Søer og slagtesvin med topmaver. Elisabeth Okholm Nielsen og Lisbeth Jørgensen, VSP Kongres for Svineproducenter, d. 23.

Relaterede dokumenter
Mavesår hos søer, smågrise og slagtesvin

Bedre mavesundhed. Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP. Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014

Svend Haugegaard, Laboratorium for Svinesygdomme Marie Erika Busch, Innovation, Sundhed MAVESÅR HVAD VED VI?

NUVÆRENDE DANSK VIDEN OM MAVESÅR OG FODER

Mavesundhed hos søer og slagtesvin Partikelstørrelse, foderudnyttelse og økonomi

Professionel tørfodring

Fra vådfodertank til krybbe

Kan lav dødlighed og høj fodereffektivitet gå hånd i hånd? SvineVet. Dyrlæge Christian Christoffersen & Martin Laridsen ATR

SAMMENHÆNG MELLEM FODER OG MAVESÅR

Nyt om vådfoder. Disposition. Vådfoder kontra tørfoder. Sogrise, besætning 1. Galtgrise, besætning 1. Sogrise, besætning 2

Fodring af smågrise og slagtesvin

Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR

Status på mavesår. Lola Tolstrup, seniorkonsulent, dyrlæge Else Vils, chefforsker, cand. agro.

MAVESUNDHED HOS POLTE

Fodermøde Nyt om foder v. Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR

Nyt om foder Fodringsseminar 2013

Nyt om foder Fodringsseminar Niels J. Kjeldsen

1100 gram daglig tilvækst med 2,5 Fe/kg.tv.!!

SUNDE GRISE Poul Bækbo, Chefkonsulent, dyrlæge

SIDSTE NYT OM FODER. Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion. Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015

Når målet er 1300 FEso pr. årsso

Fodermøde Program

SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK?

Hvordan sikres høj tilvækst og mavesundhed sidst i smågriseperioden. Fornuftig brug af alternative råvarer til slagtesvin

Fodring af søer, gylte og polte

Fra 320 til 290 FEs /slagtet gris. En udfordring men til fordel for både økonomi og miljø

Korrekt fodring af polte

Nyt om foder. Overblik Nye aminosyrenormer til diegivende søer. Begrundelse for normændringer - diegivende søer

MAVESÅRS INDFLYDELSE PÅ PRODUKTIVITETEN

Du passer soen og soen passer grisene

Dyrevelfærd generelt Punkt 12 og 13. Fagligt Nyt Scandic i Kolding Den 22. september 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion

Stil skarpt på poltene

KORT OM FODER Lisbeth Shooter, Fagchef, HusdyrInnovation

DLG's fodersortiment til søer

viden - vækst - balance Vejledning til svineproducenter om Salmonella

Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden

Handlingsplan til en slagtekalveeller ungtyreproducent

Sygdom og diagnostik Håndtering på staldgangen og i laboratoriet.

Det lugter lidt af gris

VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl på Menstrup Kro

Viden, værdi og samspil

Antal blandinger til fremtidens sohold

Fodersæson 2011/2012

Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet

NYESTE VIDEN INDENFOR TILDELING AF FIBRE TIL SØER

Aktuelt nyt om foder

Kan vi fodre søerne til en toppræstation

First Feeder. Godt begyndt er halvt fuldendt. Tjørnehøj Mølle

Temagruppen/Ernæring. Centrovice Den 15. januar 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion

Nyt om fodring af søer og erfaring fra praksis. Svinerådgiver Henning Bang, d. 8. feb 2016

NYT OMKRING SMÅGRISE OG SLAGTESVIN. Gitte Hansen SvineRådgivningen, Gefion.

Hvad kendetegner de bedste slagtesvineproducenter? Årsmøde, den 24. januar 2019 Svinerådgiver Caroline K. Simonsen og Peter Jakobsen

FAKTORER AF BETYDNING FOR MAVEFORANDRINGER HOS SLAGTESVIN FRA 37 BESÆTNINGER

Dagsorden. Mavesår hos vækstdyr hvad kan du gøre? Mavesår. Sygdoms tegn

De første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise

KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion

NYESTE VIDEN INDENFOR TILDELING AF FIBRE

GRISE I VÆKST FODERMØDE 18/ I AULUM V. LONE DANHOLT OG BJARNE KNUDSEN

HAMPESKALLER I PELLETERET FODER REDUCERER FOREKOMSTEN AF MAVESÅR MARGINALT

FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30

SEGES P/S seges.dk 1

Jagten på foderomkostninger. Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO

Sammenheng mellom fôring, magesår og skuldersår hos purker. Den 26. Mai 2010 Fôringsseminar Rica Hotell Hamar

DEN BILLIGE FODRING DAGSORDEN FAGLIG DAG D. 3/ BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK

PELLETERET TØRFODER FORBEDRER FODERUDNYTTELSEN

SÅDAN SKAL DINE SLAGTESVIN FODRES!

SvineVet. Lavere pattegrisedødelighed ved at fodre soen rigtigt? Peter Kappel Theil, seniorforsker Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet

ALTERNATIVE FODERMIDLER. Else Vils, Chefforsker, Husdyrinnovation, SEGES Tirsdag d. 29. Januar 2019 Ø-VET s årsmøde, Sørup Herregård, Ringsted

FOREKOMST AF MAVESÅR HOS SMÅGRISE

PRODUKTIVE SMÅGRISE Hanne Maribo Chefforsker, Team Fodereffektivitet

Spar på krudtet i dit sofoder

Viden, der virker og rådgivning der rykker Møde for rådgivere, dyrlæger og landbrugsskolelærere. 29. maj og 30. maj 2012 på Comwell i Kolding.

Billigere, men ikke ringere foder

Fodermøde Svinerådgivning Vest 10. juni 2013 V/ Produktkonsulent Brian Larsen, ATR Landhandel DK

SEGES P/S seges.dk HVAD ER NORMAL FRUGTBARHED? HVAD ER SØERNES POTENTIALE? FORSTÅ REPRODUKTION - HVORFOR GÅR DET GALT? HVAD ER STRESS?

Toptunet diegivningsfoder sikrer høj mælkeproduktion

Mælkens vej til pattegrisene. Ved lektor Christian Fink Hansen, KU/LIFE og projektleder Marie Louise Pedersen, VSP Kongres 2011

Hvad kan vi lære af hollænderne om fodring af søer?

Viden, værdi og samspil

SEGES P/S seges.dk. At reducere det samlede foderforbrug fra undfangelse af grisen til slagtning. FORLØBET 34 bes. MINUS 30 - BAGGRUNDEN

DANSK KONTRA HOLLANDSK FODRING AF SØER

Fodringsstrategi for slagtesvin Anni Øyan Pedersen 16. marts 2011

MAVESUNDHED HOS SLAGTESVIN OG SLAGTESØER

Mælk nok til et stort kuld grise

SENESTE NYT OM SOFODRING

SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN

Kuvøse til svagfødte Af virksomhedsleder Leif Vestergaard, SvineRådgivningen. Indhold Kuvøse til svagfødte. September Landsgennemsnit 2014

Værdi af frie aminosyrer

45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug. Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP

Duroc - Pietrain sammenligning. Hanne Maribo, SEGES Svineproduktion Svinekongres 2018, Herning

SENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET

FRILANDSSVINEPRODUKTION

Handleplaner og opfølgning - vejen til fokus

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT

Lavere pattegrisedødelighed ved at fodre soen rigtigt?

Fravænnings- og fodringsstrategier for kødkvægskalve

Optimal fodring af soen før og efter faring

VURDERING AF HØ-HÆKKE TIL TILDELING AF WRAPHØ I FARESTALDEN

Et godt bentøj. Dyrlæge Elisabeth Okholm Nielsen

Færre døde og behandlede grise

Transkript:

Søer og slagtesvin med topmaver Elisabeth Okholm Nielsen og Lisbeth Jørgensen, VSP Kongres for Svineproducenter, d. 23. oktober 2012

De næste 45 minutter Hvordan finder du ud af, om dine slagtesvin/søer har mavesår? Hvis de har, hvad betyder det så? Hvad kan du gøre ved det? - Og dine spørgsmål

Hvordan ser du, om grisene har mavesår Blege grise Opkastning Dødsfald Blødende mavesår hos døde grise

Men ofte ser de OK ud Maveindex 0 Maveindex 8

Betydning af mavesundhed, slagtesvin 1050 Daglig tilvækst, g 950 850 750 Forsøg 1 Forsøg 2 650 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Maveindeks Alvorlige mavesår: lavere foderoptag og øget dødelighed Maveforandringer op til index 6: ingen betydning for tilvækst Medd.nr.: 385 og 767

Betydning af mavesundhed, søer Søer, der får melfoder, har bedre mavesundhed og får 0,4 kuld mere pr. soliv Maveindex 8+ har formentlig betydning for soen Medd.nr.: 837

Grisens fordøjelse Tegning af Mads Salicath

Grisens fordøjelse Syren giver sår i mavens hvide del Syren fordøjer proteinet i foderet

Mavesår hos mennesker: IKKE det samme sted, som hos grise IKKE de samme årsager

Maveindex Reduceret tilvækst hos slagtesvin med maveindex 6+ 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Maveindex 8+ har betydning for søer

USK på slagtemaver 42 kr. pr. mave Bestilles via besætningsdyrlægen

USK slagtesvin eksempel 10% 50% 40%

USK slagtesvin eksempel Aktuelt = nye mavesår 43% af maverne har nye mavesår Mavesår kan heles på få uger Ardannelse (mave index 9 og 10) forsvinder ikke

USK i besætning med mavesår % Besætning med mavesår 60% af maver med index 6+

USK i besætning med mavesår % Besætning med mavesår 60% af maver med index 6+ 50 45 40 35 30 25 20 15 Landstal USK problem besætning 10 Landstal slagtesvin: 29% maver med index 6+ 5 0 Index 0 Index 1-5 Index 6-7 Index 8-10 1101 maver fra slagtesvin

Landsgennemsnit 2011 - slagtesvin % 50 45 40 35 30 25 20 15 10 Slagtesvin 29% Landstal Landstal slagtesvin: 29% maver med index 6+ 5 0 Index 0 Index 1-5 Index 6-7 Index 8-10 1101 maver fra slagtesvin

Landsgennemsnit - 2011 Slagtesøer: 25% maveindex 8+ % 50 45 40 35 30 25 20 15 10 Slagtesøer 1023 maver fra søer 5 0 Index 0 Index 1-5 Index 6-7 25% Index 8-10 Slagtesøer

Mavesundhed slagtesvin maveindex 1-10 Maver med alle grader af forandringer i % 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1961,US 1971,S 1972, Japan 1972, AU 1972,AU 1973, S 1974, BRA 1978, DK 1988, NI 1990,ZB 1990,NZ 1997,SA 1997,UK 2000,AU 2007,S 2011,DK Undersøgelser fra hele verden 1961 2011

Mavesundhed slagtesvin maveindex 1-10 Slagtesvin med maveforandringer % 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1961,US 1971,S 1972, Japan 1972, AU 1972,AU 1973, S 1974, BRA 1978, DK 1988, NI 1990,ZB 1990,NZ 1997,SA 1997,UK 2000,AU 2007,S 2011,DK

Årsager til mavesår Foder Anden sygdom fx PCV2 Stress Halm Galtgrise

Værktøjskassen

Foder spiller en afgørende rolle

Maveindhold

Men ofte ser de OK ud To grise fra 1136

Foder Foderudnyttelse Mavesundhed Piller Foderudnyttelse Mavesundhed Mel

Foder Foderudnyttelse Mavesundhed Expandat Foderudnyttelse Mavesundhed Korn-uden-om

Fin/grov formaling Formaling: Bedst foderudnyttelse ved fin formaling Bedst mavesundhed ved grov formaling

Halm Foto: Hyologisk Nyt forsøg 10-500 g halm pr. gris pr. dag Aarhus Universitet, Foulum, KU-Life og VSP Fotos: Hyologisk

Fibre Grønmel Byg Havre Hvedeklid Roepiller Halm Foderets fysiske form har større betydning end fiberindhold Fiberrige råvarer: ingen/lille positiv effekt på mavesår

Fodringsstrategi Ad lib op til 75 kg 1 fodring 2 fodringer Ad lib Pelleteret foder Melfoder

Fodringsstrategi 1 daglig fodring 2 daglige fodringer Ad lib Pct. med index 6-10 Pelleteret foder 41 42 68

Fodringsstrategi 1 daglig fodring 2 daglige fodringer Ad lib Pct. med index 6-10 Pct. med index 6-10 Pelleteret foder 41 42 68 Melfoder, mellem-groft 10 6 16

GMO

GMO og mavesundhed Gruppe 1 Foderhvede og byg GMO sojaskrå Gruppe 2 Kiksehvede (uden glyphosat) Maltbyg (uden glyphosat) non-gmo sojaskrå Undersøgt fra 7-110 kg

GMO, foreløbige tal Pct. maver 80 70 60 50 40 30 20 10 0 0-5 6-8 9-10 Mavescore GMO non-gmo

GMO, foreløbige tal Forandringer i fundus: Meget få og ingen forskel mellem grupperne

Mavesår - afslutning Mavesår er et væsentlig problem i nogle besætninger Tilvækst påvirkes først over index 6 Brug altid USK til at vurdere omfang af problemet Foder er en del af løsningen Fysisk struktur vigtigere end fibre Vær opmærksom på foderpris og foderudnyttelse