Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen



Relaterede dokumenter
Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune.

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens

Samtaleredskab - kompetencekort Redskab 5

Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson

I Assens Kommune lykkes alle børn

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT

Å rsplan for matematik 4. klasse 15/16

Vi arbejder med. kontinuitet og udvikling i daginstitutionen. Af Stina Hendrup

Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt?

Matematik på mellemtrinnet. Kort om evalueringen

Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og sosu elever som består af 10 kursusdage.

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens

Kvaliteter hos den synligt lærende elev

Hvad er kompetenceudvikling?

Undervisningsvejledning vægtstoprådgiveruddannelsen

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF

Inklusion i Hadsten Børnehave

Hvorfor en personlig uddannelsesplan? Aftaler om brug af den personlige uddannelsesplan Personlige og faglige læringsmål...

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2014

L Æ R I N G S H I S T O R I E

Lejrskolen. en autentisk lejrskole gav en kick-start. Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor

Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede

Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan

Rådgivningsmetodik. Norsk Landbruksrådgivning 13. januar Solvejg Horst Petersen Udviklingskonsulent, Videncentret for Landbrug Danmark

En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til

Professionel ledelse - Lederen som medarbejderudvikler. August 2011

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Mariann K. Wowern og Tina Borg Bruun, PPR

Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel

Nærum Skoles 1-årige indsatsområder

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q

1) Status på din kompetenceudvikling i forhold til uddannelsens krav, forventninger, muligheder, rammer m.m.

Egelundskolen som praktikskole for læreruddannelsen

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi

Kompetencebevis og forløbsplan

Velkommen til bostedet Welschsvej

tænketank danmark - den fælles skole

Mål og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år.

Dagplejen i Aalborg Kommune som pilotinstitution i Ny Nordisk Skole. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen

Pædagogisk faglighed. Pædagogiske og professionelle kompetencer for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud

Jeg ville udfordre eleverne med en opgave, som ikke umiddelbar var målbar; Hvor høj er skolens flagstang?.

Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland.

Sign of safety SOS. Pædagogisk dag 26. marts 2013

Indledning. Udbyttet af ICDP uddannelsen

Hvordan måler vi vores indsats?

INSPIRATION TIL LÆRERE

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN Køkken

Fokusaftale for mellem skolechef og skoleleder Claus Grubak

Intensive vejledningsforløb

Vores børn og unge har brug for sammenhæng i tilværelsen

Skole. Politik for Herning Kommune

Energizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang

Projekttitel Mindfulness /yoga som redskab og metode til inklusion og klasseledelse. Projektleder og projektdeltagere Pia Demsitz: indskolingen

Afsnit 1. Indledning Furesø Kommunes Kompetenceudviklingspolitik udarbejdes på grundlag at MED-aftalen.

Kvalitetsstandard for

I følgende dokument fremgår gennemgang af Tippens evalueringer fra efteråret 2014.

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Mentorgruppe har positiv effekt. Socialrådgiverdage 2013 Pia Brenøe og Tina Bjørn Olsen. Njal Malik Nielsen og Finn Knigth

Dette er et værktøj for dig, som vil: Dette værktøj indeholder: Herunder et arbejdspapir, der indeholder:

1-2-3 klasse Præsentationsporteføjle

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune

Rammer for mål og indhold i SFO Globen. Børn med særlige behov.

STYRK BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015

Uden et mål kan man ikke ramme plet

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE

Evaluering i Helsingør Privatskole

UDDANNELSES- KATALOG

Figur 8. Meningsfulde vitaliserende fællesskaber

Indhold. Dagtilbudspolitik

Forankring af forandringer. Når Styrk Sproget indsatsen skal forankres David Karstensen, Spark

BLIV EKSPERT I DIN TEMPERAMENTSBOMBE

Introduktionsperioden

Transkript:

Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning om midler til at fortsætte vores arbejde med portfoliometoden i næste skole år. Skole Skolen ved Bülowsvej Projektleder Erik Ottar Jensen Matematikvejlederen Projektdeltagere Alle lærere der underviser i matematik (antal 19) Effektmål for projektet Visionen for projektet er delt inden for 2 felter. Dels en vision der omhandler formativ evaluering og kompetence begrebet. Dels en vision der omhandler bedre faglig-pædagogisk refleksion i et forpligtende fagteam samarbejde. Formativ evaluering og kompetencebegrebet: Fagteam: - At lærerne gennem samarbejde med opkvalificering af portfolio som evalueringsredskab klædes på så de bliver trygge og fortrolige med brugen af metoden i undervisningen. - At lærerne opkvalificeres inden for formativ evaluering og bruger portfoliometoden til dette. - At arbejdet med portfolio sætter et større fokus på elevernes kompetence udvikling. - At eleverne på skolen arbejder med de matematiske kompetencer gennem hele deres skoleforløb. - At de svage elever opdages tidligere i deres skoleforløb og at portfoliometoden bliver et redskab for læreren i planlægningen af undervisningen for denne gruppe. - At skabe en fælles referencerammer for faglig forpligtende vidensdeling i fagteamet. - At fagteamet kommer tættere på en overordnet strategi for, hvordan vi som faggrupper arbejder med implementering af nye faglige udfordringer, og dermed nærmer sig et fagligt fællesskab med forpligtende vidensdeling. Målemetode - Samtaler med elever 1

- Spørgeskema undersøgelse blandt forældregruppen. - Evaluering i lærergruppen med fokus på o Er fagligheden styrket blandt eleverne? o Giver metode et bredere og mere dybdegående grundlag at evaluere på? o Gør metoden de svage elever mere synlige for læreren? Projektbeskrivelse Ansøge om ressourcer. 1. Projektfase Før Projektmøde: (min. 2 måneder før projektstart, så kursusholdere kan findes ) Uformel kommunikation om projektet. 2. Projektfase Opstartsmøde (Lige før kursusstart) 3. projektfase Begynder kursus 4. Projektfase Kursus aktivitet 5. Projektfase Afklaring af muligheder og mål 6. Projektfase Undervisningsforløb ene udarbejdes Vejlederen i undervisningen hos hver enkelt lærer Målet for projektet skal afstemmes med kommunale mål gennem ledelsen, så der er overensstemmelse mellem organisationens mål og projektets mål. 2 lærere har ikke arbejdet med portfolio før og skal have et kort begynderkursus. De overordnede rammer afklares. Hvor lang tid skal der være mellem kursusgangene? Hvornår skal kurset afholdes? Der er vigtigt, at deltagerenes interesse bibeholdes i tiden fra projektet får tildelt ressourcer, til projektet starter. Her har vejleder, fagformand og kommende vejleder et ansvar for at varetage en uformel kommunikation, der skaber god stemning omkring projektet. Den foreløbige projektplan fremlægges og lærerene bliver orienteret omkring projektets indhold. Forventningsafstemning. Det er vigtigt at lærerne får et overblik over den proces de skal igennem. Begynder kursus i portfolio(intern kursusholder Erik, kun obligatorisk for deltagere der ikke har erfaringer med Geogebra) Kursus i formativ evaluering og portfolio som formativ evalueringsværktøj. Fokus på målsætning. En aftale er lavet med Peter Weng der gerne vil afholde denne del af kurset på skolen. Rammerne for hvordan vi samarbejder omkring implementeringen af Portfolio undersøges og besluttes. Lærerne forpligtes i det videre arbejde. Der vælges samarbejdspartnere. Rammerne for arbejdet med - og præsentationen af undervisningsforløbene afklares. Målet er at deltagerne aktivt og åbent reflektere over og modificere, mål og metoder for det videre arbejde. Der skal arbejdes med mindst et undervisningsforløb hvor man afprøve metoden man afprøver i praksis. (Skal deles op over 2 kursusgange) Herefter har lærerne en bestemt tidperiode til at afprøve undervisningsforløbene. Vejlederen giver individuel vejledning til hver enkelt lærer. For at støtte implementeringen og styrke den interne kommunikation i projektet, således at vejlederen som procesleder har føling med hver enkelt lærers udvikling i projektet. 1 kursus time 1 kursus time (3 til enkelte lærere) 6 kursus 2 kursus 4 kursus 2 vejlednin gs pr. lærer. 2

7. Projektfase Videndeling og evaluering Kravene for præsentationen af undervisningsforløbne kan være: Hvilke fælles mål de opfylder. Hvordan de evalueres gennem portfolio og er de i en ramme, så andre lærere kan bruge dem. Lærerne er med til at vurdere processen og hvordan videre videndeling kan give mening. Skriftlig beskrivelse af fagteamets videre arbejdsretning med portfoliometoden. 4 kursus Forandringsteori Projektet bygger på Gitte Haslebos teori om læring i organisationer og systemisk læringstanke. Projektlederen Erik Ottar Jensen har i dette skoleår gennemført modulet i matematikvejlederuddannelsen udviklingsprojekter. Projektet vil være inspireret af metoder fra dette forløb. Projektledelses litteratur: - Haslebo, Gitte - Konsultation i organisationer Dansk Psykologisk Forlag 1997 - Mac/Ejlskov Projekt kompetence Hans Reitzels forlag 2009 - Hermansen, Løw og Petersen Kommunikation og samarbejde i professionelle relationer Akademisk forlag 2004 Økonomi - 20 kursus pr. deltagende lærer. - 50 til projektlederen. I alt 430 kursus. Til eksterne kursusholdere og materialer 15.000 Sammenhængen for projektet Jævnfør den kommunale indsats og strategien for kompetenceudviklings og videndeling er fokuspunkterne for dette projekt: - videndelingsprocesser på den enkelte institution og på tværs, herunder anvendelse af ressourcepersoner - Særligt fokus på matematik - Faglig-pædagogisk refleksion over egne og andres praksis mhp. konstant at udvikle denne til gavn for eleverne. Jævnfør den kommunale fokusaftale om matematik er fokuspunkterne for dette projekt - Alle skoler skal have en handleplan for evaluering af matematikundervisningen med særligt fokus på formativ evaluering. 3

- Alle skoler har en udviklingsplan for, hvordan skolen vil implementere kompetencebegrebet i matematikundervisningen. Formativ evaluering og kompetencebegrebet kan knyttes tæt sammen. Det er begge begreber som får mere og mere plads i fællesmål. Men mange matematiklærere der er uddannet før disse begreber er kommet frem har ikke erfaringer med at arbejde med dem. Størstedelen af matematiklærerne har i år været med i et udviklingsprojekt der omhandlede portfolio i matematik undervisningen. Portfolio er et yderst velegnet værktøj til formativ evaluering. Lærerne har fået viden om og erfaringer med metoden men der er et ønske i fagteamet om at der arbejdes videre med metoden så den kvalificeres i højere grad. Evalueringen af projektet viste at lærerne ønskede opkvalificering i forhold til at bruge evalueringsmetoden til evaluering. Projektet har i høj grad været med til at styrke samarbejdet i matematikfagteamet og givet et konkret grundlag for matematikvejlederens arbejde med kollegaerne. Der ligger et stort fagligt potentiale i at arbejde videre med dette projekt. Uddrag fra Evalueringen af dette års udviklingsprojekt: Har du brugt portefoilo metoden eller andet fra vores forløb i din - Undervisning Skolehjem Evaluering samarbejdet 92,31% 53,85% 53,85% Vil du bruge portfoliometoden eller andet fra vores forløb i din undervisning/ evaluering/skolehjem fremover? Undervisning Evaluering Skolehjemsamarbejdet Ja Nej Måske Ja Nej Måske Ja Nej Måske 100,00% 0,00% 0,00% 84,62% 0,00% 15,38% 100,00% 0,00% 0,00% Har projektet forandret noget ved din tilgang til din undervisningsmetode? I så fald hvordan eller hvorfor ikke? Inspireret til at stille mere åbne opgaver med fokus på hvordan (metode) frem for facit. Jeg går mere op i at eleverne tænker over hvad de lærer, hvor de skal øve sig og at de sætter mål. Ja! Den har fået mig til at tænke og overveje hvordan min undervisning og læringsstoffet i højere grad bliver husket - gennem udvælgelse og repetition (og fremlæggelse). Det giver mening hos både lærer og elever syntes jeg. Ja, fordi jeg har reflekteret mere over indholdet, således at eleverne har haft noget at vælge ud fra. Alt er stadig nyt for mig. - Men det har været en stor hjælp og en inspiration til hvordan en evaluering kan integreres i almen undervisning. (også selvom jeg ikke har brugt det så meget som evaluering) Ja, helt klart. Jeg har fået mere fokus på at børnene skal tage stilling/forholde sig til de ting de laver og derigennem det de har lært. 4

Der skal med tiden gerne mere fokus på synlige mål for eleverne, så de hele tiden ved hvad de skal lærer, og målet/målene skal kobles på adgangsbilletten. Ikke endnu. Jeg er dog sikker på, at indførslen af portfolio metoden vil betyde ændringer i min normale måde at gøre tingene på. (indsat kommentar af EO pga. sygdom og andet fravær har denne deltager ikke fået afprøvet metoden i undervisningen) Ja. Det er interessant at bruge sin viden og udvikle. At vi på årgangen sejler i samme båd. Det er med til at perspektivere. Eleverne kan finde på at spørge. Hvornår skal vi lave refleksionsbreve igen? Det siger mig noget om interesse fra eleverne og om at det at bede dem om at tænke over egen læring kan virke meningsfuldt Har projektet forandret noget ved din tilgang til evaluering i matematik? I så fald hvad eller hvorfor ikke? Ja, i forhold til fx i højere grad at lade eleverne selv udvælge og argumentere for udvælgelsen af egne arbejder. Jeg forventer gode ting, ved at eleven ved skolehjem samtalen til foråret kommer mere på banen selv ifht. At beskrive sit eget matematik standpunkt/udvikling. Jeg går mere op i at eleverne tænker over hvad de lærer, hvor de skal øve sig og de sætter mål Ja! Jeg har ændret min planlægning. Jeg lægger mere vægt på helheden, sammenhæng mellem virkelighed og matematik. Portfolio er en vigtig del af evalueringen Ja, jeg og eleverne får evalueret mere end før. At evaluering kunne være andet end test og afleveringer vidste jeg, men er nu blevet mere modig i portfoliometoden. Nej, desværre ikke rigtig. Jeg tror ikke jeg er kommet langt nok med det til rigtigt at bruge det som evalueringsredskab. Vil stadig evaluere på "gammeldags facon", men vil i høj grad også implementere mere og mere selvevaluering for eleverne. Ja. Det ligger jo i selv metoden hvis jeg indfører portfoliometoden, så vil det medføre ændringer i forhold til den måde jeg normalt evaluere min undervisning Det er forholdsvis nyt for en lærer med læreruddannelse fra den gamle skole. Ja meget. Det har fået mig til at tænke meget mere over min undervisning (planlægning/evaluering/udførelse) Har fået mange flere værktøjer i min undervisning. Langt større grad af evaluering ved brug af portfolio Jo. Fx ved at inddrage refleksionsbreve i skolehjemsamtalen og som hjælp til at afdække elevernes engagement, styrker og evt. svagheder. Forestil dig at du i morgen skulle til at begynde på et lignende projekt. Skriv en eller flere ting du gerne ville beholde fra dette projekt. Skriv en eller flere ting du gerne ville afskaffe. Begrund dine overvejelser. Beholde: Tid, Arbejdsrum. Jeg ville gerne have nogle undervisningsmaterialer (bøger eller lign.) som jeg jævnligt kunne ty til. Måske kunne vi besøge nogen, der arbejder med metoden. For at se hvordan de griber det an i deres praksis. Beholde: Gæstelærer - godt med ekstra input udefra. Praksis - At man hører/snakker om Teorien/metoden og derefter kan bruge det direkte i praksis. 5

Beholde: Tiden til at forberede sammen. Intern Kursusholder, hvilket betyder han kende gruppen, miljøet mm. Og derfor bedre kan tilpasse kursets indhold. At næsten alle i en faggruppe deltager. Anderledes: Brug af supervision/ud og se hvordan hinanden gør. Længere tid imellem kursus gangene, så der er god til at afprøve tingene i klasserne. Refleksionsbrev er et område jeg er blevet både fortrolig og positivt overrasket over. Eleverne og jeg forholder sig til eget arbejde - både proces og resultat før jeg som lærer "evaluere" dem forældre etc. Beholde: Kollegialt samarbejde. Jævnlige kursusdage. Intern underviser med besøg af ekstern. Økonomiske midler (mapper) Beholde: Tiden til at forberede/udvikle sammen. Det har været meget seriøst og godt planlagt af AF + EO. Det har været en positiv proces, som man har kunne bruge til noget og ikke bare et ligegyldigt kursus som ligger langt fra vores hverdag. Der har været stort fremmøde. At næste alle matematiklærere har deltaget - Det styrker os som faggruppe. At vi har fået materialer af skolen. De fælles planlægningsfaser, hvor vi deler med og inspirere hinanden. Afveksling mellem praksis og teori og konkret undervisning (godt) Beholde: tid til at samarbejde med kollegaer og udvikle konceptet - få bestilt det man skal bruge og gøre sig klar. Metoden for organisering af kurserne inspirerer meget til videndeling og samarbejde. Kursusholdere inspirere til at ville vide mere, formår at bryde igennem med deres egen positive tilgang og interesse. Stedet= på skolen, er nemt at komme til og fra og dermed mindre spildtid på transport. Efter den skriftlige evaluering brugte vi Høring/vurdering/beslutnings -metoden til at beslutte hvordan vi ønskede at arbejde videre med projektet. Vi blev enige sidste evalueringsgang om: Dedikeret tid til at arbejde videre. Der skal laves en plan for samarbejdet. Der skal være en leder af projektet. Alle matematiklærere skal være med. Vi tager ét skridt af gangen Keep it simple. Det skal siges at der var et meget udtalt ønske i projektgruppen om at man arbejde videre med portfolio som evalueringsredskab. Som jeg læser evalueringen af portfolio udviklingsprojektet er denne nye tilgang til evaluering i matematikunderisningen både en kompliceret sag at arbejde med, men også et område hvor der er mulighed for at lærerne kan rykke deres faglige kompetencer i positiv retning. Det engagere lærerne og samarbejde omkring en sådan opkvalificering er positivt for fællesskabet i fagteamet. 6