Page 1 of 7 1 Selvregistrering År 2018 Er de forsikringsmæssige forhold vedrørende dagtilbuddet afklaret? Lever dagtilbuddet op til Sundhedsstyrelsens vejledning om pludselig opstået spædbørnsdød? cirkulære om barneseler? reglerne for befordring af børn? kravene i bekendtgørelsen om legetøjsstandard? reglerne om røgfri miljøer? Sundhedsstyrelsens vejledning om hygiejne i daginstitutioner? anvisningerne i Fødevarestyrelsens vejledning om godkendelse af køkkener? Overholder maden i institutionen de officielle ernæringsanbefalinger fra Fødevarestyrelsens vejledning? Er der gennemført madvalg i institutionen indenfor de sidste 2 år? Hvis institutionen er nybygget: Er der et frit gulvareal på 3 m2 pr. barn i vuggestuen og 2 m2 pr. barn i børnehave? Ovenstående spørgsmål er ikke relevant Har institutionen udarbejdet en pædagogisk læreplan indenfor de sidste 2 år? Er der sat mål for alle læreplanstemaerne i institutionens læreplan? Er der sat mål for udsatte børns læring i institutionens læreplan? Er børnemiljøperspektivet indarbejdet i institutionens læreplan?
På hvilke datoer afholder institutionen de op til 7 mulige lukkedage? Page 2 of 7 6/5+27-30/12-16 NB: Disse oplysninger skal opdateres under "Egne oplysninger" på din institutionsside i InstitutionsWeb. Er institutionens lukkedage planlagt i overensstemmelse med Københavns Kommunes retningslinier for lukkedage? Hvor mange pædagogiske dage (dage hvor hele personalegruppen er samlet i udviklingsøjemed) har I afholdt i det forløbne år? 1 Er der gennemført en APV i institutionen indenfor de sidste 2 år? Er der særlige sundhedsmæssige problemstillinger i jeres institution? Overholdes reglerne for medicinhåndtering? BEMÆRK Alle felter ovenfor skal være udfyldt, før du afslutter selvregistreringen. Afsluttet Selvregistreringstidspunkt: 19-10-2018 Selvregistrering gennemført af: Susanne Sachmann 2 Faglig dialog Sociale relationer barn/voksenkontakten
Page 3 of 7 Observationen er fundet sted mellem kl. 8.30-11. Tilstede ved den faglige dialog: Klyngeleder, pædagogisk leder, pædagogisk konsulent, to pædagoger og en forældrerepræsentant. Observationerne viser et pædagogisk personale der er imødekommende og et samvær der bærer præg af interesse for børnene. I vuggestuen ser jeg nogle gode overleveringer mellem hjem og institution hvor både barn og forældre bliver set og taget godt imod. I vuggestuen oplever jeg flere perioder hvor børnene går rundt på må og få. De voksne er fordelt på stuen og i børnehøjde, de går dog meget til og fra børnene og foruden en enkelt stue der igangsætter vokseninitiere aktiviteter efter samling ser jeg ikke det pædagogiske personale være igangsættende eller fordybet sammen med børnene over en længere periode. Jeg observerer en variation i det pædagogiske personales tilgang til børnene. Jeg observerer flere gange i vuggestuen en regulerende tilgang til det enkelte barns følelser og en lidt hård tone, hvor det pædagogiske personale irettesætter børnene frem for at guide børnene i at indgå i socialt samspil. I børnehaven er det pædagogiske personale fordelt på stuerne og i fælles rummet. Alle er fordybet i forskellige pædagogiske aktiviteter med samme tema efterår/halloween. De børn der er færdige med aktiviteterne, leger sammen i dukkekrogen på den ene stue. Der er en god tone og flere gode dialoger mellem voksen og barn, hvor den voksne formår at stille åbne spørgsmål og invitere barnets stemme ind fx ved afholdelse af rundkreds (samling). I dialogen udfoldes det, at vuggestuen er i gang med at udvikle en aktivitets tavle og lave legezoner, som de skal i gang med at implementere. Grøndalslund arbejder meget på tværs af stuerne bl.a. for at understøtte relationer på tværs af stuerne og kendskab til alle voksne. De ser også en mulighed for i højere grad, at kunne målrette deres pædagogiske aktiviteter når de kan arbejde fx aldersopdelt eller ud fra udviklingspotentiale. Det pædagogiske personale tilstræber, at bruge mellemrumssituationerne fx garderoben eller puslesituationen til at snakke og give barnet lidt ekstra nærkontakt. Der laves TOPI to gange om året på alle børn. De bruger data til at udarbejde handleplaner på særlig udsatte børn/børnegrupper. Information deles i hele huset, så alle bedst muligt kan understøtte det enkelte barn udefra den besluttede pædagogiske indsats. Der arbejdes med en primær voksen ved start, som så bredes så alle på stuen har en god kontakt til det enkelte barn. Der er faste pladser ved måltidet, i vuggestuen sidder man også ved siden af den primære voksne i starten. Jeg anbefaler, at vuggestuen drøfter hvordan I kan sikre flere og mere varierende voksenstyrede tilbud i løbet af formiddagen fx i forbindelse med implementering af jeres nye aktivitetsskema. Jeg anbefalet, at vuggestuen arbejder videre med at skabe gode tydelige læringsmiljøer, herunder gode sprogmiljøer og, at I sammen reflektere over hvordan I pædagogisk arbejder ind i dem. Jeg anbefaler, at vuggestuen kvalificerer arbejdet med det pædagogiske personales sensitivitet overfor barnet. I kan fx arbejde med at sætte flere ord på følelser, oplevelser og intentioner i stedet for at regulere følelserne. Vær ligeledes opmærksomme på at skabe en god øjenkontakt når i fx afholder samling, sikre jer at barnet ved hvad der nu skal ske. Inklusion og fællesskab Observationerne viser en variation i legemuligheder, nogle steder er fx god mulighed for rolleleg og konstruktionslege, andre steder er læringsmiljøerne utydelige og der mangler materiale fx køkkenting, dukker eller LEGO. I børnehaven er alle børn inddraget enten i vokseninitierede lege eller gode
Page 4 of 7 børnefællesskaber. I vuggestuen observerer jeg både børn der er inddraget i aktiviteter eller er i leg med andre børn (de større vuggestue børn) men også børn der går formålsløst rundt eller sidder alene over længere tid. Jeg observerer en samling i vuggestuen hvor det er det pædagogiske personale der deler brødet ud, hælder vand op ved vognen og generelt går meget til og fra samlingen. Under samlingen bliver de forstyrret fem gange af kollegaer der åbner døren og giver forskellig information eller lige skal dele noget ud. Det resulterer i, at børnene bliver urolige og at det pædagogiske personale gentagne gange irettesætter dem. Under dialogen foldes det ud, at Grøndalslund er optaget af at give børnene nye fællesskaber med andre børn på tværs af stuerne og hvordan de kan sikre konstruktive fællesskaber, da der er en del børn der kommer i konflikt med hinanden i børnehaven. I børnehaven er målet at store gruppen kan sidde alene ved bordet ved måltidet. Det kræver en del kompetencer som der arbejde med at give børnene fx når der er frugt er der frugtbod, hvor børnene skiftes til at stå i boden. Der skal de kunne mestre at vente i kø, bede om hjælp og beslutte hvilken frugt de skal have. Jeg anbefaler, at vuggestuen genbesøger samlingen. Hvad er formålet? Hvordan får I inkluderet alle børnene og hvordan får I sikret, at I arbejder med jeres mål om at understøtte barnets selvhjulpenhed? Jeg anbefaler, at det pædagogiske personale i vuggestuen har en opmærksomhed på at mindske forstyrrelser under aktiviteter som fx morgensamling. Jeg anbefaler, at både børnehaven og vuggestuen kvalificerer arbejdet med konflikthåndtering hvordan taler og handler pædagogen anerkendende i forhold til barnets udtryk? Hvornår og hvordan taler I med børnene om konflikterne? Sprogindsatsen Jeg observerer en variation i hvor meget de fysiske læringsrum understøtter børnenes sproglige udvikling. Nogle stuer har både billeder og skriftbog og små hyggelige læsekroge med bøger i børnehøjde, andre ikke. Der arbejdes med månedens fokus ord. I vuggestuen hører jeg flere gange børnene gøre brug af ordene og taler ind emnet. Grøndalslund har en god opmærksomhed på, at inddrage forældrene i sprogarbejdet. Bl.a fokus ord, aktuelle sange og bøger lægges ud på Kbh. barn så forældrene kan støtte op om sprogstimuleringen derhjemme. Grøndalslund har sprogvurderet alle børn fra sommeren 2018 og har besluttet at sprogvurdere alle børn fremadrettet. Vuggestuen står for 3 års vurderingen inde barnet starter i børnehaven. I vuggestuen bruger de sprogstamkort inspireret af Trine Kjær Krog så man sikre en tidlig indsats. Alle pædagoger har nu været på kursus så de kan sprogvurdere og er sikret et godt indblik i sprogarbejdet. Sprogarbejdet tænkes ind som en del af hverdagen. Resultaterne fra sprogvurderingerne tænkes ind i forhold til planlægning af de pædagogiske aktiviteter. Jeg observerer flere godt tiltag på sprogindsatser fx rim og remser, fokusord og nogle har skrifttegn på legetøjskasserne. Jeg observerer en variation i det pædagogiske personales sprogbrug, nogle er gode til at sætte ord på og er meget anerkende i deres tilgang til barnet, andre har færre ord og er mere irettesættende. Grøndalslund er i en begyndende fase med implementering af metoden kompetencehjul, det er dog lige sat lidt på pause indtil de er sikre på de lever op til den nye persondatalov. Der laves handleplaner ved SMTTE modellen på børn med sproglige udfordringer. Grøndalslund har haft særlig fokus på sprogarbejdet siden sidste tilsyn og
Page 5 of 7 flere gode tiltag og indsatser er sat i værk. Jeg anbefaler, at I forsætter med at kvalificere det fremadrettede arbejde samt sikre, at alle medarbejdere har kendskab til og arbejder ind i de sprogunderstøttende strategier. Jeg anbefaler, at I kvalificerer de fysiske læringsrum så I sikre at alle stuerne tilbyder børnene gode sprog miljøer Forældresamarbejde Vedligeholdelse af indsats Grøndalslund oplever generelt et godt samarbejde med forældrene. Grøndalslund ligger alt relevant information ud på Kbh. barn. Forældrerepræsentanten fortæller, at han er rigtig glad for at tingene er samlet et sted og at han oplever at institutionen er gode til at ligge fx billeder eller dagbøger ud så forældrene har mulighed for, at tale med barnet om dets oplevelser i institutionen. Det pædagogiske personale er særlig opmærksomme på at sikre, at de for fat i de forældre som fx ikke kan læse eller på anden måde er udfordret i brugen af Kbh. barn. Klyngens systematiske indsats med at ligge alt information ud på kbh. barn frem for opslag i institutionen har betydet, at de er en af de klynger hvor der er flest forældre der er logget på. Grøndalslund har udarbejdet en velkomstfolder som sendes til barn og familie forud for start. Der er beskrivelse af praktiske ting samt hvordan det er at starte i daginstitution. Ledelsen søger for rundvisninger og her tales også ind i hvad forældrene kan forventet i indkøringen. Forældre tilbydes forældresamtaler ca. tre måneder efter start, ved overgang til vuggestuen (de børn der ikke skal starte i vg, tilbydes en samtale i foråret). Der er udarbejdes et arbejdsskema der tales ud fra. Overlevering samtale med vidensoverdragelse skema fra vuggestue til børnehave samt tre måneders samtale i børnehaven. Forældrene inddrages også i forbindelse med vidensoverdragelse før skolestart. Institutionen arbejder også med praksisfortællinger i børnehaven, som bliver brugt både ved samtaler og til at give forældrene et billede af barnets dag ved afhentning. Der afholdes forældremøde stuevis. Bestyrelsen har lavet en lille evaluering hvor de spurgte ind til samarbejdet og hvad forældrene kunne tænkte sig til inspiration for samarbejdet. På bestyrelsesmøderne har de hver anden gang en runde hvor forældrerepræsentanterne fortæller om noget de har oplevet i egen institution. Det har givet god videndeling og konkrete ideer til tiltag man har kunne tage med hjem og i egen institution. Jeg vil anbefale, at der laves en evaluering på forældresamarbejdet, og at I løbende inddrager forældrene via f.eks. spørgeskema eller brugerundersøgelse på baggrund af de opstillede pædagogiske mål. Sammenhæng og overgange Grøndalslund arbejder systematisk med at skabe en god overgang for nye børn, der hhv. starter i daginstitutionen eller går fra vuggestue til børnehave til skole. De afholder diverse overgangs samtaler og udarbejder vidensoverdragelse skemaer til skolen/fi. To uger før start i børnehaven er vuggestuen nede i børnehaven med børnene så de bliver kørt ind og så opfordres forældrene til at de får nogle korte dage. Grøndalslund arbejder med storebørns gruppe på begge stuerne med hver deres plan. Grupperne starter op efter sommerferien året før skolestart. Der er supplerende aktiviteter på tværs af stuerne når det giver mening, fx ved ture. I udgangspunkt besøger institutionen FI ved Damhusengens skole før start. Jeg vil anbefale, at I sammen reflektere over hvordan I kan sikre bedre overgange i dagligdagen. I har flere børn med sproglige udfordringer. I kan
Page 6 of 7 med fordel fordele jer i mindre grupper ved overgange og i højere grad bruge piktogrammer og forberede børnene, på hvad der skal nu skal ske. Krav om refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis Grøndalslund gør en indsats i arbejdet med refleksion og metodisk systematik og der er en positiv bevægelse fra sidste års tilsyn. Der er dog stadig eksempler hvor det endnu ikke har sat tilstrækkelige og tydelige spor i praksis, som beskrevet under de andre pejlemærker for pædagogisk praksis. SMTTE modellen er blevet implementeret og bruges til handleplaner, planlægning af aktiviteter og ledelsen følger op og sikre evalueringer. Der laves TOPI to gange årligt på alle børn for at kunne opspore børn i mistrivsel og faldende trivsel, og bruges til at iværksætte indsatser der kan understøtte børnene i en positiv udvikling. Det pædagogiske personale oplever, at redskabet er en god øjenåbner for børns udviklingspotentiale og det sætter nogle gode tanker i gang og skaber refleksioner sammen. TOPI udføres stuevis på P-møderne. Klyngen arbejder med SMARTE mål og en del er at de forskellige institutioner afprøver forskellige metoder. Kompetencehjulet skal implementeres for at skabe yderligere systematik og at de arbejder ind i det ud fra barnets ressourcer. Med redskabet køber man også adgang til nye metoder og nyeste viden. Grøndalslund skal være pionere i brug af redskabet, alt efter effekt skal det måske bredes ud over klyngen. (Det er på standby pga. dataperson lovgivningen) Klyngen har haft forløb med tidsregistrering af ledelsesopgaver for blandt andet at sikre, at de pædagogiske ledere kan udøve mere nærværende faglig ledelse, fx deltagelse på stuemøder. Børnehaven er blevet sammenlagt fra tre til to grupper, det har betydet at fokus fra ledelsen primært har været der, alle taler i dialogen ind i, at fremadrettet trænger vuggestuen til lidt ekstra opmærksomhed. Jeg anbefaler, at I forsat arbejder ind i de nye metoder og redskaber i har taget i brug. At ledelsen sikre, at alle medarbejdere arbejder ind i metoderne med det mål for øje, at det sætter tydelige spor i praksis. Fx at metoder genfindes tydeligt i institutionens daglige pædagogiske arbejde samt afspejles i institutions indretning. I børnehaven er det mere tydeligt hvad de er optaget af på formidlingstavlerne udenfor stuerne. Jeg vil anbefale, at vuggestuen følger trop. Selv om alt lægges på kbh. barn kan synliggørelsen af fælles faglige opmærksomheder og begrundelser som hvorfor vi gør som vi gør, være med til at understøtte personalet i deres daglige arbejde. Evaluering af den pædagogiske læreplan Skal evaluering afholdes i år? Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener
Page 7 of 7 Kulturelle udtryksformer og værdier Hvad har de to års indsatser givet anledning til af forandringer i jeres praksis? Hvordan har I arbejdet med børnemiljøperspektivet? Hvad har de to års arbejde med børnemiljøperspektivet givet anledning til af forandringer i jeres praksis? Hvilke dokumentationsmetoder har i brugt? Beskriv hvilken betydning har arbejdet med den pædagogiske læreplan haft for børnenes læring og udvikling? Hvordan har I inddraget forældrebestyrelsen og forældrerådet i arbejdet med de pædagogiske læreplaner? Opfølgning Her noteres særlige forhold, aftaler eller lignende der er indgået med institutionen/enheden. Afsluttet