Indbydelse til at deltage i

Indbydelse til at deltage i 2. fase af Udviklingsplanen for de gymnasiale uddannelser Ansøgningsfrist 15. april 2013 Ministeriet for Børn og Undervisning Januar 2013 1

Indbydelse til at deltage i 2. fase af Udviklingsplanen for de gymnasiale uddannelser Ministeriet for Børn og Undervisning inviterer de gymnasiale institutioner til at deltage i den fortsatte udvikling af de gymnasiale uddannelser. Ansøgningsfristen er 15. april 2013. Se også http://www.uvm.dk/uddannelser-og-dagtilbud/gymnasiale-uddannelser/i-fokus-paa-omraadet-gymnasialeuddannelser/forsoegs-og-udviklingsarbejde-i-de-gymnasiale-uddannelser Udviklingen og forankringen af studieretningsgymnasiet er kommet langt i kraft af en stor indsats på skolerne. En række evalueringer af reformen viser, at de mange indsatser har båret frugt, men også at studieretningsgymnasiets indhold og rammer fortsat skal udfoldes og udvikles, så eleverne kan udvikle sig og blive så dygtige som muligt. Udviklingsplanen for de gymnasiale uddannelser er en del af udmøntningen af det serviceeftersyn, som indgår i regeringsgrundlaget, ligesom Udviklingsplanens fokus på skolernes lokale initiativer viderefører principperne i Ny Nordisk Skole. Udviklingsplanen skal desuden ses i sammenhæng med regeringens vision om et generelt kvalitetsløft af ungdoms- og voksenuddannelserne, hvor hovedsynspunktet er, at engagerede lærere og ledere er nøglen til forandring og udvikling på skolerne og i undervisningen. Derfor er det også et af målene med Udviklingsplanen, at lærerne skal blive endnu bedre til at undervise, og lederne blive endnu bedre til at lede. Mål og indsatsområder for denne 2. fase af Udviklingsplanen er fastlagt på baggrund af aktuelle evalueringer og efter drøftelser med parterne på det gymnasiale område: Gymnasieskolernes Lærerforening, Danske Erhvervsskoler - Lederne, Lederforeningen for VUC, Gymnasieskolernes Rektorforening, Private Gymnasier og Studenterkurser samt elevorganisationerne. Skolerne kan også hente inspiration i parternes oplæg, fx Oplæg til debat om bedre undervisning og forsøg med uddelegering og arbejdstilrettelæggelse, Rektorforeningen og GL, september 2012, og Danske Erhvervsskoler og GL, januar 2013. Mål og indsatsområder Udviklingsplanens 1. fase blev iværksat i august 2012. Med denne invitation tager ministeriet hul på en ny og mere omfattende 2. fase af Udviklingsplanen med start i august 2013. 2

Denne 2. fase har to overordnede mål: Mål 1. Alle gymnasieegnede elever skal kunne udvikle sig optimalt inden for de gymnasiale uddannelsers profiler 2. Studenternes faglige kompetencer og studiekompetencer skal styrkes. Hermed sætter 2. fase af Udviklingsplanen eleverne og kvaliteten af deres uddannelse i centrum. Ministeriet for Børn og Undervisning beder skolerne tænke med i forhold til de overordnede mål og byde ind med skoleprojekter på områder, hvor de oplever, at en ændret praksis er nødvendig for at nå målene. Det gælder både, når det drejer sig om en bedre udnyttelse af de muligheder, der ligger inden for de nuværende rammer og regler, og når det drejer sig om at tænke ud over rammerne gennem forsøg, der bryder med de eksisterende regler. Derfor opfordrer ministeriet til, at skolerne iværksætter skoleprojekter, der kan bidrage med ny viden og nye praksisformer til gavn for den samlede gymnasiale sektor. Skolerne kan: frit anvende de udmeldte rammeforsøg (se 2. Rammeforsøg) ansøge ministeriet om eksamensforsøg (se 3. Eksamensforsøg) ansøge ministeriet om lokale forsøg (se 4. Lokale forsøg) frit deltage i et skolenetværk (se 5. Organisering i netværk) ansøge om at indgå i et forskningsnetværk (se 6. Forskningsnetværk). Se også 8. Sådan søger man. Erfaringerne fra tidligere projekter og evalueringer samt drøftelser med parterne på det gymnasiale område peger på en række felter, hvor der er særlige behov for indsatser. De syv indsatsområder, der er anført nedenfor, er således mulige veje frem mod de to overordnede mål. 3

Indsatsområder 1. Faglig overgang fra grundskolen til de gymnasiale uddannelser 2. Innovative kompetencer og fleksibel organisering af undervisningen 3. Styrket formativ evaluering og udvikling af evalueringskulturen 4. Klare studieretningsprofiler og fagligt samspil 5. Klasserumsledelse og elevinddragelse 6. Elevernes internationale kompetencer 7. Talentudvikling og praktik i de videregående uddannelser. (Se 1. Hvad er et skoleprojekt? for en uddybende beskrivelse) De deltagende skoler kan have fordel af løbende erfaringsudveksling. Derfor organiseres skoleprojekterne i skolenetværk og forskningsnetværk (se 5. Organisering i netværk). For at den enkelte skole skal opleve relevans og sammenhæng i samarbejdet med de øvrige skoler i disse netværk, beder vi om, at skolerne fokuserer hvert skoleprojekt inden for ét af de syv indsatsområder - også selv om projektets indhold vedrører flere indsatsområder eller indeholder elementer, der ligger udenfor. Den enkelte skole kan deltage med flere skoleprojekter. En forudsætning for et kvalitetsløft er, at den enkelte lærer er fagligt og pædagogisk opdateret og rustet til at udvikle undervisningen og håndtere udfordringerne. Derfor kan faglige foreninger, videregående uddannelsesinstitutioner m.fl. som led i Udviklingsplanen søge om tilskud til udvikling af nationalt udbudte efteruddannelseskurser, der støtter op om realiseringen af målene (se 7. Efteruddannelseskurser). Indhold 1. Hvad er et skoleprojekt? s. 5 2. Rammeforsøg s. 11 3. Eksamensforsøg s. 19 4. Lokale forsøg s. 24 5. Organisering i netværk s. 26 6. Ansøgning om at deltage i et forskningsnetværk s. 27 7. Efteruddannelseskurser s. 29 8. Sådan søger man s. 34 4

1. Hvad er et skoleprojekt? Skolerne inviteres til at byde ind med skoleprojekter inden for syv indsatsområder, som hver især udpeger mulige veje frem mod de to overordnede mål. I et skoleprojekt fokuserer skolen på et bestemt fagligt-pædagogisk felt, som skolen ønsker at udvikle. I projektet skal skolen tilrettelægge en systematisk ændret praksis på feltet. Det kan både ske inden for de gældende regler eller gennem brud med reglerne. Som led i forberedelsen af skoleprojektet opfordres skolerne til at beskrive den forventede sammenhæng mellem den indsats, skolen ønsker at gennemføre, og det mål, der skal opfyldes. Samtidig beskriver skolen succeskriterier for, om indsatsen er gennemført, samt indikatorer for, hvordan man vil påvise ændring (forbedring) af elevernes udbytte. Skolen kan forbedre kvaliteten af skoleprojektet ved at bygge på erfaringerne fra tidligere forsøgs- og udviklingsarbejder, se for eksempel: http://www.uvm.dk/uddannelser-og-dagtilbud/gymnasiale-uddannelser/i-fokus-paa-omraadetgymnasiale-uddannelser eller http://www.emu.dk/gym/fag/if/fou/index.html Hvis skoleprojektet indebærer regelbrud, kan skolen anvende rammeforsøg, eksamensforsøg og/eller lokale forsøg. Disse tre typer forsøg og principperne for at anvende/ansøge om dem er beskrevet i afsnit 2, 3 og 4. Et vellykket skoleprojekt forudsætter normalt: En gennemtænkt målformulering En begrundet beskrivelse af den ændrede praksis Et forpligtende samarbejde mellem ledelsen og de involverede lærere og elever, herunder en klar ansvarsfordeling og et løbende samarbejde Afklaring af proces, rammer, ressourcer og projektstyring En strategi for opsamling af resultater og effekt i forhold til elevernes udbytte Præcise evalueringskriterier En strategi for spredning og forankring af en eventuel ændret praksis. 5

Uddybende beskrivelser af de syv indsatsområder 1. Faglig overgang fra grundskolen til de gymnasiale uddannelser Dette indsatsområde drejer sig om fagene dansk, matematik og engelsk. Målet er at opnå indsigt i og forståelse af, hvad eleverne bringer med sig fra grundskolen, og hvordan man bedst udnytter dette i det videre arbejde. Når alle gymnasieegnede elever/kursister skal kunne udvikle sig optimalt, er det vigtigt at udnytte og bygge videre på den faglighed, de bringer med sig fra grundskolen. Det er en forudsætning for elevernes faglige udvikling, at de kender og forstår de krav, der stilles til dem i de gymnasiale uddannelser. I arbejdet med at styrke den faglige overgang mellem grundskolen og de gymnasiale uddannelser skal der således være fokus på at opbygge et veldefineret vidensgrundlag om elevernes faglige og studiemæssige kompetencer og udfordringer, når de starter i de gymnasiale uddannelser at udvikle progression fra grundskole til gymnasiale uddannelser i elevernes evne til abstraktion og til at håndtere større stofmængder at udvikle de anvendelsesorienterede og praktiske dimensioner i undervisningen at etablere tætte lærersamarbejder mellem lærerne i grundskolen og i de gymnasiale uddannelser at udvikle metoder til at håndtere spredning i elevforudsætninger, så alle elever kan få det bedst mulige udbytte af den indledende gymnasiale undervisning. Skoleprojekter inden for dette indsatsområde kan fx inddrage rammeforsøg C: Grundforløbet. 2. Innovative kompetencer og fleksibel organisering af undervisningen For at fremme arbejdsformer, hvor eleverne har en aktiv og innovativ tilgang, er der brug for en fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen og af skoledagen, der gradvist øger kravene til elevernes selvstændighed og vedholdenhed. De elevinddragende og virkelighedsnære arbejdsformer stiller krav til både ledelse, organisering, elevinddragelse i planlægningen og til en løbende udvikling af lærerroller. Der arbejdes allerede på mange skoler med at udfolde uddannelsernes formål om at fremme elevernes innovative kompetencer. I indeværende skoleår arbejdes der således forsøgsmæssigt på mange stx-institutioner med at udvikle det faglige samspil i almen studieforberedelse i en innovativ retning, ligesom innovation og produktorientering er indarbejdet i hhx og htx, blandt andet i studieområdet. Der vil imidlertid fremover være yderligere behov for at tænke innovative kompetencer ind i fag, fagligt samspil og studieretningsprofiler på en sådan måde, at innovation bliver en integreret del af uddannelserne. I arbejdet med elevernes innovative kompetencer skal der således være fokus på 6

at udvikle arbejdsformer og skriftlige opgaver, der stiller krav til eleverne om innovative løsningsforslag i de enkelte fag og i fagligt samspil, så faglighed anvendes til løsning af konkrete problemer at udvikle forløb, der kobler den innovative tilgang med de faglige mål at udvikle kriterier for bedømmelsen af innovative kompetencer at organisere undervisningen, så den fremmer udviklingen af elevernes faglighed, selvstændighed og innovative kompetencer. Skoleprojekter inden for dette indsatsområde kan fx inddrage rammeforsøg A: Fleksibel tilrettelæggelse, B: Studiefællesskaber eller D: Studieretninger samt eksamensforsøg 1: Projektorienterede mundtlige prøver eller 2: Gruppeprøver. 3. Styrket formativ evaluering og udvikling af evalueringskulturen Målet om at styrke elevernes/kursisternes faglige kompetencer og studiekompetencer forudsætter, at både lærere og elever har en klar forståelse af, hvordan læringen og kompetenceopbygningen foregår. Et tættere lærersamarbejde om tilrettelæggelsen af undervisningen forudsætter en lokal evalueringskultur, hvor man deler viden, hjælper hinanden, og hvor ledelsen påtager sig et ansvar for at sikre gode rammer for den formative evaluering og for skolens kvalitetssikring. Derfor er der brug for at videreudvikle metoder til løbende evaluering, som giver eleverne en fremadrettet faglig feedback. En styrket løbende evaluering kan samtidig give et mere kvalificeret grundlag for den afsluttende standpunktskarakter og pege på de tilrettelæggelsesformer, der bedst tjener de enkelte elever. Behovet gælder ikke mindst de gymnasiefremmede elever, som ifølge afsluttede forsøg og undersøgelser har brug for en tæt opfølgning på mål og resultater. I arbejdet med at styrke evalueringskulturen skal der således være fokus på at skabe tydelig progression i fagenes løbende evaluering og frem mod den afsluttende prøve at udvikle et evalueringskoncept, der fremmer en systematisk, sammenhængende og fremadrettet løbende evaluering at sikre, at den enkelte elev løbende er orienteret om eget faglige standpunkt og udviklingsproces at bidrage til skolens overordnede kvalitetsudvikling. Skoleprojekter inden for dette indsatsområde kan fx inddrage rammeforsøg A: Fleksibel tilrettelæggelse og eksamensforsøg 1: Projektorienterede mundtlige prøver. 7

4. Klare studieretningsprofiler og fagligt samspil Der er brug for yderligere fokus på skolernes arbejde med at give den enkelte studieretning en tydelig faglig og didaktisk profil. Målet er at styrke elevernes/kursisternes oplevelse af, at der til en studieretning/hf-fagpakke knytter sig en bestemt faglig optik og bestemte arbejdsformer, og at fagene spiller sammen på en måde, der gør studieretningen til en sammenhængende helhed. I arbejdet med at udvikle klare studieretningsprofiler skal der således være fokus på at styrke det faglige samspil og toningen af fagene at opstille fælles didaktiske mål og fælles progression for den enkelte studieretning at skabe gode rammer for lærernes samarbejde at skabe gode rammer for fælles planlægning, fx ved at bruge studieplanen som et handlingsrettet værktøj. Skoleprojekter inden for dette indsatsområde kan fx inddrage rammeforsøg A: Fleksibel tilrettelæggelse eller D: Studieretninger samt eksamensforsøg 1: Projektorienterede mundtlige prøver eller 2: Gruppeprøver. 5. Klasserumsledelse og elevinddragelse Stigende søgning til de gymnasiale uddannelser og udviklingen i ungdomskulturen (blandt andet i forhold til brugen af medier og it) har ført til større spredning i elevernes forudsætninger og i deres tilgang til undervisningen. Det har givet lærerne nye udfordringer, når de tilrettelægger elevernes/kursisternes arbejde. Målet med dette indsatsområde er at styrke klasseledelsen og inddragelsen af eleverne/kursisterne, så de oplever skolen som motiverende og engagerende, og så de fastholdes i deres faglige udvikling og opnår gode studievaner. I arbejdet med at styrke klasserumsledelsen skal der således være fokus på at inddrage eleverne i planlægningen af undervisningen at give lærerne gode forudsætninger for klasserumsledelse at udvikle elevaktiverende arbejdsformer, der bidrager til et forpligtende læringsfællesskab at udvikle en samarbejdskultur på skolen, der inddrager elever, lærere og ledelse. 6. Elevernes internationale kompetencer De danske uddannelser må løbende forholde sig til omverdenen både som udfordring, som inspirationskilde, som samarbejdspartner og som en arena, hvor det nordiske syn på 8

kvalitet i uddannelserne har noget at tilbyde. Det er en forudsætning for, at et lille land med en åben økonomi kan klare sig godt i en globaliseret verden. Målet med dette indsatsområde er at udvikle de gymnasiale uddannelsers internationale profiler og at nytænke fremmedsprogsundervisningen, så flere elever/kursister bliver interesserede i sprog, kultur og internationale muligheder. Det kan både ske indenfor sprogfagene, og når sprogfagene samarbejder med andre fag, der i forvejen har et internationalt fokus. Det skal både give ny dynamik til sprogfagene og give andre fag nye perspektiver for, hvordan de kan bidrage til at stimulere elevernes internationale udsyn og kompetencer. Når sprogfagene sættes i brug, giver det mulighed for at rette blikket mod for eksempel - politik, kultur, religion og historie - økonomi, handel, teknologi, klima, bæredygtighed og miljø - demokratiudvikling, bistandsarbejde og menneskerettigheder. I arbejdet med at styrke elevernes internationale kompetencer skal der således være fokus på at styrke koblingen mellem sprogfag og andre fag at udvikle hver af de forskellige gymnasiale uddannelsers internationale profiler at udvikle undervisningsforløb, hvor fagene samarbejder om globale problemstillinger at styrke elevernes kommunikative kompetencer og konkrete sprogfærdigheder, fx gennem brug af it og medier i undervisningen at samarbejde med udenlandske skoler/institutioner. Skoleprojekter inden for dette indsatsområde kan fx inddrage rammeforsøg D: Studieretninger samt eksamensforsøg 1: Projektorienterede mundtlige prøver eller 2: Gruppeprøver. 7. Talentudvikling og praktik i de videregående uddannelser Forsøg og erfaringer viser blandt andet, at talent smitter og virker som drivkraft for både lærere og elever. Talentindsatsen står altså ikke i modsætning til et stærkt læringsfællesskab. Målet med dette indsatsområde er at skabe rammer, så talenterne kan udfolde sig ikke kun til gavn for de talentfulde selv, men til gavn for hele den brede elevgruppe og til gavn for klassefællesskabet. Dette indsatsområde lægger derfor op til en bred definition på talent, der ikke kun drejer sig om det traditionelle faglige og boglige talent i bestemte fag, men som også omfatter talent inden for innovation og virkelighedsorienteret anvendelse af det lærte, kreative arbejdsformer, samarbejdsformer, fagligt samspil med mere. 9

I arbejdet med at styrke talentudvikling og praktik på videregående uddannelser skal der således være fokus på at tilrettelægge undervisnings- og arbejdsformer, hvor de talentfulde elever i særlig grad møder krav om selvstændighed og fordybelse at udvikle indsatser for et bredt spektrum af talenttyper at udvikle talentindsatser, som desuden medvirker til at løfte en bredere elevgruppe at styrke lærerens rolle som faglig vejleder og sparringspartner i forhold til forskellige elevtyper. Skolerne opfordres til at inddrage samarbejder med eksterne parter, for eksempel i form af praktikforløb på de videregående uddannelser. Skoleprojekter inden for dette indsatsområde kan fx inddrage rammeforsøg B: Studiefællesskaber. 10

2. Rammeforsøg Ministeriet udbyder en række rammeforsøg, som skolerne frit kan tilmelde sig. Rammeforsøg kræver ikke en særlig godkendelse. Rammeforsøgene indeholder afvigelser fra gældende regler i uddannelsesbekendtgørelserne. Målene for de enkelte rammeforsøg og de konkrete muligheder for regelafvigelser beskrives herunder. Rammeforsøg kan kombineres med de syv indsatsområder og således indgå som et element i et skoleprojekt (se de konkrete forslag hertil under de uddybende beskrivelser i det foregående afsnit). Som led i forberedelsen af skoleprojektet opfordres skolerne til at beskrive den forventede sammenhæng mellem den indsats, skolen ønsker at gennemføre, og det mål, der skal opfyldes. Samtidig beskriver skolen succeskriterier for, om indsatsen er gennemført, samt indikatorer for, hvordan man vil påvise ændring (forbedring) af elevernes udbytte. Rammeforsøg for alle gymnasiale uddannelser A. Fleksibel tilrettelæggelse B. Studiefællesskaber Rammeforsøg for de tre-årige uddannelser C. Grundforløbet D. Studieretninger Uddannelsesspecifikke rammeforsøg E. Design C som kunstnerisk fag i stx F. De økonomiske fag i hhx G. Teknikfagene i htx H. Studieretningsprojektet i htx I. Placering af kultur- og samfundsfaggruppen og matematik C i hf 11

Rammeforsøg A. Fleksibel tilrettelæggelse For at nå de to overordnede mål med udviklingsplanen er det nødvendigt løbende at udvikle det undervisningsbegreb, som undervisningen i de gymnasiale uddannelser tilrettelægges efter. Skolerne har allerede sat forskellige initiativer i værk: der eksperimenteres flere steder med tilrettelæggelsen af elevernes skoledag, og mange skoler benytter sig af omlagt elevtid for at skabe rammer for en tidssvarende skrivepædagogik. Dette rammeforsøg giver yderligere muligheder for regelfravigelser, der kan fremme en fleksibel og målstyret organisering og en elevrettet didaktisk tilrettelæggelse. Rammeforsøget skal give bedre muligheder for at tilrettelægge undervisningen med udgangspunkt i enkelte elevers/grupper af elevers/holds særlige behov at udvikle innovative og engagerende arbejdsformer at udvikle fagsamarbejdet og tone arbejdet i studieretningerne. Dette rammeforsøg samler og fortsætter to rammeforsøg fra Udviklingsplanens 1. fase (Studietid og Timepuljer) og udvides desuden ved at give mulighed for at flytte op til 10% af den fastsatte studietid mellem fagene. De i alt tre elementer kan anvendes hver for sig eller i kombination. Skoler, der anvender dette rammeforsøg, kan 1. samle uddannelsestid og elevtid i en fælles pulje (studietid), som anvendes til aktiviteter, der opfylder mål fra det/de pågældende fag, og som understøtter og sammentænker det mundtlige og skriftlige arbejde. Studietiden omfatter al den tid, eleverne gennem sin kontakt med skolen bruger på at opfylde uddannelsens formål, det vil sige uddannelsestid, elevtid, lektiecaféer osv. og inkluderer 7%-puljen og puljen af elevtid til elever med særlige behov/særligt talent. Studietiden omfatter dog ikke elevernes lektielæsning. 2. samle op til 20% af den centralt fastlagte uddannelses- og/eller elevtid (eller studietid) til en samlet timepulje, som anvendes af de deltagende fag i fællesskab. Timepuljen anvendes til undervisning, der opfylder mål fra de pågældende fag. Puljen omfatter mindst to studieretningsfag samt eventuelt nogle af de obligatoriske fag. Desuden kan dele af almen studieforberedelse/studieområdet indgå. I hf beslutter skolens ledelse, hvilke fag der indgår i timepuljen for den enkelte klasse. 3. flytte op til 10% af uddannelses-/elev-/kursist-/studietiden mellem uddannelsens fag og forløb. Den samlede tidstildeling til uddannelsen som helhed er uændret. 12

Rammeforsøg B. Studiefællesskaber Dette rammeforsøg giver mulighed for at fremme organiseringen af undervisningen på tværs af klasser, årgange og niveau. Herved kan der etableres både faglige og pædagogiske fællesskaber, som tager særlige hensyn til elever med særlige behov, særligt talentfulde elever eller til elever med særlige faglige interesser, ikke mindst i forbindelse med praktikophold, ophold i udlandet med mere. Rammeforsøget skal give bedre muligheder for at gennemføre et tættere fagligt samarbejde i beslægtede studieretningsklasser at styrke elevernes studiekompetence og evne til vedholdenhed at tilrettelægge undervisningen med udgangspunkt i enkelte elevers/grupper af elevers særlige kompetencer og behov. Dette rammeforsøg fortsætter det igangværende rammeforsøg om studiefællesskaber fra Udviklingsplanens 1. fase, hvor elever med forskellige behov, ønsker og interesser kan samles i andre fællesskaber end klassesamarbejdet. Skoler, der anvender dette rammeforsøg, kan 1. fravige bekendtgørelseskrav om, at den enkelte klasse undervises særskilt og samlet i obligatoriske fag og studieretningsfag, idet den eksisterende mulighed for, at undervisningen i visse tilfælde af praktiske eller pædagogiske grunde kan organiseres i hold inden for den enkelte klasse og på tværs af klasser og årgange, men ikke på tværs af niveau udvides til at omfatte anvendelsen af korterevarende studiefællesskaber, der kan etableres af både faglige og pædagogiske grunde og på tværs af niveau. 2. anvende op til 20% af uddannelsestiden i det enkelte fag til at etablere studiefællesskaber på tværs af klassedannelsen. Forsøget kan gennemføres i bestemte fag, årgangsvist eller som helskoleforsøg. Rammeforsøg C. Grundforløbet (hhx, htx og stx) Der er brug for at sætte fokus på elevernes tilegnelse af den gymnasiale faglighed i grundforløbet, ligesom eleverne i grundforløbet skal opnå en grundig viden om de enkelte studieretningers faglige og didaktiske profil, så færre har behov for at vælge om eller falder fra. Endvidere skal eleverne være tydeligt informerede om de enkelte studieretningers perspektiver for videregående uddannelse. Formålet med dette rammeforsøg er at undersøge om eleverne i et kortere og fokuseret grundforløb kan tilegne sig den gymnasiale faglighed hvad der skal til for at hjælpe eleverne til at foretage et kvalificeret studieretningsvalg. 13

Skoler, der anvender dette rammeforsøg, kan 1. tilrettelægge grundforløbet, så det er kortere end et halvt år 2. undlade at lade elevernes forhåndstilkendegivelse af studieretningsvalg danne grundlag for holddannelsen 3. undlade at tone grundforløbet i forhold til studieretningen. I forsøget erstattes kravene om varighed og toning med følgende mål for grundforløbet: Grundforløbet skal give eleverne introduktion til den gymnasiale faglighed og sætte dem i stand til at foretage et kvalificeret valg af studieretninger og valgfag med henblik på at opnå bedre faglige resultater, højere grad af studiekompetence og direkte adgang til videregående uddannelser. Af hensyn til elevernes valg af studieretning samt af hensyn til afvikling af prøver efter 1.g skal eleverne i grundforløbet have fagene dansk, engelsk og matematik samt fag på C-niveau, der afsluttes efter 1.år. I stx er naturvidenskabeligt grundforløb og almen sprogforståelse uændret en del af grundlaget for elevernes valg af studieretning. Skolerne skal sikre, at elever, der skifter studieretning, uddannelse eller skole, får tilstrækkelig hjælp. Rammeforsøg D. Studieretninger (hhx, htx og stx) Målet med dette rammeforsøg er at undersøge, om friere rammer for sammensætning af studieretningerne kombineret med øget målstyring kan medvirke til at styrke studieretningssamarbejdet og -identiteten. Som led i forsøget bortfalder de bindinger mellem studieretningsfagene, der fremgår af bilag 3 til de tre uddannelsesbekendtgørelser samt af stx-bekendtgørelsens 9. stk. 2. I forsøget erstattes disse fagbindinger med to overordnede principper (1 og 2) og med krav om målstyret tilrettelæggelse og formidling af den enkelte studieretning (3 og 4): 1. For at sikre niveauet for de skriftlige prøver skal elever med naturvidenskabelige fag på A-niveau eller samfundsfag A fortsat have matematik på mindst B-niveau. 2. Rækken af mulige studieretningsfag på B-niveau, jf. uddannelsesbekendtgørelserne, udvides til også at omfatte følgende fag: Stx: Begyndersprog på B-niveau, informationsteknologi B, innovation B. Hhx: Begyndersprog på B-niveau, billedkunst B, dramatik B, idræt B, mediefag B, naturgeografi B, religion B, informationsteknologi B. Htx: Billedkunst B, finansiering B, idræt B, mediefag B, naturgeografi B, psykologi B, religion B. 14

3. Skolen skal udarbejde en samlet kompetenceorienteret studieplan for studieretningsfagene. 4. Skolen skal udarbejde en kort, elevhenvendt beskrivelse af den enkelte studieretnings profil, herunder af det faglige samspil og af perspektiver for elevernes videreuddannelse. Forsøget gælder ikke for studieretninger på ABC-niveau. Det skyldes, at timetallene skønnes at være for lave til i tilstrækkeligt omfang at få afprøvet værdien af de nye samarbejdsmuligheder. Forsøget gælder ikke for forsøgsfagene bioteknologi og geovidenskab, der fortsat skal udbydes med de bindinger, der indgår i disse forsøg. Rammeforsøg E. Design C som kunstnerisk fag i stx Målet med dette rammeforsøg er at undersøge mulighederne for at udvikle de kunstneriske fags rolle i stx. I forsøget kan design C være et af de mulige obligatoriske kunstneriske fag i stx på linje med billedkunst, dramatik, mediefag og musik, jf. stx-bekendtgørelsen 9. stk. 3, og dermed indgå i nye studieretningssammenhænge. Forsøget kan blandt andet styrke mulighederne for at fokusere på innovation i stx. Rammeforsøg F. De økonomiske fag i hhx Målet med dette rammeforsøg er at undersøge, i hvilken udstrækning det kunne være en fordel at sammentænke de obligatoriske økonomifag i hhx-uddannelsen i større udstrækning end nu. Rammeforsøget sætter fokus på grænsefladerne mellem de økonomiske fag. Grundlaget er den kompetenceorienterede fagdidaktiske udvikling inden for fagene, som har karakteriseret udviklingen i de senere år. Der lægges vægt på en virkelighedsnær og anvendelsesorienteret tilgang, hvor fagene både er til stede enkeltvis og samarbejder indbyrdes og sammen med andre fag. Fagenes studieforberedende karakter skal være tydelig. Skoler, der anvender rammeforsøget, skal 1. byde ind med en fælles, kompetenceorienteret studieplan for de økonomiske fag 2. gennemføre undervisningsforløb, der inddrager flere økonomifag i samarbejde 3. sikre en systematisk, sammenhængende og fremadrettet evaluering af undervisningen og af elevernes resultater. Skolerne kan desuden 15

4. fravige bekendtgørelseskrav om uddannelsestid og elevtid i de tre økonomifag, så de kan samles i en fælles pulje og fordeles anderledes på fagene indbyrdes end tilladt efter gældende rammer. Ministeriets fagkonsulenter vil løbende følge skolernes arbejde med henblik på sparring og erfaringsopsamling. Deltagende skoler skal stille sig til rådighed herfor. Rammeforsøg G. Teknikfagene i htx Teknik A er obligatorisk i htx-uddannelsen. Faget omfatter samspillet mellem teknik, viden, organisation og produkt, og det medvirker i høj grad til at gøre htx-uddannelsen virkelighedsnær og samtidsrelevant. Der er brug for en fortsat udvikling og styrkelse af denne fagidentitet, og derfor udbydes dette rammeforsøg. Rammeforsøget giver mulighed for, at en skole inden for rammerne af et af de eksisterende teknikfag (herunder faglige mål og kernestof) justerer eller udvikler et valgtema med et aktuelt indhold. Det er et mål for det justerede eller helt nye valgtema, at det giver mulighed for at tilrettelægge virkelighedsnær og samtidsrelevant undervisning med tæt kontakt til erhvervsliv, og at det peger frem mod videregående uddannelse, således at elevernes opbygning af studiekompetencer styrkes. Valgtemaets indhold skal desuden medvirke til at sikre, at eleverne har mulighed for at nå de faglige mål for det pågældende teknikfag. Skoler, der anvender rammeforsøget, skal 1. justere et eksisterende/udvikle et nyt valgtema med et aktuelt indhold inden for rammerne (herunder faglige mål og kernestof) af et af de tre teknikfag 2. sikre, at valgtemaets indhold og produkter ikke overlapper indhold og produkter i andre fag 3. udarbejde en beskrivelse af valgtemaet, herunder - Valgtemaets indhold - En begrundelse for, at valgtemaet kan bidrage til at forny det pågældende teknikfag - En redegørelse for, hvordan valgtemaet gør det muligt for eleverne at nå de faglige mål og opfylde kravene til prøven i faget - Eksempler på, hvordan valgtemaet gør det muligt at inddrage viden og metoder fra forskellige studieretninger. 4. afprøve det nye valgtema i undervisningen. Af hensyn til overføringsværdien af eventuelle nye valgtemaer kan det være en fordel, hvis flere skoler samarbejder om at udvikle og afprøve det samme valgtema. Ministeriets fagkonsulent vil løbende følge skolernes arbejde med henblik på sparring og erfaringsopsamling, og deltagende skoler skal stille sig til rådighed herfor. 16

Rammeforsøg H. Studieretningsprojektet i htx Formålet med dette rammeforsøg er at udvikle gode modeller for tilrettelæggelsen af både vejlednings- og skriveprocesser i forløbet omkring studieretningsprojektet. Erfaringer og evalueringer viser, at mange htx-elever har en væsentlig udfordring i at honorere den type krav til faglige studier og faglig formidling, som er indlejret i målene for studieretningsprojektet. Studieretningsprojektets vidensbegreb og formidlingsform adskiller sig på flere felter fra den faglighed og de skriftlige opgavetyper, der kendetegner htxuddannelsen. Derfor er der brug for tilrettelæggelser, der ruster og motiverer eleverne til at kunne honorere kravene, og som bidrager til at forberede dem til videregående uddannelse. Det stiller krav til faglig/pædagogisk ledelse og til lærer-/vejlederroller. Ydermere har htx-eleverne ofte brug for i forbindelse med studieretningsprojektet at udføre eksperimenter eller gennemføre undersøgelser, virksomhedsbesøg og andre tidskrævende aktiviteter, som kan udfordre den nuværende tidsramme på 30 timer. Derfor undersøger dette rammeforsøg samtidig, om mere tid til studieretningsprojektet i kombination med en målrettet tilrettelæggelse af elevernes arbejdsprocesser kan medvirke til at fremme den fordybelse og vedholdenhed, som studieretningsprojektet fordrer, og som er indbygget i de overordnede mål for udviklingsplanens 2. fase. Skoler, der anvender rammeforsøget, skal 1. tilrettelægge, beskrive og afprøve et vejledningsforløb og en skriveproces for eleverne, der understøtter studieretningsprojektets mål, og som imødekommer forskellige elevgruppers behov for faglig vejledning. Skolerne kan desuden 2. frit placere dagene til udarbejdelse af studieretningsprojektet inden for den samlede periode på seks uger (det vil sige fravige htx-bekendtgørelsens bilag 5, pkt. 3.6) 3. kombinere den nye tilrettelæggelse med en forøgelse af timetallet fra de nuværende 30 timer op til 50 timer (svarende til den tildelte tid i stx og hhx). De ekstra timer kan tilvejebringes efter retningslinjerne i rammeforsøg A, som giver mulighed for at omfordele timer. Rammeforsøg I. Placering af kultur- og samfundsfaggruppen og matematik C i hf Målet med dette rammeforsøg er at give institutionerne mulighed for en mere fleksibel tilrettelæggelse med henblik på, at kursisterne i højere grad gennemfører hf-uddannelsen, og at flere gennemfører med et bedre resultat. 17

Skoler, der anvender dette rammeforsøg, kan 1. placere kultur- og samfundsfaggruppen som et et-årigt forløb i 2. hf med mindst fire fællesfaglige forløb og med historieopgaven placeret i 2. hf. Det et-årige forløb kan gøre det lettere at tilrettelægge undervisningen, så fagene integreres bedre i alle forløb. Kursisterne kan med fordel bygge på de flerfaglige kompetencer, de har opnået i nf i 1. hf, herunder deres erfaringer fra arbejdet med evalueringsopgaven. 2. placere matematik C, så faget afsluttes ved vintereksamen. Det kan medvirke til at lette eksamensbelastningen for kursisterne ved sommerterminen. Denne placering indebærer, at sygeeksamen først vil kunne etableres ved eksamen i maj. 18

3. Eksamensforsøg Afprøvning af nye eksamensformer skal medvirke til at opfylde Udviklingsplanens overordnede mål og kan kombineres med de syv indsatsområder (se 1. Hvad er et skoleprojekt?). Det kan være særligt interessant at inddrage eksamensforsøg i skoleprojekter, der vedrører indsatsområderne 2, 3, 4 og 6 (se uddybende beskrivelser af indsatsområderne under 1. Skoleprojekter.) Der udmeldes tre typer eksamensforsøg forsøg med projektorienterede mundtlige prøver, forsøg med gruppeprøver samt forsøg med lokalt emnevalg i almen studieforberedelse (AT) i stx som beskrives nedenfor. Formålet med eksamensforsøgene er at videreudvikle prøveformerne, så de afspejler arbejdsformer i undervisningen, studier og arbejdsliv og understøtter udviklingen af elevens/kursistens faglige kompetencer og studiekompetencer. Et eksamensforsøg sidestilles med et lokalt forsøg og kan indgå som et element i et skoleprojekt. Skolerne skal ansøge om at gennemføre et eksamensforsøg jf. retningslinjerne i 4. Lokale forsøg. Mindst to skoler skal samarbejde om samme forsøg. Det skal understøtte, at forsøget får overføringsværdi i forhold til sektoren som helhed. Dog kan forsøg med lokalt emnevalg i almen studieforberedelse i stx søges af enkelte skoler. Foruden de nedenfor beskrevne forsøg fortsætter arbejdet med at digitalisere prøverne. For de skriftlige prøver er allerede udviklet digitale opgaver med internetadgang i en række fag. Denne fagrække udvides løbende. Der er endvidere nedsat to tænketanke om digitalisering og netadgang ved de mundtlige prøver dækkende otte fag fra stx. Tænketankene skal belyse mulige konsekvenser for mundtlige prøver ved fuld adgang til internettet i forberedelsestiden og eksaminationstiden samt ved øget brug af digitalt prøvemateriale. Primo 2013 nedsættes yderligere tænketanke med udgangspunkt i fagrækken på hhx og htx. Yderligere information om mulig tilmelding til forsøg med digitale prøver m.m. findes på ministeriets hjemmeside. 1. Projektorienterede mundtlige prøver Tilrettelæggelse Forsøget omfatter dels fag med mundtlige prøver, der er i udtræk og dels studieområdet på htx og Det Internationale Område på hhx. Ved forsøg med individuel prøve kan prøven finde sted efter 1., 2. eller 3. år. Ved forsøg i udtræksfag med gruppeprøver/prøver på grundlag af gruppefremstillet produkt, rapport eller lignende gælder følgende: Det gruppefremstillede produkt eller lignende skal udarbejdes i uddannelsestid efter offentliggørelse af prøveudtræk 19

Fagene skal afsluttes efter 1. eller 2. år. Ved disse prøver kan prøvegrupperne først dannes, når prøveudtrækket er offentliggjort, og de kan ikke forudsætte, at enten udtrækkes hele gruppen/holdet, eller også udtrækkes ingen af eleverne i gruppen/holdet. Det indebærer, at forsøg i udtræksfag med prøver med gruppefremstillet produkt, rapport eller lignende forudsætter, at der på forhånd er afsat uddannelsestid hertil i perioden efter offentliggørelsen af prøveplanen. Skolen beslutter hvilke fag og klasser, der er omfattet af forsøget. Skolerne ansøger med angivelse af fag samt begrundet beskrivelse af prøveformen i overensstemmelse med nedenstående mål. Mindst to skoler skal samarbejde om samme forsøg. Det skal understøtte, at forsøget får overføringsværdi i forhold til sektoren som helhed. Tidsplan: Undervisningsstart august 2013, eksamen fra maj-juni 2014. Mål: Afprøvning af mundtlige projektorienterede prøver i forskellige fag, som egner sig til disse prøveformer. Prøveformen skal styrke elevernes mulighed for faglig fordybelse skal bidrage positivt til elevernes motivation og tage hensyn til både svage og stærke elever skal styrke elevernes medejerskab til undervisningen og prøven skal understøtte elevernes produktion af ny viden skal ved prøver i udtræk udformes, så prøvegrupperne først dannes, efter at udtrækket er offentliggjort kan indeholde digitale elementer kan indeholde anvendelses- og praksisnære elementer kan indeholde mulighed for hel eller delvis prøve i grupper. Den efterfølgende evaluering af prøveformen skal tage udgangspunkt i disse mål. Eksaminationstiden - skal pr. eksaminand svare til eksaminationstiden for den nuværende prøve. Ved forsøg med projektorienterede gruppeprøver skal eksaminationstiden pr. eksaminand svare til mellem 80% og 100% af eksaminationstiden for den nuværende prøve. Forberedelsestiden - kan være lig med forberedelsestiden ved den nuværende prøve - kan ved prøver med kort forberedelsestid (mindre end 3 timer) højst øges til 3 timer. 20

2. Gruppeprøver Tilrettelæggelse Forsøget omfatter dels fag med mundtlige prøver, der er i udtræk, og dels flerfaglige obligatoriske mundtlige prøver, incl. Det Internationale Område på hhx. I udtræksfag skal disse afsluttes efter 1. eller 2. år. Dog er udtræksfag, der afsluttes på 3. år, og som har mundtlig prøve med længere forberedelsestid (3 timer eller derover), hvori eksaminanderne skal udarbejde synopsis, forberede faglige problemstillinger eller lignende, også omfattet. I udtræksfag kan prøvegrupperne først dannes efter offentliggørelsen af prøveudtrækket. Gruppeprøver i fag med udtræk kan ikke forudsætte, at enten udtrækkes hele gruppen/holdet, eller også udtrækkes ingen af eleverne i gruppen/på holdet. Skolen beslutter hvilke fag og klasser/hold, der er omfattet af forsøget. Skolerne ansøger med angivelse af fag samt begrundet beskrivelse af prøveformen i overensstemmelse med nedenstående mål. Mindst to skoler skal samarbejde om samme forsøg. Det skal understøtte, at forsøget får overføringsværdi i forhold til sektoren som helhed. Tidsplan: Undervisningsstart august 2013, eksamen fra maj-juni 2014. Mål Afprøvning af mundtlige gruppeprøver i forskellige fag, som egner sig til denne prøveform. Prøveformen skal give mulighed for faglig dialog mellem eksaminanderne under eksaminationen skal sikre bedre sammenhæng mellem daglige undervisnings- og arbejdsformer og prøvens form skal styrke elevernes medejerskab til undervisningen og prøven skal bidrage positivt til elevernes motivation og tage hensyn til både svage og stærke elever skal understøtte elevernes produktion af ny viden skal udformes, så prøvegrupperne i fag, der er i udtræk, først dannes, efter at udtrækket er offentliggjort kan indeholde anvendelses- og praksisnære elementer. Den efterfølgende evaluering af prøveformen skal tage udgangspunkt i disse mål. Eksaminationstiden skal pr. eksaminand svare til mellem 80% og 100% af eksaminationstiden for den nuværende prøve. 21

Forberedelsestiden - kan være lig med forberedelsestiden ved den nuværende prøve - kan ved prøver med kort forberedelsestid (mindre end 3 timer) højst øges til 3 timer. 3. Lokalt emnevalg i almen studieforberedelse på stx Tilrettelæggelse Forsøget omfatter lokalt emnevalg ved den afsluttende prøve i almen studieforberedelse. Forsøget indebærer, at den enkelte skole udmelder emne(r), overordnede problemstillinger og rammer for fagkombinationer, som det pågældende år skal danne udgangspunkt for den afsluttende prøve for de af skolens klasser, der deltager i forsøget. Den lokale udmelding sker samtidig med ministeriets tilsvarende udmelding af den ordinære prøve. Samtidig hermed gør skolen et elektronisk ressourcerum med materiale om emnet tilgængeligt for eleverne. Læreplanens øvrige bestemmelser ændres ikke. Der må ikke udmeldes emne(r), overordnede problemstillinger og rammer for fagkombinationer, som tidligere har været udmeldt ved centralt stillede afsluttende prøver eller som centralt stillede vejledende opgaver. Ligeledes må der ikke udmeldes emne(r), overordnede problemstillinger og rammer for fagkombinationer, der har indgået i undervisningen i almen studieforberedelse i de klasser, der deltager i forsøget. For at sikre at eksaminander på skoler med forsøg går til prøve på samme vilkår som andre eksaminander, skal emner og problemstillinger udmeldes i en form, så alle fag kan inddrages, og ressourcerummet skal have form og omfang, så det inspirerer til at bringe alle fag i spil. Skolen beslutter, hvilke klasser der er omfattet af forsøget. Mindst halvdelen af skolens 3. g klasser skal være omfattet af forsøget. Skolen angiver i sin ansøgning, hvilke klasser der deltager i forsøget. Censorer beskikkes som til den ordinære prøve i almen studieforberedelse. Skolens opgavekommission er underlagt tavshedspligt på samme måde som ministeriets opgavekommission. Tidsplan: Undervisningsstart august 2013, eksamen fra maj-juni 2014. 22

Mål Afprøvning af effekten af lokalt emnevalg i almen studieforberedelse på elevernes motivation og på vurderingen af elevernes opfyldelse af de faglige mål med almen studieforberedelse ved prøven. Forsøget skal give mulighed for en særlig lokal profil i emne(r) og overordnede problemstillinger, der udmeldes af den enkelte skole skal bidrage positivt til elevernes motivation og tage hensyn til både svage og stærke elever styrke elevernes oplevelse af emnet/emnerne for prøven som relevant(e) og vedkommende afprøve muligheder for at inddrage lokale særpræg i emnet, fx skolens særlige profil, emner, som skolen har haft fokus på, særlige forhold i lokalområdet, mv. give et godt grundlag for vurderingen af elevernes opfyldelse af de faglige mål i almen studieforberedelse. Den efterfølgende evaluering af forsøget skal tage udgangspunkt i disse mål. 23

4. Lokale forsøg Lokale forsøg omfatter brud på gældende regler i uddannelsesbekendtgørelserne, herunder læreplaner for fag og flerfaglige forløb, der kan medvirke til at realisere Udviklingsplanens overordnede mål. Lokale forsøg indgår som elementer i et skoleprojekt og kan kombineres med de syv indsatsområder. Lokale forsøg skal godkendes af Ministeriet for Børn og Undervisning. Kontoret for Gymnasiale Uddannelser tager stilling til ansøgningen ud fra en vurdering af, om forsøget har perspektiv i forhold til permanente regelændringer/-forenklinger, og om det understøtter udviklingsplanens målsætninger. Skoler, der søger om lokale forsøg med uddannelsesbekendtgørelser, herunder læreplaner, skal gøre præcist rede for, hvilke regler der søges afvigelse fra gøre rede for den påtænkte ændrede praksis forklare, hvilke konkrete mål der er for forsøget, og hvorledes disse mål understøtter et eller begge overordnede mål for Udviklingsplanens 2. fase begrunde, hvorfor man forventer, at ændringen giver bedre muligheder for at opfylde målene beskrive, hvordan man konkret vil evaluere elevernes udbytte af undervisningen i forhold til den ændrede praksis gøre rede for, hvordan man vil sprede erfaringer fra forsøget og hvilken værdi forsøgets resultater forventes at have for sektoren som helhed. Der vil ikke blive godkendt forsøg med nye fag og fag på nye niveauer med bortfald af obligatoriske fag eller ændring af deres niveau i de respektive uddannelser med uddannelsernes eller fagenes formål med sammensætningen af studieretninger (ud over det udmeldte rammeforsøg) med prøveformer (ud over de udmeldte eksamensforsøg) med et udgiftsdrivende indhold, fx en forøgelse af uddannelsens samlede omfang. Særlig for forsøg med læreplaner For forsøg med læreplaner for fag og flerfaglige forløb gælder det normalt, at mindst fem skoler skal samarbejde om samme læreplansændringer. Det skal understøtte, at forsøget kan have overføringsværdi i forhold til sektoren som helhed. 24

Skoler, der gennemfører forsøg med læreplaner, skal desuden samarbejde med de relevante fagkonsulenter og stille sig til rådighed for fagkonsulenternes erfaringsopsamling. Der vil ikke blive godkendt forsøg med læreplaner som indebærer ændrede skriftlige prøver som ændrer fagenes identitet og formål som indebærer væsentlige ændringer i fagenes faglige mål. 25

5. Organisering i netværk Formål Skoler, der byder ind med et skoleprojekt, tilbydes at deltage i et skolenetværk, eller kan ansøge om at indgå i et forskningsnetværk (se nedenfor). Netværkene vedrører skoleåret 2013/14. Formålene med netværksdannelsen er at stimulere et konstruktivt samarbejde mellem skolerne om det enkelte indsatsområde at sikre grundlag for en analyse af et eventuelt behov for regelændringer at understøtte implementering og spredning af god praksis at sikre en effektiv opsamling af erfaringer og fund inden for indsatsområdet. Skolenetværk Inden for hvert af de syv indsatsområder tilbydes alle skoleprojekter at indgå i et skolenetværk, hvor de blandt andet kan deltage i en start- og en afslutningskonference indgå i en hjemmeside for projekterne medvirke til erfaringsudveksling, inspiration og rapportering fra projekterne. Ministeriet for Børn og Undervisning yder tilskud til aktiviteterne i skolenetværket. Tilskuddet tildeles én af de deltagende skoler, som får en videncenterfunktion, og som varetager opgaverne i netværket. De enkelte skoler i netværket får ikke tilskud til at deltage i netværksaktiviteterne. Forskningsnetværk Inden for hvert indsatsområde yder Ministeriet for Børn og Undervisning tilskud til udvalgte skoleprojekter og finansierer desuden et netværks-, analyse- og forskningsprojekt, hvor skolerne får sparring fra forskere. Formålet med netværks- analyse- og forskningsprojektet er at skolerne får professionel hjælp og støtte til at kvalitetsforbedre og udvikle egne projekter at skolerne får mulighed for løbende sparring og formidling af erfaringer at der gennemføres en systematisk og forskningsbaseret erfaringsopsamling og evaluering. De nærmere betingelser for skolernes deltagelse i forskningsnetværkene er beskrevet i 6. Ansøgning om at deltage i et forskningsnetværk. 26

6. Ansøgning om at deltage i et forskningsnetværk Skolerne skal ved ansøgningen gøre opmærksom på, om de ønsker at deltage i skolenetværk henholdsvis forskningsnetværk. Skoler, der godkendes til at indgå i forskningsnetværket, kan få tilskud fra Ministeriet for Børn og Undervisning. Der forventes udvalgt ca. 10 skoleprojekter pr. indsatsområde blandt de indsendte ansøgninger. Skoler, der søger om at deltage i forskningsnetværket for indsatsområde 1: Faglig overgang fra grundskolen til de gymnasiale uddannelser kan søge om tilskud på op til 100.000 kr. inkl. et eventuelt tilskud til samarbejdende grundskoler. For de øvrige indsatsområder kan der søges om tilskud på op til 75.000 kr. Skoler, der opnår tilskud, skal bidrage med en væsentlig medfinansiering. Skoler, der indgår i forskningsnetværket, forpligter sig til at deltage i start-, midtvejs- og afslutningskonference at opfylde forskningsprojektets krav om dokumentation af proces, resultater og erfaringer at bidrage til en hjemmeside for forskningsprojektet at deltage i evalueringen af forsøget at indsende en rapport fra skoleprojektet. Projektperioden indledes med en startkonference i efteråret 2013 og forløber til efteråret 2014. På startkonferencen præsenteres skoleprojekterne, og der drøftes samarbejdsmuligheder, koordinering og seminarer. Resultaterne præsenteres på en afslutningskonference. Bedømmelseskriterier Hvis der indkommer flere ansøgninger om at indgå i et forskningsnetværk, end der er økonomisk mulighed for at støtte, vil der ske en prioritering efter følgende kriterier: Den mest konkrete, fokuserede og perspektivrige projektbeskrivelse Den bedste plan for evaluering af forsøgets effekt i forhold til elevudbytte Den bedste plan for samarbejdet mellem ledelse, lærere og elever Den største bredde i forhold til antal klasser og/eller fag, der deltager Det højeste egetbidrag Den overordnede uddannelses- og fagspredning for det samlede indsatsområde. Skoler, der får afslag på deltagelse i forskningsnetværket, tilbydes at deltage i skolenetværket inden for indsatsområdet (se 5. Organisering i netværk). 27

Se 8. Sådan søger man om budget, rapport og formidling. 28

7. Efteruddannelseskurser De relevante parter opfordres til at ansøge om tilskud til udvikling af efteruddannelseskurser. Det er centralt, at kurserne udbydes nationalt, så alle interesserede lærere og ledere har mulighed for at tilmelde sig. Ansøger skal oplyse, hvordan man sikrer et landsdækkende kursusudbud. Ansøgningen skal være i overensstemmelse med kravene til budget og rapport i 8. Sådan søger man. Ved ansøgningsrunden prioriteres udvikling af efteruddannelse inden for de udmeldte indsatsområder: 1. Faglig overgang fra grundskolen til de gymnasiale uddannelser 2. Innovative kompetencer og fleksibel organisering af undervisningen 3. Styrket formativ evaluering og udvikling af evalueringskulturen 4. Klare studieretningsprofiler og fagligt samspil 5. Klasserumsledelse og elevinddragelse 6. Elevernes internationale kompetencer 7. Talentudvikling og praktik i de videregående uddannelser Man kan søge om tilskud til udvikling af såvel flerfaglige som enkeltfaglige kurser, ligesom tilskudsmulighederne både dækker efteruddannelse for lærere og ledere. Nedenfor udmeldes en række faglige temaer. Der kan inden for hvert fag/tema højst forventes gennemført udvikling af ét kursus. Udviklingsarbejdet starter 1. august 2013, og det udviklede kursus skal være afholdt og evalueret senest 1. december 2014. Tilskudsrammen for udvikling af enkeltfaglige kurser er normalt maksimalt 45.000 kr., mens den for kurser for flere fag eller kurser for ledere normalt er maksimalt 90.000 kr. Ansøger indsender ansøgning til Ministeriet for Børn og Undervisning på den elektroniske blanket. Ministeriet for Børn og Undervisning forventer at indgå en aftale med GL-E (Gymnasieskolernes Lærerforenings Efteruddannelse) om administration af kurser udviklet af de faglige foreninger. Regnskaber, rapporter og andet relevant materiale skal derfor sendes til GL-E, der foretager en samlet indrapportering til Ministeriet for Børn og Undervisning. Hvis en ansøger ønsker, at administrationen sker i andet regi end GL-E, skal dette anføres i ansøgningen. Ønsket kan kun imødekommes, hvis den organisation, der skal administrere kurset i stedet for GL-E, varetager administration af mindst 10 kurser. 29