Castor fibers foretrukne bosteder

DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Castor fibers foretrukne bosteder En redegørelse baseret på en vegetationsanalyse samt observationer fra felten Vejleder: Torben Dabelsteen Louise Kjær-Hansen Bacheloropgave i Biologi 17. januar 2014

Intern vejleder Torben Dabelsteen (Professor) Sektion for Adfærdsøkologi, Biologisk Institut, Det Naturvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, Ekstern Vejleder Niels Erik Worm (Skovfoged og Vildtforvaltningskonsulent) Naturstyrelsen, Nordsjælland, Miljøministeriet Forsidefoto: Číčel, Bohuš. Castor Fiber, Yakubov, Slovakia. 2011. Wikipedia.org. Web. 11-12-13. SIDE 1

Forord Jeg vil gerne have lov at takke Naturstyrelsen mange gange for samarbejdet. Jeg påskønner muligheden, for at de ville lade mig skrive om bæverne hos dem, og at jeg derfor også har fået lov til at indgå i deres dagligdag. Desuden skal de også takkes for deres gode råd, hjælp til at finde kendte bosteder, yderligere viden omkring bæverne og områderne, alt deres udstyr såsom biler, kanoer, trailere og ikke mindst for gode historier om alt muligt. Det har været en fornøjelse! Jeg takker også Torben Dabelsteen for hans vejledning og Sten Asbirk for hans gode ideer og inspiration i opstartsfasen af opgaven. SIDE 2

Resumé Undersøgelsens formål var at finde en sammenhæng mellem vegetationsgrundlaget for Castor fibers valg af bosted. Dette blev gjort ved at udføre et transekt (10 meter * 20 meter) ved seks aktive bosteder og seks inaktive bosteder ved Arresø i Nordsjælland, hvor al trævegetation blev talt op og målt i diameter samt artsbestemt. Der blev også foretaget en bæveroptælling, med observationer ved daggry og ved skumringstid. Dette gav dog ikke nogen signifikante resultater. Der blev fundet en signifikant positiv sammenhæng mellem antallet af træer ved aktive og inaktive bo, hvor antallet af træer var størst ved aktive bo. Desuden sås der en større forekomst af træer med en diameter <10 cm og mellem 10-20 cm ved aktive bo end ved inaktive bo. Resultaterne støtter ideen om at trævegetationen påvirker bæverens valg af bosted, ved at udvælge steder med en stor forekomst af træer og at størrelsen af træet også er vigtig. Der kan dog også være andre faktorer der spiller ind såsom vandkvalitet, åen eller søens dybde og bredde samt breddens stejlhed mm. Abstract The purpose of this project was to examine the relationship between tree vegetation and Castor fibers choice in lodge placement. This was done by producing a transect (10 metres * 20 metres) where all tree vegetation was specified into species as well as counted and measured in diameter at six habited and six inhabited beaver lodges at Arresø in Northern Zealand. Observations of beaver activity at dusk and dawn was also undertaken but no significant findings were apparent. There was however, a positive correlation between amount of trees at active lodges and inactive lodges, where the greatest amount was found near active lodges. Furthermore, there seemed also to be a greater amount of tree vegetation with a diameter of <10 cm and between 10-20 cm at active lodges. The results suggests that Castor fiber choose to situate lodges where there is a greater amount of tree vegetation as well as preferring smaller trees. Other factors, such as quality of water, the depth and width as well as the steepness of the sides of the lake or creek, might also have an effect on lodge placement. SIDE 3

Indholdsfortegnelse Indledning... 5 Historisk baggrund... 5 Udsætningsplan for bæveren... 6 Baggrund, foretrukne fødeemner og bevægelsesafstande... 7 Formål, hypoteser og målgruppe... 9 Metode... 9 Vegetationsanalysen... 9 Data analyse... 11 Bæveroptællingen... 11 Resultater... 12 Vegetationsanalysen... 12 Bæveroptællingen... 16 Diskussion... 16 Væsentligste observationer... 16 Andre afgørende faktorer... 17 Udsættelsesbo... 18 Populationsstørrelse ud fra observationer... 19 Styrker og mangler ved trævegetationsmetoden... 20 Konklusion... 21 Perspektivering... 21 Litteratur... 23 Personlige kommentarer... 25 Bilag... 26 Bilag 1.... 26 Bilag 2.... 27 Bilag 3.... 28 Bilag 4.... 28 SIDE 4

Indledning Historisk baggrund I 1800-tallet var den Europæiske bæver (Castor fiber; Linnaeus 1758) tæt på at blive udryddet, og det estimeres, at bestanden i Europa var helt nede på 1200 individer. Dette menes at være sket på grund af intensiv jagt på dens pels, kombineret med dræning samt opdyrkning af de vådområder de lever i. Forskellige tiltag blev sat i værk for at forhindre arten i at forsvinde helt, blandt andet ved at frede dyret og de områder den foretrækker at leve i. Bestanden af bævere blev i 1997 estimeret til at være på omkring 430.000 individer i Europa og dele af Asien (Nolet & Rosell 1998), og i 2012 estimerede man bestanden til at være omkring 1.04 millioner individer på verdensplan, dog er individer af arten Castor canadensis (Kuhl 1820), også kendt som den Nordamerikanske bæver, muligvis blevet talt med da begge arter lever i nogle af de samme områder i Rusland (Halley et al. 2012). Bæveren anses for at være en hjemmehørende art i Danmark da den, før den forsvandt herfra for omkring 1000 år siden (Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen 2007), har levet her siden istiden. Det er derfor også en af grundene til, at man mener arten skal tilbage og leve i de vådområder, der stadig findes i Danmark. Bæveren er en vigtig økologisk nøgleart for naturen, idet den skaber grobund for mange andre arter ved at skabe en mere dynamisk og vild natur. Det gør den ved at fælde blandt andet pilebuske og birketræer, der skaber lysninger i vådområderne, hvor solen bedre kan trænge ned, hvilket øger væksten af de planter, der førhen stod i skygge. Desuden spiser bæveren kun barken og bladene fra de træer den fælder, hvorved fugle og insekter bagefter kan udnytte stammen. De søer og sumpe bæveren skaber ved at bygge dæmninger er ligeledes med til at øge mangfoldigheden af insekter og fugle, men også padder da disse er gode levesteder for dem. Når bæveren derefter forlader et område for at finde nye fødeemner, vil vegetationen vokse op igen, deres dæmninger vil forfalde og vandet vil forsvinde og derved skabe et anderledes naturområde (Elmeros et al. 2009). SIDE 5

Udsætningsplan for bæveren I 1998 igangsatte Miljøministeriet en undersøgelse for at se på mulighederne for en reintroduktion af bæveren, da alle europæiske lande ifølge Bern-konventionen fra 1986 og EF Habitatdirektivet fra 1992 er forpligtet til at undersøge og støtte mulighederne for at genetablere arter, der menes at være hjemmehørende for et givent land (Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen 1998). Mange af vore nabolande såsom Tyskland, Sverige, Norge og andre lande i Europa (Dewas et al. 2012) har allerede genindført dem, og i 1998 blev det besluttet at udsætte bævere ved Klosterheden i Nordjylland, hvilket er en stor succes. Der blev i alt sat 18 dyr ud i 1999, og nu ligger tallet på mindst 185 dyr, der har spredt sig godt ud i å-systemerne i Nord- og Midt Jylland (Naturstyrelsen 2013). Dyrene har man hentet hertil fra Elben i Tyskland, da disse menes at være nærmest beslægtet med de bævere, der tidligere var bosat i Danmark (Naturstyrelsen 2011), og er af underarten C. fiber, også kendt som den Europæiske bæver. Man valgte ikke at hente bævere fra Sverige, da man ikke ville have at de skulle blande sig med den tyske bestand ved at vandre ned igennem Danmark og ind i Tyskland. Grunden til at man valgte at indfange tyske bævere og udsætte dem i udvalgte steder her i landet, er at man ikke mente, de selv med tiden ville kunne sprede sig hertil. De mange spredningsbarrierer såsom veje, bebyggelse og jernbaner samt opdyrkelse af jorden og vådområder med saltindhold mentes at være grunden til at det ville være umuligt for bæveren selv at genindvandre til Danmark (Miljø- og Energiministeriet Skov- og Naturstyrelsen 1999). Arresø-oplandet var i 1999 også oppe at vende som et muligt levested for de store gnavere, men da der ikke kunne samles et flertal i amtets Teknik- og Miljøudvalg blev projektet droppet. Styregruppen for Pilotprojekt Nationalpark Kongernes Nordsjælland anbefalede dog i 2005 at genoverveje udsætningen af de tyske bævere i Arresø-oplandet i Nordsjælland. Styregruppen mente, at det ville gavne de allerede eksisterende vådområder samt give den danske befolkning en unik mulighed for at opleve naturen på en mere spændende måde (Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen 2007). SIDE 6

Således blev det besluttet at udsætte den første bæver-familie i Arresø-oplandet i 2009, og senere kom andre til, som det kan ses af den følgende oversigt. Udsatte bævere ved Arresø: Holløse Bredning 2009 Holløse Bredning 2010 Arresø ved Nørremosen 2010 Alsønderup Engsø 2010 Arresø ved Vinderød 2010 Pøleå 2010 Arresø ved Vinderød 2011 Alsønderup Engsø 2011 Pøleå 2011 en voksen, tre unger, en 1½ års unge 1½ års unge to voksne to voksne, en unge 1½ års unge en voksen, to unger to voksne, tre unger to voksne en voksen I alt blev 23 bævere udsat. Siden er én fundet trafikdræbt og én fundet død af en tarmsygdom. Baggrund, foretrukne fødeemner og bevægelsesafstande C. fiber er Europas største gnaver og er ligesom de fleste andre gnavere herbivor. Der indgår 80 forskellige træarter og 149 urter i bæverens diæt (Miljø- og Energiministeriet Skov- og Naturstyrelsen 1998). Urterne er som regel det bæveren foretrækker at spise om sommeren, da de er lettilgængelige, hvorimod den om vinteren udelukkende har en diæt bestående af træbark. De træer den foretrækker er bævreasp (Populus tremula; Linnaeus), pil (Salix sp.; Linnaeus) og birk (Betula sp.; Linnaeus) (Miljø- og Energiministeriet Skov- og Naturstyrelsen 1998) og i visse tilfælde også elletræer (Alnus sp.; Miller) (Nolet et al. 1994). Disse træer vil derfor også ses være mere fældet i sensommeren og efteråret, da det er på dette tidspunkt, bæveren samler forråd til vinteren (Rosell & Pedersen 1999). SIDE 7

Bæveren vil enten trække det fældede træ med ned til vandet, hvor den vil sætte sig og æde af det, transportere det tilbage til boet og fodre de unger der eventuelt må være eller opbevare det tæt på boet, ofte under vand, for så at kunne bruge af forrådet senere. Den bruger dog ikke alle træer som føde, da der også skal bygges dæmninger og bosteder (Haarberg & Rosell 2006). Bæveren er forholdsvist langsom på land og dermed sårbar overfor prædatorer, hvilket gør at den foretrækker at opholde sig tæt på eller i vand, så den hurtigt kan svømme væk (Rosell & Pedersen 1999). Dette betyder også, at langt de fleste gnav fra bævere findes på træer, der er mindre end fem meter fra vandkanten, dog kan gnav også findes på træer op til 40 meter fra vandkanten (Berthelsen & Madsen 2003, Haarberg & Rosell 2006). Det skal dog nævnes, at bæveren i Danmark ikke har nogen fjender, ud over mennesket, og i visse tilfælde også mink samt mår, da disse kan finde på at svømme ind i bæverens hule når bæverens unger er helt små og dræbe dem (pers. komm. Johannison, 22.11.2013, Rosell & Hovde 1998). Bæveren er kendt for sin evne til at bygge dæmninger, og gør dette for at hæve vandstanden, da den foretrækker at svømme i vand, der er over 50 cm dybt, og også for at åbningen til dens bo kan stå under vand. Bæverboene er ofte underjordiske huler som bæveren graver ud af jorden tæt på vandkanten af en å eller søbrink. Boene kan også være en slags hytte, der består af en jordhule med afgnavede grene ovenpå. Bæveren er skumringsaktiv og vil ses færdes ude af sit bo i aften-, natte- og morgentimerne. Bævere er desuden monogame og deler sit bo med en mage, unger og årsunger og er meget territorielle (Rosell & Pedersen 1999). Når bævere er blevet flyttet til et ukendt sted kan de, de første par år svømme helt op til 20 km på én nat for at udforske området, hvoraf dette vil ændre sig afhængigt af sæsonen (Nolet & Rosell 1994). Om vinteren vil bæveren have et mindre territorie og derfor ikke strejfe så langt i forhold til om sommeren, hvor territorie-området vil være størst. Dette skyldes til dels den temperatur vandet har, da bæveren over lange distancer vil opholde sig SIDE 8

i vandet i lang tid og derfor risikerer at blive voldsomt nedkølet, hvis den bevæger sig for langt væk i de kolde måneder (Sharpe & Rosell 2003). Formål, hypoteser og målgruppe Formålet med dette projekt er at klarlægge sammenhængen mellem bæverens valg af bosted og trævegetationen. Lokaliseringen af bosteder vil blive foretaget ved hjælp af observationer og en vegetationsanalyse, hvor der er fokus på de træer, der er inden for et område i deres habitat. Bostederne vil blive kategoriseret som enten aktive eller inaktive. Det forventes at, de aktive bosteder vil have en større forekomst af træer såsom pil, birk og asp i forhold til ikke-aktive bosteder, da disse fødeemner er dens foretrukne, og da man forventer at, bæveren vil bosætte sig således at den er tæt på fødeemnerne så der skal bruges mindre energi på at fouragere. Desuden forventes analysen at kunne godtgøre, hvilken størrelse af træer bæveren foretrækker ved at se på, hvilken gruppe af træer ved de aktive og inaktive bosteder, der er tilstede eller mangler. I vegetationsanalysen vil der indgå, hvilke slags træer der er inden for et givent område, diameteren på disse træer og antallet af træer. Projektet stiler også efter at være en god informationskilde for bæver-interesserede mennesker samt Naturstyrelsen og kunne eventuelt bruges som yderligere baggrundsinformation, når der skal vælges udsættelsessteder for nye bæverfamilier, både i Danmark men også i andre europæiske lande der overvejer at udsætte bævere. Metode Vegetationsanalysen Vegetationsundersøgelsen af de seks aktive og seks inaktive bæverbo fandt sted i Nordsjælland omkring Arresø i efteråret 2013 i en periode på 12 uger. De 12 lokaliteter SIDE 9

befandt sig i å-systemet ved Pøle å (syv bo), Holløse Bredning (ét bo), Vinderød/Ågabet (tre bo) og Dronningeholm (ét bo) (Tabel 1.). Tabel 1. Beskrivelse af de 12 bosteder (seks aktive bo og seks inaktive bo). De inaktive bosteder der oprindelig var udsættelsessteder er markeret med en stjerne. Lokation Beskrivelse Hejrevej (55.953380, 12.25810) Fruebjergvej 1 (55.96979, 12.26061) Fruebjergvej 2 (55.96996, 12.26081) Gribskov* (55.986182, 12.26072) Hillerødvej (56.00164, 12.24017) Alsønderup Enge 1 (55.97313, 12.19771) Alsønderup Enge 2* (55.975715, 12.21967) Holløse Bredning* (56.03877, 12.11991) Ågabet 1 (55.97966, 12.0390) Ågabet 2 (55.9799, 12.0387) Ågabet 3* (55.9801, 12.0387) Dronningeholm (55.96938, 12.05968) Åbent landskab, mark med græs, få piletræer, ved en å, tæt på stor vej (inaktiv) Lidt tagrør, lille sø på den ene side og å samt cykelsti på den anden side af boet, få træer (aktiv) Lille sø på den ene side og å samt cykelsti på den anden side af boet, få træer, mange tagrør (aktiv) Lysning i en skov, ingen træer, meget græs, ved en å (inaktiv) Stejl skråning, få træer, ved en å ved siden af en cykelsti, tæt på stor vej (inaktiv) Mange piletræer, ved en å, mark med høj græs, ved en å (aktiv) Næsten ingen træer, tagrør, høj græs, ved en sø (inaktiv) Boet var på en ø ude i en sø, meget få træer, græs, siv (inaktiv) Bo var på en hængesæk ud mod en sø, mange elletræer, bærbuske (aktiv) Bo var på en hængesæk ud mod en sø, mange elletræer og lidt pil (aktiv) Bo var på en hængesæk ud mod en sø, mange elletræer (inaktiv) Bo var på en ø ude i en sø, mange træer Lokaliseringen af de bo, der i sin tid blev opført af Naturstyrelsen og brugt som udsættelsessteder, foregik således at det blev udpeget på et kort cirka, hvor boet befandt sig. Det gældte ligeledes for fire af de aktive bo. Derefter startede en tidskrævende proces, der indebar at finde den nøjagtige placering af boene ved at gå langs med å-systemerne eller sejle i kano ned igennem å-systemerne og ved søbredden. De øvrige aktive bo der ikke tidligere var kendt, blev således også opdaget ved denne metode. Der blev foretaget i alt 12 transekter, hvoraf de seks af dem ved inaktive bo, og de resterende seks transekter ved aktive bo. De inaktive bo blev bestemt som værende bo, der tidligere havde været beboede, men nu var ved at falde sammen, ingen gnavspor havde rundt om sig og intet nyt plantemateriale var blevet erhvervet. De aktive bo blev bestemt SIDE 10

som værende bo der på det tidspunkt af målingerne var beboede, eftersom boene havde nyt fældet plantemateriale ved boet, gnav omkring boet samt mudder ved de steder, hvor bæverne går op og ned i vandet. Et transekt på 10 m * 20 m blev målt op, således at boet blev centreret i midten, hvorved de 10 m flugtede bredden, og de 20 m blev målt fra bredden og op på land. Boene befandt sig enten på den ene side af en å eller på bredden ud mod en sø. Herefter blev al træ vegetation i transekterne målt i omkreds og regnet om til diameter. Målingen af træer blev gjort i en højde af 20 cm, da bævere typisk gnaver i op til 30 cm i højden (Jones et al. 2009). Da træer som både birk og pil skyder meget, og dette er en af bæverens foderemner blev disse skud også medtaget i målingerne. Dog tages der forbehold mod at ikke alle skud blevet talt med, da de kan være ret tynde og typisk sidder sammenklumpet, hvilket til tider gør det problematisk at måle og tælle. Det blev også noteret, hvilke arter af træer der var til stede, og hvor mange der var. Data analyse Data blev bearbejdet og analyseret ved hjælp af GraphPad Instat, hvor Mann-Whitney U blev brugt til at sammenligne stikprøver, når dette var relevant. Chi-squared test for independence blev brugt til at se på, om fordelingen af data var som forventet. Desuden blev det undersøgt, om der var signifikante forskelle på data med Students t-test og Kruskal-Wallis tests når dette var aktuelt. Resultater vil blive udtrykt som minimum, maksimum ± median for non-parametriske test og vil for parametriske test blive udtrykt som gennemsnit ± standardafvigelse. Bæveroptællingen Optællingen fandt sted ved Arresø, Nordsjælland i november 2013 under opsyn af Niels Erik Worm fra Naturstyrelsen. 27 poster blev fordelt mellem 40 frivillige bæverinteresserede mennesker fra lokalområdet og kommunerne rundt om Arresø. Områderne var på forhånd blevet set igennem for spor efter bæverne, enten gnav, dæmninger eller aktive bo, ved at gå eller sejle med kano langs å-systemerne og søbredden ugen inden, for at bestemme om områderne var genstand for aktivitet fra bæverne. SIDE 11

Antal træer Posterne blev efterfølgende bestemt til at skulle dække disse områder; Pøle Å, Alsønderup Engsø, Dronningeholm, Frederiksværk ved gymnasiet og Ågabet. Optællingen foregik således, at alle observationer af bævere blev noteret i en periode på to timer ved skumringstid om aftenen (fra kl. fire til seks) og to timer ved daggry (fra kl. seks til otte). Observationerne foregik over én aften og én morgen. Resultaterne blev derefter opsamlet i form af et skema, som alle deltagere havde fået en kopi af, så de kunne nedfælde eventuelle observationer. Resultater Vegetationsanalysen Sammenligning af antallet af træer for aktive og inaktive bosteder Ved en analyse af antal træer for aktive (14.000, 4200.0 ± 43.500) og inaktive bo (0.000, 58.000 ± 5.500) blev der fundet en signifikant generel forskel på disse to slags områder (Mann-Whitney, U6,6 = 5, p= 0.041). Hvis den perifere observation af pil bliver ekskluderet fra data for antal træer ved aktive og inaktive bo, ses der stadig en tendens (Mann-Whitney, U6,6 = 5, p= 0.0823), og er udtrykt som (14.000, 78.000 ± 43.000). Antallet af træer ved aktive bo er tæt på at være tre gange så stor som antallet af træer ved inaktive bo (én lokalitet blev ekskluderet pga. overrepræsentation af pil) (Fig.1). 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 43,6 aktive bo 16 inaktive bo Figur 1. Middelværdien for antal træer i alt for aktive (43,6 træer) og inaktive bo (16 træer). Én lokalitet er ekskluderet, da der var en overrepræsentation af pil. SIDE 12

Antal træer Analyse af aktive bo Det ses, at forekomsten af birk ved det andet bo er tre en halv gange så stor som forekomsten af el og 11 gange så stor som forekomsten af pil ved samme lokalitet (Fig.2). Dette bo er også det eneste bo, hvor der forekommer birketræer med undtagelse af det tredje bo, hvor der blev talt to birketræer. Forventningen var at finde birketræer ved flere lokaliteter end kun to, da birk ligesom pil er et foretrukket fødeemne, og det er derfor heller ikke overraskende, at der på fire ud af seks lokaliteter forekommer pil (det første bo havde oprindeligt et meget stort antal pil, 4200, men denne er ikke blevet medtaget da figuren derved ikke ville kunne vise antallet af træer for de andre bo). Ved det tredje bo var der 35 piletræer, det fjerde bo 14 og det andet bo fem piletræer. Desuden er der en stor forekomst af elletræer ved det femte og sjette bo (hhv. 44 og 45 antal elletræer), og ved det andet bo forekommer der også elletræer (16) (Fig. 2). Der skal dog gøres opmærksom på at disse tal repræsenterer sumtallene for antal træer ved de seks aktive bo for at give et overordnet billede af, hvor meget vegetationen varierede. 60 56 50 40 35 44 42 30 20 16 14 10 0 0 5 2 0 0 0 0 0 0 0 1 0 1 2 3 4 5 6 Aktive bo pil birk el Figur 2. Antallet af træer for arterne pil, birk og el ved alle aktive bo. SIDE 13

Middelværdien for antal træer Antallet af træer for pil (0.000, 4200.0 ± 9.500), birk (0.000, 56.000 ± 0.000) og el (0.000, 44.000 ± 8.000) for aktive bosteder blev undersøgt for signifikans, men der blev ingen generel sammenhæng fundet (H=1.770, 2df, p=0.4126). Det ses derfor også at, middelværdien for disse træer giver et helt andet indtryk, end når man kigger på antallet af træerne ved aktive bosteder (Fig 3). Der var ikke nok datapunkter for træarterne bøg og poppel, og disse blev derfor ikke taget med. 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 9,5 0 Pil Birk El 8 Figur 3. Middelværdien for antal træer (Pil, Birk og El) ved aktive bo. Sammenligning af forekomsten af pil for aktive og inaktive bo Ved at sammenligne antal piletræer ved aktive (0.000, 4200.0 ± 9.500) og inaktive bo (0.000, 26 ± 1.500) forventedes det at der ville være en signifikant forskel mellem aktive og inaktive bo, da pil er en af de foretrukne fødeemner for bævere, men det viste sig, at der ingen generel forskel var (Mann-Whitney, U6,6 = 11.5, p=0.3325). Ved at fjerne den ene perifere observation gav dette heller ingen generel forskel for aktive (0.000, 35.000 ± 5.000) og inaktive bo (0.000, 26.000 ± 1.500) (Mann-Whitney, U6,6 = 11.5, p=0.5796). Sammenligning af forekomsten for el, bøg, birk og poppel Antallet af elletræer ved aktive (0.000, 44.000 ± 8.000) og inaktive bo (0.000, 58.000 ± 0.000) forventedes ligeledes at være forskellig men der blev ikke fundet en generel forskel (Mann-Whitney, U6,6 = 13.5, p= 0.446). Der var for få antal af træer ved arterne bøg, birk og poppel til at teste for generelle forskelle. SIDE 14

Antal træer Analyse af inaktive bo Da de inaktive bo er karakteriseret ved ikke at have mange træer, har det ikke været muligt at lave en tilsvarende analyse og sammenligning af antal træer for inaktive bo. Analyse af diameter på træer Der blev ikke fundet nogen signifikans for gennemsnittet af gennemsnittet af diameteren for alle træer ved aktive (0.000, 2.712 ± 1.387) og inaktive bo (0.000, 5.778 ± 2.808) t(10) = 1.63, p=0.1797. Diameteren for alle træer ved inaktive og aktive bo, blev delt op i tre grupper (0-10 cm, 11-20 cm og 21-40 cm), hvorefter der viste sig at være en signifikant sammenhæng mellem diameter for træerne ved aktive og inaktive bo c 2 (2, N=3) = 11.902, p=0,0026. Pil var undtaget i denne analyse, da der var én lokalitet, der var væsentligt overrepræsenteret og derfor ikke ville give mening at medtage, da der forsøges at belyse generelle forskelle. Med andre ord varierede fordelingen af træernes diameter mellem de aktive og inaktive bo. Det ses at træer med en diameter mellem 0-10 cm ved de aktive bo er tre gange så stor som træer med samme diameter i inaktive bo (Fig. 4). Træer med en diameter mellem 11-20 cm varierede også i antal ved aktive og inaktive bo med hhv. 26 og 48 træer. Endvidere er der meget få træer med en diameter mellem 21-40 ved både aktive og inaktive bo (23 i alt), dog er antallet af træer med den diameter ved inaktive bo en halv gange større end dem ved de aktive bo (Fig. 4). 300 250 200 150 100 50 0 156 57 48 26 9 14 0-10 cm 11-20 cm 21-40 cm Diameter i cm Figur 4. Diameter af alle træer (piletræer undladt da der var enkelte perifere observationer) opdelt i tre grupper (0-10 cm, 11-20 cm og 21-40 cm) for aktive og inaktive bæverbo. aktive bo inaktive bo SIDE 15

Bæveroptællingen Der blev ikke observeret nogen bævere fra kl. fire til seks om aftenen den ene dag. Der blev dog observeret to voksne bævere den følgende morgen, begge omkring kl. 7:30 ved to lokaliteter der var på hver sin side af Arresø med en distance på cirka 10 km, hvilket udelukker muligheden for, at det er samme individ, der er blevet observeret. Desværre blev ingen unger set. Diskussion Væsentligste observationer Pil skulle være bæverens foretrukne fødeemne specielt som føde til vinteren, men der blev ikke fundet en større forekomst af piletræer ved aktive bo i forhold til inaktive bo. En af grundene kunne være, at pil er hurtigt voksende og vil kompensere for fouragering ved at vokse hurtigere, hvilket derfor ikke vil give en forskel i mængde pil for aktive og inaktive bosteder (Guillet & Bergstrøm 2006, Jones et al. 2009). En anden faktor der kan influere på forskelligheden i forekomsten af træarter kan være at bæveren også har brug for andre træarter for at variere kosten, så den ikke kommer til at mangle vitale mineraler og vitaminer, og så der ikke sker en ophobning af giftige stoffer såsom resin (Nolet et al. 1994). Endvidere blev der fundet en større mængde af træer ved aktive bo end inaktive bo. Ved at placere boene i områder, hvor man ikke skal bevæge sig særlig langt for at finde fødeemner mindsker dette energiforbruget, og kaldes også for den centralt-placeret fouragerings teori, hvorved intensiteten på fourageringen vil mindskes, jo større afstanden er til fødeemnerne fra boet. Bæveren vil derfor også søge længere væk, hvis fødeemnet er tilstrækkeligt stort, så det kan opveje for den energi, der bliver brugt på den lange afstand og for fældning af træet samt for at variere dens diæt, hvis boet er situeret et sted, hvor diversiteten af føde er lav (Haarberg & Rosell 2006). Ifølge Haarberg & Rosell (2006) foretrækker bæveren træstammer med en diameter <5cm, hvilket kunne forklare den store forekomst af stammer mellem 0-10 cm i diameter ved SIDE 16

både aktive og inaktive bo (Fig. 4), da bæveren derfor kunne tænkes at vælge et fremtidigt bo på grund af den høje forekomst af træer med en lille stamme. Ved inaktive bosteder ses der også en stor andel af træer med diameter mellem 0-10 cm, dog er andelen ikke lige så høj som ved aktive bosteder, men dette kan forklares ved, netop fordi boet er inaktivt vil bæveren have spist en stor del af de små stammer, og derfor er forekomsten lavere end ved aktive bo, hvor bæveren endnu ikke har udtømt fødeemnerne. Andre afgørende faktorer Det kan også tænkes, at bæveren ikke udelukkende vælger at placere sit bo, ved steder der har gode fødeemner, men også hvor der er en stor forekomst af træer, der er gode som byggematerialer. Bæveren bruger meget træ til dæmninger, der kan være alt fra under en meter i længde til over 100 meter, og fra nogle få centimer i højden til over tre meter (Collen & Gibson 2001). Her vil bæveren bruge træer som pil, birk og el som også bruges som fødeemner, forskellen er dog, at træer til dæmningen ofte vil have en større diameter, end dem de spiser. Desuden har bævere behov for en stor mængde træ til dets bo, der kan variere meget i størrelsen, men som typisk er på 12 meter i diameter målt ved jordens overflade og to meter i højden, og hvis det er nogle store bæverfamilier, vil der også være mere end et bo til at akkommodere alle medlemmerne (Zurowski 1992). Dette kunne tyde på, at bæveren vil finde et område, der har et varieret udvalg af træstørrelser, for at kunne dække dens behov. Placeringen af boet kan også skyldes mange andre faktorer såsom vandkvalitet, stejlheden af bredden, strømhastighed, størrelsen på åen samt andre former for vegetation såsom urter som er et yndet spise om sommeren. Tilstedeværelsen af høje træer med et godt rodnet er åbenbart et af de foretrukne karakteristika for bæverbo, da boene derved kan bruge rodnettet som en fast struktur til boet, og derefter bygge og tætne det som de vil have det. Træerne er fortrinsvist af arten pil eller poppel, men kan også være andre træarter (Fustec et al. 2003). Desuden er mængden af menneskelige aktiviteter noget bæverne ofte søger væk fra, dog har der været eksempler på, at bæverne har bygget deres bo tæt op af en by eller ved siden af en cykelsti, hvilket tyder på at bævere er gode til at tilpasse sig uanset vilkårene (pers. SIDE 17

komm. Worm 15.10.2013). Tilmed kan man spekulere at, hvis bæveren er et meget plastisk dyr og kan tilpasse sig mange forskellige slags områder, at der så i virkeligheden er tale om meget få ting der er afgørende for om bæveren vil trives et bestemt sted. Udsættelsesbo Bæverne i Nordsjælland er blevet genudsat igennem de seneste tre år, hvilket har givet en vis forstyrrelse, hver gang i form af indskrænkning af territorie som kan have påvirket familieforøgelser og permanente bosteder også kendt som translokations teorien (Nolet & Baveco 1996). Det har derfor heller ikke altid været muligt at finde et inaktivt bosted, som samtidigt ikke også havde været et udsættelsessted. Følgelig er fire ud af de seks inaktive bosteder dermed også tidligere udsættelsessteder. Dette kan have haft indvirkning på efterfølgende resultater af vegetationsundersøgelsen, da over halvdelen af de inaktive bo ikke blev valgt af bæverne selv, og derefter er blevet forladt som kan skyldes at områderne enten ikke havde de fornødne ressourcer, eller at bæverne har haft en ubehagelig oplevelse ved at blive indfanget og genudsat og har associeret dette med udsættelsesstedet. Analysen bestræber sig på at dykke ned i faktorerne, der givetvis må have en indflydelse på bæverens valg af bosteder og derved i højere grad kunne bedømme om et udsættelsessted er egnet. Det kan dog være at de negative associationer, bæverne oplever ved at blive udsat et sted og derfor hurtigt flytter derfra igen, gør at det måske ikke giver mening at vælge et godt udsættelsessted, da de alligevel vil flytte, så længe udsættelsesstedet er i et område, hvor bæverne vil kunne klare sig og som har de fornødne ressourcer. Det er dog set at bæverne efter en sæson eller to vender tilbage til udsættelsesboene (pers. komm. Worm 15.10.2013), hvilket muligvis både kan skyldes at udsættelsesstedet faktisk dækkede kriterierne for et godt bosted, at bæverne flyttede ind i det igen af mangel af bedre eller fordi udsættelsesboet er et nemmere alternativ, når der skal bygges forfra, da der så allerede er en struktur at bygge videre på, ligesom det blev nævnt tidligere, at bæverne som regel bruger rodnet fra store træer til at bygge deres bo ved. SIDE 18

Populationsstørrelse ud fra observationer Ved at foretage en bævertælling kan det være muligt derefter at estimere antal individer i en population samt gøre rede for familieforholdende for bæverne. Der blev observeret to voksne bævere, men desværre ingen unger ved bæveroptællingen ved Arresø i november måned. Ifølge Naturstyrelsen i Nordsjælland er det dog ikke repræsentativt for den aktuelle bestand, som burde være på mindst 21 bævere dersom, der blev udsat 23, hvoraf to er fundet døde samt forventningen om at bæverne har formeret sig, hvilket der er håb om, da dette vil indikere at bæverne trives i den danske natur og på sigt vil kunne sprede sig videre ud til andre dele af Sjælland (pers. komm. Worm 16.11.2013). Desuden vides der at være mindst seks aktive bosteder, og da der er tre til syv medlemmer i en familie, kan det estimeres at være mindst 18 individer, hvis det skal være lavt sat (Konstantinov & Minina 2013). Flere tællinger over flere dage vil være at foretrække, dersom alle medlemmer i en bæverfamilie ikke vil være ude af boet på samme tidspunkt, og det kan være svært at kende forskel på dem. Desuden vil helt små unger ikke bevæge sig uden for boet, og vil når de er lidt større kun gøre det, når det er helt mørkt. Derudover er bævere mest aktive ved midnatstid, og da tællingerne foregår ved skumringstid og daggry, kan det tænkes at, man går glip af noget af bæveraktiviteten (pers. komm. Berthelsen 16.11.2013). Tillige kan det være svært at foretage sådanne observationer, da terrænet kan være svært at opholde sig i under tællingen, og i visse tilfælde skal der bruges kano. Bæver-boene kan have flere indgange, hvor ikke alle er synlige eller ikke er muligt at overvåge dem. Der er også behov for en del mennesker til at varetage tællingen, hvilket kan forstyrre omgivelserne og skræmme bæveren til at blive i dets bo. Antal observationer kan også afhænge af, hvornår på året disse bliver foretaget, da det tyder på at observationerne i august måned er mere udbytterig end i september måned (Rosell et al. 2006). Begge bævere ved Arresø blev observeret om morgenen, men dette er ikke nok til at vurdere, om der derfor er større chance for at se en bæver om morgenen end om aftenen, da det kan betegnes som et øjebliksbillede. Endvidere fandt Rosell et al. (2006) ingen forskel på antal observationer for skumring og daggry. SIDE 19

Det anbefales at, bæveroptællingen foregår over flere dage og flere sæsoner for at kunne give et mere præcist estimat af antallet af bævere. Man kunne eventuelt overveje brugen af en hochsitze, der normalt bruges ved jagt, men som kunne modificeres til formålet og derved mindske forstyrrelsen af omgivelserne. Desuden kunne det være interessant at se, om der ville blive observeret flere bævere, hvis optællingen foregik hele natten. Bæveroptællingen havde ikke indflydelse på projektets resultater, men det har givet et indblik i, hvor vigtigt det er at engagere lokalbefolkningen ved at invitere dem med til at observere bæverne, og hvor problematisk det kan være at estimere bestanden ud fra optællinger. En anden måde, hvorpå populations størrelsen kunne vurderes, og familieforhold i bæverfamilierne kunne overvåges, var at sætte vildtkameraer op og derved kunne registrere bæverne over en længere periode af gangen. Styrker og mangler ved trævegetationsmetoden Metoden til at undersøge aktive og inaktive bosteder er blevet valgt på baggrund af at det er en af de gængse metoder i litteraturen, da bæveren efterlader sig meget tydelige spor, når de har gnavet i træer og derfor er også deres præference inden for træarter veldokumenteret (Belovsky 1984, Krojerova-Prokesova et al. 2010). Det gør det dermed også lettere at betegne et bo som aktivt eller inaktivt, da bævere er centrale fouragerer, og der derfor vil være nye afgnav på træerne omkring et bo der er aktivt. Ydermere var bæverens valg af træarter samt den centralt-placeret fouragerings teori med til at stadfæste metoden til at omhandle et transekt på 10 m *20 m, hvorved al trævegetationen blev målt. De 20 m ind på land, er cirka den længde, en bæver vil bevæge sig væk fra land når der skal erhverves nyt plantemateriale. De 10 m blev valgt da bæveren i princippet kan fouragere langs bredden på hele strækningen af den å eller sø, hvor boet er placeret og som hører til dens territorie, hvilket gjorde at der var behov for en grænseværdi, og derfor blev de 10 meter bestemt til at være den grænselængde af praktiske grunde, da der er en del ufremkommeligt terræn ved boene, og dersom undersøgelserne blev udført af én person. SIDE 20

Undersøgelsen omfattede kun træarter, da disse både er nemme at artsbestemme, samt gjorde det muligt at måle en samlet parameter for alle træarter nemlig diameteren. Bæveren har dog også andre fødeemner såsom urter som man også kunne have undersøgt, dette var bare vanskeligt, da det kræver adgang til vandet, hvilket der ikke altid var mulighed for. Ydermere er urter kun fremme om sommeren, hvilket ville have været problematisk for undersøgelsen, da denne blev foretaget i efteråret. Ved måling af diameter skete dette i den højde, hvor bæveren normalt ville gnave af træet, hvilket giver et mere realistisk billede af, hvordan bæveren opfatter fødeemnerne i forhold til at måle diameteren i bryst højde, der ellers er en populær metode ved måling af træer (Mugasha et al. 2013). Konklusion Bæveren har behov for store mængder af trævegetation både som føde men også til at opretholde bosteder og dæmninger. Derfor er det vigtigt, at der er et stort antal træer, både spiselige og ikke-spiselige, tæt ved dets bo da den derved optimerer dets energiudbytte. Især træer med en diameter på under 10 cm er at foretrække som fødeemne, men der er også brug for større stammer som byggemateriale. Bæveren er dog udmærket til at tilpasse sig forskellige områder og vil hurtigt flytte et andet sted hen, hvis den føler sig forstyrret eller ikke får dækket de krav, den må have. Derfor er det også diskutabelt, om der er behov for en større undersøgelse af et givent bo, der skal bruges som udsættelsessted så længe at området hænger sammen med andre vådområder, der vil være ideelle for bæveren, og så længe at bæreevnen endnu ikke er opnået for området. Perspektivering Hvis udsættelsesplanerne for bævere skal optimeres må andre faktorer også vurderes. Både lokale faktorer såsom stejlheden af bredden, vandets dybde samt vandkvalitet, og faktorer der omhandler, de overordnede områder er vigtige at undersøge. Måske er SIDE 21

vigtigheden af områdernes egenskaber såsom den generelle vegetationssammensætning og muligheder for spredning gennem å-systemer og søer endda større end de lokale faktorer. Yderligere kunne det være spændende at få klargjort, hvor lang tid bæverne gør brug af deres bo, hvilket kunne muliggøres ved hjælp af satellit transmittere (GPS) ligesom man har gjort ved sæler i havene ved Svalbard for at kortlægge deres bevægelsesmønstre (Jaklin 2012). Der er mange relevante vinkler omhandlende emnet bævere, da de efterhånden er blevet mere og mere udbredt i Europa og dele af Asien, og der derfor opstår en større interesse for dyrets velbefindende men også en interesse for at kontrollere de voksende bestande og derved afhjælpe eventuelle konflikter, der måtte opstå mellem bæveren og mennesket. I sidste ende vil der forhåbentligt skabes en balance mellem menneskelige aktiviteter og en forskelligartet natur, hvor der er plads til at, hjemmehørende arter kan trives. SIDE 22

Litteratur Belovsky, G. E. 1984. Summer diet optimization by beaver. American Midland Naturalist, 111, 2, 209-222. Berthelsen, J. P. & Madsen, A. B. 2003. Overvågning af bæver Castor fiber på Klosterheden Statsskovdristikt og vandløbssystemer i oplandet 2002. Danmarks Miljøundersøgelser, Arbejdsrapport fra DMU, 186. Retrieved 29.12.2013. Link: < http://www2.dmu.dk/1_viden/2_publikationer/3_arbrapporter/rapporter/ar186.pdf>. Collen, P. & Gibson, R. J. 2001. The general ecology of beavers (Castor spp.), as related to their influence on stream ecosystems and riparian habitats, and the subsequent effects on fish a review. Reviews in Fish Biology and Fisheries, 10, 439-461. Dewas, M., Herr, J., Schley, L., Angst, C., Manet, B., Landry, P. & Catusse, M. 2012. Recovery and status of native and introduced beavers Castor fiber and Castor Canadensis in France and neighbouring countries. Mammal Rev., 42, 2, 144-165. Elmeros, M., Berthelsen, J. P., Hald, A. B., Andersen, P. N., Øverland, L. K. & Therkildsen, O. R. 2009. Overvågning af bæver Castor fiber i Danmark i 2007. Arbejdsrapport fra DMU, 247. Fustec, J. Cormiere, J-P. & Thierry, L. 2003. Beaver lodge location on the upstream Loire River. C. R. Biologies, 326, 192-199. Guillet, C. & Bergstrøm, R. 2006. Compensatory growth of fast-growing willow (Salix) coppice in response to simulated large herbivore browsing. Oikos, 113, 1, 33-42. Haarberg, O. & Rosell, F. 2006. Selective foraging on woody plant species by the Eurasian beaver (Castor fiber) in Telemark, Norway. Journal of Zoology, 270, 201-208. Halley, D., Rosell, F. & Saveljev, A. 2012. Population and Distribution of Eurasian Beaver (Castor fiber). Baltic Forestry, 18, 1, 168-175. Jaklin, G. S. 2012. Fieldwork: ICE Ringed seal. Retrieved 28.12.2013. Link: < http://www.npolar.no/en/research/ice/ecosystems/ringed-seals/fieldwork.html>. Jones, K., Gilvear, D., Willby, N. & Gaywood, M. 2009.Willow (Salix spp.) and aspen (Populus tremula) regrowth after felling by the Eurasian beaver (Castor fiber): implications for riparian woodland conservation in Scotland. Aquatic Conserv: Mar. Freshw. Ecosyst., 19, 75-87. SIDE 23

Konstantinov, A. V & Minina, L. M. 2013. The population status and environmenttransforming activity of beavers (Castor fiber) in the Kerzhensky reserve and adjacent territories. Zoologichesky Zhurnal, 92, 5, 602-611. Krojerová-Prokesová, J., Baranceková, M, Hamsiková, L. & Vorel, A. 2010. Feeding habits of reintroduced Eurasian beaver: spatial and seasonal variation in the use of food resources. Journal of Zoology, 281, 183-193. Miljø- og Energiministeriet Skov- og Naturstyrelsen. 1998. Forvaltningsplan for bæver (Castor fiber) i Danmark. Retrieved 29.12.2013. Link: < http://www.sns.dk/natur/baever/forvalt/baever.pdf>. Miljø- og Energiministeriet Skov-og Naturstyrelsen. 1999. Udsætningsplan for bæver i Arresøoplandet (udkast). Retrieved 29.12.2013. Link: < http://www.naturstyrelsen.dk/nr/rdonlyres/5e98d571-b2ef-4880-be4e- 3FFFAE26F734/0/baever3udsaetning.pdf>. Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen. 2007. Udsætningsplan for Bæver i Arresøoplandet. Retrieved 28.12.2013. Link: < http://www.naturstyrelsen.dk/nr/rdonlyres/ee97e5c8-1f9f-41f9-b3de- D58D6580BE0C/48695/UdstningsplanforBverdel4.pdf>. Mugasha, W. A., Bollandsås, O. M. & Eid, T. 2013. Relationships between diameter and height of trees in natural tropical forests in Tanzania. Southern Forests, 75, 4, 221-237. Naturstyrelsen. 17.01.2011. Om bævere i Danmark. Retrieved 28.12.2013. Link: <http://www.naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/artsleksikon/dyr/pattedyr/gnavere/baev er/om_baever_dk.htm>. Naturstyrelsen. 17.04.2013. Dansk bæverbestand er tidoblet. Retrieved 28.12.2013. Link: < http://www.naturstyrelsen.dk/nyheder/2013/baeverbestand.htm>. Nolet, B. A. & Baveco, J. M. 1996. Development and viability of a translocated beaver Castor fiber population in the Netherlands. Biological Conservation, 75, 125-137. Nolet, B. A. & Rosell, F. 1994. Territoriality and time budgets in beavers during sequential settlement. Canadian Journal of Zoology, 72, 7, 1227-1237. Nolet, B. A. & Rosell, F. 1998. Comeback of the beaver Castor fiber: An overview of old and new conservation problems. Biological Conservation, 83, 2, 165-173. Nolet, B. A., Hoekstra, A. & Ottenheim, M. M. 1994. Selective foraging on woody species by the beaver Castor fiber, and its impact on a riparian willow forest. Biological Conservation, 70, 117-128. SIDE 24

Rosell, F. & Hovde, B. 1998. Pine marten, Martes martes, as a Eurasian beaver, Castor fiber, lodge occupant and possible predator. Canadian Field-Naturalist, 112, 3, 535-536. Rosell, F. & Pedersen, K. V. 1999. Bever. Landbruksforlaget, Oslo. Rosell, F., Parker, H. & Steifetten, Ø. 2006. Use of dawn and dusk sight observations to determine colony size and family composition in Eurasian beaver Castor fiber. Acta Theriologica, 51, 1, 107-112. Sharpe, F. & Rosell, F. 2003. Time budgets and sex differences in the Eurasian beaver. Animal Behaviour, 66, 1059-1067. Zurowski, W. 1992. Building activity of beavers. Acta Theriologica, 37, 4, 403-411. Personlige kommentarer Berthelsen, Jørn Pagh. Skov- og landskabsingeniør ved Institut for Bioscience, Århus Universitet. Johannisson, Anne. Naturvejleder ved Naturstyrelsen, Nordsjælland. Worm, Niels Erik. Vildtforvaltningskonsulent og Skovfoged ved Naturstyrelsen, Nordsjælland. SIDE 25

Bilag Bilag 1. Oversigtskort over Arresø, Nordsjælland. Blå prikker indikerer områder for undersøgte bæver-bo. SIDE 26

Bilag 2. Eksempel på et aktivt bo. Lokalitet: Ågabet, Arresø, Nordsjælland. SIDE 27

Bilag 3. Eksempel på dæmning. Lokalitet: Pøle Å tæt på boene ved Fruebjergvej. Bilag 4. Pileskud. SIDE 28