GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT Maglegårdsskolen 2011/2012
1 Præsentation af skolen... 2 2 Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter... 3 3 Sammenfattende helhedsvurdering... 3 4 Skolens analyse af den faglige kvalitet... 3 4.1 Elevernes faglige resultater undervejs i skoleforløbet... 3 4.1.1 Elevernes læsekompetencer undervejs i skoleforløbet...3 4.1.2 Elevernes matematikkompetencer undervejs i skoleforløbet...3 4.1.3 Resultater af de nationale test...3 4.2 Elevernes faglige resultater ved afslutningen af skoleforløbet... 3 4.2.1 Hvor dygtige er eleverne, når de går ud af 9. klasse?...3 4.3 Elevernes efterfølgende uddannelsesmønster og frekvens... 3 5 Skolens analyse af den brugeroplevede kvalitet... 3 5.1.1 Elevfravær og skoleskift...3 6 Skolens analyse af den organisatoriske kvalitet... 3 6.1.1 Økonomi...3 6.1.2 Planlagte timer og lærernes arbejdstid anvendt på undervisning...3 6.1.3 Linjefagsdækning...3 6.1.4 Fravær blandt skolens medarbejdere...3 7 Øvrige nøgletal... 3 1
1 Præsentation af skolen Maglegårdsskolen har igennem det seneste årti baseret skolens daglige virke og udvikling på et pædagogisk koncept, hvor der er et tæt samspil mellem læringssystemer, lærer- og pædagogrollen, organisationen og de fysiske rammer. Læringssynet Et læringssyn, som er baseret på, at børn har forskellig tilgang til læring, og at børnene skal være aktive i læringsprocessen. Der er fokus på, at udviklingen af de faglige kompetencer og de alsidige personlige kompetencer skal foregå sideløbende. Den faglige udvikling optimeres når trivsel, fællesskabet og læringsstrategierne er på plads. En lærerrollen, hvor der er fokus på rammesætningen af læringsprocesserne i overensstemmelse med vores læringssyn. Lærerrollen praktiseres i et lærerteam, som tilsammen skaber et fleksibelt og struktureret læringsmiljø, som understøtter en alsidig læring. En pædagogrolle, hvor der er fokus på at anvende de pædagogfaglige kompetencer både i forhold til at understøtte de aktiviteter, der foregår i skoledelen, og i forhold til at sikre en god, sammenhængende og spændende dag i den mere frie tid i GFO'en. Organisationen En organisation baseret på selvstyrende enheder med lærer- og pædagogteam omkring 3 klasser i en faseopdelt struktur i et fysisk afgrænset område. Teamet indgår i et tæt professionelt samarbejde omkring børnenes udvikling og har mulighed for at lave en fleksibel planlægning, som kan tilgodese børnenes aktuelle udviklingsbehov. De fysiske rammer Hjemområdet er den grundlæggende fysiske enhed i skolens virksomhed. Hjemområdet skaber en overskuelig ramme for fleksibel læring og for formelle og uformelle læringsprocesser. Desuden lægger skolens udearealer op til mange forskellige former for fysiske aktiviteter. Vi har rigtig mange gode erfaringer med dette koncept, som fortsat vil være platformen for skolens videre udvikling. Skolen er ligesom samfundet under konstant forandring, hvilket betyder, at praksis løbende skal justeres og tilpasses nye vilkår, så det fortsat er en god skole for børn og voksne. 2
Økonomi Den generelle økonomiske situation betyder, at vi i Gentofte Kommune - og dermed også på Maglegårdsskolen - skal foretage de nødvendige tilpasninger af skolens drift, så vi får opbygget en sund økonomi. Dette skal ske gennem en prioritering af skolens aktiviteter sideløbende med, at vi udvikler vores praksis med det formål, at vi fortsat kan fastholde en høj kvalitet. Nye indsatsområder Der arbejdes indgående med at omsætte visionen "Læring uden grænser" - i overensstemmelse med de initierede gennembrudsprojekter - til pædagogisk praksis i tæt dialog med skolens medarbejdere. Skolen har specifikt mere fokus på både inklusion og omlægning af den specialpædagogiske opgave, således at det bliver en mere koordineret indsats. Et ressourcecenter er under etablering, og dette arbejde fortsætter ind i skoleåret 2012/13. En ressourcekoordinator er tilknyttet, som tiltræder pr. 1. august 2012. Ressorucecenteret er tiltænkt at bidrage til sikre en mere koorineret indsats på det specialpædagogiske område samt understøtte og bistå indsatsen i hjemområderne og dermed medvirke til at flere kompetencer kommer i spil. Sideløbende hermed er der i skoleåret 2011/12 igangsat et arbejde med kompetenceløft for skolens pædagogisk personale med tilegnelse af den videnskabeligt baserede metode "samarbejdsbaseret problemløsning". Det er en metode til at udvikle de mangelfulde kognitive færdigheder hos de børn, som vedbliver at komme i vanskeligheder i forhold til at leve op til de forventninger og krav, som de mødes med både socialt og fagligt. For til stadighed at udvikle skolen og den enkeltes kompetencer for så vidt angår det faglige/didaktiske, det relationelle og klasse-/gruppeledelse, sætter vi øget fokus på refleksioner over vores praksis. Inden for det naturvidenskabelig felt arbejder skolen - ud over deltagelse i det fælleskommunale gennembrud - i et samarbejde med bl.a. Experimentarium med det EU-finansierede projekt "Engineer". Endvidere arbejdes der - fortsat - med det digitaliserede porteføljearbejde og med udvikling af Mediepatruljen. 3
Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter I forbindelse med resultatrapport 2010/11 blev der peget på en række forhold som krævede særlig opmærksomhed. For det første påkaldte resultaterne ved læsetesten på daværende 5. årgang opmærksomhed. Elevernes læseudvikling er drøftet i forbindelse med læsekonferencen. Læseresultaterne vil forsat blive fulgt på den pågældende årgang. I 2010/11 lå ordenskaraktererne ved FSA relativt lavt. Dette billede er ændret, og karaktererne i 2011/12 var markant bedre end året før. Der har gennem skoleåret 2011/12 været sat fokus på undervisningsdifferentiering og mulighederne for til stadighed at skærpe opmærksomheden på netop dette tema. Der arbejdes målrettet med til enhver tid at sætte fokus på vores undervisningspraksis og mulighederne for at forbedre den og elevernes læringsniveauer. 4
2 Sammenfattende helhedsvurdering Skolen vurderer den samlede faglige kvalitet høj. Dog har vi fokus på læsning på 4. årgang, samt matematik på 1. og 4. årgang. Skolen vil fortsat udforske og søge at rette op på denne forskel, der viser sig i udbyttet af undervisningen for drenge versus piger. Generelt er skolen yderst tilfreds med resultaterne i årets resultatrapport. Undervisningen og dens resultater bliver til stadighed fulgt tæt, og vi udfordrer tilstadighed vores egen praksis. Det vil også være tilfældet i kommende år, såvel vedrørende de områder, der påkalder sig særlig opmærksomhed, som alle skolens øvrige resultatområder. 5
3 Skolens analyse af den faglige kvalitet 3.1 Elevernes faglige resultater undervejs i skoleforløbet 3.1.1 Elevernes læsekompetencer undervejs i skoleforløbet Tabel 1: Antal testede elever ved de kommunale læsetest i skoleåret 2011/12 plus samlet antal elever på 1. - 5. klassetrin 18. april maj 2012 Figur 1: Resultater for skolens elever ved de kommunale læsetest 2011/12 Bemærk at nedenstående tabel viser testresultater for 2009/10 2011/12. Resultaterne vises udelukkende for de enkelte årgange i de enkelte år. Og fokus er således ikke på børnenes progression over år. Skolen noterer sig, at antallet af sikre læsere på 1., 2. og 3. klassetrin er meget højt. Tendensen er den samme på 5. årgang. Dog er der her en del flere usikre læsere. Det påkalder sig skolens opmærksomhed. På 4. årgang er andelen af sikre læsere noget lavere end på de øvrige klassetrin. Det fordrer en særlig opmærksomhed og en specifik indsats på netop dette klassetrin. Skolens ressourcecenter, herunder læsevejlederen, sikrer fremdriften i denne indsats. 6
Tabel 2: Resultater fra de seneste tre år for skolens elever ved de kommunale læsetest sammenholdt med kommunegennemsnittet og landsresultatet fra 2010 For første gang i år præsenterer vi elevernes progression i de kommunale læsetest opdelt i hhv. sikre og hurtige læsere, langsomme og sikre samt usikre læsere. Tabellen skal læses vandret sådan, at man kan følge, hvordan de enkelte årgange klarer sig over år. Dvs. at den årgang der går i 1. klasse i 2009/10 bliver 2. klasse i 20/11 og 3. klasse i 2011/12. Tabel 3 Progression for skolens elever ved de kommunale læsetest 7
3.1.2 Elevernes matematikkompetencer undervejs i skoleforløbet Tabel 4: Antal testede elever ved de kommunale matematiktest 2011/12 ud af det samlede antal elever pr. 18 april 2012 fordelt på klassetrin Figur 2: Resultater for skolens elever ved de kommunale matematiktest 2011/12 fordelt på køn Tabel 5: Resultater fra de seneste tre skoleår for skolens elever ved de kommunale matematik sammenholdt med kommunegennemsnittet og norm 8
Tabel 6 Progression i de kommunale matematiktest Skolen noterer sig, at vores elever generelt klarer sig meget fint i matematiktestene. Dog rettes opmærksomheden på andelen af usikre elever i 1. klasse blandt pigerne og 4. klasse blandt drengene. Skolens elever ligger generelt fint i forhold til det kommunale gennemsnit. 3.1.3 Resultater af de nationale test De nationale test er et værktøj til løbende evaluering af skolens elever. Hvert skoleår gennemføres i alt ti obligatoriske nationale test fordelt på forskellige klassetrin. Testene er et pædagogisk redskab, som kan understøtte lærernes videre tilrettelæggelse af undervisningen, således at undervisningen bedre kan målrettes den enkelte elevs behov. Resultaterne fra de obligatoriske nationale test skal inddrages i arbejdet med den årlige kvalitetsrapport, men selve testresultaterne for den enkelte skole må ikke offentliggøres. Generelt klarer skolens elever sig godt i de nationale test. Niveauet ved de nationale test ligner i stor udstrækning resultaterne ved ovenstående læse- og matematiktest. Resultaterne ved de nationale test må således betegnes som tilfredsstillende. 3.2 Elevernes faglige resultater ved afslutningen af skoleforløbet 3.2.1 Hvor dygtige er eleverne, når de går ud af 9. klasse? Tabel 7: Antal af skolens elever, der fik dispensation i forbindelse med de obligatoriske prøver ved Folkeskolens Afgangsprøve 2012 9
Tabel 8: Gennemsnitskarakterer i de enkelte prøvediscipliner ved Folkeskolens Afgangsprøve 2012, samt det samlede gennemsnit fra prøver i 2010, 2011 og 2012 Ved alle afgangsprøver på nær engelsk mundtlig er der en markant tendens til, at pigerne klarer sig bedre ved den afsluttende prøve end drengene. En plausibel forklaring på forskellen mellem de to køn kan være, at piger generelt er mere kognitivt udviklede og dermed formår at være mere fokuserede på at indoptage indlæring. Det kunne imidlertid være interessant at undersøge, om der er andre årsagsvirkningsforhold i spil, herunder om der pædagogisk kan gøres noget i forhold til at løfte drengenes faglighed. Skolens afgangskarakterer ligger generelt på et meget højt niveau. Set i forhold til skolens gennemsnit over de seneste tre år er der en positiv tendens i følgende fag: Dansk mundtlig: 9,6 mod 8,7 i gennemsnit i 3 skoleår. Dansk Orden: 6,4 mod 5,8 i gennemsnit i 3 skoleår. Dansk retskrivning: 7,6 mod 7,4 i gennemsnit i 3 skoleår. Dansk skriftlig fremstilling: 7,6 mod 7,1 i gennemsnit i 3 skoleår. Engelsk mundtlig: 8,6 mod 8,1 i gennemsnit i 3 skoleår. Matematik problem: 8,1 mod 7,9 i gennemsnit i 3 skoleår. 10
Skolens afgangskarakterer i læsning går i en beskeden negativ retning, mens fysik/kemi falder med 0,5 point set i forhold til skolens gennemsnit i 3 år. Dette vil fremadrettet være et fokuspunkt. Skolen er dog samlet set særdeles tilfredse med afgangskarakterene for 2011/12, som ligger på et meget højt niveau. 11
Figur 3: Spredning i de enkelte prøvediscipliner ved Folkeskolens Afgangsprøve i de seneste tre år - andel af skolens elever der opnåede de enkelte karakterer 12
Tabel 9: Afgangskarakterer for 2011 korrigeret for socioøkonomisk baggrund (samlet karaktergennemsnit for alle prøvefag minus dansk orden) 1 samt skolens undervisningseffekt Skolens undervisning (skolens effekt på elevernes niveau) har hævet elevernes niveau med 0,1 i forhold til det forventede udkomme, hvilket er tilfredsstillende. Og det samlede karaktergennemsnit i alle prøver bortset fra dansk orden er steget med 0,1 point fra 7,9 i skoleåret 2009/10 til 8,0 i skoleåret 2010/11. 3.3 Elevernes efterfølgende uddannelsesmønster og frekvens Tabel 10: Antal elever, der afsluttede 9. klasse de seneste fire år, samt andelen af disse tidligere elever, hvis aktuelle uddannelsesstatus er ukendt 2 1 Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Den socioøkonomiske reference bliver beregnet ud fra skolens elevgrundlag. I beregningen indgår faktorer på individniveau som for eksempel køn, etnisk oprindelse samt forældrenes uddannelse og indkomst altså faktorer, som skolen ikke har direkte indflydelse på. Den socioøkonomiske reference tager højde for elevernes baggrundsforhold og ved at sammenligne skolens faktiske karakterer hermed kan der fås et billede af, hvorvidt skolens elever har klaret afgangsprøverne bedre eller dårligere eller på niveau med elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Undervisningseffekten er et udtryk for forskellen mellem skolens faktiske karakterer og den socioøkonomiske reference. En positiv undervisningseffekt er udtryk for, at skolens elever har klaret afgangsprøverne bedre end forventeligt set i lyset af deres socioøkonomiske baggrund. 2 Data om elevernes efterfølgende uddannelsesmønster stammer fra UU-Nord, som kun har data om aktuel uddannelsesstatus for de unge, som fortsat bor i Gentofte Kommune. Procent ukendt refererer til andelen af skolens tidligere elever på den pågældende årgang, som er fraflyttet Gentofte Kommune efter afsluttet 9. klasse, og hvis aktuelle uddannelsesstatus vi derfor ikke har kendskab til. 13
Tabel 11: Aktuel uddannelsesstatus og placering pr. 1. oktober 2012 for tidligere elever, der afsluttede 9. klasse på skolen i de opførte år Maglegårdsskolen har en ambition om, at alle afgåede elever går videre på og gennemfører en ungdomsuddannelse. Tabel 11 viser hvor mange børn der er i gang med uddannelse, og hvor mange der har afsluttet en uddannelse. Det kan konstareres, at ingen tidligere elever har afbrudt en ungdomsuddannelse. Maglegårdsskolen følger den videre udviklingen med stor interesse. 14
4 Skolens analyse af den brugeroplevede kvalitet 4.1.1 Elevfravær og skoleskift Tabel 12: Gennemsnitligt sygefravær og ulovligt fravær blandt elever på skolen (antal fraværsdage i skoleåret 2011/12) Maglegårdsskolens gennemsnitlige sygefravær ligger på niveau med kommunegennemsnittet for såvidt angår både den almindelige sygefravær og ulovligt fravær. Der er signifikant forskel på sygefraværet på de tre trin. I udskolingen er sygefraværet gennemsnitligt på 7,9 fraværsdage (her er det særligt 8. og 9. klasse der tegner sig for sygefraværet), hvilket ligger markant over det gennemsnitlige sygefravær på 5,7 sygefraværsdage. Derimod ligger både mellemtrinnet og indskolingen under det gennemsnitlige sygefravær med et gennemsnit på 4,6 fraværsdage. Tabel 13: Antal skoleskift til og fra skolen i løbet af skoleåret 2011/12, (hvor kommer eleverne fra/hvilke skoler skifter de til). (Opgjort pr. 6. september til og med juni). 15
I skoleåret 2011/12 er antallet af skoleskift fra Maglegårdsskolen til andre folkeskoler større end tilgangen til skolen fra andre folkeskoler. I forhold til privatskoler er antallet af skoleskift mellem Maglegårdsskolen og privatskoler på samme niveau. Dette svarer godt i overensstemmelse med, at vi som folkeskole naturligvis gerne vil kunne fastholde børn i den almindelige folkeskole. 16
5 Skolens analyse af den organisatoriske kvalitet 5.1.1 Økonomi Tabel 14: Skolens udgifter pr. elev de seneste tre regnskabsår sammenlignet med kommunegennemsnittet I prisen pr. elev indgår følgende omkostninger: samlet lønninger; undervisningsmidler; og øvrige udgifter. Og i prisen pr. elev total er yderligere tillagt omkostninger til VITO og ejendomsvedligholdelse mv. Der er sket et fald i prisen pr. elev både eksklusiv og inklusiv udgifter til ejendomsvedligeholdelse mv. over de seneste tre regnskabsår (2009-2011). Ved at sammenholde prisen pr. elev med dataene i både "tabel 22. Antal elever og klasser på skolen de seneste fire skoleår" og "tabel 23. Klassekvotient de seneste fire skoleår sammenlignet med kommunegennemnittet" fremgår det, at faldet i pris pr. elev ikke skyldes en øget klassekvotient. I stedet for må faldet i pris pr. elev tilskrives en økonomisk tilpasning og udvikling af servicen eller sagt med andre ord altså samme eller mere kvalitet for færre penge. 5.1.2 Planlagte timer og lærernes arbejdstid anvendt på undervisning Tabel 15: Skolens samlede antal planlagte timer fordelt på faggruppe over en tre-årig periode (2009/10-2011/12) sammenlignet med minimumstimetallet 17
Tabel 16: Skolens samlede antal planlagte timer fordelt på enkeltfag over en tre-årig periode (2009/10-2011/12) sammenlignet med kommunegennemsnittet og minimumstimetallet Tabel 17: Skolens undervisningsprocent i skoleåret 2011/12 sammenlignet med kommunegennemsnittet Tabel 18: Andel vikarundervisningstimer og aflyste timer i skoleåret 2011/12 ud af det samlede antal planlagte timer 3 Minimumstimetallene: Maglegårdsskolen lever i den nævnte tre-årige periode op til minimumstimetallet på alle fagområder - både i indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen. 3 Data stammer fra en undersøgelse af planlagte, gennemførte og aflyste undervisningstimer i folkeskolen udført af UNI C for Undervisningsministeriet. Alle landets skoler er blevet bedt om at indberette data vedrørende deres undervisningstimer i oktober til november 2011. 18
Undervisningsprocenten: Undervisningsprocenten på Maglegårdsskolen svarer i skoleåret 2010-2011 med 32,6 % stort set til undervisningsprocenten i skoleåret 2011-2012 på 32,4 %. I skoleåret 2010-2011 er undervisningsprocenten lig gennemsnittet i Gentofte Kommune. Dog ligger det under gennemsnittet i Gentofte Kommune i skoleåret 2011-2012, hvor gennemsnittet er steget til 33,2 %. Vikarundervisningstimer og vikartimer: Forskellen i andelen af vikardækkede undervisningstimer mellem de tre afdelinger påkalder sig opmærksomhed. Årsagerne til denne forskel vil blive kortlagt. Der forekommer kun marginalt aflyste timer på Maglegårdsskolen. 5.1.3 Linjefagsdækning Figur 4: Skolens linjefagsdækning i skoleåret 2011/12, opdelt i fag 19
Tabel 19: Skolens linjefagsdækning i skoleåret 2011/12, opdelt i faser Tabel 20: Skolens linjefagsdækning i skoleåret 2011/12, opdelt i faggrupper Linjefagsdækningen er en af flere indikatorer på den faglige kvalitet i skolen. Fagligt engagement, stærke didaktiske kompetencer, klasseledelseskompetencer og relationskompetencer har ligedan stor betydning. På baggrund af testresultater og resultaterne af afgangsprøverne må skolen udlede, at den relativt lave linjefagsdækning på Maglegårdsskolen, ikke har nogen negativ betydning på elevernes resultater. 5.1.4 Fravær blandt skolens medarbejdere Tabel 21: Medarbejderfravær de seneste tre år fordelt på henholdsvis skole og GFO Sygefraværet i både skole og GFO er på et acceptabelt niveau. Der er en generel tendens til, at sygefraværet set over de seneste tre skoleår er faldet både mht. korttidssygefravær og langtidssygefravær. 20
6 Øvrige nøgletal Tabel 22: Antal elever og klasser på skolen de seneste fire skoleår (opgjort d. 1.12 de respektive år) Tabel 23: Klassekvotient de seneste fire skoleår sammenlignet med kommunegennemsnittet (opgjort d. 1.12 de respektive år) Antallet af elever varierer henover årene. Dette kan dels forklares med, at børnetallet i distriktet varierer henover årene og dels med, at der løbende sker en tilgang og afgang fra skolen. Generelt oplever Maglegårdsskolen en stor interesse for skolen, hvilket også ses afspejlet i klassekvotienterne, der ligger lidt højere end kommunegennemsnittet. Tabel 24: Antal tosprogede elever på skolen 4 (opgjort d. 1.7.2012) Skolens andel af to-sprogede børn udgør en meget beskeden andel af skolens og kommunens elevgrundlag. Skolen havde i skoleåret 2011/12 15 tosprogede børn. Disse børn udgør et vigtigt element i forhold til, at skolen er en rummelig og mangfoldig skole. 4 Antallet af tosprogede elever er registreret på baggrund af følgende definition: Alle børn, der i det daglige har behov for og møder to eller flere sprog, betragtes som tosprogede, uanset niveauet af deres sprogfærdighed på de enkelte sprog. 21
Gentofte Kommune Børn, Unge og Fritid Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund 39 98 45 00 bornungeogfritid@gentofte.dk