kendelse: Den 1. juli 2014 blev der i sag nr. 98/2013 samt sag nr. 99/2013 Revisortilsynet mod

Den 1. juli 2014 blev der i sag nr. 98/2013 samt sag nr. 99/2013 Revisortilsynet mod revisionsfirmaet R Wiborg Jensen og statsautoriseret revisor Richard Wiborg Jensen afsagt sålydende kendelse: Ved skrivelser af 8. august 2013 har Revisortilsynet i medfør af revisorlovens 43, stk. 3 og stk. 5, indbragt såvel Revisionsfirmaet R Wiborg Jensen, cvr. nr. xxxxxx, som statsautoriseret revisor Richard Wiborg Jensen, cpr. nr. xxxxxx-xxxx, personligt for Revisornævnet. Revisortilsynet har oplyst, at Richard Wiborg Jensen har været godkendt som statsautoriseret revisor fra den 17. februar 1984 og været tilknyttet Revisionsfirmaet R Wiborg Jensen fra den 2. marts 2004. Klagen drejer sig dels om revisionsvirksomheden har tilsidesat god revisorskik ved ikke at sikre, at kvalitetsstyringssystemet anvendes i tilstrækkelig grad ved udførelse af review, dels om indklagede personligt i forbindelse med erklæringsafgivelse har tilsidesat god revisorskik, herunder manglende forbehold. Sagsfremstilling: Revisionsfirmaet R Wiborg Jensen blev af Revisortilsynet udtaget til kvalitetskontrol i året 2012. Det fremgår blandt andet af kontrollantens indberetning af 8. november 2012 vedrørende kontrollen, at der til revisionsvirksomheden er knyttet 1 kontorsted og 1 godkendt revisor. Revisionsvirksomheden afgiver ikke erklæringer med sikkerhed for kunder, der er omfattet af revisorlovens 21, stk. 3. Indberetningen indeholder følgende forbehold og konklusion: Forbehold Overvågning af virksomhedens generelle kvalitetsstyringssystem har ikke omfattet efterfølgende kontrol af opgaver. 1

Ved gennemlæsning af revisionsprotokoller har vi i flere tilfælde konstateret, at der ikke er taget stilling til eller udført revisionshandlinger til afdækning af risikoen for besvigelser som følge af manglende funktionsadskillelse, samt at der ikke er foretaget rapportering af svagheden ved interne kontroller. Endvidere er redegørelsen for udførte revisionsarbejder og konklusionen herpå ikke tilstrækkeligt nuanceret i revisionsprotokollen. Ved gennemlæsning af sager med reviewerklæringer har vi i flere tilfælde konstateret, at det beskrevne kvalitetsstyrings-styringssystem ikke anvendes fuldt ud, at der ikke er foretaget planlægning, at det udførte arbejde ikke er tilstrækkeligt dokumenteret, og at der ikke er tilstrækkelig dokumentation for, at det udførte review kan danne grundlag for erklæringsafgivelsen. Konklusion Som følge af de anførte forbehold er det min opfattelse, at virksomhedens procedurer for udførelse af overvågning ved efterfølgende kontrol af opgaver ikke opfylder standardernes krav. Derudover er jeg ved den udførte gennemgang ikke blevet bekendt med forhold, der giver anledning til at konkludere, at der ikke er etableret, implementeret og anvendt et hensigtsmæssigt kvalitetsstyringssystem. Som følge af det anførte forbehold er det vor opfattelse, at dokumentationen for det udførte arbejde på erklæringsopgaverne og rapporteringen ved revisionsopgaver ikke lever op til kravene i lovgivning, standarder eller god skik. Revisortilsynet har til brug for sin sagsbehandling fået fremsendt kvalitetskontrollantens arbejdspapirer, herunder vedrørende de i alt 6 af kvalitetskontrollanten gennemgåede konkrete sager, som den indklagede har afgivet erklæringer i. Overvågning Det fremgår af kontrollantens besvarelse af Bilag 3, Checkliste 3 Gennemgang af overvågning -, at kontrollanten som konklusion på kvalitetsstyringssystemets politikker og procedurer for overvågning har skrevet, at Overvågning af enkeltsager er foretaget af ejeren, der selv har udført opgaven eller kvalitetssikringsgennemgangen. Dermed er denne gennemgang ikke foretaget i overensstemmelse med reglerne i ISQC. Derudover har gennemgangen af kvalitetsstyringssystemets beskrevne politikker og procedurer ikke givet anledning til kritiske bemærkninger A ApS, årsrapport 2011 (Revision) Indklagede har den 25. april 2012 afgivet revisionspåtegning uden forbehold, men med supplerende oplysning på årsrapporten for virksomheden A ApS for regnskabsåret 2011. Årsrapporten er aflagt efter årsregnskabsloven. Den supplerende oplysning har følgende ordlyd: Uden at det har påvirket vor konklusion, skal vi henlede opmærksomheden på note 2, hvoraf det fremgår at selskabet har kapitaltab. Ledelsen forventer jf. ledelsesberetningen at have den nødvendige kapital til rådighed for at kunne fortsætte driften frem til næste regnskabsaflæggelse. Vi er enige i ledelsens konklusion og kan derfor tilslutte os deres vurdering af selskabets fremtid samt herunder værdiansættelsen af selskabets aktiver. Det fremgår blandt andet af årsrapporten, at årets resultat i virksomheden har været -2.119.273 kr., at egenkapitalen udgjorde -9.129.566 kr., at balancen udgjorde 33.837.866 kr. Det fremgår af note 2 til regnskabet blandt andet, at egenkapitalen er reduceret fra -7.010.293 kr. til -9.129.566 kr. 2

Indklagede har den 25. april 2012 afgivet revisionsbemærkninger pr. 31. december 2011. Følgende fremgår blandt andet af bemærkningerne: Formålet med revisionen har været at undersøge, 1. hvorvidt årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med regnskabsbestemmelserne i lovgivningen, selskabets vedtægter samt med almindeligt anerkendte regnskabsprincipper. 2. hvorvidt resultatopgørelsen, herunder noter og ledelsesberetningen, giver et retvisende billede til en bedømmelse af årets resultat. 3. hvorvidt balancen, herunder noter, sikkerhedsstillelser og eventualforpligtelser, giver et retvisende billede af selskabets aktiver og passiver og dets økonomiske stilling. Vor revision har, som følge heraf, været tilrettelagt med henblik på at opfylde disse formål, og i overensstemmelse med god revisionsskik har vi foretaget de undersøgelser, vi har anset for nødvendige. Revisionen har omfattet en gennemgang og en stikprøvevis afstemning af de i balancen opførte aktiver og passiver. Resultatopgørelsens indtægter og udgifter har vi analyseret ved stikprøver, herunder sammenkædning af aktiver og passiver til bedømmelse af regnskabets indre sammenhæng. Vi har endvidere til kontrol med bogføringens pålidelighed foretaget stikprøvevis bilagsrevision. Vort arbejde har i årets løb, ud over revision af årsregnskabet, bestået i bogføring, udarbejdelse af årsregnskab samt opgørelse af den skattepligtige indkomst. B ApS, årsrapport 2010/11 (Revision) Indklagede har den 5. september 2011 afgivet revisionspåtegning uden forbehold og supplerende oplysninger på årsrapporten for virksomheden B ApS for regnskabsåret 1. maj 2010 til 30. april 2011. Årsrapporten er aflagt efter årsregnskabsloven. Det fremgår blandt andet af årsrapporten, at årets resultat i virksomheden har været 9.859.971 kr., at egenkapitalen udgjorde 83.882.183 kr., at balancen udgjorde 89.319.463 kr. Endvidere udgjorde indtægter af kapitalandele i tilknyttede virksomheder 10.016.301 kr., anlægsaktiver, materielle, grunde og bygninger udgjorde 3.982.941 kr. og finansielle anlægsaktiver udgjorde 78.086.131 kr. I årsregnskabet er der ikke noteoplysning eller omtale af kapitalandele, og der er ikke foretaget afskrivning på grunde og bygninger. Indklagede har ligeledes den 5. september 2011 afgivet revisionsbemærkninger pr. 30. april 2011. Følgende fremgår blandt andet af bemærkningerne: Formålet med revisionen har været at undersøge, 1. hvorvidt årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med regnskabsbestemmelserne i lovgivningen, selskabets vedtægter samt med almindeligt anerkendte regnskabsprincipper. 2. hvorvidt resultatopgørelsen, herunder noter og ledelsesberetningen, giver et retvisende billede til en bedømmelse af årets resultat. 3. hvorvidt balancen, herunder noter, sikkerhedsstillelser og eventualforpligtelser, giver et retvisende billede af selskabets aktiver og passiver og dets økonomiske stilling. Vor revision har, som følge heraf, været tilrettelagt med henblik på at opfylde disse formål, og i overensstemmelse med god revisionsskik har vi foretaget de undersøgelser, vi har anset for nødvendige. Revisionen har omfattet en gennemgang og en stikprøvevis afstemning af de i balancen opførte aktiver og passiver. Resultatopgørelsens indtægter og udgifter har vi analyseret ved stikprøver, herunder sammenkædning af aktiver og passiver til bedømmelse af regnskabets 3

indre sammenhæng. Vi har endvidere til kontrol med bogføringens pålidelighed foretaget stikprøvevis bilagsrevision. Udover revision har vort arbejde i årets løb bestået i udarbejdelse af årsrapporten. Det fremgår af skema C, redegørelser vedrørende gennemgangen af de udvalgte enkeltsager, at kontrollanten har anført, at der foreligger ikke ubetydelige fejl/mangler. Under overskriften: Redegørelse for den udførte gennemgang herunder ikke ubetydelige fejl og mangler, har kontrollanten anført: Der er svaghed ved interne kontroller, idet der ikke er funktionsadskillelse. Dette er identificeret ved planlægningen, men revisor har ikke udført eller taget stilling ti revisionshandlinger der bør udføres, for at afdække risikoen. Endvidere er svagheden ved interne kontroller ikke rapporteret i revisionsprotokollen. Der er ikke udarbejdet tiltrædelsesprotokollat. Endeligt bør der i revisionsprotokollen være en mere nuanceret redegørelse for de udførte revisionsarbejder og konklusioner herpå. Der mangler dokumentation for revisionshandlinger der vurderer, om den generelle præsentation af regnskabet og de hertil knyttede oplysninger er i overensstemmelse med den relevante regnskabsmæssige begrebsramme. Men da jeg ikke har konstateret fejl anser jeg det for at være en ubetydelig fejl/mangel. Som konklusion er anført: På grundlag af den udførte gennemgang er det min vurdering, at det udførte arbejde vedrørende risikoen for besvigelser som identificeret ved planlægningen, ikke opfylder kravene i relevante revisionsstandarder. Samtidig er kravene til rapportering af svagheder i interne kontroller samt beskrivelse af udførte revisionsarbejder og konklusionen herpå ikke opfyldt i henhold til kravene i lovgivningen og relevante revisionsstandarder. Endvidere er den manglende udarbejdelse af tiltrædelsesprotokollat i strid med relevante revisionsstandarder. Ovenstående har ingen betydning for den afgivne erklæring. C, Indkomst- og formueopgørelse for 2011 samt årsrapport for 2011 (Review) Indklagede har afgivet revisorpåtegning uden forbehold og supplerende oplysninger på årsrapporten for virksomheden C for regnskabsåret 2011. Den dokumenterede årsrapport for Revisornævnet er ikke underskrevet og ikke dateret. Det fremgår blandt andet af årsrapporten, at årets resultat i virksomheden har været -34.613 kr., at egenkapitalen udgjorde 534.085 kr. samt, at balancen udgjorde 8.961.588 kr. Indklagede har endvidere den 7. marts 2012 afgivet revisorpåtegning om review uden forbehold og supplerende oplysninger på den personlige formueopgørelse pr. 31. december 2011 samt de skattemæssige opgørelser for indkomståret 2011 for D. Af kvalitetskontrollantens bemærkninger til bilag 5, checkliste 4b: Gennemgang af en konkret reviewopgave fremgår under kontrollantens konklusion på gennemgangen af reviewopgavens dokumentation for planlægning og udførelse af revisionsopgaven (Punkt A): Udover afstemning mellem bogføring og regnskab foreligger der ikke dokumentation for planlægning og udførelse af reviewopgaven. Dokumentation for planlægning og udførelse af reviewopgaven opfylder dermed ikke kravene i ISRE samt dansk revisorlovgivning. Kontrollanten har besvaret følgende spørgsmål i skemaet benægtende: 1. Har revisor taget stilling til uafhængighed for klienten? 2. Overholder revisor og øvrige medarbejdere ifølge dokumentationen uafhængighedsreglerne på reviewopgaven? 3. Har revisor vurderet, om reviewopgaven kan påtages ud fra hensyn til kundens integritet, revisors kompetence og ressourcer? 5. Foreligger der en aftale om opgavens indhold i et aftalebrev eller i anden passende form? 6. Foreligger der dokumentation for tilstrækkelig planlægning af reviewopgaven, der er godkendt af den ansvarlige revisor? 7. Indeholder planlægningen dokumenteret kendskab til virksomheden og stillingtagen til væsentlighed? 8. Indeholder 4

planlægningen en beskrivelse af de analyser og forespørgsler, der skal udføres? 9. Dokumenterer arbejdspapirerne i tilstrækkelig grad det udførte review? 10. Har revisor foretaget yderligere handlinger ved et udførte review, som følge af, at de fremlagte oplysninger antageligt var fejlbehæftede?14. Har revisor sikret, at omfanget af de anvendte ressourcer ikke har været klart utilstrækkelige i forhold til erklæringsopgaven? Under kontrollantens konklusion på gennemgangen af reviewopgavens dokumentation for planlægning og udførelse af revisionsopgaven (Punkt B) fremgår: Da der ikke er udarbejdet arbejdspapirer for reviewet, kan jeg ikke vurdere om der under reviewet er konstateret forhold, der bør medføre forbehold eller supplerende oplysninger i reviewerklæringen. Derudover har gennemgangen af den afgivne reviewerklæring ikke givet anledning til kritiske bemærkninger. Det fremgår af skema C, redegørelser vedrørende gennemgangen af de udvalgte enkeltsager, at kontrollanten har anført, at der foreligger ikke ubetydelige fejl/mangler. Som konklusion er anført: På grundlag af min gennemgang er det min vurdering, at planlægning og udførelse af reviewopgaven ikke overholder lovgivningen og relevante standarders krav, samt at der ikke er den fornødne dokumentation for den afgivne erklæring. Indklagede har dokumenteret håndskrevet arbejdspapir med overskrifterne gennemgang / afstemning af balance og gennemgang, driftskonti og underskrevet med initialer den 7. marts 2012. E, årsrapport for 2011 (Review) Indklagede har afgivet revisorpåtegning uden forbehold og supplerende oplysninger på årsrapporten for virksomheden Lorenzen s Gulvservice v/søren Lorenzen for regnskabsåret 2011. Den dokumenterede årsrapport for Revisornævnet er ikke underskrevet og ikke dateret. Det fremgår blandt andet af årsrapporten, at årets resultat i virksomheden har været 326.340 kr., at egenkapitalen udgjorde 22.399 kr. samt, at balancen udgjorde 124.164 kr. Af kvalitetskontrollantens bemærkninger til bilag 5, checkliste 4b: Gennemgang af en konkret reviewopgave fremgår under kontrollantens konklusion på gennemgangen af reviewopgavens dokumentation for planlægning og udførelse af revisionsopgaven (Punkt A): Udover afstemning mellem bogføring og regnskab foreligger der ikke dokumentation for planlægning og udførelse af reviewopgaven. Dokumentation for planlægning og udførelse af reviewopgaven opfylder dermed ikke kravene i ISRE samt dansk revisorlovgivning. Spørgsmål i skemaet er besvaret benægtende i samme omfang som gengivet ovenfor for C. Under kontrollantens konklusion på gennemgangen af reviewopgavens dokumentation for planlægning og udførelse af revisionsopgaven (Punkt B) fremgår: Da der ikke er udarbejdet arbejdspapirer for reviewet, kan jeg ikke vurdere om der under reviewet er konstateret forhold, der bør medføre forbehold eller supplerende oplysninger i reviewerklæringen. Derudover har gennemgangen af den afgivne reviewerklæring ikke givet anledning til kritiske bemærkninger. Det fremgår af skema C, redegørelser vedrørende gennemgangen af de udvalgte enkeltsager, at kontrollanten har anført, at der foreligger ikke ubetydelige fejl/mangler. Som konklusion er anført: På grundlag af min gennemgang er det min vurdering, at planlægning og udførelse af reviewopgaven ikke overholder lovgivningen og relevante standarders krav, samt at der ikke er den fornødne dokumentation for den afgivne erklæring. Indklagede har dokumenteret håndskrevet arbejdspapir med overskrifterne gennemgang / afstemning af balance og gennemgang, driftskonti og underskrevet med initialer. 5

F, årsrapport for 2010 (Review) Indklagede har afgivet revisorpåtegning uden forbehold og supplerende oplysninger på årsrapporten for virksomheden F for regnskabsåret 2011. Den dokumenterede årsrapport for Revisornævnet er ikke underskrevet og ikke dateret. Det fremgår blandt andet af årsrapporten, at overskud af virksomheden har været 918.582 kr., at egenkapitalen udgjorde 407.213 kr. samt, at balancen udgjorde 439.053 kr. Af kvalitetskontrollantens bemærkninger til bilag 5, checkliste 4b: Gennemgang af en konkret reviewopgave fremgår under kontrollantens konklusion på gennemgangen af reviewopgavens dokumentation for planlægning og udførelse af revisionsopgaven (Punkt A): Udover afstemning mellem bogføring og regnskab foreligger der ikke dokumentation for planlægning og udførelse af reviewopgaven. Dokumentation for planlægning og udførelse af reviewopgaven opfylder dermed ikke kravene i ISRE samt dansk revisorlovgivning. Spørgsmål i skemaet er besvaret benægtende i samme omfang som gengivet ovenfor for C. Under kontrollantens konklusion på gennemgangen af reviewopgavens dokumentation for planlægning og udførelse af revisionsopgaven (Punkt B) fremgår: Da der ikke er udarbejdet arbejdspapirer for reviewet, kan jeg ikke vurdere om der under reviewet er konstateret forhold, der bør medføre forbehold eller supplerende oplysninger i reviewerklæringen. Derudover har gennemgangen af den afgivne review-erklæring ikke givet anledning til kritiske bemærkninger. Det fremgår af skema C, redegørelser vedrørende gennemgangen af de udvalgte enkeltsager, at kontrollanten har anført, at der foreligger ikke ubetydelige fejl/mangler. Som konklusion er anført: På grundlag af min gennemgang er det min vurdering, at planlægning og udførelse af reviewopgaven ikke overholder lovgivningen og relevante standarders krav, samt at der ikke er den fornødne dokumentation for den afgivne erklæring. Indklagede har dokumenteret håndskrevet arbejdspapir med overskrifterne gennemgang / afstemning af balance og gennemgang, driftskonti. G, årsrapport for 2011 (Review) Indklagede har afgivet revisorpåtegning uden forbehold og supplerende oplysninger på årsrapporten for virksomheden G for regnskabsåret 2011. Den dokumenterede årsrapport for Revisornævnet er ikke underskrevet og ikke dateret. Det fremgår blandt andet af årsrapporten, at overskud af virksomheden har været 220.078 kr., at egenkapitalen udgjorde -83.328 kr. samt, at balancen udgjorde 64.944 kr. Af kvalitetskontrollantens bemærkninger til bilag 5, checkliste 4b: Gennemgang af en konkret reviewopgave fremgår under kontrollantens konklusion på gennemgangen af reviewopgavens dokumentation for planlægning og udførelse af revisionsopgaven (Punkt A): Udover afstemning mellem bogføring og regnskab foreligger der ikke dokumentation for planlægning og udførelse af reviewopgaven. Dokumentation for planlægning og udførelse af reviewopgaven opfylder dermed ikke kravene i ISRE samt dansk revisorlovgivning. Spørgsmål i skemaet er besvaret benægtende i samme omfang som gengivet ovenfor for C. Under kontrollantens konklusion på gennemgangen af reviewopgavens dokumentation for planlægning og udførelse af revisionsopgaven (Punkt B) fremgår: Da der ikke er udarbejdet arbejdspapirer for reviewet, kan jeg ikke vurdere om der under reviewet er konstateret forhold, der 6

bør medføre forbehold eller supplerende oplysninger i reviewerklæringen. Derudover har gennemgangen af den afgivne reviewerklæring ikke givet anledning til kritiske bemærkninger. Det fremgår af skema C, redegørelser vedrørende gennemgangen af de udvalgte enkeltsager, at kontrollanten har anført, at der foreligger ikke ubetydelige fejl/mangler af arten 2, 3 og 5, idet der ikke foreligger dokumentation for planlægning, herunder vurdering af uafhængighed, kundens integritet, revisors kompetence og ressourcer, dokumenteret kendskab til virksomheden og stillingtagen til væsentlighed samt beskrivelse af de analyser og forespørgsler, der skal udføres. Endvidere foreligger der ikke en aftale om opgavens indhold. Arbejdspapirerne dokumenterer ikke i tilstrækkelig grad det udførte review, men dog i nogen grad. Arbejdspapirerne dokumenterer ikke, at det udførte review kan danne grundlag for erklæringsafgivelsen. Som konklusion er anført: På grundlag af min gennemgang er det min vurdering, at planlægning og udførelse af reviewopgaven ikke overholder lovgivningen og relevante standarders krav, samt at der ikke er den fornødne dokumentation for den afgivne erklæring. Indklagede har dokumenteret håndskrevet arbejdspapir med overskrifterne gennemgang / afstemning af balance og gennemgang, driftskonti og underskrevet med initialer den 24. marts. Indklagede har fremlagt skemaer for Kunde- og opgaveaccept og for uafhængighed inden opgaven påtages. Skemaerne er besvaret ved afkrydsning, og mulighederne er ja, nej og Ref. Skemaet for kunde- og opgaveaccept har følgende spørgsmål: Har vi modtaget kundens legitimation? Kender vi de reelle ejere af virksomheden? Er de reelle ejere identificeret og legitimeret? Er kundens virksomhed reel og forekommer omfanget af den sandsynlig og forretningsmæssigt begrundet? Er klassifikationen af den professionelle risiko acceptabel? Har revisionsvirksomheden kapacitet til betjening af kunden? Har revisionsvirksomheden kvalifikationerne til betjening af kunden? Kan betjeningen af kunden ske uden umiddelbar økonomisk risiko for revisionsvirksomheden? Kan betjeningen af kunden ske uden skade for revisionsvirksomhedens omdømme? Kan betjeningen af kunden ske uden problemer med andre af revisionsvirksomhedens kunder og/eller forretningsforbindelser? Vil samarbejdet med virksomhedens ejere og ledelse kunne foregå på en gensidig tillidsfuld og tilfredsstillende måde? Er der fra kunden lagt på til reducerede honorarer? Er der fra kunden lagt op til urealistiske tidsfrister? Er der andre eksterne revisorer og/eller rådgivere involveret i betjeningen af kunden således, at de kan give problemer for revisionsvirksomheden? Er alle medlemmer af revisionsteamet uafhængige, jævnfør skema vedrørende opgaveuafhængighed? Ved ny kunde. Er årsagen til kundens ønske om revisorskift kendt? Er der rettet henvendelse til tidligere revisor? Nederst er der plads til med tekst at besvare følgende: Konklusion på kundeaccept: Ønsker vi at påtage os opgaven for kunden? Skemaet for uafhængighed inden opgave påtages har følgende spørgsmål: 7

1. Revisorteamets uafhængighed. 1.1. Foreligger der forhold, hvor medarbejdere, som skal deltage i opgavens løsning, ikke opfylder kravene til finansiel og beslutningsmæssig uafhængighed? 1.2. Foreligger der forhold hvor medarbejdere, som skal deltage i opgavens løsning, ikke opfylder kravene til familiemæssig uafhængighed? 1.3. Har nogen medarbejder, som skal deltage i opgavens løsning, inden for de seneste 2 år udført opgaver, der vurderes at påvirke uafhængigheden i relation til kontrol af eget arbejde? Ethvert ja-svar under 1.1, 1.2 el. 1.3 afskærer os fra at påtage os opgaven. Ja-svar kan evt. ophæves ved at ændre på bemandingen. 1.4. Har nogen medarbejder, som skal deltage i opgavens løsning, inden for de seneste 2 år optrådt som partsrepræsentant for kunden? Ethvert ja-svar under 1.4 kræver tilfredsstillende redegørelse for, at vi kan påtage os opgaven. 2. Revisionsvirksomhedens uafhængighed. 2.1. Foreligger der forhold, hvor revisionsvirksomheden ikke opfylder kravene til finansiel og beslutningsmæssig uafhængighed? Ethvert ja-svar under 2.1 afskærer os fra at påtage os opgaven. 2.2. Har nogen medarbejder, som er direkte eller indirekte knyttet til revisionsvirksomheden og som ikke skal deltage i opgavens løsning, inden for de seneste 2 år haft en forbindelse med kunden som omhandlet i punkt 1.1. 1.2. 1.3 el. 1.4? 3. Er der andre omstændigheder, der kan vække tvivl om vor uafhængighed? 4. Er der risiko for egenkontrol? Nederst er der som punkt 5 plads til med tekst at besvare følgende: Konklusion. Kan retningslinjerne i revisorloven og revisionsvirksomhedens interne regelsæt om uafhængighed følges og efterleves? Indklagede har vedlagt skemaer for Kunde- og opgaveaccept og for uafhængighed inden opgaven påtages udfyldt for så vidt angår kunden G. Indklagede har oplyst, at tilsvarende skemaer er udfyldt af ham også for de øvrige 3 review-kunder. Indklagede har videre dokumenteret skema for sin generelle arbejdsplan for personlige årsregnskaber: Skemaet har følgende poster: Gennemlæsning af driftskonti med henblik på, Usædvanlige poster, Posteringsindhold i forhold til konto, Momsfejl, Private andele, Elementer af privatforbrug, Lønafstemning, AM-grundlag m.v. Afstemning af renter, Afskrivninger, Ikke fradragsberettigede udgifter, Renter afstemt med R 75 Aktiver for hver post i balancen Afstemninger, Specifikationer/kopi af kontokort el. lign., Ejendomsvurdering Gældsposter for hver post i balancen Afstemninger, Specifikationer/kopi af kontokort el. lign., Momsprøve, Pantsætninger Indklagede har oplyst, at gennemgangen af årsregnskaberne i de 4 reviewsager er foretaget med denne standard som arbejdsplan. 8

I skrivelser af 3. april 2013 har Revisortilsynet foretaget høring af den indklagede revisionsvirksomhed samt indklagede personligt. Hverken den indklagede revisionsvirksomhed eller indklagede personlig har afgivet indlæg til Revisortilsynet. I skrivelser af 8. august 2013 har Revisortilsynet herefter truffet afgørelse såvel vedrørende revisionsvirksomheden som for så vidt angår indklagede personligt. Ud over indbringelsen for Revisornævnet, har Revisortilsynet over for virksomheden påtalt, at kvalitetsstyringssystemet ikke lever op til kravene i revisorloven samt pålagt virksomheden at gennemgå en fornyet kontrol, der skal afklare, om forholdene er bragt i orden. Revisortilsynet har over for indklagede personligt påtalt forholdene. Klagen Revisortilsynet har rejst følgende klagepunkter: Revisionsvirksomheden (sag 98/2013): 1.a) Revisionsvirksomhedens efterfølgende overvågning af enkeltsager er gennemført på en måde, som ikke er i overensstemmelse med god revisorskik. 1.b) Revisionsvirksomheden har ikke sikret tilstrækkelig anvendelse af kvalitetsstyringssystemet for så vidt angår udførelse af review, herunder afgivelse af reviewerklæringer. Indklagede personligt (sag 99/2013): 2.a) Indklagede har overtrådt erklæringsbekendtgørelsen ved afgivelse af erklæring på årsregnskabet for B ApS for 2010/11, idet der ikke er taget forbehold for manglende noteoplysninger vedr. finansielle anlægsaktiver. 2.b) Indklagede har overtrådt god revisorskik, idet de udførte review af C, Indkomst- og formueopgørelse for 2011 og årsrapport for 2011, E, årsrapport for 2011, F, årsrapport for 2010 og G, årsrapport for 2011, ikke er dokumenteret. 2.c) Indklagede har overtrådt god revisorskik, idet revisionsprotokollaterne vedrørende revisionen af årsregnskabet for B ApS for 2010/11 og revisionen af årsregnskabet for A ApS for 2011 er mangelfulde. Parternes bemærkninger: Revisionsfirmaet (sag 98/2013) Klager har ad klagepunkt 1.a) vedrørende overvågning gjort gældende, at da revisionsvirksomhedens efterfølgende overvågning af enkeltsager ikke er foretaget af en kvalificeret ekstern part, men af ejeren selv, som også er den, der har udført revisionsopgaven, har revisionsvirksomheden overtrådt ISQC 1, og dermed tilsidesat god revisorskik. Tilsynet har gjort gældende, at den efterfølgende overvågning af selve kvalitetsstyringssystemet efter bestemmelsen i ISQC 1, afsnit A68, efter bestemmelsen kan udføres af ejeren, men ikke af den person, der har udført revisionsopgaven. Klager har ad klagepunkt 1.b) vedrørende anvendelsen af kvalitetsstyringssystemet anført, at i henhold til revisorlovens 28, stk. 1, skal revisionsvirksomheder have et kvalitetsstyringssystem og 9

skal kunne dokumentere anvendelsen heraf. Det er ikke tilstrækkeligt, at revisionsvirksomheden har etableret de fornødne generelle procedurer. Revisionsvirksomheden skal tillige kunne dokumentere, at disse procedurer konkret er blevet fulgt for enhver enkelt sags vedkommende. Tilsynet har på baggrund af det af indklagede fremsendte materiale skønnet, at dette materiale ikke er tilstrækkeligt i forhold til at kunne overholde god revisorskik, herunder særligt for så vidt angår planlægning af de udførte review. Den dokumenterede generelle arbejdsplan overholder ikke de krav, der fremgår af RS 2400, punkt 14, hvoraf det fremgår, at en revisor ved planlægningen af et review skal dokumentere sit kendskab til virksomheden og herunder foretage overvejelser om virksomhedens organisation, regnskabssystemer, særlige driftsforhold og karakteren af aktiver, passiver, indtægter og omkostninger. Indklagede har endvidere ikke fastlagt væsentlighedsniveau, jf. RS 2400 punkt 19, ligesom indklagede ikke har udarbejdet konklusioner, der underbygger de afgivne reviewerklæringer. Da det i 4 ud af de 4 gennemgåede reviewsager således er konstateret, at dokumentation for udførelse ikke er sket i overensstemmelse med god revisorskik, er det hermed også bevist, at revisionsvirksomheden ikke har sikret, at anvisningerne i revisionsvirksomhedens kvalitetsstyringssystem er blevet efterlevet. Herved har revisionsvirksomheden overtrådt revisorlovens 28, stk. 1, bekendtgørelse om kvalitetskontrol og revisortilsynets virke 20, stk. 1, nr. 6, samt ISQC 1, afsnit 11 og 32, og herved tilsidesat god revisorskik. Revisor personligt (sag 99/2013) Klager har ad klagepunkt 2.a) vedrørende virksomheden B ApS indledningsvis anført, at årsregnskabet ikke indeholder noteoplysninger eller omtale af virksomhedens kapitalandel. Dette forhold har imidlertid ikke givet anledning til modifikation i kontrollantens erklæring i anledning af den foretagne kvalitetskontrol. Klager har hertil føjet, at Revisortilsynet efter praksis ikke er bundet af indholdet i kontrollantens erklæring, hvorfor klagepunktet kan medtages i sagen til nævnet. Klager har vedrørende realiteten gjort gældende, at oplysning om kapitalandele i årsregnskabet er væsentligt for regnskabsbruger, og at den manglende oplysning således må anses for at være en væsentlig overtrædelse af årsregnskabsloven. Kapitalandelene udgør 78 mio. kr. ud af en samlet balancesum på 89. mio. kr., og er således en væsentlig regnskabspost. Muligheden for at undlade de lovkrævede oplysninger efter årsregnskabslovens 72, stk. 4, er en skadesklausul, som udelukkende kan finde anvendelse, såfremt det kan volde virksomheden betydelig skade, hvilket også kan udledes af lovens forarbejder, hvori der er anført, at skadesklausulen kan benyttes, hvis afgivelse af de krævede oplysninger i stk. 1 kan volde virksomheden betydelig skade. Imidlertid kan oplysning om ejerandel og resultat ikke udelades under henvisning til skade. Oplysning om egenkapital og resultat men ikke ejerandel kan dog undlades under iagttagelse af betingelserne i stk. 3. Lempelsen er ikke det samme som fri adgang til at skjule navn mv. på de tilknyttede virksomheder. Ledelsen må seriøst overveje skadesmuligheden i hvert enkelt tilfælde. Revisor skal påse, at ledelsen har udarbejdet den nødvendige dokumentation, og at argumenterne fra ledelsens side er i overensstemmelse med undtagelsens forudsætninger om skade. Anvendes muligheden, kræves oplysning i noterne om grundlaget for udeladelsen. Da der ikke er anført nogen begrundelse for udeladelse af oplysningerne, kan skadesklausulen ikke benyttes i dette konkrete tilfælde. Indklagede har således overtrådt erklæringsbekendtgørelsens 6, stk. 2, nr. 2, idet indklagede i sin påtegning på årsregnskabet for B ApS for 2010/11 ikke har taget forbehold for manglende lovkrævede oplysninger, jf. hertil årsregnskabslovens 72, stk. 1. Herved har indklagede tilsidesat god revisorskik. 10

Klager har ad klagepunkt 2.b) vedrørende de udførte review - af D og C, indkomst og formueopgørelse for 2011 og årsrapport for 2011, E, årsrapport for 2011, F, årsrapport for 2010 og G, årsrapport for 2011 gjort gældende, at indklagede ikke tilstrækkeligt har dokumenteret sin planlægning og indhentet tilstrækkelig dokumentation vedrørende de udførte review, hvorved indklagede ikke har overholdt god revisorskik, jf. revisorlovens 16, stk. 1, og RS 2400. Klager har endvidere anført samme anbringender som ovenfor vedrørende virksomheden ad klagepunkt 1.b). Klager har ad klagepunkt 2.c) vedrørende virksomhederne B ApS og A ApS indledningsvis anført, at indklagede ikke i revisionsprotokollaterne har gengivet konklusioner og/eller supplerende oplysninger fra revisionspåtegningerne. Herudover har revisor ikke redegjort for arten og omfanget af de specifikke udførte revisionsarbejder for de enkelte risikofyldte områder. Svagheden i de interne kontroller er ikke omtalt i revisions-protokollaterne. De af indklagede afgivne revisionsprotokollater er på den baggrund mangelfulde, jf. revisorlovens 20, ISA 265 punkt 9, og indklagede har derved overtrådt god revisorskik. Den indklagede revisionsvirksomhed har indledningsvis oplyst, at virksomheden i den kontrollerede periode kun har beskæftiget indehaveren samt haft yderligere en ansat person. Alle revisorarbejder er foretaget af indehaveren, ligesom indehaveren alene har truffet alle beslutninger, bedømmelser, kontroller og vurderinger i forbindelse hermed. Den anden ansatte har alene udført regnskabstekniske og bogholderimæssige opgaver. Når disse forhold fremhæves, skyldes det, at disse i høj grad bør indgå i bedømmelsen af Revisortilsynets klage. Indklagede har ad klagepunkt 1.a) vedrørende overvågning gjort gældende, at det fremgår af ISQC 1 afsnit A68, at der er særlige overvejelser vedrørende mindre firmaer, idet det i mindre firmaer kan være nødvendigt, at overvågningsprocedurerne udføres af personer, som er ansvarlig for udformningen og implementeringen af firmaets kvalitetsstyringspolitikker og -procedurer, eller som kan være involveret i kvalitetssikringsgennemgangen af en opgave. Den omstændighed, at standarden opererer med udtrykket kan i denne forbindelse, fortolker indklagede som en mulighed for, at indehaveren selv kan foretage den efterfølgende overvågning af enkeltsager i et revisionsfirma af den art og omfang, som indklagedes har. Denne opfattelse bestyrkes yderligere af formuleringen af de efterfølgende punkter i standarden, der ligeledes anvender udtrykket "kan vælge at bruge en passende kvalificeret ekstern person Konklusionen er således, at det ikke følger af ISQC 1 eller i øvrigt af lovgivningen eller de i tilknytning hertil udfærdigede retningslinjer, at det er et krav, at efterfølgende overvågning i mindre revisionsfirmaer skal foretages af en ekstern part. Indklagede har ad klagepunkt 1.b) vedrørende anvendelsen af kvalitetsstyringssystemet anført, at der udarbejdes checkskemaer for kunde/opgaveaccept samt for uafhængighed, hvilket indklagede har dokumenteret ved medsendt materiale. Gennemgangen af årsregnskaberne i de konkrete sager er foretaget ud fra en standardarbejdsplan, som indklagede har dokumenteret ved medsendt materiale. For hver enkelt klient er der udarbejdet notater, som viser hvilke arbejder, der er udført, og de bemærkninger, der er hertil, hvilket indklagede ligeledes har medsendt dokumentationsmateriale for. Derudover foreligger der arbejdspapirer i tilknytning til de enkelte poster i årsregnskabet, hvoraf afstemninger, afskrivninger osv. fremgår, samt hvoraf der fremgår dokumentation for sammenhængen mellem bogholderi og årsregnskab. 11

Det er på denne baggrund indklagedes opfattelse, at der er tilstrækkelig dokumentation for, at den udførte gennemgang kan danne grundlag for erklæringsafgivelsen. Indklagede har afslutningsvis generelt anført, at kontrolstrukturen i større revisionsfirmaer normalt er baseret på en hierarkisk opbygget organisation, og dette kræver naturligvis en høj grad af dokumentation for at muliggøre en kontrol fra overliggende niveauer. Modsat i et mindre revisionsfirma som i denne sag, der er enkeltmandsdrevet. Her tjener dokumentation primært det formål at bevise, at arbejdet er udført korrekt og i korrekt omfang, herunder også dokumentation for uafhængigheden i forhold til klienten og opgaven. Indklagede har videre fremhævet, at der ikke er konstateret fejl ved det udførte arbejde eller de afgivne erklæringer. Indklagede personligt har ad klagepunkt 2.a) vedrørende virksomheden B ApS anført, at ved planlægningen af revisionen af selskabets årsregnskab var der fastsat et væsentlighedsniveau på t. kr., 1.290. Oplysninger om kapitalandele, som kræves efter årsregnskabslovens 72 stk. 1, er ekstra ikke-økonomisk information. Den omstændighed samt det faktum, at oplysningerne efter årsregnskabslovens 72, stk. 4, faktisk kan udelades, har bevirket, at udeladelsen eller mangel på oplysning om udeladelsen ikke er så væsentlig, at det kræver et forbehold i påtegningen på årsregnskabet. Hertil kommer, at ved revision af kapitalandele i datterselskaber er der ikke konstateret fejl i indregning eller måling, ligesom egenkapitalposten datterselskabsreserve ligeledes er revideret uden nogen bemærkninger Indklagede har bemærket, at kontrollanten ikke har påtalt eller nævnt forholdet. Indklagede har ad klagepunkt 2.b) vedrørende de udførte review - af D og C, indkomst og formueopgørelse for 2011 og årsrapport for 2011, E, årsrapport for 2011, F, årsrapport for 2010 og G, årsrapport for 2011 gjort det samme gældende som ovenfor anført vedrørende klagepunkt 1.b) for revisionsvirksomheden. Indklagede har konkluderet, at der har været tilstrækkelig dokumentation for, at den udførte gennemgang kunne danne grundlag for erklæringsafgivelsen. Indklagede har henvist til, at der i alle 4 sager er tale om klienter, som indklagede har gennemgået regnskaber for gennem flere år og derfor har et indgående kendskab til personligt. Gennemgangen af regnskaberne er foretaget ud fra standardiserede arbejdsplaner. Indklagede har ad klagepunkt 2.c) vedrørende virksomhederne B ApS og A ApS gjort gældende, at begge selskaber er uden nogen ansatte, bortset fra direktøren/hovedanpartshaveren. Der er altså tale om administrativt meget små selskaber, hvor revisionen udelukkende er baseret på substansrevision, hvilket også er nævnt i protokollaterne. Indklagede har videre henvist til, at der ikke er påpeget konkrete mangler. Omfang og indhold af revisionsprotokollaterne har endvidere ikke haft nogen indflydelse for den afgivne erklæring. Indklagede har videre fremhævet, at der ikke er konstateret fejl ved det udførte arbejde eller de afgivne erklæringer. Revisornævnets begrundelse og afgørelse: Revisionsvirksomheden (sag 98/2013) Klagepunkt 1a vedrørende overvågning 12

Revisornævnet lægger som ubestridt til grund, at revisionsvirksomhedens efterfølgende overvågning af enkeltsager ikke er foretaget af en kvalificeret ekstern part, men af ejeren selv, dvs. indklagede selv, som også er den, der har udført revisionsopgaven. Det fremgår blandt andet af ISQC 1 vedrørende overvågning, afsnit A68, om særlige overvejelser vedrørende mindre firmaer, at i de mindre firmaer kan det være nødvendigt, at overvågningsprocedurerne udføres af personer, som er ansvarlige for udformningen og implementeringen af firmaets kvalitetsstyringspolitikker og procedurer, eller som kan være involveret i kvalitetssikringsgennemgangen at en opgave. Et firma med begrænset antal medarbejdere kan vælge at bruge en passende kvalificeret ekstern person eller et andet firma til at udføre kontrol af opgave samt andre overvågningsprocedurer. Det fremgår endvidere af afsnit 48 blandt andet, at man for at sikre en kontrollants objektivitet kan pege på en anden person i firmaet eller en tilstrækkelig kvalificeret ekstern person til at udfylde rollen som enten kvalitetssikringskontrollant eller den person, der fagligt konsulteres på opgaven. Selv om det ikke ganske klart fremgår af ordlyden af ISQC 1, afsnit A68, der ikke alene omfatter enkeltpraktiserende revisorer, jf. fx afsnit A72, men omfatter såvel mindre revisionsfirmaer som enkeltmandsvirksomheder, finder Revisornævnet, at det ved en umiddelbar læsning og set i lyset af de i øvrigt gældende bestemmelser for en revisors uafhængighed som offentlighedens tillidsrepræsentant, herunder afsnit 48, at der ikke kan være tvivl om, at en efterfølgende overvågning af et kvalitetsstyringssystem kan udføres af revisionsvirksomhedens ejer, men ikke af den revisor, der har udført revisionsopgaven i de sager, der er blevet udvalgt. Denne logiske fortolkning understøttes også af, at det i afsnit A68 netop ikke er anført, at overvågningen/tjekket af den/de konkrete sag/sager kan udføres af den for sagen ansvarlige revisor. På denne baggrund er det bevist, at den indklagede revisionsvirksomhed har tilsidesat god revisorskik ved at overvågning er udført af den revisor, der har udført revisionsopgaven. Klagepunkt 1b vedrørende anvendelsen af kvalitetsstyringssystemet Revisornævnet lægger Revisortilsynets sagsfremstilling til grund, og nævnet finder, at den stikprøvevise gennemgang af enkeltsager vedrørende review, som kvalitetskontrollanten har foretaget, må anses for at være repræsentativ for sagsbehandlingen af reviewsager. Revisornævnet lægger for så vidt angår de 4 gennemgåede reviewsager endvidere kontrollantens konklusioner til grund, herunder at dokumentation for udførelse ikke er sket i overensstemmelse med god revisorskik. De af indklagede fremlagte konkrete arbejdspapirer til de 4 sager findes ikke at kunne føre til et andet resultat. På baggrund heraf - og på baggrund af det af indklagede fremsendte materiale har nævnet fundet det bevist, at kvalitetsstyringssystemet ikke anvendes i tilstrækkeligt omfang, herunder at revisor i forbindelse med planlægningen af et review skal dokumentere sit kendskab til virksomheden og herunder foretage overvejelser om virksomhedens organisation, regnskabssystemer, særlige driftsforhold og karakteren af aktiver, passiver, indtægter og omkostninger, samt fastlægge væsentlighedsniveau og udarbejde konklusioner, der underbygger de afgivne reviewerklæringer. Herved har revisionsvirksomheden overtrådt revisorlovens 28, stk. 1, bekendtgørelse om kvalitetskontrol og revisortilsynets virke 20, stk. 1, nr. 6, og derved tilsidesat god revisorskik. Den indklagede revisionsvirksomhed er fundet skyldig i klagepunkt 1.a) samt klagepunkt 1.b), der vedrører mangler ved efterlevelse af kvalitetsstyringssystemet. Efter nævnets faste praksis er udgangspunktet for sanktionsfastsættelsen i sådanne tilfælde, at revisionsvirksomheden pålægges en bøde på 100.000 kr., medmindre der foreligger særlige omstændigheder. Nævnet har ikke fundet, at 13

der i denne sag foreligger omstændigheder, der kan begrunde fravigelse af dette udgangspunkt for sanktionen. Det forhold, at tilsidesættelsen af god revisorskik omfatter reviewsager, kan ikke føre til en fravigelse af bødeniveauet. Revisionsvirksomheden pålægges derfor en bøde på 100.000 kr. j, jf. revisorlovens 44, stk. 4. Revisor personligt (sag 99/2013) Klagepunkt 2.a) vedrørende virksomheden B ApS Revisornævnet lægger som ubestridt til grund, at årsregnskabet for B ApS for regnskabsåret 2010/2011 ikke indeholder noteoplysninger eller omtale af virksomhedens kapitalandel. Revisornævnet finder - som anført af Revisortilsynet at oplysning om kapitalandele i årsregnskabet i denne sag er væsentligt for en regnskabsbruger, hvorfor den manglende oplysning er en væsentlig overtrædelse af årsregnskabsloven. Det bemærkes i den forbindelse, at der intet i sagen er oplyst om baggrunden for, at oplysningerne skulle kunne udelades. Det forhold, at der efter årsregnskabsloven er mulighed for under visse betingelser at undlade at fremkomme med oplysninger, kan ikke i sig selv føre til den antagelse, at en udeladelse når betingelserne ikke er til stede ikke er væsentlig. Ved at undlade at tage de fornødne forbehold herfor har indklagede overtrådt erklæringsbekendtgørelsens 6, stk. 2, nr. 2, jf. årsregnskabslovens 72, stk. 1, og dermed tilsidesat god revisorskik. Klagepunkt 2.b) vedrørende de udførte review - af D og C, indkomst og formueopgørelse for 2011 og årsrapport for 2011, E, årsrapport for 2011, F, årsrapport for 2010 og G, årsrapport for 2011 Revisornævnet lægger kvalitetskontrollantens oplysning til grund, hvorefter der i de foreliggende arbejdspapirer fra indklagede udarbejdet i forbindelse med de foretagne review, ikke er dokumentation for planlægning og udførelse af reviewopgaven, men at der alene foreligger dokumentation for afstemning mellem bogføring og regnskab. Det er således fx ikke beskrevet, hvilke handlinger eller initiativer, indklagede har foretaget, for at underbygge væsentlige elementer i den konkrete sag. Denne bevisvurdering er underbygget af de af indklagede til belysning af sagen medsendte arbejdspapirer. På denne baggrund finder nævnet det bevist, at indklagede ikke tilstrækkeligt har dokumenteret sin planlægning, bl.a. vurdering af uafhængighed, ikke tilstrækkeligt har dokumenteret stillingtagen til væsentlighed og ikke i tilstrækkeligt omfang har beskrevet og dokumenteret de analyser og forespørgsler, der skulle udføres eller er blevet udført i forbindelse med reviewet. Kravene til revisor personlig er en følge af god revisorskik, og følger ikke i sig selv af kvalitetsstyringssystemet, hvis formål alene er at understøtte revisor i at udføre sit erklæringsarbejde i overensstemmelse med god revisorskik. Fraværet af eller som i dette tilfælde mangelfuld anvendelse af et kvalitetsstyringssystem i en virksomhed kan derfor ikke fritage revisor personligt for alligevel at udføre sit erklæringsarbejde i overensstemmelse med god revisorskik. Den utilstrækkelige efterlevelse af dokumentationskravene mv. indebærer herefter, at indklagede personligt har tilsidesat god revisorskik, jf. revisorlovens 16, stk. 1. Klagepunkt 2.c) vedrørende virksomhederne B ApS og A ApS Revisornævnet lægger til grund som ubestridt, at indklagede ikke i revisionsprotokollaterne har gengivet konklusioner og/eller supplerende oplysninger fra revisionspåtegningerne, ikke har redegjort for arten og omfanget af de specifikke udførte revisionsarbejder for de enkelte risikofyldte områder, og ikke omtalt svagheden i de interne kontroller i revisions-protokollaterne. 14

De af indklagede afgivne revisionsprotokollater er på den baggrund mangelfulde, hvorved indklagede ikke har overholdt revisorlovens 20 og derved tilsidesat god revisorskik. Det af indklagede anførte om selskabernes størrelse og at det er nævnt i revisionsprotokollerne, at der var tale om en substansrevision, kan ikke føre til et andet resultat. Den indklagede er personligt fundet skyldig i klagepunkterne 2.a), 2.b) og 2.c). og har dermed tilsidesat de pligter, som stillingen som statsautoriseret revisor medfører. Ved vurderingen af, hvorledes disse overtrædelser bør sanktioneres, bemærkes vedrørende klagepunkt 2.b), der angår mangelfuld planlægning og dokumentation, at disse forhold må anses som et udslag af, at virksomhedens kvalitetsstyringssystem ikke anvendes i tilstrækkeligt omfang. Dette er samtidig selvstændigt sanktioneret over for revisionsvirksomheden - der er en enkeltmandsvirksomhed. I overensstemmelse med nævnets faste praksis finder nævnet, at den disciplinærstraf, som den medindklagede revisor - der tillige er virksomhedens indehaver - personligt har forskyldt vedrørende dette klagepunkt, bør bortfalde. Derimod finder nævnet ikke, at der er en tilsvarende sammenhæng mellem den manglende anvendelse af kvalitetsstyringssystemet og klagepunkterne 2.a) og 2.c), der for så vidt angår klagepunkt 2.a) angår en overtrædelse af erklæringsbekendtgørelsens 6, jf. årsregnskabslovens 72. Disse overtrædelser må derfor selvstændigt sanktioneres. Revisornævnet finder herefter og efter karakteren af overtrædelserne, at indklagede Richard Wiborg Jensen, i medfør af revisorlovens 44, stk. 1, bør pålægges en bøde, der efter omstændighederne passende kan fastsættes til 10.000 kr. Thi bestemmes: Indklagede, revisionsfirmaet R Wiborg Jensen, ikendes en bøde på 100.000 kr. Indklagede, statsautoriseret revisor Richard Wiborg Jensen, ikendes en bøde på 10.000 kr. Kendelsen offentliggøres, jf. revisorlovens 44, stk. 6. Marianne Madsen 15