LEMVIG KOMMUNE, ØKONOMI OG HR Kommunal medfinansiering Af aldersdifferentierede sundhedsudgifter for Lemvig Kommune 04-10-2018 Ved: Nikolaj Kristian Wagner Andersen Analysen beskriver baggrunden for samt de seneste ændringer vedrørende kommunernes inddragelse i finansieringen af sundhedsvæsenet den aldersdifferentierede kommunale medfinansiering (KMF). Der er i analysen foretaget en vurdering af ændringernes isolerede økonomiske konsekvenser for Lemvig Kommune i 2018, på baggrund af prognose fra Region Midtjylland (Juni 2018). Der er anvendt data fra esundheds KØS (senest opdateret den 5. sep. 2018).
Indholdsfortegnelse _ 1 Indledning... 2 2 Konklusion... 2 3 Mekanismerne i kommunal medfinansiering... 3 3.1 Baggrund og udvikling... 3 3.1.1 Aldersdifferentieret medfinansiering... 3 3.1.2 Efterregulering sker til kommunerne regionsvist... 4 3.1.3 En opkrævning af KMF per indlæggelse... 5 3.1.4 Nyt takstsystem... 5 3.2 De økonomiske principper og sammenhænge i kommunal medfinansiering... 6 4 Nøgletal... 8 4.1 Aldersfordeling... 9 4.2 Udgifter fordelt efter aldersgrupper.... 10 4.3 Fordeling somatik, psykiatri og sygesikring... 11 4.3.1 Somatik... 12 4.3.2 Psykiatri... 16 4.3.3 Sygesikring... 17 4.3.4 Samlet KMF... 18 4.4 Samlet for nøgletallene... 18 5 Den samlede økonomi... 19 5.1 Resultatet i 2017 for Lemvig Kommune... 19 5.2 Forventet resultat for Lemvig Kommune i 2018... 20 Oktober 2018 Side 1 af 20
1 Indledning Kommunernes inddragelse i finansieringen af sundhedsvæsenet via den kommunale medfinansiering (KMF), har været genstand for løbende justeringer. Senest er aldersdifferentieret medfinansiering blevet indført samt justering af regionernes indtægtslofter i 2018, regionsvis efterregulering fra 2016, og én opkrævning af KMF pr. indlæggelse fra 2017. Indeværende analyse beskriver ændringerne i finansieringsformen for kommunal finansiering i 2017. Fra 2018 illustreres konsekvenserne med en række beregninger af forventede resultater for regnskab 2018. 2 Konklusion KMF over landsgennemsnit Lav KMF i Psykiatri og sygesikring Høj KMF Somatik især drevet af 3-64 årige 65-79 årige stor påvirkning på KMF 80+ ligger lavt på KMF Potentiale for 0-2 årige men lav økonomisk betydning Negativ effekt af aldersdifferentieret KMF Usikkerhed om øvrige Justeringer Analysen viser at Lemvig Kommune i 2017 har en samlet KMF pr. borger, som er placeret 0,3 % over hele landets udgiftsniveau pr. borger. Lemvig Kommune er placeret lavt i niveauet for KMF pr. borger indenfor psykiatrien og den almene praksissektor (sygesikring). Dette opvejes af et udgiftsniveau pr. borger for somatik, som ligger over hele landet. Analysen peger på, at dette især skyldes den store aldersgruppe: de 3-64 årige. Denne gruppe har en KMF pr. borger, som ligger over både regions- og landsgennemsnittet. Gruppen udgør 73,4 % af den samlede befolkning og er derfor stor nok til at den samlede KMF for alle aldersgrupper ligger over både regions og landsgennemsnittet i 2017. Enhedsprisen (KMF) for denne gruppe falder fra 2018 og frem. De 65-79 årige er interessante, fordi gruppen som den næststørste udgør 18,7 procent. KMF pr. 65-79 årige ligger i 2017 4 % over regionsgennemsnittet og 6 % over landsgennemsnittet for KMF pr. borger. Gruppen er især vigtig fordi enhedsprisen bliver højere for denne gruppe fremadrettet. De 80+ ligger henholdsvis 14- og 24,5 % under regions- og landsgennemsnit udgifter til somatik pr. boger. Enhedsprisen for denne gruppe stiger væsentlig i 2018. Set i lyset af gruppens forbrugsmønster i 2017 forventes stigningen i enhedsprisen ikke at påvirke den samlede KMF for Lemvig Kommune i 2018 og frem. Samtidigt peger analysen på, at der kan være et potentiale for forbedring blandt de 0-2 årige. For denne gruppe ligger især genindlæggelsen højt i Lemvig Kommune. Økonomisk vurderes de 0-2-årige borgere dog at have lille betydning for de samlede udgifter til kommunal medfinansiering i kommunen grundet gruppens størrelse. Analysen indikerer, at indførelsen af aldersdifferentiering i KMF systemet, vil have en samlet negativ økonomisk betydning for Lemvig Kommune for udgifter og indtægter, tilknyttet aktivitetsåret 2018, på ca. 0,6 mio.kr. Det er vanskeligt at forudsige hvad de øvrige justeringer af modellen betyder for den fremtidige økonomi, men alt andet lige peger analysen på, at ændringerne er en økonomisk ulempe her og nu. Den største udfordring i forhold til at forudsige konsekvenserne er, at økonomien ikke alene afgøres af egen kommunes aktivitet. Det samlede resultat for Lemvig Kommune afhænger hvert år af egen kommunes aktivitet, aktivitetsloftet for regionen, bloktilskuddets udmøntning og endelig den samlede aktivitet for kommunerne i regionen. Oktober 2018 Side 2 af 20
3 Mekanismerne i kommunal medfinansiering Nedenfor redegøres for de justeringer, som er sket for den kommunale medfinansiering i perioden 2016-2018. Disse ændringer kan have stor betydning for udgifterne, finansieringen og de overordnede økonomiske principper på området. 3.1 Baggrund og udvikling Kommunerne blev med kommunalreformen i 2007, inddraget i finansieringen af sundhedsvæsenet via den kommunale medfinansiering. Formålet var, at give kommunerne incitamenter til at føre forebyggende indsatser og politikker, som derigennem reducerer borgernes kontakt til sygehusvæsenet samt ydelser i praksissektoren. Med virkning fra 2012 blev der indført et loft over den regionale indtægt fra kommunal medfinansiering. Al aktivitet, som en region leverer udover aktivitetsloftet, fører således ikke til øget indtægt fra kommunal medfinansiering. Det overskydende eller manglende beløb opsamles af Staten og sendes tilbage til kommunerne, før 2016 på landsplan, men fra år 2016 regionsvist. I 2015 blev den kommunale medfinansiering evalueret blandt andet på baggrund af 15 kommuners erfaringer med ordningen. Evalueringen ligger til grund for de indførte justeringer af ordningen. Justeringerne ligger i direkte forlængelse af de ønsker til forbedringer, som især kommunerne har påpeget i evalueringen. Der blev efterfølgende aftalt følgende justeringer af den kommunale medfinansiering: - Aldersdifferentieret medfinansiering fra år 2018 - Regionsvise efterreguleringer til kommunerne indført i 2016 (effekt fra 2017) - En opkrævning af KMF pr. indlæggelse fra 2017 Herudover gør udviklingen i sundhedsvæsenet at takstsystemet ændres: - Indførelse af nyt takstsystem fra 2018 3.1.1 Aldersdifferentieret medfinansiering Aldersdifferentieret medfinansiering bevirker, at småbørn og ældre borgere fremadrettet vægtes tungere i afregningen end aldersgruppen 3-64 år. Baggrunden er en forudsætning om, at småbørn og ældre i højere grad forventes at være i kontakt med kommunen end de 3-64 årige. Eksempelvis gennem sundheds- eller ældreplejen. Kommunerne forventes derfor, at have et bedre afsæt til at kunne påvirke netop disse gruppers generelle sundhed. Dette formodes at skabe større incitament hos kommunerne til at forebygge indlæggelser og genindlæggelser samt påvirke det generelle træk på sundhedsydelser. Oktober 2018 Side 3 af 20
Figur 1 Illustration af forskellene i den tidligere model og den nye differentierede ordning - De 0-2 årige har den kommunale sundhedspleje tæt kontakt til. Sundhedsplejen kan dermed medvirke til, at barnet får en sund start på livet med det mål, at forebygge indlæggelser i de tidlige år. - De 3-64 årige har et relativt lavt forbrug af regionale sundhedsydelser samtidigt med, at kommunens direkte mulighed for at påvirke deres forbrug er relativt begrænset. For denne målgruppe er det primære fokus på den brede borgerrettede forebyggelsesindsats. - På ældreområdet har kommunerne især via hjemmeplejen kontakt til en forholdsvis stor andel af de yngre ældre dvs. de 65-79 årige. Kontakten gør, at medarbejderne i hjemmeplejen gennem en tidlig indsats, kan forebygge funktionstab eller sygdom som for eksempel lungebetændelse eller urinvejsinfektion. Dermed kan kommunerne medvirke til, at forebygge en akut sygehusindlæggelse. - Den højeste grad af medfinansiering, bliver afregnet for borgere over 80 år. Det er den aldersgruppe, som kommunerne har størst kontakt til og som har det højeste forbrug af regionale sundhedsydelser. 3.1.2 Efterregulering sker til kommunerne regionsvist For at skabe større budgetsikkerhed (samlet for kommunerne i regionen) blev tilbagebetalingen til kommunerne af KMF ud over aktivitetsloftet i slut 2016, målrettet kommunerne i de regioner, hvor der er afvigelser i det regionale loft. Før 2017 blev det opgjort på nationalt niveau. Dermed vil lofterne fremadrettet fungere som udgiftslofter for kommunerne under ét inden for samme region. Hvis aktiviteten samlet for alle kommunerne i Region Midtjylland overstiger aktivitetsloftet, tilbagebetales pengene dermed til kommunerne efter befolkningsandelen 1 indenfor den region, hvor overbetalingen finder sted. Hvis kommunernes samlede aktivitet derimod ikke kommer op på aktivitetsloftet for Region Midtjylland, opkræves betaling op til loftet for KMF til kommunerne i Region Midtjylland efter befolkningsandelen. Det vil sige, at der enten kan være en positiv eller en negativ efterregulering i forhold til 1 Konkret opgøres antallet af alle borgere i Region Midtjylland og Lemvig Kommune, og derefter hvor stor en andel Lemvig Kommune udgør af Region Midtjyllands befolkning. Oktober 2018 Side 4 af 20
aktiviteten. Efterreguleringen sker senest 1. juli året efter årsafslutningen. Eksempelvis skal Lemvig Kommune betale godt 1,8 mio. kr. i efterregulering i 2018, baseret på aktiviteten i 2017 jf. Figur 17 2. 3.1.3 En opkrævning af KMF pr. indlæggelse Det har hidtil været et problem, at der blev opkrævet medfinansiering på ny, når patienter er blevet overført fra ét sygehus til et andet. I den nye model bliver der ikke afregnet ekstra finansiering, når patienter overflyttes. Det vil sige at der inden for samme region kun kan opkræves finansiering én gang pr. indlæggelse, uanset hvor mange sygehuse man er indlagt på i løbet af en indlæggelse. 3.1.4 Nyt takstsystem Aktiviteten for kommunerne afregnes på baggrund af en grupperingslogik, hvor patienter grupperes i et overskueligt antal klinisk meningsfulde grupper i forhold til diagnose og økonomi. Dette kaldes DRG. DRG er en forkortelse for diagnoserelaterede grupper og er et redskab som bruges til at beregne gennemsnitomkostninger for indlæggelser på landets sygehuse. I 2018 fjernes skelnen mellem indlæggelse og ambulant behandling og i stedet beregnes en takst for det samlede behandlingsforløb, som kan bestå af både indlæggelse og ambulante besøg. Genindlæggelse indenfor 12 timer er også med i det samlede forløb for patienten. Figur 2: Grupperingsenheder Den nye model for DRG-gruppering indføres i 2018, samtidigt med den beskrevne aldersdifferentierede takstmodel. Det er ikke muligt at vurdere konsekvensen på nuværende tidspunkt, men det vurderes at have økonomiske konsekvenser, da hele den bagvedliggende logik for afregningssystemet ændres. 2 Ændringen vil gavne de kommuner, som er beliggende i regioner, hvor der er sket en merbetaling udover regionsloftet. Region Midtjyllands prognose for juni står til at ligge 183,8 mio.kr. under loftet for KMF Oktober 2018 Side 5 af 20
3.2 De økonomiske principper og sammenhænge i kommunal medfinansiering For at forklare kompleksiteten i økonomien omkring kommunal medfinansiering og udfordringerne i at beregne og forudse økonomien for den enkelte kommune, vil dette afsnit overordnet beskrive de økonomiske principper og sammenhænge på området. Regionernes sundhedsudgifter finansieres af 3 hovedstrømme: (1) Et generelt tilskud fra Staten (2) Et aktivitetsafhængigt tilskud fra Staten (3) Et aktivitetsafhængigt (aldersdifferentieret) bidrag fra kommunerne. Den kommunale medfinansiering (KMF) udgør en væsentlig del af både den kommunale og den regionale økonomi. Den kommunale medfinansiering af aktiviteten i Region Midtjylland udgør i 2018 et beløb på 4,5 mia. kr. hvilket udgør 16,9 % af regionens samlede finansiering af sundhedsområdet. Bloktilskuddet og den statslige aktivitetspulje udgør den resterende del af regionernes finansiering på hhv. ca. 80-82 - og 1-2 %. Figur 3: Finansiering af sundhedsvæsenet 2018 Figur 3 viser finansieringen af sundhedsvæsenet og hvordan pengene flyttes mellem sektorer. Fra 2017 indføres et loft over regionernes andel af den kommunale medfinansiering. Det nye loft angives med den stiplede pil. Bloktilskuddet fordeles til både kommuner og regioner af Staten. Kommunerne anvender deres andel af bloktilskuddet til at medfinansiere regionernes udgifter. Økonomiforhandlingerne med regionerne angiver de samlede forventninger på landsplan til aktivitetsbestemt kommunal medfinansiering. Det er således her regionernes aktivitetslofter fastsættes. Siden 1999 fastsættes niveauet på baggrund af en forventning om en aktivitetsstigning. Fra 2018 fritages sygehuse dog fra dette produktivitetskrav på 2 % inden for den samme økonomiske ramme. Oktober 2018 Side 6 af 20
Figur 4 illustrerer de overordnede principper for de økonomiske sammenhænge. Økonomiaftalen mellem Regeringen og Danske Regioner for 2019 aftales omkring juni 2018. Herefter kan aktivitetsloftet for Region Midtjylland beregnes. Figur 4: De økonomiske sammenhænge med eksemplet budget 2019 Det regionsvise aktivitetsloft for aktivitetsbestemt medfinansiering, tager udgangspunkt i aktiviteten to år tidligere. I 2016 udgjorde aktiviteten for Region Midtjylland eksempelvis 20,61 % af den samlede aktivitet i Danmark. Derfor fastsættes regionsniveauet for Region Midtjylland til at være 20,61 % af det fastsatte samlede aktivitetsniveau på 22.083 mio. kr. For Region Midtjylland udgør det fastsatte loft 4.552 mio. kr. i 2018. Udgiften til kommunal medfinansiering i Lemvig Kommune afgøres ikke alene af egen aktivitet og træk på sundhedsvæsenet, hvilket illustreres i Figur 5. Udgiften hænger også sammen med den samlede aktivitet for kommunerne i Region Midtjylland, da der sker en efterregulering i forhold til den samlede aktivitet for regionen. Efterreguleringen sker året efter, at den samlede udgift er gjort op. Oktober 2018 Side 7 af 20
Figur 5: Kausalsammenhænge for udgiften i Lemvig Kommune Aktiviteten i 2018 for Lemvig Kommune Udgiften i 2018 for Lemvig Kommune Aktiviteten samlet i 2018 for alle kommuner i Region Midtjylland Efterreguleringen i 2018 Det betyder, at kommuner som aktivitetsmæssigt er placeret lavt, kan ende med at få en økonomisk gevinst, hvis aktiviteten samlet for hele regionen er over aktivitetsloftet. Omvendt kan kommunen blive straffet dobbelt hvis de har en høj aktivitet, men kommunerne ikke samlet når aktivitetsloftet for regionen. Det betyder, at for at kunne beregne det samlede udgiftsniveau, skal følgende tre forhold være kendte: - Aktiviteten for Lemvig Kommune - Aktiviteten for samtlige kommuners aktivitet i Region Midtjylland - Bloktilskuddet på landsplan heraf kan beregnes bloktilskuddet for Lemvig Kommune og aktivitetsloftet for Region Midtjylland (og dermed efterreguleringen) Dette vil blive analyseret nærmere under afsnit 5. 4 Nøgletal For bedre at kunne vurdere den aktuelle og fremtidige økonomi vedrørende kommunal medfinansiering, vil der i dette afsnit blive præsenteret en række nøgletal. Udover overordnet aldersfordeling, viser nøgletallene udgifterne for grupperne af småbørn samt ældre der, som beskrevet tidligere (jf. Figur 1), vægtes tungere i afregningen fra 2018. Herudover vises udgiftsniveauet til psykiatri og sygesikring. Indeksberegninger er altid sat i forhold til, at Region Midtjylland er indeks 100. Lemvig Kommune sammenlignes i nøgletallene med Vestklynge kommunerne 3, samt ECOs sammenligningskommuner indenfor 3 Vestklynge kommunerne: Lemvig-, Herning-, Holstebro-, Ikast-Brande-, Ringkøbing-Skjern- og Struer Kommune Oktober 2018 Side 8 af 20
sundhed, som er en del af Region Midtjylland. Således er Favrskov- og Silkeborg Kommune medtaget 4. Dette illustrerer, hvorledes kommuner med forholdsvis ensartet befolkningssammensætning på bl.a. demografi og socioøkonomisk status, klarer sig i sammenligning med Lemvig Kommune. Endeligt sammenlignes Lemvig Kommune med gennemsnittet for Region Midtjylland og landsgennemsnittet. I nøgletallene vil der blive set på: - Aldersfordeling - Fordeling mellem somatik, psykiatri og sygesikring - Somatik (herunder genindlæggelser) - Psykiatri - Sygesikring 4.1 Aldersfordeling Nedenfor i Figur 6 vises befolkningens aldersfordeling. Opdelingen 0-2 årige, 3-64 årige, 65-79 årige og 80+ årige er valgt, fordi det svarer til de nye aldersdifferentierede takster i den nye model. Figur 6: Aldersfordeling 1. kvartal 2017 (aldersopdelt) 0-2 årige 3-64 årige 65-79 årige 80+ årige 100% 90% 80% 3,7% 4,3% 4,6% 4,3% 5,7% 5,2% 4,1% 5,2% 4,2% 4,3% 14,3% 14,2% 14,9% 15,1% 14,8% 14,2% 16,1% 14,7% 18,7% 18,6% 70% 60% 50% 40% 78,7% 78,4% 77,1% 77,4% 73,4% 75,8% 78,1% 73,8% 78,4% 77,8% 30% 20% 10% 0% 3,3% 3,2% 3,4% 3,2% 2,3% 2,9% 3,0% 2,4% 3,2% 3,1% 4 ECO Sammenligningsgruppe for sundhedsvæsen, genoptræning, og forebyggelse. Kommuner i sammenligningsgruppen udenfor Region Midtjylland er ekskluderet i sammenligningen. Gruppen består bl.a. af: Favrskov-, Ringkøbing-Skjern-, Silkeborg-, Holstebro- og Lemvig Kommune Oktober 2018 Side 9 af 20
Lemvig Kommunes befolkningsandel af 0-2 årige udgør 2,3 %. Dette er en lavere andel end både øvrige klyngekommuner, ECO sammenligningskommunerne, samt regions- og landsgennnemsnittet. Til sammenligning udgør regionsgennemsnittet en andel på 3,2 %, og klynge- og sammenligningskommunerne veksler fra Struer på 2,4 % til Holstebro på 3,4 % af 0-2 årige. Blandt de 3-64 årige har Lemvig Kommune også lavere andel end sammenligningsgruppen (73,4 %) og ligger 5 procentpoint lavere end regionsgennemsnittet (78,4 %). Lemvig Kommune har en tilsvarende højere andel i aldersgruppen 65-79 årige (18,7 %), hvilket er 4,5 procentpoint over regionsgennemsnittet. Sammenligner man Lemvig Kommunes andel med regionens gennemsnit i procent, svarer dette til at Lemvig Kommunes andel af unge ældre (65-79-årige) er godt 24 % større end gennemsnittet for kommunerne i regionen. Blandt de 80+ årige har Lemvig Kommune den største andel 80+ årige i sammenligningsgruppen (5,7 %), hvilket er 1,5 procentpoint over regionsgennemsnittet. 4.2 Udgifter fordelt efter aldersgrupper. Figur 7 viser den totale KMF for både somatik, psykiatri og sygesikring, fordelt efter aldersgrupperne Figur 7: Udgiftsfordeling på alderskategorier total KMF per gruppe, 2017 100,0% 90,0% 9,7% 10,3% 11,5% 10,6% 11,3% 11,8% 10,2% 12,1% 10,6% 11,2% 80,0% 70,0% 27,4% 27,5% 27,8% 29,1% 34,7% 28,9% 27,9% 30,8% 27,7% 28,7% 60,0% 50,0% 40,0% 30,0% 59,9% 59,0% 57,7% 57,3% 51,8% 56,6% 59,2% 55,2% 58,7% 57,5% 20,0% 10,0% 0,0% 3,0% 3,2% 2,9% 3,0% 2,2% 2,7% 2,6% 1,9% 3,0% 2,7% 0-2 årige 3-64 årige 65-79 årige 80+ årige Figur 7 viser de samlede udgifter, som knytter sig til bestemte aldersgrupper, for at give et billede af hvilke grupper, som samlet set, udløser udgiftsniveauet for KMF i Lemvig Kommune. Sammenholder man figur 6, med figur 7, får man et billede af hvilke grupper som udgør en væsentligt større andel af udgiften, sammenlignet med deres befolkningsandel. Oktober 2018 Side 10 af 20
4.3 Fordeling somatik, psykiatri og sygesikring Overordnet kan aktiviteten i aktivitetsbestemt kommunal medfinansiering opdeles i 3 undergrupperinger, som er: - Somatik Al kropslig behandling, som foregår på sygehus - Psykiatri Psykiatriske behandlingsformer og diagnoser - Sygesikring Almen lægepraksis: diverse ydelser m. tilskud, lægebesøg, tandpleje mv. I dette afsnit vises den procentvise fordeling mellem disse tre områder for den enkelte kommune, samt det regionale gennemsnit. Underopdelinger fremgår af de efterfølgende figurer i dette afsnit. Figur 8: Overordnet procentvis udgiftsfordeling mellem somatik, psykiatri og sygesikring 2017 100% 95% 90% 85% 80% 75% Somatik i alt Psykiatri i alt Sygesikring i alt Bemærk: i Figur 8 starter Y-aksen på 75 %, for at forholdet mellem psykiatri og sygesikring er synligt. Af figuren fremgår det, at somatik står for langt den største udgiftsandel. I Lemvig Kommune ligger denne andel på 90,0 %, mens somatik i de fleste kommuner ligger på 86-88 %. Oktober 2018 Side 11 af 20
4.3.1 Somatik Af Figur 8 fremgår det, at 90 % af udgifterne til KMF i Lemvig Kommune, udgøres af somatik. Figur 9 indekserer udgiftsniveauet for kommunal medfinansiering i alt for alle borgere på det somatiske område, som andel af den samlede kommunale medfinansiering pr. kommune, samt gennemsnittet for kommuner i Region Midtjylland. Som det fremgår af figuren, ligger indekset for Lemvig Kommune 11,4 % over Regionens gennemsnit og 5,6 % over hele landet. Figur 9: Indeks kommunal medfinansiering somatik 2017 (Region Midtjylland = 100) 115,0 110,0 105,0 100,0 95,0 90,0 85,0 Oktober 2018 Side 12 af 20
Figur 10 viser udgifterne fordelt efter de nye aldersgrupper for at se nærmere på, hvilke aldersgrupper som udløser denne højere totale udgift pr. borger. Her illustreres udgifterne til kommunal medfinansiering for 0-2 årige, 3-64 årige, 65-79 årige og 80+ årige. Region Midtjylland er sat til indeks 100. Figur 10: Indeks for udgifter til kommunal medfinansiering for somatik aldersopdelt (Region Midtjylland = 100) 140,0 120,0 100,0 80,0 60,0 40,0 20,0 0,0 0-2 årige 3-64 årige 65-79 årige 80+ årige Figur 10 viser, at de 0-2 årige ligger 30,4 % over Region Midtjylland. Dette er højere end både klyngesamt ECO sml. gruppen indenfor Region Midtjylland. Landsgennemsnittet ligger til sammenligning 19 % under Lemvig Kommune. Udgifterne pr. borger til kommunal medfinansiering for de 65-79 årige, er lidt over regionsgennemsnittet (ca. 3,5 % over), hvilket omtrent er på niveau med landsgennemsnittet. Udgiftsniveauet til de 80+ årige, pr. borger, ligger på godt 86 % af regionsgennemsnittet. Landsgennemsnittet for udgiftsniveauet til KMF pr. borger for de 80+, ligger til sammenligning 24,9 % højere end Lemvig Kommune. Bemærk at på baggrund af Figur 10: den høje totaludgift til somatik, som fremgår af Figur 9, i 2017 kan henføres til at de 65-79 årige ligger 3,5 % over regionen og de 3-64 årige ligger 5,3 % over regionen. Dette skyldes, at disse aldersgrupper jf. Figur 6 tilsammen udgør over 90 % af befolkningen, hvorfor et mindre udsving på indeks for disse grupper, får stor vægt i Figur 9. For de 3-64 åriges vedkommende, Oktober 2018 Side 13 af 20
har dette har imidlertid ingen betydning for den fremadrettede effekt af den nye aldersdifferentierede KMF, da denne gruppes enhedspris bliver lavere. Da medfinansieringen for somatik ligger meget højt for gruppen af 0-2 årige, ser Figur 11 nærmere på denne gruppe. Figuren indekserer (Region Midtjylland = 100) udviklingen indenfor somatik i Lemvig Kommune for 0-2 årige i perioden 2013-2017. Udviklingen i Somatik kan måles med flere værdier, som hver især giver et billede af hvilke områder, der har påvirket udgiftsniveauet for KMF. I figuren er der dels målt på aktivitet (ydelser, sengedage, udskrivninger, og genindlæggelser) og dels på omkostning i kroner (kommunal medfinansiering, somatik og kommunal medfinansiering, somatik - anvendt på genindlæggelser). Af figuren fremgår det, at både Lemvig Kommunes udgifter og aktivitetsniveau er højere end gennemsnittet for de 0-2 årige i kommunerne i Region Midtjylland. Figur 11: Udvikling 2013-2017 indenfor somatik i Lemvig kommune (0-2 årige) 300,0 250,0 200,0 150,0 100,0 2013 2014 2015 2016 2017 50,0 0,0 Ydelser sengedage Udskriv genindl dage genindl udskr KMF KMF genind Somatik, 0-2 årige i Lemvig kommune. Region Midt er indeks 100 Det ser ud til at de 0-2 åriges træk på somatiske sundhedsydelser, ligger på et relativt højt niveau. Især genindlæggelsesniveauet er højt; både i forhold til indlæggelsesdage og udgifter til KMF. Pr. 1/1 2017 var der 458 borgere i alderen 0-2 år i Lemvig Kommune, hvorfor denne overrepræsentation blandt de 0-2 årige har en lav økonomisk betydning for kommunens samlede KMF. Oktober 2018 Side 14 af 20
Figur 12 viser udgifterne til kommunal medfinansiering pr. borger i forhold til genindlæggelser for de 0-2 årige, 65-79 årige og de 80+ årige. Region Midtjylland er indeks 100. Bemærk at de 3-64 årige jf. sektion 3, holdes udenfor denne figur, grundet lav enhedspris og begrænsede kontaktflader for kommunen. Figur 12: Indeks (Region Midtjylland = 100) genindlæggelser kommunal medfinansiering - aldersopdelt 300,0 250,0 200,0 150,0 100,0 50,0 0,0 0-2 årige 65-79 årige 80+ årige Lemvig Kommunes andel i forhold til genindlæggelse af de 0-2 årige er 140 % større end regionsgennemsnittet. Blandt de 65-79 årige ligger Lemvig Kommune 37 % under regionen og 41,3 % under hele landet. De 80+ årige ligger 26,8 % under regionen, og 36,3 % under hele landet. Ifølge KL s Kend din Kommune fra 2018 (data fra 2016) er der i Lemvig Kommune 54,9 pr. 1.000 0-2 årige, der bliver genindlagt. Spændet på landsplan er fra 1,4 pr. 1.000 0-2 årige til 75,3 pr. 1.000 0-2 årige. Det vil sige, at Lemvig Kommune på landsplan er placeret som nummer 87 ud af 90 kommuner på dette område (8 kommuner mangler data). Til sammenligning var der i 2016 i Lemvig Kommune 31,4 pr. 1.000 80+ årige som blev genindlagt. Oktober 2018 Side 15 af 20
4.3.2 Psykiatri Udgiftsniveauet for psykiatriområdet, målt i KMF pr. borger, ses i Figur 13. Region Midtjylland gennemsnittet er sat til indeks 100. Figur 13: Indeks kommunal medfinansiering psykiatri, 2017 (Region Midtjylland = 100) 120,0 100,0 80,0 60,0 40,0 20,0 0,0 Lemvig Kommunes andel af kommunal medfinansiering ligger på 41,5 % under regionen, og 45,9 % under landsgennemsnittet. Det er ikke muligt at trække data på andelen af genindlæggelser på det psykiatriske område. Oktober 2018 Side 16 af 20
4.3.3 Sygesikring Udgiftsniveauet målt i KMF pr. borger for Lemvig Kommune vises på Figur 14, sammenlignet med relevante kommuner og gennemsnittet for Region Midtjylland som indeks 100. Figur 14: Indeks kommunal medfinansiering Sygesikring 2017 (Region Midtjylland = 100) 120 100 80 60 40 20 0 Af Figur 14 fremgår det, at Lemvig Kommunes niveau for kommunal medfinansiering af praksissektoren ligger på 9,5 % under Region Midtjylland og 23,5 % under hele landet. Der er begrænset mulighed for at trække detaljeret data for almen lægepraksis i KØS. Oktober 2018 Side 17 af 20
4.3.4 Samlet KMF For at få et samlet billede af kommunens udgiftsniveau til KMF, vises i Figur 15 indekseret KMF pr. borger for både somatik, sygesikring og psykiatri i alt. Figur 15: Indeks for KMF i alt 2017 (Region Midtjylland = 100) 115,0 110,0 105,0 100,0 95,0 90,0 85,0 KMF i alt ligger 6,7 % over regionen, og 0,3 % højere end hele landet. Det vil sige, at Lemvig Kommune har 0,3 % flere udgifter pr. borger end gennemsnittet for hele landet. 4.4 Samlet for nøgletallene Nøgletallene viser et udgiftsniveau pr. borger, som samlet set ligger 0,3 procentpoint over niveauet for hele landet. Lemvig Kommune har et lavt forbrug af både sygesikringsydelser og i psykiatrien. Dette opvejes af et højere udgiftsniveau på det somatiske område. At Lemvig Kommune ender over niveauet for hele landet, skyldes især somatiske udgifter som, jævnfør Figur 8, udgør 90 procent af de samlede sygehusudgifter. Lemvig Kommune ligger 11,4 % over regionsgennemsnittet pr. borger til somatik (jf. Figur 9). Dette skyldes et relativt stort forbrug for de 3-64 årige og de 65-79 årige. De 2 grupper ligger hhv. 5,3 % og 3,5 % over regionsgennemsnittet pr. borger til somatik i 2017. Disse to grupper udgør tilsammen over 90 % af befolkningen jf. Figur 6 og får derfor stor vægt i det samlede udgiftsniveau pr. borger (Figur 9 og Figur 15). Udgifterne til gruppen af 65-79 årige er især vigtig fordi enhedsprisen bliver højere for denne gruppe fremadrettet. Udgiftsniveauet for de 0-2 årige ligger højt, særligt i forhold til genindlæggelser. Det samlede udgiftsniveau pr. 0-2 ligger 30,4 % over Region Midtjylland. Imidlertid udgør 0-2 årige ikke en stor andel af kommunens borgere. De vurderes derfor ikke at påvirke det samlede udgiftsniveau til KMF væsentligt. Oktober 2018 Side 18 af 20
De 80+ ligger henholdsvis 14- og 24,5 % under regions- og landsgennemsnit udgifter til somatik pr. boger. Enhedsprisen for denne gruppe stiger væsentlig i 2018. 5 Den samlede økonomi De samlede økonomiske konsekvenser for ændringerne i kommunal aktivitetsbestemt medfinansiering for 2018, er estimeret i nedenstående figur. Der er, som tidligere beskrevet, tre faktorer der er vigtige: - Aktiviteten for Lemvig Kommune (regnskabsresultatet) - Aktiviteten for samtlige kommuners aktivitet i Region Midtjylland (efterreguleringen) - Bloktilskuddet på landsplan heraf kan bloktilskuddet for Lemvig Kommune og aktivitetsloftet for Region Midtjylland beregnes. Disse tre faktorer anvendes i de næste beregninger i afsnittene 5.1-5.2, for at illustrere resultatet for 2017 og forventet resultat for 2018, som illustrerer de fremtidige udgifter vedrørende aldersdifferentieret kommunal medfinansiering. Resultatet for 2017 kan beregnes, da ovenstående tre faktorer er kendte. Der er til gengæld usikkerheder for 2018: primært i forhold til (1) regnskab 2018, som kendes primo februar 2019 samt (2) kommunerne i Region Midtjyllands samlede aktivitet, som kendes april 2019 og (3) efterreguleringen for aktivitetsåret 2018, som endeligt kendes i 2019. 5.1 Resultatet i 2017 for Lemvig Kommune I Figur 16 vises beregningen for resultat i 2017 for Lemvig Kommunes udgifter og indtægter. Figur 16: Regnskab for KMF i Lemvig Kommune 2017 Kr. Regnskab 2017 kr. 68.797.251 Efterregulering 2017 aktivitet kr. 1.843.000 Forventet regnskab 2017 med fradrag af efterregulering kr. 70.640.251 Lemvig Kommunens bloktilskudsandel i 2017 vedr. aktivitetsbestemt medfinansiering Isoleret KMF resultat for Lemvig kommune 2017 (gevinst) kr. -71.816.774 kr. -1.176.523 Gevinsten på 1,1 mio. kr. er et udtryk for, at Lemvig Kommune lå under landsgennemsnittet for kommunal medfinansiering, som bloktilskuddet udlignede efter. Oktober 2018 Side 19 af 20
5.2 Forventet resultat for Lemvig Kommune i 2018 Forventningen til aktiviteten i 2018 og dermed også Lemvig Kommunes udgifter, skønnes i denne analyse til ca. 80 mio. kr., baseret på et estimat fra Region Midtjylland 5. Erfaringer fra tidligere år viser, at aktivitetsniveauet er svært at analysere sig frem til, da det beror på mange forskellige faktorer, som det er svært at forudse på forhånd. Bloktilskudsandelen er beregnet på baggrund af KL s budget og tilskudsmodel pr. juli 2017 på 22.086 mio. kr. i 2018. Efterreguleringen 2019 (aktivitets år 18 ) er beregnet på baggrund af prognose for aktivitet i region Midtjylland fra juni 2018 samt befolkningstallet pr. 1. januar 2017 jf. Danmarks Statistik. Som en del af indførelsen af den kommunale medfinansiering af sundhedsudgifter, hæves det aldersbestemte udgiftsbehov og dermed det samlede bloktilskud til de 98 kommuner. Denne justering vil overordnet set godtgøre kommunerne for de øgede udgifter til den nye aldersdifferentiere kommunal medfinansiering af sundhedsudgifter. Imidlertid kan enkelte kommuner opleve gevinster eller tab i dette nulsumspil. Figur 17: Forventet resultat for KMF i Lemvig Kommune i 2018 Kr. Forventet regnskab 2018 kr. 79.626.133,00 Forventet efterregulering 2018 aktivitet kr. 513.399,62 Forventet regnskab 2018 med fradrag af efterregulering kr. 80.139.532,62 Lemvig Kommunens bloktilskudsandel i 2018 vedr. aktivitetsbestemt medfinansiering kr. -76.704.678,00 Aldersbestemt udgiftsbehov kr. -2.788.489,56 Forventet isoleret KMF for Lemvig kommune 2018 (tab) kr. 646.365,00 Lemvig Kommune forventes at tabe godt 0,6 mio. kr. på den aldersdifferentierede KMF i 2018. Dette kan begrundes med at Lemvig Kommune har relativt høje udgifter til gruppen af 65-79 årige og gruppen af 0-2 årige. Det medfører at Lemvig Kommunes merudgifter, som følge af den nye aldersdifferentierede KMF, ikke fuldt ud opvejes af ændringen af det aldersbestemte udgiftsbehov. 5 Region Midtjyllands prognose er baseret på de afregnede beløb i perioden januar til og med juni. De afregnede beløb fremregnes i forhold til hvor meget disse måneder fyldte for den enkelte kategori i den enkelte kommune i afregningen i 2017. Oktober 2018 Side 20 af 20