Invitation til konference Ledelse af
Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du gør det. Der er mange, der har ambitioner på dine vegne og ideer til og målsætninger for dit arbejde. Nye rammer for arbejdstid og en ny skolereform stiller nye krav. Succesfuld realisering af reformen afhænger i høj grad af evnen til at lede forandringer og få det bedste ud af de nye rammer og muligheder. Alle erfaringer viser, at succesfuld forandring forudsætter tydelig og kompetent ledelse. Skolerådets formandskab har i sin beretning fra 2012 anbefalet, at skolelederne fokuserer mere på at forbedre selve undervisningen og det professionelle samarbejde mellem skolens medarbejdere. Det indebærer blandt andet, at skolelederen sætter mål og en klar retning for skolens didaktiske og pædagogiske arbejde og sikrer målrettet kompetenceudvikling af medarbejderne. Skolelederens øgede ledelsesrum giver nye muligheder og kalder på handling, samarbejde og ledelsesfokus. Ledelse skal på dagsordenen, og der skal skabes rum og mulighed for refleksion og udvikling af den nye ledelsesrolle. Projekt Ledelse af inkluderende læringsmiljøer giver bud på, hvordan ledelsesudvikling kan prioriteres i et samarbejde mellem skoleledelse og forvaltning. En af de vigtigste opgaver for skole er, at flere børn skal være en del af læringsfællesskabet i skolen. Den opgave har ledelserne på 15 skoler og fire forvaltninger på tværs af kommunegrænser arbejdet systematisk med. Vi har kaldt opgaven for Ledelse af inkluderende læringsmiljøer. Erfaringerne er lokale, men mønstre på tværs af kommunerne taler et nationalt sprog. Fem opmærksomhedspunkter har vist sig særligt vigtige, når ledelse sættes i centrum med afsæt i ledelse af inkluderende fællesskaber: Forandringskapacitet Kultur sætter retning på organisationen Sæt rammer for dialog og refleksion Ledelseskæden skab sammenhæng og nå målet i fællesskab Tydelig kommunikation
For at udbrede de gode erfaringer afholder vi konferencen: LEDELSE AF FREMTIDENS FOLKESKOLE MANDAG DEN 2. DECEMBER 2013 FRA KLOKKEN 9.30-15.45 PÅ RADISSON BLUE H.C. ANDERSEN, ODENSE Dagen vil veksle mellem oplæg og workshops, hvor du får mulighed for at drøfte erfaringerne fra projektet og de metoder, der har været bærende i projektet. Konferencen vil være med indlæg af blandt andet undervisningsminister, Christine Antorini og professor i pædagogisk psykologi ved Aalborg Universitet Lene Tanggård. Jacob Fuglsang, uddannelsesredaktør på Politiken, vil være konferencier på konferencen. Konferencen henvender sig til hele skolens ledelsesteam, kommunernes skoleforvaltninger og andre med interesse i udviklingen af. Om projekt Ledelse af inkluderende læringsmiljøer Projektet Ledelse af inkluderende læringsmiljøer er et ledelsesudviklingsprojekt under Videnscenter for Velfærdsledelse og er gennemført i et samarbejde mellem fire kommuner (Hillerød, Nyborg, Ikast-Brande og Aarhus), KL, Børne- og Kulturchefforeningen, Skolelederforeningen og Undervisningsministeriet. Projektet løber fra september 2011 til udgangen af 2013. Projektets hovedidé er at blive klogere på og bedre til at arbejde med ledelse af med særligt fokus på inkluderende læringsmiljøer. Projektet har givet konkrete bud på, hvordan vi skaber det nødvendige rum til ledelsesrefleksion i tæt samspil med praksis. Projektets fokus er både på forvaltningens rolle, den lokale ledelse på skolen og samspillet med medarbejdergrupper. Projektet er bygget op efter en fast struktur, hvor skolernes ledelser arbejder i forskellige læringsrum. Nedenfor er en kort beskrivelse af de forskellige rum. Ledelseslaboratorier Møder på tværs af de fire deltagende kommuner, hvor kerneskolerne samles. Sparringsrum Møder internt i kommunen med deltagelse af ledelsesteams fra kerneskolerne og repræsentanter fra forvaltningen. Udfordringsrum Møder internt i kommunen mellem skoleparret (kerneskole/katalysatorskole). Katalysatorskolerne udfordrer kerneskolerne fra samme kommune.
Fortællerum Møder internt i kommunen fx i forbindelse med eksisterende skoleledermøder. Ledelses(team)møder Arbejdsmøder i ledelsesteamet på de enkelte kerneskoler, hvor der arbejdes med forskellige opgaver i løbet af projektperioden. Kerneskoler Kerneskoler er de skoler, som har gennemført de ledelsesmæssige eksperimenter. Katalysatorskoler Hver kerneskole har haft en katalysatorskole som løbende har været sparringsskole og har bl.a. haft til opgave at udfordre kerneskolerne på deres ledelsesmæssige praksis. ledelse af innovative forandringsprocesser v/ Lene Tanggård - Ledelse af innovative forandringsprocesser betragtes af mange som den vigtigste og sværeste ledelsesopgave i moderne organisationer. Vi rører her ved selve essensen af, hvad ledelse handler om. Ledere må kontinuerligt arbejde med at gøre organisationen tilpasningsdygtig og kreativ, hvis den skal overleve i en hurtigt foranderlig verden. Men ledelse af forandringsprocesser er ikke nogen simpel lineær proces. Faktisk er det kun ca. en tredjedel af alle organisatoriske forandringsprocesser, hvor man lykkes med at realisere de opstillede målsætninger. Forskellen mellem succes og fiasko medieres i høj grad af psykologiske processer såsom følelser, motivation og modstand. Og succes afhænger af en dybtgående forståelse af, hvad der fremmer innovation og kreativitet. Så hvordan leder man i en sådan verden?
Læs hvad de forskellige aktører mener om projektet Anders-Peter Østergaard, Børne- og kulturdirektør i Hillerød Kommune og formand for styregruppen i projektet. - Med projektet har vi erfaret, at det er afgørende med klare rammer for de samarbejdsmiljøer, som vi skaber - horisontalt såvel som vertikalt - af ledelseskæden. Dette udmøntes konkret i, at der er etableret refleksive rum med fællesskab om de værdier, vi møder hinanden med. Hvor alle har sat sig selv i spil og udfordret egne barrierer, og vi frit har talt ud fra forskellige perspektiver, så alle hører, hvad der bliver sagt, og hvad det har af betydning for deres opgave. Hele tiden med en fælles forståelse af målet om at skabe mere inkluderende læringsmiljøer, og at vi er nødvendige for hinanden for at rykke organisationen i en ny retning. I det hele taget har det vist sig afgørende ledelsesmæssigt at sætte retning, at være tydelig på forventningerne og sørge for fortløbende at følge udviklingen. Men også at skærpe bevidstheden om at lede med den rette sans for timing. Så det at arbejde med inkluderende læringsmiljøer ikke blot er noget vi gør, når vi træder ind i en bestemt sammenhæng, men i stedet bliver en integreret tilgang til arbejdet. Anders Balle, formand for Skolelederforeningen - Det er vigtigt, at få sat klare pejlemærker op for ledelse. Erfaringen fra projektet viser, at skal vi lykkes med god ledelse, så skal vi have sat alle kræfter i ledelsesteamet i spil. Det er fællesskabet og den fælles retning i ledelsesteamet, som skal skabe engagement og følgeskab i medarbejdergruppen. De næste år bliver vi alle udfordret på det, vi plejer at gøre. Vi skal til at drive skole på en ny måde, så det er afgørende at ledelsen kan gå forrest. I opgaven med at styrke ledelsen giver det stor inspiration og læring, når vi deler erfaringer og udfordrer hinanden på tværs af kommunegrænser og samtidig har forvaltningen med som en aktiv medspiller. Anja Ougaard, Souschef i Center for Udvikling af Folkeskolen, Undervisningsministeriet: - Projektet Ledelse af inkluderende læringsmiljøer har givet et rigtigt godt bud på, hvordan ledelsesudvikling kan prioriteres i et samarbejde mellem skoleledelsen og forvaltningen. Skal vi lykkes med at virkeliggøre ambitionerne i reformen, er det helt centralt, at vi blandt andet får udviklet og kvalificeret skoleledelse. Det øgede ledelsesrum giver nye muligheder, men kræver også, at vi har fokus på ledelsesudvikling. Målet er, at vi får skabt en skole, hvor alle elever trives og bliver så dygtige, som de kan. Det fordrer, at ledelse og medarbejdere arbejder sammen mod samme mål, og at hver især kan se egen rolle og ansvar i realiseringen. Forventningerne til skolens kerneopgave skal være klare, og skoleledelsen skal tydeliggøre disse over for skolens medarbejdere og skabe opbakning og ejerskab til de fælles mål. Her er inddragende og tydelig ledelse afgørende.
- Derfor skal vi, som i projektet, eksempelvis prioritere refleksive ledelsesrum, hvor skoleledelsen kan udveksle ideer og erfaringer og bruge andre skoleledere som sparringspartnere og kritiske venner. Ofte har andre ledere været steder, hvor man endnu ikke selv har været. At dele og reflektere over de forskellige erfaringer er både udviklende og berigende. Denne åbenhed skal i det hele taget gennemsyre samarbejdet både lokalt og mellem forvaltningen og skolerne. Vi skal give plads til dialog og også til de kritiske røster. Vi skal turde anerkende og tale om, at der er noget, som faktisk er rigtigt svært, og som kun løses i tillidsfuldt samarbejde, hvor alle kan se sig selv og sin egen rolle og på den måde bakke op om målet. Skoleleder Karen Rasmussen, Vibeskolen, Nyborg Kommune: Et af nøgleordene i projektet har været tydelighed. Det er afgørende, at vi ledelsesmæssigt kommunikerer tydelige mål, rammer og retning, når vi skal bevæge os nye steder hen. Ikke mindst for at underbygge konsensus og den fælles forståelse for det, vi arbejder med. Skal vi nå i mål, er det uendeligt vigtigt, at vi er enige om, hvad vi taler om, når vi for eksempel arbejder med inklusion. Og at vi har en fælles forståelse af den kontekst, vi taler ind i. Derudover synes jeg, har det været frugtbart med et forpligtende samarbejde. Både med forvaltningen og i forhold til andre skoler, medarbejdere og forældre. I Nyborg er skoleledelserne forpligtede overfor forvaltningen med en målstyret aftale. Det giver rigtigt god mening, når vi på denne måde får forventningsafstemt både opad og nedad. Men det kræver også, at vi får evalueret, fulgt op og spurgt ind til igangværende processer og samarbejdet. Her er det essentielt med en nærværende og tilgængelig ledelse, og at vi i den løbende evaluering får sat nogle gode faste rammer, hvor vi har fokus på det, vi vil opnå. Der synes jeg, at vi har fået nogle rigtigt gode arbejdsmetoder med hjem, som vi absolut også vil bruge fremadrettet. Samtidig har introduktion af ideen med katalysatorskoler været fantastisk og noget, vi med sikkerhed vil fortsætte med. Det har været meget lærerigt hele tiden at blive udfordret og få sat spotlight på vores blinde vinkler.