Kommunerne og finansieringen i det nye beskæftigelsessystem: Cirklens kvadratur? Asbjørn Sonne Nørgaard Center for Velfærdsstatsforskning Institut for Statskundskab Høring om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem, Landstingssalen, 25. februar 2009 Asbjørn Sonne Nørgaard - ano@sam.sdu.dk - tel 6550 4305 1
Kommunernes rolle FL-09-aftalen Kommunerne overtager udgifterne til dagpenge, aktiveringsydelse, aktivering af forsikrede ledige Gør de? Kan de? Vil de? -- KL ville! Vil regeringen, når det går galt? Er kommunerne tilstrækkelig store risiko-fællesskaber når arbejdsløsheden stiger, og når den rammer ujævnt? Nej det ved alle derfor en ny finansieringsmodel! Asbjørn Sonne Nørgaard - ano@sam.sdu.dk - tel 6550 4305 2
Grundmodellen og dens incitamenter Incitament 1: Når kommunerne får forsikrede ledige i job, falder udgifterne og skatteindtægterne stiger (som kontanthjælpen) Incitament 2: Når kommunerne får passive ledige i aktivering mindskes kommunens udgift (50 til 75%) Incitamentsvirkning for kommunerne ift. ledige: 1. rigtig job; 2. aktivering, der virker; 3. aktivering, der ikke virker; 4. passive forsørgelse Asbjørn Sonne Nørgaard - ano@sam.sdu.dk - tel 6550 4305 3
Øvrige elementer i lovforslaget: Friholde kommunerne for udgifter et antal uger i starten 18, 12, 8 og sidst 4 uger fra 2013 Udligning/tilskud: Tilskud korrigeret for udviklingen i ledighed i landsdele Et sikkerhedsnet, hvis kommunens ledighed er meget større end gennemsnittet i landsdelen Kan det virke? Kan man designe et incitamentssystem med et tætmasket sikkerhedsnet, uden at ét hensyn ofres? Dette mix har været ønsket siden 1907. Historisk set har man ikke kunnet det! Asbjørn Sonne Nørgaard - ano@sam.sdu.dk - tel 6550 4305 4
Finansiering efter 17. feb. Forslaget (I) Udgift på 50% (dagpenge) eller 25% (aktivering). 100% hvis aktivering ikke sikres, når den skal et klart incitament til at få forsikrede ledige i job og give dem aktive tilbud og den kommunale bæredygtighed (vil) blive sikret I alt ca. 60% af kommunens udg. Tilskud: under ét får kommuner fuld kompensation Rigtigt meget teknik! Grundtilskud + merudgiftsbehov (skønnet - før) Midtvejsregulering (skønnet under) Efterregulering (beregnet efter) fordeles på landsdele ift. udviklingen i antal ledige Asbjørn Sonne Nørgaard - ano@sam.sdu.dk - tel 6550 4305 5
Finansiering efter 17. feb. Forslaget (II) Tilskuddet til landsdelene i ledighed ift. 2 år før tilskudsåret (løbende basisår) Løbende omfordeling til mest ledighedsramte landsdele Fordelingen af tilskud til kommunerne inden for landsdel i ledighed ift. 2 år før tilskudsåret (løbende basisår) Løbende omfordeling til mest ledighedsramte kommuner Netto-effekt? Landsdelene er risk-pool og bench-mark for kommunen Hvis en kommunes ledighed stiger får den større tilskud, hvis landsdelens ledighed også stiger, og mindre, hvis landsdelens ledighed falder eller er konstant Asbjørn Sonne Nørgaard - ano@sam.sdu.dk - tel 6550 4305 6
Finansiering efter 17. feb. Forslaget (III) Effekt i virkeligheden? Afhænger af, hvor forskelligt ledigheden udvikler sig i kommuner inden for samme landsdel Sikkerheds-ventilen i forslaget Kommuner med en ledighed på 5 pct.-point mere end landsdelens gennemsnit får ekstra tilskud (fastsat af ministeren og medfinansieret af kommunerne) for antallet af ledige ud over de 5 pct. Dvs. incitamentet over for den enkelte kommune virker ved en over-ledighed på op til 5 pct. Faktiske effekter umulige af forudsige! Asbjørn Sonne Nørgaard - ano@sam.sdu.dk - tel 6550 4305 7
Cirklens kvadratur løst? Virksomme incitamenter og et tilstrækkeligt fintmasket sikkerhedsnet på samme tid? Hvis ledigheden udvikler sig helt jævnt, sker der ingen omfordeling mellem kommunerne Hvis ledighed udvikler sig meget ujævnt (især indenfor landsdele) sker der en omfordeling mellem kommunerne og følgelig et finansieringsproblem for kommunen med højere end gennemsnitlig ledighed. (+ løbende lovændringer) Incitament: Få ledigheden ned i din egen kommune! (og den skal helst stige i nabo-kommunerne) Asbjørn Sonne Nørgaard - ano@sam.sdu.dk - tel 6550 4305 8