Fokusaftale for mellem skolechef og skoleleder Claus Grubak

Transkript

1 1. Aktivitetsområdets formål Formålet med folkeskolerne på Frederiksberg er at skabe kvalitet i undervisningen, således at alle elever som forlader skolen har fået udviklet deres kundskaber fuldt ud i forhold til deres potentialer. Folkeskolerne på Frederiksberg skal have høj faglig kvalitet og skal samtidig kunne levere en undervisning, der er udfordrende, kreativ og alsidig for den enkelte elev med fællesskabet som ramme. Frederiksberg skolevæsen er kendetegnet ved, at der på alle klassetrin er fokus på elevernes alsidige personlige udvikling, idet faglige kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer udvikles bedst i en vekselvirkning med de personlige kompetencer. På Frederiksberg er SFO en integreret del af skolen. For at skabe helhed i indskolingselevernes læringsprocesser er der brug for en fortsat udvikling af samarbejdet mellem lærere og pædagoger såvel indholdsmæssigt som organisatorisk. Målet er, at skole og SFO fungerer som én enhed. 2. Særlige udfordringer på aktivitetsområdet Matematik Der er i Frederiksberg Kommune et ønske om at forbedre elevernes faglige niveau i matematik. Kommunen har derfor siden 2007 arbejdet på en målrettet indsats, der skal højne elevernes matematikfaglige niveau gennem hele skoleforløbet. Der er uddannet én matematikvejleder på hver skole og de kommende år vil der være fokus på implementering af Tidlig matematikhjælp Frederiksberg og udvikling af elevernes matematiske kompetencer. Fortsat fokus på faglig læsning Frederiksberg Kommune har siden 2006 haft fokus på læsning i alle fag gennem et treårigt uddannelsesforløb for dansk- og faglærere på 4., 6. og 8. klassetrin. Forløbet har haft et bredt og danskfagligt sigte, og arbejdet med læsning de kommende år vil derfor dreje sig om faglærernes arbejde med læsning på alle klassetrin, hvor udgangspunktet er det specifikke fags krav til fagsprog og læsestrategier. De kommende års fokus vil derfor være på skolernes implementering af læsning i alle fag. Trivsel Trivsel og fællesskabet har stor betydning for børn og unges læring. Forskning viser, at selvdannelse, selvværd og læringslyst kommer af at deltage, bidrage og øve indflydelse i fællesskaber. Frederiksberg Kommune vil derfor have opmærksomhed på børn og unges trivsel, bl.a. ved at arbejde hen imod, at skolens dagligdag og undervisning tilrettelægges, så alle elever oplever et forpligtende fællesskab. De kommende års fokus vil også være på at udbygge samspillet mellem skole, SFO og fritidstilbud med henblik på at stimulere fællesskab og læringslyst. 3. Særlige udfordringer på institutionen I løbet af projektplanlægningen indkredses de kritiske succeskriterier for hvert af områderne. Vi har dog allerede på nuværende tidspunkt fokus på flg. der får betydning for vores arbejde med de 3 kerneområder: Skolen står foran en stor forandringsproces. Der skal ombygges/nybygges, så skolen skal kunne klare op til 4,5 klasse pr. årgang. Dette betyder, at vi i august 2011 har et nyt indskolingshus til både skole og SFO og ca. 1. januar 2012 har fået ombygget bygning B og C. Både byggeperioden og implementeringsperioden vil skabe udfordringer for både børns og voksnes trivsel. 1

2 For at kunne løfte vejlederopgaven inden for læsning og matematik, skal skolen fremover have 2 læsevejledere og 2 matematikvejledere mod nu 1 af hver. Vi har fokus på at udvikle skolens teamsamarbejde, så vi i højere grad er rustet til at løfte skolens mangeartede og komplekse opgaver. Ekstern konsulent tilknyttes i løbet af foråret 2010 til denne proces. Skolen har i en årrække været gennem en del skift i ledelsen, både hvad angår personer og ledelsesgrundlag/-struktur. Dette gør, at skolen har behov at få et fælles grundlag for forståelse og identitet. Skolen ved Bülowsvej har netop indgået en treårig samarbejdsaftale med Skolestyrelsens TosprogsTaskforce. Denne aftale medtænkes indenfor alle 3 kerneområder og vil blive vedlagt den endelige fokusaftale som bilag. 4. Fokussamtaler Her beskrives kort, hvordan fokussamtalerne planlægges afholdt, herunder samtalen i forbindelse med aftalens revision i december og de halvårlige samtale såvel mellem aftalens parter som i lederkredsen på området. (Punktet forhåndsudfyldes af forvaltningen efter drøftelser i lederkredsen) 5. Mål Kerneydelser, målsætninger, indikatorer, faglige metoder samt kritiske succesfaktorer i aftaleperioden fremgår af fokusaftalens følgende sider. Der udfyldes ét skema (pkt. A-E side 2) pr. kerneydelse. Frederiksberg, den 6/ Claus Grubak Gorm Bagger Andersen I de tilfælde, hvor et aktivitetsområde består af én institution omdøbes punkt 1. til Institutionens formål. Punkt 2 udfyldes ikke, og oplysningerne flyttes i stedet til punkt 3. Skemaerne i aftalens 2. del vedrører alene institutionens målsætninger, indikatorer mv. 2

3 A) Kerneydelse Udarbejdet: Den 5/ Opdateret : Den 6/ Matematik B) Målsætning for kerneydelsen Målsætningen for kerneydelsen matematik er 1. At styrke matematikundervisningen på alle klassetrin 2. At der sker en udvikling af elevernes kompetencer, så eleverne kan opleve en lyst til og glæde ved matematik. Der henvises til de matematiske kompetencer, der er beskrevet som slutmål for faget matematik efter 9. klassetrin i Fælles Mål 2009 Matematik. 3. At der tilbydes en tidlig og særlig indsats til de svageste elever C) Indikatorer Indikator på målsætning 1 Alle skoler skal have en handleplan for evaluering af matematikundervisningen med særligt fokus på formativ evaluering. Indikator på målsætning 2 Alle skoler har en udviklingsplan for, hvordan skolen vil implementere kompetencebegrebet i matematikundervisningen. Alle SFO er sikrer fokus på kompetencebegrebet i dagligdagen ved den bevidste italesættelse af matematik i praksis i SFOregi, eksempelvis ved madlavning, bagning, konstruktionslege med f.eks. legoklodser og ved diverse strategiske spil og lege. Indikator på målsætning : Tidlig matematikhjælp er et etableret tilbud på alle skoler 2011: Tidlig matematikhjælp tilbydes elever i 2. klasse 2012: Tidlig matematikhjælp tilbydes på andre årgange på skolen D) Faglig metode Flere af indsatsområderne, som er beskrevet i Fokusaftalen for 2010, arbejdes der videre med i Disse områder er markeret med gråt. Nye tiltag for 2011 er markeret med fed skrift. På Skolen ved Bülowsvej har der i en årrække været fokus på matematik og på at styrke matematikundervisningen på alle klassetrin. Skolens matematikvejleder har sammen med et stærkt fagteam omkring matematik og specialcenteret iværksat mange tiltag, der på forskellig vis understøtter fokusaftalens målsætning for matematik. Her kan bl.a. nævnes: Lokale kurser med inspiration og drøftelse af praksis i matematikundervisningen. Ekstra ressourcer til matematik i indskolingen og på udvalgte klassetrin. Specialundervisning på hold på årgangene. Videndeling på lærermøder. Systematik for testning og tilbagemelding af testresultater både som intern og kommunal evaluering af elevernes udbytte af matematikundervisningen. 3

4 Vedr. indikator 1: I det kommende skoleår påbegynder endnu en lærer uddannelsen som matematikvejleder. Matematikvejlederne bliver væsentlige tovholdere i udarbejdelse af skolens handleplan for evaluering af matematikundervisningen. Der bl.a. vil omhandle: en systematisk brug af matematikvejledere videndeling i fagteam og årgangsteam klasseledelse evaluering af praksis Skolen påregner, at alle lærere inden for de næste 3 år får et kompetenceløft inden for klasseledelse. Lokalt kursus udbydes i det kommende skoleår til flere årgangsteam. Vedr. indikator 2: Skolens matematik-ressourcepersoner bliver tovholdere i udarbejdelse af en udviklingsplan for implementering af kompetencebegrebet. Udviklingsplanen vil bl.a. omhandle, hvorledes implementering knyttes an til: matematikvejledningen fagteamet årgangsteamet specialcentret Fokusaftale Matematik : I skoleåret etableres kursus for alle skolens matematiklærere om kompetencer, færdigheder og evaluering med Thomas Højgaard, forfatter til Matematrix skolens matematiksystem. Skolen ønsker at indføre portfoliometoden, som evalueringsredskab i matematikundervisningen med særlig fokus på de 8 matematiske kompetencer. Portfolio er et redskab til at gøre evaluering til en del af undervisningen, og lade eleven være aktiv i selvevaluering med opmærksomhed på såvel processer som produkter. Hermed skabes et dialektisk forhold mellem undervisning og læring undervisning og evaluering læring og evaluering Kompetencebegrebet i matematik handler overordnet om At kunne spørge og svare At kunne håndtere sprog og redskaber Omsat til matematik betyder dette, at matematisk kompetence består i at have viden om, at forstå, udøve, anvende, og kunne tage stilling til matematik og matematikvirksomhed i en mangfoldighed af sammenhænge, hvori matematik indgår eller kan komme til at indgå. I SFO en vil der specielt være fokus på: Tabeller Værksteder hvor der arbejdes med geometriske figurer og former. Værksteder hvor der arbejdes med spejlinger Optegnelse af hinkeruder og andre geometriske figurer på legepladsen. 4

5 Vedr. indikator 3: Vi har i indeværende skoleåret 3 matematiklærere, der følger kurset om tidlig matematik indsats. Det betyder, at vi i januar 2010 har kunnet tilbyde tidlig matematikhjælp på 2. klassetrin. I det kommende skoleår deltager flere af vores indskolingsmatematiklærere i kommunens kursustilbud om tidlig matematik, så vi allerede fra januar 2011 kan tilbyde tidlig matematikhjælp på flere klassetrin. Arbejdet med fokusaftalerne på Skolen ved Bülowsvej: Vi ser arbejdet med fokusaftalernes kerneområder, som en række udviklingsprojekter/- processer, der skal iværksættes. Vi ønsker, at de processer, der sættes i gang inden for de 3 kerneområder gør en forskel på vores skole både i klasseværelset og på stuerne i SFO. Vi har derfor valgt en projektstyringsform, der inddrager viden og erfaringer fra skolens medarbejdere, så vi sammen arbejder frem mod fælles mål. Som projektstyring har vi valgt en procesorienteret tilgang, for på denne måde at få et overblik samt en struktur og et værktøj til at gennemføre projekterne på en seriøs og professionel måde. Procesorienteret projektstyring: Inden for procesorienteret projektstyring taler man om flg. faser: Fase 1: Forberedelse: Hvad er målet? Hvordan ser virkeligheden ud nu? Hvad kan vi gøre? Hvad vil vi gøre? Hvilke barrierer kan vi forudse? Fase 2: Planlægning: Udarbejdelse af projektplan indeholdende tidsplan med milepæle, delmål, succeskriterier, ansvarsfordeling, kompetencebehov, mm. Fase 3: Realisering: Den egentlige arbejdsproces går i gang. Fase 4: Evaluering: Evaluering, justering og implementering af tiltag. Tidspunkt Aktivitet Ansvarlig Pædagogisk eftermiddag for lærere og pædagoger: Indkredsning af delområder, aktiviteter og kritiske CG, AS, udviklingsgruppen succeskriterier inden for de 3 kerneydelser. Her arbejdes trindelt: indskoling, mellemtrin, udskoling og SFO. Februar 2010 Nedsættelse af 4 tovholdergrupper, matematik, dansk, trivsel, SFO. Hver tovholdergruppe består af 5 lærere/pædagoger, der har faglige viden/interesse inden for området - samt en repræsentant fra ledelsen. Der afsættes tid til et 1 endags-seminar til hver gruppe. Tovholdergrupperne samler input fra Pæd. Råd. CG, AS Ultimo marts 2010 Tovholdergrupper har overblik over forhold, der skal tages højde for i kommende fagfordeling. Fx behov for kompetenceudvikling. Tovholdergrupper Juni 2010 Tovholdergrupper udmelder projektplan Tovholdergrupper August 2010 Iværksættelse af pilotprojekter, kompetenceudvikling, Tovholdergrupper erfaringsindsamling og videndeling November 2010 Evaluering af pilotprojekter mm. Tovholdergrupper 5

6 December Evt. justering/uddybning af fokusaftalen med baggrund i Skoleledelsen 2010 evaluering Implementering og justering af tiltag Skoleledelse/team E) Kritiske succesfaktorer I løbet af projektplanlægningen indkredses de kritiske succeskriterier for hvert af områderne. Vi har dog allerede på nuværende tidspunkt fokus på flg. der får betydning for vores arbejde med de 3 kerneområder: Skolen står foran en stor forandringsproces. Der skal ombygges/nybygges, så skolen skal kunne klare op til 4,5 klasse pr. årgang. Dette betyder, at vi i august 2011 har et nyt indskolingshus til både skole og SFO og ca. 1. januar 2012 har fået ombygget bygning B og C. Både byggeperioden og implementeringsperioden vil skabe udfordringer for både børns og voksnes trivsel. For at kunne løfte vejlederopgaven inden for læsning og matematik, skal skolen fremover have 2 læsevejledere og 2 matematikvejledere mod nu 1 af hver. Vi har fokus på at udvikle skolens teamsamarbejde, så vi i højere grad er rustet til at løfte skolens mangeartede og komplekse opgaver. Ekstern konsulent tilknyttes i løbet af foråret 2010 til denne proces. Skolen har i en årrække været gennem en del skift i ledelsen, både hvad angår personer og ledelsesgrundlag/-struktur. Dette gør, at skolen har behov at få et fælles grundlag for forståelse og identitet. Skolen ved Bülowsvej har netop indgået en treårig samarbejdsaftale med Skolestyrelsens TosprogsTaskforce. Denne aftale medtænkes indenfor alle 3 kerneområder og vil blive vedlagt den endelige fokusaftale som bilag. A) Kerneydelse Udarbejdet: Den 5/ Opdateret : Den 6/ Fortsat fokus på faglig læsning B) Målsætning for kerneydelsen At styrke elevernes læsekompetence med henblik på at højne elevernes læseniveau i alle fag, herunder styrke elevernes læselyst og læseglæde. C) Indikatorer 2010: Frederiksberg Kommune har udarbejdet en kommunal læsepolitik. Det skal fremgå, hvorledes arbejdet med de tosprogede elever tilgodeses. 2011: Alle skoler har en lokal læsepolitik. Af skolens læsepolitik skal det fremgå, hvorledes arbejdet med de tosprogede elever tilgodeses. 2012: På skolerne drøftes læsning i teamenes årsplaner/handleplaner for alle fag med skoleledelsen. Af teamets årsplaner skal det fremgå, hvordan lærerne fordeler arbejdet med læsestrategier i fagene. Resultaterne for Frederiksberg Kommune ved afgangsprøverne 2012 er forbedret i forhold til resultaterne for skoleåret 2008/09. 6

7 D) Faglig metode Flere af indsatsområderne, som er beskrevet i Fokusaftalen for 2010, arbejdes der videre med i Disse områder er markeret med gråt. Nye tiltag for 2011 er markeret med fed skrift. På Skolen ved Bülowsvej har der i en årrække været fokus på læsning. Skolens læsevejleder har sammen med specialcenteret iværksat mange tiltag, der på forskellig vis understøtter fokusaftalens målsætning for læsning. Her kan bl.a. nævnes: Lokale kurser. Tidlig læsehjælp i indskolingen. Periodevise læsebånd for hele skolen. Specialundervisning på hold på årgangene. Videndeling på lærermøder. Systematik for testning og tilbagemelding af testresultater både som intern og kommunal evaluering af elevernes udbytte af undervisningen. I det kommende skoleår påbegynder endnu en lærer uddannelsen som læsevejleder. Skolens læsevejledere og specialteam bliver tovholdere i udarbejdelse af en lokal læsepolitik og for vejledning omkring årgangsteamenes arbejde med læsestrategier. Skolen har indgået en samarbejdsaftale med Skolestyrelsens Tosprogstaskforce. Heri indgår bl.a. en uddannelsesaftale, som betyder, at alle skolens lærere i løbet af de kommende 3 år får et kompetenceløft inden for DSA i fagene. Der er ligeledes indgået aftale om kompetenceudvikling i sprogvurdering af tosprogede elever samt uddannelse af en vejleder i DSA. Disse kompetencer medtænkes i den lokale læsepolitik med fokus på vores tosprogede elever. Fokusaftale Læsning : Tovholdergruppen vil i indeværende år udfærdige en lokal læsepolitik i tæt samarbejde med skolens læsevejledere og skolens vejleder i DSA. Denne skal bl.a. danne grundlag for en fælles årsplan for skolens afdelinger, årgange og klasser, hvordan lærerne fordeler arbejdet med læsestrategier i fagene. SFO en vil have fokus på oplæsning. En tovholder opdaterer biblioteksbeholdningen jævnligt. Personalet har øget fokus på at lytte, læse og skrive i hverdagen. Arbejdet med fokusaftalerne på Skolen ved Bülowsvej: Vi ser arbejdet med fokusaftalernes kerneområder, som en række udviklingsprojekter/- processer, der skal iværksættes. Vi ønsker, at de processer, der sættes i gang inden for de 3 kerneområder gør en forskel på vores skole både i klasseværelset og på stuerne i SFO. Vi har derfor valgt en projektstyringsform, der inddrager viden og erfaringer fra skolens medarbejdere, så vi sammen arbejder frem mod fælles mål. Som projektstyring har vi valgt en procesorienteret tilgang, for på denne måde at få et overblik samt en struktur og et værktøj til at gennemføre projekterne på en seriøs og professionel måde. Procesorienteret projektstyring: Inden for procesorienteret projektstyring taler man om flg. faser: Fase 1: Forberedelse: Hvad er målet? Hvordan ser virkeligheden ud nu? Hvad kan vi gøre? Hvad vil vi gøre? Hvilke barrierer kan vi forudse? Fase 2: Planlægning: Udarbejdelse af projektplan indeholdende tidsplan med milepæle, delmål, succeskriterier, ansvarsfordeling, kompetencebehov, mm. Fase 3: Realisering: Den egentlige arbejdsproces går i gang. 7

8 Fase 4: Evaluering: Evaluering, justering og implementering af tiltag. Tidspunkt Aktivitet Ansvarlig Pædagogisk eftermiddag for lærere og pædagoger: Indkredsning af delområder, aktiviteter og kritiske CG, AS, udviklingsgruppen succeskriterier inden for de 3 kerneydelser. Her arbejdes trindelt: indskoling, mellemtrin, udskoling og SFO. Februar 2010 Nedsættelse af 4 tovholdergrupper, matematik, dansk, trivsel, SFO. Hver tovholdergruppe består af 5 lærere/pædagoger, der har faglige viden/interesse inden for området - samt en repræsentant fra ledelsen. Der afsættes tid til et 1 endags-seminar til hver gruppe. Tovholdergrupperne samler input fra Pæd. Råd. CG, AS Ultimo marts 2010 Tovholdergrupper har overblik over forhold, der skal tages højde for i kommende fagfordeling. Fx behov for kompetenceudvikling. Tovholdergrupper Juni 2010 Tovholdergrupper udmelder projektplan Tovholdergrupper August 2010 Iværksættelse af pilotprojekter, kompetenceudvikling, Tovholdergrupper erfaringsindsamling og videndeling November Evaluering af pilotprojekter mm. Tovholdergrupper 2010 December Evt. justering/uddybning af fokusaftalen med baggrund i Skoleledelsen 2010 evaluering Implementering og justering af tiltag Skoleledelse/team E) Kritiske succesfaktorer I løbet af projektplanlægningen indkredses de kritiske succeskriterier for hvert af områderne. Vi har dog allerede på nuværende tidspunkt fokus på flg. der får betydning for vores arbejde med de 3 kerneområder: Skolen står foran en stor forandringsproces. Der skal ombygges/nybygges, så skolen skal kunne klare op til 4,5 klasse pr. årgang. Dette betyder, at vi i august 2011 har et nyt indskolingshus til både skole og SFO og ca. 1. januar 2012 har fået ombygget bygning B og C. Både byggeperioden og implementeringsperioden vil skabe udfordringer for både børns og voksnes trivsel. For at kunne løfte vejlederopgaven inden for læsning og matematik, skal skolen fremover have 2 læsevejledere og 2 matematikvejledere mod nu 1 af hver. Vi har fokus på at udvikle skolens teamsamarbejde, så vi i højere grad er rustet til at løfte skolens mangeartede og komplekse opgaver. Ekstern konsulent tilknyttes i løbet af foråret 2010 til denne proces. Skolen har i en årrække været gennem en del skift i ledelsen, både hvad angår personer og ledelsesgrundlag/-struktur. Dette gør, at skolen har behov at få et fælles grundlag for forståelse og identitet. Skolen ved Bülowsvej har netop indgået en treårig samarbejdsaftale med Skolestyrelsens TosprogsTaskforce. Denne aftale medtænkes indenfor alle 3 kerneområder og vil blive vedlagt den endelige fokusaftale som bilag. 8

9 A) Kerneydelse Udarbejdet: Den 5/ Opdateret : Den 6/ Trivsel B) Målsætning for kerneydelsen Målsætningen for kerneydelsen trivsel er 1. At styrke læringsmiljøet i både skole og SFO 2. At styrke skolens samarbejde om det enkelte barn 3. At der er særlig fokus på overgange alle de steder, hvor børn/elever skifter til miljøer med nye voksne C) Indikatorer Indikator på målsætning 1 Der udarbejdes handleplan for udvikling af det fælles læringsmiljø på den enkelte skole og SFO. Indikator for målsætning 2 Der skal laves en handleplan for lærer og pædagogsamarbejdet på den enkelte skole og SFO. Indikator for målsætning 3 Der laves handleplan for alle de overgange, hvor børn/elever skifter til miljøer med nye voksne. D) Faglig metode Flere af indsatsområderne, som er beskrevet i Fokusaftalen for 2010, arbejdes der videre med i Disse områder er markeret med gråt. Nye tiltag for 2011 er markeret med fed skrift. På Skolen ved Bülowsvej har der i en årrække været fokus på trivsel både hos børn og voksne. På nuværende tidspunkt er vi ved at udarbejde en handleplan for elevernes undervisningsmiljø. Dette sker på baggrund af en DCUM undervisningsmiljøundersøgelse. Parallelt er personalet påbegyndt en APV, der gennemføres sammen med kommunens HR-afdeling, som en dialogproces med fokus på det psykiske arbejdsmiljø. Ud fra ovenstående får vi mulighed for at fokusere og justere i vores nuværende trivselstiltag. Her kan bl.a. nævnes: Et aktivt elevråd med deltagelse fra klasse. 7 gyldne regler for omgangstonen. Vennegruppe, der via opsøgende arbejde i frikvarterer vedligeholder og forøger trivslen mellem eleverne. Gårdvagtsteam, der bl.a. samarbejder med skolens AKT-team og vennegruppen. Ansættelse af ressourcepersoner til støttefunktion til elever med særlige behov AKT-team med tilknytning til årgangsteam Udvikling af teamsamarbejde i årgangsteam herunder også samarbejdet mellem skole og SFO. Fokus på skole-hjemsamarbejde, herunder bl.a. forventningsafstemning mellem skole og hjem samt inddragelse af tosprogede forældre i skolehjemsamarbejdet. Dette sker i samarbejde med skolebestyrelsen og kontaktforældregruppen. 9

10 Vedr. indikator 1: Skolen står foran et stort ombygningsforløb, der bl.a. betyder, at vi i august 2011 har et nyt indskolingshus til både skole og SFO og ca. 1. januar 2012 har fået ombygget bygning B og C. Ombygning/nybygning af skolen vil give ændrede rammer og muligheder for læring og samvær, som naturligt vil medtænkes i en handleplan for udvikling af det fælles læringsmiljø. Skolen påregner, at alle lærere inden for de næste 3 år får et kompetenceløft inden for klasseledelse. Lokalt kursus udbydes i det kommende skoleår til flere årgangsteam og vil danne grundlag for fælles drøftelser af læringsmiljøet. Vedr. indikator 2: Skolen har i år etableret teamsamarbejde omkring årgange/klassetrin. I indskolingen indgår lærere og pædagoger i årgangsteam. I dette skoleår har det styrket samarbejdet, at teammøderne har været skemalagte fra skoleårets begyndelse. Skolen har indgået en aftale om konsulentbistand til teamudvikling. Dette arbejde indledes i foråret 2010, hvor konsulenten Sten Clod Poulsen deltager i teammøder i samtlige team, hvorefter han udarbejder en rapport over vores aktuelle teamstatus med forslag til den videre udvikling. Vedr. indikator 3: Skolen ønsker generelt at sætte fokus på skole-hjemsamarbejdet. Dette bliver også en væsentlig faktor i en handleplan for overgange til miljøer med nye voksne. Fokusaftale Trivsel : For skoleåret 2012/2013 vil skolen være organiseret i afdelinger. Allerede for næste skoleår vil skolen i det omfang det kan lade sig gøre tilstræbe, at så mange medarbejdere som muligt tilknyttes en afdeling. For øjeblikket drøftes i MED-udvalget tiltag, som skal være med til at underbygge implementeringen: Medarbejderønsker, ressourcer, antal lærere, linjefagsdækning fagfordelingsprincipper Uddannelse af teamkoordinatorer Uddannelse af skemalæggere Skemaperioder Etc. For at styrke samarbejdet lærer/pædagog vil skolen forøge at organisere årgangsteammøder i tidsrummet 12 14, uden at det påvirker elevernes undervisning og personalets arbejde. Der udfærdiges en handleplan for samarbejdet mellem lærer/pædagog, hvor det bl.a. sikres at forældremøder og skole- hjemsamtaler afholdes i fællesskab. Tovholdergruppen drøfter i indeværende år udarbejdelse af handleplan for udvikling af det fælles læringsmiljø på den enkelte skole og SFO og overgange, hvor børn/elever skifter til miljøer med nye voksne. Alle lærere og pædagoger har deltaget i et 5 timers kursus vedr. Klassemødet med Helle Høiby. Senest medio april afholder samtlige klasser og SFO Klassemødet for at styrke trivslen i klassen/gruppen. Arbejdet med fokusaftalerne på Skolen ved Bülowsvej: Vi ser arbejdet med fokusaftalernes kerneområder, som en række udviklingsprojekter/- processer, der skal iværksættes. 10

11 Vi ønsker, at de processer, der sættes i gang inden for de 3 kerneområder gør en forskel på vores skole både i klasseværelset og på stuerne i SFO. Vi har derfor valgt en projektstyringsform, der inddrager viden og erfaringer fra skolens medarbejdere, så vi sammen arbejder frem mod fælles mål. Som projektstyring har vi valgt en procesorienteret tilgang, for på denne måde at få et overblik samt en struktur og et værktøj til at gennemføre projekterne på en seriøs og professionel måde. Procesorienteret projektstyring: Inden for procesorienteret projektstyring taler man om flg. faser: Fase 1: Forberedelse: Hvad er målet? Hvordan ser virkeligheden ud nu? Hvad kan vi gøre? Hvad vil vi gøre? Hvilke barrierer kan vi forudse? Fase 2: Planlægning: Udarbejdelse af projektplan indeholdende tidsplan med milepæle, delmål, succeskriterier, ansvarsfordeling, kompetencebehov, mm. Fase 3: Realisering: Den egentlige arbejdsproces går i gang. Fase 4: Evaluering: Evaluering, justering og implementering af tiltag. Tidspunkt Aktivitet Ansvarlig Pædagogisk eftermiddag for lærere og pædagoger: Indkredsning af delområder, aktiviteter og kritiske CG, AS, udviklingsgruppen succeskriterier inden for de 3 kerneydelser. Her arbejdes trindelt: indskoling, mellemtrin, udskoling og SFO. Februar 2010 Nedsættelse af 4 tovholdergrupper, matematik, dansk, trivsel, SFO. Hver tovholdergruppe består af 5 lærere/pædagoger, der har faglige viden/interesse inden for området - samt en repræsentant fra ledelsen. Der afsættes tid til et 1 endags-seminar til hver gruppe. Tovholdergrupperne samler input fra Pæd. Råd. CG, AS Ultimo marts 2010 Tovholdergrupper har overblik over forhold, der skal tages højde for i kommende fagfordeling. Fx behov for kompetenceudvikling. Tovholdergrupper Juni 2010 Tovholdergrupper udmelder projektplan Tovholdergrupper August 2010 Iværksættelse af pilotprojekter, kompetenceudvikling, Tovholdergrupper erfaringsindsamling og videndeling November Evaluering af pilotprojekter mm. Tovholdergrupper 2010 December Evt. justering/uddybning af fokusaftalen med baggrund i Skoleledelsen 2010 evaluering Implementering og justering af tiltag Skoleledelse/team E) Kritiske succesfaktorer I løbet af projektplanlægningen indkredses de kritiske succeskriterier for hvert af områderne. Vi har dog allerede på nuværende tidspunkt fokus på flg. der får betydning for vores arbejde med de 3 kerneområder: 11 Skolen står foran en stor forandringsproces. Der skal ombygges/nybygges, så skolen skal kunne klare op til 4,5 klasse pr. årgang. Dette betyder, at vi i august 2011 har et nyt indskolingshus til både skole og SFO og ca. 1. januar 2012 har fået ombygget bygning B og C. Både byggeperioden og implementeringsperioden vil skabe udfordringer for både børns og voksnes trivsel. For at kunne løfte vejlederopgaven inden for læsning og matematik, skal skolen fremover

12 have 2 læsevejledere og 2 matematikvejledere mod nu 1 af hver. Vi har fokus på at udvikle skolens teamsamarbejde, så vi i højere grad er rustet til at løfte skolens mangeartede og komplekse opgaver. Ekstern konsulent tilknyttes i løbet af foråret 2010 til denne proces. Skolen har i en årrække været gennem en del skift i ledelsen, både hvad angår personer og ledelsesgrundlag/-struktur. Dette gør, at skolen har behov at få et fælles grundlag for forståelse og identitet. Skolen ved Bülowsvej har netop indgået en treårig samarbejdsaftale med Skolestyrelsens TosprogsTaskforce. Denne aftale medtænkes indenfor alle 3 kerneområder og vil blive vedlagt den endelige fokusaftale som bilag. F) Konklusioner af fokussamtaler Fokussamtale pr. xx-xx-xxxx Fokussamtale pr. xx-xx-xxxx Fokussamtale pr. xx-xx-xxxx Fokussamtale pr. xx-xx-xxxx Fokussamtale pr. xx-xx-xxxx 12

13 Øvrige Målsætninger (Denne del af Fokusaftalen anvendes kun i særlige tilfælde) Udarbejdet: Opdateret: Beskrivelse af målsætningen: Her skrives en målsætning, der har udgangspunkt i en helt særlig faglig problematik for den enkelte institution/enhed, og som evt. forudsættes opfyldt for at institutionen kan arbejde målrettet med Fokusaftalens øvrige målsætninger. Opfølgning: Bilag 1 13

14 Skoleplan for Skolen ved Bülowsvej Bilag til samarbejdsaftalen Aftaleområde: Udfordringer: Aftaletekst: Svært at udsluse eleverne fra modtageklasserne til en passende klasse. De udslusede elever er ofte meget sprogligt og fagligt svage. Lærerne i de modtagende klasser har ikke de fornødne redskaber til at tage imod eleverne. Frit skolevalg ordningen betyder, at der kommer mange fagligt svage nye elever ind på de højere klassetrin. Forældredeltagelsen for de tosprogede forældre falder hen over skoletiden. Organisering i indskolingen sikrer ikke hurtig sprogtilegnelse og integration. Konkrete mål opdelt på de af Tosprogs-Taskforcens indsatsområder, der skal arbejdes med på skolen: Skoleledelse: 1. Skolen har formuleret principper for skolens modtagelse og samlede undervisning af tosprogede elever. Dansk som andetsprog: 1. Tosprogs-teamet og skoleledelsen har i samarbejde med en ekstern konsulent udarbejdet principper for tosprogsteamets arbejde. 2. Modtageklasse MK 2 eleverne kan ved udslusning integreres i de ordinære klasser og klare sig fagligt godt. Skolen laver en liste over elevernes karakterer/afgangsprøver. Det skal afdækkes hvordan eleverne klarer sig om der er specielle grupperinger. 3. Lærerne, der modtager elever fra MK 2, har den nødvendige faglige ekspertise. 4. Alle lærere medtænker DSA som dimension i alle fag. Skole-hjem-samarbejde: 1. Skolen har i forbindelse med udarbejdelse af skolens overordnende principper for skolens modtagelse og samlede undervisning af tosprogede elever formuleret principper for skole-hjem-samarbejde med tosprogede forældre. 14

15 2. Lærere og pædagoger har kompetencer til at samarbejde med og inddrage tosprogede forældre i barnets læring. 3. Forældre til tosprogede elever deltager på lige fod med øvrige forældre i forældrearrangementer også i udskolingen. Indsatser på skolen: Indsatserne tilknyttes de opsatte mål. Der skal være en eller flere indsatser for hvert opsat mål, så der for alle mål er planlagt, hvordan disse nås. Skoleledelse: Mål 1: Skolen har formuleret principper for skolens modtagelse af og samlede undervisning af tosprogede elever. Det nås ved at: Skoleledelsen udarbejder efter afdækning af skolens eksisterende organisationsform en plan for formulering af principper for skolens modtagelse af og samlede undervisning af tosprogede elever. Denne plan udarbejdes i foråret 2010, så den ligger klar til iværksættelse i skoleåret I skoleåret udarbejder skolens ledelse og medarbejdere principper for skolens modtagelse af og samlede undervisning af tosprogede elever. Disse principper sendes til høring og efterfølgende godkendelse i skolebestyrelsen og træder i kraft per 1. august (Tovholder: Skolens ledelse) Dansk som andetsprog: Mål 1: Tosprogs-teamet og skoleledelsen har i samarbejde med Tosprogs-Taskforcen/en ekstern konsulent udarbejdet principper for tosprogs-teamet arbejde. Det nås ved at: Disse principper udarbejdes i foråret Punktet tages op på næste arbejdsgruppemøde på skolen, hvor der tages stilling til konkret proces omkring dette. Principperne implementeres i skoleåret 2010/11. (Tovholder: Pædagogisk leder Annette Sydvest) 15 Mål 2: Modtageklasse MK2 eleverne kan ved udslusning integreres i de ordinære klasser og klare sig fagligt godt. Det betyder, at der kigges på karakterer/afgangsprøver. Det skal afdækkes, hvordan eleverne klarer sig om der er specielle grupperinger. Det nås ved at: Skolen identificerer problemstillinger i forhold til udslusede MK2-elevers præstationer. Der kigges på karaktererne. Det skal afdækkes, hvordan eleverne klarer sig, om der er grupperinger, hvem har det særlig svært, og hvornår det bliver svært. Hvilken indflydelse

16 har organiseringen i forhold til elevernes præstationer/problemstillinger. Afdækningen skal ske inden jul Afdækningen skal bruges til at finde nye måder til at håndtere undervisningen og opgaven. De identificerede problemstillinger tages op i skolens arbejdsgruppe i samarbejde med Tosprogs-Taskforcen, hvor der tages stilling til/udarbejdes en plan for, hvad der fremadrettet skal ske og hvilke initiativer, der skal igangsættes. (Tovholder: Pædagogisk leder Annette Sylvest) Mål 3: Alle lærere har den nødvendige faglige kompetence til at undervise i dansk som andetsprog/inddrage DSA i fagene. Det nås ved at: Skolens ledelse udarbejder definition af sprogcenterlærernes rolle og arbejdsfunktioner. Tosprogs-Taskforcen fremsender materiale til inspiration. Denne definition er udarbejdet senest 1. februar 2010, så den ligger klar til næste års fagfordeling. (Tovholder: Pædagogisk leder Annette Sylvest) Afdækning af lærerkompetencerne i efteråret 2009, der skal skabe overblik over, hvilke uddannelsesbehov skolen har i forhold til DSA. Tosprogs-Taskforcen fremsender et skema til brug ved afdækning. (Tovholder: Pædagogisk leder Annette Sylvest) Der udarbejdes en tre-årig DSA-uddannelsesplan for hele personalet med start efterår Skolen har fokus på både indskoling, mellemtrin og udskoling, der på skift starter uddannelse. Planen udarbejdes inden udgangen af (Tovholder: Pædagogisk leder Annette Sylvest) Igangsættelse af efteruddannelse af det pædagogiske personale i skoleåret Der etableres en pædagogisk dag for hele personalet i begyndelsen af skoleåret (Tovholder: Tosprogs-Taskforcen) Der etableres vejlederuddannelse til DSA-lærer(e). Tidspunkt følger uddannelsesplanen. (Tovholder: Tosprogs-Taskforcen) Det overvejes at tænke aktionslæringsforløb ind i nogle af uddannelsesforløbene. (Tovholder: Tosprogs- Taskforcen) Mål 4: Alle lærere medtænker DSA som dimension i alle fag. Det nås ved at: 16

17 Der udarbejdes en plan for, hvordan DSA bedst muligt kan integreres og implementeres i undervisningen. Planen udarbejdes i foråret (Tovholder: Pædagogisk leder Annette Sylvest) DSA inddrages i teamsamtaler. DSA sættes på dagsorden på teammøder. Det overvejes at tænke aktionslæringsforløb ind i skolens uddannelsesforløb. Tosprogs-teamets rolle tænkes ind i forhold til kollegial vejledning, herunder også formidling til nye lærere om DSA. (Tovholder: Pædagogisk leder Annette Sylvest) Skole-hjem-samarbejde: Mål 1: Skolen har i forbindelse med udarbejdelse af skolens overordnende principper for skolens modtagelse og samlede undervisning af tosprogede elever formuleret principper for skole-hjem-samarbejde med tosprogede forældre. Det nås ved at: Skole-hjem-samarbejdet tænkes ind, når der skal udarbejdes principper. Indsatsen følger indsatser opstillet under mål 1 under skoleledelse. Udvikling og anvendelse af skole-hjem-værktøjskassen tænkes ind i denne indsats. (Tovholder: Pædagogisk leder Annette Sylvest) Mål 2: Lærere og pædagoger har kompetencer til at samarbejde med og inddrage tosprogede forældre i barnets læring. Det nås ved at: Integrationsministeriets værktøjskasser om forældreinddragelse inddrages og gennemgås på teammøder. Start i foråret 2010, når kasserne er klar. Etablering af pædagogisk dag for alle medarbejde med fokus på skole-hjem-samarbejde i efteråret Der videndeles på teammøder om gode metoder til at arbejde med skole-hjem-samarbejdet. (Tovholder: Pædagogisk leder Annette Sylvest) 17 Mål 3: Forældre til tosprogede elever deltager på lige fod med øvrige forældre i forældrearrangementer også i udskolingen. Det nås ved at: Skoleledelsen følger op på forældres deltagelse i forældrearrangementer og har særlig fokus på forældre i 1. klasse med start i efteråret Lærere og pædagoger registrer løbende alle forældres deltagelse. Start Skoleledelsen tager i september 2009 kontakt til

18 kontaktforældre for at afdække, hvorfor forældre deltager mindre og mindre som eleverne bliver ældre. Principper for kontaktforældre gennemlæses og drøftes i personalegruppen med henblik på at drøfte mulige ændringer. Der tages beslutning om eventuel revidering. Der anvendes og bestilles tolke til forældremøder og forældrearrangementer denne information skal gives til alle lærere i begyndelsen af skoleåret Samtidig udarbejder skolen principper for brug af tolk. Dette sker i løbet af skoleåret Årgangsteam drøfter, hvordan de enkelte klasser kan arbejde med forventningsafstemning mellem skole og forældre. (Tovholder: Pædagogisk leder Annette Sylvest) Tidsplan med milepæle: Evalueringsplan: Se bilag med milepælsplan. Dansk som andetsprog: Mål 2: Modtageklasse MK 2 eleverne kan ved udslusning integreres i de ordinære klasser og klare sig fagligt godt. Det betyder, at der kigges på karakterer/afgangsprøver. Det skal afdækkes hvordan eleverne klarer sig om der er specielle grupperinger. Det evalueres ved at: Skolen har udarbejdet liste over elevernes karakterer/afgangsprøver i hvert af samarbejdsårene startende med resultater for skoleåret 2008/2009. Mål 3: Alle lærere har den nødvendige faglige kompetence til at undervise i dansk som andetsprog/inddrage DSA i fagene. Det evalueres ved at: Sprogcenterlærernes rolle og arbejdsfunktioner er beskrevet. August Skolen har en treårig DSA-uddannelsesplan for hele personalet August Pædagogisk dag for hele personalet er afholdt i efteråret Senest juni 2013 har alle lærere den nødvendige efteruddannelse inden for DSA. I 2011 har én lærer den kompetencegivende tosprogsvejlederuddannelse. 18 Skole-hjem-samarbejde Mål 2: Lærere og pædagoger har kompetencer til at samarbejde med og inddrage tosprogede forældre i barnets læring. Det evalueres ved at: Skolen har afprøvet Integrationsministeriets

19 værktøjskasser. Efterår Pædagogisk dag for alle medarbejde med fokus på skole-hjem-samarbejde er afholdt i efteråret Mål 3: Forældre til tosprogede elever deltager på lige fod med øvrige forældre i forældrearrangementer også i udskolingen. Det evalueres ved at: Skolen har registrering over deltagende forældre i forældrearrangementer. Der er i foråret 2010 taget beslutning om principper for kontaktforældre brochurens egnethed i forhold til tosprogede forældre og eventuelt formuleret en ny. Forankringsplan: Deltagere i forhold til de konkrete indsatser: Før afslutning af hver indsats laver Tosprogs-Taskforcen og skolen forankringsplan for denne. Skolens kontaktperson: Pædagogisk leder Annette Sylvest Skolens arbejdsgruppe: Pt. ikke udpeget. Tovholder evt. arbejdsgruppe: Pædagogisk leder Annette Sylvest, tlf Overordnet økonomisk ramme for skoleplanen: Indsatsområde og tilhørende indsatser Skoleledelse Udarbejde principper for modtagelse af og undervisning af tosprogede elever Dansk som andetsprog Afdækning af lærerkompetencer Efteruddannelse/Pædagogis k dag Vejlederuddannelse 19 Konsulentbistand fra Tosprogs- Taskforcen Tosprogs- Taskforcen rådgiver og vejleder Tosprogs- Taskforcen fremsender skema til optælling Tosprogs- Taskforcen iværksætter kursus/oplæg Tosprogs- Taskforcen iværksætter kursus Tosprogs-Taskforcens økonomiske bidrag Tosprogs-Taskforcen betaler kursusudgift/oplægshold er Tosprogs-Taskforcen betaler kursusudgift Medfinansiering fra kommunen/skole n Skolen afsætter tid til opgaven Administrativ koordinator medvirker ved afdækning Kommunen/skole n betaler i fællesskab lærertid Kommunen/skole n betaler i fællesskab

20 Definition af sprogcenterlærerens rolle Skole-hjem-samarbejde Forældres deltagelse i forældrearrangementer Tosprogs- Taskforcen rådgiver og vejleder og sender inspirationsmaterial e Tosprogs- Taskforcen rådgiver og vejleder lærertid Skolens ledelse afsætter ledelsestid til opgaven Skolen afsætter lærertid til at afprøve nye veje, herunder også tid til møder om værktøjskasser 20