Trafikplan 2009-2012 For kollektiv trafik i Sydtrafiks område Et resumé Trafikplan Bedre korrespondancer Flere afgange med faste minuttal Direkte ruteforløb Bedre betjening af Billund Lufthavn Kortere rejsetider Flere hurtigruter Bedre forbindelse til Flensborg Flere busser mellem større regionale rejsemål (op til halvtimes drift) Banegårdspladsen 5 6600 Vejen www.sydtrafik.dk
Udgiver: Sydtrafik Banegårdspladsen 5 6600 Vejen www.sydtrafik.dk info@sydtrafik.dk Telefon 7660 8600 Tekst: Bela Bergemann Redaktion: Karen Stoustrup Grafisk produktion: Aakjærs A/S, Vejle Dette er et resumé af Sydtrafiks Trafikplan 2009-2012. Den samlede trafikplan kan hentes på Sydtrafiks hjemmeside www.sydtrafik.dk Planen består af to dele. Den ene del indeholder Sydtrafiks vision om et nyt regionalt rutenet til betjening af regionale rejsemål samt en økonomisk vurdering og en implementeringsplan. Desuden indeholder den generelle servicekriterier for lokale ruter i de enkelte kommuner. Den anden del, som er en bilagsrapport, indeholder en nærmere gennemgang af de enkelte regionale forbindelser. Udvikling og sammenhæng Ifølge Lov om trafikselskaber skal Sydtrafik mindst hvert fjerde år udarbejde en plan for den offentlige servicetrafik. Den 10. september 2009 godkendte Sydtrafiks bestyrelse vores første trafikplan. Planen er første trin i planlægningen af den kollektive trafik inden for og på tværs af kommune-, regions- og landegrænser, efter at Danmarkskortet blev ændret med kommunalreformen i 2007. Med Lov om trafikselskaber fik vi også den nye bestillerrolle. Det betyder i korte træk, at regionen og kommunerne skal beslutte, hvordan den kollektive trafik skal fungere henholdsvis på det overordnede regionale plan og i de enkelte kommuner. Derefter skal de bestille kørslen hos Sydtrafik. Dermed er terningerne kastet til en ny mosaik af kollektiv trafik. Trafikplanen skal sikre, at kørslen kommer til at hænge sammen ved at opstille den overordnede ramme for bestillinger og detailplanlægning inden for en fireårig periode. Målet er at skabe en bedre og mere attraktiv kollektiv trafik, der kan sikre borgerne i den jyske del af Region Syddanmark et godt og sammenhængende tilbud om transport til uddannelse, arbejde og fritidsaktiviteter og, når det er bedst, give dem et alternativ til bilen. Peter Christensen Bestyrelsesformand Sydtrafik, september 2009 2 3
Sydtrafiks første trafikplan Trafikplanen lægger rammen for en samlet og sammenhængende kollektiv trafik i Sydtrafiks område. Den tegner et nyt overordnet regionalt rutenet, som binder den jyske del af regionen sammen. Der kommer blandt andet hurtigere og mere direkte ruter mellem større rejsemål, det vil sige byer over 25.000 indbyggere og Billund Lufthavn. Busserne kører med højere frekvens på disse ruter, korrespondancerne bliver bedre, og der kommer en del nye ruter, her i blandt ruter til Tyskland. På det kommunale plan opstilles en række servicekriterier. Derimod indeholder planen ikke forslag til lokale ruter. Disse ruter skal fastlægges i samspil med detailplanlægningen af de regionale ruter. Vi ønsker at anvende bestillernes ressourcer sådan, at de gavner flest mulige borgere. Det er målet at tiltrække nye passagerer på forbindelser, der har potentiale til det. Øgede passagerindtægter vil kunne anvendes til yderlige forbedringer i den kollektive trafik, for eksempel en bedre betjening af turist- og udkantsområder. 4 5
Udfordringer Sydtrafik tilbyder forskellige produkter. For øjeblikket drejer det sig om Vestbanen, X-bus-ruter, regionalruter mellem de større bysamfund, fælleskommunale ruter, lokalruter som forbinder byer og betjener skoler i de enkelte kommuner, og bybusser i de større byer. Desuden findes der handicapkørsel, specialkørsel, telekørsel osv. Hvert år transporterer Sydtrafik næsten 25 mio. passagerer (24,8 mio. i 2007). Passagertallet er faldet over hele landet de sidste par år. Det er der flere grunde til: I Sydtrafiks område har vi et spredt bosætningsmønster, som mange steder gør det svært og dyrt at etablere god, offentlig servicetrafik med direkte, hurtige og hyppige busafgange. Stadigt flere mennesker råder over egen bil, og statistikken viser, at antallet af unge under 18 år, typisk uddannelsessøgende og skolebørn, som kører med busserne, er faldet. Løsninger Trafikplanen vil bidrage til en langt mere gennemskuelig og attraktiv kollektiv trafik i Sydtrafiks område både på de mest trafikerede strækninger og i mere tyndtbefolkede områder. Udviklingen vil gavne såvel borgere, der har behov for busser (pendlere, uddannelsessøgende osv.), som klimaet og samfundsøkonomien. Region Syddanmarks Principper for kollektiv trafik af regional betydning udgør en del af grundlaget for trafikplanen. Principperne fastlægger, hvilke regionale rejsemål det er vigtigst at betjene. De fastslår, at der mellem alle større rejsemål, der ikke har tilsvarende togbetjening, skal være direkte og hurtige regionale ruter med god frekvens. Desuden skal principperne sikre, at i hvert fald alle byer over 5.000 indbyggere får en god regional betjening. De skal mindst have timedrift, dog muligvis reduceret aften og weekend. I kombination med kommunernes kørsel og telekørsel kan der etableres et enkelt, forståeligt og sammenhængende net med de bedst mulige korrespondancer. 6 7
HOLSTEBRO HERNING/SILKEBORG HERNING HERNING silkeborg HERNING silkeborg Nytænkning i det regionale rutenet VARDE ESBJERG RIBE GRINDSTED BILLUND VEJEN VEJLE KOLDING FREDERICIA HORSENS/ÅRHUS MIDDELFART Trafikplanen introducerer et regionalt rutenet, der består af nogle eksisterende regionale ruter og en del nye. Nogle af de nye erstatter nuværende regionalruter. For eksempel kommer der en regionalrute mellem Ribe og Vejen i stedet for regionalruterne fra Ribe til mindre byer i Vejen Kommune som Holsted og Brørup. Andre af de nye ruter erstatter nuværende lokalruter for at sikre, at alle regionale mål kan nås med regionale ruter. Det gælder for eksempel ruten fra Nordborg til Sønderborg. Endelig kommer der helt nye ruter, som for eksempel Tønder-Flensborg og en hurtigrute fra Kolding til Billund Lufthavn. Mere eller mindre Antal afgange og rejsetider vil i mange tilfælde blive meget anderledes end i dag. Der bliver mere direkte kørsel til og fra steder, hvor befolkningstætheden er høj, og mindre regional buskørsel, hvor ruterne overvejende tjener lokale formål som for eksempel skolekørsel. Generelt gælder for alle ruter i det regionale rutenet, at rejsetiden allerhøjst må være det dobbelte af bilens rejsetid på samme strækning. Dette kriterium betyder, at omvejskørsel vil være mere begrænset end i dag. Nyt regionalt net TOGSTRÆKNINGER HURTIGRUTER REGIONALRUTER VOJENS RØDEKRO HADERSLEV NORDBORG Rutenettet består af: hurtigruter, der med fast minuttal som hovedregel kører mellem større rejsemål. Disse ruter standser kun ved enkelte, udvalgte stoppesteder. Rejsehastigheden mellem to regionale rejsemål skal være mindst 50 km/t ad korteste vej. Hvis ruten kører en omvej, skal bussens gennemsnitshastighed altså være tilsvarende højere. regionalruter, der skaber forbindelse mellem alle regionale rejsemål. Disse ruter kører også med fast minuttal (normal timedrift) og samler passagerer op ved alle stoppesteder undervejs. Rejsehastigheden mellem to regionale rejsemål skal være minimum 35 km/t. ÅBENRÅ FYNSHAV TØNDER SØNDERBORG NIEBüLL FLENSBORG 8 9
Tostrenget system højere frekvens Regional økonomi Mellem to større rejsemål, der ligger højst 80 km væk fra hinanden, for eksempel Kolding og Billund Lufthavn, vil der i de fleste tilfælde blive etableret et tostrenget system. Det vil sige, at disse lokaliteter betjenes af såvel en hurtigrute som en regionalrute. De to ruter, som hver for sig normalt vil køre i timedrift, kombineres med hinanden, så de tilsammen tilnærmelsesvist kører i halvtimes drift mellem de pågældende regionale rejsemål. Hurtigruter sørger for meget direkte forbindelser mellem rejsemål. Regionalruter samler passagerer op undervejs på ruten. Begrundelsen for kombinationen er, at der normalt ikke vil være passagerer nok til at køre med hurtigbusser i halvtimes drift. Samtidig er der behov for et godt regionalt tilbud i de byer og forholdsvist tætbefolkede områder, der ligger langs disse ruter. Indtægterne fra de passagerer, der samles op undervejs, er en væsentlig forudsætning for, at vi kan gennemføre halvtimes drift i det tostrengede system. På grund af Aabenraas særlige knudepunktfunktion og de vigtige forbindelser fra Aabenraa til såvel Kolding som Sønderborg og Flensborg har man på disse forbindelser også valgt at indføre et tostrenget system bestående af hurtigruter og regionalruter. Hurtigruterne mellem Kolding og Sønderborg og mellem Kolding og Flensborg kører hver med totimers drift, men tilsammen kører de timedrift mellem Kolding og Aabenraa. Kombineret med regionalruten giver det også halvtimes drift mellem Kolding, Haderslev og Aabenraa. Mellem større rejsemål, som ligger mere end 80 km væk fra hinanden, indsættes kun hurtigruter, da en rejsehastighed på mindre end 50 km/t på disse længere distancer ikke vil være attraktiv. Mindre byer med over 5.000 indbyggere knyttes til resten af nettet med mindst én regional rute. Udviklingen af det nye regionale rutenet afpasses de økonomiske rammer, regionen udstikker. Vi har vurderet de økonomiske konsekvenser af trafikplanen på basis af kendte omkostninger til kørslen. Med udgangspunkt i de opstillede frekvenser og rejsehastigheder har vi beregnet, hvor mange køreplantimer hver enkelt rute højst vil kunne få brug for. Da rejsetiden på diverse ruter i realiteten vil blive kortere, kan man sige, at vi har etableret en slags worst-case-scenarie. Beregningerne viser, at hurtigruterne vil komme til at koste cirka 40 mio. kr. per år, og at alle andre regionale busruter samlet vil koste cirka 100 mio. kr. per år. Alt i alt vil det nye regionalrutenet give regionen bruttoomkostninger i størrelsesordenen 141 mio. kr. per år. Region Syddanmark betalte i 2008 cirka 143 mio. kr. brutto for de regionale busruter i Sydtrafiks område. Alle beregninger er dog behæftet med en del usikkerhed: Ingen ved præcis, hvad en køreplantime kommer til at koste efter fremtidige udbud. Ruter over regionsgrænser er afhængige af aftaler om fordeling af udgifter. Antal busser pr. rute kan først opgøres ved den egentlige køreplanlægning, og med hensyn til indtægter ved vi kun ét: Når en rute nedlægges, mister vi øjeblikkeligt indtægter. Når en ny rute oprettes, eller hvis serviceniveauet forbedres markant, går der et stykke tid, før vi mærker det på passagertal og indtægtsniveau. Når det er sagt, vurderer Sydtrafik, at forbedringerne i rutenettet sammen med målrettet markedsføring allerede i løbet af få år vil kunne tiltrække nye passagerer og generere nye indtægter. 10 11
Servicekriterier på kommuneniveau generaliserede eksempler Rejserelationer Skal være betjent med en minimumsfrekvens af afstanden Der er maks. til stoppested omstigninger må være tilladt om om om om i morgenen formiddagen eftermiddagen aftenen weekenden inden for kommunens 30 min 30/60 min 30 min 0/60 min 0/60 min 200/1.000 m 0 Centerby mellem Centerby og 30/60 min 60/120 min 30/60 min 0/60/120 min 60/120 min 800 m 0 andre af kommunens byer med mindst 1.000 indbyggere mellem Centerby og 60 min 0/60 min/ 60 min 800 0 1 andre af kommunens byer delvist efter med mindst 500 og behov under 1.000 indbyggere Rejserelationer Skal være betjent med en minimumsfrekvens af afstanden til Der er maks. stoppested omstigninger må være tilladt om om om om i morgenen formiddagen eftermiddagen aftenen weekenden til erhvervsområder 30 min 30/60 min/ 30 min efter behov efter behov 400/1.000 m med flere end delvist efter 1.000 arbejdspladser behov til erhvervsområder 30/60 min 60 min/ 30/60 min efter behov efter behov 400/800 m med flere end delvist efter 500 arbejdspladser behov til erhvervsområder 60 min/delvist 120 min/delvist 60 min/delvist Efter behov efter behov 600/800 med flere end efter behov efter behov efter behov 250 arbejdspladser Det lokale rutenet vision og udfordring Mange bysamfund vil blive betjent af det regionale rutenet. Men de regionale ruter kommer ikke alle steder. Vigtige forbindelser inden for en kommune eller mellem to nabokommuner skal i visse tilfælde dækkes af lokale, kommunalt finansierede ruter for at leve op til de ønskede servicemål. Trafikplanen specificerer et serviceniveau for de lokale rutenet på overordnet plan. Den detaljerede ruteplanlægning vil ske i planperioden i et samarbejde mellem trafikselskabet og de enkelte kommuner samtidig med detailplanlægningen af de regionale ruter. Tre rutetyper Der opereres med tre hovedtyper af kommunale eller fælleskommunale ruter: 1) Mellembys ruter der betjener forbindelser mellem to eller flere større bysamfund. Disse ruter skal have en minimumshastighed på 35 km/t ad den korteste vej. 2) Bybuslinjer der kører internt i større byområder. 3) oplandsruter der betjener et opland til en mindre by, skole eller lignende. Oplandsruterne skal have en minimumshastighed på 25 km/t. Desuden kan det lokale transportbehov dækkes af forskellige former for behovsstyret trafik i form af Sydtur, tilkaldeordninger eller lignende. Servicekriterier Trafikplanen opstiller specifikke servicekriterier for den enkelte kommune. Som relevante kriterier ses blandt andet frekvens, afstand til nærmeste stoppested og maksimalt nødvendige antal omstigninger (se eksempel på modsatte side). De generelle krav til rutenettet inden for den enkelte kommune skal opfyldes ved en kombination af regionale og lokale ruter. Derudover er der for hver kommune opstillet særlige krav til befordring af skoleelever og uddannelsessøgende. I køreplanlægningen vil der blive taget højde for arbejdspladsers særlige behov for busbetjening. Servicekriterierne på kommuneniveau er tænkt som udgangspunkt for den videre køreplanlægning. De er fleksible, og der er plads til afvigelser, hvis det viser sig, at kriterierne ikke kan opfyldes på grund af andre krav eller af økonomiske årsager. 12 13
2010 2011 2012 2013 HOLSTEBRO HERNING/SILKEBORG HERNING HERNING silkeborg HERNING silkeborg HORSENS/ÅRHUS En fremtidsorienteret proces GRINDSTED BILLUND VEJLE Hverken økonomisk eller med hensyn til medarbejderressourcer vil det kunne lade sig gøre at gennemføre alle tiltagene i trafikplanen på én gang. Derfor vil Sydtrafik med udgangspunkt i det eksisterende rutenet trinvis udvikle og implementere det nye rutenet i samarbejde med regionen og kommunerne. Vores implementeringsplan indeholder 12 pakker fordelt på fem arbejdsfaser. Ved implementering af de enkelte pakker samarbejder Sydtrafik med regionen og kommunerne om at fastlægge det endelige ruteforløb og det endelige stoppestedsmønster for regionalruterne, samtidig med at de lokale ruter fastlægges i det pågældende område. Ved køreplanlægningen skal der lægges stor vægt på gode korrespondancer mellem tog og bus og busserne imellem. Efter implementering af de første pakker skal der holdes øje med, om ændringerne giver de forventede konsekvenser, eller om der sker noget uventet. Med andre ord: Der vil ske en løbende evaluering, og erfaringerne vil indgå i efterfølgende tiltag. Desuden vil alle resultater og erfaringer indgå i arbejdet med den næste trafikplan, som forventes udgivet i 2013. Rapporter undervejs I perioden mellem udgivelsen af den aktuelle trafikplan og dens efterfølger vil der blive udarbejdet forskellige delrapporter. Om kort tid udkommer en statusrapport, hvor vi har samlet tekniske oplysninger om de enkelte nuværende ruter og deres formål. Disse oplysninger skal sikre, at vi under implementering af den nye trafikplan ikke overser vigtige behov, der er opfyldt med det nuværende net. Samtidig forbereder Sydtrafik en delrapport, som specielt beskæftiger sig med en optimeret betjening af turist- og udkantsområder. Delrapporterne vil sammen med trafikplanen være vigtige instrumenter til en succesrig implementering og køreplanlægning af det nye rutenet inden for Sydtrafiks område. 2014 VARDE ESBJERG RIBE VEJEN KOLDING VOJENS HADERSLEV RØDEKRO ÅBENRÅ FREDERICIA NORDBORG MIDDELFART FYNSHAV TØNDER SØNDERBORG NIEBüLL FLENSBORG 14 15