Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 3. semester - modul 5 Hold ss2012va, ss2012vea & ss2013seb Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014
INDHOLDSFORTEGNELSE MODUL 5 TVÆRPROFESSIONEL VIRKSOMHED... 1 INDHOLD... 2 KLINISKE/PRAKTISKE ELEMENTER... 2 LÆRINGSUDBYTTE... 3 MODULETS TILRETTELÆGGELSE... 4 KRITERIER FOR PROJEKTET... 5 ANBEFALET LITTERATUR FORÅR 2014... 6
MODUL 5 TVÆRPROFESSIONEL VIRKSOMHED INDLEDNING Modulbeskrivelsen er udarbejdet med reference til rapporten: Udvikling af fælles modul på tværs af de sundhedsfaglige professionsuddannelser. CVU-RK. Sundhedsfagligt udvalg. Maj 2007, og de gældende studieordninger for Ernæring og Sundhed og Sygeplejerskeuddannelsen. Modulet sætter fokus på sundhedsprofessionernes forskellige bidrag til at fremme kvalitet, kontinuitet og tværfagligt samarbejde med henblik på at kvalificere helhedsindsatsen overfor brugerne af sundhedssektoren og indenfor sundhedsrelaterede opgaver i samfundet i øvrigt. FORMÅL Formålet med modulet er, at de studerende opnår kompetencer til at kunne indgå i tværfagligt samarbejde inden for sundhedsområdet, herunder at deres monofaglige identitet og deres identitet som sundhedsprofessionel styrkes. FORUDSÆTNINGER For at kunne gennemføre modulet skal den studerende have gennemført uddannelsens 4 forudgående moduler og have opnået: Viden om: grundlæggende kommunikationsteorier egen kernefaglighed og fagetiske retningslinjer Færdigheder. Den studerende skal kunne: identificere og formidle grundlæggende sundhedsfaglige problemstillinger i relation til egen professionen vælge relevant videnskabelig tilgang i forhold til en given problemstilling under vejledning søge og anvende litteratur og andet materiale i relation til egen profession Kompetencer. Den studerende skal kunne: indgå i et studiemæssigt samarbejde 1
INDHOLD KERNEFAGLIGHED 6 ECTS Professionernes ansvars- og kompetenceområder Kerne og tværfaglighed KOMMUNIKATION I TVÆRPROFESSIONEL VIRKSOMHED 3 ECTS Sundhedsformidling Sundhedspædagogik Sundhedsinformatik SUNDHEDSVÆSENETS ORGANISERING OG FUNKTION 3 ECTS Sundhedsvæsenets opbygning, organisering og placering i samfundet, sundhedsøkonomi og sundhedspolitik Retslige aspekter i sundhedsvæsenet herunder patientens/borgerens/brugerens retssikkerhed Metoder samt nationale og internationale strategier til kvalitetsudvikling og dokumentation ANVENDT VIDENSKABSTEORI 3 ECTS Menneskesyn Sundhedsbegreber og sundhedsopfattelser Grundlæggende etik i relation til tværfagligt samarbejde samt etiske spørgsmål, dilemmaer, værdier og holdninger Metoder til forskning og uvikling KLINISKE/PRAKTISKE ELEMENTER Ud af modulets 15 ECTS skal der indgå kliniske/praktiske elementer svarende til 3 ECTS. Den kliniske/praktiske forankring kan anskues bredt, den kan således både sikres i samarbejde med faste kliniske uddannelsessteder og andre relevante områder indenfor sundhedssektorerne. De kliniske/praktiske elementer kan indfries i forbindelse med indsamling af empirisk materiale til udarbejdelse af projektet. De studerende er ansvarlige for at selv at udvælge et relevant klinisk/praktisk felt. Dette godkendes af vejleder, hvorefter de studerende indgår aftale med det pågældende område om samarbejdet. 2
LÆRINGSUDBYTTE Viden om: eget og andre sundhedsprofessioners virksomhedsområder, metoder, begreber og redskaber, samt den viden og de hovedantagelser, som ligger til grund for professionsudøvelsen, herunder forskellige menneskesyn og sundhedsbegreber og deres betydning i professionsudøvelsen. Kommunikation, sundhedsinformatik, sundhedsformidling og sundhedspædagogik i relation til patienten/borgeren/brugeren og det tværfaglige samarbejde. Kommunikations- og informationsteknologi som redskab til dokumentation og kvalitetsudvikling og sikring af sundhedsydelserne. Sundhedsvæsenets opbygning, organisering og placering i samfundet samt de etiske, juridiske, politiske og økonomiske rammer, der ligger til grund herfor. Begreber, teorier og metoder til løsning af tværfaglige problemstillinger. Sociale, kulturelle og institutionelle faktorers betydning for sundhedsfremmende, -bevarende og forebyggende tiltag i et nationalt og et internationalt perspektiv. Færdigheder. De studerende skal kunne: søge og anvende relevant mono- og tværfaglig litteratur og andet materiale i forbindelse med sundhedsfaglige problemstillinger. indsamle relevant empirisk materiale i relation til en valgt tværprofessionel problemstilling. vurdere teorier og metoders relevans til bearbejdning af en valgt tværprofessionel problemstilling. formidle tværprofessionelle problemstillinger. Kompetencer. Den studerende skal have kompetence til: at indgå i tværprofessionelt samarbejde om helhedsorienterede sundhedsydelser på baggrund af anerkendelse af egen og andre professions ansvar og kompetencer. at kunne identificere, analysere og perspektivere tværprofessionelle problemstillinger. at komme med forslag til udvikling af kvaliteten af de tværprofessionelle sundhedsydelser i samarbejde med andre sundhedsprofessionelle. 3
MODULETS TILRETTELÆGGELSE Modulet gennemføres i UCSJ, Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse. Det beskrevne læringsudbytte er styrende for tilrettelæggelsen af modulet. Det tilrettelægges således, at der kan opnås en vekselvirkning mellem mono- og tværprofessionelle refleksioner. Arbejdsformen er forelæsning, selvstudium, gruppearbejde, klyngeseminar, kliniske studiebesøg m.m. IT inddrages som arbejdsredskab. Der udarbejdes et gruppeprojekt omhandlende tværprofessionelt samarbejde i forbindelse med en udvalgt klinisk orienteret problemstilling. Bearbejdningen af problemstillingen skal berøre såvel det tværprofessionelle samarbejde som samarbejdet med borgere/brugere/patienter og inkludere empirisk materiale. Projektforløbet munder ud i et skriftligt produkt, der danner afsæt for den individuelle mundtlige prøve. Inden den individuelle mundtlige eksamination, formidler grupperne deres arbejde for de øvrige studerende ved et formidlingsseminar. I projektforløbet er der således fokus på proces, produkt og formidling, jf. bedømmelseskriterierne. Der tilbydes gruppe-vejledning i forbindelse med udarbejdelse af projektet. BEDØMMELSE Den studerendes læringsudbytte evalueres ved modulets afslutning med en intern prøve (jf. Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser (gældende)). Bedømmelsen er individuel og sker efter 7-trinsskalaen med beståelseskarakteren 02 (jf. Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse (gældende)). Ved bedømmelse under karakteren 02 kan den studerende genindstille sig til prøven (jf. Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser (gældende)). PRØVEFORUDSÆTNINGER Der skal afleveres et skriftligt produkt, som omfatter to elementer: 1. Gruppens projekt, som indeholder både et monofagligt og et tværfagligt perspektiv på det valgte tema. 2. Individuelle refleksioner over det mono- og tværfaglige faglige udbytte af deltagelse i projektforløbet, samt over egen rolle i gruppeprocessen (max. 1 side) Det er de enkelte gruppers ansvar, at dette afleveres rettidig. Efter afleveringen af det skriftlige produkt skal den studerende endvidere deltage i præsentation af egens gruppes projekt. Hvis disse prøveforudsætninger ikke indfries frameldes den studerende automatisk eksamen. 4
KRITERIER FOR PROJEKTET INDHOLD Identifikation af en sundhedsfaglig problemstilling med relevans for modulets fokus Metodiske overvejelser vedr. belysning af det valgte problem, herunder søgehistorie Empirisk materiale og udviklings- og forskningsbaseret viden, herunder begrundelse for valget Analyse af hvordan forskellige sundhedsprofessionelle kernekompetencer kan komplementere hinanden if. den valgte problemstilling, herunder eksempelvis betydningen af kommunikations- og informationsteknologi Konklusion Projektets omfang må maksimalt være på 36.000 anslag svarende til 15 tekstsider eksklusive referenceliste og bilag Projektet baseres på relevant litteratur Projektet udarbejdes i overensstemmelse med angivne tekniske retningslinjer, samt juridiske og etiske retningslinjer for studerendes brug af personfølsomme data i uddannelsen Projekt / obligatorisk opgave: Rienecher, L, Jørgensen, PS, Skov, S (2012): Den gode opgave. Samfundslitteratur, 4. udgave. 382 sider. FORMIDLING AF PROJEKTET Projektet formidles på et seminar, hvor hver gruppe tildeles 20 minutter til formidling af eget projekt og efterfølgende diskussion. Grupperne opponerer på hinandens opgaver. Formålet med dette er, at de studerende kan opnå erfaring med at formidle resultatet af projektarbejdet i et større forum samt med indbyrdes videndeling. INDIVIDUEL PRØVE Ved afleveringen af projektet gives der kollektiv vejledning til den mundtlige prøve. Prøven varer 20 minutter pr. studerende. Den studerende disponerer over de første 5 minutter, hvor relevante mono- og tværfaglige perspektiver uddybes inden for mindst ét af nedennævnte områder: sundhedsvæsnets opbygning og funktion etiske dilemmaer i forbindelse med det tværfaglige samarbejde 5
tværprofessionel kommunikation kvalitetsudvikling af de tværfaglige sundhedsydelser Derefter eksamineres den studerende i 10 minutter, hvorefter selve bedømmelsen finder sted. Tidsforbruget til dette er 5 minutter. Gruppens vejleder er eksaminator. BEDØMMELSESKRITERIER Ved den individuelle prøve skal den studerende med afsæt i projektet uddybe den valgte problemstilling med et oplæg i relation til modulets læringsudbytte og således demonstrere viden om begreber, teorier og metoder i relation til den valgte problemstilling samt evne til at anvende dem på en relevant måde. OMPRØVE Hvis prøven ikke bestås fastsættes en dato for omprøve. FRAMELDING Framelding til prøven skal ske senest 1 uge før eksaminationsdagen. KLAGEMULIGHED M.M. Klage over eksamen indgives i henhold til sidste nye bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser. ANBEFALET LITTERATUR FORÅR 2014 KERNEFAGLIGHED og tværprofessionelt samarbejde Tværfaglig virksomhed / at være sundhedsprofessionel: Hansen, SJ (2010): Professioner, de professionelle og deres opgaver. I: Hansen, Steen Juul (red.), Professionelle i velfærdsstaten. Hans Reitzels Forlag, Kap. 3 side 70-107. 38 sider Lauvås, K, Lauvås, P (2006): Tværfagligt samarbejde. Perspektiv og strategi. Klim, 2. udgave, Kap. 1,2,3,4,5 og 7. 138 sider Ansvar og kompetence, jura: Vejledning om Sygeplejefaglige optegnelser. Vejledning nr. 9019 af 15/01/2013. Kan downloades på www.sst.dk Bekendtgørelse af lov om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler (gældende) Bekendtgørelse af sundhedsloven (gældende). Bekendtgørelse af lov om social service (gældende). Bekendtgørelse af lov om utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet mv. (gældende) 6
Herudover vil der blive henvist til bekendtgørelser og etiske regelsæt for andre sundhedsprofessioner, ligesom der vil blive refereret til relevant litteratur, lovstof og etiske regelsæt (f.eks. www.retsinfo.dk): Bekendtgørelse af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed. Menneskesyn og etik: Andersen, S (2009): Forebyggelse og etik. I:Kamper Jørgensen, Finn et al. (red), Forebyggende sundhedsarbejde. Munksgaard, 5. udgave, side 265-269. 4 sider. Birkler, J (2003): Mennesket som krop og bevidsthed. I: Birkler, J, Filosofi og sygepleje. Etik og menneskesyn i faglig praksis. Munksgaard, side 126-141. 16 sider. Anvendt videnskabsteori (herunder metoder til forskning og udvikling): Elverdam, B, Jensen, JM (2012): Et kritisk og refleksivt perspektiv på videnskabelige tekster. I: Simovska, V & Jensen, J M (red.), Sundhedspædagogik i sundhedsfremme. Gads Forlag, Kap. 15 s. 247-263. 16 sider Simovska, V, Carlsson, M (2012): Evidensbaseret praksis: Dilemmaer og udfordringer. I: Simovska, V & Jensen, J M (red.), Sundhedspædagogik i sundhedsfremme. Gads Forlag, Kap. 17 s. 281-295. 15 sider. KOMMUNIKATION I TVÆRPROFESSIONEL VIRKSOMHED Sundhedspædagogik: Bygbjerg, I (2009): Sundhedstilstanden globalt og i ulandene. I:Kamper Jørgensen, Finn et al. (red), Forebyggende sundhedsarbejde. Munksgaard, 5. udgave, side 431-435. 4 sider. Diderichsen, F (2009): Social ulighed i sundhed årsager, analyser og indsats. I: Kamper Jørgensen, Finn et al. (red), Forebyggende sundhedsarbejde. Munksgaard 5. Udgave, side 249-256. 7 sider Gabrielsen, TS, Zagal, RM (2009): Sundhedspædagogiske overvejelser. I: Sundhedspædagogik for praktikere. Munksgaard, side 33-52. 10 sider Otto, L (2009): Sundhed i praksis. I: Glasdam, Stinne (red.), Folkesundhed i et kritisk perspektiv. Nyt nordisk forlag Arnold Busck, side 31-53. 22 sider Scocozza, L (2009): Folkesundhed eller moralsk oprustning? I: Glasdam, Stinne (red.), Folkesundhed i et kritisk perspektiv. Nyt nordisk forlag Arnold Busck, side 54-66. 12 sider Simovska, V (2012): Hvad er sundhed? I: Simovska, V & Jensen, J M (red.), Sundhedspædagogik i sundhedsfremme. Gads Forlag, Kap. 2 s. 33-50. 18 sider 7
Formidling: Hald, M (2008): Præsentation og formidling. Academia, Kap 6 side 61-75. 14 sider Sundhedsinformatik: Dragsted, L (2011): Udviklingsprocessen, samarbejde, implementering af it-systemer og itsikkerhed. I: Erdmann, L W (red.), Sundhedsinformatik i klinisk praksis. Gads Forlag, 1. udgave, side 101-108. 8 sider Erdmann, LW(2011): It som værktøj i det danske sundhedsvæsen. I: Erdmann, L W (red.), Sundhedsinformatik i klinisk praksis. Gads Forlag, 1. udgave, side 11-20. 10 sider Gøeg, KR et al. (2011): Kliniske informationssystemer. I: Erdmann, L W(red.), Sundhedsinformatik i klinisk praksis. Gads Forlag, 1. udgave, side 21-39. 19 sider Hulbæk, L (2011): Telemedicin og e-kommunikation. I: Erdmann, L W (red.), Sundhedsinformatik i klinisk praksis. Gads Forlag, 1. udgave, side 73-84. 11 sider. Juhl, LB (2011): Retlig regulering og sundhedsinformatik. I: Erdmann, Lone Withen (red.), Sundhedsinformatik i klinisk praksis. Gads Forlag, side 129-144. 16 sider. Madsen, I, Nielsen, HP (2011): It-systemer til støtte for kvalitetsudvikling. I: Erdmann, L W (red.), Sundhedsinformatik i klinisk praksis. Gads Forlag, 1. udgave, side 41-49. 9 sider Regeringen/kl/danske regioner (august 2011): Den digitale vej til fremtidens velfærd - Den fælles offentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015, Kap 4 og 5. S 24 28. Kan læses på www.digst.dk/digitaliseringsstrategi/den-faellesoffentlig- (4 sider) SUNDHEDSVÆSNETS OPBYGNING OG ORGANISATION Sundhedsvæsenets organisation, visioner og strategier: - Sundhedsvæsnets opbygning, organisation og placering i samfundet, sundhedsøkonomi og sundhedspolitik, herunder sundhedsvæsnets visioner og strategier - Retslige aspekter i sundhedsvæsnet, herunder patienterne/borgerens/brugernes retssikkerhed - Metoder samt nationale og internationale strategier til kvalitetsudvikling og dokumentation Dansk sygeplejeråd og Danske Regioner: Sammenhængende patient forløb et udviklingsfelt. Kan læses på www.regioner.dk og www.dsr.dk (8 sider) søg Sammenhængende patient forløb på nettet. Den danske kvalitetsmodel (www.ikas.dk/), s. 2-24, s. 32-55, s. 46-52, s. 153, s. 201-209. 8
Kamper-Jørgensen, F, Almind, G (2009): Sundhedsvæsnets opbygning og funktion. I: Kamper Jørgensen, Finn et al. (red), Forebyggende sundhedsarbejde. Munksgaard, 5. udgave, side 143-153. 10 sider. Mainz, J, Andersen, Y(2007): Kvalitetsudvikling. I: Egerod, Ingrid (red.), Dokumentation og kvalitetsudvikling. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 2. udgave, Kap.12 side 154-172. 18 sider. Velfærdsstat / -værdier: Jensen, C (2010): Velfærdsstaten og de professionelle. I: Hansen, Steen Juul (red.), Professionelle i velfærdsstaten. Hans Reitzels Forlag, Kap. 1 side 13-37. 25 sider. Borgeren i et sociokulturelt perspektiv: Henriksen, LS (2006): Stigmatisering, marginalisering og afvigelse sociologisk set. I: Niklasson, Grit (red.), Samfund og kultur i sundhedsarbejde. Bogforlaget Frydenlund, Kap.4 side 129 149. 20 sider. Mogensen, H, Oberländer, L (2006): Antropologiske perspektiver på kultur. I: Niklasson, Grit (red.), Samfund og kultur i sundhedsarbejde. Bogforlaget Frydenlund, Kap.7 side 199-123. 24 sider. 9