Skoledata 2009 Fredensborg Kommune

Skoledata 2009 Fredensborg Kommune 1 BØRN & KULTUR

2

Indhold Indledning... 4 Rammebetingelser... 5 Skolestruktur... 5 Skolernes IT... 9 Elevfravær... 9 Undervisning og pædagogisk personale... 10 Undervisning med linjefagsuddannede lærere... 11 Sygefravær... 13 Elevernes udbytte af undervisningen... 14 Overgang til ungdomsuddannelse... 14 Resultat af afgangsprøverne... 15 Undervisningseffekten... 17 Nationale test... 17 Læsetest... 17 3

Indledning Denne rapport er en opsamling af tal og data om skolerne i Fredensborg Kommune for skoleåret 2008-2009. Fredensborg Kommune har søgt om og fået dispensation for at udarbejde kvalitetsrapport i 2009 ifølge Udfordringsretten. Denne rapport er derfor ikke en kvalitetsrapport, men en opsamling af hårde data fra skolerne for skoleåret 2008-2009. I strukturering af stoffet er benyttet samme opdeling som i kvalitetsrapporten, så det er nemt at finde de ønskede oplysninger. 4

Rammebetingelser Skolestruktur Baggrund: Der er 11 folkeskoler i kommunen, en kommunal specialskole og Ullerødskolen, for børn med gennemgribende kontaktforstyrrelser (autisme mv.). Da Ullerødskolen er et vidtgående specialundervisningstilbud og finansieres delvist via andre kommuners takstbetaling, indgår der kun data fra skolen når det findes relevant. Kommunens 10. klasse-tilbud 10-klasseskolen Øresund er beliggende i Helsingør og drives i samarbejde med Helsingør Kommune. Pga. sin beliggenhed i Helsingør Kommune indgår skolen i Helsingør Kommunes kvalitetsrapport og er ikke yderligere beskrevet i denne rapport. Kommunen består af 4 geografisk adskilte bysamfund af nogenlunde samme størrelse. I hvert bysamfund er der 2 eller 3 skoler. Nivå Centralskole har 3 spor, Asminderød Skole har 2-3 spor og de øvrige skoler har 1-2 spor. Karlebo Skole ligger i landområdet og har et enkelt spor fra 0.-6. klasse. Fredensborg Bysamfund: Asminderød skole (AS), Endrupskolen (ES), Fredensborg Skole (FS) Humlebæk Bysamfund: Baunebjergskolen (BS), Humlebæk Skole (HS), Langebjergskolen (LS) Nivå Bysamfund: Karlebo Skole (KA), Nivå Centralskole (NC), Niverødgårdskolen (NØ) Kokkedal Bysamfund: Egedalsskolen (EG), Holmegårdsskolen (HO), Ullerødskolen (UL) Kommunens specialklasser er samlet på hhv. Endrupskolen og Holmegårdsskolen, der hver har en specialklasserække. Kommunens læseklasser og modtagehold er samlet på Baunebjergskolen. 7 skoler har Skolefritidsordning (SFO) på skolerne. Derudover er der fritidshjemstilbud i hele kommunen. Skolestørrelse og elevtal* UL I alt Klassetrin 0.-9. 0.-9. 0.-9. 0.-9. 0.-9. 0.-9. 0.-9. 0.-6. 0.-9. 0.-9. 0.-9. 0.-10 Antal normalklasser 22 11 18 20 20 15 20 7 20 30 19 0 202 Andre klasser 4 6 8 10 28 Elever i normalklasser 413 215 410 466 456 276 468 115 437 656 359 4271 Elever i norm.kl. 07/08 413 226 396 459 455 303 444 138 456 661 371 4322 Klassekvotient normalklasser 18,8 19,5 22,8 23,3 22,8 18,4 23,4 16,4 21,9 21,9 18,9 21,1 Klassekvotient norm.kl. 07/08 18,0 20,5 19,8 23,0 22,8 18,9 22,2 19,7 22,8 22,0 19,5 21,0 Elever i spec. Kl., læsekl. og specialskole 17 51 63 48 247 Elever i alt 413 266 410 503 456 339 468 115 437 656 359 48 4470 Skolens elever i SFO/fritidshjem** 98 93 92 100 100 84 100 100 100 96 100 100 97 *Alle tal er fra skolernes indberetninger pr. marts 2009 5

** Procentdel af skolens elever i 0.-3. klasse, der går i SFO eller fritidshjem. Status Klassekvotienten i normalklasser for hele kommunen ligger ifølge skolernes indberetning pr. 30. marts på gennemsnitlig 21,1, 0,1% højere end i 07/08. Til sammenligning er klassekvotienten for hele landet på 20,3, mens den for sammenligningskommunerne 1 er på 20,8. I region Hovedstaden er klassekvotienten højere, nemlig 21,2 2. Som det fremgår af tabellen ovenfor er der stor variation i elevtal og klassekvotient på skolerne. Skoledistrikterne reguleres årligt for at give en jævn fordeling af kommende børnehaveklasseelever på skolerne. Det frie skolevalg betyder imidlertid, at forældrene frit kan vælge den skole i eller udenfor kommunen de kunne tænke sig til deres børn. En skole kan kun sige nej til at modtage et barn fra et andet skoledistrikt hvis årgangens klasser er fyldt op, det vil i Fredensborg Kommune sige at der går 24 elever i klassen. Det frie skolevalg benyttes i udstrakt grad. Det betyder at skolerne er meget sårbare overfor særlige begivenheder på et klassetrin fx lærerskift eller et evt. dårligt ry. Tendensen er, at nogle skoler i perioder bliver meget populære blandt forældrene, mens andre typisk en skole i hvert bysamfund får sværere ved at tiltrække elever. Befolkningsprognoserne viser et svagt fald for 6-16 årige på 2,32% fra 2009-2012 3. Ser man på prognoserne fordelt på bysamfund, viser de et fald for Fredensborg, Humlebæk og Nivå bysamfund og en lille stigning for Kokkedal bysamfund. Kommunen har en relativt høj privatskolefrekvens på 20,2 4 %. Det er en stigning på 0,9% i forhold til 2008. Til sammenligning er privatskolefrekvensen i Hørsholm 22,5, i Helsingør 8,5 og i sammenligningskommunerne 12,5 i gennemsnit. Andelen af elever, der går i SFO eller fritidshjem, er samlet på 97% af eleverne i 0.-3. klasse, det er 3% højere end i 07/08. Tendensen er, at der på skoler med mange tosprogede børn er færre, der benytter i SFO/fritidshjem. Økonomi og ressourcer Baggrund: Der blev i forbindelse med skoleår 2008-2009 i budget 2008 udlagt 210,6 mio. kroner til skolernes decentrale ramme. Midlerne fordeles til de 11 folkeskoler ud fra en elevtalsbaseret og behovsbestemt ressourcetildelingsmodel således: Post Elever Pr. elev kr. I alt mio. kr. I % Undervisningsmidler, kontorhold, IT og inventar 4.598 3310 15,2 7% Lønsum ledelse, sekretær, servicemedarbejdere 4.598 6745 31,0 14% Lønsum normalklasser lærer og pædagog 4.454 30797 137,2 65% Lønsum socioøkonomi 4.454 2785 12,4 6% Lønsum specialklasser, modtage og læseklasser 144 102841 14,8 7% I alt pr. læse-, modtage- og specialelev 144 116.206 16,7 8% 1 Ved opgørelsen af de såkaldte ECO-nøgletal opdeles kommunerne i grupper af sammenlignelige kommuner. Fredensborg Kommunes sammenligningskommuner er Vallensbæk, Greve, Halsnæs, Tårnby, Gladsaxe, Fredensborg, Hvidovre, Ballerup, Høje-Taastrup, Glostrup, Rødovre og Herlev. 2 ECO-nøgletal for Fredensborg Kommune på http://www.ecoanalyse.dk/menu.asp?open=6#vis. 3 Befolkningsprognose 2008-2016, Fredensborg Kommune, 2008 4 Fra www.noegletal.dk 6

I alt pr. normal elev 43.534 193,9 92% I alt inkl. specialområdet 45.805 210,6 100% Elever Beløb i kr. Gennemsnitlig tildeling normalklasseelev 43.500 Gennemsnitlig tildeling specialklasseelev 130.000 Gennemsnitlig tildeling læseklasseelev 110.000 Gennemsnitlig tildeling modtageklasseelev 90.000 Gennemsnitlig tildeling pr. elev I alt inkl. specialområdet 45.800 Nettobeløb pr. normalelev i 08-09 er ca. 43.500, pr. specialklasseelev ca. 130.000 kr., pr. læseklasseelev ca. 110.000 kr. og pr. modtageklasseelev ca. 90.000 kr. Ressourcetildelingsmodellen tildeler godt 7% af beløbet (ca. 15,2 mio. kr.) som et driftsgrundbeløb pr. elev til undervisningsmidler, IT og inventar. De resterende 93% af midlerne tildeles som lønsum, og her går de ca. 79% til en grundtildeling, mens ca. 6% gives i behovstildeling til ressourcesvage elever samt til undervisning i dansk som andetsprog. De sidste ca. 8% går til Fredensborgs Kommunes fælles special-, læse- og modtageklasser. Hovedparten af de behovsbestemte 6% fordeles efter socioøkonomiske forhold, hvor man vægter en række sociale faktorer, der har betydning for elevernes skolesucces. I tabellen herunder kan man se det socioøkonomiske indeks, som blev udregnet i 2007 og som ligger til grund for tildelingen. Tallet angiver, hvor ressourcestærke, hhv. svage, skolens aktuelle elever er efter de angivne kriterier. Jo højere tallet er, jo mere ressourcestærke er eleverne. Ressourcetildelingsmodellen understøtter optimering af klassestørrelser, tiltrækning og fastholdelse af elever, decentralisering, langsigtet planlægning samt åbenhed og tydeliggørelse af kommunens ydelser til borgerne. Økonomi og ressourcer Gn. snit Beløb pr. normalelev* 43.795 52.505 46.651 40.808 40.980 52.646 39.439 50.081 41.557 41.051 49.028 43.500 heraf socioøkonomisk tildeling 3.442 3.933 3.911 2.276 2.067 6.561 1.296 2.086 2.402 2.872 4.091 3.116 Beløb til uv.- midler pr. elev 1820 3103 2668 1988 2267 1652 2464 2123 1920 2242 4457 2365 Beløb til uv-midler 07/08 2078 2615 1637 1835 1606 2307 1863 2667 1917 1721 1804 1884 Efterudd. pr. pæd. pers. 7135 7246 11643 9445 10295 2253 4474 12114 12897 9108 7281 8432 Efterudd. 07/08 4517 7587 11291 9971 4095 3629 7476 9420 12769 5581 6256 6623 Klassekvotient normalklasser 18,8 19,5 22,8 23,3 22,8 18,4 23,4 16,4 21,9 21,9 18,9 21,1 Lærer/elev-ratio i normalklasser*** 10,3 7,8 10,3 13,4 14,7 8,3 15,0 9,4 12,1 11,6 9,5 11,2 Lærer/elev-ratio i 07/08 11,0 10,0 11,1 13,2 14,9 8,3 14,3 13,5 13,7 10,8 11,1 11,8 Undervisning i % af arbejdstid*** 34,9 36,8 45,4 36,2 34,0 37,7 37,1 44,4 35,4 37,4 35,2 37,2 i timer pr. lærerårsværk*** 672,0 707,5 874,0 697,0 654,0 724,8 713,2 854,3 681,1 719,0 677,1 715,8 *Udregnet på baggrund af skolens faktiske tildeling af midler divideret med antallet af elever. Forskellene mellem skolerne afspejler forskelle i den socioøkonomiske tildeling ** Det socioøkonomiske indeks er beregnet på grundlag af data fra Danmarks Statistik. Det socioøkonomiske indeks revideres/opdateres hvert 2. år. ***Tallet er beregnet på grundlag af samtlige elever, altså også elever i børnehaveklassen, mens børnehaveklasseledere ikke er taget med. Det betyder at ratioen reelt vil være noget højere. 7

Status Beløb pr. elev varierer fra skole til skole pga. den behovsbestemte tildeling. Der er stor forskel i de beløb, skolerne bruger på de forskellige indsatser, fx undervisningsmidler og efteruddannelse. Det skyldes, at skolerne har totalrammestyring og selv styrer deres økonomi inden for rammerne af lovgivningen. Den gennemsnitlige lærer/elev-ratio for kommunen ligger på 11,2 elever pr. lærer i normalklasserne. Det er en smule lavere end sidste år. Tallet dækker over store variationer mellem skolerne fra 7,8 på Baunebjergskolen til næsten det dobbelte på 14,7 på Fredensborg Skole. Lærer/elev-ratioen er tæt forbundet med klassestørrelser. Hvis en skole ikke kan fylde klasserne op, falder lærer/elev-ratioen. Jo færre spor en skole har, jo større risiko er der således for at klasserne kan blive små. Lærer-elevratioen afspejler tillige skolernes tilrettelæggelse af undervisningen med støttetiltag, tolærerordninger, holddelinger, samlæsning af flere klasser, samt afsatte timer til dansk som andetsprog, familieklasser osv. Det vil sige, at på skoler hvor der er mange støtteforanstaltninger (specialundervisning og tiltag i forhold til adfærd/trivsel samt tosprogede elever), er lærer/elev-ratioen typisk lavere. På landsplan udgjorde den andel af lærernes arbejdstid, der gik til undervisning i skoleåret 07/08 35,3% 5. Den øvrige arbejdstid går til forberedelse af undervisning, skole/hjem-samarbejde, teamsamarbejde omkring elevernes læring, klasselæreropgaver, efteruddannelse mv. Det er skolens ledelse, der under hensyntagen til lovgivning og overenskomst, lægger linien for hvordan tiden bruges. I Fredensborg Kommune bruges 37,2% af lærernes arbejdstid til undervisning, altså over landsgennemsnittet. Det dækker over forskelle mellem de enkelte skoler fra 34,0% på Fredensborg Skole til 45,4% på Egedalsskolen. Udviklingen i skolernes elevtal og klassestørrelser I alt Klassetrin 0.-9. 0.-9. 0.-9. 0.-9. 0.-9. 0.-9. 0.-9. 0.-6. 0.-9. 0.-9. 0.-9. Antal mulige klasser 30* 20** 20 20 20 20 20 7 20 30 20 217 Antal klasser 22 11 18 20 20 15 20 7 20 30 19 202 Klassekvotient normalklasser 18,8 19,5 22,8 23,3 22,8 18,4 23,4 16,4 21,9 21,9 18,9 21,1 * Asminderød skole havde plads til 3 spor i de gamle skolebygninger. I pavillonerne er pladsen tilpasset behovet ** Baunebjergskolen var oprindeligt tosporet, men pga. faldende elevtal i Humlebæk Bysamfund er den i realiteten 1-sporet i dag. Det fremgår af tallene, at nogle skoler har svært ved at rekruttere elever, bl.a. fordi børnetallet har været, og fortsat er, faldende i nogle bysamfund, og fordi en del forældre vælger at sætte deres børn i enten privatskole eller andre kommunale skoler i kommunen eller i andre kommuner. Fortsætter udviklingen på den måde, vil der være et par skoler, der indenfor en overskuelig årrække risikerer ikke at kunne starte nye børnehaveklasser. 5 Undervisningsministeriets tal, uvm.dk 8

Skolernes IT Skolernes IT UL I alt Elever pr. PC 4,9 2,5 2,8 2,5 5,1 2,0 6,4 1,7 3,4 3,8 2,6 0,9 3,1 Elever pr. PC 07/08 4,6 2,8 3,0 2,4 5,5 2,2 4,0 1,7 3,3 4,0 2,6 3,2 Klasser pr. smartboard 3,7 1,8 2,6 2,4 6,7 11,5 2,9 1,2 1,5 2,0 0,9 2,5 2,0 I Fredensborg Kommunes skoler er der gennemsnitlig 3,1 elever pr. computer. Gennemsnittet dækker over ret store forskelle mellem skolerne, fra Karlebo Skoles 1,7 elever pr. computer til Humlebæk Skoles 6,4. Tendensen er imidlertid, at flere og flere elever får deres egen bærbare computer, som de tager med og bruger i undervisningen, hvorfor flere skoler ikke finder det nødvendigt at udvide skolens bestand af computere. I 2009 har skolerne i fællesskab afsat midler til investering i en udbygning og opgradering af de trådløse netværk og etablering af et nyt fælles udrulnings- og afviklingssystem. Begge investeringer går på mere sikker og stabil IT-drift samt udbygget mulighed for at bruge bærbare computere, såvel skolens som elevernes egne, på skolens netværk. I samme omgang har skolerne prioriteret at indkøbe smartboards til alle klasser. Smartboards eller interaktive whiteboards er et undervisningsmiddel, der har vist sig at være meget motiverende for eleverne og give læreren gode muligheder for at understøtte flere læringsstile. Investeringen i smartboards følges op af uddannelse af flere superbrugere på hver skole samt brugerkurser til alle lærere. Desuden indkøbes netbooks, dvs. små bærbare computere, til lærerne til brug på skolerne, bl.a. til at koble trådløst op på smartboardet i klasserne. Elevfravær Baggrund Elevernes fravær kan være en indikator for, om eleverne trives med deres skolegang. Et stort fravær hos en elev kan være tegn på, at noget ikke er, som det skal være og bør derfor have stor opmærksomhed. Et stort generelt elevfravær i en klasse eller på en skole kan på samme måde være tegn på, at noget ikke er som det skal være i den klasse eller på skolen. I opgørelse af elevernes fravær skelner man mellem lovligt og ulovligt fravær, hvor lovligt fravær er fravær, forældrene har skrevet under på, at de er vidende om. Desuden registrerer skolerne, hvor stor en del af fraværet, der skyldes, at eleverne bliver bedt fri til at holde ferie. Elevfravær UL Samlet fravær 08/09 i % 7,0 6,0 5,7 6,3 5,6 7,9 6,7 7,2 5,0 6,5 2,5 5,0 Fravær 07/08 i % 7,1 3,4 5,7 6,0 4,7 5,2 2,4 7,9 4,1 4,2 6,6 6,0 Fravær 06/07 i % 4,5 5,0 7,2 4,6 5,0 5,2 5,5 7,8 6,1 4,0 4,0 Feriefravær i %* 1,6 1,2 1,4 1,7 1,3 1,8 2,2 3,0 1,2 1,9 0,4 1,5 Ulovligt fravær i %* 1,4 0,7 0,2 0,0 0,2 1,1 0,1 0,0 0,3 0,0 0,2 0,0 Ulovligt fravær 07/08 1,0 0,2 0,0 0,1 0,4 0,7 0,0 0,0 0,3 0,1 2,2 0,0 * udregnet som andel af det samlede antal timer. De to fraværstal (ferie og ulovligt) er indeholdt i samlet fravær 9

Status Niverødgårdskolen har det suverænt laveste fraværstal på 2,5%. Det er væsentlig mindre end skolens fraværstal sidste år, så skolens tiltag i forhold til elevernes fremmøde har båret frugt. Også Ullerødskolen har fået nedbragt fraværet med en procent og ligger nu sammen med Langebjergskolen på det næstlaveste niveau. Egedalsskolen og Asminderød skole ligger på niveau med sidste år, mens Karlebo Skole har fået fraværet en halv procent ned, det er dog fortsat relativt højt med 7,2%. For de øvrige skoler er det gået den forkerte vej. Her falder Humlebæk Skole og Baunebjergskolen i øjnene fordi stigningen er relativt stor. Holmegårdsskolen, Karlebo Skole og Asminderød Skole har en fraværsprocent på over 7, hvilket svarer til at alle skolens elever er væk fra skolen i 14 skoledage eller næsten 3 skoleuger om året. Fravær pga. ferie ligger nogenlunde som sidste år mellem 0,4 og 3,0%. 2,5% svarer til at alle skolens elever er væk fra skolen på ferie en uge om året. Med ulovligt fravær sigtes der til det bekymrende fravær som forældrene ikke ved noget om. Dette tal er heldigvis meget lavt på alle skolerne. Undervisning og pædagogisk personale Undervisning og pædagogisk personale Samlet Timer iflg. normaltimeplan 7350 7740 7410 7910 7590 7440 7500 4980 7280 7500 7320 7504* Undervisning i % af arbejdstid** 34,9 36,8 45,4 36,2 34,0 37,7 37,1 44,4 35,4 37,4 35,2 37,2 Antal lærere (ex sp.klasser) 42 30 42 38 33 36 33 13 35 60 40 402 Lærerårsværk i norm.klasser 40 27,6 40 34,9 31,1 33,2 31,2 12,2 36 56,7 37,6 380,4 Antal lærere uden lærerudd. 10 3 5 0 4 1 1 2 0 4 2 32 % uddannede lærere (antal) 76,2 90,0 88,1 100,0 87,9 97,2 97,0 84,6 100,0 93,3 95,0 91,4 * Gennemsnit af skolernes timetal uden Karlebo Skole, der kun har fra 1.-6. kl. ** Tal hentet fra UNI-C, dvs. fra skolernes indberetninger i september 2008. Status Undervisningsministeriet opererer med hhv. et vejledende timetal, der er det timetal en skole anbefales at have i de forskellige fag på forskellige klassetrin for at være i stand til at nå de faglige mål (Fælles mål), der er opstillet for eleverne. Minimumstimetallet er det timetal skolerne skal have for at overholde loven. Minimumstimetallet var i skoleåret 2008/2009 på 6900 klokketimer for 1. 9. klasse, mens det vejledende timetal var på 7440 klokketimer for 1.-9. klasse + 600 timer i børnehaveklassen. Som det fremgår, er der ingen skoler der ikke lever op til minimumstimetallet, mens tre skoler ligger lige under det vejledende timetal på 7440. Nogle skoler ligger over det vejledende timetal, dvs. skolens bestyrelse har valgt at lægge ekstra timer ind i bestemte fag på forskellige årgange. Som noget nyt er skolerne blevet spurgt om hvor mange ikke-uddannede lærere de har på skolen. Som det fremgår ovenfor, ligger det samlet omkring 8% med et spænd fra 0-24%. Tallene her er udregnet på antal lærere, og vil være noget lavere hvis man udregner pr. årsværk, da mange ikke-uddannede fungerer som daglige vikarer på nedsat tid. 10

Midler brugt på efteruddannelse UL Sam let Efterudd. pæd. pers. 7135 7246 11643 9445 10295 2253 4474 12114 12897 9108 7281 4081 8055 Efterudd. pæd. pers. 07/08 4517 7587 11291 9971 4095 3629 7476 9420 12769 5581 6256-6623 Der bruges i gennemsnit 8055 kr. på efteruddannelse af det pædagogiske personale pr. lærer/pædagog i 08/09. Dette gennemsnit dækker over et spænd fra 2253 kr. på Holmegårdsskolen til 12897 kr. på Langebjergskolen. Beløbene skal ses i lyset af de midler, skolen har til rådighed samt skolens øvrige investeringer og prioriteringer. Der er et par skoler der ligger lavt begge opgjorte år og tilsvarende et par skoler, der ligger højt både 07/08 og 08/09. Det kan skyldes prioritering på skolen, men måske også det økonomiske råderum skolen har. Gennemførte lektioner i en 4 ugers periode Saml et Gennemførte * lektioner 08/09 99,5 98,3 100,0 99,5 99,0 98,2 99,1 99,7 100,0 100,0 98,2 99,3 Gennemførte lektioner 07/08 99,0 98,5 99,9 99,8 99,0 100,0 99,7 100,0 99,1 99,8 99,5 99,5 Gennemført lektioner 06/07 95,0 96,4 97,1 98,5 99,0 99,7 99,0 99,5 99,6 99,0 97,7 Skolerne er blevet bedt om at notere antallet af aflyste timer i en 4-ugers periode i april. Alle skoler ligger meget flot med gennemførte timer i den målte periode, hvilket tyder på, at der ikke er et problem med elever, der sendes hjem og aflyste timer i Fredensborg Kommune. Undervisning med linjefagsuddannede lærere Der er ikke et formelt krav om, at lærerne skal have linjefagsuddannelse i de fag, de underviser i. Det er skolelederens ansvar, at undervisningsopgaverne fordeles på en forsvarlig måde. Det er dog nærliggende at antage, at lærernes faglige indsigt samt didaktiske viden og kompetencer inden for faget, har betydning for elevernes udbytte af undervisningen. Skolerne i Fredensborg Kommune har i høj grad linjefagsuddannede lærere til at undervise i fagene. Dækningen er 66% for hele kommunen, mens der er 89% hvis man også tager lærere med tilsvarende kvalifikationer med. Dækning med linjefagsuddannede lærere i fagene Fag Dansk 56 58 100 48 86 87 55 100 67 94 91 76 71 Matematik 29 56 75 56 71 50 68 67 37 88 58 60 63 Engelsk 53 45 79 70 46 27 100 100 73 77 100 67 78 Natur/teknik 35 40 70 43 40 43 17 17 17 22 30 34 30 Fysik/kemi 100 100 100 100 71 100 100-0 100 100 96 82 Historie 0 33 46 64 64 35 55 80 50 52 55 46 44 Kristendom 15 0 35 7 64 0 25 29 6 58 25 28 22 Tysk 50 100 100 79 68 100 100 100 100 67 100 82 83 Fransk 50 275 100 50 86 100 100-100 33 100 75 81 Sam let* * Landet* Geografi 0 40 100 50 67 14 50-0 75 100 48 53 11

Biologi 100 50 100 100 50 100 100-100 100 100 91 67 Samfundsfag 50 12 100 0 100 50 50-0 67 0 48 47 Idræt 70 200 91 92 55 100 83 67 41 60 70 71 72 Billedkunst 46 0 56 500 0 57 100 100 31 54 79 59 59 Musik 57 300 100 50 50 100 50 100 56 63 79 69 73 Sløjd 0 0 100 0 100 100 0 100 50 83 100 61 81 Hjemkundskab 42 0 100 75 25 0 100 100 100 0 25 53 65 Håndarbejde 33 67 100 100 100 75 100 100 25 0 100 67 69 I alt 46 58 85 60 66 69 67 80 54 75 76 66 Dansk som 2. sprog 0 80 - - 100 - - 14 90 68 27 Specialundervisning 63 100 73 79 100 100 53 24 58 64 58*** Undersøgelse af linjefagsdækningen i folkeskolen Gennemgang af resultater, UNI-C, 24. juni 2009. ** Uden Ullerødskolen. Ullerødskolen har en særlig problematik som specialskole, hvor også pædagogerne indgår i undervisningen. Skolen har udover det faglige indhold også fokus på det specialpædagogiske aspekt i undervisningen og udvikling af elevernes sociale kompetencer. ***Da linjefagsuddannelsen i specialpædagogik er forholdsvis ny, er der i stedet spurgt til uddannelse på niveau med linjefagsuddannelse. Skolerne blev i foråret bedt om at indberette tal for linjefagsdækningen til UNI-C, og det er de samme tal, der bruges her i opgørelsen. Skolerne har svaret på hvor mange linjefagsuddannede lærere, der underviser i faget og hvor mange lærere med tilsvarende kvalifikationer, der underviser i faget. Procenterne er udregnet på baggrund af timetal, altså hvor mange timer på årsbasis, der bliver læst af hhv. linjefagsuddannede lærere og lærere med tilsvarende kvalifikationer. Tilsvarende kvalifikationer defineres af UNI-C som Lærere med efter-/videreuddannelse, der vurderes at give kompetence svarende til linjefag. Dækning med linjefagsuddannede eller lærere med tilsvarende kvalifikationer Sam Landet* Fag let* * Dansk 90 100 100 92 100 100 100 100 100 100 100 98 95 Matematik 82 100 100 94 71 64 100 67 100 100 81 89 89 Engelsk 78 100 100 85 100 80 100 100 79 100 100 92 93 Natur/teknik 52 92 100 50 45 64 100 17 83 100 85 75 74 Fysik/kemi 100 100 100 100 100 100 100-0 100 100 100 97 Historie 45 64 100 64 95 53 85 80 50 100 73 75 73 Kristendom 50 0 100 10 82 9 65 86 6 100 25 56 60 Tysk 100 100 100 79 100 100 100 100 100 67 100 90 97 Fransk 50 100 100 50 86 100 100 100 100 33 100 76 97 Geografi 100 100 100 50 67 71 100-100 100 100 87 83 Biologi 100 100 100 100 50 100 100-100 100 100 93 91 Samfundsfag 100 100 100 75 100 50 100-100 100 100 92 81 Idræt 90 95 100 92 65 100 100 100 83 60 70 83 89 Billedkunst 85 100 100 100 100 74 100 100 33 100 100 89 82 Musik 57 100 100 92 100 100 90 100 56 93 100 88 91 Sløjd 100 0 100 100 100 100 50 100 100 83 100 90 96 Hjemkundskab 100 60 100 75 100 0 100 100 100 33 100 83 85 Håndarbejde 100 100 100 100 100 75 100 100 75 67 100 91 89 I alt 81 92 100 82 87 82 97 86 87 90 90 89 Undersøgelse af linjefagsdækningen i folkeskolen Gennemgang af resultater, UNI-C, 24. juni 2009. ** Uden Ullerødskolen. Ullerødskolen har en særlig problematik som specialskole, hvor også pædagogerne indgår i undervisningen. 12

Status: Samlet set har de 11 folkeskoler en linjefagsdækning på 66% mod 76% sidste år. Den store forskel skyldes formentlig at nogle skoler sidste år har indberettet lærere med tilsvarende kompetencer, som værende linjefagsuddannet, hvor der i år har været en klarere skelnen. Der er fortsat stor forskel på dækningen i de forskellige fag. Skolerne er dårligst dækket inden for Natur/teknik (34% mod 42% i 2008) og i prøvefagene Kristendom (22% mod 33% i 2008), Geografi (46% mod 51% i 2008), Historie (47% mod 55% i 2008) og Samfundsfag (41% mod 64% i 2008). Tager man udgangspunkt i skolernes opgivelser om dækning med linjefagsuddannede lærere eller lærere med tilsvarende kvalifikationer er billedet meget flot med en dækning på 89% samlet, og kun 3 fag natur/teknik, historie og kristendom ligger under 80% UNI-C har på baggrund af deres dataindsamling udarbejdet en rapport om linjefagsdækningen på landets skoler 6. Rapporten viser at linjefagsdækningen generelt er noget højere på store skoler end på små og at linjefagsdækningen er størst i Hovedstadsområdet. De to faktorer hænger muligvis sammen, da Hovedstadsområdet typisk har de største skoler. Det fremgår desuden at skolelederne på store skoler vurderer det er lettere at rekruttere lærere i de forskellige fag end skoleledere på små skoler. Sygefravær Sygefravær blandt skolens medarbejdere UL Rapporten viser også at for alle fag er der mellem 17 og 57% af lærerne, der har linjefag i faget uden at undervise i det. Skolelederne angiver følgende faktorer - i prioriteret rækkefølge - som vigtigst når der laves fagfordeling: 1) Linjefagsdæningen, 2) Kontinuiteten i lærerbesætningen i den enkelte klasse, 3) Teamdannelsen, 4) Lærernes ønsker og 5) Andet. Samlet Sygefravær 5,6 5,0 3,8 3,7 4,5 7,9 3,5 5,7 2,7 4,1 4,7 4,2 4,6 Sygefravær 07-08 3,8 3,6 4,9 3,7 3,7 6,8 6,7 5,0 2,7 5,5 5,3 7,3 4,9 * Sygefraværstallene dækker over samtlige medarbejdere på skolerne og ikke kun det pædagogiske personale Der er stort fokus på medarbejdernes sygefravær og på, hvordan man kan nedbringe det. Den store interesse skyldes på den ene side, at et højt sygefravær er ekstra problematisk i en situation, hvor det er svært at rekruttere og fastholde kvalificeret arbejdskraft, og på den anden side, at det kan være udtryk for dårlig trivsel hos medarbejderne. Sygefraværet kan i nogen udstrækning påvirkes med øget fokus og forskellige tiltag, fx sygesamtaler, opfølgning, trivselsinitiativer osv. Der er generelt et lavt sygefravær 7 på skolerne sammenlignet med andre erhvervsgrupper, og det er lykkedes skolerne samlet at bringe tallet en smule ned i forhold til sidste år. Langebjergskolen, Humlebæk Skole, Endrupskolen og Egedalsskolen ligger med et meget lavt sygefravær på under 4%. Humlebæk Skole og Ullerødskolen har fået nedbragt sygefraværet med flotte 3,2% og 3,1%. Nivå Centralskoles, Egedalsskolens og Niverødgårdskolens sygefravær er også faldet med hhv. 1,4%, 1,1 og 0,6%, mens det er gået den gale vej for Asminderød Skole, Baunebjergskolen, Fredensborg Skole, Holmegårdsskolen og Karlebo Skole. 6 Undersøgelse af linjefagsdækningen i folkeskolen Gennemgang af resultater, UNI-C, 24. juni 2009. 7 Jf. kommunal opgørelse over sygefravær. 13

Elevernes udbytte af undervisningen Overgang til ungdomsuddannelse Regeringens udspil, Nye mål fra 2005 8, opstiller et mål om, at 95% af alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse i 2015. Fredensborg Kommune deltager desuden i netværksprojektet Ungdomsuddannelse til alle, som skal understøtte målet om, at 95% af alle unge i Fredensborg Kommune i 2015 er i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse. Overgang til ungdomsuddannelse 2006-2009 Afgangsår 2006 2007 2008 2009 Opgjort efterår 2006 2007* 2007 2008 2009 2008 2009 2009 Antal afgangselever** 361 331 383 353 342 347 324 371 10. klasse 38% 1% 43% 5,4% 0,6% 35% 1,5% 44,2% Gymnasial udd 50% 68% 43% 61,2% 68,4% 50% 67,9% 49,1% Erhvervsudd. 10% 22% 11% 23,2% 17,8% 12% 16% 4,3% Andet 3% 9% 4% 10,2% 13,3% 2% 14,5% 2,4% * De samme unge er registreret årene efter, dvs. efter de har afsluttet en evt. 10. klasse. ** Unge, der er fraflyttet kommunen, fremgår ikke længere af statistikken, hvorfor antal afgangselever fra et år bliver lavere årene efter. For unge, der afsluttede 9. klasse i 2006 er så mange fraflyttet, at tallene er misvisende for 2009. I alle årene er mellem 96% og 98% af eleverne, der gik ud af 9. klasse, gået videre i enten 10. klasse eller en ungdomsuddannelse. Fordelingen har ligget omkring 50% i de gymnasiale uddannelser, bortset fra i 2007, hvor det kun var 43%. I 2006, 2007 og 2008 var der mellem 10 og 12% der startede i erhvervsuddannelserne. I 2009 var dette markant lavere, nemlig på 4,3% Når der er gået et år og eleverne har afsluttet 10. klasse stiger andelen af unge, der enten er i andre uddannelser, i udlandet, i arbejde eller i et vejledningsforløb. I 2007 var det 9% af de unge, der afsluttede 9. klasse året før, i 2009 var det 14,5%. Ellers går hovedparten i gymnasiet (61-68%), mens mellem 16 og 22% går i erhvervsuddannelserne. Lavest i 2009, hvor kun 16% af de unge, der afsluttede 9. klasse året før, gik i en erhvervsuddannelse. For de elever, der gik ud af 9. klasse i 2007 har vi desuden tallene for hvad de beskæftigede sig med i august 2009, altså to år efter de gik ud af 9. klasse. Her er næsten 70% i gang med en gymnasial uddannelse, 18% med en erhvervsuddannelse, mens godt 13% er i gang med noget andet. Overgang til ungdomsuddannelse 2009 2009 AS BS EG ES FS HO HS LS NC NØ Sam let Sam let i % Antal afgangselever 34 21 17 38 34 47 47 35 66 32 373 Optaget i 10. klasse i % 44,1 52,4 64,7 29 35,3 51,1 55,3 45,7 39,4 37,5 39 39 Optaget i gymnasial uddannelse i % 41,2 42,9 23,5 60,5 64,8 44,7 44,7 42,9 56,1 50 51 51 Optaget i erhvervsuddannelse i % 14,7 4,8 5,9 5,3 2,1 11,4 1,5 3,1 7 7 Optaget i anden 2,6 2 2 8 Nye Mål, Regeringsgrundlag på www.stm.dk. 14

uddannelse/- udlandsophold i % I arbejde i % 2,6 2,1 9,4 1 1 I vejledningsforløb i % 5,9 3 Status Det er godt, at over 97% af eleverne, der gik ud af 9. klasse i år, er optaget på en uddannelse. Det er imidlertid nødvendigt at vente i hvert fald et år, til eleverne har afsluttet evt. 10. klasse for at vurdere, hvor mange der er gået i gang med en ungdomsuddannelse. Holder tendensen fra tidligere år, må man forvente at tallet falder noget. Selvom eleverne skulle droppe ud, vil en del finde deres vej ind i en uddannelse igen i løbet af nogle år, så det ville være interessant at vide, hvor mange af eleverne der gennemfører en ungdomsuddannelse i løbet af en årrække. Det er vanskeligt at påvise en sammenhæng mellem den skole, eleven kommer fra og den uddannelse, der vælges på det foreliggende grundlag. Udsvingene i valg kan lige så godt have med den enkelte årgangs elevsammensætning at gøre eller lærerens eller vejlederens præferencer, som med skolens undervisning eller elevsammensætning. Resultat af afgangsprøverne Det har siden 2006 været obligatorisk for alle elever, der afslutter folkeskolens 9. klasse at gå til Folkeskolens Afgangsprøve (FSA). Ved FSA i juni 2009 skulle eleverne til prøve i følgende fag: Dansk (3 skriftlige prøver: læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig) Matematik (en skriftlig prøve delt i to: færdighedsregning og problemløsning. Der gives 2 karakterer) Engelsk, mundtlig Fysik/kemi, mundtlig Et humanistisk udtræksfag (engelsk, fransk, tysk, kristendom, historie, samfundsfag), skriftlig onlineprøve Et naturvidenskabeligt udtræksfag (geografi, biologi), skriftlig onlineprøve Ved afgangsprøverne i juni 2009 var der 374 elever til afgangsprøve i Fredensborg Kommune. De fik tilsammen et gennemsnit for alle fag på 7,2 efter den nye skala, det er 0,2 højere end sidste år. Afgangsprøvekarakterer i 2009 fordelt på fag 2008 AS BS EG ES FS HO HS LS NC NØ UL Samlet Dansk, læsning 5,0 4,7 4,5 7,1 5,9 4,9 5,5 6,2 5,6 5,4 6,3 5,6 Dansk, retstavn. 6,2 6,1 4,3 6,8 7,7 4,8 6,4 6,7 6,2 6,3 5,4 6,2 Dansk, skriftlig fremstilling 7,0 5,9 4,5 6,4 7,1 4,5 6,4 6,3 5,8 6,8 8,0 6,1 Dansk, mundtligt 6,8 6,8 6,2 8,2 9,1 5,8 7,6 8,4 7,7 7,0 8,0 7,4 Matematik, færdighedsregning 8,9 7,4 6,9 8,4 8,7 8,4 8,1 9,1 7,7 8,4 10,3 8,2 Matematik, problemregning 7,8 6,5 5,6 8,8 8,5 7,3 7,2 7,0 7,2 7,5 8,0 7,4 Engelsk 7,4 8,6 5,5 8,6 10,0 7,5 7,9 8,8 7,5 7,3 10,3 7,8 15

Fysik/kemi 5,7 7,5 5,2 6,6 7,7 6,5 7,5 6,0 5,9 7,9 12,0 6,8 Hum. Udtræksfag: Tysk 5,3 5,9 7,7 7,0 6,4 10,0 6,6 Hum. Udtræksfag: Fransk 6,8 10,3 7,5 6,0 5,5 7,7 Hum. Udtræksfag: Samfundsfag 7,8 4,0 7,9 Hum. Udtræksfag: Engelsk skr. 6,7 7,1 8,6 7,5 Hum. Udtræksfag: Kristendom 6,7 5,3 9,6 7,8 8,0 7,8 Hum. Udtræksfag: Historie 8,1 6,6 7,2 5,5 7,2 Nat. Udtræksfag: Biologi 7,4 6,4 7,0 8,7 7,5 8,0 6,8 6,5 7,0 7,2 Nat. Udtræksfag: Geografi 8,0 7,7 8,3 7,3 8,4 7,2 7,4 7,6 Projektopgave* 5,9 6,0 7,7 9,0 9,5 6,9 9,8 9,8 8,8 8,4 7,7 8,4 Samlet snit 6,8 6,5 5,8 7,8 8,2 6,7 7,5 7,6 7,0 7,2 8,0 7,2 Gennemsnit alle fag 2008 7,0 5,0 7,3 8,3 6,7 7,0 7,0 7,4 7,0 4,8 8,0 6,9 * Det er frivilligt, om eleven ønsker karakteren fra projektopgaven påført prøvebeviset. Skolerne har opgivet resultatet for tilsammen 94,1% af eleverne. Ser man på hvordan resultaterne ligger i de forskellige fag, ligger projektopgaven flot med et karaktergennemsnit på 8,4. Alle skoler ligger på eller over middel, men der er også nogle skoler, der er helt oppe og ringe med imponerende 9,8, 9,5 og 9,0 Matematik er også et stærkt fag med et kommunalt gennemsnit på 8,2, og faktisk ligger både humanistiske og naturvidenskabelige udtræksfag (bortset fra tysk) også rigtig flot fra 7,2 7,7. Med hensyn til dansk, ligger dansk læsning lavest, en tendens der er gennemgående på de fleste skoler. Dansk skriftlig fremstilling og dansk retstavning ligger også ret lavt men her er det tydeligt at de skoler, der har flest tosprogede elever har de dårligste resultater. Til gengæld ligger kommunens skoler flot med 7,4 i mundtlig dansk, og det gælder også de skoler, der har mange tosprogede elever. Fysik/kemi ligger på gennemsnitlige 6,4. Lidt over middel (der ligger på 6,0), men noget lavere end de fleste andre fag bortset fra dansk. Afgangsprøvekarakterer i 2006-2008 for udvalgte fag* AS BS EG ES FS HO HS LS NC NØ UL** Samlet Gn.snit for 06-09 6,1 5,0 5,9 7,0 6,9 5,5 6,5 6,7 6,0 5,3 8,2 6,6 2009 6,8 6,6 5,3 7,6 8,1 6,2 7,1 7,5 6,7 7,1 8,3 6,8 2008 7,0 4,8 7,4 8,3 6,6 6,9 6,8 7,3 6,8 4,9 8,0 6,8 2007*** 5,0 3,8 3,7 5,4 6,0 3,0 5,1 5,3 4,9 4,2-6,4 2006*** 6,2 5,0 6,7 7,0 6,7 6,3 7,2 7,2 5,9 5,4-6,4 * Opgørelse for fagene Dansk (mundtlig, retstavning, læsning, skriftlig fremstilling), matematik (færdighedsregning og problemregning), fysik/kemi og engelsk mundtlig. Projektopgave og udtræksfag er ikke med i undervisningsministeriets opgørelse. Alle tal efter den nye skala, dvs. tallene for 06 og 07 er omregnet. ** Der indgår kun resultater for Ullerødskolen fra 2008 og 2009 ***Karaktergennemsnittene fra 06 og 07 er omregnet fra 13-skalaen til ny skala (7-trinsskalaen). Opgørelsen er fra undervisningsministeriet for 06 og 07 for de samme fag som ovenfor, dog medtages også dansk orden. Tallene fra 06 er meget usikre, da 1) prøverne ikke var obligatoriske, dvs. nogle elever gik ikke til prøve, 2) prøvefagene er nogle lidt andre, bl.a. er der mundtlig matematik og der bliver ikke prøvet i dansk læsning, og 3) tallene er fra sommerprøver og flere skoler har afholdt prøver i fysik og kemi samt skriftlig matematik i januar. 16

Undervisningseffekten Ønsker man at sammenligne de forskellige skolers karaktergennemsnit skal der tages en række forbehold. For det første er afgangsprøveresultaterne ikke socialt korrigeret, for det andet kan der være forskelle i klassers og årganges elev- og lærersammensætning, der kan give store udsving, uden at det siger noget om skolens kvalitet som sådan. Udregningen af skolernes gennemsnitlige karaktergennemsnit i alle fag over fire år i tabellen ovenfor kompenserer dog i nogen grad for det sidste. Undervisningseffekten er betegnelsen for, hvor gode resultater eleverne opnår ved afgangsprøven i forhold til, hvad man kunne forvente, når man tager højde for en række sociale faktorer, som man ved spiller ind i forhold til elevernes uddannelsessucces. Når det er vigtigt at se på undervisningseffekten, er det, fordi skolerne ikke har de samme forudsætninger for at få eleverne til at yde høje faglige resultater. Skal man derfor sammenligne skolernes resultater, er det nødvendigt at tage højde for disse forskellige forudsætninger. Tænketanken CEPOS, der har lanceret begrebet undervisningseffekt, har i nogle år offentliggjort karakterer og undervisningseffekt for alle landets skoler 9. Desværre er der ikke udarbejdet tal for undervisningseffekten siden afgangsprøverne i 2006. Skolerådet, der er undervisningsministerens vismandsforsamling, har i deres beretning for 2008 10 foreslået, at man fra Undervisningsministeriets side skulle offentliggøre afgangsprøvekarakterer, der er korrigeret for socioøkonomiske faktorer, sådan som man bl.a. har gjort det i Sverige i flere år. Dette har undervisningsministeriet imidlertid ikke gjort. Nationale test De obligatoriske nationale test var en del af den store revision af folkeskoleloven i 2006, og trådte i kraft fra skoleåret 06-07. Resultaterne fra de nationale test skal indgå i kvalitetsrapporten. Testene blev dog aflyst i 07-08 og 08-09 pga. tekniske problemer. I løbet af skoleåret har mange skoler, heriblandt flere af skolerne i Fredensborg Kommune, været involveret i afprøvning af testene. Undervisningsministeriet har netop meldt ud at samtlige 10 test skal gennemføres i indeværende skoleår 09/10. Det er følgende test: Dansk/læsning for 2., 4., 6. og 8. klasse Matematik for 3. og 6. klasse Engelsk for 7. klasse Biologi for 8. klasse Fysik/kemi for 8. klasse Geografi for 8. klasse Læsetest Baggrund Alle skoler har fokus på læsning og i 2008 blev der udarbejdet en fælleskommunal læsehandlingsplan, som skolerne skal arbejde med. Alle skoler læsetester alle elever i 1., 3., 4. og 5. klasse, og resultaterne indsamles og bearbejdes af kommunens læsekonsulent og skolernes læsevejledere og danner udgangspunkt for det videre arbejde med elevernes læsekompetencer. 9 Cepos offentliggør tallene på hjemmesiderne www.karakter.dk og www.undervisningseffekt.dk. 10 Se Skolerådets hjemmeside på www.skoleraadet.dk og beretningen på www.skoleraadet.dk/viden_om/beretninger.aspx 17

Status Læseresultaterne for kommunens 1. klasser Læsetesten 0S64 er en ordlæsningsprøve. Prøverne opgøres i hastighed og rigtighed. Hastigheden betegnes A, B, C og rigtighed eller sikkerhed betegnes 1, 2, 3. Disse tal og bogstaver kombineres så der opstår 9 grupperinger, Hvor A1 er en hurtig og sikker læser og C3 er en langsom og usikker læser. Kommunens samlede resultater i testen OS64 i 1. klasse i (maj) 2007-2009 A1 B1 Sikre læsere A1+B1 B2 B3 C1 C2 C3 Usikre læsere B3-C3 2009 13,52 71,1 84,62 0,93 0,93 8,4 3,03 1,63 14,04 2008 15,27 68,58 83,85 1,33 0,98 7,52 5,31 1,11 14,92 2007 13,52 70,40 83,92 1,86 0,47 8,39 3,50 1,86 14,22 Landsgennemsnit 2003* 7 49 56 4 1 19 13 7 40 *landsgennemsnittet er ikke opgjort siden 2003 I forhold til 2008 er der lidt færre læsere i den bedste kategori i 2009, men lægger man A1 og B1 de sikre læsere sammen, er der sket en forøgelse på 0,77. Der er på samme måde et fald i gruppen af usikre læsere (B3-C3) på 0,88. De enkelte skolers resultater i testen OS64 i 1. klasse (maj) i 2007-2009 Sikre læsere (A1+B1) 2009 84,2 63,6 88,3 88,4 97,7 63,2 93,7 83,3 78,8 93,9 61,5 2008 79 90 79 98 83 31 90 78 97 85 68 2007 84 46 82 100 86 30 95 78 92 84 76 Usikre læsere (B3-C3) 2009 15,8 36,4 11,7 11,6 2,3 36,8 6,3 16,7 21,2 6,1 38,5 2008 21 10 19 2 17 45 8 18 3 12 28 2007 14 16 6 0 10 60 5 5 3 8 10 Læsere i kategori C1 betragtes hverken som værende i gruppen af sikre læsere eller i gruppen af usikre læsere, de er derfor ikke med i tabellen. Som tabellen viser, er der ret store udsving fra år til år på samme skole, hvilket understreger at elevgrundlaget i klasserne veksler, men kan selvfølgelig også bero på lærerkræfter og undervisningsmetoder. En del skoler ligger stabilt flot på over 80% sikre læsere. Læseresultaterne for kommunens 3. klasser Læsetesten SL60 for 3. klasserne og SL40 for 4. klasserne er sætningslæseprøver. Kategorierne for læseresultaterne i 3. og 4. klasse er: A: sikre og hurtige læsere B: sikre men lidt langsommere læsere 18

C, D: læsere der skal følges men forventes indenfor en periode at bevæge sig mod A og B. Resultatet kan være opmærksomhedskrævende, fordi elevens afkodningsfærdigheder ofte er omstændelige og mangelfulde. E: opmærksomhedskrævende læsere; for det meste med omstændelige og mangelfulde afkodningsstrategier. F: opmærksomhedskrævende og problematiske læsere Kommunens samlede resultater i testen SL60 for 3. klasse, 2007-2009 A B Læser flydende A+B C D E Mangelfulde afkodningsstrategier F 2009 32,63 53,38 86,01 8,86 1,17 2,10 12,13 1,86 2008 35,87 50,43 86,3 9,57 1,52 1,09 12,18 1,52 2007 37,13 47,84 84,97 10,25 1,37 1,82 13,44 1,59 Landsgennemsnittet 2003 31 40 71 18 3 4 25 3 *Landsgennemsnittet er ikke opgjort siden 2003 Antallet af elever der læser flydende (kategori A og B) er på 86,01, et lille fald (0,29) i forhold til 2008, men stadig meget flot. Antallet af elever, der har opmærksomhedskrævende læsefærdigheder, er relativt uændret i forhold til 2008. Det drejer sig om 12,13 % af eleverne, der har omstændelige og mangelfulde afkodningsstrategier, kategori C, D og E. Antallet af de allermest opmærksomhedskrævende læsere i kategori F er steget en smule (0,34), men er fortsat under 2, hvilket må siges at være flot. Gruppen af C, D, E og F er for stor, hvis vil gerne vil følge regeringens vision om, at 95% af eleverne bør have tilstrækkelige læsefærdigheder til at få en ungdomsuddannelse. Desuden har 14% af eleverne ved udgangen af 3. klasse for dårlige læsefærdigheder til at kunne læse fagtekster i alle fag i skolen. Oversigt over de enkelte skolers resultater for 3. klasser SL 60 2007-2009 Sikre læsere (A+B) 2009 89,8 87,5 69,8 88,9 92,0 40,0 90,9 94,4 97,6 79,4 82,9 2008 88 86 86 97 95 65 85 95 98 93 67 2007 83 71 77 100 94 72 84 95 96 66 96 Usikre læsere (C, D, E) 2009 6,1 12,5 25,6 11,1 6 40 9,1 0 2,4 19,1 9,8 2008 7 14 12 3 5 35 15 5 2 4 31 2007 17 19 7 0 6 25 16 5 4 17 4 Læsere med problemer (F) 2009 4,1 6,2 4,6 0 2 20 0 5,6 0 0 1,5 2008 3 0 2 0 0 0 0 0 0 3 2 2007 0 0 6 0 0 3 0 0 0 7 0 19

9 af skolerne ligger flot på omkring de 80% sikre læsere og opefter. Holmegårdsskolen og Egedalsskolen har større udfordringer, deres 2009-årgange i 3. klasse er svagere læsere end de foregående årgange har været. Læseresultaterne for kommunens 4. klasser Kommunens samlede resultater i testen SL40 for 4. klasse, 2007-2009 Læser A B flydende A+B C D E F 2009 17,98 61,33 79,31 12,81 3,94 1,97 18,72 1,97 2008 21,83 54,46 76,29 11,27 4,69 4,69 20,65 3,05 2007 13,94 61,66 75,6 13,45 4,40 1,22 19,07 5,13 Landsgennemsnit 2003 29 41 70 19 1 5 25 5 På 4. klassetrin er der knap 80% af eleverne, der opnår kategorierne A og B flydende og sikre læsere - en lille stigning i forhold til 2008. 18,72% af eleverne har læsefærdigheder, der kan være opmærksomhedskrævende. Det er et fald på 1,93% i forhold 2008, det drejer sig om kategorierne C, D og E. Bl.a. derfor er der ved at ske en opkvalificering af lærernes viden om faglig læsning. Antallet af særdeles opmærksomhedskrævende elever, kategori F, er faldet med 1,08% siden 2008. De enkelte skolers resultater for 4. klasser målt med SL 40 i 2007-2009 Sikre læsere (A+B) 2009 83,8 81,2 81 87 86 78,6 86,4 100 73,5 69,6 70 2008 70 77 64 98 94 62 89 82 89 60 48 2007 40 78 73 90 74 80 80 52 85 66 78 Usikre læsere (C, D, E) 2009 16,2 18,7 11,9 10,9 13,9 21,4 13,6 0 26,5 24,6 30 2008 28 23 28 2 6 34 9 12 11 32 52 2007 32 22 22 10 26 12 16 43 11 17 17 Læsere med problemer (F) 2009 0 0 7,1 2,2 0 0 0 0 0 5,8 0 2008 2 0 8 0 0 4 2 6 0 8 0 2007 28 0 5 0 0 8 4 5 4 7 5 Alle skoler har fra omkring 70% sikre læsere og opefter i læsetesten for 4. klasserne og Karlebo Skole har hele 100% i gruppen af sikre læsere. 20

Læseresultater for kommunens 5. klasser De læsetest eleverne bliver præsenteret for i 5. klasse er den første faglige læsetest, dvs. den går på indhold og læseforståelse mere end tekniske læsestrategier. Resultaterne fra læsetestene i 5. klasse inddeles i følgende kategorier: K1/K2 god læseforståelse og hurtig til jævn læsehastighed K3 god læseforståelse, men langsom læsehastighed K4/K5/K6 nogenlunde læseforståelse, jævn til langsom læsehastighed K7/K8/K9 usikker læseforståelse, hurtig til jævn til langsom læsehastighed Kommunens samlede resultater i testen LÆS 5 for 5. klasse 2007-2009 K1/K2 K3 K4/K5/K6 K7/K8/K9 2009 59 5 23 13 2008 50 6 31 13 2007 53 7 25 15 Landsgennemsnit 2003 52 8 26 14 Antallet af elever med god læseforståelse i 5. i klasse er noget højere end sidste år. Antallet af elever med usikker læseforståelse er til gengæld konstant. De enkelte skolers 5. klasser målt med LÆS5 i februar 2007-2009 K1/K2 2009 36 55,6 48,5 58,7 77,3 39 71,7 55,6 68 38,6 50 2008 32 32 73 66 51 16 63 45 49 52 49 2007 60 39 41 70 61 29 65 43 49 45 33 K3 2009 4 0 6,1 2,2 2,3 6,3 2,2 22,2 5 11,4 3,4 2008 0 11 2 13 8 6 0 0 4 10 0 2007 14 7 0 5 9 5 3 7 8 5 14 K4/K5/K6 2009 52 22,3 15,1 28,2 9,1 28,1 19,5 16,7 21 33 34,5 2008 45 37 23 17 31 36 34 40 32 22 30 2007 12 29 31 18 18 33 33 29 31 32 41 K7/K8/K9 2009 8 22,2 30 10,9 11,4 25 6,5 5,6 5 15,7 13,8 2008 23 21 2 4 10 42 3 15 15 16 21 2007 14 25 28 8 11 32 0 21 12 18 12 I 5. klasse er der flere sikre læsere (fra 56-64%) og lidt færre meget usikre (fra 14-13), så det går den rigtige vej. Men der skal stadig arbejdes med læsning i alle fag. 21

Årgangenes resultater over flere år Når man sammenligner f.eks. 3. klasserne over flere år er der tale om forskellige elever og det kan derfor være svært at bedømme om svingningerne skyldes særlige elevproblematikker eller kvaliteten af undervisningen, eller måske en kombination af disse ting. Derfor er det interessant at følge de samme børn over flere år altså deres resultater i de forskellige test. Det besværliggøres dog af, at testene ikke undersøger helt det samme og ikke inddeler i de samme kategorier, men det kan måske alligevel give en idé om det er lykkedes at løfte eleverne: Elever der gik i 1. klasse i 2007, gik i 3. klasse i 2009: Kommunens samlede resultater i testen OS64 i 1. klasse i 2007 Sikre A1 B1 læsere A1+B1 B2 B3 C1 C2 C3 Usikre læsere B3-C3 2007 13,52 70,40 83,92 1,86 0,47 8,39 3,50 1,86 14,22 Kommunens samlede resultater i testen SL60 for 3. klasse, 2007-2009 A B Læser flydende A+B C D E Mangelfulde afkodningsstrategier F 2009 32,63 53,38 86,01 8,86 1,17 2,10 12,13 1,86 Med de forbehold der er nævnt ovenfor kunne det se ud til at gruppen af sikre læsere er blevet lidt større i denne elevgruppe. De allersvageste læsere er dog konstant på 1,86. De enkelte skolers resultater i testen OS64 i 1. klasse (maj) i 2007 Sikre læsere (A1+B1) 2007 84 46 82 100 86 30 95 78 92 84 76 Usikre læsere (B3-C3) 2007 14 16 6 0 10 60 5 5 3 8 10 Oversigt over de enkelte skolers resultater for 3. klasser SL 60 2007-2009 Sikre læsere (A+B) 2009 89,8 87,5 69,8 88,9 92,0 40,0 90,9 94,4 97,6 79,4 82,9 Usikre læsere (C, D, E) 2009 6,1 12,5 25,6 11,1 6 4, 9,1 0 2,4 19,1 9,8 Læsere med problemer (F) 2009 4,1 6,2 4,6 0 2 20 0 5,6 0 0 1,5 For de enkelte skoler falder det i øjnene at Baunebjergskolens elevgruppe er gået fra 46% sikre læsere i 2007 til 87,5% sikre læsere i 2009. Også gruppen af sikre læsere på Holmegårdsskolen er blevet betragteligt større, nemlig fra 30% til 40%. Karlebo Skoles elever er 22

også blevet noget bedre læsere. Asminderød, Fredensborg, Langebjerg og Niverødgårdsskolen er også rykket i den rigtige retning. Elevgruppen på Egedalsskolen er blevet noget dårligere læsere, mens også Endrupskolen, Humlebæk og Nivå Censtralskole er rykket den gale vej. Status I Fredensborg Kommune har eleverne i 1. 5. kl. lidt bedre læsefærdigheder i 2009 end i de foregående år. Det viser sig på den måde, at gruppen af de hurtige og sikre læsere er steget samtidigt med, at der er blevet færre meget svage læsere. Der er dog fortsat behov for, at læsning er et indsatsområde i Fredensborg Kommune. Det er nødvendigt, at elever med opmærksomhedskrævende læseresultater kan modtage en målrettet læseundervisning, så de kan afkode og forstå aldersvarende tekster. Desuden er det væsentligt at arbejde på, at endnu flere elever får mulighed for at udvikle sig til sikre og hurtige læsere, så de bliver i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse efter 9. kl. Dette indebærer bl.a., at undervisning i læseforståelse bliver inddraget i alle boglige skolefag. Undervisning i læseforståelse bliver hermed et ansvarsområde for både dansklærerne og faglærerne, hvilket også udtrykkes i de nye Fælles Mål. For at opkvalificere kommunens lærere til denne opgave er der i indeværende skoleår udbudt en kursusrække i faglig læsning. 23

Kontakt Spørgsmål kan stilles til: Skoleafdelingen Børn og Kultur Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal 24 Tlf. 7256 5000