KVINDERS OPLEVELSE AF AT LEVE MED ANGINA PECTORIS OG SMÅKARSYGDOM I HVERDAGEN. Adjunkt, cand.cur. Jane Lange Dalsgaard

Relaterede dokumenter
En litteraturbaseret klinisk vejledning

fra sundhedsteknologisk modeord til praktisk hjælpeværktøj til gavn for den enkelte patient

- Kom og bliv klogere på Hjerteforeningens forskning. v. Professor, overlæge Gunnar H. Gislason Forskningschef i Hjerteforeningen

REGISTRERINGSVEJLEDNING

Jane Lange Dalsgaard

Vejledning om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme

Forskningsprojekter støttet af Hjerteforeningen

Hvordan undersøger man patientinddragelse

ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse

Lotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus

Diagnostisk pakkeforløb for alvorlig sygdom

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering

Eksistentielle udfordringer hos patienter med kronisk, livstruende eller uhelbredelig sygdom og deres pårørende

Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen. Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus

Sygepleje og rehabilitering til patienter med hjerteklapsygdomme

REGISTRERINGSVEJLEDNING

Foreløbige resultater og erfaringer med anvendelse af telehomecare til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Oktober 2011

Hjertepatienters behov for psykosocial støtte i rehabiliteringen. med særligt fokus på angst og depression

Angst og depression - hvordan kan vi screene? Henriette Knold Rossau, cand. scient. san. publ. Pia Munkehøj, cand. mag. psych.

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor

Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom

Den palliative KOL-patients behov

Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS).

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

En værdig død - hvad er det?

Behandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris.

Præsentation og svar på spørgsmål om Familie- og pårørendepakken. LKT-Palliation, marts Henrik Larsen

REGISTRERINGSVEJLEDNING

Resume af forløbsprogram for depression

Patienter indlagt akut med blodprop i hjertet

ICPC, IT og kvalitetsudvikling i almen praksis

Frede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet.

Koncept for forløbsplaner

Introduktion til øvelse

Hvad sker der, når vi spørger patienterne? - Et patientperspektiv på PRO i klinisk praksis

R A N D I Ø S T E R G A A R D L A U R S E N J U L I E T H E R E S E G R Ø N H O L T

} Prævalens. } Depression under graviditet. } Behandlingsmuligheder

Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig?

Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom

DET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN. - status og aktiviteter i 2016 set fra et KL-perspektiv

Tværsektorielt samarbejde i relation til KOL

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

Formaliseret samarbejdsaftale. mellem. Hjertemedicinsk afdeling B, OUH Odense Universitetshospital og Hjertemedicinsk afdeling, Haderslev Sygehus

Belastning hos kvinder i det kirurgiske forløb for brystkræft

Notat til FU om den månedlige overholdelse af standardforløbstider, August 2015

Ensomhed og hjertesygdom

FORLØBSBESKRIVELSE FOR PATIENTER MED AKUT LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (PROLAPSFORLØB)

Kvaliteten i behandlingen af skizofreni i perioden januar 2011 december 2011

CT af hjertet. Iskæmisk hjertesygdom (IHS) Risikofaktorer. Atherosklerose

Overvågning af udredning og udvalgte. hjerteområdet

Vejledning til sundhedspersonale vedrørende mundtlig information til patienten i forbindelse med skriftligt samtykke ved omfattende genetisk analyse

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d

Status på ventetid på hjerteundersøgelse og behandling i Danmark hvordan går det efter indførelse af hjertepakkerne

Dagens Program Mandag den 4. april 2016

Ulighed i sundhed. Overdødelighed blandt psykisk syge sammenlignet med normal befolkningen

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Thomas Borgå KURSER EFTERÅR 2016 HELT NYE KURSER FOR 2. HALVÅR Styrk dine kompetencer. Akupunktur TFT Massage Zoneterapi Helsekost

Introduktion til ICPC og datafangst

Nationale kliniske retningslinjer

Ulighed i hospitalsbehandling efter hjertestop i Danmark

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse

Dansk register for Akut Koronart Syndrom

Høring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS)

1. udgave. 1. oplag Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179

Velkommen til årets 5. marts møde. Frede Olesen

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Hvem kan få bevilget et fleksjob?

Undersøgelse af fortsættelse af fysisk aktivitet efter endt genoptræning

Udvalg for Sammenhængende Patientforløb

12. april kl /delt oplæg med Region Syddanmark

ustabile hjertekramper og/eller

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Center of Excellence Silkeborg

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Projektoversigt. Forskningsenheden for Almen Praksis Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Bartholins Allé Århus C

Indholdet i den næste halve time

Præhospital forskning i Danmark det er nu vi skal rykke ud!

HÆMATOLOGISK AFDELING R

Livet med en ICD. - En undersøgelse af en gruppe menneskers møde i ICD cafeen.

Min mand synes også det har været godt.

Helbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort?

Diagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis

Overvågning af udredning og udvalgte behandlingsforløb på hjerteområdet

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.

Fase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes?

Overvågning af udredning og udvalgte. hjerteområdet

Patient-rapporterede outcomes ved udskrivelsen blandt patienter med IHD

En helhjertet indsats HJERTEFORENINGENS ANBEFALINGER

Selv-rapporteret helbred ved udskrivelsen blandt patienter med iskæmisk hjertesygdom

Den Tværsektorielle Grundaftale

Prognosen for patienter med hukommelses klager. Frans Boch Waldorff Praktiserende læge, professor, ph.d. 11. Maj 2015

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Sygepleje til patienter med småkarsygdomme - kvinder med ondt i hjertet

BETYDNINGEN AF ADHD FOR DANSKE BØRN OG UNGES LIVSFORLØB

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011

Hvordan kan PRO-data skabe værdi? - Et patient- og sygeplejerske perspektiv på PRO-data i daglig klinisk praksis

Fra sygefravær til produktivt nærvær. Vi har beredskabet der hjælper virksomheden med at reducere længerevarende sygefravær

Transkript:

KVINDERS OPLEVELSE AF AT LEVE MED ANGINA PECTORIS OG SMÅKARSYGDOM I HVERDAGEN Adjunkt, cand.cur. Jane Lange Dalsgaard

INTRODUKTION Klinisk erfaring hvordan har patienterne det efter udskrivelse, har de stadig lige ondt? Litteraturgennemgang Nedsat livskvalitet, vedvarende symptomer, hyppige genindlæggelser, nedsat arbejdsevne og aktivitetsniveau, depression, angst, risiko for hjertesygdom og tidlig død dårlig prognose Forekommer dobbelt så hyppigt hos kvinder Mangler viden fra et patientperspektiv INTRODUKTION - METODE - RESULTATER - DISKUSSION

Cardiac syndrome X, Småkarsygdom, Brystsmerter uden obstruktiv koronarsygdom, Spasme angina, Variant angina, Microvascular angina (MVA), Non-obstructive coronary artery disease, Nonspecific chest pain (NSCD) in patients with normal coronary anatomy, Atypical chest pain, Chest pain with normal coronary anatomy, Recurrent chest pain in the absence of coronary artery disease, Non-cardiac chest pain, Suspected myocardial ischemia in women, Stable microvascular angina, Prinzmetal angina, Coronary Microvascular dysfunction (CMD), Diffuse non-obstructive Coronary Artery Disease, Coronary microvascular dysfunction also known as Syndrome X, Microvascular angina also known as Cardiac syndrome X, Angina pectoris and microvascular disease, Unexplained chest pain, Stable primary microvascular angina, Coronary microvascular dysfunction, mfl. INTRODUKTION - METODE RESULTATER - DISKUSSION

FORMÅL At lade kvinderne, med egne ord, fortælle om hvordan de oplever at leve med angina pectoris og småkarsygdom i hverdagen ved at spørge ind til deres levede erfaringer før-, under- og efter udredning/diagnose Blive klogere på hvorfor de udvikler den dårlige prognose med henblik på at kvindernes livskvalitet og livssituation forbedres INTRODUKTION - METODE - RESULTATER - DISKUSSION

METODE Individuelle interviews med 10 voksne kvinder i deres eget hjem (på nær én) Inklusion: Brystsmerter 1-3 år, obstruktiv koronarsygdom udelukket ved KAG i kardiologisk afdeling, ingen konkurrerende hjertesygdom, inkluderet i et eksisterende nationalt medicinsk forskningsprojekt Transskription og (igangværende) analyse (ReflectiveLifeworldResearch) INTRODUKTION - METODE RESULTATER - DISKUSSION

FORELØBIGE RESULTATER INTRODUKTION - METODE RESULTATER - DISKUSSION

AT FØLE SIG USIKKER I SIKRE HÆNDER Kvinderne føler sig i gode og sikre hænder blandt sundhedspersonalet. De føler sig taget alvorligt og anerkendt på deres symptomer Jeg følte mig usikker på om det var noget med hjertet. Det var ikke så rart og jo, jeg var da lidt bange. Men jeg følte mig i gode hænder. Lægerne havde helt styr på hvilke undersøgelser jeg skulle igennem INTRODUKTION - METODE RESULTATER - DISKUSSION/PERSPEKTIV

AT MANGLE INFORMATION UDEN NOGEN AT SPØRGE Samtlige kvinder problematiserer at de ikke modtager opfølgende information post diagnostisk og føler sig fuldstændig overladt til sig selv. Fordi de jo stadig har lige ondt Jeg har set mange forskellige læger, og de siger alle sammen noget forskelligt. Men ingen af dem kan fortælle mig, hvor jeg kan få nogle reelle svar på mine spørgsmål INTRODUKTION - METODE - RESULTATER - DISKUSSION

AGENDA FOR EGEN SYDOM Når lægernes fokus og opmærksomhed mod udredning og behandling er afsluttet, melder usikkerheden hos kvinderne sig. Hvad skal de nu stille op - de har jo stadig lige ondt. Kvinderne forsøger derfor at finde egnede mestringsstrategier med henblik på, i det mindste, at gøre noget Det bliver flovt i længden at henvende sig til sin egen læge. Fordi hans undersøgelser af mig jo gentagne gange viser at der ikke er noget galt. Selvom jeg jo føler at der er. Det gør mig usikker. Så nu spørger jeg ikke længere. Jeg forsøger selv at løse det. Fx ved at sidde helt stille når det gør ondt, det plejer at hjælpe INTRODUKTION - METODE RESULTATER - DISKUSSION

AT BLIVE KRÆNKET PÅ EGEN SELVFORSTÅELSE Under udredning føler kvinderne sig forstået og taget alvorlig af sundhedspersonalet. Fordi symptomerne sættes i relation til mulig alvorlig hjertesygdom. Efter endt udredning og diagnostik oplever kvinderne at der stilles spørgsmålstegn ved deres symptomer, hvorfor de føler sig krænket på egen selvforståelse for de har jo stadig lige ondt Jeg føler ikke at de (sundhedspersonalet) tror på mig længere. De siger at de ikke kan forstå at det gør så ondt, som jeg siger. Når nu de ikke kan finde noget derinde Jeg oplevede at lægen grinede af mig. Det er ikke ok! INTRODUKTION - METODE RESULTATER - DISKUSSION

DISKUSSION I det øjeblik hvor patienterne ser ud til at have allermest brug for os, mister vi blikket for dem trods det at de stadig har lige ondt Implikationer for klinisk praksis og videre forskning: Fokus på en overset patientgruppe Etablere et ensartet rehabiliteringstilbud med henblik på at forbedre kvindernes livskvalitet og livssituation INTRODUKTION - METODE FORELØBIGE RESULTATER DISKUSSION