Patientrapporterede data på kræftområdet

Relaterede dokumenter
PATIENTRAPPORTEREDE DATA (PRO) - HVAD ER DET OG HVORFOR? - HVORDAN KOMMER VI VIDERE?

PREM og PROM i dansk kræftbehandling

AUDIT. - en metode til kvalitetsudvikling af klinisk praksis. Jan Mainz, Syddansk Universitet

DSKS årsmøde d. 15. januar 2010, kl På workshoppen vil auditmetoden blive belyst i relation til:

ØNH Symposium Sygeplejerske Tina Anette Tejlmand. Udviklingssygeplejerske Ida Zerlang. Onkologisk afdeling, Hospitalsenheden Vest

Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet?

Erfaringer fra DANBIO databasen

Patient- og pårørende centrering i sygeplejen

Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi

Kvalitet og kompetencer i demensindsatsen

AV! Sygdomstilstand Sygdomsudvikling i patientforløbet Gavner patientforløb patienten?

Patientinvolvering & Patientsikkerhed er der en sammenhæng? #patient16

Faglige visioner Palliation

Projektoversigt. Forskningsenheden for Almen Praksis Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Bartholins Allé Århus C

Inddragelse af patienter og pårørende i Region Midtjylland Konsulent Simone Witzel, CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Hvordan kan data forstås, tolkes og anvendes? Krav om forenklet formidling men kan man det?

Præsentation. Formand for: DMCG.dk Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) DMCG.dk. Malmø-10/tp

PROGRAM PRO Patientrapporterede oplysninger

Håndtering af multisygdom i almen praksis

Regeringens nationale handleplan løser den nu alle problemer?

Diagnosticeringsfejl-undersøgelsen

Patientinddragelse i Hjerte-, Lungeog Karkirurgisk afd. T

PRO-data som redskab til patientinddragelse

PRO-data i kræftforløb hvorfor og hvordan? Konkrete erfaringer og resultater fra systematisk anvendelse af PRO-data

1 / 5 SIDE 1. Andet (angiv venligst) Overlæger og professor. Sp1: Titel. Region Hovedstaden. Sp2: Ansat i: Onkologi. Sp3: Hvad beskæftiger du dig med

Hvorfor skal sygeplejersker forske? Hvad er sygeplejens forskningsfelt?

De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund

Frede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet.

Velkommen til. Onkologisk ambulatorium 0862/0661. Onkologisk ambulatorium 0862/0661 Hillerød Hospital. Her er der plads til at notere din læges navn

Tidlig specialiseret palliativ indsats - internationale anbefalinger og dansk virkelighed og hvor står DMCG-PAL?

MASTERCLASS / PROPA D. 6/11-17

HVILKEN VÆRDI TILFØRER ET PATIENT- OG PÅRØRENDERÅD TIL ORGANISATIONEN? Helle Adolfsen, Sygeplejefaglig Direktør, Cand.cur., E-MBA

Hvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne?

Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering

Rigshospitalet Onkologisk Klinik. Strategi Kræftbehandling i særklasse. Strategi Onkologisk Klinik Rigshospitalet

PRO i Region Syddanmark

Fra tavse fejlbehandlinger til aktiv stillingtagen. Beth Lilja Dansk Selskab for Patientsikkerhed

Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling

Kvalitet. Dagens Mål

AmbuFlex: Klinisk anvendelse af telepro

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet

Elektronisk kvalitetsredskab, forskningsdatabase og patientjournal.

Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning

Emner. Tendenser. CV Lene Pedersen. Feedbackkultur - patientinddragelse i korte forløb. Borgeres/patienters nye roller

Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis

FORVENTNINGER TIL FREMTIDENS SYGEPLEJERSKE

Kronikerindsatsen - set fra et patientperspektiv

MÅLEMETODER I KLINISK PRAKSIS

Kontrol eller udvikling? Erfaringer fra Dansk Lunge Cancer Register

FORSKNINGSSTRATEGI FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNES

Udvikling af en patientcentreret model ved multisygdom Et samarbejde mellem almen praksis, kommune og hospital

Den aktive borger under rehabilitering

Hjerteforeningens Barometerundersøgelse. Temadag d

Hverdagsliv og Kræft (Hvorfor er ergoterapi vigtigt set

SUNDHEDS- APPS - OG ALLE DE ANDRE DIGITALE MULIGHEDER

At være pårørende...

Jf lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken

Guidelines. Lederkursus, Middelfart 27. april 2012

Ledelse af patientforløb på tværs af sektorer et opgør med silo-tænkning og forskellige kulturer

Anna Weibull Praktiserende læge og Specialist i Palliativ Medicin

Samlet status. Månedsopdeling. Distribueret. Nogen svar 100% Gennemført. Frafaldet 0% 25% 50% 75% 100%

Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole

Bilag 1: Ekstrakt af forretningsarkitekturanalyse af digital understøttelse af tværgående komplekse patientforløb

Sammenhængende patientforløb set fra et kommunalt perspektiv. v/heidi Juul Madsen Sundhedssekretariatet, Odense Kommune

Region Sjælland-politiker vinklen

Fremadrettede perspektiver. Praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor, ph.d. Jens Søndergaard

Sådan styrker vi samarbejdet i sundhedsvæsnet om kronisk sygdom implementering af forløbsprogram KOL

HVILKE KLINISKE DATABASER HAR VI I PSYKIATRIEN? Skizofrenidatabasen Depressionsdatabasen ADHD-databasen Demensdatabasen

Patientrapporterede oplysninger (PRO) i almen praksis 6. WebPatient-brugergruppemøde

Disposition. Fakta om KOL Dagligdagen med KOL Mestring ifølge Antonovsky KOL Kompetencecenter og Rådgivningstelefonen

Notat Input om Region Syddanmarks resultater og arbejde med patientsikkerheds og kvalitetsindsatser

Telehomecare, kroniske patienter og det samarbejdende sundhedsvæsen TELEKAT- projektet

Frede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet. Frede Olesen

IHI Triple Aim i Region Midtjylland

Fagprofil - sygeplejerske.

RESULTATER FOR PATIENTEN I ET SAMLET FORLØB PÅ TVÆRS AF SEKTORER HVILKE DATA MANGLER VI?

Samlet status. Månedsopdeling. Angiv dit køn. Distribueret. Nogen svar. Gennemført 100% Frafaldet 0% 25% 50% 75% 100% Oktober 2013.

LUP Indlagte. Privathospitalerne. Køn Antal Mand Kvinde

Styrket indsats til pårørende - Et tværfagligt indsatsområde i onkologisk klinik

Kræftens Bekæmpelses høringssvar på Region Sjællands udkast til Sundhedsaftale

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for ambulante patienter på

DSS årsmøde 2013 Hvordan kan økonomiske incitamentsmodeller fremme en hensigtsmæssig udvikling?

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Motivationssamtalen i en klinisk kontekst

Evaluerings- og Videnscenter for Rehabilitering af Mennesker med kronisk sygdom.

Hvad er brugerinddragelse og hvorfor er det vigtigt? D. 27. oktober Janne Lehmann Knudsen Kræftens Bekæmpelse

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter

National klinisk retningslinje

Datadreven ledelse og kvalitetsudvikling. Leif Panduro Jensen Centerdirektør, Finsencentret, Rigshospitalet

Velkommen til årets 5. marts møde. Frede Olesen

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Temamøde om mental sundhed. Tirsdag 15. November 2011 Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed

Almen praksis og palliation SFR

Fremtidens praksisformer. Jens Søndergaard, forskningsleder, professor, prakt. læge, klin. farmakolog, ph.d.

Medlemsmøde DSKS, 16. april 2015 Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder.

Fyraftenskursus for Privathospitaler og klinikker Den 1. marts 2016 DGI-byen. Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM

Borgernes sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen

Sygeplejen i fremtiden?

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd A-B om lungekræftbehandling og diagnostik. Torsdag den 4. november 2010 kl i SUU

Telerehabilitering af hjertepatienter

Transkript:

TILLYKKE DSKS Jubilæumsårsmøde d. 16.1.2015 Kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet 2016-25 Patientrapporterede data på kræftområdet Hvad har vi lært og hvordan fremover? Janne Lehmann Knudsen janne.lehmann.knudsen@gmail.dk

Dimensions of Health Care Quality Institute of Medicine 2001, WHO 2012, ISQUa 2015 Effective Timely Equitable Safe Efficient Patienter leverer afgørende data om: Helbred Handlekompetencer Oplevet kvalitet I Borgernes Sundhedsvæsen Patient -> Person centred care

Der er afgørende forskelle mellem kræftpatienters og fagfolks perspektiv*! Patientens ønsker til behandling Læger vurderer ofte forkert Patientens livskvalitet Fagfolk tror generelt, at den er højere end patienterne oplever Patienters vurdering af kvaliteten Fagfolk vurderer den generelt dårligere end patienter *baseret på litteraturgennemgang på kræftområdet

Patienter har indsigt, som systemet behøver Viden om helbred, livskvalitet og sundhedskompetence Oplever processerne i forløbet og mærker resultatet Faktiske informationer om sundhedsvæsenet DET KAN FØRE TIL: Hurtige viden om effekter af nye behandlinger Behandling afstemt efter behov Forebygge brist i patientsikkerheden Undgå spild effektivisere Kvalitetsudvikling og ændret styringsparadigme

Perspektiver fra to kræftramte 1. Jeg havde en følelse af at være en kylling på et samlebånd, hvor ingen tog hensyn til mit personlige forløb (ud over min praktiserende læge). Jeg føler, at jeg er blevet overbehandlet for at sikre statistikken, og derved sat min fremtid på spil. 2. Det har været svært at have en meget anden verdensopfattelse end læger og sygeplejersker. De er som reglen ret tolerante, men jeg føler ikke, at man får den rigtige behandling Barometerus. Kræftens Bekæmpelse, 2013

Patientoplevelser i forløbet Patientrapporterede data PREM PROM PAM Oplevede behov, vurdering af helbred og resultat Evne til at håndtere helbred og agere i forhold til behandling Hvad jeg oplever Informationer Patientoplevelser Patienttilfredshed Præferencer Hvordan jeg har det Mit helbred og oplevede gevinster Symptomer Funktionsevne Helbredsrelateret livskvalitet Handlekompetence En samlet score baseret på svar vedr. indsigt, evner og kompetencer

Kræftområdet Sårbare patienter, kompleks behandling, lange forløb Rammer hver 3. Stigende incidens og prævalens 40 % med komorbiditet. Flere samtidige kræftsygdomme Flere og dyrere behandlingsmuligheder. Skiftende ansvar i udredning, behandling og efter Opfølgning, rehabilitering, palliation får større vægt Ændret forskningsdagsorden og patientcentreret praksis er nødvendig. Livskvalitet & patientens oplevelser er vigtige resultatparametre IOM Quality Cancer Care, 2013

Initiativer på kræftområdet - Landsdækkende perspektiv LUP- Kræftspecifikke; PREM Kræftpatientens Verden og 4 Barometerus. PREM & PROM (KB) To klinik-prom projekter, et PROM-database (KB, DMCG) Projekt vedr. sikker kemoterapi; PRO-CTCAE (KB, RH) PROM- Partnerskabsprojekt (5 kræftsygehuse, Dreg, KB) Tre kliniske kræftdatabaser (PROM) Udvidet Cancerregisteret, projekt-car 2 (PREM&PROM) PROM skal indarbejdes i opfølgningprogrammerne Budgetaftale 2016: PROM vedr. prostatakræft og kemoterapi

Barometerundersøgelsen, Kræftens Bekæmpelse - behov, præferencer og oplevelser gennem forløbet Prak. læge Speciallægepraksis Afd. Sygehus Afd. Afd. Prak. læge Genoptræning Hjemme pleje Social støtte Sygehus - opfølgning 2011 Lægesøgning, udredning og behandling 2012 Behandling, efterforløb og senfølger/livskvalitet 4.400-4.600 besvarelser = 64-65% KOHORTE =2.865

Hovedresultater; 4.400 svar (64%) - Barometerundersøgelse 2011 & 2013, Kræftens Bekæmpelse Mange oplever gode forløb Problemer knytter især an til - administrative svigt/forsinkelser i forløbet - symptomer og behov ikke tages alvorligt - mangelfuld inddragelse også af pårørende - mangelfuld information og behandlerkontinuitet Problemerne opleves især af patienter med komorbiditet Store variationer i.f.t. sygdom, alder, køn og regionalt Størst tillid til specialister. Mindst til prak.læger

Inddragelse i beslutning om behandling Barometerundersøgelse 2011 & 2013, Kræftens Bekæmpelse Hver 3.- 4. pt. oplever ikke at blive tilstrækkeligt inddraget især yngre, højt uddannede og ved særlige sygdomme 74% ønsker beslutninger jf. Fælles beslutningstagning 2-3% ønsker, at lægen træffer den uden inddragelse 44 % fandt ikke, at diagnosen blev fortalt på en god måde 49% kendte ikke lægen på forhånd

Behov og behovsopfyldelse 2 år efter behandling Lungecancer, Barometerus 2013, Kræftens Bekæmpelse Behov for hjælp (n=3.810 til 3.987) Livsstilsændringer Seksuelle problemer 70% 74% 30% 26% Følelsesmæssige reaktioner Fysiske problemer 52% 52% 48% 48% Har ikke behov Har behov Fået den hjælp, der patienten havde behov for: (n=1.094 til 1.952) Livsstilsændringer 16% 22% 63% Seksuelle problemer 26% 20% 54% Følelsesmæssige reaktioner 26% 26% 48% Fysiske problemer 30% 44% 25% I højeste grad I nogen grad I mindre grad/slet ikke

Effekter af Barometerundersøgelser Ny viden, dagsordener og initiativer Støtte til kortere ventetid, kræftpakker og øget patientsikkerhed Behandlingsansvarlig læge Fælles beslutningstagen og pårørende inddragelse Lettere adgang til egne data Behov for udvikling af personlig kræftplan PROM; Klinisk brug og til monitorering Unge fokus m.m.

PROM på kræftområdet - til forskning, monitorering og klinisk praksis Belyse outcome ved specifikke interventioner Monitorere ændring af helbred over tid Behovsopfyldelse i klinisk praksis og forløbstilrettelæggelse Stærkest evidens vedr. bedre kommunikation Standardiserede skemaer og spørgsmål Generelt; Ex. SF 36 Konditions/Sygdomsspecifikke skemaer; Ex. EQRTC-QLQ /FACT G Domænespecifikke skemaer Depression: Ex. PHQ-9 Spørgsmålsbank: Ex. PROMIS Behovsafdækning: Ex. the Distress Thermometer og Problem List A.Coulter et al: Cancer PROMs. A Scoping Study. Macmillan Cancer Support, 2015 Udvikling - især; England, Sverige, USA, Australien, Holland, DK

PROM til stratificerede opfølgningsforløb Klinik-PROM prostata, Kræftens Bekæmpelse A B C Ikke behov for opfølgning Brevsvar Muligvis behov for konsultation Telefon samtale v. sygeplejerske Behov for konsultation m. læge, psykolog sygeplejerske m.fl Evalueringsrapport på trapperne. Kan bestilles hos projektleder ldorflinger@cancer.dk

Stort potentiale for brug af PROM Problemscreening før, under og efter behandling Som beslutningsstøtteværktøj for patient og behandler, incl. MTD -konferencer Data del af journalen Personlig kræftplan og helbredsoversigt Risiko-stratificerede forløb. Sambinder sektorerne Medicindosering og bivirkninger Klinisk audit, benchmarking og lokal forbedring mm Det forudsætter, at patienter/borgerne er med!!!

A Registry enabled Care and Learning health system: - coproducing care, improvement and research Patient & Family Feed Forward Patient Generated Data Partnership Feed Forward Clinical Data Provider & Care Team Personal Health Records Patient Facilitated Networks Shared Information Environment Registries Electronic Health Records Improvement Networks Optimal Health, Care and Research for Patients and Populations 2015 Trustees of Dartmouth College and Karolinska Institutet

Hvad har vi lært & Hvordan fremover (1) Patienters livskvalitet, præferencer og vurdering afviger fra det vi tror. PREM, PROM, PAM er kritiske data for at opnå høj faglig kvalitet, personcentrering og patientsikkerhed ikke mindst på kræftområdet. Stor interesse især PROM PREM sætter nye dagsordener. PAM bør tænkes ind Evidensen på vej, potentialet er STORT

Hvad har vi lært & Hvordan fremover (2) Data bør tænkes sammen - også på tværs af sektorer Spørgsmål skal være meningsfulde for patienter og begrænses til færrest mulige PROMIS oversættes/valideres til en dansk kontekst? Patienterne bidrager gerne (indtil videre) Feed-back skal sikres Kræver samarbejde mellem fagfolk og patienter ledelse, (IT) infrastruktur & koordinering

The common sense notion [I propose is] that every hospital should follow every patient it treats, long enough to determine whether or not the treatment has been successful, and then to inquire, If not, why not? with a view to preventing similar failures in the future. Ernest Amory Codman, M.D., Harvard Medical School, 1917 Tak for opmærksomheden!