Notat Til: Ballerup Kommune Kopi til: Sagsnummer Sagsbehandler KAV Direkte +45 36 13 17 76 Fax - kav@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 25. marts 2015 Mulighedskatalog 2016 Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning... 2 2 Baggrund... 3 3 Målsætninger i Trafikplan 2013... 4 4 Det nuværende kollektive trafiksystem i Ballerup Kommune... 6 Tidligere gennemførte indsatser... 8 Udviklingen i den kollektive trafik... 8 5 Reduceret tilskudsbehov gennem besparelse... 11 Linje 153E... 12 Linje 143... 13 Linje 159/216... 15 Servicebusser... 15 Konklusion på reduceret tilskudsbehov gennem besparelse... 15 6 Reduceret tilskudsbehov ved at tiltrække flere passagerer... 16 Forbedret bybusnet på linje 147/157 og 156... 16 Fremkommelighedstiltag... 17 Forbedret trafikinformation... 18 Mobilitetskampagner... 18 Trafikselskabet Movia Rådgivning, Trafik og Plan 1/18
1 Sammenfatning For at kunderne fortsat skal opleve busnettet som stabilt og pålideligt er det vigtigt, at eventuelle ændringer i busdrift er gennemtænkte og langsigtede. Åbningen af letbanen på Ring 3 vil medføre en række ændringer i Movias samlede busnet. Movia har igangsat et analysearbejde med det formål at kortlægge de muligheder og behov, der opstår i den forbindelse. Movia anbefaler på denne baggrund, at de nuværende linjer i videst mulige omfang fastholdes frem til letbanens åbning. Ballerup Kommune er desuden en del af Kommunegruppe København Nord (KKN), som har besluttet at arbejde for en gennemsnitlig årlig passagervækst på 3,1%. Indeværende notat indeholder et katalog af mulige tiltag, som Ballerup Kommune kan arbejde videre med for at opnå en besparelse i busdriften. Baggrunden for dette er, at Folketinget har vedtaget en lov, som medfører en ny finansieringsmodel for busbetjening, der omfordeler udgifterne mellem kommunerne. Hertil kommer kendelsen af en voldgiftssag mellem Movia, DSB og Metro. I modsætning retning trækker ændringer i de indekserede udgifter for bustrafikken, hvor særligt renteniveau og brændstofpriser er toneangivende. Konsekvensen er en meromkostning for Ballerup Kommune på omtrent 2,8 mio. kr. pr. år. De overvejende besparelsesmuligheder findes på linje 153E, og kan i bedste fald dække kommunens meromkostning. Dette beskrives nærmere på side 12. Ændringerne på linje 153E er afhængig af Region Hovedstadens busbestilling, og kommunen må derfor afvente politisk behandling i regionen. Der bør desuden igangsættes en nærmere analyse af optimering på linje 159 og 216 i samarbejde med Egedal Kommune. Analysen skal afdække, hvorvidt der er potentiale for besparelser på linjerne. Ydermere kan kommunen indføre brugerbetaling i servicebusserne, for derigennem at reducere tilskudsbehovet. De brugere af servicebusserne der har et periodekort eller pensionistkort, vil få ydelsen til servicebussen dækket herigennem, mens kommunen (modsat i dag) vil en andel af billetindtægterne fra kortene. Foruden besparelser, indeholder kataloget forslag til, hvordan indtægterne til busdrift kan øges ved at tiltrække flere passagerer. Movia anbefaler at kigge nærmere på at opgradere bybusnettet i kommunen, med mulighed for at udvide til et A-busnet på længere sigt. Formålet er at tiltrække flere passagerer og øge billetindtægterne, for derigennem at sikre en bedre driftsøkonomi på de berørte linjer. Et af målene i Ballerup Kommunes seneste trafikplan er, at arbejde for at styrke og udbygge den kollektive trafikbetjening. Samtidig foreligger der planer om boligudbygning og byfornyelse i kommunen. Dette vil tiltrække flere borgere til kommunen, hvilket alt andet lige vil medføre en stigende efterspørgsel af et stærkt kollektiv net. En styrkelse af bybusnettet vil medvirke til at fremtidssikre busbetjeningen. 2/18
Alle økonomiske beregninger og passagereffekter der er fremlagt i dette notat er på overslagsniveau og tager udgangspunkt i trafikbestillingsgrundlag 2016. Kommunens politiske behandling af mulighederne skal give en pejling i retning af, hvilke tiltag kommunen ønsker, at Movia arbejder videre med frem mod busbestilling 2017, der skal afgives i maj 2016. 2 Baggrund Som nævnt ovenfor, vedtog Folketinget i juni 2014 Lov om ændring af lov om trafikselskaber. Ændringen medførte blandt andet: At kommunerne skulle afgive ansvaret for linjer med regional betydning til regionerne. For Ballerup Kommune betød det: o Ansvaret for linjerne 350S, 81N og 92N overtages af Region Hovedstaden. o Ansvaret for planlægning og drift af de kommuneinterne linjer 145, 156 og 834 ligger fortsat hos kommunen. Hertil kommer en række linjer som drives i fællesskab med de omkringliggende kommuner: 42, 142, 143, 147, 152, 153E, 155, 157, 158, 159, 165 og 216. At der indføres en ny lovbestemt finansieringsmodel At kommunerne fremover skal bidrage til finansieringen af trafikselskabets administrative udgifter. Kommunen har i den forbindelse bedt Movia udarbejde et katalog, der kan anskueliggøre muligheder for omprioriteringer i busdriften og hvilke konsekvenser det vil medføre. Grundet den høje meromkostning for kommunen, er de tiltag der er beskrevet i indeværende mulighedskatalog omfattende og vil have store konsekvenser for serviceniveauet af kollektiv trafik i Ballerup Kommune. Mulighedskataloget er på skitseniveau, hvilket betyder, at økonomien foreligger på overslagsniveau. Det samme gælder beskrivelsen af linjeforslagenes serviceeffekter. Besparelsesoverslagene i indeværende notat er de direkte besparelser ved reduceret drift, modregnet en forventet nedgang i indtægtsgrundlaget som følge af faldende passagertal. Operatørerne er kontraktuelt garanteret et vist driftsomfang. Falder driften til under dette niveau kompenseres operatøren. Da kontrakterne typisk indeholder flere linjer kan der ikke umiddelbart gives et bud på dette, men de beskrevne besparelser kan på denne baggrund vise sig at blive mindre i en overgangsperiode. Tiltagene i kataloget er beregnet på baggrund af forudsætningerne i trafikbestillingsgrundlaget 2016. De driftsmæssige ændringer bestilles hos Movia inden 1. maj 2016 og som udgangspunkt implementeres ændringerne ved køreplanskiftet i december 2016 eller ved køreplanskiftet foråret 2017 alt afhængig af bestillinger i nabokommuner. 3/18
3 Målsætninger i Trafikplan 2013 Samarbejdet i Kommunegruppe København Nord (KKN), som Ballerup Kommune er en del af, har i forbindelse med Trafikplanen sat et samlet mål om en passagervækst frem til 2020 på samlet set 25% - svarende til 7 mio. flere passagerer. Det svarer til en gennemsnitlig årlig vækst på 3,1%. Fra 2012 til 2013 var væksten på 3,8% og altså 0,7 procentpoint over målsætningen. Til gengæld har der været tilbagegang fra 2013 til 2014. For Ballerup Kommune alene har passagerudviklingen været stigende frem til 2014. Figur 1 og Figur 2 nedenfor viser passagerudviklingen i bus og på lokalbaner for 2012-2014 samt målsætningen for hele Movia og KKN Kommunerne. Figur 3 viser passagerudviklingen i busser i Ballerup Kommune. Figur 1 Passagerudvikling i hele Movia 2012-2014 samt målopfyldelse Hele Movia Millioner bus- og lokalbanepåstigere 275 250 225 200 175 150 4/18
Figur 2 Passagerudvikling i KKN 2012-2014 samt målopfyldelse 40 København Nord (KKN) Millioner bus- og lokalbanepåstigere 35 30 25 20 15 Figur 3 Passagerudvikling i Ballerup Kommune 2012-2014 samt målopfyldelse 5,0 Ballerup Kommune Millioner buspåstigere 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 5/18
4 Det nuværende kollektive trafiksystem i Ballerup Kommune Movia anser bussystemet i Ballerup Kommune for at have en god fladedækning. 89% af adresserne i kommunen ligger inden for en 400 m. radius af et stoppested. Dertil kommer at adresser i byområder kan dække flere boliger, eftersom lejlighedsopgange kun tælles som én adresse. Det er dermed en rimelig forudsætning, at over 90% af borgerne i Ballerup Kommune bor inden for 400 m. af et stoppested. Dette spiller godt sammen med målsætningen i kommuneplanen, om at afstanden fra boligområder til stoppesteder ikke må overstige 400 m. Der er naturligvis forskel fra linje til linje, men der er ingen linjer som ikke benyttes i et rimeligt omfang. Figur 4 viser fladedækningen i Ballerup Kommune. Figur 4 Busbetjeningen i Ballerup Kommune Busnettet i Ballerup Kommune omfatter de følgende linjer: Kommunale buslinjer: Linje 42: Ballerup st. Nørreport st. Linje 142: Skovlunde st. Flintholm st. Linje 143: Ballerup st. Brøndby Strand Linje 145: Skovlunde st. Skovlunde st. Linje 147: Ballerup st. Måløv st. Ballerup st. Linje 152: Måløv st. Værløse, Ryetvej 6/18
Linje 153E: Ballerup st. Malmparken st. Gladsaxe Trafikplads Linje 155: Herlev st. Meterbuen Herlev st. Linje 156: Ballerup st. Magleparken Ballerup st. Linje 157: Ballerup st. Måløv st. Ballerup st. Linje 158: Måløv st. Slagslunde Måløv st. Linje 159: Ballerup st. Råbroparken Ballerup st. Linje 165: Herlev st. Gladsaxe Trafikplads Linje 216: Roskilde st. Ballerup st. Linje 834: Ballerup st. Skovlunde Ballerup st. Regionale buslinjer: Linje 350S: Ballerup st. Dragør Stationsplads Linje 400: Lyngby st. Hundige st. Linje 400S: Lyngby st. Hundige st. Linje 500S: Kokkedal st. Ørestad st. Til sammenligning viser Figur 5 det gennemsnitlige påstigertal på en hverdag ved kommunens stoppesteder for 1. halvår af 2014. Udviklingen i antal påstigere over de seneste tre år kan ses i Figur 3 på s. 5. Figur 5 Påstigere pr. stoppested, 1. halvår 2014 7/18
Tidligere gennemførte indsatser Ballerup Kommune har tidligere gennemført en række indsatser, med det formål at opnå en besparelse på tilskudsbehovet til busdriften. Eksempelvis har der været betydelige driftsændringer på: Linje 154E Linjen blev nedlagt i december 2012. Linje 153E Driftsudvidelse i 2010 for at styrke betjeningen i Lautrupgård. Linje 153E Driftsudvidelse i december 2012 som erstatning for linje 154E. Linje 142/145 Ændret ruteføring. Stor forkortelse af linje 145. Linje 155 Ny linje der betjener en del af det nedlagte 145 i myldretiderne. Derudover er der til busbestilling 2016 fremlagt et forslag til en driftsforbedring af linje 152 og 158. De nye linjeføringer på begge linjer og frekvensændringen af linje 158 vil give bedre betjening af Måløv og Novo Nordisk samt boligområdet Knastebakken/Klakkebjerg. Målet er derfor at tiltrække flere passagerer til busserne. Furesø, Egedal og Frederikssund Kommuner er positivt indstillede over for forslaget. Forslaget er vurderet til at koste Ballerup Kommune 100.000 kr. ekstra årligt. Ændringerne på linje 142, 145 og 155 blev indført i december 2014. Der er planlagt mindre ændringer på 142 og 145 til køreplanskiftet 29. marts. Langt størstedelen af linje 155 køres i Herlev Kommune, som er glade for ændringen. Movia vil løbende følge udviklingen på linje 142 og 145. Udviklingen i den kollektive trafik Figur 6 viser udviklingen i passagertal på kommunens buslinjer de seneste tre år. De største linjer er 153E, 42, 147/157 og 156. Der har overordnet været en stigning på både de kommunale og regionale linjer, hvilket særligt kan ses på linje 42 og 153E. Den store stigning i passagertallet på linje 153E skyldes til dels passageroverflytning fra linje 154E som blev nedlagt i december 2012, dels kommunens arbejde med mobilitetsindsatser i området. 8/18
Figur 6 Udvikling i antallet af daglige påstigere 2012-2014 pr. hverdag pr. linje (2014 tal fra første halvår). Kommunalt finansierede linjer. Samlet antal påstigere for Ballerup Kommune. Udvikling i den kommunale bustrafik 2012 2013 2014 2000 1800 1600 1400 1200 1000 800 600 400 200 0 42 142 143 145 147 152 153E 155* 156 157 158 159 165 216 834 *Da linje 155 er en ny linje der havde driftsstart i december 2014, er der endnu ikke tællinger på denne. Til sammenligning viser Figur 7 udviklingen i påstigertal på de regionale linjer, hvor der har været en generel stigning. Figur 7 Udvikling i antallet af daglige påstigere 2010-2014 pr. hverdag pr. linje (2014 tal fra første halvår). Regionalt finansierede linjer. Samlet antal påstigere for Ballerup Kommune. Udvikling i den regionale bustrafik 2012 2013 2014 3000 2500 2000 1500 1000 500 0 350S 400 400S 500S 9/18
Figur 8 og Figur 9 viser udgifterne til busdrift i Ballerup Kommune og antal kørte timer i kommunen. Som det fremgår af figurerne, har kommunen haft svagt stigende udgifter til busdriften, mens der har været mindre fald i antal kørte timer frem til 2014. De stigende udgifter skyldes primært udvidelse af linje 153E. Det fremgår, at Ballerup Kommune vil have stigende udgifter til busdrift som et resultat af den nye finansieringsmodel og voldgiftssagen. Antal kørte timer i kommunen er budgetteret til at falde voldsomt fra 2016. Dette er et udtryk for at ansvaret for en del linjer, heriblandt 350S, flyttes til regionen. Figur 9 viser de kommunalt finansierede bustimer i kommunen. Figur 8 Historisk udvikling i udgifterne til busdrift i Ballerup Kommune 30 Udvikling i udgifter til busdrift Mio. kr. 25 20 15 10 5 0 2010 2011 2012 2013 2014 2015* 2016* *Budget 10/18
Figur 9 Historisk udvikling i antal kørte bustimer i Ballerup Kommune 80 70 60 50 40 30 20 10 Udvikling i antal kørte timer Tusind timer 0 2010 2011 2012 2013 2014 2015* 2016* *Budget 5 Reduceret tilskudsbehov gennem besparelse Ballerup Kommune har bedt Movia anskueliggøre, hvor omfattende indgreb der er nødvendige for at kunne spare 2,8 mio. kr. i busdriften. Økonomien i indeværende notat er på overslagsniveau. Såfremt kommunen beslutter at gå videre med nogle af de skitserede tiltag, kræver det en grundig analyse for at sikre en kombination af besparelser, der påvirker kunderne mindst muligt. Der tages desuden forbehold for kontraktmæssige forpligtelser, da operatøren er garanteret et minimum driftsniveau. Tabel 1 viser en oversigt over nøgletal for de kommunale linjer der kører i Ballerup Kommune. 11/18
Tabel 1 Selvfinansieringsgrader, årligt tilskudsbehov antal årlige påstigere og tilskudsbehov pr. påstiger. Buslinjer i Ballerup Kommune. Trafikbestillingsgrundlag 2016. Selvfinansieringsgrad Tilskudsbehov i Antal årlige Tilskudsbehov pr. Linje Ballerup (kr.) påstigere påstiger (kr.) 156 57% 1.400.000 270.000 5 834* 2% 1.400.000 40.000 34 42 48% 2.100.000 1.900.000 7 142 34% 980.000 310.000 13 143 47% 1.300.000 700.000 8 145 23% 700.000 40.000 19 147 44% 1.700.000 280.000 9 152 28% 1.500.000 220.000 14 153E 27% 4.000.000 460.000 11 155 24% 160000 60.000 15 157 45% 1.700.000 300.000 8 158 26% 650.000 60.000 28 159 43% 740.000 150.000 10 165 38% 1.200.000 770.000 11 216 31% 580.000 210.000 22 *Gratis servicebus Ballerup Kommune arbejder desuden på en ny servicebus, linje 835, som vil være gratis og koste kommunen omtrent 1 mio. kr. årligt. Linje 153E Region Hovedstaden arbejder på at færdiggøre deres trafikbestilling 2016. Trafikbestillingen indeholder et forslag til tre nye regionale ruter. To af disse linjer kan aflaste linje 153E mellem Malmparken st. og Lautrupbjerg. Hvis blot det ene af disse forslag vedtages, lægges der op til, at linje 153E reduceres til at køre 20 min. drift mellem Ballerup st. Malmparken st. Lautrupbjerg Gladsaxe Trafikplads. Der findes desuden et potentiale for at linjen kan skæres ned til kun at køre Malmparken st. Lautrupbjerg Gladsaxe Trafikplads. Fordele: Linje 153E er kommunens dyreste linje og har den laveste selvfinansieringsgrad (foruden linje 834 som er gratis for borgerne). Dette skyldes, at linje 153E er en myldretidsbus, der kører med høj frekvens i myldretiden og ikke kører resten af dagen. Betjeningen vil overgå fra kommunen til regionen, og områdets betjening vil ligne den eksisterende. 12/18
Ulemper: Linje 153E kører i dag med en veludnyttet vognpark i driftstimerne. Såfremt linjen reduceres til 20 min. drift, kan der ikke umiddelbart laves en lige så veludnyttet vognplan. Besparelsen vil derfor ikke være proportionel med det antal timer der reduceres, fordi busserne vil have længere ventetider på endestationerne. Det vil betyde en dårligere driftsøkonomi med en lavere selvfinansieringsgrad og et højere tilskudsbehov pr. påstiger. Eftersom nedskæringen i linje 153E udelukkende sker i Ballerup Kommune, vil det øgede tilskudsbehov pr. påstiger betyde, at Herlev og Gladsaxe Kommuner får øgede udgifter til linje 153E. Ballerup Kommune kan ikke påvirke beslutningen omkring de regionale linjer og må afvente politisk behandling i Region Hovedstaden. Vurderet besparelse: Såfremt driften på linje 153E reduceres til 20 min. drift mellem Ballerup st. og Gladsaxe Trafikplads, vurderer Movia at Ballerup Kommune kan spare omtrent 1,8 mio. kr. årligt. I det tilfælde at ruten yderligere kan skæres ned til Malmparken st. Gladsaxe Trafikplads, opnås der en besparelse på omtrent 3 mio. kr. Linje 143 Linje 143 betjener strækningen mellem Ballerup og Brøndby Strand st. Linjen betjener næsten 700.000 påstigere årligt og har en relativ god selvfinansieringsgrad. Linjeføringen giver borgerne forbindelse til S-togs stationer og er en vigtig linje for Albertslund og Vallensbæk Kommuner. Figur 10 og Figur 11 viser det gennemsnitlige antal påstigere og afstigere samt belægningen for første halvår 2014. Som det fremgår er belægningen på omtrent 300-400 i Ballerup Kommune (Ballerup St. Storvej). Der er desuden også pæne påstigertal på stoppestederne i Ballerup Kommune. Dette tyder altså på at linjen er godt brugt af Ballerup Kommunes egne borgere. Hertil kommer at linje 143 isoleret set ikke bliver dyrere for Ballerup Kommune fremover som følge af den nye finansieringsmodel. 13/18
Figur 10 Gns. påstigere, afstigere og belægning. Hverdage første halvår 2014. 600 500 400 300 200 100 0 Ballerup st. Linje 143 Retning: Ballerup st. -Brøndby st. Nygårdsvej Grantoftecentret Hyldetoften Hedegårdscentret Storvej Tinghusbakkegård Ydergårdsvej Risby Tranehusene Roholmparken Bispehusene Damgården Kastanie Allé Fængselsvej Albertslund st. Skolestien Nørrestien Vallensbæk Torvevej Vallensbækvej Bækrenden Bygaden Lundbækvej Vejlegårdsparken Gammelgårds Allé Vallensbæk st. Vallensbæk Havnevej Sandvejen Hyttevænget Brøndbyvester Brøndby Strand st. Påstig. Afstig. Belægn. Linie og retn. Figur 11 Gns. påstigere, afstigere og belægning. Hverdage første halvår 2014. 600 500 400 300 200 100 0 Linje 143 Retning: Brøndby Strand st. - Ballerup st. Brøndby Strand st. Ulsøparken Dyringparken Vallensbæk st. Gammelgårds Allé Vejlegårdsparken Lundbækvej Bygaden Bækrenden Vallensbæk Torvevej Nørrestien Korsagergård Skolestien Albertslund st. Albertslund st. Holsbjergvej Kildegården Bispehusene Roholmparken Tranehusene Risby Påstig. Afstig. Belægn. Linie og retn. Ydergårdsvej Tinghusbakkegård Storvej Hedegårdscentret Hirsevangen Telegrafvej Lindehaven 14/18
Movia anser linje 143 for at være en vigtig linje med en sund driftsøkonomi og anbefaler at bevare serviceniveauet på linjen. Der vil blive kigget på linjen i forbindelse med bustilpasning af letbane på Ring 3. Der vil også blive gjort overvejelser omkring optimering af linje 143 i forbindelse med eventuelle analyser af linje 159, 216, 147/157 og 156. Linje 159/216 Som et resultat af den nye finansieringsmodel, stiger Ballerup Kommunes tilskudsbehov på linje 159 og 216. Linje 159 stiger fra 300.000 kr. i 2014 til ca. 700.000 kr. 2016 og linje 216 stiger fra 200.000 i 2014 til ca. 600.000 kr. 2014. Begge linjer har vigtige funktioner og tidligere undersøgelser har vist at det er svært at lave ændringer. Movia anbefaler, at Ballerup Kommune, i tæt samarbejde med Movia, Egedal Kommune og Roskilde Kommune, frem mod trafikbestilling 2017, laver en analyse af linjerne. Analysen skal afdække, hvordan linjerne benyttes og om der er besparelsesmuligheder. Movia anbefaler at lave denne analyse parallelt med en analyse af linje 147, 157 og 156, som er beskrevet nærmere i det følgende afsnit. Servicebusser Servicebus linje 834 er budgetteret til at koste Ballerup Kommune 1,4 mio. kr. i 2016. Der er desuden afsat 2 mio. kr. til at køre et forsøg med en servicebus i Måløv. Begge servicebusser er gratis for borgerne, og har derfor dyre driftsomkostninger for kommunen. I forbindelse med at reducere tilskudsbehovet, kan Ballerup Kommune vælge at afkræve betaling i servicebusserne. Såfremt linje 834 beholder det nuværende passagerniveau, vil det give billetindtægter på omtrent 250.000 kr. på denne linje alene. Opnår den nye servicebus i Måløv et lignende passagertal, vil de to tilsammen altså kunne inddrive billetindtægter for omtrent 500.000 kr. Der vil være en del brugere af servicebusserne, der i dag har et pensionistkort eller periodekort. Det betyder at disse borgere ikke vil betale mere for kollektiv transport, end den ydelse de allerede betaler herigennem. Derimod vil det betyde at Ballerup Kommune vil få del i billetindtægterne fra kortene. Disse borgere vil altså ikke mærke en forskel, selvom der bliver indført betaling på servicebusserne, men Ballerup Kommune vil få en øget indtægt. Konklusion på reduceret tilskudsbehov gennem besparelse Ballerup Kommune har et velfungerende og gennemtænkt busnet. Det helt store besparelsespotentiale findes i linje 153E, som afhænger af regionens beslutning. Der bør også laves en analyse af, om der kan findes besparelser gennem optimering af linje 159 og 216. Derudover vil brugerbetaling på servicebusserne reducere tilskudsbehovet. 15/18
Såfremt Ballerup Kommune ønsker at dække de 2,8 mio. kr., som Ballerup Kommune skal betale mere til kollektiv transport årligt, på anden vis, vurderer Movia at det vil blive nødvendigt at reducere hele det generelle serviceniveau i kommunen. For at synliggøre hvor omfattende tiltag der skal laves for at spare 2,8 mio. kr. i busdriften, gives her et eksempel på nedlæggelse af buslinjer. Dette skal ses som en synliggørelse. Såfremt Ballerup Kommune ønsker at nedlægge buslinjer, skal tiltaget gennemarbejdes for at sikre at det vil ske til mindst gene for borgerne. En besparelse på 2,8 mio. kr. vil ca. svare til at kommunen nedlægger servicebus 834, kommuneintern linje 145 og ikke vedtager den nye servicebus i Måløv. Hermed vil kommunen spare ca. 3 mio. kr. Eftersom kommunens øvrige linjer vil miste en del passagerer der kombinerer deres rejse, er det rimeligt at antage at disse linjer vil tabe billetindtægter for omtrent 200.000 kr. Movia anbefaler ikke at reducere serviceniveauet på busdrift i kommunen. Derimod kan der arbejdes med tiltag for at tiltrække flere passagerer til busserne, så billetindtægterne vil stige. 6 Reduceret tilskudsbehov ved at tiltrække flere passagerer Et øget antal passagerer vil alt andet lige medføre en reduktion i tilskudsbehovet. De følgende afsnit beskriver metoder til at arbejde mod et øget passager grundlag. Forbedret bybusnet på linje 147/157 og 156 Movia anser at der er gode muligheder i at undersøge nærmere, hvorvidt linje 147/157 og 156 kan udvides for at tiltrække flere passagerer. Linjerne har i dag 20 min. drift i myldretidstimerne og kan derfor udvides til at have 20 min. drift hele dagen uden at skulle indkøbe en ekstra bus. Den udvidede service kan derfor tilbydes inden for en overskuelig økonomisk ramme. Ballerup Kommune har planer om byudvikling og boligudbygning. En opgradering af bybusserne kan derfor være med til at fremtidssikre busnettet i Ballerup. Opgraderingen kan også ses som en forberedelse til at etablere et A-busnet i kommunen på længere sigt. Såfremt der arbejdes mod et fremtidigt A-bus koncept, er det vigtigt at der ikke er varianter på linjerne og at afgangene så vidt muligt har faste minuttal hele dagen. Den nuværende linjeføring af linje 147/157 og 156 kan ses i Figur 12. Linje 147 og 157 er ringlinjer med ens linjeføring, hvor 147 kører mod uret og linje 157 kører med uret. 16/18
Figur 12 Nuværende linjeføring af linje 147, 157 og 156 Såfremt Ballerup Kommune ønsker at arbejde videre med dette forslag, skal det ske i tæt samarbejde med Egedal Kommune. Analysen skal ske parallelt med at der kigges på om der kan laves reduceringer på linje 159 og 216. Det vil i den forbindelse være interessant at undersøge om linjeføringen af 147, 157 og 156 kan ændres. Fremkommelighedstiltag Jo hurtigere busserne kommer frem, jo færre køreplantimer skal der til og ydermere vil kortere rejsetid betyde flere passagerer. Dermed vil busserne i højere grad kunne opsluge den stigende trængsel på vejnettet. Ballerup Kommune har allerede igangsat fremkommelighedsprojekter i forbindelse en ny signalstrategi, Fremkommelighed der batter og fremkommelighedsindsatser i Lautrupgård området. Det er målet at arbejdet omkring fremkommelighed skal sikre en højere grad af pålidelighed i forhold til at overholde køreplanen. Dette medfører alt andet lige flere passagerer og er derigennem med til at skabe en bedre driftsøkonomi. Fortsat arbejde omkring fremkommelighed vil være med til at skabe et pålideligt kollektivt net og trofaste kunder. 17/18
Forbedret trafikinformation Opmærksomhed omkring de muligheder man har for at benytte det kollektive trafiktilbud er en vigtig del af, at det bliver benyttet. Det kan strække sig fra deciderede kampagner til mindre tiltag. Herunder opsætning af nye, eller udnyttelse af allerede eksisterende infoskærme. En del af skærmen udnyttes til at vise næste busafgang fra nærmeste stoppested, således at de som benytter faciliteterne kender den næste aktuelle afgang. Ballerup Kommune har allerede opsat infoskærme i borgerservice, på biblioteker og i jobcenteret. Indsatsen kan så vidt muligt udvides til at omfatte eksempelvis sportshaller, arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner for derigennem at tiltrække flere passagerer og sikre en bedre driftsøkonomi. Mobilitetskampagner Mobilitetskampagner er ligeledes et middel til at få flere kunder i den kollektive transport. Begrebet dækker over alt fra opmærksomhedsskabende initiativer omkring de eksisterende muligheder, til at gå i dialog med de lokale brugere om at tilpasse ventefaciliteter, adgangsveje, afgangstider m.v. bedst muligt efter behovet. Ballerup Kommune har gennem Formal M projektet etableret et mobilitetsnetværk som nogle af virksomhederne i Lautrupgård hvor der er arbejdet med grøn transport. Indsatsen betød blandt andet 7% flere passagerer i busserne. Dette arbejde bør vedligeholdes og videreudbygges i samarbejde med erhvervsnetværket. 18/18