Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar

1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Det offentlige forbrug voksede fra under 25 pct. af strukturelt BNP i 1997 til 28,4 pct. i 2010, svarende til en stigning på 64 mia. kr., figur 3. Fortsætter den vækst, vil det offentlige forbrug udgøre knap 31 pct. af strukturelt BNP i 2020 svarende til en real stigning på yderligere 54 mia. kr. frem mod 2020, figur 1. Dansk Erhverv har beregnet konsekvenserne: Det vil føre til en uholdbar vækst i det strukturelle underskud og gælden eller en ødelæggende stigning i skattetrykket og faldende disponible indkomster: Uholdbar vækst i det offentlige forbrug Underskuddet vil stige med 66 mia. kr. eller 3 pct. af BNP (inkl. rentebetalinger på gælden) frem mod 2020 og langt overstige EU s konvergenskrav. Den offentlige nettogæld vil vokse med 321 mia. kr. eller 15 pct. af BNP frem til 2020, og ØMU-gælden vil komme til at overstige EU s konvergenskrav. Den stigende gæld svarer til 71.600 kr. per dansker over 18 år. Alternativt skulle bundskatten hæves med 4,7 procentpoint, Det vil reducere de årlige disponible indkomster for en LO-familie med omkring 21.500 kr. Væksten i den private sektor reduceres med 0,6 pct. om året frem til 2020. Figur 1 Fremskrivning af det offentlige forbrugs andel af strukturel BNP til 2020 i 31 2020: 30,8 pct. 30 29 2,5 pct.point, 54 mia. kr. i 2020 28 2010: 28,4 pct. 27 26 2001: 25,9 pct. 25 24 1997: 24,8 pct. Dansk Erhvervs Perspektiv 2011 #32

Der er store strukturelle underskud på de offentlige finanser Det var en udbredt opfattelse under højkonjunkturen, at der nærmest var råd til alt. Regeringen lod det offentlige forbrug vokse hurtigere end BNP, og oppositionen pressede på for en endnu større forbrugsvækst. Finanskrisen blev en brat opvågnen. Med et fald i BNP på 8,2 pct. er finanskrisen den alvorligste økonomiske krise i efterkrigstiden, og tidligere års solide overskud på de offentlige finanser blev vendt til store underskud. I 2010 nåede underskuddet op på 50,8 mia. kr. eller 2,9 pct. af BNP, figur 2. Finanskrisen blev en brat opvågnen Figur 2 Offentlig saldo i mia. kr., 2000-2010 80.000 2007 4,65 pct. af BNP 60.000 40.000 20.000 0-20.000 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010-40.000-60.000-80.000 Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger 2010 2,91 pct. af BNP Problemet er ikke så meget det løbende underskud på de offentlige finanser, men at der er et stort strukturelt underskud. Det indebærer, at der er et finanspolitisk holdbarhedsproblem. Problemet er det strukturelle underskud Væksten i det offentlige forbrug som andel af strukturelt BNP er blot siden 2001 vokset med 45 mia. kr., hvilket er på niveau med det strukturelle underskud frem mod 2020 uden reformer (47 mia. kr.) ifølge regeringens Reformpakken 2020. Der var ganske vist overskud på de offentlige finanser i årene 1999-2002 og igen i 2004-2008, men overskuddene var ikke store nok, for de skyldtes ekstraordinære indtægter fra udvinding af olie og gas i Nordsøen, en gunstig demografisk udvikling og højkonjunkturen. Offentlige udgifter og indtægter er meget konjunkturfølsomme, således at der i højkonjunkturer typisk vil være store overskud på de offentlige finanser, og typisk store un- DANSK ERHVERV 2

derskud i lavkonjunkturer. Hvis overskuddene i de gode år ikke er høje nok, så skaber det et strukturelt underskud. Det har længe været tilfældet, og det er et udtryk for, at vi lever over evne, at danskerne ikke betaler den fulde pris for den offentlige velfærd. Underskuddet på statsfinanserne blev i 2010 mindre end forventet et år tidligere, og det holdt sig inden for EU s konvergenskrav på 3 pct. af BNP. Det er positivt. Det betyder en mindre gæld og lavere rentebetalinger. Det strukturelle underskud er dog stort set uændret, for det er ikke påvirket af, at provenuet fra især pensionsafkastbeskatningen overraskede positivt ved at være mere end 30 mia. kr. større end forventet. Uændret stort strukturelt underskud Det er et faktum, at der fortsat er et stort strukturelt underskud på de offentlige finanser. Det fremgår af regeringens Reformpakken 2020, at der i 2020 vil mangle 47 mia. kr. ii Uholdbar høj vækst i det offentlige forbrug I mange år er det offentlige forbrug (der ikke inkluderer indkomstoverførsler) vokset mere end BNP, så det offentlige forbrug udgør en stigende andel af BNP. I 2009 nåede det offentlige forbrug som andel af BNP op på 30,0 pct. Aldrig nogensinde tidligere har det offentlige forbrug været så stort, og der findes ikke noget land i verden, hvor det offentlige forbrug udgør en større andel af samfundsøkonomien. Rekordstort offentligt forbrug i 2009 Når det offentlige forbrug som andel af BNP var så højt i 2009, så skyldes det også, at BNP faldt i 2008-9 som følge af finanskrisen. Når der korrigeres for effekten af finanskrisen ved at måle det offentlige forbrug i forhold til strukturelt BNP (også kaldet konjunkturrensede BNP eller trend-bnp), så udgjorde det offentlige forbrug 28,6 pct. af strukturelt BNP i 2009, figur 3. Det offentlige forbrug målt i forhold til strukturelt BNP Konsekvenserne af den alt for høje vækst i det offentlige forbrug er, at det offentlige forbrug som andel af BNP i 2010 var 3,6 procentpoint højere end i 1997, jf. figur 3, og som andel af strukturel BNP i 2010 svarer det til 64 mia. kr. Altså mere end det samlede underskud på de offentlige finanser i 2010, der var på 50,8 mia. kr. DANSK ERHVERV 3

1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 DEN OFFENTLIGE FORBRUGSVÆKST ER UHOLDBAR DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV #32 APRIL 2011 Figur 3 Det offentlige forbrug som andel af strukturel BNP, 1997-2010 29 28 2010: 28,4 pct. 27 2007: 27,0 pct. 26 2,2 procentpoint svarer til 39 mia. kr. 3,6 procentpoint svarer til 64 mia. kr. 25 1997: 24,8 pct. 24 Kilde: Danmarks Statistik, Finansministeriet og egne beregninger Det er dermed muligt at aflive myten om, at de store underskud på de offentlige finanser skyldes ufinansierede skattelettelser. Stigningen i det offentlige forbrugs andel af BNP siden 1997 er større end det samlede underskud i 2010 og overstiger langt det strukturelle underskud. Det er den alt for høje offentlige forbrugsvækst, der er skyld i det strukturelle underskud på de offentlige finanser ikke ufinansierede skattelettelser. Hvis forbrugsvæksten fortsætter Det er uholdbart, at det offentlige forbrug vedvarende vokser mere end resten af økonomien, og hvis det fortsætter på den måde, vil det ende med: At der ikke længere er nogen privat produktion til at betale for den offentlige velfærd. En uholdbar udvikling i de offentlige underskud. En uholdbar gældsudvikling som i Grækenland og Irland. Voldsomme stigninger i skattetrykket og fald i de disponible indkomster. Underskuddet skyldes offentlig forbrugsvækst ikke ufinansierede skattelettelser Uholdbar med fortsat vækst i det offentlige forbrug Hvis der ikke sker en opbremsning i den offentlige forbrugsvækst, og den får lov til at fortsætte eksempelvis som i perioden 1997-2007 (altså før den endnu voldsommere vækst i det offentlige forbrug under krisen), så vil det offentlige forbrug som andel af BNP nå op på 31 pct. i 2020, figur 1. Det er en stigning på 2,5 procentpoint. DANSK ERHVERV 4

Det svarer til et offentligt forbrug, der er 54 mia. kr. højere i 2020 end i 2010, målt i 2010 priser, figur 1. så stiger gælden Inklusive rentebetalinger på en voksende gæld vil det betyde en forøgelse af det strukturelle underskud med 65,6 mia. kr. eller knap 3 pct. af BNP i 2020. Alene stigningen i underskuddet vil komme i konflikt med EU s konvergenskrav, og sammen med de nuværende underskud vil det samlede underskud på de offentlige finanser nå op på 5,9 pct. af strukturelt BNP i 2020, hvilket er tæt på en fordobling af EU s konvergenskrav. Underskuddene stiger med 3 pct. af BNP i 2020 Inklusive rentebetalinger på en voksende gæld, vil et sådant forløb betyde en offentlig nettogæld, der i 2020 er 321 mia. kr. større end i dag (i 2010 priser), svarende til en forøgelse af gældsbyrden med 15 pct. af BNP. Det vil også få ØMU-gælden til at overstige EU s konvergenskrav. Nettogælden vil stige med 321 mia. kr. i 2020 På længere sigt vil et sådant gældsforløb medføre reaktioner fra de finansielle markeders side. Investorer vil miste tilliden til den danske stats evne til at servicere gælden, og det vil føre til en øget risikopræmie på statsgælden i form af højere renter, hvilket ydermere vil forværre gældsproblemerne. Højere renter vil også ramme boligejerne hårdt både gennem stigende renteudgifter og faldende boligpriser. Fortsat høj forbrugsvækst er vejen mod græske tilstande. Stigningen i gælden på 321 mia. kr. svarer til en gæld på 71.600 kr. per dansker over 18 år i 2020. Gældsætter hver dansker over 18 år med 71.600 kr. eller skatterne stiger, og de disponible indkomster falder I sidste ende er der kun skatteborgerne til at betale for det store offentlige forbrug, og en offentlig gæld er blot en udskudt skat, som i sidste ende skal betales af skatteyderne. Hvis det større offentlige forbrug blev finansieret løbende med skatter, så skulle skatteborgerne betale 54 mia. kr. mere i skat i 2020, målt i 2010 priser. Der er mange skatter og afgifter, der kunne hæves for at finansiere det offentlige merforbrug på 54 mia. kr., men i sidste ende er der kun borgerne til at betale, så man kan udregne, hvad det ville betyde for forskellige familietyper, hvis merudgifterne blev finansieret ved at hæve bundskatten. Med et udskrivningsgrundlag for indkomstskatter på 950 mia. kr. i 2010, så svarer de 2,46 procentpoint højere offentligt forbrug til en forhøjelse af bundskatten med 4,7 procentpoint. Bundskatten må hæves med 4,7 procentpoint DANSK ERHVERV 5

Figur 4 Fald i disponibel indkomst som følge af skattestigninger, 2020 LO-ægtepar i ejerbolig Enlig LOarbejder i lejebolig Funktionærægtepar i ejerbolig Årlig 14.300 21.500 38.000 Om måneden 1.200 1.800 3.200 Kilde: Skatteministeriet og egne beregninger Familieindkomstberegninger på Skatteministeriets familietyper viser, at en sådan forhøjelse af bundskatten vil reducere den disponible indkomst for en almindelig LOarbejder i lejebolig med ca. 14.300 kr. om året eller knap 1.200 kr. om måneden, figur 4. Almindelige lønmodtagere kommer til at betale regningen For et LO-ægtepar i ejerbolig ville det betyde et fald i deres disponible indkomst på tilsammen ca. 21.500 kr. om året eller 1.800 kr. om måneden. Endelig vil det koste et funktionærægtepar i ejerbolig ca. 38.000 om året eller ca. 3.200 kr. om måneden. Et sådant merforbrug i den offentlige sektor er ikke nogen lønmodtagervenlig politik. Beskæftigelsen i den private sektor kommer under pres En anden effekt af en vækst i det offentlige forbrug vil være, at den offentlige beskæftigelse øges, og da arbejdsstyrken samtidig falder frem til 2020, vil det sætte den private sektor under pres rent beskæftigelsesmæssigt. Alene væksten i det offentlige forbrug som andel af BNP vil kræve godt 75.500 flere offentligt ansatte frem til 2020, og da arbejdsstyrken ifølge DREAM s befolkningsfremskrivning falder med ca. 45.500 i samme periode, så betyder det, at den private sektors beskæftigelse isoleret set vil falde med 120.200 eller 6,2 pct., figur 5. iii Fald i den private beskæftigelse Det vil sænke væksten i den private sektor med 0,64 pct. om året frem til 2020. Dertil kommer, at det øgede pres på arbejdsmarkedet vil føre til større lønstigninger end ellers og dermed forværret konkurrenceevne og øget udflytning af arbejdspladser til udlandet. Og endelig er der de negative effekter på arbejdsudbud og vækst af forhøjelsen af indkomstskatten. DANSK ERHVERV 6

Figur 5 Privat og offentlig beskæftigelse fremskrevet til 2020, ekskl. reformer 2.120.000 2.100.000 2.080.000 2.060.000 2.040.000 2.020.000 2.000.000 1.980.000 1.960.000 1.940.000 1.920.000 1.900.000 1.880.000 1.860.000 1.840.000 1.820.000 Privat beskæftigelse, venstre akse Offentlig beskæftigelse, højre akse Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Dødens gab: Faldende privat beskæftigelse som følge af offentlig beskæftigelsesvækst og faldende arbejdsstyrke 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 1.040.000 1.020.000 1.000.000 980.000 960.000 940.000 920.000 900.000 880.000 860.000 840.000 820.000 800.000 780.000 760.000 740.000 Dansk økonomi på katastrofekurs Samlet set vil en fortsættelse af de seneste års alt for høje vækst i det offentlige forbrug få alvorlige negative konsekvenser for dansk økonomi. Dansk økonomi vil få en uholdbar udvikling i de offentlige underskud og gæld, der ikke alene vil komme i konflikt med EU s konvergenskrav, men som nok så alvorligt vil føre til reaktioner fra de finansielle markeders side i form af stigende renter. Det vil ikke mindst gå ud over boligejerne. Ud over afgrunden Dertil kommer de negative effekter på dansk økonomi, der stammer fra en mindre privat beskæftigelse, lavere arbejdsudbud og højere skatter, og det vil føre til tab af konkurrenceevne og arbejdspladser, fald i de disponible indkomster og det private forbrug, faldende vækst og lavere velstand, og det er præcis det modsatte dansk økonomi har brug for. Faldende vækst og velstand DANSK ERHVERV 7

OM DENNE UDGAVE Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar er 32. nummer af Dansk Erhvervs Perspektiv. Redaktionen er afsluttet 14. april 2011. OM DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv er Dansk Erhvervs analysepublikation, der sætter fokus på aktuelle problemstillinger og giver baggrund og perspektiv på samfundsmæssige problemstillinger. Dansk Erhvervs Perspektiv udkommer ca. 25 gange årligt og henvender sig til beslutningstagere og meningsdannere på alle niveauer. Ambitionen er at udgøre et kvalificeret og anvendeligt beslutningsgrundlag i forhold til væsentlige, aktuelle udfordringer på alle områder, som har betydning for dansk erhvervsliv og den samfundsøkonomiske udvikling. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs Perspektiv med tydelig kildeangivelse og med henvisning til Dansk Erhverv. ISSN NR.: 1904-7894 Dansk Erhvervs Perspektiv indgår i det nationale center for registrering af danske periodika, ISSN Danmark med titlen Dansk Erhvervs perspektiv: Analyse, økonomi og baggrund (online) KVALITETSSIKRING Troværdigheden af tal og analyser fra Dansk Erhverv er afgørende. Dansk Erhverv gennemfører egne spørgeskemaundersøgelser i overensstemmelse med de internationalt anerkendte guidelines i ICC/ESOMAR, og alle analyser og beregninger gennemgår en kvalitetssikring i henhold til Dansk Erhvervs interne kvalitetsmanual. Denne analyse er offentlig tilgængelig via Dansk Erhvervs hjemmeside. Skulle der trods grundig kvalitetssikring forefindes fejl i analysen, vil disse blive rettet hurtigst muligt og den rettede version lagt på nettet. KONTAKT Henvendelser angående analysens konklusioner kan ske til chefanalytiker Torben Mark Pedersen på tmp@danskerhverv.dk eller tlf. 33 74 65 25. REDAKTION Direktør Christian Tanggaard Ingemann (ansv.), MBA, cand. jur., analysechef Geert Laier Christensen (redaktør.) cand. scient. pol., underdirektør Søren Friis Larsen, cand. scient. pol., chefanalytiker Torben Mark Pedersen, cand. polit., Ph.D., chefkonsulent Mira Lie Nielsen, cand. oecon., skattepolitisk chef Bo Sandberg, cand. polit., pressekonsulent Lisa Sandager, cand. merc., journalist. i Fremskrivningen fra 2010 til 2020 er baseret på den gennemsnitlige årlige vækst i det offentlige forbrugs andel af strukturelt BNP i tiåret inden finanskrisen, 1997-2007. Den ekstraordinære høje vækst i det offentlige forbrug i kriseårene 2008-2010 har derfor ikke påvirket fremskrivningen. ii Regeringen: Reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd, april 2011. iii Isoleret set, for beskæftigelsespotentialet i den private sektor forbedres med en faldende ledighed, ligesom gennemførelsen af regeringens forslag om reform af efterløn, pensionsalder, SU-reform m.m. vil øge arbejdsudbuddet. DANSK ERHVERV 8