Virksomhedsplan Egebækskolen 2011 1
FAKTAOPLYSNINGER OM EGEBÆKSKOLEN Oplysninger Daglig ledelse: Leder: Tine Theker Stryhn Tel. 4596 9000 e-mail tts@rudersdal.dk Afdelingsleder skole: Hanne Bindseil Møller Tel. 4596 9019 e-mail habi@rudersdal.dk Afdelingsleder døgn: Michael Hass Tel. 4596 9011 e-mail miha@rudersdal.dk Kontakt: Leder: Tine Theker Stryhn Tlf. 4596 9000 e-mail tts@rudersdal.dk Egebækvej 80 2850 Nærum Personale: 12 Pædagoger 13 Lærer 1 Administrativmedarbejder 1 Køkkenmedarbejder 1 Pedel 2 Husassistenter 2 Socialrådgivere 3 Psykologer Organisatorisk placering: Børn og Unge-afdelingen i Rudersdal Kommune Chef: Dorte Fjeldsted 2
PRÆSENTATION OG PROFIL Leder Afdelingsleder skolen Afdelingsleder døgn Servicefunktioner : Adm. personale Køkkenpersonale Pedelfunktion Tværfagligt behandlingsteam Psykolog Socialrådgiver Indskolingskoordinator Mellemtrinskoordinator Udskolingskoordinator Lærkehuset Pædagogisk personale Husassistent Birkehuset Pædagogisk personale Husassistent Indskolingen Lærere og pædagogisk personale Mellemtrinnet Lærere og pædagogisk personale Udskolingen Lærere og pædagogisk personale Ledelse og organisation har sin helt egen disciplin på linje med den pædagogiske og psykologiske del i en dialektisk og systemisk sammenhæng, hvor ramme og hovedopgave kræver en tydelig organiseret ledelse og styring af organisationen, hvor alle ansatte opfatter sig som en del af helheden. Denne filosofi falder i tråd med Rudersdals Kommunes ledelsesprofil om fremsynet ledelse, der beskriver udviklingen af det store fællesskab (kommunen) såvel som det lille fællesskab (Egebækskolen) og dets gensidige afhængighed. 3
Egebækskolen er beliggende i et naturskønt område med god udenomsplads og egen skov. Nærmiljøet består blandt andet af boligbebyggelse, Rundforbi Stadion, Nærum Ungdomsklub og Nærum Butikstorv. Egebækskolen indeholder i forhold til lovgrundlag to selvstændige institutioner; døgnafdeling og skole; samlet til én organisation. Egebækskolens vision er, at ethvert barn, der har tilbud på Egebækskolen, får en ny chance til at mestre eget liv. Egebækskolens mission er, at tilbyde et behandlingstilbud, der kan rumme, støtte og udvikle det enkelte barn med præcis de udviklingsudfordringer og potentialer, det enkelte barn har. Egebækskolens målgruppe er normalt begavede børn, diagnostisk set med forstyrrelser inden for tilknytning og adfærd. Adfærdsmæssigt udmønter børnenes vanskeligheder sig i relationsmæssige vanskeligheder samt en ofte udad reagerende og asocial adfærd. Døgnafdelingen er normeret til 16 børn, der bor i 2 selvstændigt beliggende huse, Lærkehuset og Birkehuset, med 8 børn i hver. Aktuelt er der indskrevet 15 børn. Der er lukket 2 pladser ned på grund af skimmelsvamp i begge huse. Børnene er i alderen 6-15 år af begge køn. Kønsfordelingen er 2 piger og 13 drenge. 9 børn kommer fra Rudersdal Kommune, og 6 fra andre kommuner. Egebækskolen har til opgave at sikre implementering af Rudersdals Kommunes kendetegn og børnepolitik, således at de afspejler sig i organisations kulturen og er synlige og operative i Egebækskolens virksomhedsplan. Egebækskolen arbejder på inklusionstankegangen på døgnet. Personalet på Egebækskolen gennemgår en certificeret uddannelse i relations- og ressourceorienteret pædagogik (ICDP). Hensigten er at udbygge kompetencerne hos de omsorgspersoner, der omgiver barnet, og lære dem at fokusere på barnets positive sider. Den pædagogiske tilgang går fremover i retning af systemisk og narrativ teori og metode. Egebækskolen ønsker at åbne sig mod skoler og fritidstilbud i området og give grundlag for at børnene kan skabe venskaber udenfor Egebækskolen. Børnene skal føle sig inkluderet, hvilket vi er meget bevidste om. Det er et mål, at alle døgnbørn får en fritidsaktivitet udenfor skolen og de unge hjælpes til jobsøgning til fritidsjob. Der sigtes mod et langt tættere samarbejde med familierne og nye børn og forældre skal fremover indgå i familieforløb med henblik på udvikling og forandringer i familierne. Børnene involveres via møder i behandlingsplaner og kontrakter. 2010 har været et meget turbulent år for Egebækskolen først og fremmest fordi vi stod overfor en stor økonomisk udfordring i forhold til at indhente et underskud på kr. 3,5 million. Det betød, at der skulle omorganiseres, tilpasses og fokuseres i organisationen. Da lønningerne udgør 90 % af budgettet, måtte vi afskedige 10 medarbejdere i maj 2010, hvilket selvfølgeligt gav en del uro og usikkerhed i medarbejdergruppen og mange af medarbejderne er stadig præget af det. Derudover er der opsagt en del dyre kontrakter og der har været et konstant fokus på økonomien, hvilket betyder, at vi har reduceret et underskud på kr. -3,5 mio. til et underskud på kr. -676.194,-. 4
. Vi har i det forgangne år også været meget optaget af, hvordan vi kunne styrke og udvikle en fælles kultur. Vi har iværksat følgende tiltag: Etablering af nye team Afholdelse af fælles personaledage med overnatning for både skole og døgn Fælles personalemøder med faglige eksterne eksperter God dialog til MED møder Tæt samarbejde med tillidsmændene I 2010 var opdraget fra Rudersdal Kommune, at pædagogerne skulle arbejde efter egen overenskomst, hvilket skulle frigive flere børnetimer. Da der ikke kunne opnås enighed om en lokalaftale, skulle pædagogerne følge gældende aftale for skolepædagoger. Egebækskolen kom alligevel med forbedringsforslag i forhold til aftalen. Men efter sommerferien blev aftalen alligevel taget op igen og BUPL og ledelsen har siden været i forhandlinger, uden at nå til en ny/anden fælles forståelse, hvilket også har præget arbejdsmiljøet og fokus på kerneydelsen. Pædagogerne skal fremover arbejde efter den ordinære overenskomst, hvilket betyder at alt skal optælles. I 2010 valgte vi at nedlægge døgnklasserne og integrere døgnbørnene i de øvrige klasser, så de går sammen med børn på deres egen alder og på samme klassetrin. 1 barn går i en normalskole og 2 nye er på vej. Vi har haft en del udskrivninger/indslusninger til folkeskolerne, hvilket også er et af vores succes kriterier. Vi har i 2010 valgt at etablere en selvstændig SFO, for at leve op til de standarder der er defineret for SFO/klub. Dvs. at vi har 3 værksteder i gang hver uge, og de bliver løbende evalueret og ændret. Den nye struktur giver børnene mulighed for et større netværk og at børnene lærer flere voksne at kende, hvilket er en fordel, når børnene skal skifte gruppe pga. alder eller fagligt standpunkt. 5
MÅL OG HANDLEPLANER 2011 Mål 1: Den pædagogiske tilgang går fremover i retning af systemisk og narrativ teori og metode. Handleplan: Januar 2011 starter døgnpersonalet på ekstern uddannelse. Mål 2: Personalet på Egebækskolen gennemgår en certificeret uddannelse i relations- og ressourceorienteret pædagogik (ICDP). Hensigten er at udbygge kompetencerne hos de omsorgspersoner, der omgiver barnet og lære dem at fokusere på barnets positive sider. Handleplan: På døgn har 3 medarbejdere afsluttet ICDP 1 2 medarbejdere er på uddannelsen pt. I skolen har 20 lærer og pædagoger afsluttet ICDP1 og 7 pædagoger og lærer har afsluttet IDCP 2 Der arbejdes på at få de øvrige medarbejdere på ICDP 1 i 2012. Mål 3: Forældregrupper. På Egebækskolens døgnafdeling har vi erfaring med, at flere af vores forældre har behov for et sted, hvor de sammen med andre forældre kan udveksle følelser og erfaringer omkring at have et barn/ung anbragt. Selvom forældrene kan få hjælp af de professionelle, er det ofte andre forældre, der er bedst til at forstå de følelser, man kan føle sig fyldt af, når der er vanskeligheder i familien. Ofte får forældrene også råd og vejledning om praktiske ting f. eks. i forhold til kommunen, familie, skole o.l. 6
Handleplan: Gruppen er sammensat af forældre fra begge huse. Der tages hensyn til evt. skilsmisseforældre, bekendte o.l. Det betyder, at der kan være flere sideløbende grupper. Gruppen mødes hver anden måned af tre timers varighed, hvor man begynder med fælles spisning. Næste gruppe forventes at starte op i marts 2011. Forældre, som ønsker at være en del af gruppen, forpligter sig til at deltage et år ad gangen. Det er, for at skabe de bedst mulige betingelser for kontinuitet og tryghed i gruppen. Der er tavshedspligt i forhold til de ting, der tales om i gruppen. Socialrådgiver og afdelingsleder for døgn er tovholder for planlægning og afholdelse af møderne. Mål 4: Forældrearrangementer. Handleplan: Der afholdes fælles temaaften 2 4 gange om året. Temaerne for arrangementerne planlægges efter ønsker fra forældrene. Der kan både være tale om oplæg af en ansat eller ekstern oplægsholder. Arrangementerne begynder altid med fællesspisning, hvor børnene/de unge spiser sammen med deres forældre. Socialrådgiver er tovholder for planlægning og afholdelse af forældrearrangementer. Mål 5: Forældresamarbejde på Egebækskolen. Formålet med familiesamarbejdet på Egebækskolen er først og fremmest, at forældrene fortsat oplever sig selv som en vigtig del af barnet/den unges hverdag. Vi anser forældrene som betydningsfulde i forhold til barnet/den unges udvikling. Vores forståelse af barnets/den unges adfærd og kontakten mellem Egebækskolen og hjemmet er medvirkende til at skabe en rød tråd gennem anbringelsesforløbet/skoleforløbet for både barnet/den unge og deres familier. 7
Vi har erfaring med, at forældrenes samarbejde og accept af skolegang/anbringelsen har stor betydning for barnets udvikling og trivsel under deres tid på Egebækskolen, samt at det medvirker til at skabe sammenhæng og kontinuitet i barnets/den unges liv. Vi er interesseret i forældrenes iagttagelser, overvejelser og forståelse af barnet. Det hjælper os til at forstå og hjælpe barnet/den unge. Vi ved, at det kan være svært for forældrene, at andre voksne i en periode spiller en stor rolle i barnets liv. Det er derfor vigtigt for os at aftale, hvilke opgaver forældrene har og hvilke, der er Egebækskolens. Forældresamarbejdet giver ligeledes mulighed for, at forældre og pårørende får kendskab til og betydelig indsigt i deres barns/unges dagligdag, behandlingsbehov, udvikling og trivsel. Handleplan: Familiesamarbejdet foregår ved samarbejde mellem døgnet/skolen og hjemmet omkring opgaver/aftaler, der har betydning for barnets dagligdag, samt udveksling af oplevelser med barnet og sparring i forhold til barnets trivsel. Samarbejdet kan ligeledes ske med andre betydningsfulde voksne i barnets/den unges netværk. På døgn afholdes møde med familien en måned efter barnet/den unge er flyttet ind, hvor den første tid evalueres og forventninger til fremtidig samarbejde afstemmes. Der afholdes statusmøde tre måneder efter indflytning, herefter 2 gange årligt med forældre og kommune. Her udveksles gensidig information om barnets udvikling og trivsel. Inden hvert møde udarbejdes der statusrapport. Familiesamarbejdet varetages primært af kontaktpædagog, socialrådgiver og afdelingsleder for døgn. I skolen afholdes samarbejdsmøder og skole-hjemsamtaler 2 gang om året, med deltagelse af kontaktperson, behandler, forældre, barn og evt. sagsbehandler. Hjemmeweekender. Mål 6: Nogle børn/unge er hjemme hos deres familier i weekender og ferier, mens andre får besøg på Egebækskolen. Forældre, søskende eller pårørende, der kommer for at besøge deres barn på Egebækskolen, kan opholde sig i vores forældreværelse. Der er mulighed for overnatning, madlavning og forskellige former for aktiviteter. Egebækskolen er, efter aftale med familien, behjælpelig med mad og forslag til aktiviteter. 8
Handleplan: Socialrådgiver er tovholder i forhold til planlægning af hjemmeweekender og besøg på Egebækskolen. Mål 7: Folkeskolens afsluttende afgangsprøver. I udskolingen er målet at fastholde de unge i skolesystemet med henblik på at tage folkeskolens afsluttende afgangsprøver i så mange fag som muligt. Handleplan: Eleverne tilbydes samme antal lektioner og fag som i andre folkeskoler. Undervisningsdifferentiering og læringsstile er centrale i tilrettelæggelse og udførelse af undervisningen. 9
ØKONOMI 2010 Budget Forbrug Resultat Døgn 13.009.493 12.785.765 223.728 Skolen inkl. SFO 19.176.741 20.076.663-899.922 TOTAL 32.186.234 32.862.428-676.194 NØGLETAL Normering/belægning Egebækskolen Døgn har 16 døgnpladser. Belægningsstatistik for 2010: Rudersdal Ballerup Egedal Gladsaxe Ishøj Lyngby- Taarbæk Rødovre Tårnby Belægnin gsprocent Januar 7 1 1 1 1 1 1 1 100,00 Februar 7 1 1 1 1 1 1 1 100,00 Marts 8 1 1 1 1 1 1 1 91,94 April 8 1 1 1 1 1 1 1 93,75 Maj 8 1 1 1 1 1 1 1 93,75 Juni 8 1 1 1 1 1 1 1 93,75 Juli 8 1 1 1 1 1 1 1 93,75 August 8 1 1 1 1 1 1 1 93,75 September 8 1 1 1 1 1 1 1 93,75 Oktober 8 1 1 1 1 1 1 0 100,00 November 8 1 1 1 1 1 1 0 100,00 December 9 1 1 1 1 1 1 0 100,00 10
Gennemsnitlig belægningsprocent døgn i 2008 108,72 Gennemsnitlig belægningsprocent døgn i 2009 89,93 Gennemsnitlig belægningsprocent døgn i 2010 96,20 Egebækskolen har 72 pladser i skolen. Belægningsstatistik for 2010: Rudersdal Ballerup Hvidovre Egedal Gladsaxe Gribskov Ishøj Rødovre Lyngby- Taarbæk København Tårnby Belægnings procent 2010 50 1 1 1 1 1 1 1 0,42 0,42 0,75 90,93 Gennemsnitlig belægningsprocent skole i 2008 94,54 Gennemsnitlig belægningsprocent skole i 2009 94,39 Gennemsnitlig belægningsprocent skole i 2010 90,93 11
EVALUERING AF MÅL OG RESULTATER FRA 2010 Egebækskolen er fortsat ny i sin organisering; én døgninstitution og én skole, der er sammenlagt af 3 mindre skoler. Der er derfor tale om flere kulturer, som skal finde sammen i én fælles kultur. Dette kræver en bevidst og professionel tilgang, hvor det fortsat er nødvendigt med megen styring på alle niveauer. Vi opfatter virksomhedsplanen som en kontrakt mellem institution, kommune og bestyrelse, men også som en kontrakt mellem os i ledergruppen og som pejlemærke for medarbejderne. Organisationen er 1½ år gammel og Virksomhedsplan 2010 er på grund af pludseligt lederskift skrevet af lederen. Planen er, at medarbejderne fremover inddrages og at de er med til at udforme de nye mål for Virksomhedsplan 2011. Der vil være mål, indsatsområder og handleplaner for følgende områder i 2010. Mål 1: At minimere underskuddet, så resultatet bliver et mindre underskud i 2010. Handleplan: Opskriv taksten til niveau med sammenlignelige behandlingsinstitutioner. Ved takstændring fordres en stigning på cirka kr. 490,- pr. plads pr. døgn (ved 16 pladser i 360 døgn årligt) for at udligne underskuddet og få en fremtidig sund økonomi på døgndelen. Udviklingen i budget for Døgn for perioden 2005 til 2010: Døgn+adm. 2004 16.785.684 2005 15.881.641 2006 13.562.913 2007 15.196.000 2008 14.207.852 2009 11.387.000 2010 13.009.493 Korr. budget (ekskl. skole) Der har været tale om, at nedsætte taksten på skoledelen, det vil jeg ikke anbefale. Den gennemsnitlige udgift på tilsvarende skoler er kr. 600,- på landsplan og her er familiedelen ikke knyttet så tæt på. Hvis man vælger at nedsætte taksten på skolen, må niveauet revurderes. 12
2011 Døgn Skole I alt Takst Egebækskolen 2.998 kr. 834 kr. 3.627 kr. Døgntakst Kokkedal 3.480 kr. - (3.480 kr.) Døgntakst Stutgården 3.600 kr. 705 kr. 4.305 kr. Døgntakst Munkerup 4.479 kr. 917 kr. 5.396 kr. Evaluering: Tiltag Ikke nedjustering på taksten på skoledelen. Reduktion fra to til én leder, ved at lave en enstrenget ledelse. Tiltag Reduktionen vil ikke være fuldstændig, da der vil være udgifter til flere mellemledere og én leder. Herudover er der et efterslæb fra de ledere, der ikke er på Egebækskolen mere. Vi valgte også at reducere en administrativ medarbejder, vi skal dog på sigt have styrket administrationen. Mulighed for indtægtsdækket virksomhed. Tiltag Når der om- og udbygges i Lærk og Birk, de 2 døgnafdelinger, vil der være mulighed for et ekstra værelse, hvilket muliggør overbelægning i perioder, så belægningsprocenten ikke bliver så svær at styre. Ressourcer til support i folkeskolerne er ikke afsat i budgettet, så det kan være en mulighed for, at skolerne betaler for denne ydelse. Efterværn/hjemgivelse kan udløse behov for familiebehandling/støtte, som heller ikke er en del af kerneydelsen. Vi fik desværre ikke godkendt vores forslag om et ekstra værelse i forbindelse med ombygningen. Der bliver fra 2011 sat pris på vores supportopgaver, så vi får en indtægt fra PPR. Vi arbejder forsat på familiearbejde i forbindelse med efterværn/hjemgivelser. 13
Vikar I 2009 har der været en udgift til vikarbureau på kr. 2,6 mio., hvilket er en udgift, der ikke kommer igen. I 2010 var der ingen udgifter til vikar på skoledelen. Tiltag Der er afsat timer i års normen til vikartimer. På døgn, er der forsat vikarer, men pædagogerne skal som udgangspunkt dække for hinanden. Stram styring og hovedsaglig intern vikardækning. Udgiften anslås til ca. 900.000 kr. Driftsaftaler kommunen har indgået. Det har ikke været en fordel med driftsaftaler med park og indenfor rengøringen. På de grønne områder har Egebækskolen betalt kr. 358.000,- i 2009 og praktisk talt intet fået for pengene. Rengøringen har på intet tidspunkt været tilfredsstillende. Tiltag Vi kunne selv for disse penge have ansatte, der udførte deres arbejde og som vi havde ledelsesretten over, måske kunne vi endda gøre det billigere. Stram opfølgning på, hvad vi får for pengene og ingen ekstraregning. Aftalen udløber i 2010, der forhandles om tilbagebetaling af en del af midlerne. Der er indgået et tæt samarbejde med Park, om ude arealerne og med Drift i forhold til rengøringen. Så indsatsen er forbedret, men der er forsat brug for opmærksomhed. 14
Mål 2: Fokus på fravær. Handleplan: I 2009 var der fravær svarende til 9,5 fuldtidsstillinger. I 2009 var det samlede fravær for skole og døgn på 8,87 %. Tiltag Der er indledt og aftalt fraværssamtaler efter Rudersdal Kommunes fraværspolitik. Målet er 15 % mindre fravær i 2010, hvorfor der arbejdes med øget trivsel. Fraværet diskuteres løbende i MED-udvalget. Evaluering: Der har været afholdt mange fraværssamtaler det i 2010 I 2010 havde skolen og døgn et samlet fravær på 4,31 %. Fraværet er således faldet med 51,4 % fra 2009 til 2010. Hvilket vi synes, er en stor succes, set i sammenhæng med de udfordringer og sygemeldinger vi fik i forbindelse med opsigelserne. Mål 3: Organisationsdiagram / Ændring af skolestruktur. Handleplan: Tiltag Vi vil fra skoleåret 2010/11 arbejde med en ny struktur, hvor vi nedlægger døgnklasserne og integrerer alle børn på de klassetrin, de hører til og ud fra hvilke kompetencer de har, det faglige niveau og alder. Vi vil i den forbindelse oprette en ny klasse på mellemtrinnet, da det er der, vi har særlig stor søgning og yderligere opdele udskolingstrinnet, Skovhuset, i forhold til de problematikker, de unge står overfor. Vi vil opslå 3 stillinger som koordinatorer for hhv. indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen. 15
Evaluering: Det har været en stor succes at nedlægge døgnklasserne, hvilket både forældre og børn har givet udtryk for. Børnene har fået et større netværk og bliver udfordret alderssvarende og fagligt. Pga. omstrukturering og tilpasninger i organisationen, valgte vi ikke at opslå koordinatorfunktionen, men i stedet at opslå dem internt som en akkord. Det har været en udfordring for teamkoordinatorerne at finde deres plads og funktion i grupperne, og vi vil evaluere inden næste års planlægning Mål 4: Fysiske rammer. Handleplan: Tiltag Etablering af ny parkeringsplads. Skolen har et akut parkeringsproblem og det koster kr. 120.000,- om året at have jernplader liggende til midlertidig parkering. Fremlæggelse i udvalg af udarbejdet projekt vedrørende om- og udbygning af Lærkehuset og Birkehuset (døgnafdelingerne). Plan for og ansøgning om badefaciliteter til 72 børn - kan evt. løses ved at fjerne grus i ikke udnyttet del af kælderen. Det er aftalt med Dorte Fjeldsted, at hun går videre med ovenstående. 16
Evaluering: Etablering af parkeringsplads og renovering af skolegård blev påbegyndt i december 2010. På grund af hård vinter er den stadig under opførelse. Da der blev fundet skimmelsvampsporer i hhv. Birkehuset og Lærkehuset, står vi nu overfor en større renovering af begge huse. Kommunelægen og Embedslægen har været inddraget fra start og 2 værelser er forseglet og anvendes ikke til bolig i øjeblikket. Renoveringen forventes påbegyndt i marts 2011 og færdig i løbet af et halvt år. For at børnene på døgnafdelingerne skal blive påvirket mindst muligt af renoveringen, flyttes udskolingen i pavilloner. Døgnbørnene kan blive boende indtil et nyt hus er færdigt og skal derved kun flytte en gang. I samme tidsrum etableres bade- og omklædningsfaciliteter i kælderen i tidligere depot rum. Fredskoven som var misligholdt, er fældet og der er plantet ny skov, som er indhegnet de første år. Efterskrift. Det har været et fantastisk spændende, udfordrende og arbejdsomt år for både medarbejdere og ledelse. Der har været mange ændringer, tilpasninger og forandringer i spil. Det er der nogen, der synes det har været sjovt og spændende og andre, der har fundet det opslidende og uforudsigeligt. Men jeg synes, at alle har gjort sig stor umage, og jeg er glad for at arbejde sammen med så mange engagerede og fagligt dygtigt mennesker. Tak for 2010, jeg glæder mig til det fremtidige samarbejde og til forsat udvikling af Egebækskolen. Med venlig hilsen Tine Theker Stryhn Leder på Egebækskolen 17