Af Simon Calmar Andersen, Helena Skyt Nielsen, og Michael Rosholm, Aarhus Universitet

Transkript

1 Af Simon Calmar Andersen, Helena Skyt Nielsen, og Michael Rosholm, Aarhus Universitet Indledning Danske kommuner står i de kommende år over for en stor udfordring i forhold til på den ene side at give flere børn og unge kompetencerne og motivationen til at gennemføre en ungdomsuddannelse og på den anden side at skulle gøre dette med begrænsede økonomiske ressourcer til rådighed. En af løsningerne på den udfordring er at inkludere en del af den meget store gruppe af elever, der i dag visiteres til specialundervisning uden for almenskolen (se Deloitte, 2010), så de kommer tilbage i den almindelige folkeskole. Det vil nemlig samtidig frigive nogle ressourcer og noget ekspertise fra specialundervisningen, som kan flyttes med over i den almindelige undervisning. Kommunerne står imidlertid på et meget spinkelt vidensgrundlag, når de skal afgøre, hvordan de bedst muligt støtter de lærere, som skal inkludere flere elever med særlige vanskeligheder i undervisningen. På hvilke klassetrin er der størst gavn af at have ekstra lærerressourcer? Er det altid en ekstra underviser med lærerbaggrund, der er behov for, eller kan der nogle gange være fordel i at inddrage undervisere med anden faglig baggrund? Er der behov for at have en ekstra lærer fast i en klasse, eller udnyttes ressourcerne bedre ved at benytte de ekstra lærerkræfter til at give faglig sparring til flere lærere i forskellige klasser, afhængig af hvor behovet er? Den nuværende viden om svarene på disse spørgsmål er yderst beskeden, og den kan let tænkes at undervurdere betydningen af tolærerordninger, fordi de må forventes at blive anvendt i klasser, hvor eleverne ikke klarer sig godt. Simple sammenligninger af klasser med og uden to lærere kan derfor finde en negativ eller ingen sammenhæng, simpelthen fordi eleverne i klasser med to lærere har et dårligere udgangspunkt. Dette forsøgs- og udviklingsprojekt er tilrettelagt som et kontrolleret forsøg, fordi vi på den måde kan give kommunerne et reelt svar på hvad tolærerordninger betyder for elevernes udbytte af undervisningen, således at kommunerne får et kvalificeret beslutningsgrundlag i de vanskelige udfordringer, de står over for. Dette design giver på den måde det bedst mulige grundlag for at skabe en generaliserbar viden, som kan komme hele folkeskolen til gavn. Samtidig er det også et forsøgsprojekt i den forstand, at det er første gang at et sådan design anvendes på skoleområdet i hvert fald i den skala i Danmark. En forudsætning for at kunne gennemføre forsøget i den skala, der skal til, er, at der er en betydelig medfinansiering fra kommunerne, idet de skal levere den første lærer til at undervise i klasserne, mens forsøget leverer den ekstra lærer/ressourceperson. I det følgende beskrives projektet og hvad der leveres af ydelser. Overordnet består disse ydelser i: Design af forsøget, gennemførelse af forsøget, evaluering og afrapportering. 1

2 Tolærerordninger Der er mange måder at anvende en ekstra lærer eller en anden ressourceperson på. Den ekstra ressourceperson kan have forskellig uddannelsesbaggrund og kan sættes ind på forskellige klassetrin. Samtidig kan det bedste match mellem elever og ressourceperson afhænge af, hvilke særlige udfordringer, elevgruppen står over for. Inden for en projektets økonomiske ramme er det ikke muligt at foretage en effektiv undersøgelse af alle disse modeller og muligheder. Vi har derfor identificeret to modeller, Klassisk Tolærerordning og Ressourceperson som ikke bare vil kunne undersøge effekten af at have en ekstra underviser i klassen, men som også vil kunne undersøge, om hjælpere med enten læreruddannelse eller anden uddannelse har forskellige betydning for f.eks. læring, trivsel eller inklusion. Derudover har vi identificeret en tredje model Fagligt Fyrtårn, som indgår som en option på tredje variant. I alle tilfælde er det på forhånd fastlagt, at målet er at øge elevernes læring i dansk og matematik, øge deres trivsel og øge graden af inklusion af elever med særlige behov. Internationale og danske undersøgelser viser, at læseindsatsen i indskolingen i høj grad er lykkedes med at gøre danske elever i stand til at læse meget bedre i indskolingen (Mejding & Rønberg 2007; Allerup 2008). Til gengæld ses det imidlertid, at denne fremgang er forsvundet, når de samme elever er færdige på mellemtrinnet, hvor de ikke blot skal kunne læse, men også forstå det de læser, også i andre fag end dansk (OECD 2010; jf. Skolerådets formandskab 2011: 76-9). En mulig forklaring kan være, at det fulde udbytte af den succesfulde indsats i indskolingen ikke høstes, fordi indsatsen ikke følges tilstrækkeligt op på mellemtrinnet (Cunha & Heckman, 2007). Der er derfor et særligt behov for forstærkede indsatser på mellemtrinnet. Samtidig er der bedre mulighed for at følge effekten af indsatserne på mellemtrinnet, navnlig på 6. klassetrin, i forhold til læring i dansk og matematik samt elevernes trivsel. Derfor gennemføres undersøgelsen på 6. klassetrin. 1. Klassiske Tolærerordning Den klassiske form for tolærerordning går ud på, at de samme to lærere er til stede i klassen i nogle bestemte fag. En oplagt mulighed er, at klassens matematik- og dansk-lærer indgår som støttelærer i andre fag end netop deres egne matematik og dansk-timer. Denne ordning forventes at have den fordel, at begge lærere kender de enkelte elever rigtig godt, kan udnytte spillover effekter mellem fagene og understøtte den faglige integration mellem fagene. 2

3 Mulige opfølgende indsatser på mellemtrinnet kunne være individuelt målrettet læsetræning i dansk eller intensiveret faglig læsning i matematik og andre fag fx bakket op af dansklærerens deltagelse i disse timer. Tilsvarende er det oplagt at overveje lignende indsatser i form af individuelt målrettet træning i matematik eller fokus på anvendelsen af matematik i andre fag fx bakket op af matematik-lærerens deltagelse i disse timer. Formålet med den klassiske tolærerordning er at sikre høj faglig progression inden for dansk og matematik, hvorfor vi netop forventer de største målbare effekter på disse to fag. Der er dog også mulighed for at øge inklusion af elever med især faglige vanskeligheder i almenskolen, idet tilstedeværelsen af to fagpersoner gør det nemmere at møde disse elevers behov og at afdække elevernes faglige forudsætninger og mulige faglige potentialer, der muligvis ikke er blevet mødt med tilstrækkelige udfordringer i den hidtidige specialundervisning. Ligeledes er ordningen tilstrækkeligt fleksibel til, at elever med andre vanskeligheder (fx ADHD, ASD og lignende) bedre kan rummes, hvis én af de to lærere har erfaring med (eller er god til) at håndtere sådanne elever. Det bør overvejes, om der skal stilles krav om, at den tolærerordningen anvendes i dansk og matematiktimer, eller om det også skal være muligt for skolelederne at anvende den ekstra lærer i andre fag på 6. klassetrin. Fordelen ved at afgrænse indsatsen til dansk og matematik er, at det som udgangspunkt må forventes at give størst effekt på resultaterne i dansk og matematik, at indsatsen koncentreres til disse fag. Omvendt kan der være en fordel i, at skolelederne på den enkelte skole har mulighed for at indsætte den ekstra lærer i netop de fag, hvor lederen vurderer udbyttet for dansk og matematik vil være størst, hvilket kan variere fra klasse til klasse.. Et andet spørgsmål er, om skolen skal ansætte én bestemt person til at varetage de ekstra timer eller om de kan fordeles på flere personer. Fordelen ved at have én bestemt person er, at det er meget nemmere at monitorere, hvordan projektet implementeres. Ulempen er dog, at skolen mister muligheden for at tage nøjagtigt hensyn til specifikke behov en given klasse eller enkelte elever i en given klasse måtte have. Endelig kan det overvejes, om det skal sikres, at den ekstra lærer har linjefag i dansk eller matematik eller om det også være op til den enkelte skoleleder at beslutte. Skolerne modtager et fastbeløb for hver klasse, de har på 6. klassetrin. På baggrund af økonomiske og statistiske beregninger (præsenteres nedenfor) er det fastsat hvor mange lektioner, den ekstra lærer skal deltage i. Dette minimumskrav er fastsat for at sikre en minimumsindsats. International forskning tyder på, at det er afgørende for effekten af tolærerordninger, at den ekstra lærer indgår i planlægningen af undervisningen (Murawski 2002). I beregningen er anvendt en forberedelsesfaktor på 2,23 og en bruttoløn der ligger ca. 9 % over landsgennemsnittet. Dette skulle sikre, at 3

4 de fleste kommuner kan levere minimumstimetallet uden at skulle finde yderligere medfinansiering udover finansieringen af den første lærer samt dataindsamlingen. Det betyder samtidig, at det i mange tilfælde vil være muligt at levere et højere antal lektioner end minimumstallet. Rammer for Klassisk Tolærerordning På baggrund af denne beskrivelse af den Klassiske Tolærerordning er kravene til de skoler, der modtager penge til denne ordning følgende. - De ekstra timer skal varetages af en person, der er læreruddannet - Den ekstra lærer skal have linjefag i dansk eller matematik og/eller særlige specialpædagogiske kompetencer. - Læreren skal deltage i alle klasser på 6. klassetrin - Skolen modtager et beløb på kr. for hver klasse, der er på årgangen - Læreren skal være til stede i mindst 10,5 lektioner a 45 minutter om ugen i hver klasse i gennemsnit hen over forsøgsperioden gerne mere. - Skolen skal levere en række informationer til projektet. Disse er beskrevet nærmere nedenfor. Under hensyntagen til disse minimumskrav er det op til den enkelte skole at sikre, at ressourcerne udnyttes bedst muligt ift. formålet om at øge elevernes faglige udbytte i danske og matematik, øge deres trivsel og sikre større inklusion. I den forbindelse kan det blandt andet overvejes: - I hvilke fag den ekstra lærer skal deltage. - Hvilken funktion den ekstra lærer skal have (f.eks. fokus på matematikfaglig udvikling, læse- og skrivefaglig udvikling, trivsel, inklusion mv.). - Hvorvidt timerne i den enkelte klasse og på tværs af 6. klassetrin for-deles på én eller flere lærere. - Hvorvidt der benyttes holdopdelt undervisning og/eller andre undervisningsformer. Inden for disse rammer vil Klassisk Tolærerordning kunne svare på: - Kan en ekstra lærer bidrage til at flere elever inkluderes i normalundervisningen? - Opnår disse elever bedre resultater i dansk og matematik ved at blive inkluderet? - Hvad betyder det for de øvrige elevers udbytte af undervisningen? - Hvad betyder det for de elevernes trivsel? 4

5 2. Model Ressourceperson En anden form for tolærerordning baseres på, at læreren suppleres af en ressourceperson med en anden faglig baggrund. Det kan være en person med pædagogisk baggrund, en håndværker eller lærerstuderende. Det kan på nogle måder minde om undervisningsassistenter som evalueret fx i Project STAR (se Mosteller, 1995; Krueger, 1999). For Danmark viste Rambølls (2011) evaluering af undervisningsassistenter under det overordnede Projekt Skoleudvikling blandt andet, at undervisningsassistenter blev brugt på meget forskellige måder både i fht. elever med AKT problemer, til faglig indlæring og som mere praktisk støtte. Generelt så undervisningsassistenter ud til at have en positiv betydning for de mest udsatte elevers trivsel og måske også for deres faglige læring. På baggrund af denne evaluering vurderes en ekstra ressourceperson med anden faglig baggrund at have en relativ fordel i klasser, hvor der er flere børn med AKT vanskeligheder. I disse situationer kan en pædagogisk støttelærer gøre det muligt for elever med særlige vanskeligheder at være i en normalklasse i stedet for at være i specialklasse eller specialskole. Her kan den ekstra ressourceperson supplere læreren på en måde, som kan understøtte elevernes trivsel og alsidige udvikling og derigennem også bane vejen for et højere fagligt udbytte af undervisningen. Omvendt må denne model forventes at have mindre direkte effekt på elevernes faglige progression. Der findes forskellige udenlandske undersøgelser af de mange måder at anvende undervisningsassistenter på (se Alborz et al. 2009), men ikke megen forskning slet ikke i Danmark - der mere systematisk har sammenlignet effekten af denne type tolærerordning med sammenlignelige elever uden samme ordning. 1 For Model Ressourceperson er de samme overvejelser som under den Klassiske Tolærerordning relevante i forhold til hvilke fag, personen anvendes i, samt om der ansættes én eller flere personer. I den økonomiske beregning er bruttoløn sat ca. 9 % over landsgennemsnittet for pædagoger. Endvidere er indregnet den forberedelsesfaktor, der gælder for skolepædagoger 2, da det med denne ordning er hensigten indsatsen fokuseres på støtte i klassen og ikke undervisning. De nærmere beregninger er præsenteret nedenfor. Rammer for Model Ressourceperson På den er kravene til de skoler, der modtager penge til Model Ressourceperson følgende. - De ekstra timer skal varetages af en person, der ikke er læreruddannet. 1 For Project STAR fandt man meget sparsom effekt af undervisningsassistenter (Mosteller, 1995; Krueger, 1999), som anvendtes primært som praktisk hjælp. 2 Aftale om arbejdstidsregler for pædagogisk personale ved daginstitutioner, klubber, skolefritidsordninger mv., 5, stk. 3. For ikke-uddannet personale er forberedelsesnormen lavere, og det er i de tilfælde muligt at levere et højere antal lektioner end angivet som minimum. 5

6 - Ressourcepersonen skal deltage i alle klasser på 6. klassetrin. - Skolen modtager et beløb på kr. for hver klasse, der er på årgangen - Ressourcepersonen skal være til stede i mindst 14,5 lektioner a 45 minutter om ugen i hver klasse i gennemsnit hen over forsøgsperioden gerne mere. - Skolen skal levere en række informationer til projektet. Disse er beskrevet nærmere nedenfor. Under hensyntagen til disse minimumskrav er det op til den enkelte skole at sikre, at ressourcerne udnyttes bedst muligt ift. formålet om at øge elevernes faglige udbytte i danske og matematik, øge deres trivsel og sikre større inklusion. I den forbindelse kan det blandt andet overvejes: - I hvilke fag den ekstra person skal deltage. - Hvilken funktion den ekstra person skal have (f.eks. fokus på matematikfaglig udvikling, læse- og skrivefaglig udvikling, trivsel, inklusion mv.). - Hvorvidt timerne i den enkelte klasse og på tværs af 6. klassetrin fordeles på én eller flere personer. Inden for disse rammer vil Model Ressourceperson kunne svare på: - Kan en ekstra ressourceperson bidrage til at flere elever inkluderes i normalundervisningen? - Opnår disse elever bedre resultater i dansk og matematik ved at blive inkluderet? - Hvad betyder det for de øvrige elevers udbytte af undervisningen? - Hvad betyder det for de elevernes trivsel? Ved at kombinere Ressourceperson med Klassisk Tolærerordning vil forsøget endvidere kunne give kommunerne svar på hvilken af de to ordninger, der i gennemsnit giver den største effekt på henholdsvis dansk, matematik, trivsel og inklusion. 3. Option: Model Faglige Fyrtårne Et alternativ til de to beskrevne modeller tager udgangspunkt i erfaringerne fra brug af faglige fyrtårne i Folkeskolen (EVA 2008; 2009). Her frikøbes en lærer med særlig faglig ekspertise typisk inden for AKT, læsning, matematikindsats eller hyppigt forekommende udviklingsforstyrrelser så som ADHD eller ASD. I denne model er den ekstra lærer ikke i klassen i nogle faste timer hver uge, men deltager på skift i undervisningen i flere klasser på flere skoler. Det faglige fyrtårn vil da på baggrund af sine iagttagelser i klassen kunne give læreren sparring på, hvordan bestemte elever kan hjælpes til for eksempel at fungere bedre i klassen eller til at knække læsekoden. Dette er en mindre intensiv indsats i forhold til den enkelte elev. Til gengæld er den væsentlig billigere, og man udnytter i højere grad det faglige fyrtårns særlige kompetencer. Denne ordning er således samtidig en form for efteruddannelse af læreren, som ikke består i at trække læreren ud af undervisningen, men i stedet give 6

7 læreren flere praktiske redskaber til at arbejde med de enkelte elever. Erfaringer fra Ontario tyder på, at brug af sådanne faglige eksperter, der besøger skoler og klasser med særlige problemer, kan være en stærk måde at opbygge kapaciteten på skolerne til selv at håndtere de udfordringer, de står over for (Levin, 2008). Et dansk randomiseret forsøg på børnehaveområdet har påvist meget gode effekter af denne type fagligt fyrtårn (Jakobsen & Andersen 2011), men effekten på skoleområdet kendes ikke i Danmark. På samme måde som ved de to foregående modeller bør det overvejes, om der skal stilles krav til hvilke typer kompetencer det Faglige Fyrtårn skal besidde, for at koncentrere indsats eller om man skal udnytte skolernes kendskab til hvilke særlige behov, der kan være på skolerne på den pågældende årgang. Kommunerne vil få tildelt et fast beløb til at ansætte/frikøbe et Fagligt Fyrtårn til en halvtidsstilling. Det er beregnet hvor mange klokketimer det Faglige Fyrtårn vil have til hver klasse, men der fastlægges ikke krav til, hvor meget af disse timer går til deltagelse og observation i klassen, og hvor meget der afsættes til sparring med læreren før og efter timerne. Timerne er et gennemsnit, som kan variere fra uge til uge, så det er muligt at koncentrere indsatsen på nogle skoler i nogle uger. For eksempel kan det Faglige Fyrtån være tilknyttet en klasse 5,4 timer hver 3. uge, hvilket skulle give mulighed både for et indledende møde med klasselæreren, deltagelse i undervisningen i 2-3 lektioner og efterfølgende sparring og opfølgning med klasselæreren. Rammer for Model Fagligt Fyrtårn - Kommunerne skal ansætte/frikøbe en læreruddannet person med særlige kompetencer til en halvtidsstilling - Personen skal deltage i alle klasser på 6. klassetrin i seks udvalgte skoler i kommunen. - Det er op til kommunen at vælge hvilke særlige kompetencer, de deltagende klasser har særligt behov for i fht. målet om at forbedre elevernes progression i dansk og matematik, øge trivsel samt øge inklusionen af elever med særlige behov. - Kommunen modtager et beløb på kr. pr klasse på 6. klassetrin til at dække lønudgiften til det faglige fyrtårn - Det faglige fyrtårn har i gennemsnit 2,5 timer om ugen til hver klasse Det vil kræve en finansiering af yderligere 1,5 mio. kr., hvis Model Fagligt Fyrtårn skal inkluderes i undersøgelsen. Til gengæld vil modellen kunne besvare de samme spørgsmål som de andre ordninger samtidig med at det vil være muligt at undersøge, om den forventede større effekt af de andre ordninger (da de er mere intensive) står mål med den større omkostning, de indebærer. Det vil give 7

8 kommunerne en værdifuld viden, ikke bare i forhold til mulighederne for at understøtte en større inklusion af elever, men også om hvordan det kan gøres mest omkostningseffektivt. Endvidere vil det gøre det muligt at inkludere yderligere 6 kommuner og 36 skoler i projektet, hvilket i sig selv vil have en værdi givet den store interesse, der er blandt skoler og kommuner for at komme med i projektet. Gennemførelse af projektet I det følgende præsenteres de enkelte elementer i gennemførelse af projektet. Det hele sammenfattes efterfølgende i en tidsplan. Ministeriet er alene ansvarlig for invitation til kommuner, svar til kommuner og skoler om deltagelse/afslag samt efterfølgende formidling af resultaterne til kommuner og skoler (på baggrund af heldagsseminar med forskergruppen). a. Aftalepartner Invitation til deltagelse i projektet sendes af ministeriet til kommunerne ikke til de enkelte skoler. Det rummer dels den fordel, at forpligtende aftaler om deltagelse kan indgås med et begrænset antal kommuner frem for et stort antal skoler. Samtidig forstærker det den statistiske sikkerhed, at effekten af indsatserne kan sammenlignes med skoler i samme kommune. b. Valg af modeller og andre rammer for forsøget På baggrund af drøftelse i styregruppen beslutter ministeriet om Model Faglige Fyrtårne skal inddrages i undersøgelsen. Det blev oprindelig foreslået at foretage en førmåling af elevernes faglige færdigheder ved brug af de frivillige nationale test i juni. Det ville have den fordel, at skolerne kunne få besked om deres deltagelse i forsøget i maj og derved nå at indregne den ekstra ressource i planlægningen af skoleåret, hvilket ville give mulighed for den mest optimale udnyttelse af ressourcerne på skolen. Ministeriet har i mellemtiden meddelt, at det ikke kan lade sig gøre at bruge de frivillige nationale test i juni. Samtidig ønsker ministeriet, at kommunerne men ikke nødvendigvis skolerne gives besked snarest muligt. Der lægges derfor i det følgende op til, at skoler gives besked om deres deltagelse d. 15. august, og at de må ansætte en ekstra lærer/anden ressourceperson pr. 1. oktober. Derved vil perioden for frivillig national test i oktober kunne benyttes til tidlig måling af elevernes faglige niveau. Det er afgørende at skolerne ikke påbegynder forsøget (for lang tid) inden førmålingen, fordi det kun er muligt at påvise den effekt af forsøget, som er sket mellem den første og den anden måling. Hvis noget af den umiddelbare effekt af forsøget sker inden den første måling, vil chancerne for at påvise en positiv effekt 8

9 derfor formindskes. Eftersom skolerne med denne model ved, om de er med i forsøget allerede inden sommerferien og ved hvilken gruppe de er udtrukket til allerede ved skoleårets start, er der en risiko for at deres beslutninger og handlinger påvirkes af denne viden inden den første måling af elevernes faglige niveau ultimo oktober. Det må af den grund forventes, at risikoen for ikke at kunne måle en positiv effekt af forsøget er større end ved det oprindelige forslag. En fordel ved at udskyde ansættelsen til starten af skoleåret er omvendt, at skolerne vil have en mere ensartet anvendelse af ressourcerne fordi de så kan bedes om at ansætte en ekstra person til at varetage de ekstra timer frem for en model hvor hver skole kan anvende mange forskellige metoder til at varetage de ekstra timer (f.eks. ved at give klassens eksisterende dansklærer timer til at være med i matematikundervisningen). Da beløbet til indsatsen er uændret vil det være muligt at levere en mere koncentreret indsats i de måneder, forsøget kører, i fht. det oprindelige forslag, hvor det var spredt over et år. c. Udvælgelse af kommuner og skoler Med henblik på at sikre tilvejebringelse af generaliserbar viden om effekterne af tolærerordninger gennemføres projektet som et randomiseret forsøg. Det betyder, at der sker en tilfældig udvælgelse af hvilke skoler, der får tildelt ressourcer til en af modellerne, og hvilke der fungerer som sammenligningsgruppe. Det gør det muligt med en kendt sandsynlighed at beregne den reelle effekt af forsøget. Det gør det også muligt på forhånd at beregne, hvor mange skoler, der skal indgå i forsøget, hvis det skal være muligt med en rimelig statistisk sikkerhed at opfange en effekt, som faktisk er til stede. En sådan styrkeberegning er foretaget og præsenteret i bilag 1. Den viser, at der som minimum skal bruges 70 skoler i projektet: 35 som afprøver en indsats og 35 som fungerer som sammenligningsgruppe. De økonomiske beregninger er foretaget med udgangspunkt i denne forudsætning. Forskergruppen forestår udvælgelsen af kommuner og skoler. Forudsat at der er kommuner og dermed skoler nok, der ønsker at deltage i forsøget, kan der anlægges nogle kriterier for deltagelse, som kan være med til at sikre det bedste mulige sammenligningsgrundlag og dermed størst mulig styrke i de efterfølgende statistiske beregninger. d. Kommunikation med kommuner og skoler Ministeriet, der har udsendt invitation til projektet, udsender brev til alle kommuner og skoler både om deltagelse og afslag. Brevene til deltagerne skal indeholde ovenstående oplysninger om rammer for forsøget, herunder de minimumskrav, der skal overholdes og de oplysninger/data/test, som skolerne skal levere. Hvis 9

10 kommunerne ikke overholder disse rammer kan det i sidste instans betyde, at sidste rate ikke udbetales. Skolerne gives endvidere information om, hvordan den ekstra ressource kan benyttes på en hensigtsmæssig måde. I brevet til deltagere inviteres samtidig til et opstartsmøde, som arrangeres af Rambøll og med deltagelse af forskergruppen, og hvor det er muligt at få afklaret eventuelle uklarheder. Det afgøres efterfølgende hvornår disse møder skal placeres. Samtidig oplyses kommuner og skoler om en kontaktperson hos Rambøll, som de igennem hele forløbet kan rette henvendelse til. Kontaktpersonen formidler kontakt til forskergruppen og ministeriet, hvor det er relevant. e. Resultatmål og anden dataindsamling Effekterne af tolærerordningerne måles på forskellige områder. Læring De nationale test i dansk og matematik på 6. klassetrin vurderes at være den bedste måde at måle det faglige udbytte af tolærerordningen. De nationale test måler i sagens natur ikke alle relevante aspekter af fagene dansk og matematik, men de måler forskellige, centrale profilområder inden for begge fag. På 6. klassetrin er der obligatoriske test i både dansk og matematik. Ved at vælge dette klassetrin for undersøgelsen er der derfor ikke noget merarbejde for skolerne forbundet med at foretage måling af elevernes resultater efter forsøgsperioden. Ministeriet ansøges derfor om tilladelse og ministeriet ansøger derefter datatilsynet. Det må forventes at være mindre effekter, som tolærerordninger kan nå at have inden de obligatoriske nationale test gennemføres. Ved at lade de elever, der deltager i undersøgelsen (i både indsats- og sammenligningsgrupper) gennemføre en frivillig national test inden forsøget begynder, vil det være muligt at måle selv mindre effekter med en vis statistisk sikkerhed. En sådan før-måling vil kunne foretages i oktober. Det er afgørende at sikre, at skoler, der deltager i forsøget alle gennemføre den frivillige nationale test hurtigst muligt i oktober. For at få et mål for effekten efter et helt år forpligtes alle deltagende skoler til at tage de to frivillige test i dansk og matematik for 6. klasse igen i det efterfølgende efterår (2013). 3 Inklusion Med henblik på at undersøge effekten af to-lærerordningen på inklusion, anvendes de informationer, som alle skoler i forvejen leverer til Danmarks Statistik i fht. hvilken 3 Det kræver, at ingen af de deltagende skoler allerede nu har anvendt den frivillige test for 6. klasse. 10

11 klasse hver elev på de relevante klassetrin går i, og hvilken form for specialundervisning eleven måtte modtage. Derudover angiver skolerne, om til- og fraflyttere kommer fra/henvises til specialundervisning eller en anden almenklasse. Det er helt afgørende at skolerne i forsøget få leveret disse oplysninger. Dermed er det muligt at beregne effekten af ordningerne både på graden af inklusion fra specialundervisning, en mindre grad af eksklusion til specialundervisning, samt separate effekter for elever med og uden specialundervisning. Da registreringen af disse oplysninger hos Danmarks Statistik er relativ ny forpligtes alle deltagende skoler til også at levere oplysningerne direkte til projektet. Trivsel Endvidere måles effekten på elevernes trivsel. Det gøres for relativt lille merarbejde ved at alle deltagende skoler forpligtes på både før og efter forsøget at et elektronisk spørgeskema. 4 På baggrund af oplysninger om eleverne klassetilhørsforhold, der anvendes til undersøgelse af inklusion, danner Rambøll et spørgeskema til hver elev, og som skolen skal sikre at de udfylder i september 2012 og juni Denne kombinerede måling af den faglige og trivselsmæssige udvikling vil samtidig give ny viden om samspillet mellem de to. Registerdata En del oplysninger, der skal benyttes til udvælgelse af skoler og optimering af de statistiske beregninger, kan skaffes via registerdata, hvilket er med til at begrænse de oplysninger, skolerne skal levere. Det drejer sig bl.a. om elevernes socio-økonomiske baggrund, dagpasning, skolestart og deres eget og forældrenes fysiske og mentale helbred. Disse data indsamles af forskergruppen. Implementering Det er afgørende at indhente viden om den praktiske implementering, som finder sted i kommuner og på skoler, for derigennem at få et robust videngrundlag om den gennemførte indsats. Det indebærer en kortlægning af de implementeringsmodeller, som skolerne vælger inden for de rammer, som er udmeldt, og som ligger til grund for deltagelse i forsøget (økonomi, indholdsmæssige retningslinjer mv.). Indsamling af implementeringsdata har et dobbelt formål: 1. At sikre at kommuner og skoler holder sig inden for de formelle rammer, som der er bevilget forsøgsmidler til; 4 I skoleåret benyttede næsten elever Termometeret (jf. dcum.dk) 11

12 2. At kortlægge den egentlige implementering af forsøget på de deltagende skoler i form af registrering af en række forhold af relevans for den efterfølgende vurdering af effekten af forskellige former for tolærerordninger. Afhængig af den endelige tilrettelæggelse af forsøget med tolærerordninger (og de bagvedliggende hypoteser, der formuleres i opstartsfasen) vurderes følgende nøgledata at være relevante at registrere: Skolekarakteristika (hvis relevant) Uddannelsesbaggrund for den ekstra lærer Årgang/klassetrin/spor hvor den ekstra lærer skal have/har haft sit virke Fag (antal og hvilke) Antal elever Antal timer (fx ugentligt) Samlet indsatsperiode Arbejdsopgaver (baseret på en på forhånd udviklet typologi) Indsatstyper (faglig støtte, pædagogisk/trivselsrelateret, specialpædagogisk fokus mv.) Indsamlingen af indsamlingsdata kan skaleres både indholdsmæssigt (hvilke data?) og i forhold til hyppighed (hvor ofte skal data indsamles?). Det er umiddelbart vurderingen, at data bør indsamles umiddelbart efter opstart af forsøget (ved skoleårets begyndelse) samt ved afslutningen af forsøget (ved skoleårets afslutning). Yderligere bør det overvejes at indsamle data midtvejs i implementeringen for at sikre viden om de udsving, der kan ske undervejs. Erfaringsmæssigt kan interventioner (herunder didaktisk og pædagogisk praksis) udvikle sig i mange retninger i løbet af et forsøgsprojekt, og der kan være stor risiko for, at de oprindelige intentioner og retningslinjer tabes af syne af de implementerende aktører i særdeleshed uden processtøtte og vejledning undervejs. Sammenfattende anbefales indsamling at ske 2-3 gange undervejs i forsøgsprocessen. Alle data indsamles og behandles ved hjælp af Rambølls database- og spørgeskemaværktøj SurveyXact. SurveyXact er et egenudviklet softwareprogram til indsamling, analyse og distribution af data. Programmet er både et produktionssystem for Rambølls Surveyenhed og Danmarks største gør det selv - dataindsamlingsværktøj. På baggrund af tidligere erfaringer med indsamling af data på skoleområdet foreslås det, at Rambøll udsender et informations- og vejledningsbrev til de deltagende skolers ledelser, hvor der redegøres for omfang, indhold og timing af indsamling af monitoreringsdata. Henvendelsen følges op telefonisk. Efterfølgende dataindsamling sker som elektroniske surveys via internettet. I forhold til rykkerprocedurer vil Rambøll gøre brug af standardpraksis (via og telefonisk) for at sikre, at data indhentes fra skolerne. 12

13 f. Sammenligningsgruppe Nogle skoler i de deltagende kommuner vil ikke få tildelt en ekstra ressource, men skal alene fungere som sammenligningsgruppe, for at det kan undersøges hvor meget den ekstra underviser betyder for elevernes læring, trivsel og inklusion ud over det de i forvejen lærer i løbet af skoleåret. Uden dette sammenligningsgrundlag er det umuligt at sige noget sikkert om, hvad effekten af tolærerordningerne er. Derfor er det helt afgørende at også disse skoler leverer de oplysninger, som er beskrevet i foregående afsnit. Kommunerne forpligter sig på at sikre dette, når de tager mod tilbuddet om at deltage i forsøget. g. Økonomi til skolerne Beregningen af de ovenfor angivne økonomiske og timemæssige rammer for skolerne er angivet i tabel 1. Beregningen er baseret på et konservativt skøn over lærernes forberedelsestid og gennemsnitlig lærerløn der ligger 9 pct. over landsgennemsnittet. Det skulle derfor være muligt for kommunerne at levere det angivne antal lektioner inden for budgettet. Hvis den enkelte skoleleder vælger at ansætte en lærer, der er så meget dyrere end den angivne beregning, at minimumstimetallet ikke kan leveres inden for budgettet, må skolelederen finde den nødvendige medfinansiering. 13

14 Tabel 1. Beregning af budget og timetal i de to modeller Klassisk Tolærerordning Ressourceperson Beløb til forsøget (mio. kr.) Antal skoler i de to modeller (2*35) Antal klasser pr skole i snit 2,47 2,47 Antal klasser i alt Beløb pr. klasse (kr.) Årlig bruttoløn, fuldtidsstilling (kr.)* Andel af fuldtidsstilling pr klasse 31% 37% Antal timer pr år, fuldtid: Tid til øvrige opgaver 218 Resterende tid 1706 Antal timer pr. klasse Forberedelsesnorm** 2,23 1,73 Antal klokketimer i hver klasse 269,3 365,7 Antal uger (okt-juli) på 10 mdr 33,3 33,3 Antal lektioner a 45 min. i hver klasse pr. uge i 33 uger 10,8 14,6 * Gennemsnitsbruttoløn er for lærere 458 t.kr. og for pæd. 384 t.kr. (Iflg. oplysninger fra DLF baseret på tal fra FLD s statistik.) I beregningerne er lagt 9 % oven i for at sikre at flere kan levere minimumstimetallet uden at skulle finde yderligere medfinansiering. Det betyder samtidig, at det i mange tilfælde vil være muligt at levere et højere antal lektioner end minimumstallet. **For dem der underviser er der funktionsoverenskomst med mulighed for lokale aftaler om forberedelsesnorm. Her er anvendt en forberedelsesnorm, der ligger over landsgennemsnittet for at sikre at flere kan levere minimumstimetallet uden at skulle finde yderligere medfinansiering. For dem der støtter i undervisningen er der uddannelsesoverenskomst. For pædagoger medregnes en lektion a 45 min med 1,3 klokketime (hvilket giver brøk på 1,73). Hertil kommer 218 timer til øvrige opgaver. For andre uddannelser (pædagogmedhjælper/ pædagogiske assistenter) er det 1,1 (hvilket giver brøk på 1,47), jf. "Aftale om arbejdstidsregler for pædagogisk personale ", 4 og 5, stk. 3. Tabel 2 viser den økonomiske beregning for optionen med Faglige Fyrtårne. Som nævnt er her ikke fastlagt noget forhold mellem hvor meget tid der anvendes i klasserne, og hvor meget der anvendes på forberedelse og efterfølgende sparring med lærerne. 14

15 Tabel 2. Beregning af budget og timetal for Faglige Fyrtårne Fagligt Fyrtårn Beløb til forsøget (mio. kr.) 1,5 Antal skoler i modellen 36 Antal klasser pr skole i snit 1,90 Antal klasser i alt 69 Beløb pr. klasse (kr.) Årlig bruttoløn, fuldtidsstilling (kr.) Andel af fuldtidsstilling pr klasse 4% Antal timer pr år, fuldtid 1924 Antal timer pr. klasse 84 Antal klokketimer/uge til hver klasse (33 uger) 2,5 h. Procesevaluering Da det er ny praksis at gennemføre forsøgs- og udviklingsarbejde på skoleområdet i Danmark ved hjælp af kontrollerede forsøg, vurderes det relevant at indsamle erfaringer med, hvordan skoleledere, lærere og kommuner har oplevet at indgå i forsøget. Dataindsamling i denne sammenhæng benævnes i det følgende som procesevaluering. Samtidig kan disse aktiviteter bidrage med mere kvalitativt funderet viden, der kan supplere de overvejende faktuelle breddedata fra monitoreringen med henblik på at nuancere og fortolke forsøgets effekter. Formålet med procesevalueringen er samlet set at få dybdegående informationer om nøgleaktørernes oplevelse af rammer, implementering og vurderet udbytte af forsøg med tolærerordninger. Procesevalueringen foreslås gennemført ved hjælp af følgende dataindsamlingsaktiviteter: Gennemførelse af en survey blandt et repræsentativt udsnit af de deltagende nøgleaktører, dvs. skoleledere og lærere. En telefonisk rundspørge til de deltagende kommunale skoleforvaltninger. Casestudier blandt et mindre udvalg af kommuner. I forbindelse med casestudierne interviewes repræsentanter for skoleforvaltningen, skoleledelse og lærere på et antal skoler samt elever. Der vil blive udvalgt kommuner og skoler, så der inddrages aktører med forskellige implementeringsstrategier for at dække variationen i udmøntningen af det samlede forsøg. Procesevalueringen placeres sidst i forsøgsperioden for derved at kunne inddrage så mange erfaringer fra kommuner og skoler som muligt. 15

16 i. Afrapportering Resultaterne af projektet afrapporteres til ministeriet inden udgangen af j. Formidling Med henblik på at klæde ministeriet på til at rådgive kommuner og skoler om brug af tolærerordninger ud fra den forskningsbaserede viden, der er kommet ud af projektet, foreslås det, at projektledelsen afholder et heldagsseminar for medarbejdere i ministeriet, hvor projektets resultater, konklusioner og forbehold bliver gennemgået og debatteret. Derefter kan ministeriet eventuelt suppleret af projektledelsen formidle resultaterne, og hvad de kan have af betydning for kommuner og skolers håndtering af inklusionsudfordringen og brug af tolærerordninger, på et symposium med deltagelse af alle interessenter. Samtidig vil det klæde ministeriet på til at rådgive kommuner og skoler rundt om i landet ud fra de specifikke udfordringer, de måtte stå med. Projektledelsen planlægger endvidere at formidle resultaterne af projektet i førende, internationale tidsskrifter inden for vore fagområder. k. Tidsplan Projektets milepæle er sammenfattet i følgende tidsplan. Mere detaljerede tidsplaner udarbejdes løbende April Styregruppemøde 18/4 Maj Brev til kommuner både tilsagn og afslag Juni Evt. opstartsdialogmøde med deltagende kommuner August Udvælgelse af kommuner og skoler Breve til skoler om hvilken gruppe de er udtrukket til Evt. opstartsdialogmøde med deltagende skoler Ansættelse af ekstra underviser Skoler leverer data på elever i deltagende klasser September Gennemførelse af trivselsmåling 16

17 Oktober Indsatserne træder i kraft Gennemførelse af frivillig national test Besvarelse af 1. spørgeskema om implementering og indfrielse af minimumskrav December Eventuel dataindsamling til belysning midtvejsstatus 2013 April Obligatorisk national test Juni Gennemførelse af 2. trivselsmåling Besvarelse af afsluttende spørgeskema om implementering Udvalgte skolers deltagelse i procesevaluering Oktober/november Deltagelse i frivillig national test (gentagelse af 6. klassetest) December Afrapportering (må eventuelt afvente resultater fra den afsluttende nationale test) Etik og datasikkerhed Som ved ethvert andet forskningsprojekt knytter der sig nogle etiske hensyn. Projektet vil følge de Vejledende Retningslinier for Forskningsetik i Samfundsvidenskaberne, sådan som de er formuleret af Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd. Det indebærer blandt andet, at deltagerne ikke udsættes for indsatser, som ud fra eksisterende viden kan forventes at have en negativ effekt. At der omvendt er en gruppe af elever, som ikke modtager denne indsats (sammenligningsgruppen), er kendt fra alle forsøgs- og udviklingsprojekter, og er et vilkår, når effekten af indsatser skal afprøves for begrænsede midler. 17