Pædagogisk læreplan for område Tønder

Pædagogisk læreplan for område Tønder Indledning De pædagogiske læreplaner har været et lovkrav siden 2004. Ifølge loven skal der udarbejdes pædagogiske læreplaner for børn i alderen ½ -2 år og aldersgruppen fra 3 år til skolealder. Læreplanen skal indeholde seks obligatoriske temaer. Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sprog Natur og naturfænomener Krop og bevægelser Kulturelle udtryksformer og værdier Ud fra de seks temaer skal læreplanen beskrive, hvordan den enkelte institution arbejder med læring. Det skal også fremgå, hvordan man understøtter udsatte børns udvikling og læring. Det er personalet, der bygger rammerne for hvilke aktiviteter, der sættes i gang, så man som pædagog har mulighed for at udvikle arbejdet med børnenes trivsel og læring. I vores pædagogiske læreplan har vi sat fokus på praksisfortællinger. Praksisfortællinger er en fortælling fra praksis, der er gengivet så tæt på den oprindelige form som muligt. Fortællingen er kontekstbetinget og er et udsnit af de seks læreplanstemaer. Kort om Område Tønder Område Tønder består af 6 institutioner, hvor Nordre Børnehave er områdeinstitution. Ledelsen består af en områdeleder og fem daglige pædagogiske ledere. Nordre Børnehave ligger i den nordlige del af Tønder i et naturskønt område. Børnehaven har et dejligt stort hus med gode udendørsarealer. Normeringen er på 76 børn i alderen 3-6 år fordelt på 4 stuer, samt en specialgruppe, der er normeret til 12 børn, fordelt på 2 stuer. Se mere på: nordreboernehave.toender.dk Digevejens Børnehus ligger i et naturnært område, hvor der er masser af muligheder for at udfolde sig og gå på opdagelse. Samtidig er der ikke længere til bycentrum, end at børnene kan gå derind. 1

Digevejens Børnehus består af to huse: en vuggestue og en børnehave. Vuggestuen er normeret til 37 børn i alderen 0-3 år fordelt på 3 stuer. Børnehaven er normeret til 70 børn i alderen 3-6 år fordelt på 3 stuer. Se mere på: digevejensboernehus.toender.dk Børnegården er beliggende i Tønder midtby og er normeret til 13 børn i alderen 0-3 år og 50 børn i alderen 3-6 år. Børnegården har gode rammer både inde og ude. I huset er der blandt andet alrum, 3 stuer, en stor rytmiksal og et værksted i forbindelse med legeplads. Børnegården har en skovhytte i gåafstand fra institutionen. Se mere på: boernegaarden.toender.dk Møgeltønder Børnehus er en integreret institution, som er normeret til 15 vuggestuebørn og 48 børnehavebørn. Børnene er fordelt i tre grupper: rød, gul og grøn stue. Institutionen ligger i en nedlagt grusgrav, et meget stort område med bakker og skrænter, omkranset af høje træer. En fantastisk legeplads, som hver dag giver børnene muligheder for udfordring og oplevelser i naturen. Se mere på: moegeltoenderboernehus.toender.dk Abild Børnecenter er en integreret institution, som ligger i Abild, få km nord for Tønder. Institutionen er normeret til 8 vuggestuebørn, Brumbasserne, og 40 børnehavebørn, Bikuben. Huset har gode pladsforhold og en spændende indretning med små rum, hyggehjørner og værksteder. Legepladsen er stor og udfordrende med masser af træer og en bålhytte. Se mere på: abildboernecenter.toender.dk Højer Danske Børnehave er en integreret børnehave beliggende i Højer by, hvor der er mange muligheder for at bruge nærmiljøet. Børnehaven er et stort hus i tre etager. Børnehaven er normeret til 50 børn i alderen 3 til 6 år fordelt på 2 stuer. Vuggestuen er normeret til 8 børn i alderen 0 til 3 år. Se mere på: hdb.toender.dk 2

Værdier Værdierne er vores fælles grundlag for den pædagogiske praksis og fundamentet for vores handlinger. Vi har valgt følgende værdier: Demokrati Værdien demokrati betyder i område Tønder, at medbestemmelse og medindflydelse samt forståelse og respekt for fællesskabet opfattes som et aktiv for det samlede område. Inklusion Værdien inklusion betyder i område Tønder, at alle har ret til at være en aktiv og ligeværdig del af fællesskaberne. Omsorg Værdien omsorg betyder i område Tønder, at alle har ret til tryghed, nærvær og en fast tilknytning Pædagogiske målsætninger Vores mål for den pædagogiske praksis i daginstitutionerne i område Tønder er: At alle børn har en stemme, og at alle børn føler medansvar for sig selv og fællesskabet. At alle børn indgår i meningsfulde relationer og har lige muligheder. At alle børn oplever et trygt og tillidsfuldt miljø præget af glæde, og hvor alle føler sig set, værdsat og anerkendt. Læringsforståelse Læring er at begribe verden 3

Ved læring forstår vi, at barnet skal kunne gribe, det vil sige have fat i, undersøge og eksperimentere med den konkrete verden og de konkrete genstande, før det kan begribe. Vi ønsker at stimulere barnets nysgerrighed. Læring foregår som livslang læring overalt, hvor mennesker mødes. Vores læringsforståelse tager udgangspunkt i Kolbs 4-trinsmodel for erfaringsbaseret læring. Dette betyder, at læring er et forhold mellem erfaring, refleksion, begrebsdannelse og handlingsafprøvning. Læring er en proces, hvor viden skabes gennem omdannelse af oplevelser og erfaring. Børn lærer i samspil med andre, både i barn/barn og barn/voksen situation. Optimale betingelser for barnets læring er, hvor barnet selv eller sammen med andre bliver opslugt af legen/aktiviteten og glemmer både tid og sted. Børn opsøger selv læring, når de oplever miljøet som spændende og udfordrende, og det foregår i en atmosfære af ligeværdighed, tryghed, omsorg og medbestemmelse. Pædagogiske principper De pædagogiske principper i daginstitutionerne i område Tønder foreskriver, hvordan vi handler i praksis for at opfylde de pædagogiske målsætninger. - Det pædagogiske personale er lydhør og inddrager børnene i beslutningstagning. - Det pædagogiske personale giver børnene medansvar ved at inddrage dem i hverdagens gøremål. - Det pædagogiske personale behandler alle børn lige ud fra en differentieret tilgang. - Det pædagogiske personale understøtter børns mulighed for at danne venskaber. - Det pædagogiske personale fokuserer på fællesskabet som generator for læring. - Det pædagogiske personale anerkender og fremhæver det enkelte barns ressourcer. - Det pædagogiske personale er nærværende i relationen med det enkelte barn. 4

- Det pædagogiske personale er opmærksomt på det enkelte barns trivsel. - Det pædagogiske personale understøtter barnet i at blive selvstændigt og selvhjulpent. Børn i udsatte positioner Definition af børn i udsatte positioner: I område Tønder skelner vi mellem to former for udsathed: midlertidig udsathed og længerevarende udsathed. Barnet kan udsættes for forskellige risikofaktorer, som kan have indflydelse på dets udvikling og trivsel. De fleste børn får det dog godt igen, hvis belastningen foregår over en kortere periode, og de får den nødvendige hjælp og støtte i nærmiljøet. Der, hvor barnet for alvor er truet, er når det vedvarende udsættes for omsorgssvigt i familien og nærmiljøet. Eksempler på midlertidig udsathed Forældres skilsmisse En af forældrene er bortrejst/fraværende Sygdom i familien Dødsfald i familien Uoverensstemmelser i familien Forældre, som har ekstra travlt i en periode Flytning i familien Når en god ven rejser Når en ven ikke længere er en ven Arbejdsløshed i familien Eksempler på længerevarende udsathed Når et barn mister en mor eller far Når et barn mister en søskende Psykisk sygdom i familien Misbrug i familien Længerevarende arbejdsløshed i familien Overgreb mod barnet Vold i familien 5

For at opnå en positiv effekt i arbejdet med børn i udsatte positioner mener vi, det er nødvendigt: - at den overordnede pædagogiske tilgang er inkluderende. Det betyder, at barnet bliver inddraget med de ressourcer, det har, og bliver respekteret og anerkendt som den person, det er. Alle aktiviteter skal foregå på en sådan måde, at barnet bliver en del af børnegruppen, dvs. at aktiviteterne skal tænkes ind i den samlede planlægning for arbejdet med alle børn. Det skal være meningsfuldt for barnet at være med i en inkluderende sammenhæng, dvs. barnet skal selv ønske at være en del af fællesskabet. Først da er inklusionen lykkedes. - at der arbejdes målrettet og systematisk med læring. - at de sociale relationer mellem barn og voksen ses som centrale i læringsprocessen. - at relationen bygger på anerkendelse, og at der tages udgangspunkt i barnets styrkesider. - at forældrene også mødes med anerkendelse og respekt, og at de ses, høres og inddrages i barnets dagligdag i børnehaven, så den basale tillid, som er så vigtig for et godt samarbejde, etableres og fastholdes til gavn for barnet. Pædagogiske metoder: - Vi vil arbejde med barnet i mindre grupper, hvor det er sammen med børn, som kan understøtte barnets trivsel, udvikling og læring. - Vi vil inddrage barnets perspektiv og tage udgangspunkt i, hvad det er optaget af, og hvilke interesser, det har. Det betyder, at den voksne skal give sig tid til at lære barnet at kende og være lydhør overfor det. - Vi vil indgå aktivt i læringsprocessen, dvs. være opsøgende, nysgerrige og undersøgende sammen med barnet. - Når vi kan se, at et barn ingen venner har, kan vi gå ind og være barnets ven. Tag barnet ved hånden, snak med det, lyt til det, lav forskellige aktiviteter med det. Inviter andre børn med, når de viser interesse, så man på den måde støtter og hjælper barnet til at indgå i fællesskabet. Når vi kan se, at barnet kan selv, er det vores opgave at give slip. Udover ovenstående er der udarbejdet en skematisk handleplan til arbejdet med børn i en udsat position. Handleplanen er vedhæftet som bilag. 6

Bekymring HANDLEPLAN til ARBEJDET med børn i en udsat position Hvad gør vi hver gang? Reagerer på barnets situation og barnets adfærd, når vi oplever en forandring. Drøfter det, vi ser og oplever med ledelsen og kollegaer. Der er mulighed for at benytte åben rådgivning hos PPR. Relevante overvejelser? Skal der iværksætte yderligere tiltag? Skal vi dele overvejelserne med forældrene eller andre samarbejdspartnere? Skal vi iværksætte systematiske observationer? Skal barnet inddrages i vores bekymring? Pædagogisk udgangspunkt Vi tager udgangspunkt i, at barnet ikke er et problem, men at barnet er i problemer. Observation Observerer barnets trivsel og samspil med andre børn, forældre og medarbejdere. Hvem foretager observationer? I hvor lang en periode observerer vi? Hvordan og hvornår observerer vi? Observationen tager udgangspunkt i lege og sociale sammenhænge og tilrettelagte aktiviteter. Som pædagogisk arbejdsredskab bruges kompetencehjul og evt. andre udviklingsmodeller. Refleksion i personalegruppen Forældresamtale Pædagogiske tiltag Barnet drøftes på stueog personalemøde. Der udarbejdes handleplan for, hvilke tiltag, der skal iværksættes i forhold til barnet. Kontaktpædagog eller ledelsen indkalder forældrene til samtale. Ledelsen sender dagsorden til forældrene senest en uge før samtalen. Ledelsen og kontaktpædagog deltager i samtalen. Ledelsen er ordstyrer og referent. Der udfærdiges handleplan om fremtidige mål og fremtidige tiltag. Vi er særligt opmærksomme på og drager ekstra omsorg for barnet. Vi hjælper barnet i samspillet med de andre børn. Vi skaber ro omkring barnet, når det har brug for det. Vi hjælper barnet med at sætte ord på dets følelser. Hvor alvorlige er de problemer, som barnet er i? Er det ledelsen eller kontaktpædagog, som går videre med sagen? Er det både ledelsen og kontaktpædagog, som følger sagen? Skal der udfærdiges kompetencehjul eller andre udviklingsbeskrivelser før samtalen? Hvor lang tid skal der gå, før der følges op med en ny samtale? Hvordan inddrager vi forældrene i barnets dagligdag i børnehaven? Hvilke tegn ser vi på, at de pædagogiske tiltag virker? Kollegial sparring. Vi tager udgangspunkt i barnet og forældrenes ressourcer og kompetencer. Vi møder forældrene med respekt og anerkendelse. Vi tager udgangspunkt i barnets ressourcer. Vi er opmærksomme på, at barnet ikke ekskluderes af fælleskabet. Opfølgning Der følges op på stueog personalemøde. Forældrene indkaldes til opfølgningssamtale. Handleplan justeres, og der laves evt. nye aftaler om tiltag. Er der brug for at inddrage tværfaglige samarbejdspartnere? Der udfyldes nyt kompetencehjul på barnet og evt. andre udviklingsmodeller. Inddragelse af tværfaglige samarbejdspartnere Ledelsen indkalder de tværfaglige samarbejdspartnere til møde sammen med forældrene, kontaktpædagog og ledelsen. Ledelsen sender dagsorden ud senest en uge før mødet. Er der brug for specialbistand i en periode, f.eks. talepædagog eller ergoterapeut? Er der brug for ekstra ressourcer til at løse opgaven i form af støttepædagog? Vi tager udgangspunkt i, at barnet fortsat har ret til og krav på at være inkluderet i fællesskabet med de andre børn, også selvom der sættes støttepædagog 7 på.

Sprog og læsepolitik 0 til 6 årige Barnets sprog udvikles gennem trygt samvær og i kommunikation med forældre og andre i barnets nærmiljø. Barnets sproglige udvikling og ordforråd er vigtige elementer for senere læseindlæring. Sprogstimulering sættes i fokus i dagtilbuddet, så børnene oplever lyst og glæde ved sproglige aktiviteter. I område Tønder tilbyder vi mange forskellige sproglige aktiviteter. Børnene skal tilegne sig sproglige traditioner og have mulighed for at udvikle deres sproglige kompetencer optimalt. 0 til 3 årige De voksne snakker med barnet om dagligdags handlinger, og gentager barnets tale korrekt og tydeligt, så det føler sig forstået. De voksne læser og snakker med børnene om indholdet i bøgerne (dialogisk læsning). Vi er opmærksomme på at have mange bøger til rådighed for børnene. Der arbejdes med lyttelege, lege med sprogets lyde og stavelser, rim, remser og sange. Børnene inddrages i skriftsproget via dagligdagens aktiviteter, f.eks. at skrive navne på tegninger, lave indkøbslister etc. Der er blyanter og farver til rådighed for barnet. Der udfærdiges kompetencehjul, som afdækker barnets sproglige udvikling. Barnets sproglige udvikling drøftes med forældrene. 3 til 6 årige Børns interesse for det skrevne sprog udspringer ofte af interessen for at tegne, og interessen for at skrive fører ofte til interesse for læsning. Udviklingen af talesproget og udviklingen af skriftsproget har en positiv gensidig virkning. Børnene opfordres til at lave deres egne skriblerier, og der skal være let adgang til skrive- og tegneredskaber. Børnene skal se og opleve skriftsproget anvendt, f.eks. navnesedler, huskesedler, opskrifter, indkøbssedler, breve osv. De opfordres til legelæsning. Der arbejdes med lyttelege, med sprogets lyde og stavelser, med rim og remser og sange. Der er bogstaver og ord i rummene, så børnene kan undre sig og stille spørgsmål. For børn med behov for en særlig indsats arbejdes der i mindre grupper med specielt tilrettelagte aktiviteter. For børn med behov for en særlig indsats foregår indsatsen i samarbejde med relevante fagpersoner. Der skal laves sprogvurdering af børn fra 3 til 6 år, hvis der er en formodning om, at barnet har behov for en særlig indsats. Hver enkelt daginstitution i området har i læreplanstemaet udfærdiget en handleplan i forhold til sprogstimulering og læseforberedende indsats for børn i alderen 0 til 3 år og 3 til 6 år. 8

I de institutionelle læreplaner er der desuden beskrevet, hvordan der systematisk arbejdes med sprog og læseforståelse i forhold til de kommende skolebørn. Børnemiljøvurdering Børnemiljø handler om, hvordan børn trives med hinanden, de voksne og de eksisterende rammer inde og ude. Med andre ord er det de fysiske, psykiske og æstetiske forhold i et dagtilbud, som udgør børnemiljøet. Daginstitutionernes arbejde med børnemiljøet skal sikre et miljø, som fremmer børnenes trivsel, sundhed, udvikling og læring. Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv under hensynstagen til børnenes alder og modenhed, og børnenes oplevelser af deres børnemiljø skal så vidt muligt inddrages. Den enkelte daginstitution i området udarbejder en individuel kortlægning, beskrivelse og handleplan. Vi vil i arbejdet med børnemiljøvurderingen tage udgangspunkt i vores værdier og vores pædagogiske målsætninger for at skabe et godt børnemiljø. Kortlægningen I Tønder Kommune gør vi brug af DCUM s børnemiljøtermometer (www.bmtermometeret.dk ), som netop forsøger at indfange børnegruppens perspektiv i forhold til det fysiske, det psykiske og det æstetiske børnemiljø. Beskrivelse (udfyldes af den enkelte institution) Her belyses de områder som skiller sig ud positivt såvel som negativt. Eventuelle problemer vurderes i forhold til alvor, omfang og løsningsmuligheder. Handleplan (udfyldes af den enkelte institution) Handleplanen angiver en rækkefølge og tidsramme for, hvordan eventuelt konstaterede problemer løses. Af handleplanen fremgår hvem, der er ansvarlig for hvad, hvordan og hvornår. Der følges op på handleplanen både med hensyn til prioritering og gennemførelsen af opgaven. Evaluering Børnemiljøvurderingen evalueres løbende på personalemøder og forældrerådsmøder. 9

Overgange Når barnet starter i institutionen: Det er vigtigt, at barnet får sin egen kontaktperson, når det starter i institutionen. Det tilstræbes, at det så vidt muligt er kontaktpersonen, der er sammen med barnet, især i den første tid. Det, at barnet ikke skal forholde sig til flere forskellige voksne, er med til at udvikle en sund tilknytning hos barnet og give det en tryg start i institutionen. Desuden giver det også trygge forældre, når de ved hvem, der tager sig af deres barn og hvem, de kan henvende sig til. Det er vigtigt at have for øje, at for de yngste børn (0-3 årige) er personalet de vigtigste personer, mens det for børnehavebørnene er de andre børn. De yngste børn har derfor brug for deres faste voksne i langt højere grad end de større børn, som måske hurtigt giver slip på deres kontaktperson. Procedure i forbindelse med opstart: Kontaktperson sørger for at sende velkomstbrev/folder til familien. Forældrene kontakter institutionen (kontaktpersonen) og aftaler besøg sammen med barnet. Besøg: - Der gives en rundvisning i institutionen. - Der fortælles om hverdagen. - Vi modtager viden om barnet. - Vi fortæller forældrene, om vores forventninger til dem. - Der aftales, hvordan selve indkøringen skal foregå. I forbindelse med overgang fra dagpleje til institution afholdes der afleveringsmøde med deltagelse af dagplejen, forældrene og kontaktperson, hvis forældrene ønsker det, eller hvis der er specielle behov omkring barnet. Når barnet flytter til en anden institution: Praksis i forbindelse med overgangen fra egen til anden institution er institutionsspecifik. Det betyder, at den enkelte institution har egne retningslinjer for, hvorledes denne overgang finder sted. Det er et fremtidigt indsatsområde, at der også laves en fælles procedure for denne overgang. Når barnet starter i skole: Det er en helt ny verden, der møder barnet, når det starter i skolen. Det er derfor vores opgave sammen med skolen, at gøre overgangen så tryg og sammenhængende som mulig. 10

Det er vigtigt, at vi får en fælles forståelse af skoleparathed og et kendskab til hinandens pædagogiske praksis. På nuværende tidspunkt har vi følgende procedure i Område Tønder: Der afholdes forældresamtaler mellem kontaktpædagog og forældrene før skoleindskrivning. Kontaktpædagog fra institutionen deltager i informationsmøde for forældrene på skolen. Børnene besøger SFO/skole i foråret sammen med deres pædagoger. Pædagogerne udfylder overleveringsskema på det enkelte barn til skolen. På tosprogede børn udfyldes desuden videnoverdragelsesskema. Der afholdes overleveringsmøde mellem børnenes pædagoger og skolen. Der holdes særskilt overleveringsmøde tværfagligt, hvor det skønnes nødvendigt. I område Tønder er der tre kommunale grundskoler og en privat skole. Der vil således være individuelle forskelle i proceduren for overgangen til skole. Samarbejdet med skolen er et fremtidigt indsatsområde. Emner til drøftelse kan være: Hvilke forventninger har vi til hinanden? Hvordan gør vi bedst børnene skoleparate og skolen børneparat? Hvilke fælles aktiviteter kan vi igangsætte for at forberede børnene på skolelivet? Et andet indsatsområde, som er politisk besluttet, er, at der skal iværksættes tiltag, der synliggør og kvalificerer overgangene inden for det naturfaglige område for de 0-18 årige. Det er et af målene for den sciencestrategi, som Tønder Kommune har udarbejdet i forbindelse med at Region Syddanmark skal være en scienceregion. Dokumentation og evaluering Vi evaluerer for at blive klogere på praksis og for at udvikle det pædagogiske arbejde. Når vi planlægger en aktivitet, som f.eks. kan være teater, rim og remser, natur oplevelser eller andre pædagogiske handlinger, anvender vi nedenstående SMITTE-model som arbejdsredskab. 11

Sammenhæng På hvilken baggrund og ud fra hvilke forudsætninger iværksættes tiltaget? Evaluering Hvordan vil vi evaluere, har vi nået målene og hvad gør vi fremover? Mål Hvad vil vi gerne opnå? Tegn Hvordan kan vi se, at vi er på vej mod målet? Inklusion Hvordan bidrager tiltaget til at udsatte børns sociale kapital fremmes? Tiltag Hvilke konkrete handlinger skal kendetegne tiltaget? Den enkelte daginstitution i området evaluerer på egen praksis i forhold til de 6 temaer i læreplanen. Med baggrund i læreplanstemarne fordyber vi os på skift i udvalgte emner. Arbejdet med læreplanstemaerne foregår dynamisk, hvilket vil sige at emnerne jævnligt evaluereres/ drøftes i personalegruppen og løbende skiftes ud. Dokumentationen skal underbygge og synliggøre de pædagogske handlinger, mål og tegn på læring der har fundet sted. Dokumentationen kan være rettet mod børnene, forældrene, personalet og det politiske niveau og andre interessenter. Nedenstående er eksempler på dokumentationsformer. Institutionerne vælger selv, hvilke dokumentationsformer, de vil anvende. Udstilling Opslag 12

Videooptagelser Dagbog/logbog Barnets mappe/bog Fotobøger Barnets kreative produkter Den daglige snak med børn og forældre Observationer Billeder Dias Læringshistorier SMITTE Diplomer Nyhedsbreve Hjemmeside Dialogmøde med politikerne Aviser Forældreinddragelse Den pædagogiske læreplan er fast punkt på dagsordenen til områdebestyrelsesmøder, så forældrene har mulighed for at debattere, respondere på og komme med forslag til læreplanen. Desuden ser vi det som et vigtigt forum for erfaringsudveksling mellem de enkelte institutioner i området, og som en god metode til at sikre, at læreplanen er dynamisk. Der tages et emne op ad gangen på møderne, eks. værdier, målsætninger, pædagogiske principper osv. En gang om året bliver den samlede pædagogiske læreplan præsenteret for og debatteret sammen med områdebestyrelsen. De institutionelle læreplaner debatteres løbende på forældrerådsmøder. (Vedhæftes som bilag til læreplanen: handleplan til arbejdet med børn i en udsat position, skabelon til SMITTE- model, evalueringsmodel fra Nordre Børnehave) 13