Effekt af FVU. Anbefalinger til Uddannelsesaktører. FVU-området

Relaterede dokumenter
SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

Selvevaluering I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen

FVU tilbud til medarbejdere på virksomheder

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Tilfredshedsundersøgelse over 2013

Relations- og ressourceorienteret. Pædagogik i ældreplejen. - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013

Trivselsundersøgelse

Trivselsundersøgelse 2012

Udviklingsplan for Frederikssund Syd

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012

Københavns Kommune gennemfører hvert andet år en fælles trivselsundersøgelse på alle arbejdspladser i kommunen.

Undersøgelsen Voksnes valg af FVU

Ufaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode

Evaluering af kompetenceudvikling med Styrket Borgerkontakt

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Vejledning til opfølgning

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

Vejledning til MUS for Ph.d.-studerende på AU

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Tillidsbaseret Ledelse i klyngerne

Tryg base- scoringskort for ledere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Mentorordning elev til elev

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

Samarbejde om arbejdsmiljøindsatser

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

o I høj grad o I nogen grad o I mindre grad o Slet ikke

Tilsynsrapport Tønder Kommune. Pleje og Omsorg Privat leverandør af praktisk hjælp 5-stjernet Rengøring

Kompetenceudviklingsstrategi

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

VEU-konsulenten som kompetencesparringspartner. Tirsdag den 21. august 2012

Projekt Styrket Indsats

To dages afklaringsforløb for ledige buschauffører

Lær jeres kunder - bedre - at kende

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi

Virksomhedsplan 2018

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

Dagtilbud for fremtiden. Børnesyn. Forældreinddragelse. Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune

LEDERRUNDER. Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Inspirationshæfte til workshop om strategisk kompetenceudvikling

M U S. Medarbejderudviklingssamtale - en miniguide

Evalueringer Der gennemføres 3 evalueringer i løbet af det samlede uddannelsesforløb for alle skolens elever.

Camilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål

Interviewguide lærere med erfaring

Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Masterplan Horisont 2018

Konference om Det store TTA-projekt

Ledelseskvaliteten kan den måles

Masterplan for Rødovrevej 382

Vejledning til ansøgning om et Task Force forløb

Trivselsundersøgelse 2012

Aftagerpanelundersøgelser på. Læreruddannelsen UCC BAGGRUNDSNOTAT

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Evaluering af den grundlæggende lederuddannelse (i det følgende GLU)

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Kvalitetsanalyse 2015

Side 1 af 11. Evaluering af besøgskampagne Sammen om vækst hos opstarts- og industrivirksomheder i Aarhus Kommune

Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

Bilag 2 - Samarbejdsaftale mellem XXX Kommune og XXX

Undersøgelse om mål og feedback

Pædagogisk ledelse i EUD

Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis?

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Inspirationskatalog Projekt: KY Kommunernes Ydelsessystem

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

Ledere og Chefer

Beskrivelse af LUP, Ledelse og Udvikling i Praksis

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI

Guide til en god trivselsundersøgelse

Baggrundsartikel København 24. juni 2003

Rapportering (undersøgelsens resultater)

Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb

Forandringspiloter - SU + For SU og andre aktører som understøtter forandringsprocesser

Brøndby Kommune. Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV

Kompetencestrategi

Fra data til vidensbaserede drøftelser af pædagogik. V. Kristian Quistgaard Steensen og Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv.

KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi

Slagelse Kommunes Personalepolitik

Fokusområder for Arbejdsmarkedsudvalget

Faglighedens og anstrengelsens poesi

TRUS - TR-udviklingssamtale Guide

Spørgeskema til KURSIST afklaringstilbud

Transkript:

Effekt af FVU & Anbefalinger til Uddannelsesaktører på FVU-området Konsulenter: Jesper Lund/Lone Vestergaard Pedersen Mercuri Urval A/S

Anbefalinger til aktører på FVU-området side 2 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND OG FORMÅL... 3 2. DATAMATERIALE OG FREMGANGSMÅDE... 3 3. DATAMATERIALET I FORHOLD TIL UDVALGTE FOKUSOMRÅDER... 4 3.1 Den forberedende indsats... 4 3.1.1 Forventninger... 4 3.1.2 Motivation og ledelsesopbakning... 6 3.2 Gennemførelsen af undervisningsforløbene... 7 3.3 Afsluttende effektvurdering og vurdering af langtidseffekten... 10 4. ANBEFALINGER... 14 4.1 Den forberedende indsats... 14 4.1.1 Det opsøgende arbejde... 14 4.1.2 Forventningsafklaring... 14 4.1.3 Gode eksempler... 15 4.1.4 Motivationsfaktorer deltagernes vilkår... 15 4.1.5 Motivationsfaktorer ledelsens opmærksomhed... 16 4.1.6 Motivationsfaktorer - Ledelsens opbakning... 16 4.2 Anbefalinger til uddannelsesaktørerne gennemførelse af uddannelsesforløb... 17 4.2.1 Undervisernes sociale og pædagogiske kompetencer/indgangsvinkler... 17 4.3 Anbefalinger til uddannelsesaktørerne efterbehandling og opfølgning... 18 4.3.1 FVU i et strategisk og langsigtet perspektiv... 18 4.3.2 Evaluering af FVU-forløbene... 18 4.4 Samarbejde mellem udbyder og aftager... 19 5. OPSUMMERENDE: UDDANNELSESAKTØRERNES SÆRLIGE UDFORDRINGER... 20 Bilag 1: Gode eksempler... 21 Bilag 2: Evalueringsskitse... 22 Bilag 3: Fokusområder i kontakten med virksomhederne... 23

Anbefalinger til aktører på FVU-området side 3 1. BAGGRUND OG FORMÅL Denne rapport er udarbejdet på baggrund af den landsdækkende evaluering af effekten af Forberedende-Voksen-Undervisning (FVU), som undervisningsministeriet har finansieret, og på baggrund af de indsatser og erfaringsopsamlinger, der har været gjort for at styrke brugen af Forberedende-Voksen-Undervisning (FVU). Som en form for sammenfatning skal denne rapport søge at indkredse erfaringerne med henblik på fremadrettet at give anbefalinger til uddannelsesaktørerne på FVU-området vedrørende den opsøgende indsats, gennemførelse og efterbehandling. Rapportens formål er således at dokumentere effekten af FVU på virksomhederne og at indkredse Hvilke fremgangsmåder der fra det forberedende arbejde til afrundingen - er anbefalelsesværdige for uddannelsesaktører på FVU-området. 2. DATAMATERIALE OG FREMGANGSMÅDE Rapportens anbefalinger baseres på bearbejdning af datamateriale indsamlet gennem kvantitative spørgeskemaundersøgelser fra virksomheder rundt i landet samt kvantitative og kvalitative spørgeskemaundersøgelser blandt virksomheder og deltagere i Nordjyllands Amt. I den landsdækkende undersøgelse har 78 besvaret spørgeskemaerne. Besvarelserne fordeler sig på 34 besvarelser fra virksomheder og 44 fra deltagere. I spørgeskemaerne besvares forhold vedrørende forventninger, kvalitet og effekt af FVU-forløb på virksomheden. I Nordjyllands Amt er der indsamlet datamateriale gennem spørgeskemabesvarelser fra 13 virksomheder og fra 147 deltagere i FVU. Spørgsmålene har også her omhandlet forventninger, kvalitet og effekt. For deltagerne i forløbene er der mere specifikt lavet undersøgelse af de pædagogiske aspekter af undervisningen. Disse kvantitative spørgeskemaundersøgelser er i Nordjyllands Amt valideret gennem møder og interviews med virksomheder og deltagere med henblik på fortolkning, forståelse og perspektivering af undersøgelsesresultaterne. Fremgangsmåden i denne rapport vil være at redegøre for effekten af centrale dele af datamaterialet med fokus på hvilke fremgangsmåder der fra det forberedende arbejde til afrundingen - er anbefalelsesværdige for uddannelsesaktører på FVU-området. I forlængelse af denne redegørelse vil vi give anbefalinger til uddannelsesaktørerne på området i forhold til rapportens sigte. Der sigtes mod at give anbefalinger, dels vedrørende uddannelsesaktørernes ageren over for virksomheden, dels vedrørende uddannelsesaktørernes ageren over for deltagerne: Virksomhedsperspektivet omhandler det overordnede, ledelsesmæssige og organisatoriske perspektiv, deltagerperspektivet omhandler det individuelle medarbejderperspektiv. Virksomhed og deltagere har forskellige perspektiver, men interesser og behov kan i praksis ikke adskilles fuldstændigt; når deltagerne oplever et godt udbytte, er det en væsentlig motivationsfaktor for virksomheden, og når virksomheden prioriterer uddannelse af medarbejdere, vil det også være et fokus, som forplanter sig til medarbejderniveau. De centrale forhold vedrørende uddannelsesforløbene udgør altså en helhed, og når vi i rapporten beskæftiger os med enkeltdelene, er det for at blive konkrete og give anbefalinger på handlingsniveau.

Anbefalinger til aktører på FVU-området side 4 3. DATAMATERIALET I FORHOLD TIL UDVALGTE FOKUSOMRÅDER 3.1 Den forberedende indsats 3.1.1 Forventninger Indledningsvist er der store forskelle på virksomhederne i forhold til motivation og ambitionsniveau. En del ser FVU-forløbene som en nødvendig og vigtig investering i medarbejderne i forhold til at sikre, at de fortsat kan håndtere opgaverne: Vi er i en branche med hård konkurrence, og det er nødvendigt med dygtige, fleksible medarbejdere. At kunne læse er simpelthen en nødvendig forudsætning for at kunne opkvalificere sig og tilpasse sig virksomhedens behov. (PN Beslag, Brønderslev). Virksomhederne har i mindre udstrækning set projektforløbene som en mulighed for at få afdækket medarbejdernes uddannelsesbehov og i den sammenhæng få udarbejdet en overordnet uddannelsesplan for virksomheden. Tilbagemeldingerne viser en tendens til, at forløbene generelt anskues som en engangsinvestering med fokus på den enkelte medarbejder frem for et mere strategisk fokus. Der er en høj grad af sammenfald mellem virksomhedernes forventninger og effektvurderingerne. Kompetenceløft, motivation til uddannelse og motivation i arbejdet er de mest markante motivationsfaktorer for virksomhederne. Generelt forestiller virksomhederne sig ikke i særlig grad at skulle bruge FVU-forløbene som afsæt for fortsat kompetenceudvikling af medarbejderne. Projektforløbene ses overvejende som en engangsinvestering, og virksomhederne kæder ikke forløbene sammen med et behov for afdækning af virksomhedens og medarbejdernes uddannelsesbehov. Der er ikke en udpræget tendens til, at FVU-uddannelsesaktørerne inviteres inden for i virksomheden for at drøfte mere langtrækkende strategiske beslutninger for virksomheden. Det sker dog i praksis oftere end forventet.

Anbefalinger til aktører på FVU-området side 5 5 Effekt af FVU på virksomheden - Gennemsnit Virksomhedernes vurdering 1 = I mindre grad 5 = I høj grad 4 3 2 1 Kompetenceløft Motivation til uddannelse Medvirke til jobrotation Fastholde medarbejdere Afdække Få assistance til uddannelsesbehov uddannelsesplan Højne motivationen Styrke fællesskabet Forventning Effekt Medarbejderne motiveres først og fremmest til at deltage på grundlag af forventninger om, at forløbet er første led i en fortsat kompetenceudvikling, øget selvværd samt øgede læse- og pckompetencer. Medarbejderne har også forventning om at blive en bedre arbejdskraft og om øget fællesskab på arbejdspladsen. Der er en meget høj grad af sammenfald mellem forventninger og effekt.

Anbefalinger til aktører på FVU-området side 6 Effekt af FVU på virksomheden Gennemsnit Deltagernes forventning til udbytte af kurset 1 = I mindre grad 5 = I høj grad 5 4 3 2 1 Lyst til mere uddannelse Bedre til arbejdet Bedre mulighed for nyt job i virksomheden Bedre mulighed for job i anden virksomhed Bedre til at hjælpe børn med lektier Bedre til regnskab Forventning Udbytte Effekt af FVU på virksomheden Gennemsnit Deltagernes forventning til udbytte af kurset 1 = I mindre grad 5 = I høj grad 5 4 3 2 1 Bedre til at læse avis Bedre til at læse brugsanvisninger Bedre til at anvende PC Bedre til at læse og skrive beskeder Få større selvtillid Styrke fællesskabet på arbejdspladsen Forventning Udbytte 3.1.2 Motivation og ledelsesopbakning De kvalitative data, der er indsamlet, viser, at virksomheden spiller en meget central rolle i forhold til at initiere projektforløb og til efterfølgende at motivere medarbejdere til at deltage.

Anbefalinger til aktører på FVU-området side 7 De kritiske faktorer, der kan indkredses er: - At undervisningen foregår i arbejdstiden; langt hovedparten af de interviewede medarbejdere ser det som en afgørende faktor for deltagelse. - Fuld lønkompensation; medarbejdere mister motivation, hvis det koster. Endvidere opleves lønkompensation som et udtryk for, at virksomheden tager projektet/opgaven alvorligt. - Undervisning på hjemmebane i virksomhedens lokaler eller i mobilbus kan øge motivationen for at deltage. - Klare mål og spilleregler; medarbejdere er ofte skeptiske og nervøse i forhold til test. Hvad skal det bruges til? er et ofte stillet spørgsmål. Medarbejderne lægger vægt på klare udmeldinger fra ledelsen vedrørende mening, mål og spilleregler. - Succeshistorier og rollemodeller findes blandt alle involverede virksomheder og vurderes som væsentlige motivationsfaktorer. - Empatisk pres og coaching af medarbejdere; medarbejdernes motivation for læring kan skabes via et respektfuldt og empatisk pres på den enkelte medarbejder. Ledelsens samtaler med hver enkelt medarbejder kan afdække behov og muligheder for opkvalificering. Tillidsrepræsentanter og medarbejdere, der har haft gode oplevelser med projektdeltagelse, kan også spille en vigtig rolle i forhold til at modvirke tabuer, berøringsangst og bekymringer. 3.2 Gennemførelsen af undervisningsforløbene Datamaterialet peger generelt på et stort og tilfredsstillende udbytte af undervisningen fra virksomhedernes side. I forhold til undervisningens kvalitet er der blandt virksomhederne en høj grad af tilfredshed inden for de områder, virksomhederne er blevet bedt om at evaluere:

Anbefalinger til aktører på FVU-området side 8 Effekt af FVU på virksomheden - Totalgennemsnit 5,0 Virksomhedens vurdering af kvaliteten i undervisningen 1 = Utilfredsstillende 5 = tilfredsstillende 4,0 4,1 4,2 4,2 4,3 3,9 3,9 3,9 3,0 2,0 1,0 Evne til at møde virksomhedens behov Evne til at møde deltagernes behov Samspillet mellem underviser og deltagere Faglig kvalitet Relevans af anvendte materialer Organisation Præcision Responsen fra deltagerne viser nogle af de samme tendenser: Deltagerne vurderer, at undervisningen har været tilpasset deres behov, at undervisningen har været godt tilrettelagt, at materiale og indhold har været relevant og endelig, at underviserne har gjort en god indsats. 5,0 Effekt af FVU på virksomheden - Totalgennemsnit Deltagernes samlede vurdering 1 = I mindre grad 5 = I høj grad 4,1 4,2 4,0 3,5 3,0 3,1 3,1 2,0 1,0 Undervisningen passede til virksomhedens behov Undervisningen passede til egne behov Fik nok information om kurset inden start Tilfredshed med virksomhedens måde at fortælle om tilbudet Undervisningen har været godt tilrettelagt

Anbefalinger til aktører på FVU-området side 9 5,0 Effekt af FVU på virksomheden - Totalgennemsnit Deltagernes udbytte af undervisningen 1 = I mindre grad 5 = I høj grad 4,0 4,1 4,1 4,4 4,2 3,3 3,0 2,0 1,0 Indholdet i undervisningen Materiale Kurset kan bruges Underviserne Samlet kvalitet af undervisningen Videre vurderer deltagerne deres egen aktive indsats i undervisningen som værende meget høj: Effekt af FVU på virksomheden - Totalgennemsnit Deltagernes vurdering af egen indsats på kurset 1 = I mindre grad 5 = I høj grad 5,0 4,6 4,5 4,4 4,0 3,5 3,0 2,0 1,0 Har deltaget i al undervisning Har forberedt sig til timerne Har været aktiv i timerne Alt i alt tilfreds med egen indsats

Anbefalinger til aktører på FVU-området side 10 3.3 Afsluttende effektvurdering og vurdering af langtidseffekten Fra virksomhedernes side er der efterfølgende en vurdering af, at FVU-forløbene har en betydelig effekt, at de har så stor betydning, at man vil gennemføre forløb igen samt, at man vil anbefale andre at lave lignende forløb. Effekt af FVU på virksomheden - Totalgennemsnit Virksomhedens afsluttende evaluering 1 = Utilfredsstillende 5 = tilfredsstillende 5,0 4,0 4,1 4,5 4,2 4,2 4,0 3,0 2,0 1,0 Hvordan vil du vurdere den samlede effekt for virksomheden? Vil du anbefale andre virksomheder at deltage i et lignende projekt? Vil du selv/virksomheden ønske at etablere et nyt FVU-forløb? Hvor vigtigt har det været for virksomheden at etablere FVUundervisning? Hvordan vil du vurdere den samlede effekt for virksomheden?

Anbefalinger til aktører på FVU-området side 11 Den mest afgørende langtidseffekt vurderes at være i forhold til medarbejdernes kompetenceløft, motivation, kvalitet. Langtidseffekten vurderes også temmelig positivt på de øvrige områder. Effekt af FVU på virksomheden - Totalgennemsnit 5,0 Virksomhedens afsluttende evaluering 1 = Utilfredsstillende 5 = tilfredsstillende 4,0 3,0 3,9 3,3 3,6 3,8 2,9 3,0 3,9 3,4 3,1 2,0 1,0 KompetenceløftEffektivitetsstigning Ændringer i kvaliteten Fleksibilitet / omstillingsevne Innovation / udvikling Højere mobilitet Højere motivation Ændringer i Værditilvækst psykisk arbejdsklima

Anbefalinger til aktører på FVU-området side 12 3.4 Samarbejdet mellem udbyder og aftager Evalueringerne fra virksomhederne vedrørende samarbejdet med udbydere og leverandører af undervisningen vurderes generelt som meget tilfredsstillende. Effekt af FVU på virksomheden - Totalgennemsnit 5,0 Virksomhedens vurdering af samarbejdet med FVU konsulenter og sekretariat på Amtet 1 = Utilfredsstillende 5 = tilfredsstillende 4,4 4,0 4,2 4,1 3,8 4,0 4,1 4,0 3,0 2,0 1,0 Informationsniveau Rådgivning og vejledning Mængden af papirarbejde forbundet med projektet Fleksibilitet Imødekommenhed Koordinering Sagsbehandling i det hele taget Effekt af FVU på virksomheden - Totalgennemsnit Virksomhedens vurdering af samarbejdet med leverandører af undervisningen 1 = Utilfredsstillende 5 = tilfredsstillende 5,0 4,0 3,8 3,7 3,7 4,1 3,9 3,0 2,0 1,0 Informationsniveau Fleksibilitet Planlægning/organisation Imødekommenhed Rådgivning og vejledning

Anbefalinger til aktører på FVU-området side 13 Deltagernes vurderinger er lidt mere forbeholdne med hensyn til informationsniveau og -form. 5,0 Effekt af FVU på virksomheden - Totalgennemsnit Deltagernes samlede vurdering 1 = I mindre grad 5 = I høj grad 4,0 3,5 4,1 4,2 3,0 3,1 3,1 2,0 1,0 Undervisningen passede til virksomhedens behov Undervisningen passede til egne behov Fik nok information om kurset inden start Tilfredshed med virksomhedens måde at fortælle om tilbudet Undervisningen har været godt tilrettelagt

Anbefalinger til aktører på FVU-området side 14 4. ANBEFALINGER 4.1 Den forberedende indsats 4.1.1 Det opsøgende arbejde I mange af de virksomheder, som vil være relevante i forhold til FVU-indsatser, er der ikke tradition for en uddannelseskultur. En central udfordring består derfor i at informere om og markedsføre FVU i de enkelte virksomheder. I denne fase er det afgørende, at virksomhederne kan se et formål og få tillid til et udbytte af forløbet. Generelt er virksomhederne tilfredse med effekten af at have haft medarbejdere på FVUuddannelsesforløb. Samtidig giver de også udtryk for, at det er ressourcekrævende, blandt andet i forhold til at få informeret og motiveret medarbejderne. Det anbefales, at uddannelsesaktørerne prioriterer det opsøgende arbejde, hvor der informeres om FVU og skabes kontakter til relevante virksomheder: Kommunikation om formål og udbytte vægtes, og virksomhedens forventninger og ønsker indgår i samspil med FVU-erfaringer. Uddannelsesaktørerne anbefales at stille sig til rådighed for det informerende og motiverende arbejde over for virksomhedens medarbejdere, dels fordi det vil kunne opleves som en aflastning af virksomhedens ledelse, dels fordi det må formodes, at uddannelsesaktørerne har gode forudsætninger for at indgå heri. Under alle omstændigheder anbefales det, at uddannelsesaktørerne sikrer, at der sættes fokus på informationsgivning og motivering af medarbejdere forud for uddannelsesforløbet. 4.1.2 Forventningsafklaring Flertallet af deltagerne i FVU tilkendegiver at have lyst til mere uddannelse efter afsluttet FVUforløb. Et centralt parameter i den sammenhæng er virksomhedens evne til skabe den nødvendige støtte og opbakning til medarbejderens nye uddannelsesmuligheder, idet det for mange fortsat er forbundet med stor usikkerhed at skulle fortsætte i et nyt uddannelsesforløb. Deltagernes motivation og lyst til videreuddannelse formodes at aftage over tid, såfremt virksomheden ikke sikrer opfølgning og opbakning. FVU kan indgå som ét af de strategiske værktøjer, en virksomhed kan tage i anvendelse med henblik på at sikre virksomhedens kommende konkurrenceevne og markedsandel. Imidlertid er der store forskelle i de enkelte virksomheders interesse i og mulighed for systematisk at planlægge kortuddannede medarbejderes almene kompetencer. Endnu en faktor af betydning for virksomhedernes prioritering af kompetenceudvikling af kortuddannede er virksomhedens evne og lyst til at motivere og fastholde medarbejderne i deres deltagelse i uddannelsesaktiviteter.

Anbefalinger til aktører på FVU-området side 15 Uddannelsesaktørerne anbefales at gøre sig stor umage med at undersøge og afstemme uddannelsesforløbene til virksomhedernes forventninger; såfremt virksomhederne ikke har forventninger om strategisk tilrettelagt kompetenceudvikling i tilknytning til FVU, er det en nyttig afklaring for uddannelsesaktørerne at forholde sig til i samspillet med såvel virksomhed som deltagere. 4.1.3 Gode eksempler En vigtig forudsætning for at motivere virksomheder til at involvere sig i FVU-projekter er, at uddannelsesforløbene forankres i virksomhederne: De basale medarbejderkompetencer er første led i kompetenceudviklingskæden og således en forudsætning for opkvalificering af medarbejderne. Det forudsætter, at virksomhederne ser nødvendigheden af, at medarbejderne besidder almene basiskompetencer og får afdækket medarbejdernes kvalificeringsbehov. Både FVU-konsulenter, virksomheder og medarbejdere tilkendegiver i interviewene, at der er en uudtalt viden om dette behov. Vi ved jo nogenlunde, hvem der kan stave, og hvem der ikke kan. Denne viden er dog ofte tabubelagt. I de virksomheder, hvor medarbejdere er blevet screenet og efterfølgende tilbudt FVU, opleves processen af mange som en øjenåbner, der har resulteret i et brud med en årelang berøringsangst. Resultatet er efterfølgende en større åbenhed omkring medarbejderes læse- /staveproblemer. Samtidig viser evalueringen, at FVU-deltagelse ligeledes bryder en afgørende barriere i form af berøringsangst i forhold til uddannelse. Det anbefales, at der såvel i det opsøgende arbejde som i motiveringen af den enkelte deltager lægges vægt på formidling af erfaringer og gode eksempler, hvor FVU har dannet afsæt for videre kompetenceudvikling. De gode eksempler er en nærværende og konkret måde at motivere såvel virksomhed som deltagere på. Til inspiration - se bilag 2. 4.1.4 Motivationsfaktorer deltagernes vilkår Virksomheden spiller en meget central rolle i forhold til at initiere projektforløb og til efterfølgende at få motiveret medarbejdere til at deltage. I forhold til deltagernes vilkår er følgende faktorer af særlig betydning: - At undervisningen foregår i arbejdstiden. Langt hovedparten af de interviewede medarbejdere ser det som en afgørende faktor for deltagelse. - Fuld lønkompensation. Medarbejdere mister motivation, hvis det koster. Endvidere opleves lønkompensation som et udtryk for, at virksomheden tager projektet/opgaven alvorligt. - At undervisningen foregår på arbejdspladsen, i virksomhedens lokaler eller i mobilbus.

Anbefalinger til aktører på FVU-området side 16 Det anbefales, at uddannelsesaktørerne i arbejdet med at rammesætte forløbet bidrager til, at der sættes fokus på ledelsens opbakning til forløbet: At undervisningen foregår i arbejdstiden, og at der ydes fuld lønkompensation, er afgørende motivationsfaktorer for deltagerne. Det anbefales endvidere, at undervisningen foregår på eller ved arbejdspladsen, da det vil give tryghed for medarbejderne. 4.1.5 Motivationsfaktorer ledelsens opmærksomhed Medarbejderne er ofte skeptiske og nervøse i forhold til test. Hvad skal det bruges til? er et ofte stillet spørgsmål. Der skal være en klar mening med et uddannelsesforløb. Det er derfor afgørende, at virksomheden er klar i sine udmeldinger, hvad angår intentionen bag og formålet med tilbud om screening og mulighed for efterfølgende FVU. Klare udmeldinger omkring mål, formål og spilleregler fra ledelsens side giver større grad af tryghed for den enkelte medarbejder, der samtidig også vil opleve et signal fra ledelsens side omkring nødvendigheden af og behovet for opkvalificering. Det anbefales, at uddannelsesaktørerne i arbejdet med at rammesætte et FVU-forløb bidrager til, at der sættes fokus på ledelsens udmeldinger til deltagerne. Sigtet bør være at skabe tryghed for deltagerne, såvel i forhold til de rammer, hvorunder forløbet afvikles, som i forhold til de udmeldinger om formålet, der formidles til deltagerne prioritér vante omgivelser og klare udmeldinger om mål, formål og spilleregler. 4.1.6 Motivationsfaktorer - Ledelsens opbakning Medarbejderens motivation for læring skabes via et respektfuldt og empatisk pres på den enkelte medarbejder. Ledelsen kan med fordel gennemføre fortrolige samtaler med hver enkelt medarbejder for at afklare behov og muligheder for opkvalificering. Tillidsfolk og medarbejdere, der har haft gode oplevelser med projektdeltagelse, kan også spille en vigtig rolle i forhold til at afhjælpe berøringsangsten. Uddannelsesaktørerne spiller en afgørende rolle i forhold til det konkrete uddannelsesforløb, hvorimod det i forhold til den grundlæggende motivation er virksomhedens ledelse, der spiller den afgørende rolle. Anbefalingen er, at uddannelsesaktørerne bidrager til, at der etableres ledelsesopmærksomhed omkring den enkelte deltager i forløbet. Coaching, støtte og opmærksomhed fra ledelsen er væsentlige motivationsfaktorer for deltagerne.

Anbefalinger til aktører på FVU-området side 17 4.2 Anbefalinger til uddannelsesaktørerne gennemførelse af uddannelsesforløb 4.2.1 Undervisernes sociale og pædagogiske kompetencer/indgangsvinkler FVU udbyderne spiller helt naturligt en central rolle for succesen i FVU-indsatsen undervisernes professionalisme og dygtighed har afgørende betydning for deltagernes individuelle succesoplevelse og tilfredshed med uddannelsesforløbet. I den sammenhæng er underviserens evne til at skabe tillid og tryghed i undervisningsrummet vigtig. Underviserne møder ofte en række usikre og skeptiske kursister, og her er det afgørende at møde deltagerne respektfuldt, empatisk og i øjenhøjde. Det kan i den sammenhæng være værdifuldt, at underviserne har kendskab til virksomheden og til virksomhedskulturen. Det er en central opgave for de enkelte uddannelsesaktører at sikre opkvalificering af FVUunderviserne. Det er nødvendigt, at underviserkorpset har solid pædagogisk viden og indsigt i forhold til målgruppen samt, at underviserne besidder de personlige egenskaber i form af bl.a. empati og indføling, der er afgørende for et succesfuldt undervisningsforløb for en ofte skeptisk, usikker og sårbar gruppe af deltagere. Der må naturligt være et fokus på faglighed og undervisernes faglige kvalifikationer. For at opnå et vellykket uddannelsesforløb, der af deltagerne opleves som værdifuldt, anbefales det imidlertid, at underviserne besidder og anvender de personlige kompetencer, der stimulerer gode relationer til deltagerne: Empati, tillidskabende adfærd, respekt og nærvær er væsentlige kompetencer i den sammenhæng. Det kan anbefales, at uddannelsesaktørerne generelt prioriterer disse kompetencer blandt underviserne. Af hensyn til uddannelsesaktørernes fortsatte mulighed for at udvikle undervisningen anbefales det, at evalueringsspørgsmålene afspejler hvilke områder, der er betydningsfulde for succes i selve undervisningen; her bør i særlig grad evaluering af undervisernes samspil med deltagere og virksomhed, tilrettelæggelse, fagligt niveau, deltagernes aktive deltagelse og læringseffekten betones.

Anbefalinger til aktører på FVU-området side 18 4.3 Anbefalinger til uddannelsesaktørerne efterbehandling og opfølgning 4.3.1 FVU i et strategisk og langsigtet perspektiv FVU kan indgå som ét af de strategiske værktøjer, som en virksomhed kan tage i anvendelse med henblik på at udvikle medarbejdernes kompetencer i et mere langsigtet perspektiv. Der er imidlertid store forskellige i de enkelte virksomheders interesse i og mulighed for systematisk at planlægge kortuddannede medarbejderes almene kompetencer. En afdækning af mere fremadrettede behov og interesse på såvel virksomheds- som medarbejderniveau vil kræve, at uddannelsesaktørerne prioriterer at arbejde systematisk med virksomhedernes ønsker og behov og prioriterer fremadrettetheden, når der evalueres. Hos medarbejderne er der et forbedret grundlag for kompetenceudvikling efter medvirken i FVU, og det vil uddannelsesaktørerne kunne udnytte i et målrettet strategisk arbejde, i første omgang i forhold til at motivere virksomheden til et mere målrettet samarbejde om kompetenceudvikling, dernæst i forhold til et samspil med den enkelte deltager om forsat kompetenceudvikling. Det anbefales uddannelsesaktørerne at overveje en strategi for, hvordan de kan komme til at spille en rolle i den fortsatte kompetenceudviklingsindsats i forhold til virksomhederne og deres medarbejdere. Indsatser, der retter sig mod medvirken ved uddannelsesforløb, som er nøje tilpassede virksomhedens behov, bør prioriteres. Uddannelsesaktørerne kan eksempelvis sætte fokus på at tilbyde ydelser, der retter sig mod medarbejdernes individuelle kompetenceafklaring og udvikling og virksomhedsinitierede uddannelsesforløb. 4.3.2 Evaluering af FVU-forløbene En evaluering, som afdækker virksomhedens og deltagernes umiddelbare tilfredshed med forløbet, kan være værdifuld i forhold til det mere umiddelbare indtryk af, hvordan forløbet er blevet modtaget. Evalueringer af uddannelsesforløbene vil imidlertid også kunne anvendes mere udviklingsorienteret i forhold til uddannelsesaktørernes indsats. Dette kan være såvel på det generelle niveau som på det niveau, der drejer sig om konkrete strategier og indsatser i forhold til den enkelte virksomhed og dens medarbejdere. Spørgsmål vedrørende forventninger, kvalitet af undervisningen og effekt er relevante evalueringsområder. I arbejdet med at udvikle konceptet i retning af mere virksomhedsrelaterede forløb vil det være relevant at supplere evalueringerne med mere fremadrettede undersøgelser, for eksempel af: - Hvor uddannelsesaktørerne evt. kan bidrage i virksomhedens videre kompetenceudvikling - Forslag til supplerende uddannelsesforløb - Overvejelser over, hvor virksomheden evt. kunne ønske sig et fortsat samarbejde - Deltagernes tilkendegivelser i forhold til egne ønsker og behov ideelt i et samspil med virksomhedens interesser - Virksomhedens anbefalinger til uddannelsesaktørerne i forhold til opsøgende arbejde og gennemførelse af uddannelsesforløbene

Anbefalinger til aktører på FVU-området side 19 Det anbefales, at undervisningsforløbene afrundes med en evaluering, der afdækker virksomhedernes og deltagernes umiddelbare tilfredshed samt betydningen af forløbene målt i forhold til de forventninger, der er til forløbet. Typisk bør der evalueres i forhold til udbytte, kompetenceløft, uddannelsesaktørernes samspil med virksomhed og deltager samt den faglige kvalitet. Videre anbefales det, at der afslutningsvis spørges mere udviklingsorienteret til mulige fremadrettede samarbejdsmuligheder, herunder kompetenceudvikling. Se bilag 3 for skitser til evaluering. 4.4 Samarbejde mellem udbyder og aftager Virksomheden peger på god kontakt med uddannelsesaktørerne. Tilsyneladende er der indledningsvist skabt et godt grundlag for samarbejdet, ligesom virksomhederne føler sig hjulpet med informationer, sagsbehandling m.v. Det konstruktive samarbejdsklima er helt grundlæggende for at kunne skabe gode resultater såvel på kort som på lang sigt. Det anbefales uddannelsesaktørerne at føre en fortløbende kontakt med virksomheden undervejs i forløbet; den indledende forventningsafstemning er vigtig. Undervejs betyder det noget at være i så god kontakt med virksomheden, at det er let at få talt om behov for justering, og endelig er det vigtigt efterfølgende at kunne mødes med henblik på en ærlig og udviklingsorienteret evaluering, der måske også kan danne grundlag for videre samarbejde Bilag 3: fokusområder i kontakten med virksomhederne

Anbefalinger til aktører på FVU-området side 20 5. OPSUMMERENDE: UDDANNELSESAKTØRERNES SÆRLIGE UDFORDRINGER Rapportens anbefalinger har fokus på uddannelsesaktørernes indsatser på handlingsniveau i arbejdet med at etablere vellykkede FVU-forløb. Der gives anbefalinger vedrørende det forberedende arbejde, gennemførelsen samt efterbehandlingen. Som grundlag for en fortløbende optimering af handleniveauet kan det anbefales, at der blandt uddannelsesaktørerne i særlig grad satses på udvikling af: - Samspillet med virksomhederne i forhold til forventningsafstemning, information til og motivation af deltagerne, samt den mere langsigtede indsats vedrørende kompetenceudvikling - Pædagogik og relationskompetencer hos underviserne - Evalueringsindsatsen

Anbefalinger til aktører på FVU-området side 21 Bilag 1 Gode eksempler Alle de interviewede virksomheder har uden undtagelse mindst én succeshistorie om medarbejdere, der gennemgår en personlig og faglig udvikling og efterfølgende føler sig motiverede til at videreuddanne sig. Flådestationen Frederikshavn satte i 2002 gang i et længerevarende projekt med tilbud til medarbejderne om at deltage på læse-/stavekurser. Initiativet kom fra en tillidsrepræsentant, der havde hørt om rammeprogrammet og de muligheder, der lå inden for rammerne heraf. Projektet sluttede i 2005 og betegnes af både ledere og medarbejdere som en stor succes. 150 elever fra flådestationen har været på kursus, og der fortælles om mange succeshistorier. Effekten af projektet opleves i form af mere motiverede medarbejdere, der har fået lyst til mere og har fået en større bevidsthed omkring egen kompetenceudvikling. Vi havde en kvinde, der var meget genert, hun var typen, der ikke kunne finde ud af at hilse. Hun havde store læseproblemer, men var meget nervøs og angst for at komme på kursus. Hun gennemførte dog kursusforløbene, fik meget mere selvtillid og har nu taget en uddannelse som serviceassistent. Hun har virkelig forandret sig. (Flådestationen Frederikshavn). Et andet eksempel på en deltager, der har udviklet sig både fagligt og personligt: Vi har en enlig mor blandt deltagerne. Hun har altid været meget forsigtig og tilbageholdende. Hun havde store vanskeligheder ved at stave og læse. Efter hun har gennemført et kursusforløb, hvor hun fandt ud af, at hun faktisk ikke var ordblind, er hun blevet en anden. Nu har hun fået blod på tanden og vil gerne læse til pædagog. (Unifisk, Skagen).