Boksforsøg nr. 76 Sammenligning af slagtekyllingefoder fra PPH, ØA, Ewers og DLG Kort udgave December 2003 Udført for Dansk Slagtefjerkræ af Landscentret, Fjerkræ Jette Søholm Petersen
Sammendrag Formålet med boksforsøg nr. 76 var at sammenligne forskellige fodertyper med hensyn til deres betydning for slagtekyllingers produktionsresultater, produktionsøkonomi og trædepudekvalitet. Forsøget omfattede kyllingefoder fremstillet af firmaerne Hedegaard Agro (PPH), Østsjællands Andel (ØA), Ewers og DLG. I skrivende stund har vi desværre ikke modtaget alle resultaterne fra analyserne af foderets næringsstofindhold. Foderblandingernes deklarerede og analyserede indhold af næringsstoffer udsendes derfor med månedsbrevet fra Dansk Slagtefjerkræ i januar 2004. Forsøgets resultater er beskrevet i tabel 2. Fodertypen havde ikke betydning for kyllingernes 7- dages vægt og foderoptagelse. På dag 7 var gennemsnitsvægten 162 g for alle boksene. Endvidere var vandoptagelsen pr. kg kylling og trædepudepointsummen på dag 7 signifikant højere hos de ØA fodrede kyllinger sammenlignet med resten at kyllingerne. På dag 21 vejede de kyllinger, der fik ØA foder (765 g) signifikant mindre end dem, der fik tildelt de øvrige fodertyper (835-794 g). Med foder fra PPH blev der opnået en 21-dages vægt på 835 g. ØA foderet medførte desuden et foderforbrug på dag 21 (1,31 kg foder/kg kylling), der var signifikant højere end de øvrige foderblandinger (1,26-1,28 kg foder/kg kylling). Ved forsøgets afslutning på dag 38 blev den gennemsnitlige hvedeandel beregnet til 19 % for alle 12 bokse. På tværs af alle boksene blev der registret en dødelighed mellem 2 og 4 %. Slutvejningen viste, at kyllinger, der havde fået DLG og PPH foder, opnåede en korrigeret vægt (2169 og 2136 g), der var signifikant højere end de kyllinger, der fik foder fra ØA og Ewers (2019 og 1982 g). Foder fra DLG medførte et foderforbrug på 1,70 kg foder pr. kg kylling, hvilket var signifikant lavere end det, der blev opnået på de øvrige fodertyper (1,74 for PPH og ØA samt 1,77 for Ewers). Foder fra ØA og Ewers medførte et vandforbrug pr. kg kylling, der var signifikant højere end ved DLG og PPH. Den endelige trædepudepointsum afhang ikke af, hvilken fodertype kyllingerne fik. De anvendte fodermængder og priser ses i tabel 4 og 3. På grundlag af disse blev der beregnet en gennemsnitlig foderpris på 1,48 kr. pr. kg ØA foder samt hhv. 1,51, 1,52 og 1,53 kr. pr. kg foder fra PPH, Ewers og DLG. Forsøget viste endvidere, at DLG foderet medførte et DB-II på 1,43 kr. pr. indsat kylling. Med ØA foder blev resultatet 1,32 kr. og med PPH foder blev resultatet 1,26 kr., mens det blev 1,07 kr. med foder fra Ewers. Boksforsøg nr. 76 viste (ligesom forsøg nr. 75), at niplernes vandydelse ikke øges proportionalt med, at vandsøjlehøjden øges. Årsagen til dette er ukendt og undersøges nærmere i boksforsøg nr. 77. Indtil videre anbefales det at måle niplernes ydelse flere gange i løbet af vækstperioden, hvis man vil være sikker på, at vandniplerne yder den ønskede vandmængde. 2
1. Indledning 1.1. Formål Formålet med boksforsøg nr. 76 var at sammenligne forskellige fodertyper med hensyn til deres betydning for slagtekyllingers produktionsresultater, produktionsøkonomi og trædepudekvalitet. Forsøget omfattede fire typer slagtekyllingefoder fremstillet af firmaerne Hedegaard Agro (PPH), Østsjællands Andel (ØA), Ewers og DLG. 1.2. Baggrund I skrivende stund har vi desværre ikke modtaget alle resultaterne fra analyserne af foderets næringsstofindhold. Vi har dog valgt at udsende denne korte rapport med resultaterne vedrørende kyllingernes vækst, produktionsøkonomi og trædepudekvalitet, så brugerne hurtigst muligt kan få gavn af resultaterne. Foderblandingernes deklarerede og analyserede indhold af næringsstoffer udsendes med månedsbrevet fra Dansk Slagtefjerkræ i januar 2004. 2. Materiale og metoder 2.1. Kyllingernes baggrund Boksforsøg nr. 76 blev gennemført i et kommercielt kyllingehus (hus 3) hos Henning Fynboe Madsen i perioden fra 30. september til 10. november 2003. Forsøget sluttede, da kyllingerne var 38 dage gamle. Kyllingerne blev leveret af DanHatch Randers og stammede fra en forældredyrsflok på 46 uger af linien Ross 308. Forsøget omfattede 12 bokse (á 3,59 m 2 ), der er placeret centralt i husets højre side - parallelt med sidevæggen. I hver boks blev der indsat 72 kyllinger med en gennemsnitsvægt på 43,0 g. Hver af de fire fodertyper blev afprøvet i 3 bokse. Som strøelse blev der anvendt 1 kg fint snittet hvedehalm pr. m 2. Ved indsættelsen blev der på gulvoverfladen målt en temperatur på 26 o C, på 31 o C oven på strøelsen og på 34 o C 1,5 m over kyllingerne. 2.2. Foderblandingerne Fra hver af de fire foderleverandører blev der anvendt 4 foderblandinger (start-, vokse-i-, vokse-iiog slutfoder). Foder fra PPH blev fremstillet i Gødstrup og foder fra DLG i Augustenborg. Foder fra ØA og Ewers går under betegnelsen Non-GMO. Færdigfoderet blev fortyndet med hel hvede, der blev høstet i 2003 og derefter opbevaret i en gastæt silo. Programmet for hvedetilsætningen ses i tabel 1. Første dag efter indsættelsen havde kyllingerne adgang til startfoder på papir. 3
Tabel 1 Hvedeprogram anvendt i boksforsøg nr. 76 Periode Periode Hvede % Dag Dag Hvede % 6 8 3 20 23 18 9 11 6 24 27 24 12 15 10 28 36 28 16 19 15 37 41 33 2.3. Registreringer Kyllingerne blev vejet ved indsættelsen samt på dag 7, 21 og ved forsøgets slutning på dag 38. Derudover blev foder- og vandoptagelsen bestemt. Det blev tilstræbt at anvende det samme tryk i vandstrengene i alle boksene. Trykket blev øget 3 gange i løbet af vækstperioden (på dag 0, 14 og 28). Vandsøjlens højde blev målt fra den nederste kant af vandrøret til den øverste kant af indikatorkuglen. Vandniplernes ydelse blev målt for hver boks ved lodret aktivering af nippel nr. 2 (nærmest forrummet). I 30 sekunder blev niplens vandydelse opsamlet i et måleglas. For alle bokse blev antallet af døde kyllinger samt dødsdag noteret, og eventuelle døde kyllinger blev erstattet med en kylling fra huset. På dag 7, 14 og 21 blev der foretaget trædepudebedømmelse på 20 tilfældige kyllinger pr. boks. Ved slutvejningen på dag 38 blev venstre ben fra 20 tilfældige kyllinger fra hver boks forsynet med et kabel-samlebånd. Der blev anvendt én specifik farve for hver boks. På dag 40 blev disse kyllinger leveret til slagtning i en separat container. Her blev fødderne opsamlet og efterfølgende bedømt for forekomst af trædepudesvidning. Alle trædepudebedømmelserne blev udført af den samme person fra Landscentret, Fjerkræ. Bedømmelsen blev foretaget som beskrevet i bekendtgørelse nr. 1069. Karakteren 0 gives til kyllinger, hvis trædepuder er helt uden misfarvning og sår. Karakteren 1 gives til trædepuder med misfarvning og overfladiske eller inaktive sår. Karakteren 2 gives til trædepuder med dybe eller meget udbredte, aktive sår. Trædepudepointsummen blev beregnet for hver boks ved at summere de opnåede karakterer og omregne summen til antal point pr. 100 fødder. 2.4. Statistisk analyse af data Data blev analyseret statistisk ved hjælp af GLM proceduren i programpakken SAS (SAS 1985). Der blev anvendt en statistisk model med systematisk effekt af foderstofleverandør. For hver fodertype er der beregnet en gennemsnitsværdi for de undersøgte egenskaber. Analysen af trædepudetilstanden er foretaget for hvert alderstrin for sig. Der antages at være statistisk sikker forskel mellem fodertyperne, hvis sandsynligheden (p-værdi) for, at der ikke var nogen effekt af fodertype, var mindre end 0,05. 4
3. Resultater Resultaterne for boksforsøg nr. 76 er vist samlet i tabel 2. Nederst i tabellen ses dækningsbidraget (DB-II) pr. indsat kylling. Tabel 2 Produktionsresultater og økonomi samt trædepudepoints vist som gennemsnitsværdier for fodertyperne PPH, ØA, Ewers og DLG. Værdien p udtrykker sandsynligheden for, at der ikke var signifikant forskel mellem fodertyperne Fodertype PPH ØA Ewers DLG p-værdi Vgt. dg. 7, g/kyl. 165 154 164 164 0,13 Foderopt. dg. 7, g/kyl. 141 142 147 143 0,08 FU, dg. 0-7 0,856 0,920 0,902 0,875 0,07 Vandopt. dg. 7, l/kyl. 0,29 0,32 0,30 0,31 0,37 Vand/kg foder, dg. 7 2,04 2,24 2,02 2,14 0,30 Vand/kg kylling, dg. 7 1,74 a 2,06 b 1,82 a 1,87 ab 0,04 Pct. døde, dg. 0-7 1,4 0,0 0,5 0,0 - Trædepudepoint dg. 7 56 a 88 b 48 a 53 a 0,01 Vgt. dg. 21, g/kyl. 835 a 765 b 794 c 817 ac <0,01 Foderopt. dg. 21, g/kyl. 1069 a 999 b 1004 bc 1034 abc 0,01 FU, dg. 0-21 1,28 a 1,31 b 1,26 a 1,27 a 0,01 Vandopt. dg. 21, l/kyl. 1,97 1,96 2,00 1,99 0,51 Vand/kg foder, dg. 21 1,84 a 1,96 bc 1,99 c 1,93 b <0,01 Vand/kg kylling, dg. 21 2,36 a 2,56 b 2,51 b 2,44 c <0,01 Pct. døde dg. 0-21 1,4 1,4 3,2 2,3 - Trædepudepoint dg. 21 12 3 15 8 0,24 Vgt. dg. 38, g 2221 a 2104 b 2067 b 2254 a <0,01 Foderopt. dg. 38, g 3710 a 3513 b 3503 b 3683 a <0,01 FU, dg. 0-38 1,67 a 1,67 a 1,70 a 1,63 b 0,01 Hvedeandel, % 19,3 19,1 19,1 19,1 - Vandopt. dg. 38, l/kyl. 6,2 6,2 6,1 6,3 0,41 Vand/kg foder, dg. 38 1,68 a 1,78 b 1,75 bc 1,73 ac 0,01 Vand/kg kylling, dg. 38 2,78 a 2,95 b 2,95 b 2,79 a <0,01 Pct. døde dg. 0-38 2,8 2,3 3,2 3,7 - Trædepudepoint dg. 40 70 40 91 42 0,29 Korrigeret vgt. dg. 38*, g 2136 a 2019 b 1982 b 2169 a <0,01 Korrigeret FU, dg. 0-38* 1,74 a 1,74 a 1,77 a 1,70 b <0,01 Gns. foderpris, kr./kg** 1,51 1,48 1,52 1,53 - DB-II/inds. kyl., kr.*** 1,26 1,32 1,07 1,43 - abc * ** *** Forskellige bogstaver i samme række viser, at de tilhørende værdier er signifikant forskellige. Korrigeret slutvægt og foderforbrug omregnet til dag 38. Omregningen er foretaget ved hjælp af formlerne fra Det Danske Fjerkræraad (med konstanterne: 668 og 2803). Korrigeret slutvægt er fratrukket et estimeret svind (85 g) som følge af faste og transport inden slagtning. Korrigeret foderforbrug beregnet ud fra foderoptagelsen korrigeret for antal døde samt den estimerede slagtevægt. Beregnet ud fra data i tabel 3 og 4. Beregnet ved en pris på dgl. kyl. = 2,06, diverse udg. = 0,50 kr./kyl, notering = 4,45 kr. /kg + tillæg for GMO-frihed = 0,06 kr./kg. Af tabel 2 fremgår det, at fodertypen ikke havde betydning for kyllingernes 7-dages vægt, der var 162 g i gennemsnitsvægt for alle boksene. Foderoptagelsen afhang heller ikke af fodertypen. Vandforbruget på dag 7 var en anelse højere i ØA boksene sammenlignet med de øvrige bokse. 5
Dette øgede både vandoptagelsen pr. kg kylling og trædepudepointsummen, der på dag 7 var signifikant højere hos de ØA fodrede kyllinger sammenlignet med resten at kyllingerne. På dag 21 vejede de kyllinger, der fik ØA foder (765 g) signifikant mindre end dem, der fik tildelt de øvrige fodertyper (835-794 g). Med foder fra PPH blev der opnået en 21-dages vægt på 835 g, hvilket var signifikant højere end den vægt, der blev opnået med Ewers og ØA foder (som nævnt ovenfor). På 21. dagen medførte ØA foderet desuden et foderforbrug (1,31 kg foder/kg kylling), der var signifikant højere end det, der blev opnået ved de øvrige foderblandinger (1,26-1,28 kg foder/kg kylling). Også vand-/foderforholdet og vandforbruget pr. kg kylling var på dag 21 påvirket af, hvilken fodertype kyllingerne fik. Med foder fra ØA og Ewers blev der således opnået et vand-/foderforhold og en vandoptagelse pr. kg kylling, der var signifikant højere end med PPH og DLG foder. På dag 21 havde alle kyllingerne en særdeles tilfredsstillende trædepudekvalitet, som ikke afhang af, hvilken fodertype kyllingerne fik. Ved forsøgets afslutning på dag 38 blev den gennemsnitlige hvedeandel beregnet til 19 % for alle 12 bokse. På tværs af alle boksene blev der registret en dødelighed mellem 2 og 4 %, hvilket må anses for at være normalt. Slutvejningen viste, at kyllinger, der havde fået DLG og PPH foder, opnåede en korrigeret vægt (2169 og 2136 g), der var signifikant højere end de kyllinger, der fik foder fra ØA og Ewers (2019 og 1982 g). Foder fra DLG medførte et foderforbrug på 1,70 kg foder pr. kg kylling, hvilket var signifikant lavere end det, der blev opnået på de øvrige fodertyper (1,74 for PPH og ØA samt 1,77 for Ewers). Foder fra ØA og Ewers medførte et vandforbrug pr. kg kylling, der var signifikant højere end ved DLG og PPH. Den endelige trædepudepointsum afhang ikke af, hvilken fodertype kyllingerne fik. I tabel 2 ses det ligeledes, at der blev opnået en gennemsnitlig foderpris på 1,48 kr. pr. kg ØA foder. Til sammenligning var prisen hhv. 1,51, 1,52 og 1,53 kr. pr. kg foder fra PPH, Ewers og DLG. Den gennemsnitlige foderpris er beregnet ud fra foderpriserne fra tabel 3 og de anvendte fodermængder, der ses i tabel 4. Det økonomiske udbytte pr. kylling ses nederst i tabel 2. Det fremgår, at DLG foderet resulterede i et DB-II på 1,43 kr. pr. indsat kylling. Med ØA foder blev resultatet 1,32 kr. pr. indsat kylling, og med PPH foder blev der opnået et DB-II på 1,26 kr., mens der blev opnået 1,07 kr. med foder fra Ewers. Til beregning af dækningsbidraget er der anvendt en pris på den daggamle kylling på 2,06 kr., en udgift til varme og el m.m. på 0,50 kr. pr. kylling samt en notering på 4,45 kr. pr. kg + et tillæg på 0,06 kr. pr. kg kylling fodret med Non-GMO foder. 6
Tabel 3 Pris pr. fodertype oplyst af de landmænd, som leverede foder til forsøget PPH ØA* Ewers* DLG Startfoder, kr./100 kg Voksefoder I, kr./100 kg Voksefoder II, kr./100 kg Slutfoder, kr./100 kg Hvede, kr./100 kg** 186,00 182,00 162,00 158,00 90,00 179,00 168,00 160,00 157,00 90,00 193,00 183,00 161,00 161,00 90,00 189,50 179,50 164,50 161,50 90,00 * ** Foderblandinger med Non-GMO status. Den anvendte hvedepris er et gennemsnit af alle de hvedepriser, der den 3. december var indberettet til Effektivitetskontrollen for kyllinger slagtet i november 2003. Tabel 4 Gennemsnitlig mængde optaget pr. boks af hver fodertype PPH ØA Ewers DLG Startfoder, kg 16,0 16,0 16,0 16,0 Vokse-I, kg 32,0 32,0 32,0 32,0 Vokse-II, kg 126,6 117,0 117,0 126,6 Slutfoder, kg 39,07 37,83 37,94 37,13 Hvede, kg 51,0 47,94 48,0 50,0 4. Vandtryk og vandydelse I tabel 5 er niplernes vandydelse angivet som gennemsnit for hver fodertype i tre faser af vækstperioden. Det fremgår, at niplernes ydelse i løbet af vækstperioden ikke var mindre end det, der anbefales ifølge den amerikanske tommelfingerregel, der er beskrevet i rapporten fra boksforsøg nr. 75. Endvidere kan det konstateres, at der blev opnået en næsten ens vandydelse i alle boksene. Boksforsøg nr. 76 viste dog ligesom forsøg nr. 75, at niplernes ydelse ikke øges proportionalt/i takt med, at vandsøjlehøjden øges. Årsagen til dette er ukendt og undersøges nærmere i boksforsøg nr. 77. Indtil videre kan det dog anbefales at måle niplernes ydelse flere gange i løbet af vækstperioden, hvis man vil være sikker på, at vandniplerne yder den ønskede vandmængde. Tabel 5 Vandsøjlehøjde og nippelydelse vist for tre faser af vækstperioden som gennemsnit for hver fodertype Periode Dag 0-14 Dag 14-28 Dag 28 38 Foder Søjle, cm ml/min USA* Søjle, cm ml/min USA* Søjle, cm ml/min USA* PPH 13-14 38 20-34 19 46 34-48 26 52 48-55 ØA 13-14 49 20-34 20 56 34-48 25 59 48-55 Ewers 13-14 43 20-34 20 55 34-48 26 56 48-55 DLG 13-14 40 20-34 20 54 34-48 25 56 48-55 * Tommelfingerregel fra USA: Optimal vækst opnås, når niplerne yder 20 + (kyl. alder i uger x 7), ml/min. 5. Konklusion Boksforsøg nr. 76 medførte en korrigeret 38-dages på 2169 og 2136 g for de kyllinger, der fik foder fra DLG og PPH. Dette var signifikant højere end den vægt der blev opnået med foder fra ØA og Ewers (2019 og 1982 g). Foder fra DLG medførte et foderforbrug på 1,70 kg foder pr. kg kylling, hvilket var signifikant lavere end det, der blev opnået på de øvrige fodertyper (1,74 for PPH og ØA 7
samt 1,77 for Ewers). Foder fra ØA og Ewers medførte et vandforbrug pr. kg kylling, der var signifikant højere end ved DLG og PPH. Den endelige trædepudepointsum afhang ikke af, hvilken fodertype kyllingerne fik. For alle boksene var den gennemsnitlige hvedeandel på 19 % og dødeligheden lå mellem 2 og 4 %. Den gennemsnitlige foderpris blev beregnet til 1,48 kr. pr. kg for ØA samt 1,51, 1,52 og 1,53 kr. pr. kg for foder fra PPH, Ewers og DLG. Med foder fra DLG blev der opnået et DB-II på 1,43 kr. pr. indsat kylling. Med ØA foder blev resultatet 1,32 kr. og med PPH foder blev resultatet 1,26 kr., mens det blev 1,07 kr. med foder fra Ewers. Boksforsøg nr. 76 viste (ligesom forsøg nr. 75), at niplernes vandydelse ikke øges proportionalt/i takt med, at vandsøjlehøjden øges. Årsagen til dette er ukendt og undersøges nærmere i boksforsøg nr. 77. Indtil videre anbefales det at måle niplernes ydelse flere gange i løbet af vækstperioden, hvis man vil være sikker på, at vandniplerne yder den ønskede vandmængde. 6. Anerkendelser Vi siger mange tak for hjælpen til Henning Fynboe Madsen for gennemførelsen af Boksforsøg nr. 76 samt afhentning og levering af forsøgsfoderblandinger. For udlevering/levering af foder siger vi mange tak for hjælpen til: Oda Mathiesen, Rasmus Larsen og Niels Henrik Hansen. Der skal også lyde tak til Ib Brushøj og kolleger fra Danpo Års for hjælpen med at indsamle fødder fra forsøgskyllingerne. 8