Korpsrådsmøde lørdag d. 13. november 2010 Anerkendende ledelse i Det Danske Spejderkorps v/ Maja Loua Haslebo, Haslebo & Partnere
Maja Loua Haslebo, Haslebo & Partnere Arbejder med ledelses-og organisationsudvikling, sparring med ledere, uddannelser, kurser og temadage Arbejder med fokus påsprog og kommunikation i ledelse, følgeskab og samarbejde Er uddannet psykolog Er forfatter til klummer, artikler og bøger om livet i organisationer, bl.a. Har spillet en vigtig rolle i etableringen af DDS verdenskendte kurser i anerkendende ledelse, som bl.a. er hædret med Statsministeriets ledelsespris
Anerkendende ledelse i Det Danske Spejderkorps der, hvor det kører, gør vi allerede dette! For at styrke grupperne, divisionerne og korpset som helhed gennem et stærkere fælles fokus på, hvad vi er sammen for at udrette og mere velfungerende samarbejde mellem alle ved at vi tænker, lytter og taler anerkendende og udforskende gør os umage med at bidrage til helheden og viser, at vi værdsætter hinandens bidrag sammen snakker mere om, hvad vi kan og vil end hvad vi ikke kan og ikke vil og derved skaber gejst, gnist, glæde og energi
Det Danske Spejderkorps som et arbejdsfællesskab Opgaver Kompetencer Aktiviteter Mindre arbejdsfællesskaber Dialog med omverdenen Ideer Relationer Udvikling Organisering Bidrag Hvad skal vi udrette sammen? DDS har til formål at udvikle børn og unge til vågne, selvstændige mennesker, der er villige til efter bedste evne at påtage sig et medmenneskeligt ansvar i det danske samfund og ude i verden. Hvad giver mening? Hvad er nyttigt? Hvordan vil vi gøre det? Spejderideen, Spejdermetoden, værdierne: KAFSU, Spejderloven
Anerkendende ledelse bygger på nyttige tanker Alle er engagerede og ønsker at bidrage til den fælles sag. Enhver er kompetent i forhold til noget. Vi er lige værdige. Utilfredshed rummer forestillinger om noget bedre. Der er altid noget, der fungerer. Det skaber gnist at fokusere pådette. Det, vi fokuserer på, bliver en større del af vores virkelighed. Vi har til enhver tid mere eller mindre forskellige opfattelser af virkeligheden. De giver alle mening. Forskelle er nødvendige og værdifulde for os som et arbejdsfællesskab. Det er vigtigere at kunne bidrage end at kunne li. Når vi bidrager, får vi også noget selv. Vi kan ikke fjerne problemer, men vi kan sammen realisere ønsker.
Et par præciseringer Det nyttige ikke det positive Helheden i højere grad end individer Rollen som bidragydere i højere grad end modtagere eller passagerer Medlemskab medfører både rettigheder og forpligtelser Medlemskab kan ophøre vi er sammen sålænge det giver mening Det handler om at gøre sig umage ikke være perfekt
Fire tilgange til ledelse, udvikling og læring Traditionel problemløsning Udforskning Anerkendende udforskning Hvorfor gik det galt? Hvem har ansvaret? Hvorfor fungerer det ikke? Konstatering / Vurdering Hvilke handlinger muliggjorde dette? Hvad gjorde vi Hvordan kan vi hver især, der Anerkendende ledelse udvikle mere af fik det til at gå Hvad er dette? godt? barriererne? Problemfokus Anerkendelse / Ressourcer Det kommer ikke til at virke, fordi Kritik Det skulle du nok ikke have gjort. Problemet med det her er Dette fungerer rigtigt godt. Du gør et godt stykke arbejde. Dette er godt det skulle du gøre oftere. Ros
Drøftelser Hvad betyder alt dette for mig og mine forpligtelser som spejderleder? Hvad betyder det for andre og deres forpligtelser? Hvordan kan jeg bidrage til en større fælles opmærksomhed på dette?
Vi skaber virkeligheden sammen Nina Får ret i sine forventninger, da hun lægger mest mærke til det, der passer til dem Nina Høje forventninger til Henrik Vi lever op eller ned til hinandens forventninger Henrik Kommer på banen. Får lejlighed til at vise hvad han kan og til at lære endnu mere. Nina Spørger og lytter til Henrik. Inviterer ham med. Tænker ham ind.
At oversætte utilfredshed en forpligtelse for enhver 1. Når jeg er utilfreds med dette, hvad er det såudtryk for, at jeg ønsker i stedet for? 2. Hvad kan disse ønsker bidrage til eller gøre muligt? For DDS som helhed? For mig som bidragyder? For andre bidragydere? 3. Hvordan kan jeg formulere mine ønsker, såandre kan se meningen for os alle og får lyst til at være med til at gøre ønskerne til virkelighed? Fra Enkeltperson Problem Eneansvar Til Arbejdsfællesskab Ønsker Samarbejde
Anerkendende ledelse i løbende kommunikation Forståelser af, hvad vi må, skal og bør,skabes i høj grad i den løbende kommunikation. Ingen spørgsmål er gratis. De er en påvirkning, og de formidler forventninger og rettigheder og forpligtelser, fx: Føler du dig tryg ved denne nye opgave?? Har du tænkt videre over vores snak forleden?? Kan du give et konkret eksempel på dette problem?? Hvornår sørger korpset for, at dette problem er løst??
Kendetegn ved anerkendende spørgsmål Stilles ud fra en opmærksomhed på, at ethvert spørgsmål er en påvirkning Åbne(hvad, hvordan, hvornår, hvem, hvilke ikke hvorfor) Der indgår konkrete personer(frem for passivt sprog) Fokus på den ønskværdige fremtid Fokus på egne og andres kompetencer og klogskab Nysgerrighed over for egne og andres synspunkter og antagelser Fra det generelle til det konkrete Fra enkeltpersoner til samarbejde
Anerkendende ledelse handler om at lede læring og udvikling Destiny: Fælles og individuelt engagement og konkrete handlinger Hvad dedikerer vi os hver især og sammen til? Discovery: Opdagelse af det bedste af det, der allerede findes Hvad skaber fokus og engagement? Hvornår lykkes vi med xx? Design: Dagligdagens praksis Hvilke ændringer skal der til for at opnådrømmen? Hvad kan vi gøre her og nu? På længere sigt? Dream: Drømmen om fremtiden Hvad kunnevære? Hvad drømmer vi om? Hvordan vil vi være som team/organisation? Beskrives abstrakt og konkret