Boksforsøg nr. 81 Sammenligning af drikkeventilerne: Corti Stempel, Val, Corti Kugle og Ziggity Udført for Dansk Slagtefjerkræ September 2004 Jette Søholm Petersen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Fjerkræ Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N
Sammenfatning Boksforsøg nr. 81 blev gennemført fra den 24. juni til den 30. juli 2004. Formålet var at undersøge, hvordan fire typer at drikkeventiler (Corti Stempel, Val, Corti Kugle og Ziggity) påvirker slagtekyllingers produktionsresultater og trædepudesundhed. Corti Stempel drikkeventilen blev afprøvet med spildbakke. Hver type drikkeventil blev anvendt i tre bokse (tre gentagelser). Kyllingerne blev tildelt standardfoder, der blev fortyndet med 20,1 % hel hvede. På 7. dagen havde kyllingerne en gennemsnitsvægt på 155 g og en foderoptagelse på 140-144 g. Disse parametre afhang ikke af de undersøgte ventiltyper. Vandforbruget fra dag 0 til 7 afhang derimod signifikant af drikkeventiltypen. I bokse med Val-ventiler var vandforbruget pr. kylling fra dag 0 til 7 0,337 l, mens vandforbruget med Ziggity- og Corti kugle-ventiler lå på 0,253-0,262 l pr. kylling. Vand-foderforholdet var ligeledes signifikant lavere i bokse med Ziggity- og Corti Kugle-ventiler end med Val-ventiler. Der var en svag tendens til at trædepude pointsummen var lavere ved de to ventiltyper, hvor vandoptagelsen var mindst (Ziggity og Corti Kugle). Kyllingernes 21-dages vægt afhang signifikant af drikkeventiltypen. Corti Stempel medførte således en 21-dages vægt på 842 g, hvilket var 57 g højere end de 785 g, der blev opnået med Corti Kugle. Kyllingernes vandforbrug var ligeledes signifikant højere i bokse med Corti Stempel- og Val-ventiler sammenlignet med de bokse, hvor der var Corti Kugle og Ziggityventiler. Derudover var foderoptagelsen markant højere i bokse med Corti Stempel-ventiler end i bokse med de tre øvrige ventiltyper. Ved forsøgets slutning på dag 36 varierede kyllingernes gennemsnitsvægt fra 1921 til 2005 g, men der var ingen signifikant forskel i slutvægten ved de forskellige typer af drikkeventiler. Der var dog en tendens til, at kyllinger i bokse med Corti Stempel-ventiler vejede mere end dem, der fik vand fra Corti Kugle- og Val-ventiler. I bokse med Ziggity-ventiler opnåede kyllingerne forsøgets næsthøjeste slutvægt. Det samlede vandforbrug fra dag 0 til 36 var signifikant forskelligt for alle fire ventiltyper. Vandforbruget var 5,875 l med Corti Stempel-ventiler, 5,546 l med Val-ventiler, 5,318 l med Ziggity-ventiler og kun 5,138 l med Corti Kugle-ventilerne. I bokse med Corti Stempel-ventiler lå foderoptagelsen fra dag 0 til 36 på 3263 g, mens den var 3138 g i bokse med Corti Kugle-ventiler. Denne forskel på 125 g var statistisk signifikant. Foderforbruget pr. kg kylling var dog ikke signifikant forskelligt for de fire typer af drikkeventiler. Omregnet til dag 38 opnåede kyllingerne en gennemsnitlig slutvægt på 2021 g og et gennemsnitligt foderforbrug på 1,74 kg foder pr. kg kylling. Ved forsøgets slutning var der ingen forskel i trædepude pointsummen for de fire typer af drikkeventiler. Der er ikke nogen entydig forklaring herpå. I den sidste halvdel af vækstperioden blev der dog observeret trædepudepointsummer i intervallet fra 62 til 97. Dette er højere end i de forrige boksforsøg. Dette kan måske forklares af det regnfulde og kolde sommervejr i kyllingernes 3. og 4. leveuge. Der viste sig at være stor forskel på de fire ventiltypers vandydelse, når de aktiveres lodret (nedefra). Der blev endvidere observeret store forskelle i ydelsesvariationen inden for hver ventiltype. Variationen i Corti Kugle-ventilernes ydelse var således markant højere end for Corti Stempel-ventilerne. Ydelsesvariationen skyldtes, at nogle ventiler havde en meget lav vandydelse, mens andre havde en høj ydelse. Det kan ikke udelukkes, at denne variation har reduceret kyllingernes vandoptagelse og tilvækst, som det blev registreret i bokse med Corti Kugleventiler. Resultaterne fra boksforsøg nr. 81 viste således, at de undersøgte typer af drikkeventiler medførte store forskelle i kyllingernes vandforbrug og foderoptagelse, selvom vandtrykket var tilpasset den enkelte ventiltype. I boksforsøg nr. 82 sammenlignes drikkeventilerne Corti Stempel, Val, Corti Kugle og LifeLine. Resultaterne fra boksforsøg nr. 82 udsendes med det næste månedsbrev fra Dansk Slagtefjerkræ. 2
1. Indledning 1.1. Formål Formålet med boksforsøg nr. 81 var at undersøge, hvilken betydning forskellige typer at drikkeventiler har for slagtekyllingers produktionsresultater og trædepudesundhed. 1.2. Baggrund Mange slagtekyllingeproducenter har i den seneste tid overvejet eller været i færd med at udskifte vandsystemet i kyllingehusene. Det primære formål er at opnå en mere tør strøelseskvalitet og forbedre slagtekyllingernes trædepudesundhed. Langt de fleste danske slagtekyllinger forsynes med drikkevand fra vandstrenge, hvorpå der er monteret en række drikkeventiler. Drikkeventilernes vandydelse afhænger af trykket i vandstrengen. For at kunne drikke vand fra ventilerne, skal kyllingen aktivere drikkeventilens triggerpind med næbbet. Denne aktivering kan foregå fra forskellige retninger og med forskellig styrke. Det er målet, at drikkeventilen udløser netop den mængde vand, som kyllingens næb til en hver tid kan rumme. Der må ikke spildes vand i strøelsen. Kyllingen skal endvidere nemt kunne optage tilstrækkeligt med vand til at slukke tørsten. Dette er en forudsætning for, at kyllingerne kan få en tilfredsstillende foderoptagelse og vækst. Vandforsyning fra drikkeventiler vil altid medføre en mild form for begrænsning af kyllingernes vandoptagelse i forhold til vandforsyning fra et åbent vandspejl, som det f.eks. ses i de rundvandere, der tidligere blev anvendt til slagtekyllinger. Der findes en bred vifte af drikkeventilsystemer, der er udviklet til forskellige typer af fjerkræ. Der er dog meget stor forskel på, hvor meget vand kyllingerne henholdsvis drikker og spilder fra de forskellige ventiltyper. Fordelingen mellem vandindtagelse og vandspild afhænger af flere faktorer, så som trykket i vandstrengen og drikkeventilens placering i forhold til næbhøjden hos en kylling, der står med strakt hals. Indstilling og løbende justering af disse faktorer er en yderst vigtig del af den daglige pasning af et hold slagtekyllinger. Efterhånden som de forskellige dele af drikkeventilen slides, eroderes eller tilsvines, bliver ventilen mindre funktionsdygtig, og der kan forekomme spontant vandspild direkte i strøelsen. Dette resulterer i en fugtig strøelse, som let kan irritere og genere kyllingernes trædepuder. Drikkeventiler skal altså anvendes med stor omhu, både når det gælder indstilling, justering og vedligeholdelse. Der har endnu ikke været udført forsøg, hvor forskellige typer af drikkeventiler til slagtekyllinger sammenlignes - både med hensyn til kyllingernes vækst og trædepudesundhed. Det blev derfor besluttet at udføre to boksforsøg, hvor de mest anvendte typer af drikkeventiler afprøves under praktiske forhold. I boksforsøg nr. 81 blev følgende fire drikkeventiler afprøvet: Corti Stempel, Val, Corti Kugle og Ziggity. I boksforsøg nr. 82 sammenlignes drikkeventilerne Corti Stempel, Val, Corti Kugle og LifeLine. Corti Stempel-ventilerne er konstrueret så de kan anvendes med spildbakker, og afprøves derfor med spildbakker i begge forsøg. Resultaterne fra boksforsøg nr. 81 ses i nærværende rapport, mens resultaterne fra boksforsøg nr. 82 udsendes med det næste månedsbrev fra Dansk Slagtefjerkræ. Forsøgene omfatter kun fabriksnye drikkeventiler, som afprøves i 1 eller 2 rotationer. Forsøgsresultaterne siger altså intet om ventilernes vedligeholdelsesbehov eller tilbøjelighed til at slides. 3
2. Materiale og metoder Boksforsøg nr. 81 blev udført i hus 3 hos slagtekyllingeproducent Henning Fynboe Madsen, Stenderup. Der blev anvendt 12 bokse i den boksrække, hvor Dansk Slagtefjerkræ og Landscentret, Fjerkræ normalt udfører forsøg. Boksene er udstyret med et system til individuel vandtildeling samt mulighed for at registrere vandforbruget for hver boks flere gange i vækstperioden. 2.1. Kyllingernes baggrund og placering i boksene Forsøget startede den 24. juni og sluttede den 30. juli 2004, hvor kyllingerne var 36 dage gamle. Alle kyllinger var af Ross 308 afstamning og blev leveret af DanHatch afdeling i Vrå fra en forældredyrsflok på 48 uger. Ved indsættelsen havde kyllingerne en gennemsnitsvægt på 42,4 g. Hver boks havde et areal på 3,59 m 2 og var strøet med snittet hvedehalm (1.100 g/m 2 ). Der blev indsat 72 kyllinger pr. boks. 2.2. Fodring Hver boks var udstyret med én fodersilo, hvorfra kyllingerne blev tildelt standardfoder fra DLG (Sabro Mini Start, Sabro Vokse og Sabro Finale). Færdigfoderet blev fortyndet med hel hvede, der blev høstet i 2003 og opbevaret i en gastæt silo. Hvedefortyndingen foregik i henhold til et traditionelt program for hvedetilsætning, som vist i tabel 1. Der blev indsendt en prøve af alle foderblandingerne til Steins Laboratorium i Holstebro for at få bestemt foderets kemiske sammensætning. Resultater vedrørende foderets kemiske sammensætning ses i tabel 8. Den første dag efter indsættelsen blev alle kyllingerne tilbudt startfoder på papir. Tabel 1. Hvedeprogram Periode, dage Hvedeandel, % 6-8 3 9-11 6 12-15 10 16-19 15 20-23 18 24-27 24 28-36 28 37-41 33 2.3. Drikkeventiler og vandtildeling I boksforsøg nr. 81 blev følgende fire drikkeventiler afprøvet: Corti Stempel, Val, Corti Kugle og Ziggity. Hver nippeltype blev anvendt i tre bokse (tre gentagelser). I tomgangsperioden inden forsøgets start, blev der installeret nye vandrør med nye drikkeventiler i alle 12 bokse. I hver boks blev der anvendt fem drikkeventiler, monteret med en afstand på ca. 22 cm. Der var således 14,4 kyllinger pr. drikkeventil. Det eksisterende bærerør og trykreguleringsudstyr blev genanvendt. I figur 1a -1d er det vist, hvordan hver nippeltype var installeret i en enkelt boks. Der var således et gennemgående bærerør i alle 12 bokse. Corti Stempel-ventiler anvendes som nævnt med spildbakker, som kyllingen skal strække sig henover for at nå drikkeventilen. For at få Corti Stempel-ventilerne til at hænge lavere end de tre øvrige ventiltyper, blev Corti 4
Stempel ventilernes vandrør monteret på et 3 cm lavere hængende bærerør, der blev fastgjort til det gennemgående bærerør. Denne opstilling ses i figur 1a. Højden på det gennemgående bærerør blev hele tiden indstillet sådan, at kyllinger skulle strække hals for at nå drikkeventilen i de bokse, hvor ventilerne var monteret uden spildbakker. I tabel 1 ses en mere teknisk beskrivelse af de fire ventiler. Tabel 2. Beskrivelse af de fire typer af drikkeventiler Drikkeventil Beskrivelse Corti Stempel Corti 110 g med spildbakke Val Val Rooster, VR 150 g med tyk triggerpind Corti Kugle Ziggity Slagtekyllinge ventiler med orange pind Da de undersøgte drikkeventilers konstruktion og funktion varierer, var det ikke muligt at anvende det samme vandtryk (vandsøjlehøjde) for alle fire typer af drikkeventiler. Vandtrykket blev derfor tilpasset hver nippeltype, således at vandydelsen for alle ventiler blev passende lav i den første halvdel af vækstperioden og passende høj i den sidste del af vækstperioden. I den første leveuge anvendtes en vandsøjlehøjde, der var så lav som muligt (indikatorkuglen kunne lige akkurat ses i vandstandsrøret, og var placeret 12 cm over den nederste kant af vandrøret). For at tilrettelægge en plan for, hvorledes vandtrykket skulle reguleres for de forskellige drikkeventiler i løbet af vækstperioden, blev ventilernes ydelse målt ved forskellige vandsøjlehøjder ved forsøgets start. 5
Figur 1a. Boks med fem drikkeventiler af typen Corti Stempel med spildbakke. Det ses, at ventiler og bakker er monteret på et ekstra bærerør, der er ophængt under det gennemgående bærerør Figur 1b. Boks med fem drikkeventiler af typen Val Rooster Figur 1c. Boks med fem drikkeventiler af typen Corti Kugle Figur 1d. Boks med fem drikkeventiler af typen Ziggity 6
2.4. Registreringer Alle kyllingerne blev vejet på dag 0, 7, 21 og 36 samtidig med, at foder- og vandforbruget blev bestemt for hver boks. På dag 7, 21 og 36 blev der foretaget trædepudebedømmelse på 20 tilfældige kyllinger pr. boks. Alle trædepudebedømmelser blev udført af den samme person fra Landscentret, Fjerkræ. Bedømmelsen blev foretaget som beskrevet i bekendtgørelse nr. 1069. Karakteren 0 gives til kyllinger, hvis trædepuder er helt uden misfarvning og sår. Karakteren 1 gives til trædepuder med misfarvning og overfladiske eller inaktive sår. Karakteren 2 gives til trædepuder med dybe eller meget udbredte, aktive sår. Trædepudepointsummen blev beregnet for hver boks ved at summere de opnåede karakterer og omregne summen til antal point pr. 100 fødder. Antallet af døde kyllinger samt dødsdag blev noteret for alle bokse. For at opretholde ens belægningsgrad, blev døde kyllinger erstattet med en tilfældig kylling fra huset. For hver boks blev vandforbruget målt ved hjælp af et manometer. Manometeret registrerede den mængde vand, der blev ledt ned i boksens vandbeholder, hvor der til stadighed blev opretholdt en konstant vandstand. Vandforbruget omfatter både den mængde vand, kyllingerne reelt drak og den mængde, der blev spildt i strøelsen, da det ikke var muligt at adskille disse to størrelser. For at få et indtryk af ydelsesvariationen mellem de fem ventiler, der blev anvendt i hver boks, blev vandydelsen målt på dag 7 og 36 for alle ventiler i alle 12 bokse. Niplens vandydelse ved lodret aktivering i 30 sekunder blev opsamlet i et måleglas. På dag 21 blev vandydelsen kun bestemt for en enkelt nippel pr. boks. Ventilernes vandydelse blev altså bestemt på tre tidspunkter med hhv. lav, middel og høj vandsøjlehøjde/vandtryk. Vandsøjlens højde blev målt fra den nederste kant af vandrøret til den øverste kant af indikatorkuglen. 2.5. Statistisk analyse af data Data er analyseret statistisk ved hjælp af GLM proceduren i programpakken SAS (SAS 1985). Der blev anvendt en statistisk model med systematisk effekt af ventiltype (behandling). For hver behandling er beregnet gennemsnitsværdier for de undersøgte egenskaber. Der antages at være statistisk sikker effekt af ventiltype, hvis sandsynligheden (p-værdien) for, at der ikke var nogen forskel mellem ventilerne, var mindre end 0,05. 7
3. Resultater 3.1. Produktionsresultater og trædepudesundhed Kyllingernes vægt, foder- og vandforbrug samt trædepude pointsummer er vist i tabel 3. Det fremgår af tabel 3, at kyllingerne på 7. dagen havde en gennemsnitsvægt på 155 g. Det fremgår endvidere, at 7-dages vægten ikke var signifikant forskellig for de fire ventiltyper. Det samme gjaldt kyllingernes foderoptagelse, der lå i intervallet fra 140-144 g pr. kylling fra dag 0 til 7. Vandforbruget fra dag 0 til 7 afhang derimod i høj grad (signifikant) af, hvilken nippeltype kyllinger fik vand fra. I bokse med Val-ventiler var vandforbruget pr. kylling fra dag 0 til 7 således 0,337 l, mens vandforbruget med Ziggity- og Corti kugle-ventiler lå på 0,253-0,262 l pr. kylling. Denne forskel blev afspejlet i vand-foderforholdet, der ligeledes var signifikant lavere i bokse med Ziggity- og Corti Kugle-ventiler end i bokse med Val-ventiler. Corti Stempel-ventilernes vand-foderforhold var på dag 7 ikke signifikant forskelligt fra de øvrige drikkeventiltyper På dag 21 opnåede kyllingerne en vægt, der varierede fra 842 til 785 g. Kyllingernes 21-dages vægt afhang i høj grad (signifikant) af ventiltypen. Corti Stempel-ventilerne medførte således en 21-dages vægt på 842 g, hvilket var 57 g højere end den vægt på 785 g, der blev opnået med Corti Kugle ventilerne. Det ses endvidere i tabel 3, at kyllingernes vandforbrug var signifikant højere i bokse med Corti Stempel- og Val-ventiler sammenlignet med de bokse, hvor der blev anvendt Corti Kugle og Ziggity-ventiler. Derudover var foderoptagelsen markant (signifikant) højere i bokse med Corti Stempel-ventiler end i bokse med de tre øvrige ventiltyper. Ved forsøgets slutning på dag 36 varierede kyllingernes gennemsnitsvægt fra 1921 til 2005 g, men der var ingen signifikant forskel i slutvægten ved de forskellige typer af drikkeventiler. Der var dog en tendens til, at kyllinger i bokse med Corti Stempel-ventiler vejede mere end dem, der fik vand fra Corti Kugle- og Val-ventiler. I bokse med Ziggity-ventiler opnåede kyllingerne forsøgets næsthøjeste slutvægt. Resultaterne antyder derfor, at Val ventilerne begrænsede kyllingernes vækst i den midterste del af vækstperioden. Derimod medførte Ziggity ventilerne en begrænsning i kyllingernes vækst i den første del af perioden, men en forøgelse af vægten i den sidste del af perioden. I bokse med Corti Stempel-ventiler lå foderoptagelsen fra dag 0 til 36 på 3263 g, mens den var 3138 g i bokse med Corti Kugle-ventiler. Denne forskel på 125 g var statistisk signifikant. Vandforbruget fra dag 0 til 36 var 5,875 l med Corti Stempel-ventiler, 5,546 l med Val-ventiler, 5,318 l med Ziggity-ventiler og kun 5,138 med Corti Kugle-ventiler. Det samlede vandforbrug var signifikant forskelligt for alle fire ventiltyper. På dag 36 opnåede kyllingerne et gennemsnitligt foderforbrug pr. kg kylling på 1,69. Dette afhang ikke signifikant af drikkeventiltypen. Når resultaterne fra dag 36 omregnes til dag 38 fås en gennemsnitlig slutvægt på 2021 g og et gennemsnitligt foderforbrug på 1,74 kg foder pr. kg kylling. Resultatet af trædepudebedømmelserne er vist i tabel 3. Det fremgår, at drikkeventiltypen ikke havde nogen statistisk sikker betydning for kyllingernes trædepudesundhed, hverken på dag 7, 21 eller 36. I den sidste halvdel af vækstperioden blev der observeret trædepudepointsummer i intervallet fra 62 til 97. Dette er højere end i de foregående boksforsøg. Dette kan måske forklares af det regnfulde og kolde sommervejr i kyllingernes 3. og 4. leveuge. 8
Tabel 3. Kyllingernes vægt samt foder- og vandforbrug og trædepudesundhed opgjort på dag 7, 21 og 36. Vist for hver af de fire drikkeventiler Corti Stempel, Val, Corti Kugle og Ziggity Corti Val Corti kugle Ziggity p-værdi stempel Antal bokse, n 3 3 3 3 - Vægt dg 7, g/kyl. 155 159 154 153 0,31 Foderopt. dg 0-7, g/kyl. 142 143 144 140 0,13 FU, dg 0-7 0,916 0,902 0,938 0,918 0,30 Vandopt. dg 0-7, l/kyl. 0,318 ab 0,337 a 0,262 b 0,253 b <0,01 Vand/kg kylling dg 0-7 2,06 a 2,12 a 1,70 b 1,65 b <0,01 Vand/foder, dg 0-7 2,24 ab 2,35 a 1,81 b 1,80 b <0,01 Trædepudepoint, dg 7 68 62 50 45 0,16 Vægt dg 21, g/kyl. 842 a 791 bc 785 b 809 c <0,01 Foderopt. dg 0-21, g/kyl. 1086 a 1049 b 1041 b 1046 b 0,01 FU, dg 0-21 1,29 a 1,33 b 1,33 b 1,29 a <0,01 Vandopt. dg 0-21, l/kyl. 2,155 a 2,114 a 1,946 b 1,942 b <0,01 Vand/foder dg 0-21 1,98 a 2,02 a 1,87 b 1,86 b <0,01 Vand/kg kylling dg 0-21 2,56 a 2,67 b 2,48 c 2,40 d <0,01 Vand/foder, dg 7-21 1,95 1,91 1,88 1,87 0,25 Trædepudepoint, dg 21 62 93 63 97 0,09 Vægt 36 dg, g 2005 1930 1921 1964 0,08 Foderopt. dg 0-36, g/kyl. 3263 a 3169 b 3138 bc 3168 b 0,01 FU, dg 0-36 1,63 1,64 1,63 1,61 0,60 Hvedeandel, % 20,1 20,1 19,9 20,1 - Pct. døde dg 0-36 2,8 2,3 2,8 3,2 - Vandopt. dg 0-36, l/kyl. 5,875 a 5,546 b 5,183 c 5,318 d <0,01 Vand/kg kylling dg 0-36 2,94 a 2,90 a 2,72 b 2,73 b <0,01 Vand/kg foder dg 0-36 1,82 a 1,78 b 1,68 c 1,70 c <0,01 Vand/foder dg 21-36 1,72 a 1,64 b 1,56 c 1,61 bc <0,01 Trædepude point dg 36 73 78 67 73 0,92 Korrigeret vægt dg 38 *, g 2075 1995 1985 2031 0,08 Korrigeret FU, dg 0-38* 1,74 1,76 1,75 1,72 0,59 * Korrigeret slutvægt og foderforbrug omregnet til dag 38. Omregningen er foretaget ved hjælp af formlerne fra Det Danske Fjerkræraad (med konstanterne: 668 og 2.803). Korrigeret slutvægt er fratrukket et estimeret svind (75 g) som følge af faste og transport inden slagtning. Korrigeret FU. Den samlede foderoptagelse er opjusteret i forhold til antal døde kyllinger. abc Værdier i samme række med forskellige bogstaver var signifikant forskellige. 9
Akk. vandopt., l 6 5,5 5 4,5 4 3,5 3 2,5 2 Corti Stempel Val Corti Kugle Ziggity 1,5 1 0,5 0 0 10 20 30 40 Alder, dg Figur 2. Vandoptagelse i løbet af vækstperioden (l pr. kylling) vist for hver drikkeventiltype 10
3.2. Drikkeventilernes vandydelse I tabel 4 ses den vandsøjlehøjde, der blev anvendt i løbet af vækstperioden for hver af de fire ventiltyper. Det fremgår, at der allerede på dag 7 blev foretaget en opregulering af vandsøjlehøjde/vandtryk for de tre ventiltyper uden spildbakke (Val, Corti Kugle og Ziggity). Vandsøjlehøjden/vandtrykket var endvidere højere i den sidste del af vækstperioden for ventiler uden spildbakke end for Corti Stempel-ventilerne. Vandsøjlehøjden for Val-ventilerne burde måske have været lavere i den første leveuge. Tabel 4. Gennemsnitlig vandsøjlehøjde (cm) i løbet af vækstperioden, vist for hver drikkeventiltype Alder, dage Corti Stempel Val Corti Kugle Ziggity 0-7 12 12 12 12 7-14 12 22 22 22 14-21 22 22 22 22 21-25 22 33 33 33 25-28 22 42 42 42 28-36 31 42 42 42 Drikkeventilernes vandydelse er vist i tabel 5. Heraf fremgår, at de undersøgte drikkeventiler varierede meget med hensyn til den vandmængde, ventilerne yder, når de aktiveres lodret (nedefra). På dag 7 blev der således målt en vandydelse på kun 7 ml/minut for Ziggity-ventiler, mens der for Corti Stempel blev målt en ydelse på 40 ml/minut. Kyllingernes 7-dages vægt afhang dog ikke af, hvilken type drikkeventil de havde adgang til (som det ses i tabel 3). Dette tyder på, at kyllingerne kun i mindre grad drikker ved at aktivere ventilen i lodret retning. Når man sammenholder dette med kyllingernes vandforbrug fra dag 0-7 (se tabel 3), viser det sig, at kyllingerne forbrugte signifikant mindre vand i bokse med lavtydende drikkeventiler (Corti Kugle og Ziggity) end i bokse med Corti Stempel-ventiler. De højtydende drikkeventiler kan således have foranlediget et "luksus-vandoptag", som måske forringede kyllingernes trædepudesundhed på dag 7. Det skal dog understreges, at trædepude pointsummen i dette forsøg ikke blev påvirket i væsentlig grad af, hvilken drikkeventiltype kyllingerne havde adgang til. Tabel 5. Vandydelse (ml/minut) bestemt på dag 7, 21 og 36 for hver af de fire ventiltyper Alder, dage Corti Stempel Val Corti Kugle Ziggity 7 40 18 13 7 21 65 30 21 13 36 77 45 33 21 Variationen i de forskellige drikkeventiltypers vandydelse blev ligeledes undersøgt, idet der på dag 7 og 36 blev foretaget en registrering af vandydelsen for alle fem ventiler i hver af de 12 bokse. Vandydelsen blev målt ved lodret aktivering (nedefra og op) af hver ventil i 30 sekunder. For at få et udtryk for variationskoefficienten for niplernes vandydelse, blev standardafvigelsen beregnet for ydelsen fra de fem ventiler i samme boks. Standardafvigelsen blev derefter divideret med gennemsnitsydelsen for de fem ventiler og til sidst ganget med 100. 11
Det ses i tabel 6, at vandydelsens variationskoefficient varierede for de fire undersøgte typer af drikkeventiler både i starten og i slutningen af forsøgsperioden. Variationen i Corti Kugleventilernes ydelse var således markant højere end for Corti Stempel-ventilerne. Denne store ydelsesvariation skyldtes, at nogle ventiler havde en meget lav vandydelse, mens andre havde en høj ydelse. Det kan ikke udelukkes, at denne ydelsesvariation har reduceret kyllingernes vandoptagelse og tilvækst i bokse med Corti Kugle-ventiler. Tabel 6. Variationskoefficient i procent af gennemsnitsydelsen for fem drikkeventiler bestemt på dag 7 og 36 for hver af de fire ventiltyper Alder, dage Corti Stempel Val Corti Kugle Ziggity 7 7 14 31 24 36 8 15 27 11 Vandstrengshøjden blev reguleret jævnt igennem vækstperioden. Afstanden fra strøelsesoverfladen til den nederste kant af drikkeventilen blev endvidere målt for hver boks, da kyllingerne var 7, 21 og 36 dag gamle. Resultatet af disse målinger ses i tabel 7. Det fremgår at, Corti Stempel ventilerne hele tiden hang lavere end de tre andre ventiltyper. Årsager hertil er at disse ventiler var udstyret med spildbakker, som det tidligere er nævnt. Tabel 7. Vandstrengshøjde vist for hver ventiltype Alder, dage Corti Stempel Val Corti Kugle Ziggity 7 15 18 18 19 21 25 28 29 29 36 36 39 39 39 3.3. Foderets kemiske sammensætning Foderets indhold af næringsstoffer blev bestemt på Steins Laboratorium i Holstebro. Resultatet af den kemiske analyse viste, som det fremgår af tabel 8, at foderblandingernes indhold af næringsstoffer stort set svarede til det, der var angivet på foderleverandørens indlægssedler. Foderblandingernes analyserede indhold af træstof var dog en anelse højere end opgivet på indlægssedlerne. Tabel 8. Kemisk sammensætning af start-, vokse og slutfoder samt hel hvede Indhold Startfoder Voksefoder Slutfoder Hvede 2003 Råprotein, % 21, 23,3 24,0 8,7 Råfedt, % 5,4 5,5 5,0 2,1 Stivelse, % 42,7 38,1 35,3 60,9 Træstof, % 3,3 3,2 3,6 3,3 Råaske, % 5,9 5,3 5,3 1,6 Vand, % 9,1 11,6 11,8 14,1 NFE 54,8 51,1 50,3 70,2 Omsættelig energi (MJ/kg) 12,8 12,4 11,8 12,7 12
4. Konklusion Boksforsøg nr. 81 blev gennemført fra den 24. juni til den 30. juli 2004. Formålet var at undersøge, hvordan fire typer at drikkeventiler (Corti Stempel, Val, Corti Kugle og Ziggity) påvirker slagtekyllingers produktionsresultater og trædepudesundhed. Corti Stempel drikkeventilen blev afprøvet med spildbakke. Ved forsøgets slutning på dag 36 varierede kyllingernes gennemsnitsvægt fra 1921 til 2005 g, men der var ingen signifikant forskel i slutvægten ved de forskellige typer af drikkeventiler. Det samlede vandforbrug fra dag 0 til 36 var signifikant forskelligt for alle fire ventiltyper. I bokse med Corti Stempel-ventiler lå foderoptagelsen fra dag 0 til 36 på 3263 g, og på 3138 g i bokse med Corti Kugle-ventiler. Denne forskel på 125 g var statistisk signifikant. Foderforbruget pr. kg kylling var dog ikke signifikant forskelligt for de fire typer af drikkeventiler. Omregnet til dag 38 opnåede kyllingerne en gennemsnitlig slutvægt på 2021 g og et gennemsnitligt foderforbrug på 1,74 kg foder pr. kg kylling. Ved forsøgets slutning var der ingen forskel i trædepude pointsummen for de fire typer af drikkeventiler. I den sidste halvdel af vækstperioden blev der observeret trædepudepointsummer i intervallet fra 62 til 97. Dette er højere end i de foregående boksforsøg og kan måske forklares af det regnfulde og kolde sommervejr i kyllingernes 3. og 4. leveuge. Boksforsøg nr. 81 viste således, at de undersøgte typer af drikkeventiler medførte store forskelle i kyllingernes vandforbrug og foderoptagelse, selvom vandtrykket var tilpasset den enkelte ventiltype. I boksforsøg nr. 82 sammenlignes drikkeventilerne Corti Stempel, Val, Corti Kugle og LifeLine. Resultaterne fra boksforsøg nr. 82 udsendes med det næste månedsbrev fra Dansk Slagtefjerkræ. 5. Anerkendelser Tak til Henning Fynboe Madsen for omhyggelig pasning af kyllingerne samt for montage af nye drikkeventiler og vandrør i boksene. Vi siger ligeledes mange tak til Søren Andersen/Landmeco, Niels Bjerre, og Carl F. Petersen dels fordi de velvilligt stillede drikkeventiler til rådighed for forsøget, dels fordi de bidrog ved forsøgsplanlægningen. 13