Vision og strategi for klinisk undervisning i sygepleje Januar 2008 Somatiske og psykiatriske hospitaler Udarbejdet af Rådet for Klinisk Undervisning for Det Regionale Sygeplejefaglige Råd
INDHOLD 1. INDLEDNING...3 1.1 Begrebsafklaring... 3 2. BAGGRUNDSVILKÅR FOR KLINISK UNDERVISNING OG DERES BETYDNING FOR UDDANNELSESOPGAVEN...3 3. MISSION...4 4. VISION...5 5. ANBEFALINGER TIL INDSATSOMRÅDER INDENFOR KLINISK UNDERVISNING...5 5.1 Den kliniske undervisnings organisering og tilrettelæggelse... 6 5.1.1 Retningslinjer... 6 5.2 Læringsmiljø... 7 5.2.1 Retningslinjer... 7 5.3 Vejlednings- og evalueringstilbud... 8 5.3.1 Retningslinjer... 8 5.4 Kliniske vejlederes og praktikvejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer... 9 5.4.1 Retningslinjer... 9 6. DET FORTSATTE ARBEJDE I RÅDET FOR KLINISK UNDERVISNING...10 7. KILDER...12 8. BILAG...14 Side 2 af 17
1. Indledning Det Regionale Sygeplejefaglige Råd har ønsket, at Rådet for Klinisk Undervisning udarbejder et forslag til samordning og udvikling af sygeplejerske- og social- og sundhedsassistentuddannelserne på tværs af regionens hospitaler. Forslaget præsenteres i dette dokument og er udarbejdet til Det Regionale Sygeplejefaglige Råd med henblik på vurdering og eventuelt prioritering af det videre strategi- og implementeringsarbejde i forhold til hospitalernes uddannelsesopgave. Dokumentet indeholder følgende: Beskrivelse af baggrundsvilkår for klinisk undervisning Mission for uddannelsesopgaven Vision for uddannelsesopgaven Anbefalinger til indsatsområder indenfor klinisk undervisning Det fortsatte arbejde for Rådet for Klinisk Undervisning 1.1 Begrebsafklaring Af hensyn til læsevenligheden benyttes følgende benævnelser: Klinisk undervisning henviser til de studerendes kliniske uddannelsesforløb og elevernes praktikuddannelse. Klinisk undervisning kan fx være: vejledning, instruktion, dialog, undervisning, refleksion, bedside-vejledning, før-, under- og efter vejledning og evaluering Psykiatriske hospitaler er valgt som benævnelse for hele regionspsykiatrien Studerende og elever benævnes uddannelsessøgende Uddannelsesansvarlig er valgt som fælles benævnelse for de forskellige stillingsbetegnelser, der benyttes på regionens hospitaler: uddannelsesansvarlig sygeplejerske, udviklingssygeplejerske og uddannelseskoordinator Vejleder er valgt som fælles benævnelse for kliniske vejledere for studerende og praktikvejledere for social- og sundhedsassistentelever 2. Baggrundsvilkår for klinisk undervisning og deres betydning for uddannelsesopgaven Hensigten med dette afsnit er at give en kort beskrivelse af, hvordan de ændrede vilkår i samfundet, i sundhedsvæsnet og på uddannelsesområdet får betydning for uddannelsesopgaven i hospitalsvæsenet. 1 1 For uddybning, se: Anbefalinger til revision af sygeplejerskeuddannelsen og Arbejdsgruppe om fremtidens Sundhedsprofessionsuddannelser fra Undervisningsministeriet, 2006. Side 3 af 17
Ændringer i grunduddannelsernes rammer og indhold betyder, at uddannelsesindsatsen i klinikken skal optimeres, effektiviseres og have en højere prioritet. Desuden skal den kliniske undervisning tilrettelægges med fælles flerfaglige undervisningsforløb, der understøtter sundhedssektorens tværfaglige opgaveløsning. Ændringer i sygdomsbilledet med flere livsstilssygdomme og kroniske sygdomme, en voksende ældrebefolkning og borgere, der enten er meget ressourcestærke eller forholdsvis ressourcesvage, betyder, at der må lægges endnu mere vægt på kommunikationskompetencer og pædagogiske kompetencer i uddannelsesforløbene. De uddannelsesansvarlige skal udvikle uddannelsesprogrammer, der sikrer, at de uddannelsessøgende opnår både de traditionelle kernekompetencer og kompetencer i forhold til forebyggelse, sundhedsfremme og rehabilitering. Ændringer i strukturen i sundhedsvæsenet med et stadig stigende antal ambulante undersøgelser og behandlinger, daghospitaler, accelererede patientforløb, sundhedscentre og udkørende teams betyder, at de uddannelsesansvarlige må udpege og udvikle nye uddannelsessteder internt i organisationen og på tværs af sektorer. På tværs af fag og sektorer skal der fokuseres på strategier for det gode patientforløb. Denne udvikling af uddannelsesopgaven kræver mange ressourcer og et samarbejde med ledelsen og det øvrige personale. Vejledere og uddannelsessøgende skal have kompetencer i IT-håndtering og indsigt i programmer, der støtter op om Den danske Kvalitetsmodel og andre tiltag i forhold til medicinsk teknologi og IT-fremskridt. De uddannelsessøgendes teoretiske, praktiske, kulturelle og sproglige forudsætninger er meget forskellige, hvilket medfører et øget behov for undervisningsdifferentiering. Flere uddannelsessøgende har behov for individuelle uddannelsesforløb og -aftaler og et stadig større behov for direkte vejledningstid med vejlederne. De nævnte forhold kræver en vedvarende, systematisk og højt prioriteret indsats fra bl.a. ledere, uddannelsesansvarlige og vejledere med henblik på at udvikle og fastholde gode rammer og vilkår for uddannelsesopgaven. 3. Mission Hensigten med dette afsnit er at beskrive den særlige opgave, som udføres af de fagpersoner, der varetager klinisk undervisning i relation til sygeplejerske - og social- og sundhedsassistentuddannelsen. Missionen for uddannelsesopgaven er at uddanne velkvalificerede sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Den nyuddannede kan fungere selvstændigt og professionelt og indgå Side 4 af 17
kompetent i effektive og målrettede teamsamarbejder på tværs af relevante faggrupper, og bidrage til at styrke kvaliteten, sikre fleksibiliteten og opgaveglidningen i det danske social- og sundhedsvæsen. Uddannelsesopgaven er kendetegnet ved: at være tilrettelagt, så uddannelsessøgende tiltrækkes og fastholdes at sammenhængen mellem uddannelsernes teoretiske og kliniske elementer sikres og styrkes professionsbasering og praksisnærhed at blive afviklet i overensstemmelse med kravene i gældende love, bekendtgørelser, studie- og uddannelsesordninger 4. Vision Ovenstående mission fordrer en vision, som omfatter Rådet for Klinisk Undervisnings ideale fremstilling om fremtiden. Visionen for uddannelsesopgaven er: Uddannelse er en af hospitalernes kerneydelser. Denne kerneydelse foregår i et attraktivt, tværfagligt, internationalt og forskningsbaseret læringsmiljø i stadig vækst og udvikling. Uddannelse og læring på hospitalerne er udfordrende, inspirerende og kreativ, og der er fokus på udvikling af både personlige og faglige kompetencer. 5. Anbefalinger til indsatsområder indenfor klinisk undervisning Som strategisk redskab foreslår Rådet for Klinisk Undervisning fælles standarder for klinisk undervisning på regionens hospitaler. Standarder kan bidrage til at sikre: - en ensartet kvalitet af klinisk undervisning, som lever op til gældende love, bekendtgørelser og studie- og uddannelsesordninger - et fælles afsæt i den faglige og pædagogiske udvikling af den kliniske undervisning på regionens hospitaler - en fælles referenceramme for uddannelsesopgaven, med henblik på monitorering af kvaliteten og med henblik på den fremtidige akkreditering af uddannelserne Rådet for Klinisk Undervisning vurderer, at fælles standarder desuden kan styrke et fagligt og udviklingsorienteret samarbejde internt i hospitalerne og et eksternt samarbejde mellem regionens hospitaler og uddannelsesinstitutioner (se bilag 1). Side 5 af 17
Rådet for Klinisk Undervisning anbefaler, at der konkretiseres standarder på følgende områder: 1. Den kliniske undervisnings organisering og tilrettelæggelse 2. Læringsmiljø 3. Vejlednings- og evalueringstilbud 4. Kliniske vejlederes/praktikvejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer 5.1 Den kliniske undervisnings organisering og tilrettelæggelse Undervisningen organiseres med fokus på uddannelsernes formål og på, at studerende og elever opnår de forventede kompetencer i autentiske sygeplejesituationer og patientforløb. Der er afsat nødvendige ressourcer til klinisk undervisning. Den kliniske undervisning foregår individuelt og i grupper, i mono- og tværfaglige studieunits eller med grupper af uddannelsessøgende i afdelinger eller afsnit. Undervisningstilrettelæggelsen afspejler hospitalernes foranderlighed. Det vil sige de aktuelle samfundsmæssige krav til hospitalerne, som viser sig i regionens akutplanlægning, specialeplanlægning, hospitalsplanlægning og forventede samarbejdsflader mellem hospitalerne og mellem hospitalerne og primær sundhedstjeneste, jf. afsnit 2. 5.1.1 Retningslinjer Uddannelsessøgende sikres læringsmuligheder, der modsvarer de kompetencer og mål, der skal opnås i de enkelte moduler og praktikperioder. Den kliniske undervisning tager udgangspunkt i eksemplariske patientforløb og relevante sygeplejesituationer. I den kliniske undervisning inddrages både praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Den kliniske undervisning varetages af kliniske vejledere / praktikvejledere samt af andet kompetent sundhedsfagligt personale, og relevante kliniske og pædagogiske metoder danner grundlag for undervisningen. En navngiven vejleder er ansvarlig for den enkelte uddannelsessøgendes uddannelsesforløb. Når den ansvarlige vejleder ikke har mulighed for at varetage den kliniske undervisning, fremgår det af arbejdsplanen, hvem der er daglig vejleder 2. 2 Den daglige vejleder er en person, der har kendskab til specialet, til vejledning og til uddannelsen. Side 6 af 17
Den ansvarlige vejleder har ansvaret for prøver og bedømmelser i forløbet. 5.2 Læringsmiljø På uddannelsesstedet er der et læringsmiljø med en atmosfære, der anerkender og tager hensyn til den uddannelsessøgende som undersøgende og i gang med en lærings- og udviklingsproces. Uddannelsesstedets fysiske rammer og organisering støtter de uddannelsessøgende i deres studieaktivitet. Der er fx adgang til PC, internet, litteratur og et uforstyrret rum til refleksion. 5.2.1 Retningslinjer Den uddannelsessøgende modtager et velkomstbrev 14 dage før praktikperiodens start, der bl.a. indeholder praktiske informationer. Den uddannelsessøgende får introduktion til uddannelsesstedet og informeres om, hvem der er uddannelsesansvarlig, ansvarlig vejleder, daglig vejleder og hvad disse funktioner og roller indebærer for den uddannelsessøgende. Uddannelsesstedet har ajourført generel klinisk studieplan / praktikuddannelsesplan i henhold til gældende studie- og uddannelsesordning. Vejlederen eller den uddannelsesansvarlige tilrettelægger refleksionsprocesser med den enkelte uddannelsessøgende og med grupper af uddannelsessøgende. Der er mulighed for, at den planlagte vejledning og refleksion kan foregå uden forstyrrelser. Ledelsen sikrer tid og ressourcer til et godt lærings- og studiemiljø. Personalet på uddannelsesstedet er fortrolige med centrale områder i aktuelle studie- og uddannelsesordninger og inddrager de uddannelsessøgende i praksisfællesskabet. De uddannelsessøgende inddrages i udviklingsprojekter i den kliniske undervisning. Side 7 af 17
5.3 Vejlednings- og evalueringstilbud Vejlederen skal hjælpe den uddannelsessøgende med at strukturere sin læring i en hverdag, som er foranderlig og uforudsigelig, gennem samarbejde om den uddannelsessøgendes individuelle studie- eller uddannelsesplan (se bilag 2). Vejlederen skal hjælpe den uddannelsessøgende til at nå det forventede læringsudbytte, der er beskrevet ved afslutning af modulet eller praktikperioden. Vejlederen skal støtte den uddannelsessøgendes refleksion over oplevelser i autentiske sygeplejesituationer. Vejledningen sker også for at den uddannelsessøgende lærer at dokumentere, udvikler fagsprog, overblik og koordinering og sin evne til at relatere erfaringer fra én sygeplejesituation til andre situationer. Vejlederen skal vejlede den uddannelsessøgende gennem sygeplejesituationer, hvor den uddannelsessøgende lærer at udføre sygepleje og opnår færdigheder ved at øve og imitere. Vejledning og refleksion skal dernæst støtte den uddannelsessøgendes udvikling af professionsidentitet. Vejlederen foretager formative og summative evalueringer. De formative evalueringer understøtter den uddannelsessøgendes indsigt i egen læreproces og fokuserer på etablering af fremtidige læreprocesser. Formative evalueringer finder bl.a. sted som en del af den daglige vejledning og ved de ugentlige vejledningssamtaler. Resultatet af læreprocessen bedømmes ved en summativ evaluering. Her bedømmes den uddannelsessøgendes faglige niveau ved en standpunktsbedømmelse eller en klinisk prøve. 5.3.1 Retningslinjer Den uddannelsessøgende har mulighed for at følge erfarent plejepersonale. De sygeplejesituationer og patientforløb, som den uddannelsessøgende deltager i, er udvalgt ud fra deres læringsmæssige værdi i forhold til målene for perioden og den uddannelsessøgendes individuelle studie- eller uddannelsesplan. Uddannelsesstedet tilbyder fastlagte vejlednings- og evalueringssamtaler som udmønter sig i: Planlægningssamtale Ugentlig refleksion med vejlederen Ugentlig evaluerings- og planlægningssamtale Afsluttende evalueringssamtale Side 8 af 17
Planlægningssamtale og udarbejdelse af den individuelle studie- eller uddannelsesplan finder sted inden for praktikperiodens første uge. Den ugentlige evaluerings- og planlægningssamtale tager udgangspunkt i den individuelle studie- eller uddannelsesplan og er retningsgivende for den fremadrettede læreproces. Vejlederen forholder sig til den uddannelsessøgendes læreproces, læringsstil og niveau i relation til målene Den uddannelsessøgende forholder sig skriftligt til egen læreproces, læringsstil og niveau i forhold til læringsudbytte Vejlederen diskuterer og reflekterer med studerende og giver evalueringer til den studerende, på de fastlagte og planlagte studieaktiviteter, evt. sammen med skolens underviser. Der kan afholdes grupperefleksioner, hvor de uddannelsessøgende diskuterer og reflekterer med hinanden, evt. også med vejledere, uddannelsesansvarlige og skolens undervisere. 5.4 Kliniske vejlederes og praktikvejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Kliniske vejledere er sygeplejersker, der er uddannede som kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser. Dvs. at kliniske vejledere har pædagogiske kvalifikationer svarende til mindst 1/6 diplomuddannelse og 9 ECTS-point. De har klinisk erfaring og lyst til den kliniske vejlederrolle. Praktikvejledere er enten social- og sundhedsassistenter eller sygeplejersker med et indgående kendskab til social- og sundhedsassistentuddannelsen. Praktikvejledere har som minimum den grundlæggende vejlederuddannelse for social- og sundhedsassistentuddannelsen af 13 dages varighed, eller deltager på det førstkommende kursus. Praktikvejledere har praksiserfaring, der giver kyndighed i den grundlæggende sygepleje i det afsnit, hvor hun er ansat, og har evner og interesse for pædagogiske opgaver. 5.4.1 Retningslinjer Den enkelte vejleder har en konkret kompetence- og udviklingsplan, som ajourføres mindst en gang årligt i samarbejde med den refererende ledelse. Kliniske vejledere skal på sigt have en fuld diplomuddannelse eller anden videregående pædagogisk uddannelse. Side 9 af 17
Praktikvejledere deltager efter to år i funktionen i et supplerende pædagogisk vejlederkursus af 6 dages varighed eller i anden relevant pædagogisk efteruddannelse. Vejledere får supervision i relation til deres vejlederpraksis mindst 1-2 gange årligt af den uddannelsesansvarlige. Nyuddannede vejledere skal i forlængelse af vejlederuddannelsen superviseres 3-4 gange inden for det første år som vejledere af den uddannelsesansvarlige. Nyuddannede og nyansatte vejledere gennemgår et struktureret introduktionsprogram med henblik på oplæring i den pædagogiske opgave. Vejledere deltager i 1-2 temadage om året med fokus på klinisk undervisning og læring. Vejledere deltager i hospitalernes efter- og videreuddannelsestilbud med pædagogisk indhold mindst én gang om året. 6. Det fortsatte arbejde i Rådet for Klinisk Undervisning Det Regionale Sygeplejefaglige Råd har diskuteret og godkendt dokumentet d. 28. januar 2008. På samme tidspunkt har regionspsykiatrien ønsket at tilslutte sig tankerne i dokumentet og at deltage i det fortsatte udviklingsarbejde. Det Regionale Sygeplejefaglige Råd har udpeget indsatsområder for det fortsatte arbejde og ønsker, at Rådet for Klinisk Undervisning fokuserer på selve uddannelsesopgaven i det videre arbejde dvs. på områderne: Læringsmiljø Vejlednings- og evalueringstilbud Rådet for Klinisk Undervisning vil i løbet 2008 udarbejde standarder og indikatorer for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling på disse indsatsområder. Arbejdet indebærer følgende delprocesser: Standarder og indikatorer sendes til Det Regionale Sygeplejefaglige Råd Høring blandt lederne, vejledere og uddannelsesansvarlige på de enkelte regionshospitaler Beslutning om standarder og indikatorer tages i Det Regionale Sygeplejefaglige Råd Rådet for Klinisk Undervisning laver o implementeringsplan Side 10 af 17
o o monitorerings- og evalueringsplan og forslag til kvalitetsudvikling Desuden afventes beslutninger truffet i VIA University College og Region Midtjyllands Overordnet Samarbejdsforum for Sygeplejerskeuddannelsen vedr. rammer og vilkår for studerende og kvalitetsovervågning af uddannelsesopgaven. I arbejdet vil Rådet for Klinisk Undervisning tage udgangspunkt i, at uddannelsesopgaven skal organiseres, så kvaliteten sikres i både den logistiske fordeling af uddannelsessøgende, den tværgående koordinering og udvikling og i det interne og eksterne samarbejde. Rådet for Klinisk Undervisning vil komme med forslag til, hvordan uddannelsesopgaven kan organiseres, så uddannelsessøgende på regionens hospitaler oplever den kliniske undervisning som attraktiv og af høj kvalitet. Desuden vil rådet komme med forslag til vejlederes og uddannelsesansvarliges fortsatte kompetenceudvikling samt rammer og vilkår for funktionen. Rådet for Klinisk Undervisning vil ligeledes komme med forslag til, hvordan kvalitetsovervågning og -udvikling af uddannelsesopgaven bidrager til at fastholde, fremme og udvikle et godt klinisk uddannelsesforløb for de uddannelsessøgende der sikrer: - at de kliniske uddannelsessteder lever op til kravene i gældende love, bekendtgørelser, studie- og uddannelsesordninger - at der skabes de bedst mulige vilkår for alle aktører i den kliniske uddannelse - at kvaliteten i den kliniske undervisning kontinuerligt følges og fremmes, ved hjælp af standarder, evalueringer og dokumentation. Side 11 af 17
7. Kilder Bekendtgørelse af lov om erhvervsuddannelser. LBK nr. 1244 af 23/10/2007, Undervisningsministeriet. Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. BEK nr. 1518 af 13/12/2007, Undervisningsministeriet. Bekendtgørelse om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser. BEK nr. 1342 af 08/12/2006, Undervisningsministeriet. Bekendtgørelse om uddannelse af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser. BEK nr. 497 af 20/06/2002, Undervisningsministeriet. Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor. BEK nr. 113 af 19/02/2001, Undervisningsministeriet. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som sygeplejerske. BEK nr. 1095 af 07/11/2006, Undervisningsministeriet. Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang sundhed, omsorg og pædagogik. BEK nr. 163 af 07/03/2008, Undervisningsministeriet Brøbecher, Helle; Mulbjerg, Ulla (2005): Klinisk vejledning og pædagogisk kompetence i professionsuddannelser. Denmark, Munksgaard. Danske Regioner (2007): Sundhedsuddannelser i de nye regioner. Danske Regioners bud på fremtidens sundhedsuddannelser. Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren - Årsmøde 2002. Det Nationale Råd for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet: Fælles mål og handleplan 2002-2006 Epinion for Undervisningsministeriet (2006): Valg og fravalg af lærer-, pædagog-, sygeplejerske- og socialrådgiveruddannelsen. http://suid.inforce.dk/graphics/design/bin/epinion_valg%20og%20fravalg.pdf Side 12 af 17
Lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed. Lov nr. 451 af 22/05/2006, Undervisningsministeriet. Lov om mellemlange videregående uddannelser. Lov nr. 481 af 31/05/2000, Undervisningsministeriet. Overenskomst vedrørende løn- og ansættelsesforhold for social- og sundhedspersonale. Amtsrådsforeningen og FOA - Fag og Arbejde 2005 Personalepolitikkerne fra hospitalerne i Region Midtjylland, hentet fra hospitalernes hjemmesider. Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje (sygeplejerske) af 31. august 2007. http://www.sygeplejerskeuddannelsen.dk Uddannelsesordning for social- og sundhedsassistentuddannelsen, gældende fra januar 2007, Social- og Sundhedsskolerne i Region Midtjylland. Uddannelsesordning for social- og sundhedsassistentuddannelsen, gældende fra marts 2007, Social- og Sundhedsskolen Fredericia Horsens. Udkast til Uddannelsesordning for social- og sundhedsuddannelsen af 13.februar 2008 Undervisningsministeriet (2006): Anbefalinger til revision af sygeplejerskeuddannelsen. http://www.uvm.dk/06/sygeplejerskeuddannelsen.htm?menuid=6410 Undervisningsministeriet (2006): Arbejdsgruppe om fremtidens sundhedsprofessionsuddannelser. http://www.uvm.dk/06/documents/sundhed.pdf Undervisningsministeriet (2006): Uddybende anbefalinger fra arbejdsgruppe om fremtidens videregående uddannelser. http://www.uvm.dk/06/documents/uddybning.pdf VIA University College: Generel Klinisk Studieplan internt arbejdspapir. Vision for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen Sygehus Viborg, Kvalitets- og uddannelsesafd., Regionshospital Viborg, Skive, Kjellerup 2007. Side 13 af 17
8. Bilag Bilag 1: Oversigt over hospitalernes samarbejdspartnere i forbindelse med uddannelsesopgaven Bilag 2: Uddybning af forhold vedr. vejlednings- og evalueringstilbuddet Bilag 3: Oversigt over medlemmer i Rådet for Klinisk Undervisning Side 14 af 17
Oversigt over hospitalernes samarbejdspartnere i forbindelse med uddannelsesopgaven Bilag 1 Uddannelsesopgaven på hospitalerne i Region Midtjylland varetages i samarbejde med VIA University College og University College Lillebælt følgende steder: Sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro Sygeplejerskeuddannelsen i Randers Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle Social- og Sundhedsassistentuddannelsen følgende steder: Randers Social- og Sundhedsskole Social- og Sundhedsskolen Fredericia Horsens Social- og SundhedsSkolen i Herning Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg Social- og Sundhedsskolen Skive Thisted - Viborg Århus Social- og Sundhedsskolen Side 15 af 17
Bilag 2 Vejlednings og evalueringstilbud - uddybning Praktikuddannelse på et hospital er karakteriseret ved, at dagene er forskellige, patienterne er mangfoldige og at der konstant er forandringer, der betyder, at der må prioriteres om. I denne uforudsigelige kontekst skal den uddannelsessøgende lære at udføre sygepleje. Vejlederen skal vha. af kliniske metoder hjælpe den uddannelsessøgende til at strukturere sin læring, så den uddannelsessøgende opdager mønstre i det mangfoldige og blive i stand til at omdanne oplevelserne i de autentiske sygeplejesituationer til erfaringer, der kan anvendes og overføres til andre sygeplejesituationer. Den uddannelsessøgende skal lære at udføre grundlæggende sygepleje og at udføre de observationer og interventioner, der knytter sig hertil. Grundlæggende sygepleje læres bl.a. gennem øvelse og imitation. For at læringen ikke udelukkende får karakter af imitation, må vejlederen udfordre den uddannelsessøgendes evne til analyse og kritisk refleksion. På hospitalet oplever de uddannelsessøgende etiske dilemmaer i sygeplejen. Evnen til at håndtere etiske dilemmaer er en væsentlig del af sygeplejen og nødvendig for udvikling af professionsidentitet. Vejlederen er den nøgleperson, der kan finde de situationer/patientforløb, der udfordrer den uddannelsessøgende, så også det etiske aspekt tilgodeses. Vejlederen må reflektere over dilemmaerne sammen med den uddannelsessøgende, for at etisk kundskab udvikles, ligesom de uddannelsessøgendes egne oplevede etiske dilemmaer skal bearbejdes gennem refleksion. Dokumentation er en væsentlig del af sygeplejen og den kliniske uddannelse. Ved at arbejde med dokumentation i sygeplejejournalen under vejledning opøver den uddannelsessøgende evnen til at arbejde systematisk, skabe sig et overblik, tilrettelægge og koordinere. Vejlederen skal beherske vejledning og evaluering i forskellige læringssituationer: bed-side, når den uddannelsessøgende træner instrumentelle handlinger og grundlæggende sygepleje sidemandsoplæring, når den uddannelsessøgende fx undervises i dokumentation på afstand af patienten eftervejledning fx med fokus på etisk refleksion Side 16 af 17
Bilag 3 Oversigt over medlemmer i Rådet for Klinisk Undervisning pr.1.1.2008 Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup: Lone Kolbæk (formand) Elsebeth Larsen Århus Universitetshospital, Århus Sygehus: Pia Koustrup (næstformand) Karin Fenger Ellekrog Århus Universitetshospital, Skejby: Mia Skautrup (sekretær) Lotte Brahe Regionshospitalet Silkeborg og Hammel Neurocenter: Ellen Krogh Hedda Binderup Regionshospitalet Randers, Grenå: Laila Holm Regionshospitalet Horsens, Brædstrup, Odder: Marianne Fock Hospitalsenheden Vest (Regionshospitalet Herning, - Tarm, - Ringkøbing, - Lemvig, - Holstebro): Erna Leth Janet Hansen Side 17 af 17