Indledning. 2 http://www.dch.dk/publ/handicapogligebehandling/doc2.html Der findes i Danmark ikke nogen entydig og formelt

Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemformulering... 4 Metode... 5 Interview... 8 Observationer af pigegruppen... 10 Begrebsafklaring af trivsel... 12 CEFUs rapport om unge i DK s ungdomsliv... 12 Seksuel identitet... 14 PLISSIT- modellen... 19 Delkonklusion... 20 Habitusbegrebet Pierre Bourdieu... 22 Delkonklusion... 23 Livskvalitet... 26 Siri Næss... 26 Delkonklusion... 27 Anerkendelse - Lis Møller... 29 Delkonklusion... 31 Kulturel frisættelse Thomas Ziehe... 34 Anerkendelse Axel Honneth... 37 Selvbestemmelse/medbestemmelse ifølge Handicapenheden... 38 Delkonklusion... 39 Konklusion... 40 Litteraturliste... 43 Bilag 1, 2, 3, 4, 5 1

Indledning Inspirationen til vores emne, har oprindelse i de oplevelser vi havde i vores 3. praktik, hvor vi arbejdede med voksne mennesker med nedsat funktionsevne, i et fattigt byområde i Sydafrika. Her mødte vi en aldeles anderledes arbejdskultur, end hvad vi havde erfaringer med, fra de tidligere praktikker. Vi oplevede, at de ansatte på stedet ikke anså beboerne for værende individer med individuelle behov og ønsker og dette kom specielt til syne, når det kom til beboernes seksualitet. Selve emnet var meget tabubelagt, og vi oplevede ikke, at de ansatte anerkendte det faktum, at beboerne også havde en seksualitet, på trods af de fysiske gener der hæmmede dem i hverdagen. Da vi vendte hjem fra praktikopholdet i Sydafrika, følte vi, at vi manglede viden omkring emnet seksualitet, og blev bevidste om hvor lidt fokus der egentlig er på emnet på vores uddannelsessted. På baggrund af dette, valgte vi at gå mere i dybden med seksualitet, fordi vi synes, at det er vigtigt for vores fremtidige arbejde som pædagoger, at have en alsidig indsigt. Vi fik indtryk af, at der var meget fokus på seksualitet i forhold til vores målgruppe herhjemme, men undrede os dog endvidere over, hvorfor der var så lidt undervisning om emnet på vores uddannelsessted. Dette har ført til, at vi gerne vil undersøge hvordan den seksuelle identitet har betydning for livskvaliteten, i forbindelse med unge med nedsat funktionsevne. Seksualitet er ifølge verdenssundhedsorganisationen WHO 1 en integreret del af ethvert menneskes personlighed, og har dermed betydning for vores egen oplevelse af begrebet livskvalitet. Men da alle mennesker er individuelle, har begrebet seksualitet ligeledes en individuel betydning for hver enkelt af os. Dette kan afspejle sig i, hvordan vi ser os selv som mennesker - hvilken seksuel identitet vi har, samt hvilke præferencer vi har på området. Alle har forskellige behov, og hvis de individuelle behov bliver opfyldt, har hvert enkelt menneske større chance for at realisere sig selv, og dermed optimere livskvaliteten. Når der er tale om unge år med nedsat funktionsevne, i pædagogisk praksis, kan der opstå nogle problematikker i forhold til emnet seksuel identitet. Udfordringen kan ligge i eventuelle psykiske eller fysiske handicap 2, der gør det problematisk for den unge at udfolde sine grundlæggende 1 Socialministeriet (2001), s. 2. 2 http://www.dch.dk/publ/handicapogligebehandling/doc2.html Der findes i Danmark ikke nogen entydig og formelt vedtaget definition af begrebet handicap. Men i daglig praksis og forståelse findes der en relativ præcis opfattelse af, hvem der er handicappede, og hvem der ikke er. Denne opfattelse har vist sig operationel i de fleste sammenhænge: For at tale om et handicap - eller en handicappet person - må der kunne konstateres en fysisk, psykisk eller intellektuel funktionsnedsættelse, som afføder et kompensationsbehov for, at den pågældende kan fungere på lige fod med andre borgere i en tilsvarende livssituation. 2

seksuelle behov, hvad end der er tale om omsorg, fysisk nærvær eller seksuel intimitet. Men hvad gør vi som pædagoger, når vi møder en ung med nedsat funktionsevne, der udover sine eventuelle handicap, har et ønske om at udleve sin seksuelle identitet? Derudover er der meget fokus i medierne omkring det, at være ung i dag og være perfekt, så hvordan ser de unge sig selv generelt, da unge med nedsat funktionsevne jo møder de samme problematikker som almene unge? Det kan være problematisk, hvis man føler man skal leve op til det billede, medierne viser af at være ung. Ligeledes kan det være svært for den unge, at involvere familien i sin seksuelle identitet. Her skal vi, som pædagoger i samarbejde med den unge, yde støtte i udviklingen af den seksuelle identitet. I Servicelovens bestemmelser står der, at vi som pædagoger er forpligtet til, at arbejde efter 81, hvori der står; Til voksne med nedsat fysisk eller psykisk eller særlige sociale problemer skal der ydes en særlig indsats. Formålet med indsatsen er: 1) at forebygge, at problemerne for den enkelte forværres, 2) at forbedre den enkeltes sociale og personlige funktion samt udviklingsmuligheder, 3) at forbedre mulighederne for den enkeltes livsudfoldelse gennem kontakt, tilbud om samvær, aktivitet, behandling, omsorg og pleje og 4) at yde en helhedsorienteret indsats med servicetilbud afpasset efter den enkeltes særlige behov i egen bolig, herunder i botilbud efter lov om almene boliger m.v. eller i botilbud efter denne lov 3 Vi antager, at de samme retningslinjer gælder for voksne, såvel som unge med nedsat funktionsevne. Vi har valgt aldersgruppen 15-21 år, da udviklingen af den seksuelle identitet begynder i en tidlig alder, og pigerne fra vores empiri var i alderen 15-21 år. Dog er de piger vi havde specielt fokus på 19-21 år, hvorpå den ovenstående lovgivning er relevant for os. Vi skal altså fokusere på hvilke behov hvert enkelte menneske har, og dermed yde aktiv støtte med henblik på, at øge den unges livsudfoldelser. Dette er ikke ensbetydende med, at alle unge føler et behov for, at udfolde deres seksuelle identitet nogle er meget private om emnet, og nogle mennesker føler ikke nogen decideret trang til at realisere et seksuelt liv, og gælder dette sidste tilfælde, er dette selvfølgelig noget, vi som pædagoger skal imødekomme og respektere. Selv om vi skal yde denne støtte, skal det ligeledes være i henhold til Serviceloven 1, Stk. 2, hvori der står, at 3 Serviceloven 81- https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=141372 3

formålet med hjælpen efter denne lov er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten 4. Dette vil sige, at vi som pædagoger skal yde den støtte den enkelte har brug for, men på sigt skal vi udruste den enkelte til at klare sig selv, således at livskvaliteten forbedres. Unge med nedsat funktionsevne har naturligvis rettigheder på lige fod med alle andre i samfundet, men målgruppen står overfor nogle livsbetingelser, der kan være med til at hæmme dem i at udleve deres behov. Problemformulering Vi vil undersøge hvorfor det er vigtigt som pædagog, at arbejde med unge med nedsat funktionsevnes seksuelle identitet, med fokus på livskvaliteten i alderen 15-21 år. Hvordan kan vi, som pædagoger imødekomme udviklingen af en ung med nedsat funktionsevnes seksuelle identitet, og hvorfor er dette vigtigt? Hvordan kan den seksuelle identitet øge eller hæmme en ung med nedsat funktionsevnes livskvalitet? 4 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=158071#kap1 kl. 9.58 d. 24/12-13 4

Metode Vores metode har været kvalitativ 5, da vores empiri består af mange nuancerede oplysninger, om få enheder. Vores data består af et enkelt interview, samt en enkelt observation, og på baggrund af dette, har vi ikke fået nogen viden om, hvordan der arbejdes i feltet generelt. Ud fra vores undersøgelser, kan vi heller ikke sige noget om, hvilke tendenser der er blandt alle samfundets unge, når der er tale om identitet. Men CEFU rapporten Når det er svært at være ung i DK unges trivsel og mistrivsel i tal, understøtter, hvordan det ser ud, når det omhandler ungdomslivet for unge i Danmark. I CEFU rapporten har vi valgt, at tage udgangspunkt i de unges trivsel, når det omhandler kroppen og den seksuelle identitet, for at få et indblik i, hvordan de unge i Danmark ser sig selv. Dette gør, at vi har flere informationer at gå ud fra. Vi har således både vores egne kvalitative undersøgelser, samt CEFU rapportens kvantitative undersøgelser, hvilket gør vores forståelse af de unge med nedsat funktionsevnes situation mere nuanceret. Vores opgave er empirisk baseret, da vi har undersøgt unges seksuelle identitet og livskvalitet, igennem et interview og en observation. Opgaven er litteraturbaseret, da vi uden teoretisk baserede begreber, ikke kan analysere vores empiri - vores indsamlede data. Vores undersøgelsestilgang, har været hermeneutisk orienteret, da vi har valgt at vinkle de unges livssituation, ud fra flere forskellige teorier dette for at få en bredere forståelse af de unge. Vi valgte den kvalitative metode, da vi ikke havde mulighed for at tage ud og undersøge mange forskellige bosteder og fritidsklubber, men også fordi, at vi syntes, at det var interessant at gå i dybden med et sted. Som beskrevet ovenover, har vi fået en bredere forståelse af unge i Danmark generelt, ved at inddrage CEFU rapporten. Vi har valgt, at kombinere vores egne empiri med resultaterne i CEFU rapporten, for at undersøge i hvilket omfang unge med nedsat funktionsevne møder de samme problematikker, som almindelige unge. For at undersøge vores problemformulering, tog vi ud og for at besøge en fritidsklub for unge mennesker med nedsat funktionsevne. Dette er et selvejende dagtilbud, der har hjemsted i Københavns kommune. Fritidsklubben er et aktivitets og samværstilbud efter servicelovens 104 6, og er målrettet unge og voksne borgere med betydelig, varig, fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse. 5 Pedersen (2012) 6 104. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde aktivitets- og samværstilbud til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer til opretholdelse eller forbedring af personlige færdigheder eller af livsvilkårene. 5

Her fik vi arrangeret et kvalitativt interview med 2 pædagoger, hvor interviewet havde en varighed på 45 minutter. Inden interviewet, sendte vi et dokument til fritidsklubben, hvori vi introducerede os selv, vores bachelor projekt, samt baggrunden for vores emne. Ligeledes sendte vi et udkast af de spørgsmål, vi havde forberedt til interviewet, og disse spørgsmål var direkte afledt af vores problemformulering. Vi valgte, at den ene af os skulle være interviewer, imens den anden var referent, så vi ikke kom til at stille de samme spørgsmål, og der kunne tages notater. Interviewet var struktureret fra start af, og vi havde et nøje overblik over de spørgsmål, vi gerne ville stille pædagogerne. Her forløb spørgsmålene punktligt, hvor intervieweren ledte pædagogerne igennem forløbet. Men efter nogle spørgsmål ændrede interviewformen sig, da nogle af spørgsmålene allerede var besvaret, hvilket resulterede i, at vi ændrede rækkefølgen af spørgsmålene. Efter at have gennemgået alle spørgsmålene, havde vi en løs dialog med pædagogerne, hvor referenten også bød ind med spørgsmål. Interviewets form endte således med at blive semistruktureret. I slutningen af interviewet, lavede vi en aftale med pædagogerne om, at vi skulle komme igen, og observere fritidsklubbens pigegruppe ugen efter. Set i bakspejlet, af de oplysninger 7 vi fik ved vores første kontakt til stedet, finder vi det interessant, at vi stillede ledende spørgsmål, som nærmest antager, at der arbejdes med de unges seksuelle identitet på stedet. Eksempelvis det første spørgsmål 8, hvor der ikke gives plads til pædagogernes egne overvejelser. Spørgsmålet kunne i stedet have haft en mere åben form, for eksempel: Hvis vi siger seksualitet, hvad siger i så? Havde vi valgt en mere åben tilgang, havde pædagogerne haft mulighed for selv at overveje deres arbejdstilgang. Grunden til, at vi valgte at tage ud og observere netop pigegruppen, var fordi at drengegruppen på stedet var ny opstartet og ustruktureret, og da pigegruppen havde fokus på det tema vi havde interesse for, sagde vi ja til invitationen. Observationsmetoden var en feltundersøgelse, hvor vi var deltagende i pigegruppen, men dog passivt deltagende, idet vi sad og observerede og noterede hvad der skete i rummet. Vi valgte at være passivt deltagende under observationen, på baggrund af vores problemformulering, for at se hvordan pædagogerne imødekommer udviklingen af de unges seksuelle identitet. Ligeledes valgte vi, at have fokus på 1-2 piger hver, som vi fulgte under hele 7 Inden vi var ude at interviewe, havde vi været på besøg i fritidsklubben, hvor vi blev vist rundt i huset af lederen. Sammen med ham, fik vi arrangeret interviewet, og på baggrund af vores første besøg, fik vi en forståelse af, at der ikke var meget fokus på de unges seksualitet på stedet. Dette fordi, at det lod til, at lederen ikke havde umiddelbar viden om, hvordan pædagogerne på stedet, arbejdede med de unges seksualitet. 8 Interview, spørgsmål 1, s. 8 6

observationen, for at kunne få et konkret overblik over pigernes svar. Vi var til stede og nærværende i rummet, og var opmærksomme på de udvalgte piger, samt de andre tilstedeværende. Observationsformen var åben, idet pigerne var informerede om, hvorfor vi var til stede, samtidig med, at pigerne så, at vi sad og skrev de ting ned der blev sagt undervejs. Vi valgte en åben observationstilgang, da vi ønskede, at pigerne vidste hvad der foregik, og det var deres rum vi trådte ind i. Da vi sad blandt pigerne i gruppen, og ikke var tilbagetrukket og direkte observerende, er vores opfattelse, at pigerne var upåvirkede af vores tilstedeværelse, da de er vant til at have studerende ude og observere deres dagligdag i fritidsklubben. Det var en god ide, at vi inden observationen havde overvejet, at have fokus på 1-2 piger hver, da vi under observationen, hver især har opfanget forskellige svar og udtryk. Derudover var det fint, at vi fik muligheden for, at evaluere kort på observationen sammen med en pædagog, da vi her kom frem til, at vi gerne ville stille et sidste specifikt spørgsmål med henblik på at høre pigernes mening om homoseksualitet. Efterfølgende, har vi renskrevet vores notater, og sammensat begge observationer. Med henblik på vores valgte teori er de fleste af dem af hermeneutisk retning, men vi har dog en enkelt der er af naturvidenskabelig retning. Vi vil inden hvert teoriafsnit redegøre for, hvorfor vi har valgt den pågældende teori. Vi har efter alle teoriafsnit, lavet delkonklusioner, dog med undtagelse af afsnittet om den kulturelle frisættelse, hvor teori og analyse er sammenkoblet. I starten af delkonklusionerne, vil vi ligeledes koble den del af problemformuleringen ind, som vi ønsker at konkludere ud fra. 7

Interview Vi har været ude og besøge en fritidsklub for unge med nedsat funktionsevne, hvor vi fik lov til at interviewe 2 pædagoger. Inden interviewet, havde vi været på besøg i fritidsklubben, hvor vi blev vist rundt i huset af lederen. Sammen med ham, fik vi arrangeret interviewet, og hertil skal det tilføjes, at vi på baggrund af vores første besøg, fik en forståelse af, at der på stedet ikke var meget fokus på de unges seksualitet, da lederen gav udtryk for, at han ikke han var klar over hvordan der på stedet arbejdes, med de unges seksualitet. Det sidste udsagn fik vi afkræftet til interviewet. I interviewet spurgte vi ind til, hvordan de arbejdede med de unges seksualitet, og herunder har vi udvalgt et uddrag af interviewet, hvor de stillede spørgsmål er markerede med fed, og pædagogernes besvarelse beskrives nedenunder. 1. Fylder seksualitet blandt de unge meget i fritidsklubben? Pædagogerne er hurtige til at fortælle os, at seksualitet er noget der er meget aktuelt, når det omhandler de unge i fritidsklubben. Seksualiteten fylder meget på stedet, da de fleste unge er i puberteten, og derfor påvirkede af de hormoner der er i kroppen. 2. Hvordan arbejder I med de unges seksualitet i fritidsklubben? Pædagogerne fortæller, at de blandt andet har en pigegruppe hver torsdag, hvor de taler om emner der vedrører pigernes seksualitet, og her har de fået en stabil og god dialog om emnet. I pigegruppen taler de om kærester, følelser, kærlighed, og andre ting, der berører sig blandt dem. Ligeledes gør de brug af spørgsmålskort, hvor meningen blandt andet er, at oplyse dem om samfundets normer, og her kan der på et kort eksempelvis stå: Må man gerne gå hen og kysse en fremmed person i bussen?, Må man tage bukserne af på rådhuspladsen? eller Må man holde i hånd med en anden, mens ens kæreste er i rummet? Så diskuteres spørgsmålene efterfølgende blandt pigerne i gruppen. Pædagogerne mener, at dette er et godt forum for pigerne, og at de er fortrolige med hinanden og spejler sig i hinanden. Når det kommer til drengene, er det sværere at vende emnet seksualitet. Der findes en drengegruppe i fritidsklubben, men den er nyere og mindre end pigegruppen. Pædagogerne fortæller, at seksualitet er noget, der fylder meget blandt drengene, men at dialogen hurtigt kan gå hen og blive basal (snak om pik/patter/røv). Derfor er de begyndt at tage drengene ud af huset, eksempelvis på cafébesøg. For drengene kan og vil gerne tale om deres seksualitet, men problemet ligger i, at de hurtigt bliver distraherede, hvis de opholder sig i fritidsklubben. Pædagogerne understreger, at det er vigtigt at man som pædagog kan forholde sig til og rumme de spørgsmål, de unge kan finde på at stille, uanset af hvilken 8

karakter. Det er vigtigt at drøfte de unges problemer, mens de er relevante. Men hvis det handler om konkrete spørgsmål i forbindelse med eksempelvis onani, kommer der professionelle sexologer til fritidsklubben og informerer de unge. 3. Hvorfor er piger og drenge opdelt i grupper? Pædagogerne fortæller os, at dette skyldes at drengene ikke er så seriøse omkring de emner der vedrører seksualitet, især ikke, når der er piger i nærheden. Pædagogerne mener, at det gælder om, at skabe et forum, hvor de unge kan være dem selv, uden kæresten nødvendigvis skal sidde lige ved siden af, hvis de vil tale om noget der omhandler ham/hende. I pige og drengeklubben, er det pædagogerne der sætter rammerne op omkring samtale forummet. 4. Hvordan er pigegruppen struktureret? Der er omkring 15 piger til ugens pigegruppe, hvor alderen ligger mellem 15-21 år. Nogle gange ser de film med pigerne, hvor de stopper filmen undervejs, for at tale om, hvad der foregår i en given situation. Ligeledes har de aftener, hvor de ser Paradise Hotel eller De Unge Mødre sammen, hvor pædagogerne bruger dette, i forhold til pigernes følelses spektrum. Så diskuterer de i gruppen, hvad der sker i programmerne. Pædagogerne mener dog, at det ikke lader til, at pigerne påvirkes af de idealer der fremstilles i programmerne. Pædagogerne har valgt, at tilrettelægge de emner der berøres, så de har relevans for de piger der er til stede. Pædagogerne fortæller, at de nogle gange deler pigerne op i flere mindre grupper, til dels for at undgå, at der ikke er nogen der bliver sat i en akavet situation. Eksempelvis fortæller de, at der er nogle piger, der har et aktivt sexliv med deres kærester, hvor de har brug for at tale om det med de piger, der er i samme situation. Her undlader pædagogerne, at involvere de piger, der ikke er dér endnu, rent seksuelt. Pædagogerne siger, at samtaleemnerne skal passe til gruppen, og at det ikke er meningen, at påtvinge nogen noget, som de ikke er klar til. Pædagogerne fortæller os, at det har taget tid for de unge at åbne op og turde sætte ord på deres følelser, men at grupperne har haft en positiv effekt i længden. 9

Observationer af pigegruppen Ugen efter interviewet, tager vi ud og besøger fritidsklubben for tredje gang - denne gang, for at observere pigegruppen. Da vi ankommer til fritidsklubben, bliver vi taget imod af pædagogen Maria 9, og går ind i rummet til pigegruppen. Vi vælger, at have fokus på 3 piger under observationen Diana på 19 år, Ida på 19 år, og Anna på 21 år. Pigerne ankommer så småt. Ida s kæreste kommer ind og krammer hende. Han er min kæreste udbryder hun stolt, og sætter sig ned. Drengene virker meget interesserede i, at se ind til pigerne, og pigerne har travlt med at få drengene ud. Døren bliver lukket, og pigerne sætter sig rundt om bordet, der er blevet stillet op. Der er 15 piger og 3 kvindelige pædagoger til stede, og pigerne er i alderen 15-21 år. Rummet er blevet pyntet op til jul, og stearinlys er tændt. Diana sidder med perler, men følger med i, hvad der bliver talt om ved bordet. Pædagogen Maria, fortæller pigerne hvorfor vi er med i dag. Pigerne kigger på os, og vi præsenterer os selv. De to piger skal være med i dag, så de kan høre alle de kloge ting i har at sige, når vi taler om kærester. Så skriver de alle de gode ting I siger ned. Og de ved godt, at det der bliver sagt her, ikke må siges videre til alle mulige andre, siger pædagogen Maria til pigerne. Maria trækker det første spørgsmålskort, og giver det til en af pigerne, der læser det op. 1. Hvad er en kæreste? Diana: En kæreste er en der inviterer en pige ud. Anna: Om mandagen holder mig og min kæreste i hånd, for der er vi på tur sammen. Så ser vi også julekalender sammen. Maria tager det næste kort frem, og giver det til en pige, der læser det højt. 2. Skal man altid være kærester med den samme person? Diana: Jeg har slået op med min kæreste i sommers. Vi snakkede bare ikke godt sammen mere og skændtes meget. Jeg syntes vi skulle være alene, og min mor sagde, at jeg var nødt til at slå op. Jeg var alene da jeg sagde det til ham, men det var over sms en. Jeg turde ikke ringe til ham, fordi jeg var bange for hans reaktion. Jeg var også selv ked af, at skulle gøre det, men jeg var nødt til, at skrue bissen på. Maria: Det kan jeg godt forstå! Hvad svarede han så? Diana: At så var vi bare ikke kærester mere. Det var ikke sjovt at gøre det, men jeg blev nødt til det.. Maria tager det tredje 9 Maria er en af de to pædagoger vi interviewede ugen inden, og en af de ansvarlige for den ugentlige pigegruppe. 10

kort og giver det til en af pigerne. 3. Må man godt have to kærester? Ida: Hvis to drenge er forelskede i den samme pige, kan de blive jaloux. Diana: Det er ikke en god ting, at være jaloux, det føles dårligt indeni. Min kæreste blev træt af mig, fordi jeg var jaloux. Jeg har godt kunne mærke det før når jeg bliver jaloux, for det bliver jeg ind imellem. Men hvis man er tryg i det, bliver man ikke jaloux. Anna: Min kæreste er nogle gange jaloux. Så lukker han øjnene, krydser armene og ser sur ud. Så fortæller jeg ham vittigheder, og så griner han og bliver glad igen. Han bliver jaloux fordi han er bange for, at jeg slår op. Men så fortæller jeg ham at jeg gerne vil have ham. Maria: Hvad vil det egentlig sige at være jaloux? En af de andre piger: Det er, at ville have den samme kæreste. Maria tager det fjerde kort frem, og en af pigerne læser. 4. Hvordan føles det at blive forelsket? Anna: Det kilder i maven, når man ser personen man er forelsket i. Det føles dejligt og man får hjerteøjne. Og så kan man blive helt flov, fordi man bare smiler hele tiden. Vi forlader rummet sammen med pædagogen Maria, for at evaluere på observationen. Maria fortæller, at når de bruger spørgsmålskortene, er det vigtigt, at man spørger ind, i forhold til den enkelte. Det kan være enten åbne eller ledende spørgsmål, og man må være afvejende, og møde pigerne der hvor de er. De har altid perler og tuscher på bordet, så den direkte kontakt ikke bliver påtvunget pigerne, når der gås i dialog med spørgekortene. Vi går tilbage til pigegruppen, med et sidste spørgsmål. 5. Må to piger være kærester? Pigerne laver grimasser, og udråber: Nej, ad! En af de andre piger: Jo, man kan da! Min skolelærerinde blev gift med sin kæreste i sommers, og det var altså en pige. Anna: To piger hedder lesbiske, og to drenge hedder bøsser. En af de andre piger: Ja, men det er grimt at sige bøsse, så man skal sige homoseksuel! Anna: Hvad er homoseksuel? Maria: Må man gerne være kærester med en pige og en dreng samtidig? Ida: Nej! Det kan man ikke! Nul! Diana (tøvende): Min søster har været kærester med en pige i over syv år, og hun er altså glad. Herefter siger vi farvel, og forlader pigegruppen. 11

Begrebsafklaring af trivsel På baggrund af, at vores CEFU rapport omhandler de unges trivsel, og ikke livskvalitet, har vi valgt at give en begrebsafklaring på trivsel. Vi mener dog, at hvis man trives, forbedrer man sin egen livskvalitet, og derfor kan vi stadig gøre brug af dette begreb. Trivsel I Psykologisk Pædagogisk Ordbog henviser trivsel til tilfredshedsberedskabet hos en person som en generel følelsesmæssig holdning eller tilstand 10. CEFUs rapport om unge i DK s ungdomsliv CEFU har i deres rapport Når det er svært at være ung i DK- unges trivsel og mistrivsel i tal, foretaget undersøgelser, ved brug af spørgeskemaer, hvor de beder de unge vurdere deres liv, for at se om de trives med sig selv, og deres ungdomsliv. Det at føle man trives er vigtig for den unge, da de føler sig accepteret i det hverdagsliv, de begiver sig i f.eks. i familien, skolen, arbejdet og fritiden. Ungdomslivet kan dog være svært at komme igennem, da der bliver stillet krav til de unge om, at de skal have en fejlfri krop, være populære og have et aktivt seksualliv; hvilket kan påvirke deres trivsel. Rapporten viser dog at, 8 ud af 10 unge dvs. langt de fleste tilkendegiver således, at de sjældent eller aldrig oplever problemer, der gør det svært for dem at klare hverdagen (CEFU, 2010 s. 22). De fleste unge svarede positivt, at de er tilfredse med deres liv, selvtilliden er høj og de er lige så populære som andre, hvilket man ud fra dette vil kunne vurdere at de unges trivselstilstand er fin. Men hvad mener de unge, om deres krop og seksualitet, hvis spørgsmålene bliver stillet en smule anderledes? For nutidens danske unge er deres omgivelser præget af, at det er vigtigt at have den perfekte krop. En der er velplejet, veltrimmet og diverse fejl og mangler er blevet ordnet. Der er dog intet nyt i, at de unge, ser op til disse kropsidealer, men da idealerne er blevet mere ekstreme, viser undersøgelser, at nutidens unge kæmper med at opnå dette. I en af CEFUs spørgeskemaer, Tabel 2 Hvor tilfredse er unge med deres egen krop? viser dog, at knap 14 % er utilfreds eller meget utilfreds med deres egen krop, så det ser ikke umiddelbart ud som om de snævre kropsidealer har medført en generel utilfredshed med kroppen blandt unge i undersøgelsen, selvom der er en del unge, som ikke er helt tilfredse med deres kroppe (CEFU, 2010, s. 122) Men samtidig i Tabel 5 11 10 Hansen (2008), s. 483 11 CEFU (2010), s. 126 12

Sammenhæng mellem de unges tilfredshed med deres krop og deres vurderinger af, betydningen af eget udseende, og hvor ofte de tænker på deres egen vægt, viser tallene, at mange af de unge, 59,1 %, er utilfreds med deres udseende, og 66,8 % tænker ofte eller altid på deres vægt. Man kan her se, at spørgsmålene er stillet anderledes, og vægten er en del af kroppen, som mange af de unge ofte tænker på og kæmper med. I dag anses de danske unges seksualitet ofte som uhæmmet og grænseløs. Deres grænser har rykket sig, så gruppesex, analsex og diverse avancerede sexlege er blevet dagligkost for de unge, og deres debutalder er blevet tidligere. Men er den nu også det, eller er det massemediernes billede af det fåtal af unge som bliver vist i medierne? Forskningen peger på, at den seksuelle debutalder ikke har rykket sig siden 1980 erne, og det netop kun er et fåtal af unge der har disse erfaringer, som medierne beskriver. Men vi kan ikke komme udenom, at de unges ungdomsliv er præget af seksualiserede billeder, som pornofilm og musikvideoer, og forskellige tv-programmer der synes det ideal om det gode liv, der spredes i medierne, ikke mindst at være defineret ved et aktivt og spændende seksualliv (CEFU, 2010, s. 147) som er med til at lægge pres på de unge. Et andet pres kan være at finde ud af hvilken seksuel identitet den unge har, da det stadig er afgørende for, hvordan man opfatter sig selv og bliver opfattet af andre, om man definerer sig som det ene, det andet eller det tredje. At finde ud af, hvordan ens seksuelle orientering er, udgør således en central dimension i de identitetsprocesser, man gennemgår som ung (CEFU, 2010, s. 148) Heteroseksualitet er stadig mere almindeligt i vores samfund, og derfor er det ikke et valg man på samme måde tager, hvor det, at definere sig som homoseksuel eller biseksuel kan være sværere, og have betydning for den unges trivsel. I undersøgelsen viser det, at jo ældre de er, jo mere afklarede er de med, at vide hvilken seksuel identitet de har, og identifikationen med enten homoseksuel og biseksuel vokser mere med alderen, end det, at definere sig som heteroseksuel 12. CEFU undersøgelsen viser også, at antallet af unge kvinder, som definerer sig som homoseksuelle eller biseksuelle, er større end drengene. Dette kan, ifølge en anden undersøgelse CEFU nævner, være på baggrund af, at der er et mere negativt syn på drenge og homoseksualitet, da det, at være mand og heteroseksuel er mere rodfæstet i dem, og kan derfor være svært at afvige fra 13. 12 CEFU (2010), s. 149 13 CEFU (2010), s. 149 13

CEFUs rapport viser derfor, at de unge der definerer sig som heteroseksuelle viser sig, at være mere positive over for sig selv, have høj selvtillid, se sig selv som populær, og betragte deres liv som godt. Hvorimod de ikke-heteroseksuelle oplever det hele mere negativt, og har problemer, som gør det svært for dem at klare hverdagen (CEFU, 2010, s. 169) Seksuel identitet Vi vil nu redegøre for, hvad seksuel identitet er - hvad emnet består af og hvilke elementer, der kan gøre sig gældende, når den seksuelle identitet omtales. Vi har været i kontakt med forfatteren af bogen Seksualitet & livskvalitet, Mille Idehen, hvor det nedenstående afsnit om seksuel identitet stammer fra. Definitionen på seksuel identitet i bogen, betegner hun, som værende hendes egen definition, og derfor stiller vi os kritiske overfor de udsagn hun kommer med, da hun ikke henviser til specifikke kilder i afsnittet. Derfor har vi valgt, at bruge Carsten René Jørgensens bog om identitet til, kort at redegøre herunder for, hvad identitet er. Når vi taler om identitet, findes der forskellige variationer på dette begreb, og Jørgensen udskiller begrebet i tre afgrænsede niveauer: Jeg - identiteten, er det tætteste, man kan komme på en egentlig kerne-identitet, og er en del af menneskets identitet, som har størst betydning for individets psykiske sundhed. (Jørgensen, 2008, s. 38) Den personlige identitet, omhandler ens egen oplevelse af sig selv- at se sig selv som et unikt individ. 14 Derudover inkluderer dette også individets kendetegn, egenskaber, færdigheder og karaktertræk, hvor individet adskiller sig fra andre. 15 Den sociale identitet, hænger sammen med det billede individet forsøger at tegne af sig selv og de sociale grupper det er medlem af. Den kan relateres til individets anerkendte sociale status og sociale roller. Hvor den personlige/jeg - identiteten er mere privat, kan denne betragtes som identitetens offentlige side 16. Vores emne omhandler helt specifikt den seksuelle identitet, som vi ser, som en del af hele identitetsbegrebet. Derfor har vi valgt Jørgensens identitetsdefinition, til at understøtte Mille 14 Jørgensen (2008), s. 38 15 Jørgensen (2008), s. 38 16 Jørgensen (2008), s. 38-39 14

Idehens afsnit om seksuel identitet, rent fagligt. Vi mener, at den seksuelle identitet har direkte sammenhæng til Jørgensens definition om identitet, og således kan kobles på alle tre niveauer. Dog mener vi, at Idehens definition er relevant, når det kommer til at indkredse hvad betegnelsen seksuel identitet indebærer. Ligeledes er Buttenschøns bog Sexologi er blevet en bog, som mange bruger i deres undervisning til at belyse mennesker med nedsat funktionsevnes seksualitet, og hvordan vi som professionelle griber det an. Vi vil derfor implementere citater fra Buttenschøn den seksuelle udvikling i 5 faser, og de seksuelle behov, for at understøtte Mille Idehens afsnit om den seksuelle identitet, da Buttenschøn beskriver, at den er en del af grundlaget for hvordan vi opfatter og ser os selv - både individuelt og i samspil med andre, og endvidere hvordan vores seksuelle behov kan tilfredsstilles. Derudover har vi valgt at gøre brug af PLISSIT- modellen som et værktøj til at hjælpe og støtte den unge med nedsat funktionsevnes seksuelle identitet. Seksuel identitet Mille Idehen 17 Når der er tale om et menneskes seksuelle identitet, er der flere faktorer der spiller ind her i blandt begreberne kønsidentitet, seksuel orientering og seksuelle præferencer. Man kan ikke gå ud fra, at de tre nævnte elementer altid er sammenhængende, og vi kan dermed ikke forudsige hvad en person er til, når vi blot anser personen fra det ydre. Men for at opnå den seksuelle identitet, mener Buttenschøn, at barnet skal være gået igennem den seksuelle udvikling, som han beskriver i 5 faser 18, som allerede begynder i alderen 0-1½ år trygheds og sansefasen. Her beskriver han, at barnet sanser og oplever med sin hele krop, og det er utroligt vigtigt for den seksuelle udvikling, at barnet får god og lang tid til at ligge trygt og godt i moderens arme (Bilag 1, Den seksuelle udvikling i 5 faser). Dette er en af forudsætningerne for et godt seksualliv at man føler sig tryg i armene på sin kommende partner. Moderen er altså en vigtig del af et barns voksne seksualliv 19. 17 Idehen (2013), s. 40 18 Bilag 1, Den seksuelle udvikling i 5 faser 19 Bilag 1, Den seksuelle udvikling i 5 faser 15

Kønsidentitet 20 Kønsidentitet opbygges for de fleste igennem barndommen og ungdommen dette betyder dog ikke, at den ikke kan ændre sig for nogle senere i livet. Kønsidentiteten består af tre dele: Det biologiske køn, det oplevede køn og det udtrykte køn. Buttenschøn 21 beskriver, at børnene i 4-6 års alderen allerede begynder, at finde ud af hvilken kønsidentitet de har. De bliver opmærksomme på deres eget køn, og opdager at der er forskel på piger og drenge. Der kommer stor fokus på forskellene, hvor det virker som om, at pigen bliver forelsket i sin far og drengen bliver forelsket i sin mor. Pigen imiterer sin mors udseende og adfærd, og tilegner sig de samme holdninger og meninger, for at vinde far, hvor drengen gør det samme med sin far. Det er derfor vigtigt for barnet at have voksne rollemodeller, som det kan identificere sig med, og få afklaret det ambivalente forhold, da det ellers kan føle skyldfølelse, og hæmme dets seksuelle udvikling 22. Det biologiske køn ses ud fra et anatomisk perspektiv vi fødes enten som piger eller drenge, udvikler vagina/bryster eller penis/skægvækst. Det biologiske køn afgøres i fostertilværelsen af kromosomer, hvor kromosomsammensætningen XX hovedsageligt udvikler sig til piger, og XY hovedsagligt udvikler sig til drenge. Dog skal det siges, at der sker undtagelser, hvor kromosomsammensætningerne ikke består af XX eller XY, og fællesbetegnelsen for denne gruppe mennesker kaldes intersex 23. Det oplevede køn omhandler hvilket køn vi selv føler vi er en del af. Det er ikke altid tilfældet at det biologiske køn hænger sammen med en persons oplevede køn, og dette bliver ofte først tydeligt for omverden, når personen selv vælger at fortælle om det. Derfor kan det i mange tilfælde være svært for andre at vurdere, hvilket køn en person identificerer sig med, da dette ikke nødvendigvis er noget der kommer til udtryk via det ydre. Det udtrykte køn ses ved hvordan vi vælger at fremstille os selv om vi er feminine eller maskuline, hvilket kan komme til udtryk igennem valg af tøj, frisure, adfærd, interesser og navn. 20 Idehen (2013), s. 40-48 21 Bilag 1, Den seksuelle udvikling i 5 faser 22 Buttenschøn (2001), s. 42 23 Idehen (2013), s. 40 16

Hvordan femininitet eller maskulinitet anses kommer an på, hvilken kultur vi befinder os i, samt hvad der er på mode og hvilken smag vi har rent individuelt. I langt de fleste tilfælde er der sammenhæng mellem personens biologiske, oplevede og udtrykte køn, og når dette er tilfældet kaldes personen for cis-kønnet altså cis-kvinde eller cis-mand. Men hvis en biologisk kvinde derimod, oplever og udtrykker sig som mand, er der her tale om en transkønnet eller transperson, og i nogle tilfælde har personen et ønske om at få behandling, for at få en følelse af harmoni mellem de 3 dele af kønsidentiteten. Behandlingen kan her være hormonel, kirurgisk eller kosmetisk. Der findes en verden fuld af forskellige varianter, når det kommer til kønsidentitet, og det er ikke alle, der har et behov for at gennemgå behandling i den forbindelse. Seksuel orientering 24 Den seksuelle orientering omhandler hvad der tiltrækker det enkelte menneske; mænd, kvinder, begge dele eller ingen af delene. Vi kan ikke altid gå ud fra, at måden en person vælger at fremstille og udtrykke sig selv på, siger noget om personens seksuelle orientering. En kvinde kan fremstå maskulin, og stadig være heteroseksuel af orientering, og omvendt for en mand. Det er forskelligt for mennesker, hvornår de bliver afklarede med deres seksuelle orientering for nogle er det allerede tidligt i puberteten, mens det for andre kan være senere i puberteten, eller i voksenlivet. Andre mennesker kan ligeledes opleve, at deres seksuelle orientering skifter undervejs i livet; hvor de tidligere har levet som heteroseksuelle, og pludselig føler et behov for at leve som bi 24 Idehen (2013), s. 50 17

eller homoseksuelle. Dog er der nogle der påstår, at alle mennesker rummer mulighed for, at få lyst til både mænd og kvinder, og at de seksuelle grupperinger dermed er forældet. Rent samfundsmæssigt, kan det stadig i dag, være svært for homo og biseksuelle at fortælle omverden om deres seksuelle orientering, da der findes grupper i samfundet, der ikke respekterer denne form for livsstil. Mennesker der lever med en anden seksuel orientering end heteroseksuel, kan derfor i dag sidde med en følelse af, at de ikke bliver inkluderet af det samfund de lever i. Seksuelle præferencer 25 Det er kompliceret at definere hvad seksualitet har af betydning for det enkelte menneske og ligeledes hvilke behov mennesker har, for at udleve deres seksuelle liv. Men som Seksualitet uanset handicap beskriver, som mennesker, har vi et grundlæggende behov for nære relationer, kontakt, varme, intimitet og seksualitet. Seksualiteten er i os, uanset om vi er unge eller gamle, gifte eller enlige, lever med eller uden handicap (Socialministeriet, 2001, s.7). For nogen er der direkte sammenhæng mellem sex og samleje, og mange har ligeledes en definition på, hvad betegnelsen forspil har af betydning i denne sammenhæng. Men selve forspillet kan indeholde mange forskellige aktiviteter, som blandt andet kunne være flirt, kærlige berøringer, kys og/eller oralsex. Mange definerer disse aktiviteter, som en opbygning til sex eller samleje, og har nogle faste forventninger om, hvad det betyder at være seksuelt sammen med et andet menneske. Desværre skaber disse forventninger problematikker og begrænsninger for nogle mennesker, hvis de ikke føler, at de kan leve op til de krav, der forventes af dem, når det kommer til dette seksuelle mønster. Der er dermed et hav af variationer når det kommer til, at opfylde de behov mennesker har, i en seksuel sammenhæng - nogle har måske intet behov for at være seksuelt sammen med andre mennesker. Men da seksualitet også omhandler at have seksuelle behov, hvor behovet skal ses som en mangeltilstand i kroppen, vil kroppen da forsøge at tilfredsstille behovet, hver gang det opstår 26. Buttenschøn beskriver 27, at behovene kan tilfredsstilles på 2 måder. Fysiologiske behov - kropskontakt, fysisk nærhed og berøring, kys, kram og kærtegn, tilfredsstillelse ved enten onani eller samleje. 25 Idehen (2013), s. 56 26 Buttenschøn (2001), s. 19 27 Buttenschøn (2001), s. 23 18

Psykologiske følelsesmæssige behov - tanker og drømme om seksualitet, ønsket om at høre sammen med nogen, at være elsket og have en at elske. De seksuelle lyster og behov er derfor medfødte uanset funktionsevne 28. PLISSIT- modellen Modellen er et redskab til at samtale og rådgive om seksuelle anliggender. Den bygger på fire stadier, og illustreres via en trekant, hvor første stadie er bunden af trekanten dvs. den største del 29. Permission Tilladelse Limited Information Begrænset information Specific Suggestions Specifikke forslag Intensive Therapy Intensiv terapi Permission 30 (Tilladelse) indebærer at omgivelserne tillader en åbenhed, så borgeren kan tale om de seksuelle behov, samt de spørgsmål der kunne være om seksualitet. Derudover kræves der ikke nogen specifik faglig kompetence, men blot at pædagogen vil lytte til borgeren. Limited information 31 (Begrænset information). Der er her tale om en bredere viden om emnet. Dette indebærer bl.a. at rådgive hvad borgeren med nedsat funktionsevne har af konsekvenser for seksuallivet og hvad der kan gøres for at hjælpe, rådgive om prævention og onani. Hvis nogle af emnerne kræver en større viden, må pædagogen vurdere om han/hun skal have støtte af andre med større viden. 28 Buttenschøn (2001), s. 28 29 Johansen (2001), s. 37 30 Socialstyrelsen (2012), s. 27 31 Socialstyrelsen (2012), s. 27-28 19

Specific suggestions 32 (Specifikke forslag) indebærer at pædagogen kommer med konkrete løsningsforslag til f.eks. stillinger under samleje eller hjælpemidler i forbindelse med onani. Intensive therapy 33 (Intensiv terapi). Hvis de seksuelle problemer kræver en særlig rådgivning, involverer man gerne en sexolog, psykolog eller anden speciel rådgivning, for at give den fornødne hjælp borgeren har brug for. Delkonklusion Hvordan kan vi, som pædagoger imødekomme udviklingen af en ung med nedsat funktionsevnes seksuelle identitet, og hvorfor er dette vigtigt? Hvordan kan den seksuelle identitet øge eller hæmme en ung med nedsat funktionsevnes livskvalitet? I forhold til elementerne i Mille Idehens kønsidentitet, har vi en forståelse af, at der var sammenhæng imellem pigerne i pigegruppens biologiske, oplevede og udtrykte køn. I den sidst nævnte, oplevede pigernes feminine side, ved deres tøj valg, hår stil, interesse for det modsatte køn, samt deres syn på hvordan en pige skal behandles i et forhold 34. Dog kan vi under det oplevede køn, ikke udtale os om, hvordan pigerne opfattede sig selv. Men ud fra det udtrykte køn, fik vi en forståelse af, at der var sammenhæng mellem de tre elementer af kønsidentiteten. Ud fra vores observationer af de tre piger, vurderer vi umiddelbart, at de har været cis -kvinder. Pigernes seksuelle orientering omhandlede det modsatte køn, og de piger vi havde fokus på, havde kun været kærester med drenge. Pigerne virkede afklarede med deres seksuelle orientering, og da det omhandlede homoseksualitet, lod det generelt til, at dette ikke var noget de fleste piger kunne forholde sig til. Mille Idehen 35 beretter, at nogle mennesker ændrer sin seksuelle orientering senere i livet, hvilket også understøttes i CEFU rapporten, hvor der står, at folk identificerer sig mere med homoseksualitet eller biseksualitet, jo ældre de bliver 36. Det kan rent samfundsmæssigt være svært for unge, der har en anden seksuel orientering end heteroseksuel 37. I CEFU rapporten nævnes det også, at det, at definere sig selv som homoseksuel, kan være problematisk, og har betydning for den 32 Socialstyrelsen (2012), s. 28 33 Socialstyrelsen (2012), s. 28 34 Observationer af pigegruppen, Spørgsmål 1, s. 10 35 BA, Seksuel Identitet, s. 17 36 BA, CEFU, s.13 37 BA, Seksuel Identitet, s. 18 20

unges trivsel 38, og derved hæmmer den unges livskvalitet. Umiddelbart kan vi derfor antage, at det kan være svært for pigerne i pigegruppen, at skulle springe ud som homoseksuel, da vi igennem vores 5. spørgsmål 39 oplevede pigernes generelle holdning til emnet: Nej, ad!. Ligeledes svarede pigerne, at biseksualitet var uacceptabel, og Diana tøvede ligeledes, da hun fortalte om sin lesbiske søster 40. Var hendes tøven et resultat af de andre pigers reaktion på homoseksualitet, eller afspejler det hendes egen holdning til emnet? Og ville det her være pædagogens rolle, at støtte Diana, ved at fortælle de andre piger, at homoseksualitet er i orden? Når det omhandler pigernes seksuelle præferencer, oplevede vi, at de havde både de fysiologiske og psykologiske behov. Dette kom eksempelvis til udtryk, igennem Annas svar til det første spørgsmål 41. Hun har et fysiologisk behov for nærvær, da hun blandt andet gerne vil holde sin kæreste i hånden. Ligeledes fortæller Anna, om hvordan det føles at være forelsket, at man ikke kan lade være med at smile, hvilket viser, at hun har et psykologisk, følelsesmæssigt behov som Buttenschøn nævner, at alle mennesker bestræber sig på. Ifølge Buttenschøn 42, vil kroppen bestræbe sig på at tilfredsstille sine behov, hvilket Anna også gør, idet hun ser sin kæreste. I forbindelse med, hvordan vi som pædagoger kan imødekomme udviklingen af en ung med nedsat funktionsevnes seksuelle identitet, kan man her inddrage But s 4 trins plan 43, til at støtte pædagogen i at få en plan over hvilken hjælp og støtte der skal ydes for den enkelte. Vi har dog valgt, at inddrage PLISSIT - modellen her. I forhold til den ugentlige pigegruppe, kunne det være en idé at lægge ud med, at inddrage afdækningsskemaet fra Seksualitet på dagsordenen 44, da dette kan hjælpe pædagogerne med at klargøre, hvor oplyste pigerne er om kroppen, følelser og erotik. Når det omhandler hvordan pigegruppen var struktureret, var rummet pyntet op, hvilket skabte en ro og hygge, således at pigerne fik lysten til, at gå i dialog med pædagogerne. De unge er delt op, i pige og drengegrupper, og dette skaber tryghed blandt de unge og de tør således svare på de spørgsmål der bliver stillet (permission). I interviewet fortæller pædagogerne dog, at hvis der bliver spurgt konkret ind til seksualitet, vurderer pædagogerne, om der skal gøres brug af professionelle sexologer, til at oplyse og støtte de unge i deres seksuelle behov (limited information/intesive 38 BA, CEFU, s.13 39 Observationer af pigegruppen, spørgsmål 5, s.11 40 Observationer af pigegruppen, spørgsmål 5, s.11 41 Observationer af pigegruppen, spørgsmål 1, s.10 42 BA, Seksuel Identitet, s. 18 43 Bilag 3, But s ændrede 4 trins plan 44 Bilag 5, Afdækningsskema 21

therapy). Under observationerne oplevede vi, at pædagogen Maria gik i dybden med de specifikke emner der blev berørt under pigegruppen eksempelvis da pigerne blev spurgt, om man må have to kærester samtidig, hvorefter pigerne begyndte at tale om jalousi. Her spurgte Maria ind til ordets betydning, så der ikke var nævnte ord der blev misforstået (specific suggestions). Habitusbegrebet Pierre Bourdieu 45 Habitusbegrebet er udviklet af sociolog Pierre Bourdieu, og begrebet vil vi benytte til, at få en forståelse af de unges kropsforståelse, og hvor forskelligt vi mennesker opfatter vores egne og andres kroppe i denne sammenhæng, med henblik på unge med nedsat funktionsevne der er tilknyttet en fritidsklub. Når vi benytter betegnelsen de unge, indikerer vi til unge med nedsat funktionsevne. Habitus er begrebet for de kropsligt lagrede dispositioner, der gør mennesker i stand til at orientere sig i deres omverden. Disse dispositioner er skabt af det levede liv og de sociale erfaringer, man har gjort sig, og som er sedimenteret i form af en praktisk sans (Pedersen, 2000, s. 146). Her forklares habitusbegrebet, som en legemliggørelse af de strukturer der omgiver det enkelte menneske, og ifølge Bourdieu skabes menneskets holdninger og måder at agere på, af de sociale konstruktioner den enkelte befinder sig i. Habitus udvikles hele livet, igennem de sammenhænge mennesker bevæger sig i. Dette vil sige, at hvis den enkelte over en periode indgår under bestemte sociale forhold, vil personen tilegne sig de karakteristiske træk, forholdene har, således at de kropsliggøres og bliver en integreret del af personen. Det enkelte individ orienterer sig efter sin praktik eller en praktisk sans, hvilket vil sige, at habitus kommer til udtryk, når vi foretager os aktiviteter og agerer i sociale sammenhænge som mennesker, og ifølge Bourdieu, ligger dette uden for vores bevidsthed. For at kunne få en sammenhængende forståelse af habitus, er vi nødt til at inddrage Bourdieus forklaring om begreberne dispositioner, kapital, felt, samt positioner. Begrebet dispositioner, forklarer Bourdieu, som den objektive verden, det enkelte individ forholder sig til, der siden lagrer sig i individet i form af holdninger og opfattelser til sig selv og sin verden (Pedersen, 2000, s. 141). Et menneske forholder sig til sin omverden igennem disse dispositioner, og kan således ses som værende en slags fornuftig sans for individet. Når der er tale om kapital, kommer dette i en række 45 Pedersen (2000), s. 136 22

forskellige former der er altså ikke alene tale om den økonomiske kapital. Der opnås kapital når en person accepterer, at en given ressource eller kompetence har værdi i den givne kontekst. Dvs. at kapitalbegrebet hermed udfoldes i en relation mellem de objektive strukturer og de subjektive dispositioner (Pedersen, 2000, s. 142). Der kan altså være tale om flere kapitalformer, heriblandt den økonomiske kapital, der viser sig ved økonomisk magt og velstand, eller den kulturelle kapital, der eksempelvis kan udspille sig i form af titler og uddannelsesbeviser. Felt betegner Bourdieu, som værende det rum, hvor der sker et samspil mellem flere individer, og disse rum har en relativ egen logik, et netværk af objektive relationer mellem forskellige positioner (Pedersen, 2000, s. 146). Feltet kan eksempelvis være et uddannelsessted, hvor positionerne er fordelte mellem henholdsvis lærere og elever i et felt vil der altid komme et socialt dominansforhold til udtryk mellem de pågældende positioner. Delkonklusion Hvordan kan vi, som pædagoger imødekomme udviklingen af en ung med nedsat funktionsevnes seksuelle identitet, og hvorfor er dette vigtigt? Når der er tale om unge med nedsat funktionsevne, der mødes til dagligt på en fritidsklub, kan vi antage, at der fremgår sociale vilkår på fritidsklubben, som disse unge skal forholde sig til, for at kunne indgå som en aktiv del af fællesskabet. Her tilpasses de, til de strukturer og normer der gør sig gældende i fritidsklubben, og denne tilpasning, vil ifølge Bourdieu 46, indlejre sig i kroppen, når de unge har været i fritidsklubben over en længere tidsramme. Her er fritidsklubben feltet, hvor det er samspillet imellem henholdsvis pædagogerne og de unge med nedsat funktionsevne, der udgør fordelingen af positioner. Når der er tale om kapital, besidder pædagogerne en større kulturel kapital end de unge med nedsat funktionsevne, idet pædagogerne har taget en uddannelse, fået et uddannelsesbevis, og herefter er blevet ansat i fritidsklubben med titlen pædagog. Når der er tale om seksuel identitet og livskvalitet, kan dette have forskellig betydning for hvordan den enkelte unge ser sig selv og forholder sig til emnet. Er man opvokset sammen med familien, har man dermed tilegnet sig den virkelighed, samt de værdier, der er en del af familien. Dette var noget der gjorde sig gældende under vores observationer, hvor vi fik en forståelse af, at pigerne havde 46 BA, Habitusbegrebet, s.22 23