Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige

Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige Hvis man lever i et land med lav ulighed, har man generelt mere tillid til andre mennesker, end hvis man lever i et land med høj ulighed. Dette gælder, selv hvis man tager højde for indkomstforskelle, og tendensen er den samme, uanset om man er rig eller fattig. Det viser sig endda at sammenhængen mellem lighed og tillid er stærkest for de rigeste. Tillid er i denne undersøgelse målt på tre indikatorer: 1) tillid til at folk er til at stole på, 2) tillid til at folk hjælpsomme og 3) tillid til at folk er reelle. På grafen nedenfor fremgår sammenhængen mellem et lands ulighedsniveau, og hvor meget tillid befolkningen gennemsnitligt har, når alle tre indikatorer tages i betragtning (Se appendiks tabel A1). Grafen viser sammenhængen mellem et lavt ulighedsniveau og høj grad af tillid. FIGUR 1: SAMMENHÆNGEN MELLEM LIGHED OG TILLIDSNIVEAU Note: Tillidsmålet bygger på svarene på tre spørgsmål: Er andre mennesker til at stole på? Prøver andre mennesker at være hjælpsomme? Og vil andre mennesker prøve at være reelle? Landenes placering på skalaen fra 0 (ingen tillid) til 10 (Meget tillid) er den gennemsnitlige besvarelse fra hvert land. Ulighedsniveauet er Eurostats S80/S20 mål, der viser forholdet mellem gennemsnitsindkomsten i 1. in dkomstkvintil og gennemsnitsindkomsten i 5. indkomstkvintil. Datagrundlag: European Social Survey 2012 og Eurostat 2013. I det følgende vil den positive sammenhæng mellem lighed og tillid underbygges ved at vise, at den også gør sig gældende, når der tages højde for den indvirkning respondenternes indkomst kan have på sammenhængen. Derudover vises også, at tilliden er højere både for rige og fattige i mere lige lande. I stedet for at se på landenes gennemsnitlige tillidsniveau, vil der i det følgende fokuseres på hver enkelt respondents vurdering af tilliden til andre ud fra de tre indikatorer. Denne vurdering sammenholdes med det ulighedsniveau, der er i det land, som respondenten bor i. Kontakt Frank Skov, analysechef T. + 45 41 77 45 78 E. fs@cevea.dk Forfatter Christian Gormsen, økonom E. cgo@cevea.dk Lillian Ebsen Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 04-05-2015 Nærværende rapport må kun citeres med udtrykkelig kildehenvisning til Cevea

Resumé af undersøgelsens resultater Undersøgelsen finder en signifikant sammenhæng mellem lighed og tillid ved alle tre indikatorer for tillid. Det betyder, at der med mindst 99 pct. sandsynlighed er en positiv sammenhæng mellem 1) lighed og tillid til, at andre er til at stole på, 2) lighed og tillid til at andre er hjælpsomme, samt 3) lighed og tillid til at folk er reelle. Sammenhængen mellem lighed og tillid skyldes ikke blot, at de lige lande også ofte er mere velstående lande. Sammenhængen gør sig nemlig gældende, selv når der tages højde for den påvirkning svarpersonens indkomst kan have på tillidsniveauet (se figur 3, 5 og 7 og appendiks tabel A2, A3 og A4). Undersøgelsen viser også, at et lavt ulighedsniveau øger de rigestes tillid mere end det øger de fattigstes tillid på alle tillidsindikatorer, selv når der tages højde for indkomstforskellene mellem landene. Dog er der også en signifikant sammenhæng mellem et lavt ulighedsniveau og høj tillid for alle indkomstgrupper (se figur 4, 6 og 8 og appendiks tabel A2, A3 og A4). Dette fremgår bl.a. af figur 2 nedenfor, der for hvert indkomstkvintil viser sammenhængen mellem lighed og tillid til, at folk er til at stole på ved et lavt og et højt ulighedsniveau, når der er taget højde for indkomstforskellene mellem landene. FIGUR 2: MENER DU, AT DE FLESTE MENNESKER I DET STORE OG HELE ER TIL AT STOLE PÅ, ELLER KAN MAN IKKE VÆRE FOR FORSIGTIG, NÅR MAN HAR MED ANDRE MENNESKER AT GØRE? 1. indkomstkvintil 2. indkomstkvintil 3. indkomstkvintil 4. indkomstkvintil 5. inkomstkvintil 0% 20% 40% 60% 80% 100% 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 0 betyder, at man ikke kan være for forsigtig 10 betyder, at de fleste mennesker er til at stole på Grafen viser, hvordan respondenterne ville svare, hvis ulighedsniveauet var henholdsvis lavt og højt. Respondente r- nes indkomst er sat til gennemsnittet for alle respondenter i det pågældende kvintil, på tværs af lande. Grafens tal er beregnet som marginaleffekter fra en ordered logit-regression for hvert kvintil, se appendiks for metodeforklaring. Ulighedsniveauet er Eurostats S80/S20 mål, der viser forholdet mellem gennemsnitsindkomsterne i 1. og 5. indkomstkvintil. Et lavt ulighedsniveau svarer til uligheden i Sverige, hvor ulighedsniveauet er 3,7, mens et højt ulighedsniveau svarer til uligheden i Spanien, hvor ulighedsniveauet er 6,3. Datagrundlag: Eureopean Social Survey 2012 og Eurostat 2013.

For at kunne undersøge om ligheden påvirker alle indkomstgrupper, er respondenterne inddelt efter indkomstkvintiler 1, hvor befolkningen deles op i femtedele, alt efter hvor meget deres husstand tjener. 5. kvintil er den rigeste femtedel, 1. kvintil er den fattigste femtedel. Selvom der naturligvis er forskel på husstandsindkomsterne i 5. indkomstkvintil i de forskellig europæiske lande, er der også i denne del af undersøgelsen taget højde for den påvirkning forskellene i indkomst inden for kvintilerne kan have på tillidsniveauet. I det følgende er en detaljeret gennemgang af sammenhængen mellem lighed og tillid for hver tillidsindikator, både når man ser på lighedens betydning for hele befolkningen, og når man ser på lighedens betydning for hvert indkomstkvintil. Sidst diskuteres betydningen af undersøgelsens resultater. Resultater påviser en positiv sammenhæng mellem lighed og tillid. Eftersom tre indikatorer for tillid testes på 5 indkomstkvintiler, og sammenhængen mellem lighed og tillid er signifikant på 1 pct. niveau for alle indkomstkvintiler i alle tre indikatorer, er sandsynligheden for, at alle sammenhænge skulle være en statistisk tilfældighed helt nede på 1 til 10 30. Det vil sige en ud af tusind milliarder milliarder milliarder. Anden forskning har påvist lignende sammenhænge mellem lighed og sundhed, børns trivsel, lav kriminalitet og en række andre sociale goder. Den mest plausible fortolkning af denne analyses resultater er, at højere lighed fører til mere tillid. Det er usandsynligt at årsagssammenhængen skulle være omvendt, altså at sociale goder skulle føre til lighed for så mange variable på samme tid. 1 Indkomstkvintiler er 5 lige store grupper, hvori et lands befolkning inddeles efter, hvor meget de tjener. I 1. indkomstkvintil er den femtedel, som har de laveste husstandsindkomster i landet og i 5. indkomstkvintil er den femtedel, som har landets højeste husstandsindkomster.

Lighed øger tilliden uafhængigt af, hvor rige landene er Følgende vil nu vise, at sammenhængen mellem lighed og tillid stadig gør sig gældende, når der kontrolleres for respondenters husstandsindkomst. Når der kontrolleres for husstandsindkomst, renses sammenhængen mellem lighed og tillid for den indflydelse en højere husstandsindkomst kan have på tillidsniveauet. Det er dermed kun lighedens isolerede effekt på tillidsniveauet, der ses på. Figur 3 viser, hvordan tilliden er højere for personer, der bor i lande med et lavt ulighedsniveau, selv når der er taget højde for indkomstforskellene. Figuren bygger på en ordered logit regression over svarene fra de 36.116 respondenter i European Social Survey, som bor i de 24 lande hvor ulighedsdata fra Eurostat stammer fra 2. I figuren vises marginaleffekter, hvilket er en måde at syntetisere, hvordan lighed og tillid hænger sammen i besvarelserne (Se appendiks: Estimationsmetode, figur 2-8). FIGUR 3: MENER DU, AT DE FLESTE MENNESKER I DET STORE OG HELE ER TIL AT STOLE PÅ, ELLER KAN MAN IKKE VÆRE FOR FORSIGTIG, NÅR MAN HAR MED ANDRE MENNESKER AT GØRE? 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 0 betyder, at man ikke kan være for forsigtig 10 betyder, at de fleste mennesker er til at stole på Grafen viser, hvordan respondenterne ville svare, hvis ulighedsniveauet var henholdsvis lavt og højt. Respondenternes indkomst er sat til gennemsnitsindkomsten for alle respondenter på tværs af lande. Grafens tal er beregnet som marginaleffekter fra en ordered logit-regression, se appendiks for metodeforklaring. Ulighedsniveauet er Eurostats S80/S20 mål, der viser forholdet mellem gennemsnitsindkomsten i 1. indk omstkvintil og gennemsnitsindkomsten i 5. indkomstkvintil. Et lavt ulighedsniveau svarer til uligheden i Sverige, hvor ulighedsniveauet er 3,7, mens et højt ulighedsniveau svarer til uligheden i Spanien, hvor ulighedsniveauet er 6,3. Datagrundlag: European Social Survey 2012 og Eurostat 2013. Hver farve i bjælkerne viser sandsynligheden for at give det svar, som farven repræsenterer, når respondenterne har fået spørgsmålet: Mener du, at de fleste mennesker i det store og hele er til at stole på, eller kan man ikke være for forsigtig, når man har med andre mennesker at gøre? Giv din vurdering på en skala fra 0 til 10, hvor 0 betyder, at man ikke kan være for forsigtig, og 10 betyder, at de fleste mennesker er til at stole på. Figurens øverste bjælke viser således, hvor meget tillid 100 mennesker med en fuldstændig ens husstandsindkomst, ville have, hvis de boede i et land, hvor den rigeste femtedel tjener 3,7 gange mere end den fattigste femtedel, hvilket beskrives som et lavt ulighedsniveau. Den nederste bjælke viser, hvor meget tillid 100 mennesker med den samme husstandsindkomst ville have, hvis de boede i et land, hvor ulighedsniveauet er så højt, at den rigeste femtedel tjener 6,3 gange så meget som den fattigste. 2 Metoden i figur 3 har den fordel, at hver besvarelse fra de 36.116 tæller som en selvstændig observation, hvor figur 1 brugte gennemsnitsbesvarelserne pr. land for at undersøge sammenhængen, hvilket betyder at de 36.116 besvarelser blev til 24 gennemsnitlige besvarelser (se appendiks tabel A1 og tabel A2).

Med lavt ulighedsniveau ville 50 af de 100 personer vurdere deres tillid til, at de fleste er til at stole på, som 6 eller højere på 0-10 skalaen (det orange område på figuren), og 20 personer ville svare, at man i høj grad kan stole på andre mennesker (8-10 på skalaen). Med et højt ulighedsniveau ville kun 35 af de 100 personer svare 6 eller højere på skalaen, og kun 12 personer ville give en score på 8 ud af 10 eller derover. Selv når besvarelserne renses for indkomstforskelle, ses det altså på figur 2, at tilliden er højere når ulighedsniveauet er lavt. Sammenhængen mellem højere tillid og et lavere ulighedsniveau er statistisk signifikant (se appendiks Tabel A2). Sammenhængen mellem tillid og lighed kan således ikke bare forklares ved, at lige lande typisk er rigere.

Lighed øger både rige og fattiges tillid til, at folk er til at stole på Det antages sommetider, at lighedens positive effekter primært kommer de dårligst stillede i samfundet til gode. Nedenstående viser imidlertid, at det især er de rige, som har højere tillid, når de bor i et lige land. Hvor alle indkomstforskelle før blev udlignet, vil fokus nu være på, om ulighedsniveauet har en indflydelse på tilliden, både for dem, der har relativ høj eller relativ lav indkomst i det land, man bor i. Dette undersøges konkret ved at inddele de 36.116 svarpersoner efter det indkomstkvintil, de tilhører i det land, de kommer fra, og estimere effekten af ulighed separat for hvert kvintil (se appendiks tabel 2). Således kan man se, om der er en forskel på, hvordan ligheden påvirker alle indkomstgrupper fra den fattigste femtedel til den rigeste femtedel. Figur 4 3 viser sandsynlighederne for, at man stoler på de fleste mennesker, for hvert af de fem indkomstkvintiler ved et hhv. svensk og spansk ulighedsniveau. For at tage højde for den påvirkning indkomstforskellene mellem landene kan have på tillidsniveauet, holdes husstandsindkomsten lige inden for hvert indkomstkvintil på tværs af landene. Det fremgår af figur 4, at under et lavt ulighedsniveau mener flere, at de fleste mennesker er til at stole på, uanset hvilket indkomstkvintil man tilhører. Så sammenhængen er ikke bare et resultat af, at de fattigstes tillid er højere i lige lande. FIGUR 4: MENER DU, AT DE FLESTE MENNESKER I DET STORE OG HELE ER TIL AT STOLE PÅ, ELLER KAN MAN IKKE VÆRE FOR FORSIGTIG, NÅR MAN HAR MED ANDRE MENNESKER AT GØRE? 1. indkomstkvintil 2. indkomstkvintil 3. indkomstkvintil 4. indkomstkvintil 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 5. inkomstkvintil 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 0 betyder, at man ikke kan være for forsigtig 10 betyder, at de fleste mennesker er til at stole på Grafen viser, hvordan respondenterne ville svare, hvis ulighedsniveauet var henholdsvis lavt og højt. Respondenternes indkomst er sat til gennemsnittet for alle respondenter i det pågældende kvintil, på tværs af lande. Grafens tal er beregnet som marginaleffekter fra en ordered logit-regression for hvert kvintil, se appendiks for metodeforklaring. Ulighedsniveauet er Eurostats S80/S20 mål, der viser forholdet mellem gennemsnitsindkomsterne i 1. og 5. indkomstkvintil. Et lavt ulighedsniveau svarer til uligheden i Sverige, hvor ulighedsniveauet er 3,7, mens et højt ulighedsniveau svarer til uligheden i Spanien, hvor ulighedsniveauet er 6,3. Datagrundlag: Eureopean Social Survey 2012 og Eurostat 2013. 3 Figur 4 er den samme som figur 2.

Det fremgår også af figur 4, at jo højere indkomstkvintil man tilhører (altså jo større indkomst man har i forhold til andre i det land, man bor i), des mere tilbøjelig er man til at mene, at de fleste mennesker er til at stole på, uanset om man lever med et højt eller lavt ulighedsniveau. Rigere husstande udviser altså højere tillid. Et lavt ulighedsniveau har imidlertid så stor betydning for tilliden, at selv de, der ligger midt i indkomstfordelingen i et lige land, har større tillid end rigeste mennesker i et ulige land: Sandsynligheden for at man vurderer tilliden til de fleste mennesker som 6 eller derover på skalaen fra 0-10 er 49,5 pct., hvis man tilhører 3. indkomstkvintil under et lavt ulighedsniveau, hvor det blot er 46,4 pct., hvis man tilhører 5. indkomstkvintil under et højt ulighedsniveau. Modsat forestillingen om, at ligheden primært kommer de dårligst stillede til gode, viser figur 3, at de rigestes tillid bliver påvirket mere end de fattigstes, når uligheden falder. Det ses på figur 4 ved, at forskellen mellem de orange søjler for et henholdsvis lavt og højt ulighedsniveau er størst for de rigeste indkomstkvintiler. I 5. kvintil har 65 pct. et tillidsniveau på 6 eller derover, hvis ulighedsniveauet er lavt. Andelen med et tillidsniveau på 6 eller derover falder til 46 pct., hvis ulighedsniveauet er højt. De rigeste har altså 19 procentpoints forskel i, hvor mange der vurderer tilliden til 6 eller derover. For den fattigste indkomstkvintil er forskellen 10 procentpoint (45 pct. har et tillidsniveau på 6 eller derover ved lav ulighed, mod 35 under høj ulighed).

Lighed øger tilliden til menneskers hjælpsomhed Tillid kan måles på flere måder, udover hvorvidt man mener, at andre er til at stole på. Det er også vigtigt for tilliden mellem mennesker, at man kan regne med, at andre mennesker er hjælpsomme. Hvorvidt man har tillid til, at mennesker for det meste prøver at være hjælpsomme, er derfor også et parameter, hvormed tilliden undersøges. Undersøgelsen af tilliden til andre menneskers hjælpsomhed bygger på 36.091 personer fra 24 landes besvarelse af spørgsmålet: Mener du, at andre mennesker for det meste prøver at være hjælpsomme, eller tænker de mest på sig selv? Giv din vurdering på en skala fra 0 til 10, hvor 0 betyder, at mennesker tænker mest på sig selv, og 10 betyder, at mennesker prøver mest at være hjælpsomme. Af figur 5 fremgår sandsynligheden for, at man mener, at folk prøver at være hjælpsomme, når ulighedsniveauet er henholdsvis højt og lavt. Figuren bygger på den signifikante sammenhæng mellem lighed og tillid til, at folk er hjælpsomme, når husstandsindkomsten holdes lige for de 36.091 respondenter, der indgår i undersøgelsen (se appendiks, tabel A3). Farverne i bjælkerne viser sandsynligheden for at vurdere menneskers hjælpsomhed til den score på skalaen fa 0-10, som farven repræsenterer. FIGUR 5: MENER DU, AT ANDRE MENNESKER FOR DET MESTE PRØVER AT VÆRE HJÆLPSOMME, EL- LER TÆNKER DE MEST PÅ SIG SELV? 0% 20% 40% 60% 80% 100% 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 0 betyder, at mennesker mest tænker på sig selv 10 betyder, at mennesker mest prøver at være hjælpsomme Grafen viser, hvordan respondenterne ville svare, hvis ulighedsniveauet var henholdsvis lavt og højt. Respondente r- nes indkomst er sat til gennemsnitsindkomsten for alle respondenter, på tværs af lande. Grafens tal er beregnet som marginaleffekter fra en ordered logit-regression, se appendiks for metodeforklaring. Ulighedsniveauet er Eurostats S80/S20 mål, der viser forholdet mellem gennemsnitsindkomsten i 1. indkomstkvintil og gennemsnitsindkomsten i 5. indkomstkvintil. Et lavt ulighedsniveau svarer til uligheden i Sverige, hvor ulighedsniveauet er 3,7, mens et højt ulighedsniveau svarer til uligheden i Spanien, hvor ulighedsniveauet er 6,3. Datagrundlag: European Social Survey 2012 og Eurostat 2013. Ud fra figur 5 kan det ses at personer, der lever i et land med et lavt ulighedsniveau er mere tilbøjelige til at vurdere, at mennesker prøver at være hjælpsomme, end personer der lever i et land med et højt ulighedsniveau, selv når der ikke er forskel på deres husstandsindkomst. At gå fra et højt til et lavt ulighedsniveau øger markant sandsynligheden for, hvor stor tillid man har til, at folk prøver at være hjælpsomme: Ved et lavt ulighedsniveau, ville 48 ud af 100 personer vurdere andre menneskers hjælpsomhed til 6 eller derover, mens kun 28 personer ville vurdere andre menneskers hjælpsomhed ligeså højt, hvis de boede i et land med et højt ulighedsniveau, på trods af at husstandsindkomsten er præcist den samme i begge grupper. Også når der ses på hvor mange, der har meget stor tillid til menneskers hjælpsomhed (en score på 8 eller mere på 0-10 skalaen), er der stor forskel på, om man lever under et lavt eller højt ulighedsniveau. Ved et lavt ulighedsniveau ville 17 ud af 100 personer vurdere andres hjælpsomhed til 8 eller derover, mens det ved et højt ulighedsniveau kun ville være 8 personer. Der er altså over dobbelt så mange, der har meget stor tillid til andre menneskers hjælpsomhed ved et lavt ulighedsniveau end ved et højt ulighedsniveau.

Øget lighed betyder øget tillid til menneskers hjælpsomhed for både rige og fattige Også når det handler om tilliden til, at andre mennesker prøver at være hjælpsomme, ses en positiv sammenhæng med lighed for alle indkomstgrupper. Som det fremgår af figur 6, er der i alle indkomstkvintiler en øget sandsynlighed for at have høj tillid til andre menneskers hjælpsomhed, hvis et lands ulighedsniveau er lavt frem for højt, selv når man udligner indkomstforskellene mellem landene. Sammenhængen mellem lighed og tillid til, at folk er hjælpsomme, som vises med udgangspunkt i forskellen mellem et lavt og et højt ulighedsniveau, er signifikant i alle indkomstkvintiler (se appendiks tabel A3). FIGUR 6: MENER DU, AT ANDRE MENNESKER FOR DET MESTE PRØVER AT VÆRE HJÆLPSOMME, EL- LER TÆNKER DE MEST PÅ SIG SELV? 1. indkomstkvintil 2. indkomstkvintil 3. indkomstkvintil 4. indkomstkvintil 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 5. inkomstkvintil 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 0 betyder, at mennesker mest tænker på sig selv 10 betyder, at mennesker mest prøver at være hjælpsomme Grafen viser, hvordan respondenterne ville svare, hvis ulighedsniveauet var henholdsvis lavt og højt. Respondente r- nes indkomst er sat til gennemsnittet for alle respondenter i det pågældende kvintil, på tværs af lande. Grafens tal er beregnet som marginaleffekter fra en ordered logit-regression for hvert kvintil, se appendiks for metodeforklaring. Ulighedsniveauet er Eurostats S80/S20 mål, der viser forholdet mellem gennemsnitsindkomsterne i 1. og 5. indkomstkvintil. Et lavt ulighedsniveau svarer til uligheden i Sverige, hvor ulighedsniveauet er 3,7, mens et højt ulighedsniveau svarer til uligheden i Spanien, hvor ulighedsniveauet er 6,3. Datagrundlag: Eureopean Social Survey 2012 og Eurostat 2013. I figur 6 ses, ligesom i figur 4, en tendens til, at tilliden bliver større, jo højre indkomstkvintil man tilhører, men tendensen er svagere. Sammenhængen mellem tillid og ulighed er imidlertid så meget stærkere, at de fattigste (1. indkomstkvintil) ved et lavt ulighedsniveau er mere tilbøjelige til at vurdere at andre mennesker er hjælpsomme, end de rigeste (5. indkomstkvintil) ved et højt ulighedsniveau. Ud af 100 personer i det rigeste indkomstkvintil ved et højt ulighedsniveau ville cirka 33 vurdere menneskers hjælpsomhed til 6 eller derover på skalaen fra 0-10. Til sammenligning ville 42 personer ud af 100 personer i det fattigste indkomstkvintil under et lavt ulighedsniveau give en ligeså høj vurdering af menneskers hjælpsomhed. En relativ høj indkomst, i det land man

bor i, har altså en lille betydning for, hvor meget tillid man har til, at folk er hjælpsomme, i forhold til hvor stor betydning en øget lighed har for vores tillid til, at andre mennesker er hjælpsomme. Derudover viser figur 5, at et lavt ulighedsniveau har størst betydning for de rigestes vurdering af andre menneskers hjælpsomhed. Ud af 100 personer, som tilhører 5. indkomstkvintil i et land med et lavt ulighedsniveau, ville 53 vurdere andre menneskers hjælpsomhed til 6 eller derover på skalaen fra 0-10, mens det kun er 33 personer med præcist samme indkomst fra 5. indkomstkvintil ved et højt ulighedsniveau, der ville vurdere menneskers hjælpsomhed ligeså højt på skalaen. Der er altså ud af 100 personer fra 5. indkomstkvintil 20 flere, der ville vurdere menneskers hjælpsomhed til 6 eller mere på skalaen fra 0-10, når ulighedsniveauet er lavt i forhold til, hvis ulighedsniveauet var højt. Til sammenligning er der ud af 100 personer fra 1. indkomstkvintil blot 15 flere, som ville vurdere mennesker hjælpsomhed til 6 eller mere, når ulighedsniveauet er lavt frem for højt. Dette er dog stadig en betydelig forskel, da 42 ud af 100 fra 1. indkomstkvintil ville vurdere menneskers hjælpsomhed til 6 eller mere under et lavt ulighedsniveau, mens det kun ville være 27 ud af 100 under et højt ulighedsniveau. Et lavere ulighedsniveau øger altså de rigestes sandsynlighed for at have tillid til menneskers hjælpsomhed mere, end det øger de fattigstes sandsynlighed for at have tillid til, at mennesker er hjælpsomme. Dog er det tydeligt, at en øget lighed gør tilbøjeligheden til at have tillid til menneskers hjælpsomhed større for alle indkomstkvintiler. Lighed øger tilliden til, at mennesker prøver at være reelle Den sidste indikator, der bruges til at undersøge sammenhængen mellem tillid og lighed, er 35.957 personers svar på spørgsmålet: Tror du, at de fleste mennesker ville prøve at udnytte dig, hvis de havde mulighed for det, eller ville de prøve at være reelle? Giv din vurdering på en skala fra 0 til 10, hvor 0 betyder, at de fleste ville prøve at udnytte dig, og 10 betyder, at de fleste ville prøve at være reelle. Figur 7 nedenfor viser sandsynligheden for, at man tror, at de fleste mennesker prøver at være reelle, når ulighedsniveauet er henholdsvis lavt og højt. Figuren bygger på estimater af sammenhængen mellem et lands lighed og tillid til, at folk er reelle, når der er kontrollet for hver respondents husstandsindkomst (se appendiks, tabel A4). Farverne i bjælkerne viser sandsynligheden for den specifikke vurdering på skalaen fra 0-10, som farven repræsenterer. Det fremgår af figur 7, at det er mere sandsynligt for personer, der lever i et land med et lavt ulighedsniveau, at have tillid til at folk er reelle, end for personer der lever i et land med et højt ulighedsniveau, selv når husstandsindkomsten holdes lige. Sammenhængen mellem lighed og tillid til, at folk er reelle, som vises med udgangspunkt i forskellen mellem et lavt og et højt ulighedsniveau, er signifikant (se appendiks, tabel A4).

FIGUR 7: TROR DU, AT DE FLESTE MENNESKER VILLE PRØVE AT UDNYTTE DIG, HVIS DE HAVDE MU- LIGHEDEN FOR DET, ELLER VILLE DE PRØVE AT VÆRE REELLE? 0% 20% 40% 60% 80% 100% 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 0 betyder, at de fleste ville prøve at udnytte dig 10 betyder, at de fleste ville prøve at være reelle Grafen viser, hvordan respondenterne ville svare, hvis ulighedsniveauet var henholdsvis lavt og højt. Respondente r- nes indkomst er sat til gennemsnitsindkomsten for alle respondenter, på tværs af lande. Grafens tal er beregnet som marginaleffekter fra en ordered logit-regression, se appendiks for metodeforklaring. Ulighedsniveauet er Eurostats S80/S20 mål, der viser forholdet mellem gennemsnitsindkomsten i 1. indkomstkvintil og gennemsnitsindkomsten i 5. indkomstkvintil. Et lavt ulighedsniveau svarer til uligheden i Sverige, hvor ulighedsniveauet er 3,7, mens et højt ulighedsniveau svarer til uligheden i Spanien, hvor ulighedsniveauet er 6,3. Datagrundlag: European Social Survey 2012 og Eurostat 2013. Figur 7 viser, at 60 ud af 100 personer ved et lavt ulighedsniveau ville vurdere deres tillid til, at mennesker er reelle som 6 eller derover på skalaen fra 0-10, mens dette kun er tilfældet for 43 ud af 100 personer (med præcist samme husstandsindkomst) ved et højt ulighedsniveau. Sandsynligheden, for om man giver en vurdering på 6 eller derover, stiger dermed med cirka 17 procentpoint, når man går fra et højt til et lavt ulighedsniveau. Forskellen på tillid til, at folk er reelle, er også stor, når man ser på sandsynligheden for at svare 8 eller derover (altså sandsynligheden for at have meget stor tillid) ved et henholdsvis lavt og højt ulighedsniveau. 27 ud af 100 ville ved et lavt ulighedsniveau have meget stor tillid til, at folk er reelle, mens det kun gælder 16 ud af 100 ved et højt ulighedsniveau.

Lighed øger troen på, at mennesker er reelle for både rige og fattige Også her undersøges om sammenhængen mellem lighed og tillid til, at mennesker prøver at være reelle, holder for alle indkomstgrupper. Som det fremgår af figur 8, er dette tilfældet, da der i alle indkomstkvintiler er en øget sandsynlighed for at give en højere vurdering på skalaen fra 0-10, hvis et lands ulighedsniveau er lavt frem for højt, selv når man udligner indkomstforskellene. Sammenhængen mellem lighed og tillid er også på ved denne tillidsindikator signifikant for alle indkomstkvintiler (se appendiks, tabel A4). FIGUR 8: TROR DU, AT DE FLESTE MENNESKER VILLE PRØVE AT UDNYTTE DIG, HVIS DE HAVDE MULIG- HEDEN FOR DET, ELLER VILLE DE PRØVE AT VÆRE REELLE? 1. indkomstkvintil 2. indkomstkvintil 3. indkomstkvintil 4. indkomstkvintil 5. inkomstkvintil 0% 20% 40% 60% 80% 100% 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 0 betyder, at de fleste ville prøve at udnytte dig 10 betyder, at de fleste ville prøve at være reelle Grafen viser, hvordan respondenterne ville svare, hvis ulighedsniveauet var henholdsvis lavt og højt. Respondenternes indkomst er sat til gennemsnittet for alle respondenter i det pågældende kvintil, på tværs af lande. Grafens tal er beregnet som marginaleffekter fra en ordered logit-regression for hvert kvintil, se appendiks for metodeforklaring. Ulighedsniveauet er Eurostats S80/S20 mål, der viser forholdet mellem gennemsnitsindkomsterne i 1. og 5. i ndkomstkvintil. Et lavt ulighedsniveau svarer til uligheden i Sverige, hvor ulighedsniveauet er 3,7, mens et højt ulighedsniveau svarer til uligheden i Spanien, hvor ulighedsniveauet er 6,3. Datagrundlag: Eureopean Social Survey 2012 og Eurostat 2013. Igen er tilliden til, at folk prøver at være reelle større, jo rigere man er. I 5. kvintil ville 55 ud af 100 vurdere tilliden til, at folk er reelle som 6 eller derover på skalaen fra 0-10 ved et højt ulighedsniveau, mens hele 71 ville gøre det samme ved et lavt ulighedsniveau. Men sammenhængen mellem lighed og tillid er så stærk, at personer i 2. indkomstkvintil i et land med et lavt ulighedsniveau har lige så stor tillid som personer i 5. indkomstkvintil i et land med et højt ulighedsniveau. Ligesom for de to andre tillidsindikatorer er forskellen på tilliden i ulige og lige samfund størst blandt de rigeste. Under et svensk ulighedsniveau har 17 procentpoint flere i 5. kvintil en tillidsscore på 6 eller højere, end under et spansk ulighedsniveau.

Diskussion af resultater: Kausalitet Man kan ikke med undersøgelsens anvendte statistiske redskaber få svar på, om det faktisk er den øgede lighed, der fører til mere tillid. I princippet kan man også forestille sig, at kausaliteten går den anden vej: At høj tillid fører til mere lighed. Måske er samfund med høj tillid mere villige til at omfordele, så de dermed bliver mere lige. En tredje mulighed er, at nogle samfund er dysfunktionelle på en måde, som gør, at de både bliver ulige og får lav tillid. I dette tilfælde, skal der altså være bagvedliggende variabel, som både påvirker tillid og lighed, og dermed får det til at se ud som om, at der er en sammenhæng mellem tillid og lighed. Alene ud fra ovenstående analyse kan det ikke siges hvilken af de tre forklaringer, der er den mest rigtige: Lighed skaber tillid, tillid skaber lighed eller noget tredje skaber både tillid og lighed. Men ser man på andre studier af ulighed, svækkes de to sidste hypoteser imidlertid. Bl.a. viser en Ceveaanalyse fra april 2015, at rige mennesker er mere lykkelige i lige lande, og Richard Wilkinson og Kate Pickett har vist, at mere lige samfund blandt andet har bedre sundhed, højere trivsel blandt børn og lavere kriminalitet 4. Det virker usandsynligt at kausaliteten i alle disse tilfælde skulle gå den anden vej: Højere sundhed fører til lighed, børns trivsel fører til lighed, lavere kriminalitet fører til lighed, tilfredshed med livet fører til lighed. En enklere og mere plausibel forklaring er, at lighed fører til sundhed, børns trivsel, lavere kriminalitet og tilfredshed med livet. Det er også vanskeligt at tro, at nogle samfund er dysfunktionelle på en sådan måde, at de får alle ovenstående dårligdomme. Dårligdomme, der vel at mærke alle er stærkt korreleret med ulighed. Hvad kunne denne dysfunktionalitet være, og hvordan er den forskellig fra ulighed? En mulig forklaring på at lighed og tillid hænger sammen er, at lige samfund har færre sociale spændinger, fordi samfundsklasserne ikke står i et modsætningsforhold til hinanden. I 2013 udkom Christian Albrekt Larsen doktorafhandling: The rise and fall of social cohesion 5, hvor han på baggrund af interviews med personer i både lige og ulige lande, prøver at give et svar på, hvorfor økonomisk lighed viser sig at være afgørende for, hvorvidt der er tillid i et samfund. Han peger blandt andet på følgende tre årsager til, at tilliden er mindst, hvor ulighedsniveauet er højt: 1) Den økonomiske ulighed skaber bundgrupper i samfundet, som bliver marginaliseret og dermed opfattet som farlige. I et lige samfund derimod, er de mindst velstående ikke så langt fra resten af samfundet, at de ikke længere opfattes som fredelige medborgere. 2) Måden medierne omtaler folk på bunden af samfundet, er forskellig i henholdsvis lige og ulige lande. I USA og Storbritannien, hvor uligheden er stor, bliver bunden af samfundet beskrevet som farlige og utroværdige, mens de i højere grad beskrives som troværdige og fredelige i Sverige og Danmark. 3) Høj økonomisk ulighed fører til større opdeling i boligområder. Det vil sige, at de fattige bor tæt på hinanden, mens de rige bor tæt på hinanden. Når de forskellige indkomstgrupper således ikke møder hinanden, opstår der let stereotype forestillinger, og mistillid mellem grupperne. På baggrund af 1) overstående forklaringer, 2) de mange andre sammenhænge mellem sociale goder og lighed, samt 3) det usandsynlige ved en dysfunktionalitet i ulige lande, som ikke er uligheden, er det plausibelt at antage, at lighed gør samfund mere tillidsfulde. 4 Wilkinson, Richard & Pickett, Kate (2009): The Spirit Level. Why Equality is Better for Everyone. Penguin Group 5 Larsen, Christian Albrekt (2013): The rise and fall of social cohesion, the construction and de-constrution of social trust in the US UK, Sweden and Denmark. Oxford Scholarship, Online

Konklusion Dette notat har demonstreret, at lige lande har mere tillid målt på tre indikatorer: Højere tillid til at mennesker generelt er til at stole på, tillid til at folk er hjælpsomme og ikke kun tænker på sig selv, samt højere tillid til at folk vil prøve at være reelle og ikke udnytte en. For alle tre tillidsmål er tilliden højere i lige lande. Sammenhængen holder stadig, når der kontrolles for indkomst. Forskellen i tillid mellem lige og ulige lande er størst for de rigeste. Sammenhængen mellem lighed og tillid skyldes altså ikke, at lige lande bare har færre fattige, og at fattige har lav tillid. Lighed er tværtimod associeret med høj tillid i alle samfundslag. Det er endda særligt de rigeste, der oplever større tillid, når de lever i mere lige lande. Sammenhængen mellem lighed og tillid er næppe et statistisk tilfælde. For alle tre variable er de estimerede koefficienter for ulighed signifikante på 1 pct. niveau for alle indkomstkvintiler. Sandsynligheden for at alle sammenhænge skulle være tilfældige er derfor 1 til 10 30 (en ud af tusind milliarder milliarder milliarder). Sandsynligheden for, at bare to af de estimerede sammenhænge er tilfældige, er 1 ud af 10.000. Med baggrund i ovenstående diskussion af kausaliteten, er det plausibelt at antage, at det faktisk er ligheden, der fører til mere tillid, uanset om man måler tillid som tillid til, at andre er til at stole på, tillid til at andre ikke kun tænker på sig selv, eller tillid til at andre ikke vil forsøge at udnytte én.