Bestyrelsesmøde i Sydtrafik



Relaterede dokumenter
Orientering om arbejdet med trafikplanens 2. implementeringsfase, som skal iværksættes med sommerkøreplanskifte 2012 (pr. 1.

Spørgsmål i forbindelse med køreplanskiftet 2011 i Sydtrafiks område

Trafikplan. Trafikplan For kollektiv trafik i Sydtrafiks område Et resumé

Bestyrelsesmøde i Sydtrafik

Repræsentantskabsmøde i Sydtrafik

Finansiering af Vestbanen og Trafikplanen fra 2012 Beskrivelse af finansieringsmuligheder Beskrivelser af berørte ruter

Bestyrelsesmøde i Sydtrafik. Dagsorden

Principper for natbusbetjening - Høringsudgave. Oktober 2010

Spørgsmål & Svar. ny trafikplan SPØRGSMÅL OM LOKALE ÆNDRINGER I FASE 2 (SOMMER 2012)

Konstituerende bestyrelsesmøde i Sydtrafik

Åben dagsorden. til mødet i Repræsentantskabet for Midttrafik 30. oktober 2015 kl Søren Nymarks Vej 3, 8270 Højbjerg

Repræsentantskabsmøde i Sydtrafik

Strategi for fremtidig betjening og billettering på Vestbanen.

Den behovsstyrede kørsel omfatter telekørsel, den individuelle handicapkørsel (lovpligtige), Midttur og kan-kørsel for Midttrafik.

Bestyrelsesmøde i Sydtrafik

Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder 1. runde

Notat. Status på befordringsområdet. Baggrund: Beslutning fra budgetforliget: Befordring:

Principper for kollektiv bustrafik af regional betydning. Region Syddanmark, 29. januar 2009

Notatet sammenfatter planen. Høringsudgaven kan ses på - Om Sydtrafik.

TILRETTELÆGGELSE AF BUSTRAFIK EFTER KOMMUNALREFORMEN

Spørgsmål & Svar. trafikplan. generelt til trafikplanen

Bestyrelsesmøde i Sydtrafik

Handicapkørsel. Vejledning til brugere og chauffører

Bestyrelsesmøde i Sydtrafik

Trafikplan for kollektiv trafik i Sydtrafiks område. Hovedrapport. Maj Høringsudgave

Repræsentantskabsmøde i Sydtrafik

Behandling af høringssvar

Beslutningsprotokol for Åben dagsorden. til mødet i Bestyrelsen for Midttrafik 29. juni 2015 kl Studietur for Bestyrelsen

Eksisterende busruter

BERETNING 2015 SYDTRAFIK I TAL SIDE 22: SYDTRAFIK I TAL. Beretning Sydtrafik Banegårdspladsen Vejen post@sydtrafik.dk sydtrafik.

Bestyrelsesmøde i Sydtrafik

Indholdsfortegnelse. Oplæg til kollektiv trafikplan i Faaborg- Midtfyn Kommune. Faaborg-Midtfyn Kommune. Notat fra FynBus/COWI.

Bestyrelsesmøde i Sydtrafik

36/11 Forslag til budget 2012 samt takstforslag for 2012

Bestyrelsesmøde i Sydtrafik

Indstilling. Midttrafiks tilslutning til Rejsekortet. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg

Bestyrelsesmøde i Sydtrafik

Bestyrelsesmøde i Sydtrafik

Repræsentantskabsmøde i Sydtrafik. Referat

Repræsentantskabsmøde i Sydtrafik

2 Midttrafiks seminar for busselskaber, Bestyrelsen og Repræsentantskabet

Vejle Amts Trafikselskab (VAT) har udarbejdet servicemål for betjening af bysamfundene.

Bestyrelsesmøde i Sydtrafik

Transport- og Bygningsudvalget TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 142 Offentligt

FynBus bestyrelse. Dagsorden for møde. Torsdag, den 13. februar 2014 kl Mødet afholdes på Tolderlundsvej 9, Odense

Principper for kollektiv bustrafik af regional betydning

baggrundsnotat til kommunebreve - Administrationens begrundelser for indstillingen til bestyrelsen

VEDTÆGT FOR TRAFIKSELSKABET MOVIA gældende fra 1. januar 2016

Trafikplan for Region Sjælland Henrik Kaalund Regional udvikling Region Sjælland

Arbejdsdeling mellem trafikselskaber, kommuner og region.

Fordele og ulemper ved lukket skolebuskørsel i Frederikshavn Kommune

Bestyrelsesmøde i Sydtrafik

Evt. høringssvar sendes til senest den 11. december 2015

Notat. Til: Region Sjælland. Kopi til: 3. marts Notat - Busbetjening af Tølløsebanen

Bestyrelsesmøde i Sydtrafik. Dagsorden

Referat Fællesmøde mellem Udvalget for Børn og Unge og Udvalget for Kultur og Planlægning's møde Tirsdag den Kl.

Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde. Projektbeskrivelse. 1. Projekttitel Landsbyruter i Faxe

Notat til Horsens Kommune ang. støttet flextur frem for teletaxakørsel

Referat fra Repræsentantskabsmøde i Midttrafik

Repræsentantskabsmøde i Sydtrafik

Handicapstatistik. Statistik, Regnskab 2014

Flextur, fordi Danmark er mere end København. Jens Peter Langberg november 2014

1 Lovgivning og organisation

Oplæg til ændringer i Albertslund, Brøndby, Glostrup og Vallensbæk kommuner - justeret ift. kommunernes reaktioner på notatet af 21. december 2015.

Revideret budget 2015 vedtaget af Midttrafiks bestyrelse den 6. februar 2015

FORORD. I begge tilfælde er bedre kollektiv trafik en naturlig del af løsningen.

Revideret budget 2015 vedtaget af Midttrafiks bestyrelse den 6. februar 2015

Bestyrelsesmøde i Sydtrafik. Dagsorden

Repræsentantskabsmøde i Sydtrafik

Bekendtgørelse om vedtægter for organisering af trafikselskaber (standardvedtægt)

TRAFIKPLAN FOR REgION MIdTjyLLANd

Referat fra Fagligt Forum

Temadrøftelse om Rejsekortet. Bestyrelsesmødet 12. marts 2010 / side 1

Bilag til høringssvar til Region Syddanmarks regionale principper for bustrafik

Rapportering om udviklingen i den kollektive trafiksektor - April 2011

Handicapkørsel. Statistik, budget 2016

INTRODUKTION TIL FLEXTRAFIK. V./ Michael Aagaard, afdelingschef Sydtrafik

Budget 2015 i Politisk høring

Notat om indførelse af Flextrafik

Notat Budget 2007 for trafikselskab Fyn

Bestyrelsesmøde i Sydtrafik

Trafikplan , Sydtrafik

Mødesagsfremstilling

Estimat 2, 2011 tages til efterretning og godkendes som gældende forventning til resultat

Regelmæssig og direkte

Notat om gratiskørsel, 0-takst

Bus & Tog Ledende drivkraft til Rejsekort Kundecenter i det landsdækkende Bus & Tog samarbejde

Eftersendelse af Bilag 3 til punkt 44 til bestyrelsesmødet den 25. maj 2012

Bestyrelsesmøde i Sydtrafik

Notat. Tværregional sammenligning af organisering og udgifter til den siddende patienttransport

Nyt uniformsregulativ på vej; drøftes og forhandles med selskaberne. Videoovervågning i alle busser, drøftes og forhandles med selskaberne

Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder 2. runde

Notat Forslag til justeringer, ruter og køreplaner Kollektiv trafik i Svendborg Kommune

En pendlerstrategi for Fyn. Fællesmøde om strategi for den kollektive trafik FynBus, den 27. oktober 2015, kl

Revideret budget 2015 vedtaget af Midttrafiks bestyrelse den 6. februar 2015

Hvem kender Flextur? Mikael Hansen, konsulent og freelancejournalist IMAGITA Kommunikation

Sydtrafiks trafikplanoplæg - Regionsrådets høringssvar

Herning bybusser Køreplanskift juni 2013

Trafikplan for kollektiv trafik i Sydtrafiks område. Bilagsrapport. September 2009

Forudsætningerne for FynBus svar er det nuværende regionale rutenet.

Transkript:

J.nr.: 00-01-06-1-11 Dato: 5. april 2011 Initialer: CN Bestyrelsesmøde i Sydtrafik Dagsorden Tid: Onsdag den 13. april 2011 kl. 10.00 12.00 Sted: Capitol Hotel Medlemmer: Poul Rosendahl Iver Pedersen (Afbud) Bente Bendix Jensen Jan Riber Jakobsen Kim Gosvig Hansen Peter Christensen Morten Kristensen Karsten Uno Petersen (Afbud) Preben Friis-Hauge Øvrige: Direktør H. C. Bonde Afdelingsleder Kirsten Therkildsen (ref.) Dagsordenspunkter: 20/11 Sager til orientering... 46 21/11 Regnskab 2010... 47 22/11 Årsberetning 2010... 49 23/11 Repræsentantskabsmøde juni 2011... 50 24/11 Udpegning af bestyrelsesmedlem til Rejsekort A/S... 51 25/11 Udpegning af bestyrelsesmedlem til Rejseplan A/S... 53 26/11 Forlængelse om kontrakt af revision... 54 27/11 Mobilstrategi og indførelse af mobilbilletter... 55 28/11 Orientering om implementering af trafikplanens første fase... 57 29/11 Orientering om trin 2 i trafikplanen og dens problemområder... 60 30/11 Patientbefordring... 63 31/11 Fælles jysk rejsegaranti... 65 32/11 Statistik over kontrolafgifter 2010... 67 33/11 Vestbanen orientering om status marts 2011.... 69 45

20/11 Sager til orientering J. nr. 00-01-06-1-11 Dato: 22. marts 2011 Til orientering Vedtagelse 46

21/11 Regnskab 2010 J. nr. 50-08-2-10 Dato: 22. marts 2011 Regnskab 2010 godkendes og oversendes til revisionen. Der afregnes for årets resultat til Region og kommuner i forbindelse med opkrævning af 3. kvartalsindbetaling 2011. Sydtrafiks regnskab for 2010 er nu afsluttet og fremlægges til bestyrelsens godkendelse. Regnskabet viser et samlet mindre finansieringsbehov for 2010 på ca. 25,3 mio. kr. i forhold til det opkrævede tilskud hos Region og kommunerne på ca. 417,5 mio. kr. Dette mindre finansieringsbehov er fordelt med en tilbagebetaling på ca. 5,5 mio. kr. til Regionen, medens kommunerne under ét reguleres med ca. 19,7 mio. kr. i intervallet mellem en tilbagebetaling på ca. 5,6 mio. kr. og en merbetaling på ca. 0,9 mio. kr. Årets resultat er fremkommet ved: 1.000 kr. Regnskab 2010 Budget 2010 Finansieringsbidrag* 392.205 417.455 Indtægter excl. finansieringsbidrag 269.100 269.203 Driftsudgifter 660.992 686.624 Finansiering 775 633 *Budgettallet indeholder ekstra finansieringsbidrag fra Sønderborg Kommune på kr. 667.000 Der har i Regnskab 2010 været et mindrefinansieringsbehov på ca. 25,3 mio. kr., som fordeler sig med merindtægter på ca. 0,2 mio. kr. og mindreudgifter på ca. 25,1 mio. kr., jf. nedenstående. Indtægter: Mindre indtægter på busruter ca. 3,5 mio. kr. Merindtægter på uddannelses- og SU-kort ca. 4,9 mio. kr. Mindre indtægter på handicapkørsel ca. 2,5 mio. kr. Merindtægter på øvrige poster ca. 1,3 mio. kr. Udgifter: Mindre udgifter på drift af busruter ca. 9,5 mio. kr. Mindre udgifter på handicapkørsel ca. 11,6 mio. kr. Mindre udgifter på øvrige poster ca. 4,0 mio. kr. 47

Lovgivningen Regnskabet aflægges i henhold til Sydtrafiks vedtægt (standardvedtægten i henhold til Lov om Trafikselskaber), til bestemmelserne om 60 selskaber og gældende lovgivning og retningslinjer, der er fastlagt af Indenrigs- og Sundhedsministeriet Budget og Regnskabssystem for kommuner. Økonomi Der henvises til Regnskab 2010. Vedtagelse 48

22/11 Årsberetning 2010 J. nr. 95-50-05-1-11 Dato: 23. marts 2011 Til efterretning. Årsberetningen 2010 udgør sammen med regnskabet og diverse statistikker den samlede årsberetning for 2010 for Sydtrafik. Med årsberetningen skriver Sydtrafik sin egen historie og fastholder de udviklinger og opgaver, der blev håndteret, løst og gennemført i 2010. Årsberetningen vil fremstå i samme udstyr som tidligere. Årsberetningen udsendes til Sydtrafiks ejere, samarbejdspartnere, pressen med flere. Økonomi Udgiften til trykning af Årsberetningen er medtaget i budgettet under kontoen for markedsføring. Vedtagelse 49

23/11 Repræsentantskabsmøde juni 2011 J. nr. 00-02-04-1-11 Dato: 21. marts 2011 At dagsordenen godkendes. I forbindelse med fastlæggelse af mødekalender for 2011 blev afsat 2 Repræsentantskabsmøder i 2011 nemlig den 20. juni og den 10. oktober. Begge møder med mødestart kl. 14. Oktobermødet er det ordinære møde, hvor Repræsentantskabet godkender fordelingsprincipperne for Budget 2012. Forslag til dagsorden for mødet den 20. juni 2011: 1. Beretning for 2010 ved formanden 2. Orientering og gennemgang af Regnskab 2010 3. Orientering om Revisionens beretning nr. 8 med bestyrelsens bemærkninger 4. Orientering om oplæg til Budget 2012 5. Orientering om udvikling i Flextrafik 6. Orientering om Vestbanen 7. Orientering om status på trafikplanen 2011 og trin 2012 8. Orientering om Rejsekort 9. Eventuelt Mødet afholdes på Skibelund kl. 14-16. Varsling af mødet udsendes umiddelbart efter bestyrelsesmødet og dagsordenen udsendes omkring den 10. juni 2011. Vedtagelse 50

24/11 Udpegning af bestyrelsesmedlem til Rejsekort A/S J. nr. 00-04-1-08 Dato: 6. februar 2011 At direktøren fortsætter i bestyrelsen med afdelingsleder Troels Keilgaard som suppleant. Rejsekort A/S afholder generalforsamling i april 2011. Et af punkterne på dagsordenen er udpegning af medlemmer til bestyrelsen. Der er indgået aktionæroverenskomst, hvor samtlige ejere bliver repræsenteret i bestyrelsen. Bestyrelsen er en arbejdende embedsmandsbestyrelse. Repræsentationen i bestyrelsen i Rejsekort A/S består af 2 medlemmer fra DSB, 2 medlemmer fra Movia, 1 medlem fra hvert af selskaberne NT, Midttrafik, Sydtrafik og Metroselskabet. Sydtrafik er repræsenteret i bestyrelsen ved direktøren med afdelingsleder Troels Keilgaard som suppleant. I henhold til vedtægten for Sydtrafiks 24 punkt 12) træffer Sydtrafiks bestyrelse beslutning om udpegning af bestyrelsesmedlemmer til aktieselskaber. Lovgivningen Sydtrafiks vedtægt er udarbejdet ud fra Transportministeriets standardvedtægt, som er en del af Lov om Trafikselskaber. Udpegning af bestyrelsesmedlemmer til aktieselskaber er et punkt under Bestyrelsen træffer endvidere beslutning om:, som er indeholdt i standardvedtægten. Økonomi Intet. 51

Vedtagelse 52

25/11 Udpegning af bestyrelsesmedlem til Rejseplan A/S J. nr. 00-05-01-1-08 Dato: 6. februar 2011 At direktøren fortsætter i bestyrelsen med afdelingsleder Jørgen Præst som suppleant. Rejseplan A/S afholder generalforsamling i april 2011. Et af punkterne på dagsordenen er udpegning af medlemmer til bestyrelsen. Der er indgået aktionæroverenskomst, så samtlige ejere bliver repræsenteret i bestyrelsen. Bestyrelsen er en arbejdende embedsmandsbestyrelse. Repræsentationen i bestyrelsen i Rejseplan A/S består af repræsentanter for DSB, Movia, NT, Midttrafik, Sydtrafik, FynBus, BAT og Metroselskabet. Sydtrafik er repræsenteret i bestyrelsen ved direktøren med afdelingsleder Jørgen Præst som suppleant. I henhold til vedtægten for Sydtrafik 24 punkt 12) træffer Sydtrafiks bestyrelse beslutning om udpegning af bestyrelsesmedlemmer til aktieselskaber. Lovgivningen Sydtrafiks vedtægt er udarbejdet ud fra Transportministeriets standardvedtægt, som er en del af Lov om Trafikselskaber. Udpegning af bestyrelsesmedlemmer til aktieselskaber er et punkt under Bestyrelsen træffer endvidere beslutning om:, som er indeholdt i standardvedtægten. Økonomi Intet. Vedtagelse 53

26/11 Forlængelse om kontrakt af revision J. nr. 00-01-09-08 Dato: 16. marts 2011 Den nuværende kontrakt om revision forlænges med 2x1 år på uændrede vilkår. Bestyrelsen for Sydtrafik har i sit møde den 28. marts 2007 truffet beslutning om at antage Kommunernes Revision (nu BDO Kommunernes Revision) som Sydtrafiks sagkyndige revision. Kontrakten trådte i kraft den 1. april 2007 og er gældende frem til afslutning af revision af regnskab 2010, hvorefter kontrakten ophører uden yderligere varsel. Sydtrafik kan forlænge kontrakten i 2 x 1 år på uændrede vilkår. Det faste årlige vederlag udgjorde i 2010 98.482 kr. incl. moms. Tærskelværdien for bilag II B tjenesteydelser er 1.438.448 kr. for 2010/2011. Set over en 48 måneders periode betaling ligger under tærskeværdien og der er således ikke nogen udbudspligt. Lovgivningen Det fremgår af blandt andet af 34 i vedtægterne for Trafikselskabet Sydtrafik, at selskabets regnskaber revideres af en af bestyrelsen valgt og af tilsynsmyndigheden godkendt sagkyndig revision. Vedtagelse 54

27/11 Mobilstrategi og indførelse af mobilbilletter J. nr. 30-90-01-1-11 Dato: 30. marts 2011 Notatet om mobilstrategi tages til efterretning, idet - udvikling af et sms-baseret informationssystem om driftsforstyrrelser m.m. intensiveres. - der iværksættes udarbejdelse af kravsspecifikation og indhentes tilbud på mobilbilletsystem med såvel mobilklippekort, sms-billet og smartphonebillet til idriftsættelse hurtigst muligt. - Der tages kontakt til FynBus og Midttrafik med henblik på eventuel fælles udvikling og drift af mobilbilletsystem - Der udarbejdes forslag til finansiering af anskaffelse og drift, når prisen herfor er kendt gennem de indhentede tilbud. Indenfor kollektiv trafik har mobiltelefonen især sin styrke i forbindelse med informationstjenester og billetsalg, da kunden altid har sin mobiltelefon på sig, i modsætning til en traditionel computer, som kunden ikke har med ved stoppestedet. Dertil kommer, at informationen kan gives til kunden uanset, om kunden befinder sig i et bybusområde eller på en øde landevej og både før, under og efter rejsen. Udviklingen af mobile billetteringssystemer har vist at give både flere passagerer på tyndt besatte tidspunkter og giver på sigt mulighed for besparelser på driften af det almindelige billetteringssystem. I Sydtrafiks område er især muligheden for mobile klippekort interessant, da det giver mulighed for at udfase de hidtidige klippekort, der generelt er dyre i drift og især i område SYD volder store problemer med driftssikkerheden. Lovgivningen Jf. lov om trafikselskaber er det trafikselskabet, der fastsætter udvalget af forskellige former for billetter og kort og taksterne for disse samt billetteringsudstyr. Der er dog visse praktiske hensyn at tage til fællesruter med nabotrafikselskaberne og togoperatørerne. Netop i denne sammenhæng har mobilbilletterne en styrke, da de ikke kræver installeret særligt udstyr busser og tog. Økonomi Priser kendes først, når tilbud er indhentet, men det vurderes, at et komplet mobilbilletsystem vil kunne anskaffes for ca. 1-1½ mio. kr., og at den løbende drift og 55

vedligehold af systemet vil kunne finansieres af den hidtidige omkostning til provision til kortsalgssteder, samt af mindreforbrug på kontoen for reparation af billetmaskiner og en mere sikker billettering. Vedtagelse 56

28/11 Orientering om implementering af trafikplanens første fase J. nr. 70-01-6-08 Dato: 28. marts 2011 Til orientering Ved sommerkøreplanskiftet 2011 implementeres 1. trin af trafikplanen. De endelige køreplaner blev i overensstemmelse med gældende kontraktmæssige frister udleveret til vognmændene sidst i marts. Samtidig starter nu markedsføringskampagnen til orientering af såvel nuværende kunder som potentielle nye passagerer. Køreplanerne træder i kraft den 26. juni 2011. Denne 1. implementeringsfase omfatter a) ruterne fra Esbjerg, Vejle og Vejen mod Billund Lufthavn, b) ruter i trekantområdet mellem Vejle, Kolding, Middelfart og Fredericia, samt c) ruten fra Varde mod Grindsted. I modsætning til de oprindelige planer indgår ruten mellem Vejle og Fredericia dog ikke i trafikplanens implementering. På grund af ønsket om fortsat at betjene Brejning, som ikke kunne betjenes med en (direkte) regionalrute, bortfalder ruten som regional rute og overtages af Vejle Kommune. Regionen tilkøber dog en forlængelse fra kommunegrænsen til Fredericia. På grund af omvejskørsel og hensyn til andre lokale formål er det dog ikke muligt, at denne rute altid har forbindelse i Fredericia til/fra regionalruten mod Erritsø og Middelfart. Også korrespondancerne i Vejle (fx mod Billund Lufthavn) er heller ikke helt så gode, som det var planen. Ved alle andre ruter, der er omfattet af trafikplanens 1. implementeringsfase, etableres nye ruteforløb og køreplaner der er i overensstemmelse med trafikplanen og dens kvalitetskriterier (mere direkte linjeføring, kortere rejsetider mellem regionale rejsemål, timedrift med fast minuttal, bl.a.). De væsentlige ændringer som følge af trafikplanens 1. implementeringsfase er: Bedre tilgængelighed af Billund Lufthavn Såvel fra Vejle som fra Esbjerg etableres nye hurtigruter til Billund Lufthavn (rute 43 fra Vejle, rute 44 fra Esbjerg via Grindsted). Begge ruter vil køre med timedrift (om aftenen og i weekenderne med totimersdrift). Af hensyn til lufthavnens passagerflow oprettes på begge strækninger desuden en tidlig morgenafgang mod lufthavnen og en sen aftenafgang fra lufthavnen. Begge hurtigruter suppleres med hver sin regionalrute (144 og 143), som også kører med timedrift, dog forskudt med ca. 30 minutter. På den måde tilbydes fra køreplanskiftet hver halve time en afgang fra Billund Lufthavn mod såvel Grindsted/Esbjerg som mod Vejle. Regionalruten fra Vejen til Billund (179) forlænges til Billund Lufthavn. 57

Halvtimesdrift mellem væsentlige regionale rejsemål Strækningen mellem Vejle og Billund Lufthavn betjenes med halvtimesdrift ved kombination af hurtigrute 43 og regionalrute 143. Enkelte afgange på rute 143 kører dog kun mellem Vejle og Billund Centret. Dette skyldes betjening af Randbøldal. Strækningen mellem Grindsted og Billund Lufthavn betjenes med halvtimesdrift ved kombination af hurtigrute 44 og regionalrute 144. Begge ruter ankommer dog nærmest samtidig til Esbjerg pga. regionalrutens længere ruteforløb. På strækningen mellem Vejle og Kolding kombineres regionalrute 103 med X-bus-rute 900X, som begge vil have timedrift, til at give halvtimesdrift mellem disse byer. Timedrift mellem vigtige regionale rejsemål Alle andre regionalruter, der er omfattet af trafikplanens 1. implementeringsfase, vil få timedrift med faste minuttal. Dette gælder for ruterne 105 (Fredericia Middelfart), 106 (Kolding Middelfart), 111 (Vejle Vejen), 179 (Vejen Billund Lufthavn) og 198 (Varde Grindsted). Bedre korrespondancer, bl.a. Ved Billund Lufthavn er der korrespondance mellem hurtigruterne 43 og 44. Dermed kan der tilbydes hurtigbusforbindelse mellem Vejle og Grindsted (og videre mod Esbjerg). Ved mange afgange behøver passagererne ikke engang at skifte, da bussen fortsætter på den næste rute. Ved Billund Centret er der normalt korrespondance mellem regionalruterne 143 og 144, hvilket også giver gode rejsemuligheder mellem Vejle og Grindsted. Desuden oprettes der også korrespondance mellem regionalrute 179 og hurtigrute 44, for at tilgodese rejsende mellem Vejen og Grindsted. I Grindsted har de fleste afgange med regionalrute 198 korrespondance til hurtigrute 44 til/fra Billund Lufthavn (og videre med hurtigrute 43 mod Vejle). I Vejle har X-bus-ruten 900X til/fra Kolding/Sønderborg korrespondance med hurtigrute 43 til/fra Billund Lufthavn. Desuden er der også korrespondance mellem regionalrute 103 og regionalrute 143. Generelt er disse korrespondancer tilrettelagt med skiftetider på 4 til 15 minutter, i enkelte tilfælde med op til 21 minutter. Skiftetider på mindre end 4 minutter, som ikke ville være dækket af rejsegarantien, findes kun i de tilfælde, hvor der ikke er risiko for at miste korrespondancen, fordi det er samme bus, der vil fortsætte på den næste rute. Betjening af mindre byer undervejs Som konsekvens af mere direkte linjeføring samt kortere rejsetider var en del mindre byer som Fåborg, Skovlund, Randbøldal og Skærbæk truet af at miste deres hidtidige betjening med regionalrute. Derfor skulle der etableres en del alternative rejsemuligheder. På mødet den 28. Februar besluttede Regionsrådet, at disse byer i begrænset omfang kan betjenes med regionale ruter. Enkelte kommuner supplerer med yderligere lokalbetjening. Resultatet ser således ud: Fåborg: Ved 2 morgenafgange mod Esbjerg samt 2 eftermiddagsafgange fra Esbjerg kører hurtigrute 44 via Fåborg. Varde Kommune betaler de ekstra køreplanminutter. Yderligere vil Varde Kommune søge at etablere et stoppested Fåborg v Tingvejen (ca. 2 km fra byen), som betjenes med alle afgange. På andre tidspunkter etableres desuden gode korrespondancer mellem hurtigrute 44 og lokalrute 493 i Årre. 58

Skovlund: De fleste afgange af regionalruten standser i fremtiden kun ved Mølbykrydset ca. 2 km fra Skovlund. Da passagertallene viser, at der i forvejen er mange rejsende til og fra Skovlund, kører enkelte afgange dog fortsat igennem Skovlund by: 3 afgange på hverdage samt 1 på lørdage og søndage finansieres af regionen, ved 2 yderligere hverdagsafgange betaler Varde Kommune for ekstra-omkostninger. Desuden har Varde Kommune valgt at supplere med en lokalrute mellem Skovlund og Varde. Randbøldal: Byen betjenes på hverdage med 4 dobbeltture af regionalruten mellem Vejle og Billund. Vejle Kommune betaler de ekstra omkostninger. Disse afgange når dog ikke korrespondance med regionalruten mod Grindsted og fortsætter heller ikke videre mod Billund Lufthavn, da dette vognløbsmæssigt ville kræve flere busser. Skærbæk: Regionalruten kører i fremtiden ikke ned til havnen, dog betjenes byen med 2 stoppesteder ved Skærbæk ringvej. Fredericia Kommune betaler de ekstra køreplanminutter. Taulov: Regionalruten kører i fremtiden ikke igennem byen. Busserne standser dog ved Kolding Landevej. Baggrunden er, at rejsetiden mellem Kolding og Erritsø i sammenhæng med betjening af Skærbæk ikke skal forøges alt for meget. Andre væsentlige ændringer Glejbjerg får regionalbusforbindelse mod Esbjerg og Grindsted/Billund. Erritsø bliver på hverdage betjent hver time med rute 106. Samtidig er denne rute tilpasset, så at det passer bedst muligt for uddannelsessøgende fra Kolding. Uddannelsessøgende fra Middelfart kan med fordel benytte rute 105, når de skal til uddannelsesstederne i Erritsø. Pendlere fra Bredsten får halvtimesdrift mod Billund og mod Vejle. Lovgivningen I henhold til lov om trafikselskaber skal Sydtrafik hver 4. år udarbejde en trafikplan. Den gældende trafikplan blev godkendt af Sydtrafiks bestyrelse den 10. september 2009. De aktuelle tiltag er 1. trin i trafikplanen implementering, som implementeres over årene 2011-2014. Vedtagelse 59

29/11 Orientering om trin 2 i trafikplanen og dens problemområder J. nr. 70-01-2-11 Dato: 28. marts 2011 Til orientering Ved sommerkøreplanskiftet 2012 implementeres 2. trin af trafikplanen. Arbejdet med 2. implementeringsfase omfatter følgende (del-)pakker: a) Billund Lufthavn del 2 (Kolding) b) Billund Lufthavn del 2 (Herning) c) Kongeå (Ribe/Vejen/Vojens/Haderslev) d) Als (Sønderborg) e) Vestbane-området Den overordnede tidsplan ser således ud: Marts/April 2011 Møder mellem Sydtrafik og kommunerne på administrativ niveau. Gennemgang af skitser og drøftelse af forskellige alternativer. Derefter udarbejder Sydtrafik første køreplan-udkast, som sendes til høring. Maj/Juni 2011 Høringsfase med politisk behandling i kommunerne og Region Syddanmark. Juli 2011 Sydtrafik tilpasser køreplanerne på basis af indgåede høringssvar og sender nye køreplanudkast til bestillerne (som basis for deres bestilling). Sept./Okt. 2011 Kommunerne og Region Syddanmark skal komme med deres bestilling til køreplan 2012. Nov./Dec. 2011 Høring af alle køreplaner til sommerkøreplanskifte 2012. 1. kvartal 2012 Sydtrafik udarbejder de endelige køreplaner. April 2012 Køreplanerne bliver offentliggjort. 1. juli 2012 De nye køreplaner træder i kraft. Region Syddanmark, Kommunerne og vognmændene har allerede fået tilsendt et notat indeholdende nærmere oplysninger (se bilag 30.1). P.t. afholdes møder på administrativt niveau med bestillerne. De enkelte pakker indeholder især følgende opgaver og problemstillinger: Billund Lufthavn del 2 - Kolding Den eksisterende regionalrute 406 vil skifte nummer til 166. Ruteforløbet vil med høj sandsynlighed være nogenlunde den samme som i dag. Dog overvejes et lidt mere direkte forløb indenfor byerne Kolding og Billund. Desuden tilføjes en ny hurtigrute 66, der kører fra Kolding stort set ad den hurtigste vej til Billund Lufthavn. 60

Der lægges vægt på gode korrespondancer, bl.a. i Kolding mod København og mod Flensborg/Sønderborg. Billund Lufthavn del 2 Herning Der skal skabes forbindelse mellem A-rejsemålene Herning og såvel Billund Lufthavn og Esbjerg. Mellem Herning og Grindsted vil de eksisterende ruter 81 og 980 (Thinggaard-Express) være grundlag for de nye ruter. Da der med trafikplanens 1. implementeringsfase allerede findes en højfrekvent betjening på strækningerne Grindsted Esbjerg og Grindsted Billund Lufthavn skal det undersøges, om det er nødvendigt, at tilføje yderligere afgange på disse delstrækninger. Alternativ kunne man skabe gode korrespondancer i Grindsted i stedet for at bruge resurser til overbetjening fx mellem Grindsted og Esbjerg. Kongeå Det er planlagt, at oprette 3 regionalruter i området, mens der samtidig nedlægges en del ruter som regionalruter: Den nye rute 135 (Haderslev Ribe) vil ligne den nuværende rute 35. Den nye rute 138 (Haderslev Vejen) vil erstatte den nuværende rute 38. Tanken er dog, at den nye rute kører via Vojens. Dermed vil der være forbindelse fra såvel C-rejsemålet Haderslev som fra C-rejsemålet Vojens mod C-rejsemålet Vejen. Desuden kan der på den måde opretholdes halvtimesdrift mellem Vojens og Haderslev, som er relevant, når det gælder at skabe gode korrespondancer med tog i Vojens. Den nye rute 177 (Ribe Vejen) vil køre via Rødding. Mellem Rødding og Vejen erstatter den så den nuværende rute 78. Mellem Ribe og Rødding erstatter den nuværende rute 55. De nuværende regionalruter 55, 56 og 57, som i dag kører fra Ribe mod henholdsvis Jels, Brørup og Holsted, nedlægges. Dermed vil 2 byer i Vejen Kommune miste dens regionalbusbetjening: Lintrup (227 indbyggere) og Føvling (205 indbyggere). Her skal der udarbejdes en ny (fælles-)kommunal løsning. Samtidig vil byer som Brørup (4.452 indbyggere), Holsted (3.172 indbyggere) og Jels (1.837 indbyggere) miste en direkte rute mod Ribe. Disse byer er dog fortsat betjent med tog og/eller regionalbus. Rute 78 nedlægges. Mellem Vejen og Rødding bliver ruten erstattet med rute 177, dog skal der findes en ny fælleskommunal løsning til betjening af strækningen Rødding (2.689 indbyggere, Vejen Kommune) Gram (2.452 indbyggere, Haderslev Kommune) Toftlund (3.284 indbyggere, Tønder Kommune). Rute 348, som især betjener strækningen mellem Rødding, Jels og Vojens, nedlægges. Mellem Jels og Vojens vil der opstå en ny forbindelse med rute 138, dog vil Nustrup (568 indbyggere) miste regionalbusbetjening samtidig med at Øster Lindet (436 indbyggere) kun har regionalrute 46 tilbage. Der skal findes en ny (fælles-)kommunal løsning i området. Als Mellem Aabenraa og Sønderborg planlægges en regionalrute med timedrift svarende til den nuværende rute 12. Samtidig vil X-busserne 900X og 915X tilsammen også køre med timedrift. Mellem Sønderborg og Flensborg skal der også etableres et tostrenget system med regionalrute og hurtigrute, som tilsammen tilnærmelsesvis giver halvtimesdrift. En af disse ruter vil i Flensborg få korrespondance med tog sydpå (Kiel, Hamborg). Det overvejes, om en af ruterne fra Flensborg kan køre forbi Alsion samt Sønderborg station. Dette kræver dog, at tiderne passer med åbningstiderne af Kong Christian den X s Bro. 61

Det vil blive diskuteret, i hvilken omfang de regionale rejsemål Nordborg (C-rejsemål), Danfoss (B-rejsemål) og Fynshav Færge (B-rejsemål) kan betjenes med en regionalrute. Såvel Aabenraa Kommune som Stadt Flensburg er i forvejen interesseret i en gennemgående bus via Sønderborg til Nordborg. Ligeledes kan man drøfte at etablere en gennemgående rute fra fx Aabenraa via Sønderborg mod Fynshav Færge. Rute 28 nedlægges. Dermed vil strækningen mellem Gråsten og Aabenraa ikke være betjent med regionale ruter. Vestbane-området Den 28. februar 2011 besluttede regionsrådet at opretholde Vestbanen. Allerede med trafikplanens 1. fase er regionalruten fra Varde mod Grindsted blevet optimeret. Samtidig får regionalrute 41 en ny køreplan allerede fra sommer 2011. I sammenhæng med trafikplanens 2. fase forventes der en nedlæggelse af rute 8, en omfattende gennemgang af rute 40, samt mindre justeringer på rute 41. Bilag 30.1 indeholder notatet vedr. trafikplanens 2. fase, som blev sendt til Region Syddanmark og alle kommuner samt til berørte vognmænd. Lovgivningen I henhold til lov om trafikselskaber skal Sydtrafik hver 4. år udarbejde en trafikplan. Den gældende trafikplan blev godkendt af Sydtrafiks bestyrelse den 10. september 2009. Alle tiltag under 2. fase er et led i trafikplanens implementering. Økonomi Det er oprindeligt i forbindelse med trafikplanen skønnet, at omlægningen ikke vil medføre merudgifter til regionen. Skønnet er imidlertid usikkert. Dette skyldes bl.a. en del ruter på tværs af regionsgrænsen, hvor regionsrådet den 28. februar 2011 har besluttet delvis at opretholde dem, selvom de ikke svarer helt til regionens principper. I sammenhæng med opretholdelsen af Vestbanen har regionsrådet desuden vedtaget, at meromkostningerne kan finansieres ved nedlæggelse af ruterne 41, 48 og 88 som regionalrute. Vedtagelse 62

30/11 Patientbefordring J. nr. 10-02-5-10 Dato: 1. april 2011 At oplæg til Region Syddanmark om udbud, planlægning og udførelse af siddende patientbefordring tages til efterretning og fremsendes til regionen til videre foranstaltning. Region Syddanmark besluttede i efteråret 2010 at gennemføre en undersøgelse af mulighederne for at udbyde den siddende patientbefordring til regionens sygehuse i regi af regionalt trafikselskab. Primært med henblik på at opnå en mere økonomisk effektiv drift end i de nuværende kontrakter med taxa-foreningerne Sydjysk Patientbefordring og Taxa Fyn, som udløber til 1. maj 2012 De to regionale trafikselskaber har på den baggrund, og i dialog med regionen, set på mulige modeller til varetagelse af opgaven med udbud, planlægning og udførelse af siddende patientbefordring og gennemført analyser af effektiviseringspotentialet. Analyser, resultater og anbefalinger er samlet i vedlagte oplæg til regionen (bilag 1). På det korte sigt kan Sydtrafik og FynBus tilbyde en delt model hvor hvert af trafikselskaberne står for udbud og drift af opgaven i eget område med hver sit planlægningssystem. Løsningen vil indebære fuld koordinering af 91 % af kørslen, det vil sige al patientbefordring internt i Jylland og på Fyn. I hvert af områderne koordineres desuden med trafikselskabernes handicapkørsel og åbne ordninger (Flextur og tilkalderuter) samt kommunal Flextrafik. De 9 % af turene, der køres over Lillebælt, koordineres i mindst samme omfang som i dag. Udbud af patientbefordringen vil i givet fald ske første gang i efteråret 2011 med henblik på kørselsstart 1. maj 2012. På det lange sigt, med en tidshorisont, der rækker frem mod 2013/2014, gennemføres en vurdering af mulighederne for én samlet løsning til Region Syddanmark baseret på ét planlægningssystem, således at også turene over Lillebælt kan indgå i en samlet koordinering. En fælles løsning vil alene kunne realiseres ved at FynBus tilslutter sig Bektra. Det forudsætter en grundig vurderings- og beslutningsproces hos FynBus og betyder at denne model ikke er praktisk mulig inden maj 2012. Trafikselskaberne har ligeledes vurderet en model, hvor Sydtrafik varetager den samlede opgave for Region Syddanmark, herunder også den siddende patientbefordringen på Fyn, hvilket vil sikre en løsning baseret på ét udbud og ét planlægningssystem. Denne model vurderes imidlertid ikke at ligge inden for rammerne af lov om trafikselskaber. Den samlede besparelse for Region Syddanmark ved at overdrage opgaven med siddende patientbefordring til Sydtrafik og FynBus vurderes at være i størrelsesordenen 35-55 mio. kr. årligt i forhold til den nuværende kørsel. Løsningen med ét fælles system vil give Region Syddanmark en marginalt større besparelse end løsningen med to systemer. 63

Hvis Region Syddanmark beslutter at lægge opgaven med siddende patientbefordring hos trafikselskaberne, vil det være en kæmpe opgave, men også en opgave der er mere end 10 års erfaring med i Bektra-samarbejdet, som i dag håndterer siddende patientbefordring i Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Sjælland. I lighed med kommunal Flextrafik vil bestilleren, altså i dette tilfælde Region Syddanmark, komme til at finansiere de ekstra administrative omkostninger, som deres kørsel udløser. Det er fx omkostninger til Bektra for brugsret til IT-systemerne og ekstra årsværk i Midttrafik/Sydtrafik til vognstyring, afregning og projektledelse. Bestilling og visitation vil regionen selv skulle stå for. Det er samtidig en rigtig stor fordel for økonomien i hele Flextrafik-systemet og dermed for kommunerne. I 2009 blev der således udført lidt over 300.000 patientture i Syd- og Sønderjylland (vs. forventet turantal i 2011 for al Flextrafik i Sydtrafik på 180.000). Samtidig er rejserne meget længere end i de øvrige kørselsordninger (i gennemsnit 48 km vs. 12-13 km i fx handicapordningen). Det store kørselsvolumen betyder dels at konkurrencen skærpes i udbuddet, dels at koordineringsmulighederne i det daglige forøges markant. Det er realistisk at forvente en gennemsnitlig forbedring af kørselsøkonomien på minimum 10 %. Det samlede kørselsvolumen for siddende patientbefordring i Region Sydjylland er 4-500.000 ture årligt. Lovgivningen Lov om trafikselskaber ( 5, stk. 3 jfr. stk. 1) giver trafikselskaberne mulighed for at løse opgaver for ejerne af trafikselskaberne inden for eget geografiske område. Det vil sige at Sydtrafik kan løse opgaver for Region Syddanmark som fx siddende patientbefordring og for kommunerne i Sydtrafiks område. Ligeledes kan FynBus løse tilsvarende opgaver for region Syddanmark og for kommunerne i FynBus område. Økonomi Patientbefordring i Sydtrafik vil give ekstra kørselsvolumen målt i kr. på anslået 92 mio. kr. pr. år og ekstra driftsadministrationsomkostninger på anslået 6.5 mio. kr. pr. år, som vil skulle finansieres af Region Syddanmark. For den øvrige kørsel anslås en forbedring af kørselsøkonomien på minimum 10 %, i alt 4,4 mio. kr. Vedtagelse 64

31/11 Fælles jysk rejsegaranti J. nr. 30-70-01-1-11 Dato: 23. marts 2011 Sydtrafik tilslutter sig forslaget til fælles jysk rejsegaranti. X-bus har tidligere haft egen rejsegaranti, der dækkede rejser med X-busser på tværs af trafikselskaberne. Efter nedlæggelsen af X-bus-sekretariatet har kunderne i stedet været henvist til de enkelte trafikselskabers forskellige rejsegarantier, som kun gælder for det enkelte trafikselskabs egne ruter. Dette har vist sig uhensigtsmæssigt, da f.eks. en forsinket rejse fra Kolding til Vejle kunne udløse rejsegaranti med Sydtrafiks bus til Skjern men ikke med Midttrafiks bus til Juelsminde. Der er derfor udarbejdet et forslag til fælles jysk rejsegaranti med en harmonisering af bestemmelserne, som gælder til samtlige busser i Jylland og ikke kun inden for eget område. I forhold til Sydtrafiks gældende rejsegaranti består ændringerne i, at - Kunderne vil udover refusion af taxaregning fremover også kunne modtage refusion af kørsel i egen bil. - Rejsegarantien gælder ikke kun rejser i Sydtrafiks område men også rejser videre i Midttrafiks område. - Der indføres en maksimal grænse for refusion på 50 km uanset taxa eller egen bil. Kilometergrænsen er indført for at modvirke refusion af meget lange rejser på tværs af Jylland. Den tilskynder samtidig passageren til at køre til nærmeste rutebil- eller jernbanestation og fortsætte rejsen derfra med bus eller tog. Lovgivningen Intet Økonomi Det vurderes, at ændringen ikke vil få nogen økonomiske konsekvenser, da hovedparten af rejsegarantierne i forvejen modregnes i betalingen til vognmanden og udvidelsen med dækning af kørsel i egen bil forventes modsvaret af besparelsen ved indførelse af kilometergrænsen. 65

Vedtagelse 66

32/11 Statistik over kontrolafgifter 2010 J. nr. 30-80-01-1-11 Dato: 23. marts 2011 Til orientering Sydtrafiks kontrollører udsteder kontrolafgifter til passagerer, der ved kontrol i bussen ikke kan fremvise gyldig rejsehjemmel. Derudover udsteder Sydtrafik administrative kontrolafgifter til passagerer, hvor chaufføren har inddraget et ugyldigt eller udløbet klippe- eller periodekort. I 2010 er udstedt nedenstående antal kontrolafgifter (2009 i parentes) på baggrund af enten kontrol i bussen eller inddragede kort. Kontrol Inddraget af chauffør Esbjerg Bybusser: 21(11) 3(6) Fredericia Bybusser: 5(3) 10(2) Haderslev Bybusser: 0(1) 0(0) Kolding Bybusser: 42(14) 1(0) Vejle Bybusser: 16(12) 21(15) Sønderborg bybusser: 0(0) 0(1) Aabenraa Bybusser: 0(0) 3(1) Regional- og lokalruter: SYD 13(4) 40(15) ØST 19(22) 39(21) VEST 36(43) 7(9) Vestbanen: 144(84) - I alt 296(194) 124(70) Stigningen fra 2009 til 2010 skyldes dels en intensiveret kontrolindsats i de større bybusnet og på Vestbanen, samt en betydelig indsats fra chaufførerne. Det høje tal på Vestbanen skyldes, at passagererne her foretager selvbilletttering, og der alene foretages stikprøvevis kontrol. Der er i 2010 sket 15 politianmeldelser af forfalskede kort mod 13 i 2009. 67

Kontrollørkorpset har i vinteren 2010-11 foretaget en række koordinerede kontroller, hvor hele korpset kontrollerer på samme dag i samme by, hvor der fra morgenstunden kontrolleres i regional- og oplandsbusserne og efterfølgende i bybusserne. Dette har medvirket til en synliggørelse af kontrollen, som er blevet positivt modtaget af såvel passagerer som chauffører. Resultatet af disse kontroller er: Antal busser Antal passagerer Haderslev 8.12.2010: 13 344 Aabenraa 2.3.2011: 24 519 Sønderborg 10.3.2011: 24 721 På ingen af disse kontroller var der passagerer uden gyldig rejsehjemmel. Lovgivningen Intet Økonomi Intet Vedtagelse 68

33/11 Vestbanen orientering om status marts 2011. J. nr. 70-19-01-10 Dato: 1. april 2011 Til orientering Der vil blive givet en mundtlig orientering. Vedtagelse 69