NORDISK VÄGLEDNINGSKONFERENS VÄGLEDERNAS KOMPETENSER MOT MÅNGEKULTURELL VÄGLEDNING I DIPLOMVÄGLEDERUTBILDINGEN PÅ UCC I DANMARK HELLE TOFT

NORDISK VÄGLEDNINGSKONFERENS VÄGLEDERNAS KOMPETENSER MOT MÅNGEKULTURELL VÄGLEDNING I DIPLOMVÄGLEDERUTBILDINGEN PÅ UCC I DANMARK HELLE TOFT 14 marts 2013

PRÆSENTATION Professionshøjskolen UCC, University College Capital. UCC uddanner bl.a. lærere, pædagoger, sygeplejersker og vejledere. Diplomuddannelsen i uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning er normeret til 1 årsværk svarende til 60 ECTS-point.

Udover uddannelsens grundmoduler har vi en lang række valgmoduler, herunder fx vejledning af voksne, særlige behov for vejledning og interkulturel vejleding, hvor det sidste modul er omdrejningspunktet i dag. Studieordningen er opdelt i læringsmål, der omhandler viden, færdigheder og kompetencer.

VIDEN - FÆRDIGHEDER Viden Skal have viden om etnicitet, kultur, socialisering og interkulturel kommunikation i relation til identitetsdannelse og valg- og vejledningsprocesser Skal have viden om og forståelse for samfundsmæssige forhold og vilkår, der har betydning for etniske minoriteter i forhold til uddannelse og erhverv Færdigheder Skal kunne vurdere og begrunde forhold og vilkår, der har betydning for etniske minoriteter i forhold til vejledning om uddannelse, erhverv og karriere Skal kunne vurdere, udvikle og anvende vejledningsfaglige tilgange, strategier og metoder i relation til interkulturel vejledning

KOMPETENCEMÅL I INTERKULTUREL VEJLEDNING Skal kunne håndtere kulturforskel som vilkår for interkulturel vejledning, herunder etablere hensigtsmæssige relationer til personer med en anden kulturel baggrund Skal kunne udvikle og indgå i tværfagligt og tværsektorielt samarbejde og i samarbejde med den vejledtes personlige netværk

Diskussion: kræver det særlige kompetencer at vejlede voksne, personer med særlige behov for vejledning og etniske med anden baggrund end dansk? I tråd med Vance Peavy kunne man spørge om vejlederen ikke møder den vejledningssøgende som unik person i forvejen? For mig handler det om opmærksomhedspunkter i mødet mellem den vejleder og vejledningssøgende.

MINISTERIELT TILSKYNDELSE TIL MODULET: INTERKULTUREL VEJLEDNING Interkulturel vejledning er herudover dagsordensat ministerielt: I bekendtgørelse af lov om vejledning (2010) hedder det bl.a.: Vejledningen skal... i særlig grad målrettes unge med særlige behov for vejledning Og videre børn og unge med anden etnisk baggrund kan have særlige behov (Hvad er særlige behov: bemærkninger til lovforslaget)

ETNISKE MED ANDEN BAGGRUND END DANSK FAKTABOX EFTERKOMMERNE KOMMER Generelt er der sket en stigning i uddannelsesfrekvensen for indvandrere og deres efterkommere, men dog især for pigernes vedkommende.

Dobbelt så mange i gruppen af indvandrere/efterkommere er, sammenholdt med studerende med dansk oprindelse, i gang med en uddannelse lige efter studentereksamen. Alligevel bliver gruppen overhalet tre år efter studentereksamen. (flest kvinder med dansk oprindelse i gang med en videregående uddannelse efterfulgt af kvinder med indvandrerbaggrund, mens mændene med dansk oprindelse kun lige har overhalet indvandrer/efterkommernes forspring.) Forklaringen skal findes i et større frafald blandt indvandrere og efterkommere. Og På trods af at efterkommerne kommer har op mod 4 ud af 10 indvandrerdrenge på nuværende tidspunkt ikke fået en ungdomsuddannelse som 26 årige. I det følgende vil jeg give to eksempler på de udfordringer vejlederne står overfor.

TO EKSEMPLER PÅ UDFORDRINGER: 1. ALI uddannelserne: en del etniske med andre baggrunde end dansk har som foretrukne erhverv advokat, læge eller ingeniør (ALI) også selvom karaktererne ikke i alle tilfælde er til det eller der kan være væsentlige barrierer, der vanskeliggør erhvervsvalget. Jeg vil gerne være læge men jeg kan ikke tåle at se blod (citat fra en vejleder).

4 UD AF TI DRENGE HAR VANSKELIGGJORT DERES TILGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE 2. Hvad vanskeliggør drengenes tilgang til ungdomsuddannelserne: Laura Gilliam peger på et af mange mulige forklaringsmønster i Balladens fornuft : Når (folke)skolen opdrager til civiliseret adfærd, reagerer visse grupper af børn med at skabe et fællesskab omkring uciviliseret adfærd. For når de alligevel ikke kan blive en del af det danske ideal om den gode elev, sætter de en ære i at være det modsatte. De modkulturer der er resultatet heraf, og som både konnoterer køn og etnicitet, betyder at indgang og gennemførsel af en ungdomsuddannelse vanskeliggøres på grund af manglende faglig og sproglig ballast. Gilliam, Laura, Balladens fornuft, http://www.cefu.dk/emner/tidsskriftetungdomsforskning/nyeste-udgaver/unge-med-etnisk-minoritetsbaggrund/balladens-fornuft.aspx

ANDETGØRELSE Hvordan skal vejlederen forholde sig til disse udfordringer?: Man fødes ikke som etnisk minoritet man gøres etnisk Men andetgørelse handler ikke kun om, hvordan andre ser på en, men også om, hvordan man ser sig selv (Tekla canger) Der er altså en række mekanismer som går forud og som uddannelsen skal give viden om og færdigheder og kompetencer til at håndtere.

Samfundsmæssige niveau Institutionelt niveau Sociale arenaer Individ

FX PÅ DET SAMFUNDSMÆSSIGE NIVEAU. 1. Danmark er et senmoderne samfund, hvor individualisering råder 2. De politikker der er fremherskende i forhold til kulturel diversitet viser at danskere befinder sig mellem kulturel optimisme og assimilation (Europæisk undersøgelse ) : Eller vi kan sige at Danmark forventer assimilation i forhold til de fremherskende diskurser. Fx omkring uddannelse.

FOUCALT Kan vi møde den enkelte som unikt individ? Kan vi sætte os ud over de samfundsmæssige diskurser? Eller er vi selv blevet bærere af dem? Fx uddannelsesdiskursen? Diskursen om det senmoderne menneske det selvoptimerende, selvrealiserende, individ der træffer individuelle valg ud fra egne behov og ønsker? Med Foucalt: Enhver epoke er underlagt et implicit tvangssystem, en afgrænset videnshorisont, der på et dybdeniveau strukturerer og regulerer hvad der overhovedet kan tænkes og siges.

I den forstand er mødet mellem vejleder og vejledningssøgende vel altid kulturelt, hvor begge er præget af vores individuelle forforståelse og videnshorisont? Og hvor vejlederen bør være bevidst om egen position og besidde kompetencer til at håndtere kulturforskel som vilkår.

Men hvad er kultur? Er valget af ALI-uddannelserne udtryk for et kollektivistisk udgangspunkt(modsat individualistisk ), hvor familiens ønske om højere social status på deres børn vegne sætter sig igennem qua høj magtdistance (versus lav som i Danmark)? o Eller skal valget af ALI uddannelserne forstås komplekst kultur er ikke noget man har det er noget man skaber - gør - ud fra de sammenhænge man indgår i, i relation til andre. Kultur er derfor altid under forandring.

I det komplekse kulturbegreb, er kultur og identitet er knyttet sammen i kulturel identitet. Kulturel identitet kan forstås som et multipelt selv - en samlebetegnelse for en række identiteter. (National identitet, diaspora identitet (ikke fuldt ud autonome fællesskaber snarere lokale koblingspunkter af ikke national karakter), etnisk identitet, social identitet, køns identitet, ungdomsidentitet).

Disse identiteter kan godt være modsætningsfulde, men fælles for dem alle er at de skabes i relationen til andre mennesker. Som sådan er valget af ALI uddannelserne ikke påtvunget (hvis man ser bort fra de samfundsmæssige diskurser, der også giver ALI uddannelserne giver samfundsmæssig status) men udtryk for den enkeltes identiteter. Der er ikke noget facit men begge kulturtilgange kan ses som opmærksomhedspunkter i vejledningen og er én af byggestenene i interkulturel kompetence og kommunikation.

En anden byggesten kalder jeg med udgangspunkt i Carsten Renen Jørgensen: høj identitetskompleksitet, hvilket jeg vil komme ind på i det følgende i forhold til social identitet/ kategorisering.

SELVKATEGORISERING ANDENKATEGORISERING Vi forstår os selv og andre i forhold til etablerede kategorier ( køn, alder, erhverv/uddannelse, religion, etnicitet, nationalitet, social status osv.) Gennem kategorisering reducerer vi kompleksiteten. Der fokuseres på ligheder og forskelle og man kan trække på sine opbyggede forestillinger, sin viden og erfaringer fra tidligere = forforståelser. Vi placerer os selv i kategorier med tilhørende social identitet og forestillinger om, hvad der kendetegner personer i den pågældende kategori. Men vi placerer også andre mennesker i kategorier. (Selvkategorisering andenkategorisering). 21

ACCENTUERINGSEFFEKT Når ens sociale identitet er i forgrunden kan der opstå accentueringseffekter. Det betyder at man er tilbøjelig til at overdrive ligheder mellem medlemmer af samme gruppe, hvorimod forskellene nedtones. Tilsvarende overdrives forskelle mellem medlemmer af forskellige grupper mens ligheder underspilles. Fx Alle muslimer er meget religiøse og styret af deres religion kristne har et afslappet forhold til religion FX Etniske med anden baggrund end dansk foretrækker ALI-uddannelserne 22

IDENTITETSKOMPLEKSITET Graden af identitetskompleksitet er forbundet med evnen til at rumme og håndtere, at man selv og andre er medlem af forskellige sociale identiteter forstået i flere dimensioner. 23

LAV IDENTITETSKOMPLEKSITET Personer med lav identitetskompleksitet: Er tilbøjelig til at slå forskellige sociale identiteter sammen til en overordnet social identitet. Er tilbøjelige til at forestille sig at en person der er udgruppe på en central dimension (fx kristen muslim) også er det på alle andre væsentlige identitetsdimensioner. Lav identitetskompleksitet er forbundet med et lavt niveau af differentiering mellem forskellige individer med forskelligartede sociale identiteter indenfor en given social gruppe. 24

HØJ IDENTITETSKOMPLEKSITET HAR SVÆRERE VED AT REDUCERE VIRKELIGHEDEN TIL DEM OG OS Personer med høj identitetskompleksitet: Kan se at personer og sociale grupper består af individer, der er ens på nogle dimensioner og forskellige på andre Det enkelte menneske opfattes som den særegne sum af individets forskellige sociale identiteter og gruppetilhørsforhold. Personer med høj identitetskompleksitet er bevidste om, at en person, der er anderledes end dem selv (har en anden social identitet) på nogle dimensioner og dermed er medlem af en udgruppe, kan som dem selv have samme identitet og dermed være medlem af en indgruppe på andre dimensioner. Dette gør det vanskeligere at opleve verden, andre mennesker i unuancerede og skarpt afgrænsede kategorier Det at have en kompleks identitet og være medlem af talrige sociale grupper mindsker risikoen for reducere den sociale realitet til enkelt ind-/udgruppedistinktion. 25

Høj identitetskompleksitet (baserer sig på empiriske undersøgelser ) : større åbenhed, tolerance, universelle værdier, positive billeder af personer der er anderledes end en selv, affektivt ladede differentieringer mellem deres egen og andres etniske grupper. Evne til at reflektere over egne reaktioner på fremmede. 26

SLUTTELIGT: Dette var et par eksempler på vejlederkompetencer forbundet med modulet interkulturel vejledning. Men diskussionen står tilbage har man brug for specielle kompetencer i forhold til etniske med anden baggrund eller den nationale? Eller er det snarere sådan at vi har brug for de samme kompetencer som vejledere for at tilnærme os at møde den enkelte unikt.