Projektoplæg - Forsøg med tolærerordninger. Projektoplæg forsøg med tolærerordninger. 1. Indledning



Relaterede dokumenter
1. Baggrund Evaluerings- og følgeforskningsprogrammet skal følge op på den politiske aftale om et fagligt løft af folkeskolen.

Af Simon Calmar Andersen, Helena Skyt Nielsen, og Michael Rosholm, Aarhus Universitet

Resultataftale for Skolen på Fjorden

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune

Bilag 1 - Projektbeskrivelse

Bekendtgørelse om Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole

Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten

Med baggrund i Undervisningsudvalgets beslutning kan skolerne således søge om midler til projekter, der ligger inden for følgende ramme:

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning

Strategi for forsøg og udvikling i Undervisningsministeriet

STÅ IKKE I STAMPE, BRUG DIN RAMPE

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet

Interviewguide til interview vedr. VAKKS-undersøgelse af kvalitetsrapportbekendtgørelsen

Bilag 1 Kravspecifikation Helhedsorienteret undervisning

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Børn og Unge. Aarhus Kommune. Den 3. oktober 2013

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune

Med baggrund i Undervisningsudvalgets beslutning kan skolerne således søge om midler til projekter, der ligger inden for følgende ramme:

OPFØLGENDE PÆDAGOGISK TILSYN

Kort projektbeskrivelse:

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi

Status på kvalitetsløft på Hvidovres skoler

Projektbeskrivelse: Fagligheder på beskæftigelsesområdet

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Kære kommunalbestyrelse

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 206 Offentligt

Børne og Ungeforvaltningen På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud

Vejledning til A.P. Møller Fondens ansøgningssystem, Folkeskoledonationen. Efteråret 2016

Kopi: Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser Kopi: De faglige udvalg Kopi: Regionsrådene

Spørgsmål og svar til forsøgsprogrammet om modersmålsbaseret undervisning

Projektbeskrivelse for Interaktive tavler

Til samtlige kommunalbestyrelser Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Grundskolen

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens

Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse

Evaluering af ressourcepædagoger

Skolereform. Skolegang på Snekkersten Skole

Skovsgård Tranum Skole

Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber

Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Masterplan for implementering af folkeskolereformen

Inklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år

Uddannelsesplan for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen

Annoncering af evalueringsopgave angående botilbud for unge kvinder og botilbud for unge par

Til Undervisningsministeriet Lov- og Kommunikationsafdelingen Frederiksholms Kanal København K

Høringsmateriale vedr. nedlæggelse af Halsnæs Heldagsskole som selvstændig skole

INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE

Syddanmark. Status, per medio oktober, på implementering af screenings- og forløbsvejledningen

Aftalen bygger videre på den positive udvikling, som har kendetegnet relationen mellem de faglige organisationer, lederforeningen og forvaltningen.

INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE STARTKONFERENCE 2015/03/11

OPFØLGENDE PÆDAGOGISK TILSYN

Projektskabelon ved ansøgning om satspuljemidler til projekter på Undervisningsministeriets område 2010

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven

Info-center om unge og misbrug. Projektbeskrivelse Den 20. oktober 2008

Opgavebeskrivelse. Professionalisering af flextrafikken

Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015

Computerstøttet undervisning på 3. årgang.

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune

Fælles fundament for forvaltningernes arbejde med mål for sagsbehandlingen

Masterplan for implementering af folkeskolereformen

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune

Reagér på bivirkninger

Bilag 1. Evaluering af det interne afklaringsforløb på AspIT-uddannelserne

1 Hensynet til sikring af fagligt bæredygtige og kvalitativt forsvarlige uddannelsesmiljøer

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på hhx

Oversigt over indkomne svar på spørgeskema om udnyttelse af det nye ledelsesrum i OK13

Vejledning om Standardiseret forsøg med mestring af skoledag og hverdagsliv, skoleåret 2018/2019

De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse

Workshop 2c: `Afprøvning af Makkerlæsning

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt om Styrket overgang til skole for udsatte børn i dagtilbud Ansøgningsfrist d

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

TEKNOLOGISK INSTITUT. Metodisk note. Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse

Fremmedsprog i gymnasiet: Innovation, didaktik og digitale medier. Projekttitel

INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE

Drøftelse af budget 2018: Temadrøftelse af socialrådgivere på skolen

Børne- og Undervisningsudvalget BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum

Projektbeskrivelse. Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Undersøgelse af løft af den grundlæggende pædagogiske kompetence til diplominiveau

Lær det er din fremtid

SKOLEBESTYRELSENS LOKALE RAMMER OG MULIGHEDER INSPIRATIONSHÆFTE

Annonceringsmateriale 28. januar 2016

1. Projektbeskrivelse

Børne- og Ungepolitikken

Hvad er PALS? Positiv Adfærd i Læring og Samspil PALS - er en udviklingsmodel, der omfatter hele skolen.

Bilag 1: Projektbeskrivelse Oprettelse af forældrerollemodelkorps i København

Marts 2010 blad Objektiv sagsbehandling

Pædagogisk differentiering flere veje til samme mål

Undervisningsudvalget. Referat. Mødedato: 14. september Mødetidspunkt: 17:30. Mødested: Udvalgsværelse 1. Deltagere: Fraværende: Bemærkninger:

Lukket møde kl. 16:30 Åbent møde kl. 17:30

Aftale mellem Buskelundskolen og Skolechef Huno K. Jensen

Udviklingsaftale 2016 for Børn og Unge

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune

Fundraising strategi Fondsgruppen 2015

Transkript:

Projektoplæg forsøg med tolærerordninger 1. Indledning Danske kommuner står i de kommende år over for en stor udfordring i forhold til på den ene side at give flere børn og unge kompetencerne og motivationen til at gennemføre en ungdomsuddannelse og på den anden side at skulle gøre dette med begrænsede økonomiske ressourcer til rådighed. En af løsningerne på den udfordring er at inkludere en del af den meget store gruppe af elever, der i dag visiteres til specialundervisning (se Deloitte, 2010). Det vil nemlig samtidig frigive nogle ressourcer og noget ekspertise fra specialundervisningen, som kan flyttes med over i den almindelige undervisning. Kommunerne står imidlertid på et meget spinkelt vidensgrundlag, når de skal afgøre, hvordan de bedst muligt støtter de lærere, som skal inkludere flere elever med særlige vanskeligheder i undervisningen. På hvilke klassetrin er der størst gavn af at have ekstra lærerressourcer? Er det altid en ekstra underviser med lærerbaggrund, der er behov for, eller kan der nogle gange være fordel i at inddrage undervisere med anden faglig baggrund? Er der behov for at have en ekstra lærer fast i en klasse, eller udnyttes ressourcerne bedre ved at benytte de ekstra lærerkræfter til at give faglig sparring til flere lærere i forskellige klasser, afhængig af hvor behovet er? Den nuværende viden om svarene på disse spørgsmål er yderst beskeden, og den kan let tænkes at undervurdere betydningen af tolærerordninger, fordi de må forventes at blive anvendt i klasser, hvor eleverne ikke klarer sig godt. Simple sammenligninger af klasser med og uden to lærere kan derfor finde en negativ eller ingen sammenhæng, simpelthen fordi eleverne i klasser med to lærere har et dårligere udgangspunkt. Dette forsøgs- og udviklingsprojekt er tilrettelagt som et kontrolleret forsøg, fordi der på den måde kan genereres et reelt svar på, hvad tolærerordninger betyder for elevernes udbytte af undervisningen, således at kommunerne får et kvalificeret beslutningsgrundlag i de vanskelige udfordringer, de står over for. 2. Formål og rammer for projektet Formålet med forsøget Hovedformålet med forsøget er at sammenligne effekten af to typer af ordninger, hvor klassens faste lærere (på 3. eller 6. klassetrin) får støtte fra enten en lærer (den klassiske tolærerordning) eller en ikkelæreruddannet kollega (ressourceperson med anden faglig baggrund) til at gennemføre undervisningen. Der vil i ordningerne være et særligt fokus på fagene dansk og matematik. Den klassiske tolærerordning indebærer, at der er to lærere til rådighed i udvalgte fag i et bestemt antal timer. Det vil være en oplagt mulighed at anvende tolærerordningen i fagene dansk og matematik, men det kan også være i andre fag, hvor klassens dansk- og matematiklærer indgår som støttelærer i andre fag. 1

Ordningen med en lærer og en ikke-læreruddannet kollega vil som minimum blive afprøvet i de samme fag som den klassiske tolærerordning. Der lægges op til, at det er skolelederen, der vælger en ressourceperson med anden faglig baggrund det kan være en medarbejder med anden pædagogisk baggrund, en anden faglig baggrund eller en lærerstuderende afhængigt af, hvad den enkelte elevgruppe har størst behov for. Forsøget vil blandt andet svare på: - Kan en ekstra lærer/ressourceperson bidrage til, at flere elever inkluderes i normalundervisningen? - Opnår disse elever bedre resultater og trivsel ved at blive inkluderet? - Hvad betyder det for de øvrige elevers udbytte og trivsel? Økonomi Der er afsat 30 mio. kr. til forsøget. Ministeriet for Børn og Undervisning vil yde et fast tilskud til kommunerne til dækning af lønudgiften til den ekstra lærer eller ikke-læreruddannede kollega, der supplerer den faste lærer. Kommunerne dækker lønudgiften til den faste lærer i klassen. En mindre del af de bevilligede midler vil blive anvendt til design, gennemførelse, evaluering og afrapportering af forsøgets resultater. En forskergruppe fra Aarhus Universitet har ansvar for denne del af opgaven. Forpligtende samarbejde Med deltagelse i forsøget forpligter kommunerne sig til løbende at indsamle data. Det gælder uanset, om skolen deltager i projektet som indsatsskole eller som kontrolskole. Hvilke data, der vil blive indsamlet, samt hyppigheden af indsamlingerne afgøres i forbindelse udarbejdelsen af den endelige projektbeskrivelse. Et foreløbigt bud på databehovene er skitseret nedenfor. Organisering og tidsplan Forberedelsen af forsøget er i gang. Forsøget gennemføres i skoleåret 2012/13, mens evaluering og afrapportering sker i efteråret 2013. Ministeriet for Børn og Undervisning vil i marts 2012 nedsætte en styregruppe, der skal følge projektet indtil projektet afsluttes i december 2013. Følgende organisationer inviteres til at deltage i styregruppen: KL, Danmarks Lærerforening, Skolelederforeningen, Skole og forældre, Danske Skoleelever, Børne- og Kulturchefforeningen og BUPL. Styregruppen holder sit første møde i marts 2012. 2

3. Forberedelse og gennemførelse af projektet Styregruppen Styregruppen vil blive inddraget i forberedelsen af projektet i foråret 2012 og vil blandt andet blive taget med på råd i forhold til tilrettelæggelse og implementering af de konkrete indsatser. Udvælgelse af kommuner og skoler Med henblik på at sikre tilvejebringelse af reel kvantitativ viden om effekterne af tolærerordninger gennemføres projektet som et randomiseret forsøg. Det betyder, at der sker en tilfældig udvælgelse af hvilke skoler, der får tildelt ressourcer til tolærerordninger (en ekstra lærer eller en ikke-læreruddannet kollega), og hvilke der fungerer som sammenligningsgruppe. Det gør det muligt med en kendt sandsynlighed at beregne den reelle effekt af forsøget. Det gør det også muligt på forhånd at beregne, hvor mange skoler, der skal indgå i forsøget, hvis det skal være muligt med en rimelig statistisk sikkerhed at opfange en effekt, som faktisk er til stede. Der vil som minimum indgå 70 skoler i forsøget. Udvælgelsen af skoler sker efter følgende procedure: 1. Invitation til at deltage i forsøget Der udsendes i begyndelsen af marts 2012 invitation til alle landets kommuner, der opfordres til at ansøge om at deltage i projektet. Fristen for kommunernes ansøgning er den 30. marts 2012. 2. Udvælgelse af kommuner På baggrund af de indkomne ansøgninger udvælges de kommuner og skoler, der vil indgå i forsøget. Kommunerne vil medio april 2012 få besked herom. 3. Tilbagemelding på lodtrækning om indsatser Den endelige udvælgelse af skoler vil ske ved lodtrækning. Kommuner og skoler vil ultimo april 2012 få præcis besked om, hvilken type indsats og hvilken gruppe de vil blive placeret i. 4. Evaluering Evalueringen foretages af en forskergruppe på Aarhus Universitet i samarbejde med Rambøll Management. Evalueringen af forsøget sker med afsæt i kvantitative såvel som kvalitative data. Der er ikke truffet en endelig beslutning om, hvilke data der indsamles, samt hyppigheden heraf. Nedenfor gives et foreløbigt bud på, hvordan effekterne måles. 3

Resultatmål Effekterne kan måles på følgende områder: Elevernes faglige udbytte Elevernes trivsel Inklusion Med henblik på at undersøge effekten af to-lærerordninger på inklusion indsamles der detaljeret information om eleverne fra alle deltagende skoler inden og efter forsøget, fx om, hvilken klasse hver elev på de relevante klassetrin går i, om den enkelte elev modtager specialundervisning samt hvilken form for specialundervisning eleven måtte modtage. Dermed er det muligt at beregne effekten af ordningerne både på graden af inklusion fra specialundervisning, en mindre grad af eksklusion til specialundervisning, samt separate effekter for elever med og uden specialundervisning ex ante. Monitoreringsdata Det er afgørende at indhente viden om den praktiske implementering, som finder sted i kommuner og på skoler, for derigennem at få et robust videngrundlag om den gennemførte indsats. Det indebærer en kortlægning af de implementeringsmodeller, som skolerne vælger inden for de rammer, som er udmeldt, og som ligger til grund for deltagelse i forsøget (økonomi, indholdsmæssige retningslinjer mv.). Indsamling af monitoreringsdata har et dobbelt formål: 1. At sikre at kommuner og skoler holder sig inden for de formelle rammer, som der er bevilget forsøgsmidler til; 2. At kortlægge den egentlige implementering af forsøget på de deltagende skoler i form af registrering af en række forhold af relevans for den efterfølgende vurdering af effekten af forskellige former for tolærerordninger. Afhængig af den endelige tilrettelæggelse af forsøget vurderes følgende nøgledata at være relevante at registrere: Skolekarakteristika (hvis relevant) Uddannelsesbaggrund for den ekstra lærer Årgang/klassetrin/spor hvor den ekstra lærer skal have/har haft sit virke Fag (antal og hvilke) Antal elever Antal timer (fx ugentligt) Samlet indsatsperiode 4

Arbejdsopgaver (baseret på en på forhånd udviklet typologi) Indsatstyper (faglig støtte, pædagogisk/trivselsrelateret, specialpædagogisk fokus mv.) For at undgå unødigt merarbejde i kommunerne i relation til dataindsamlingen vil Ministeriet for Børn og Undervisning stille alle relevante data, der er indberettet nationalt til UNI-C, til rådighed for projektet. Procesevaluering Da det er ny praksis at gennemføre forsøgs- og udviklingsarbejde på skoleområdet i Danmark ved hjælp af kontrollerede forsøg, vurderes det relevant at indsamle erfaringer med, hvordan skoleledere, lærere og kommuner har oplevet at indgå i forsøget. Dataindsamling i denne sammenhæng benævnes i det følgende som procesevaluering. Samtidig kan disse aktiviteter bidrage med mere kvalitativt funderet viden, der kan supplere de overvejende faktuelle breddedata fra monitoreringen med henblik på at nuancere og fortolke forsøgets effekter. Formålet med procesevalueringen er samlet set at få dybdegående informationer om nøgleaktørernes oplevelse af rammer, implementering og vurderet udbytte af forsøg med tolærerordninger. Procesevalueringen foreslås gennemført ved hjælp af følgende dataindsamlingsaktiviteter: Gennemførelse af en survey blandt et repræsentativt udsnit af de deltagende nøgleaktører, dvs. skoleledere og lærere. En telefonisk rundspørge til de deltagende kommunale skoleforvaltninger. Casestudier blandt et mindre udvalg af kommuner. I forbindelse med casestudierne interviewes repræsentanter for skoleforvaltningen, skoleledelse og lærere på et antal skoler samt elever. Der vil blive udvalgt kommuner og skoler, så der inddrages aktører med forskellige implementeringsstrategier for at dække variationen i udmøntningen af det samlede forsøg. Procesevalueringen placeres sidst i forsøgsperioden for derved at kunne inddrage så mange erfaringer fra kommuner og skoler som muligt. Afrapportering Resultaterne af projektet afrapporteres til Børne- og Undervisningsministeriet inden udgangen af 2013. Der vil i forbindelse med afrapporteringen blive afholdt et symposium med deltagelse af alle interessenter, kommuner og skoler. 5