Konstruktie nyheder Noember 2012
Baggrund for dette Journalistiske laboratorium Et journalistisk laboratorium (J-lab) har til hensigt at udforske og udikle et nyt journalistisk ærktøj, irkemiddel eller metode ed at knytte uniersitet og omerden tættere sammen. Ambitionen er, at J-labs bidrager med ny iden og nye indsigter, som både kan ære anendelige for forskere og nyhedsformidlere, og i såel underisningssom redaktionslokaler. Journalistiske laboratorier blier afrapporteret i form af en kort og kontant hidbog, der beskrier resultatet af laboratoriet. Denne rapport er resultatet af et journalistisk laboratorium, hor SDU s Center for Journalistik sammen med DR Nyheder har set nærmere på, had konstruktie nyheder er, hordan konstruktie nyheder kan laes og hilke særlige udfordringer de fører med sig. Konstruktie nyheder i et historisk perspekti Konstruktie nyheder er en betegnelse, som første gang ble anendt offentligt af nyhedsdirektør, Ulrik Haagerup, DR Nyheder, i en kronik fra 2008. Heri skre han: Medierne skylder lidt selkritik. En god nyhed behøer ikke ære død, ødelæggelse og elendighed det kan også ære inspiration og nye løsninger. Det ar et budskab og et bud på en anderledes journalistik, som har ført til alt fra konferencer til bogudgielser. Men selom begrebet konstruktie nyheder er nyt, har sele ideen bag begrebet ringe nyhedsærdi, his man ser på journalistikkens historie. Helt tilbage i starten af 1900- tallet, de den første generation af professionelle danske journalister begyndte at presse politikere, professorer og andre professioner ud af redaktionslokalerne, ar sådanne problemløsende former for journalistik populære. Henrik Caling, som den måske mest prestigefulde journalist-pris i landet er opkaldt efter, hæftede sig både i skrift og tale ed behoet for, at journalister ikke passit skulle betragte store og små problemer i samfundet, men aktit bidrage til deres løsning. Og 2
løsningsforslagene skulle el og mærke fremsættes og omsættes til handling i samspil med de aislæsere, som kunne bidrage med alt fra mandskab til økonomiske midler. Denne form for journalistik, der ar kendt under betegnelsen Aktions-journalistik hade tilhængere blandt mange redaktionelle ledere og medarbejdere på begge sider af Atlanten. Store mediemagnater som engelske Lord Northtrophe og amerikanske William R. Hearst og Joseph Pulitzer endnu en medieleder,. der har fået prestigefulde priser opkaldt efter sig arbejdede for at motiere og aktiere deres læsere. Sådanne aktie former for journalistik er i dag kendt under mange forskellige nane afhængigt af, hilke nationer og medieorganisationer man befinder sig i. Nogle taler om public journalism og ciic journalism og andre om problemløsende eller ergonomisk journalsitik, der er indrettet under hensyntagen til, at læserne, lytterne og seerne skal kunne bruge journalistikken. Konstruktie nyheder i nutidens redaktionslokaler Men opfindsomheden i nanginingen har ikke æret uden problemer. De mange nane har nemlig udfordret forståelsen af, hordan man rent faktisk arbejder konstruktit. Dette problem løser dette journalistisk laboratorium ed at tage afsæt i konkrete journalistiske produktioner og klart formulerede redaktionelle ambitioner i DR Nyheder. Her gælder det, at konstruktie nyheder er udtryk for en ny nyhedsorientering. Nyhedsformidling har gennem århundreder hoedsagligt handlet om, at journalister skulle indfange nyhedsærdige handlinger, holdninger eller hændelser i den nære og fjerne erden og derpå hurtigst muligt få dem formidlet ud til læsere, lyttere og seere. Fremæksten af nye teknologier og teknikker har her betydet, at hor megen nyhedsformidling tidligere ar olds nyheder, der ar måneder eller uger gamle så kan nyheder formidles lynsnart i dag. Den konstruktie journalistik adskiller sig dog fra mere traditionelle former for journalistik ed, at redaktionelle ledere og medarbejdere, der forsøger at arbejde konstruktit, ikke kun er optaget af, had der går forud for offentliggørelsen af en nyhed. Nej, konstruktie journalister 3
er også er optaget af, at nyheden efterfølgende rummer noget positit for større eller mindre samfundsgrupperinger og samfundsproblemer (jf. figur 1). Det er udtryk for et igtigt skel. Figur 1. Den konstruktie nyhedsorientering Forudgående Nu Efterfølgende Denne orientering mod nyhedsformidlingens følgeirkninger kan beskries som forskellen imellem, horidt journalister er passie eller aktie. Passie nyhedsformidlere er alene optaget af, had der går forud for nyhedsformidlingen, mens aktie nyhedsformidlere også er optaget af, had der følger efter. Denne orientering mod følgeirkninger betyder dog ikke, at konstruktie journalister arbejder mere subjektit end passie journalister. Konstruktie journalister kan i den forstand bedst betegnes som ærende pro-aktit neutrale. Forstået på den måde, at konstruktie journalister er fuldstændig neutrale og uden holdning til, had der er den bedste løsning i forhold til at problemer med forurening, bandekriminalitet, integrations- og trafik problemer, men de er ikke desto mindre aktie, fordi de beist bidrager til at beslutningstagere og borgere finder løsninger. Det konstruktie som ny nyhedsærdi Denne orientering mod, hordan nyhedsformidlingen aktit kan bidrage til at bedre samfundet, kan i praksis komme til udtryk på to måder, his man ser på de foreløbige erfaringer fra DR Nyheder i forhold til at arbejde med konstrukti journalistik. I begge tilfælde kan man tale om, at det konstruktie blier en ny nyhedsærdi, der som alle andre nyhedsærdier bruges til enten at udælge eller præsentere nyheder. 4
o Selektion: konstrukti nyhedsudælgelse Journalister, der arbejder konstruktit, kan for det første gøre dette ed at eftersøge nyheder, som i forejen peger positit fremefter. Det kan ære historien om, hordan problemer med ledighed, kriminalitet eller lignende blier løst i udlandet. Konstrukti blier i den forstand et nyt nyhedskriterium på linie med æsentlighed, aktualitet, konflikt, identifikation og sensation hor nyheder, kan urderes efter, horidt de leer op til dette nyhedskriterium. o Produktion: konstrukti nyhedspræsentation Men journalister, der arbejder konstruktit, kan også indarbejde konstruktie nyhedsærdier i historier, som ikke umiddelbart rummet et potentiale. Afsættet for mange af de historier, som DR Nyheder har arbejdet konstruktit med, har således æret et mere eller mindre presserende samfundsproblem, som redaktionelle medarbejdere efterfølgende har ledt efter mulige løsninger på eksempelis ed at inddrage borgere eller beslutningstagere. Had enten det konstruktie blier brugt til at selektere altså bidrage til udælgelsen af, had der er nyhedsegnet eller ej eller det konstruktie blier brugt til at producere noget ind i nyhedshistorier, der umiddelbart kun omhandler problemer, ja, så følger sele formidlingen af de konstruktie nyheder typisk nogle særlige forløb. Forløb, der kan beskries ed at se på tre nieauer i den konstruktie nyhedsproces. Formål, fokus og formen ed konstruktie nyheder Den konstruktie nyhedsproces inolerer, at redaktionelle ledere og medarbejdere skal forholde sig til tre grundlæggende forhold, når man aktit forsøger at bidrage til samfundets bedring. Disse tre forhold blier her beskreet enkeltis af formidlings- og forklaringsmæssige årsager, men i praksis er de ofte sammen i den journalistiske produktions- og publikationsproces, hor nyhederne præsenteres for brugerne. o Formål: positi eller negati 5
Journalister kan grundlæggende arbejder aktit for at ære konstruktie på to måder: Ved at fokusere på problemer, så det blier klart både indenfor og udenfor redaktionslokalerne, at her er beho for handlen. Eller ed aktit at finde frem til ed egen eller andres drift forhold, der kan bedre samfundet. Denne forskel handler om, horidt redaktionelle ledere og medarbejdere leder efter det positie eller negatie med henblik på at ære konstruktie. o Fokus: inklusi eller eksklusi Konstruktie journalister kan aktit forsøge at bidrage til samfundets bedring ed at anlægge to forskellige indfaldsinkler til, hem der skal lade sig inspirere af nyhedsformidlingen: At anlægge et mere inklusit fokus, hor det er borgere, som er tiltænkt rollen som dem, der kan bidrage til løsningerne, eller ed at fokusere på beslutningstagere indenfor politik, myndigheder, erhersliet og lignende. o Form: informati eller deliberati Endelig kan journalister bidrage til den konstruktie proces på to grundlæggende forskellige formmæssige måder. Den ene mulighed er at informere om, had andre borgere eller beslutningstagere bør forholde sig til af henholdsis positie eller negatie forhold. Eksempelis ed at præsentere, had borgere i andre kommuner, regioner eller lande har stået bag af succesfulde forsøg på at løse samfundsmæssige problemer. Den anden mulighed for den konstruktie journalist er, at skabe en proces, hor nyhedskilderne og/eller konsumenterne får mulighed for at inspirere hinanden gennem deliberation. Det kan ære som DR Nyheder har eksperimenteret med ed at samle en række beslutningstagere med forskellige indsigter og interesseområder og bringe dem sammen fysisk, eller blot i nyhedsformidlingen som kilder, omkring, had de og andre kan gøre. Den konstruktie nyhedsproces Arbejdet med formål, fokus og form er ikke et spørgsmål om enten-eller. I mange tilfælde udspiller den konstruktie journalistik sig henoer et par nyhedshistorier eller måske ligefrem et par ugers samlede nyhedsproduktioner, og i sådanne tilfælde kan der løbende arieres 6
mellem et positit eller negatit formål, et inklusit eller eksklusit fokus og et informatit eller deliberati form. Oerejelser, der kan isualiseres processuelt (jf. figur 2). Figur 2. Den konstruktie nyhedsproces Passi Akti Positi Negati Inklusi Eksklusi Inklusi Eksklusi Deliberati Informati Deliberati Informati Deliberati Informati Deliberati Informati Formål Fokus Form Had enten redaktionelle ledere og medarbejdere ed DR Nyheder har arbejdet med den ene eller anden kombination og i enkelte nyhedshistorier eller henoer længere forløb - så er der ofte en, to eller tre udfordringer forbundet med forsøgene på pro-aktit at bidrage til samfundets bedring i forhold til de mere eller mindre omfattende problemer, som er bleet taget under behandling. Udfordringer, der er særegne for det konstruktie journalistsigte. Fremtidige udfordringer med reaktion, refleksion og radius De tre problemer angår modtagernes beslutningstagere eller borgeres mulige reaktion, refleksion og radius. At sikre nyhedsformidlingen følgeirkningerne forudsætter nemlig i 7
modsætning til den traditionelle journalistik først og fremmest reaktioner fra læserne, lytterne og seerne. Reaktioner, som eksemplerne fra DR Nyheder iser kan ære lettere at indhente hos beslutningstagere, his nane og kontakt-numre er umiddelbart tilgængelige. Tilsarende gælder det, at der kan ære særlige udfordringer forbundet med forsøg på at få beslutningstagere eller borgere til at reflektere omkring problemer eller potentialer, som de har lille eller ingen forudsætninger for. Ligesom, der kan ære store forskellige mellem den aktionsradius som læsere, lyttere og seere kan hae i forhold til at løse de fremhæede problemer og herunder følge de eentuelt nænte eller nyudiklede løsningsforslag. Dette er alt sammen særlige udfordringer, der følger med en journalistik, der orienterer sig efter andet og mere end den rene formidling af nyheder, men som flere og flere forsøg og løbende erfaringsopbygning med den konstruktie journalistik i DR Nyheder eller andre steder forhåbentlig kan ære med til at gøre os alle sammen klogere på. For kun derigennem blier det for alor klart, had konstrukti journalistik i fremtiden kan bidrage med. 8