Hvorfor skal innovation struktureres?

Relaterede dokumenter
Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

IVÆRKSÆTTERMESSEN KØGE KOMMUNE

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Skolen i Bevægelse Grundlag for mål og indhold i Hældagerskolens SFO

MIDT I EN VIDENSEKSPLOSION

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Pædagogiske læreplaner

Glade og livsduelige børn har hele verden som legeplads 1

Leg, læring og kreativitet. Daniela Cecchin Pædagog, cand. psych. Pædagogisk udviklingskonsulent Hjørring Kommune, d. 22.

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

PRAKTIKBESKRIVELSE 3. PRAKTIKPERIODE

Konferencen: UD AT MÆRKE VERDEN

Fokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring.

Projekt i uge 47. Barnets alsidige personlige udvikling

Brogården og Moeskærskolen bygger vejen mens vi går den

Mål- og indholdsbeskrivelse. SFO 2 Horsens Byskole Afd. Lindvigsvej. Udkast til skolebestyrelsen aug 2014

Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice

HUB FOR DESIGN & LEG

Overordnet pædagogisk grundlag

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Pædagogiske læreplaner.

Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset

Fra vision til virkelighed

Pædagogiske Læreplaner

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

BILLEDKUNST OG INNOVATION

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen

Storebørnsgruppen for kommende skolebørn i Afdeling Mariesminde. Skoleparat - parat til livet

ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE

Innovation i læreruddannelsen NORDISK LÆRERUDDANNELSESKONGRES 2014 LILIAN ROHDE

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset

Friluftsrådet Spring ud i naturen. Børn, leg og bevægelse Naturen

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Børne- og Ungepolitik

Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef

Lær det er din fremtid

FÆLLES MÅL FOR DUS VESTBJERG SKOLE & DUS

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014

Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge

ind i historien 3. k l a s s e

Område Bøllemosens arbejdsgrundlag, visioner, værdigrundlag, mål og læringssyn. Arbejdsgrundlag

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB

Forord. Læsevejledning

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Dagtilbudspolitik

Barnets alsidige personlige udvikling

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

Børns kreativitet det første f skridt. Lene Tanggaard, Professor, Cand.psych., Ph.d. Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Mosede skole

Pædagogiske læreplaner isfo

Innonet Lifestyle Interior & Clothing Innovationsnetværket Livsstil Bolig & Beklædning PIT STOP. et service eftersyn for små kreative virksomheder

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

UUVF Samba 2 konferencen. Workshop 7 Vejledning i fællesskaber

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

PRAKTIKBESKRIVELSE. Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Adresse: Tlf.: adresse: Børnehuset Flinteby

September Pædagogiske læreplaner. Generelt pædagogisk grundlag

Anmodning til Aalborg Kommune. Leverandørens navn er: Børnenes Akademi. Strubjerg Nørresundby. Kontaktpersoner i overgangsbestyrelsen er:

Indledning og baggrund Mission Vision It i den pædagogiske praksis It i arbejdet med inklusion... 4

Introduktion til undervisning i innovation og iværksættermesse

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens

Kurser efterår nu også for børnehavepædagoger

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende

Kvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017

BEVÆGELSESPOLITIK Eventyrhuset børnehave

Forord. Indholdsfortegnelse

Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl

Alsidig personlig udvikling

Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik

Le arn Lab. Artikelserie Nr. 2. Forskning og faglig kvalitet. Højere kvalitet i. i dagtilbud. Højkvalitets. Fyrtårnet

Med kroppen i naturen

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til:

Holstebro Kommune. Dagtilbudspolitik Udviklingsplan for Vuggestuen Søstjernen

DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE

Pædagogiske læringsmiljøer, evalueringskultur. der skaber en meningsfuld

Ungdomskultur og motivation i udskolingen

Læreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling

Silkeborg Kommune. Lærings- og Trivselspolitik 2021

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Generel pædagogisk læreplan Børnehuset Tumlebo Hornsherred Syd. Barnets alsidige personlige udvikling

Introduktionskursus i innovation Iværksættermessen 2016

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Vision for folkeskolerne i Aalborg

PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE

Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis

Pædagogiske læreplaner

Vi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft.

Læreplaner. Vores mål :

STYRK BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING

kreativitetslaboratoriet

1. Datagrundlag. Kommune - med forældre 1 Skole 8 Lærer 165 Forældre 360 Elev 1120

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt?

Transkript:

Hvorfor skal innovation struktureres? BLIV PRÆSENTERET FOR EN DIDAKTISK METODE TIL UDVIKLING AF INNOVATIVE KOMPETENCER I ALLE FAG SAMT PROCESSER OG STRUKTURER, DER BIDRAGER TIL ØGET KREATIVITET KONFERENCE 18. NOVEMBER 2015 INNOVATION, KREATIVITET OG DIGITAL LÆRING, 1. 6. KLASSE V/ LILIAN ROHDE

En historie om dette oplæg

En opgave fra Donald W. MacKinnon.

Innovations- og entreprenørskabsundervisning Kreativitet, innovation Hvorfor viden FFM, læring Hvordan - overordnet didaktiske principper Konkret undervisning Hvordan - konkret model, eksempler

1. Kreativitet og innovation Kasper Tang Vangkilde, PhD projekt Branding Hugo Boss En stærkt styret, fælles proces kreativitet og innovation som noget socialt

Det kreative individ Professor Øyvind L. Martinsen Associativ orientering: fantasi, legesyg, rigdom af ideer, evne til at blive opslugt, glidende overgang mellem drøm og virkelighed Behov for originalitet: gør modstand mod regler og konventioner, rebellignende indstilling med et behov for at gøre noget, som ingen anden gør Motivation: præstationsbehov, målrettethed og udholdenhed Ambition: behov for at have indflydelse, få opmærksomhed og anerkendelse Fleksibilitet: evne til at se forskellige sider ved problemstillinger og kan holde forskellige løsningsmuligheder åbne Lav følelsesmæssig stabilitet: tendens til negative følelser, større svingninger i humør og mangel på selvtillid Uomgængelighed: tendens til at være lidt uomgængelig og finde fejl og mangler ved sager og mennesker

Betingelser for kreativitet det sociale Baseret på arbejdsplads her generaliseret 1. Interaktion med andre opleves som positiv 2. Kreativitet støttes i praksis 3. Gode relationer til den, der bestemmer 4. Intellektuel stimulering og variation 5. Risikovillighed og fleksibilitet i miljøet

Børn som individer Forskningsreview af Tanggaard et al., 2012 Der er sammenhæng mellem leg og kreativitet. Udvikling af børns kreativitet sker gennem flere ting, fx bevægelse og leg fantasilege stimulation af deres forestillingsevne udvikling af forståelse af verden Sandsynlig sammenhæng mellem at være kreativ som barn og kreativ som voksen Levin: Børn er kreative indtil de fylder 10 år, hvorefter de lærer at svare rigtigt på voksnes spørgsmål

Rammer for børns udvikling af kreativitet det sociale Daginstitutionen skal opleves som et trygt sted Pædagoger, der udfordrer børn til at prøve nye ting, får også selv lyst til at agere kreativt Selvtillid og selvsikkerhed er er afgørende

Den kreative hjerne Kjeld Fredens Hvis vores børn skal være innovative og kreative, skal de have numsen væk fra skolebænken og ud for at udforske, afprøve og eksperimentere.

Udforske, afprøve, eksperimentere Altså en form for problemløsning MEN hvor man skaber nyt, forestiller sig en fremtid og er eksperimentel Modstand fra materiale (Tanggaard) Benspænd (Trier) Rum (Cleese)

Hvorfor skal innovation struktureres? Fordi forskningen siger, at udviklingen af kreativitet og innovation hos individet understøttes af bestemte sociale sammenhænge og dermed strukturer

2. Hvordan - overordnet

Dannelse Dannelsesforståelse dækker over, at der findes noget, som rækker udover fag og faglighed og som angår den principielt uafsluttede proces med at blive et livsdueligt og myndigt menneske i en kulturel sammenhæng. Det handler for mig også om at være med til at gøre en forskel i verden i samarbejde med andre, både nationalt og internationalt Entreprenørskabsu ndervisning, Nordisk Ministerråd Fra drøm til virkelighed

3. klasse Kreativitet Handling Omverden Eleven kan arbejde eksperimenterende og undersøgende i simple kreative processer, og forholde sig sanseligt og æstetisk til viden og nærmiljø Eleven kan samarbejde om opgaver, og med støtte udføre simple projekter på skolen og i nærmiljøet Eleven har begyndende forståelse af egen identitet og kulturel baggrund og kan orientere sig i simple lokale kontekster

6. klasse Kreativitet Handling Omverden Eleven kan arbejde selvstændigt, eksperimenterende og undersøgende med kreative processer, og forholde sig sanseligt og æstetisk til viden og verden Eleven kan i samarbejde med andre tage initiativ til, planlægge, organisere og udføre enkle projekter i en konkret kontekst Eleven kan på baggrund af forståelse af egen identitet og kulturel baggrund orientere sig i forskellige teknologiske, økonomiske, kulturelle og sociale kontekster

Didaktiske principper der understøtter udviklingen af kreative kompetencer 1. At arbejde med eksperimenterende aktiviteter 2. At skabe tidsrum uden bedømmelse 3. At arbejde med skabende aktiviteter 4. At sikre fordybelsestid 5. At stille åbne/umulige opgaver 6. At overraske og etablere det uventede 7. At involvere flere sanser 8. At invitere til refleksion i forhold til fantasi og kreativitet

3. Hvordan konkret FIRE-Design modellen Hvordan kan vi hjælpe en anden/ kunden med en løsning på kundens problem? 1. Forstå 2. Ideudvikle 3. Realisere 4. Evaluere

Struktur = FIRE-Design Indledning beskriver Læringsmål, udspecificeret Læringsmiljø, som kan understøtte, at eleverne opnår målene Hver fase er beskrevet med Hvad fasen går ud på med eksempler Mål for produkt + læring af innovation Hver delproces beskrevet også med eksempler Huskelister til lærer og elever Metoder bagest i bogen + nogle online til download

Forstå 1. Ved at læse bøger, se film o.lign. 2. Ved at undersøge virkeligheden/problemet, fx interviewe, observere kunden

Ideudvikle 1. Få mange ideer 2. Vælge den bedste ide

Realisere 1. Bygge prototyper 2. Aflevere til kunden

Evaluere 1. Personlig refleksion 2. Erfaringsudveksling, fx pecha kucha

Læreprocesser skabes af metoderne Eksempler på metoder fra hver fase Forstå Edderkoppespind, s. 109 Ideudvikle På kryds og tværs, s. 139 Realisere Prototyper, s. 155 Evaluere 3-2-1, s. 173

Referencer Darsø, L. (2011): Innovationspædagogik, Kunsten at fremelske innovationskompetence. (Samfundslitteratur) Rasmussen, A. & A. Fritzner (2015): Fra drøm til virkelighed. Om nordiske kompetencemål og didaktiske principper for undervisning i entreprenørskab. (Nordisk Ministerråd) Rohde, L. & A. L. Olsen (2013): Innovative elever. Undervisning i FIRE faser. (Akademisk forlag) Tanggard, L. (2010): Fornyelsens Kunst. At skabe kreativitet i skolen. (Akademisk forlag) Tanggaard, L. et al. (2012): Daginstitutionernes betydning for udvikling af børns kreativitet. Kan hentes her: http://vbn.aau.dk/files/63738323/lene_tanggaard_forskningsopsamling12.pdf Tanggaard, L. & S. Brinkmann (red) (2009): Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen. (Dafolo) YouTube: Offentlig playliste om innovation hos Lilian Rohde