Folkeskolens afsluttende prøve Naturfag 2017 Evaluering, orientering og vejledning Uddannelsesstyrelsen
Indhold: Indledning Konklussion Prøvens form og prøvekrav Mundlig prøve Prøvens form Hjælpemidler Prøveoplæg Prøven Fysik/kemi Biologi Naturgeografi Forslag og anbefalinger til undervisningen Evalueringsrapport Naturfag 2017, side 1
Indledning Denne evaluering baserer sig på censorernes indberetninger fra de afsluttende skriftlige og mundtligpraktiske prøver i naturfagene i 10. klasse i 2017. Alle de skriftlige og mundtlig-praktiske prøver i naturfagene, dvs. fysik/kemi, biologi og naturgeografi, dækker de krav og kompetencer, som kræves i fagformålene og læringsmålene. Prøvebekendtgørelsen er benyttet som lovgrundlag. 1 Læringsmålene for undervisningen er benyttet som lovgrundlag. 2 Prøvevejledningen findes i: http://iserasuaat.gl/da/folkeskole/publikationer/vejledninger på landsplan, kommunalt eller pr. skole findes i følgende karakterdatabase: http://iserasuaat.gl/kl-gl/folkeskole/karakterdatabasen Konklussion Elever, der opnåede gode og tilfredsstillende resultater og som kan bruge disse resultater som grundlag for videre skolegang er tilstrækkelig mange i samtlige fag, men antallet af elever med svagere resultater er uændret. Antallet af elever med tilfredsstillende resultater er uændret det er dog ønskeligt, at flere elever opnår bedre resultater i forhold til læringsmålene. Generelt viser de gennemsnitlige resultaterne i de skriftlige prøver i naturfag i 2017 hverken forbedringer eller tilbagegang i forhold til de forrige fire år de ligger omtrent på samme niveau. I gennemsnit opnås karakteren D i de skriftlige prøver, da 51 % af eleverne opnår denne karakter. Ligeledes ligger karaktererne i de mundtlig-praktiske prøver omtrent på sammen niveau i forhold til tidligere år. Erfaringerne ved de mundtlig-praktiske prøver viser, at lokale forhold har meget stor betydning. Her har de enkelte skolers traditioner og lærernes tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen stor betydning disse faktorer har en afsmittende virkning i forhold til elevernes motivation og lærelyst. I nogle undervisningsmiljøer inden for naturfagene tager man udgangspunkt i de lokale forhold og det nære miljø, bl.a. inddrager man fisk og tager udgangspunkt i, at byen er en fiskeriby elevens hverdag inddrages således i emnearbejdet på en god måde. Det fremgår af censorernes indberetninger, at prøveform B er det mest anvendte prøveform ved de prøveafholdende skoler. En af de vigtigste grunde til de opnåede resultater er udarbejdelse af prøveoplæg til den praktiske prøve, hvor lærerne også har fremlagt relevante materialer, som er lettilgængelige for eleverne. Det er ønskeligt, at sådan en arbejdsform er mere almindelig for eleverne blandt flere skoler, idet tidligere praksis medførte lavere resultater for eleverne. Dette er særlig vigtigt for elever, som vil vise at de 1 Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 3 af 9. januar 2009 om den afsluttende evaluering i folkeskolen. 2 Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 16 af 24. juni 2003 om trinformål samt fagformål og læringsmål for folkeskolens fag og fagområder, kap. 10. Evalueringsrapport Naturfag 2017, side 2
selv kan tænke og at de kan udføre praktisk arbejde, hvorved disse elever får mulighed for at vise deres færdigheder. Dette er til alles bedste. Prøvernes form og prøvekrav De standardiserede skriftlige prøver blev officielt taget i brug for tre år siden. Opgaverne ved de standardiserede prøver bliver genbrugt, da man derved kan sammenligne resultaterne fra år til år. Op til 10 % af opgaverne kan udskiftes hvert år. Det skal her præciseres, at de standardiserede prøver ikke må bruges i undervisningen. I forbindelse med prøver må skolen ikke udtage eksemplarer og lave kopier og alle resterende opgavesæt fra prøverne returneres til Uddannelsesstyrelsen. De skriftlige prøveopgaver i samtlige fag er alsidige og afspejler den daglige undervisning. Alle vigtige kategorier i fagene er dækket. Den skriftlige prøver varer 2 timer. Opgavesættet indeholder tre fag fysik/kemi, biologi og naturgeografi. To opgavetyper benyttes i den skriftlige prøve: Mulitiple choice (MC), fem svaralternativer hvoraf eleven afkrydser den ene rigtige svar. Sandt/falsk opgaver. Hver opgave har fem afkrydsningsfelter, hvoraf eleven krydser af det ene alternativ han/hun mener er sand. Eleverne kan øve sig i Demoopgaver, som kan hentes fra: ATTAT - Ilinniartitsisut/Lærere - Meeqqat Atuarfiat FSK - Naliliineq/Evaluering - Takussutissiat Demoopgaver I opgavesættets første side findes en vejledning, om hvorledes de to opgavetyper kan besvares. Heri fremgår det også, hvilke hjælpemidler som er tilladte. På den sidste side findes det periodiske system. De mundtlige prøver Prøvens form mundtlig-praktisk prøve De mundtlige afsluttende prøver i de tre fag udtrækkes centralt og fordeles på de enkelte prøveafholdende skoler. De tre naturfag udtrækkes på landsplan sammen med de andre fag. En prøve består af: - matematik, fysik/kemi - biologi, naturgeografi, samfundsfag, religion og filosofi I år er de afsluttende mundtlig-praktiske prøver fordelt således: Fysik/kemi, 9 skoler Biologi, 6 skoler Naturgeografi, 5 skoler Evalueringsrapport Naturfag 2017, side 3
Derfor ændres de naturfaglige mundtlige prøver hvert år på de enkelte prøveafholdende skoler. Hvis fagene ikke er udtrukket som mundtlige prøvefag, kan den enkelte elev selv vælge at komme til prøve i ét af fagene. Prøveoplæg De mundtlige prøver skal udformes således, at eleverne får mulighed for at fremvise nogle af deres naturfaglige kundskaber og færdigheder, og de enkelte prøveoplæg udarbejdes i to sprog grønlandsk og dansk. Hvis det bliver nødvendigt og der opstår mulighed herfor, kan et tredje sprog benyttes. Prøveoplægget skal være åbent, således at det sikrer at eleven får mulighed for at fremvise sine kundskaber og færdigheder. Prøven Fysik/kemi I dette fag er der 34 opgaver, hvor eleven skal afgive sit svar ved afkrydsning. I gennemsnit har 60 % af eleverne afgivet rigtige svar. På de enkelte opgaver varierer rigtighedsprocenten fra 10 % til 70 %. Inden for kategorierne stoffernes kredsløb og deres egenskaber, det periodiske system og radioaktivitet har eleverne haft vanskeligheder med at svare rigtigt. Anderledes svar og oversprungne opgaver er dog begrænset i dette fag. De centralt beskikkede censorer og censorer fra de enkelte skoler vurderer generelt, at opgaverne og elevernes besvarelser er tilfredsstillende. Censorerne fremhæver i deres indberetninger, at de er tilfredse med udformningen af faget og mængden af opgaverne, selv om de også påpeger at der i nogle besvarelser er afgivet to svar til hver opgave og derfor har været i tvivl om bedømmelsen. Ligeledes indberetter censorerne, at opgaver med illustrationer har hjulpet eleverne under deres besvarelse af dem. Flere erfaringer i de kommende år vil vise, om flere illustrationer vil hæve præstationsniveaet. Det drejer sig typisk om opgaver med illustrationer, som indgår i lærerens årsplan og daglig undervisning. Fagområder i prøven Eleven prøves i viden og forståelse af faget samt i at tilrettelægge fysiske eller kemiske eksperimenter og drage konklusioner. Der lægges vægt på faglig fordybelse og forståelse af større sammenhænge. 3 Følgende områder inden for faget skal indgå obligatorisk i tekstopgivelsen: 3 Prøvebekendtgørelsen nr. 3-2009 78, stk. 5 Evalueringsrapport Naturfag 2017, side 4
Naturfaglige arbejdsmetoder Stoffernes kredsløb, deres egenskaber og det periodiske system Radioaktivitet Energi, elektricitet og magnetisme Astronomi Selvom de gennemsnitlige prøveresultater ikke afviger særlig meget i forhold til forrige år, fremgår det af karakterfordelingen, at der opnås bedre resultater, særlig opnår flere elever karaktererne B og C i forhold til forrige år. Det også bemærkes, at flere elever opnår utilfredsstillende resultater i forhold til tidligere år. Grunden hertil kan være som det også fremgår af tekstopgivelserne fra enkelte skoler at skolerne ikke sikrer alsidige og fyldestgørende tekstopgivelser. Dette kan have den konsekvens, at enkelte elever har begrænsede muligheder, når de skal udtrække prøveopgaver. Derimod opnår elever gode resultater på skoler, der giver sine elever gode muligheder. Her har skolerne og lærerne sikret at indfri fagets formål i løbet af årets undervisning, udarbejdet fyldestgørende tekstopgivelser, prøveopgaver på begge sprog og har tilmed sikret at materialer og redskaber er stillet til rådighed for eleverne under prøven. Biologi Til dette fag er udarbejdet 41 opgaver, som kan besvares ved afkrydsning. Elevernes præstationer er generelt tilfredsstillende i alle kategorier, i betragtning af at 45 % af eleverne har rigtige besvarelser inden for de 41 prøveopgaver. Inden for de enkelte opgaver varierer rigtighedsprocenten mellem 24 % og 89 %. På overordnet plan har eleverne dog været noget usikre i de fleste af fagets kategorier. I dette fag er der ikke mange anderledes svar og oversprungne opgaver. Centralt og lokalt udpegede censorer udtrykker generel tilfredshed over opgaverne og besvarelserne i biologi. De indberetter, at de er tilfredse med fagets udformning og omfanget af de stillede opgaver, selvom enkelte elever misforstår nogle opgaver og derved svarer ukorrekt. Det skal dog præciseres at censorerne indberetter til de enkelte skoler og at disse indberetninger ikke er udtryk for en generel vurdering af faget. De fleste censorer er dog generelt tilfredse med de fleste opgaver i faget, som en af censorerne skriver: En numerisk betragtning af elevernes besvarelser giver tilfredshed, da opgaverne alsidigt afspejler læringsmålene. Fagområder i prøven Eleven prøves i praktisk anvendelse af fagets begreber og arbejdsmetoder, valg af fremgangsmåde samt i viden og indsigt i det faglige stof. Der lægges vægt på faglig fordybelse og forståelse af større sammenhænge. 4 4 Prøvebekendtgørelsen nr. 3-2009 79, stk. 4 Evalueringsrapport Naturfag 2017, side 5
Fysiologi Dyr og planter Biologi og teknologi De udtrukne skoler har udarbejdet tekstopgivelser, som afspejler årets undervisning og sikret at eleverne opnår gode resultater. Flere af skolerne har valgt prøveform B i dette fag. Udvikling i faget viser, at skolerne er kommet videre og at lærere og elever har forberedt sig godt. Lærerne har udarbejdet prøveopgaverne og opstillet redskaber, således at eleverne ved at de kan bruge dem. I god tid før prøven kontakter Uddannelsesstyrelsen samt centralt beskikkede censorer de enkelte skoler, som mangler at færdiggøre deres tekstopgivelser. Efter modtagelsen af tekstopgivelserne og før prøveafholdelsen har der været en god dialog mellem den centralt beskikkede censor og skolens lærere, således at tekstopgivelserne blev udarbejdet tilfredsstillende der er bl.a. sket præcisering af enkelte dele af de opgivne emner. I forhold til forrige år viser de gennemsnitlige resultater i faget biologi, at faget har en solid fremgang. Selv om der på landsbasis ikke er mange elever, som går op til prøve i dette fag og lidt flere elever i år som går til prøve, viser tallene tydeligt at der sker en fremgang. Det kan ses, at der er sket en fordobling af resultater inden for karaktererne B, C og D samtidig med, at antallet af elever med karaktererne Fx og F er halveret. Det fremgår også, at man tager udgangspunkt i lokale forhold og at en del af undervisningen forholder sig til elevernes hverdag. Dermed kan eleverne tage udgangspunkt i praktiske situationer og andre nære forhold, som de selv kan reflektere over. Naturfag Til dette fag er udarbejdet 35 opgaver, som eleverne kan besvare ved afkrydsning. I alle vigtige kategorier er elevernes besvarelser generelt tilfredsstillende, da 45 % af eleverne i gennemsnit har rigtige besvarelser inden for de 35 opgaver. Inden for de enkelte opgaver varierer rigtighedsprocenten mellem 16 % og 82 %. Inden for kategorierne Grønlands opbygning og form, råstoffer samt klima er eleverne mere usikre i at svare rigtigt. I dette fag er der ikke mange anderledes svar og oversprungne opgaver. I forrige år har eleverne ikke haft mulighed for at anvende atlas, derfor har nogle elever øjensynligt gættet i de opgaver, hvor atlas skulle bruges. I år har eleverne benyttet atlas i opgavebesvarelsen med gode resultater. Evalueringsrapport Naturfag 2017, side 6
Centralt og lokalt udpegede censorer udtrykker generel tilfredshed med opgaverne og besvarelserne i naturgeografi. De indberetter, at de er tilfredse med fagets udformning og omfanget af de stillede opgaver. Prøveopgaverne er hverken for svære eller for nemme, og betragtes som gode. Dog har en censor påpeget en atlas-opgave, hvor eleverne skulle måle landkort med en lineal. Flere elever har svaret forkert i denne opgave og man må formode, at eleverne ikke har brugt en lineal under prøven. Fagets læringsmål i ældstetrinnet er bredt repræsenteret i opgaverne, hvilket fremgår af alle censorers indberetninger. Fagområder i prøven Eleven prøves i praktisk anvendelse af fagets begreber og arbejdsmetoder, valg af fremgangsmåde samt i viden og indsigt i det faglige stof. Der lægges vægt på faglig fordybelse og forståelse af større sammenhænge. 5 Jordens udviklingshistorie Grønlands opbygning og form Råstoffer Klima De udtrukne skoler har udarbejdet tekstopgivelser, som afspejler årets undervisning og sikret at eleverne opnår gode resultater. Flere af skolerne har valgt prøveform B i dette fag. Udvikling i faget viser, at skolerne er kommet videre og at lærere og elever har forberedt sig godt. Lærerne har udarbejdet prøveopgaverne samt opstillet redskaber, således at eleverne ved at de kan bruge dem. Uddannelsesstyrelsen og den centralt beskikkede censor har ikke kontaktet enkelte skoler, som mangler at udarbejde tekstopgivelser. I forhold til forrige år viser de gennemsnitlige resultater i faget naturgeografi, at dette fag har en solid fremgang. Selv om der på landsbasis ikke er mange elever, som går op til prøve i dette fag og lidt færre elever i år som gik til prøve, kan man observere flere tegn på en fremgang. Flere elever får karaktererne C og D samtidig med, at antallet af elever med karaktererne Fx og F markant er blevet færre. Forslag og anbefalinger til undervisningen Naturfagene i ældstetrinnet består af adskillige kategorier, der skal indgå i undervisning i løbet af året. Dette er i sig selv godt, da der skal sikres stadige forbedringer af resultaterne fra år til år. 5 Prøvebekendtgørelsen nr. 3-2009 79, stk. 4 Evalueringsrapport Naturfag 2017, side 7
Hvis der skal gøres en fremadrettet indsats og sikre stadige forbedringer af resultaterne er det vigtigt at skabe sammenhæng mellem de naturfaglige målsætninger. En af de vigtige faktorer er, at eleverne laver målsætningsarbejde og tilegner sig færdigheder til fordel for deres egen personlige udvikling. De tilegnede færdigheder får først mening, når elevernes naturfaglige viden bliver koblet til deres hverdag. En af målene for den daglige undervisning er at eleverne tilegner sig kompetencer til at kunne deltage aktivt i et demokratisk samfund som en ansvarsfulde medborgere. Der er forskellige syn på og arbejdsmetoder i forhold til elevernes tilegnelse af færdigheder og deres adfærd. Derfor er det vigtigt at kunne tilbyde forskellige metoder og arbejdsformer til eleverne. Dersom eleverne skal interessere sig for indholdsrige naturfag og tilegne sig færdigheder i undervisningen er det meget vigtigt at skabe tværfaglige arbejdsmetoder i naturfagene, som er tilrettelagt specielt for eleverne. Målsætningsarbejde samt refleksive, fremadrettede og varierede arbejdsmetoder må tilegnes af eleverne. Da naturfagene på alle måder er et fagområde, må lærerne i fagene planlægge og samordne deres tilrettelæggelse af undervisningen. Og dette arbejde må starte allerede i yngstetrinnet således, at eleverne kan tilegne sig disse metoder tidligt i skoleforløbet i henhold til læringsmålene, årsplanerne og andre faktorer i planlægningen. Evalueringsrapport Naturfag 2017, side 8