Mål og indhold for Fritidsdelen

Relaterede dokumenter
Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag

Børnehaveklassen Fælles Mål

Informationsmøde 9. marts 2016 Forældre til kommende 0. klasser Kongsbjergskolen.dk

Smart skolestart. Sammenhængende mål for pædagogiske indsatser i dagtilbud, førskole og 0. klasse i forhold til læringsstrategierne:

Årsplan/ arbejdsområder for børnehaveklassen på Friskolen for Hundelev og Omegn

Bekendtgørelse om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål i børnehaveklassen (Fælles Mål)

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

SFO og klub har samme daglig ledelse og personalet arbejder delvist på tværs af tilbuddet i hver afdeling.

1.Indledning Auraskolens fritidsafdeling - kerneværdier og læringsmål Fakta... 5

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

Kulturelle udtryksformer. Et barn i Smørblomsten skal opleve

Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.

Fokus OMRÅDER. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

SFO og SFO-klub bidrager som en aktiv medspiller til opfyldelse af folkeskolens og skolereformens hensigt og formål. 1

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling)

Kulturelle udtryksformer

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Velkommen på Hældagerskolen. Informationsfolder til nye forældre

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Læreplan for alsidige personlige udvikling

Identitet og venskaber:

Pædagogisk læreplan Rollingen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Vejle Kommune (Private) Skov- & Idrætsinstitutionen Bøllen PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR. Hjernen&Hjertet

Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Læreplaner. Vores mål :

7100 Vejle 7100 Vejle

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Alsidige personlige kompetencer

Mål- og indholdsbeskrivelse for. SFO Marievang Holmstrupvej Slagelse Kommune

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole.

Fælles Mål og den bindende læseplan om matematik i indskolingen. 8. marts 2016

Signaturskolens mål- og indholdsbeskrivelse på fritidsdelen 2015/2016

ÅRSPLAN FOR 0 KLASSE

Mål og Indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningen Gården, Bryndum skole

Læreplaner for vuggestuen Østergade

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave

Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag

BARNETS SOCIALE KOMPETENCER

Natur og naturfænomener

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej Thisted

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen.

Forord til læreplaner 2012.

Læseplan for børnehaveklasserne

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. Special Fritteren

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner

Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO

Børnehuset Himmelblå s læreplan

Fokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring.

SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

værdier Pædagogisk læreplan Solsikken Kulturelle udtryksformer Sociale BARNET Sprog Krop og bevægelse Natur og naturfænomen Personlige

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik.

Mål for GFO i Gentofte Kommune

Sociale kompetencer. Indsatsområder Dagtilbuds fælles indsatsområder for året er: Sprog Science. Vores egne indsatsområder for året er:

Pædagogisk læreplan for vuggestuen

Fjordbo USFO. Fjordbo holder til i to velfungerende bygninger kun adskilt af en legeplads.

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske lærerplaner i Børnehuset Troldblomst. Her kan I læse om, hvordan vi arbejder med de pædagogiske lærerplaner i vuggestuen.

Undervisningsplan for børnehaveklassen på Michael Skolen

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Projekt Gjessøs Børn

Informationsmøde kommende børnehaveklasser. 30. oktober 2018

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Mål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen

Generelt. Holmebækskolen, Pogebanken 9, 4681 Herfølge, Tlf

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.

Mål- og indholdsbeskrivelse for Trongårdsskolens SFO

Vi vil i det følgende beskrive en række pædagogiske mål for vuggestuen, børnehaven og DUSSEN.

UDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO

De pædagogiske læreplaner og praksis

Pædagogiske læreplaner.

Læreplan for vuggestuegruppen

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Læreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling

Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019

Pædagogiske læreplaner isfo

Kulturelle udtryksformer

Mål- og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning

Ilinniartitaanermut Immikkoortortaq Området for Uddannelse

Transkript:

2018 Mål og indhold for Fritidsdelen Esbjerg Kommune 15-10-2018

INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING side 2 FAKTA side 2 SAMMENHÆNGSKRAFTEN MELLEM SFO OG KLUB side 4 SMART SKOLESTART side 5 VÆRDIER side 11 MÅL side 12 o Tryghed og omsorg side 15 o Forældresamarbejde side 16 o Fællesskab side 16 o Ansvarlighed side 16 o Forskelligheder side 18 o Anerkendende miljø side 18 o Samarbejde i nærmiljøets forskellige tilbud side 18 o Leg og bevægelse side 19 o Læring side 20 GODKENDT AF SKOLEBESTYRELSEN side 21 1

INDLEDNING I flg. Bekendtgørelse om krav til indholdet af mål- og indholdsbeskrivelser for folkeskolens skolefritidsordninger skal der udarbejdes en mål og indholdsbeskrivelse af Bohrskolens Fritidsdel. Beskrivelsen skal desuden tage udgangspunkt i Bekendtgørelse af lov om folkeskolen samt i Esbjerg Kommunes Børn-og ungepolitik- Sammenhæng og helhed 2014 SFO en er ligeledes ansvarlig for tilrettelæggelse og drift af skolens førskoletilbud så Esbjerg Kommunes model for Smart Skolestart og inkluderende overgange har også indflydelse på vores mål-og indholdsbeskrivelse. FAKTA På Bohrskolens tilbydes et fritidstilbud i tidsrummet 6:00 21:00 Vi spænder vidt og rummer tilbud til børn og unge i vores skoledistrikt med det formål bevidst at fremme børn og unges trivsel og læring to begreber som, også er hinandens forudsætninger. Vi skal tilstræbe, at alle børn skal blive så dygtige som muligt og at alle børn skal trives. På Bohrskolen skal børn og unge have mod og lyst til læring. På hver af Bohrskolens tre afdelinger består vores fritidstilbud af henholdsvis SFO og fritids- og ungdomsklub. Vores tre afdelinger er: Vitaskolen: SFO Vita og Fritids- og ungdomsklub Grønlandsparken Fourfeldtskolen: SFO Fourfeldt og Klub Fourfeldt Ådalsskolen: SFO Ådal og Ådalsklubben Linje S Ådalskolen har SFO for 0.- 3. årgang. 2

Bohrskolens Fritidsdel tilbyder: Skolefritidsordning (SFO) for børn i førskole 3. klasse Morgenmodul kl. 6:00-8:00* På skolefridage kl. 6:00-14:00 Eftermiddag modul kl. 14:00-17:00** På skolefridage kl. 8:00-17:00** Der er også mulighed for at vælge et heldagsmodul kl. 6:00-17:00 * Morgenpasning i 4. klasse: Det er muligt for børn i 4. klasse at benytte morgenmodulet. ** SFO Linje S lukker kl. 16:00 I ugerne 28,29 og 30 tilbydes der en særligt tilrettelagt SFO. For at benytte dette tilbud skal man som forældre aktivt tilmelde sit barn og betale en særlig takst pr. påbegyndt uge. Fritidsklub for børn i 4.-6. klasse Ungdomsklub fra 7. klasse til 17 år. Fritidsklub kl. 14:00-17:00* * + tirsdag aften i 50 uger kl. 18:00-20:00 / 21:00 På skolefridage kl. 10:00-16:00 Ungdomsklub (tirs-, ons- og torsdag)** kl. 18:00-21:00 ** i perioden 15/9-15/5 Ungdomsklub (tirs-, og torsdag)*** kl. 18:00-21:00 *** i perioden 16/5 14/9 Onsdag holder vi Bohrklub, dvs. alle tre ungdomsklubber samles i klub Grønlandsparken, hvor vi har et samarbejde med Ungdomsskolen. Ungdomsskolen tilbyder vores unge forskellige forløb med undervisere fra ungdomsskolen i samarbejde med vores pædagoger. 3

Klubben har helt lukket i ugerne 29 og 30 Takster for SFO og Klub samt retningslinjer for sommer SFO kan ses på Esbjerg Kommunes hjemmeside. SAMMENHÆNGSKRAFTEN MELLEM SFO OG KLUB Det tætte samarbejde mellem skole og fritid understøttes bl.a. af én ledelse i form af en pædagogisk leder, der er daglig leder af både SFO og Klub og som sikrer, at personalet samarbejder på tværs af tilbuddene i hver afdeling. Desuden er én af disse ledere koordinerende for hele fritidsdelen. Den koordinerende leder skal sammen med skoleledelsen sikre, at der opstår sammenhænge på tværs i distriktet mellem skole og fritid - samt skabe nogle overordnede ens rammer for fritidsdelen i skolens distrikt. Fritidsdelens pædagoger arbejder både med børnene i skolen og i SFO/ Klub. De fungerer som bindeled mellem undervisning og fritid - og de er med til at sikre barnets trivsel og læring gennem hele dagen. De har alle både Klub- og SFO pædagoger - en eller anden form for tilknytning til skolen. Det kan være i den understøttende undervisning og det kan være i en tolærer funktion sammen med én af klassens lærere. I alle tre afdelinger er tredje årgang i SFO en tæt knyttet til Klubben de kommer i klubben om eftermiddagen i stedet for at benytte SFO ens lokaler. Dette tætte samarbejde skaber sammenhæng mellem disse to tilbud. Vi har pædagoger, der arbejder i begge tilbud, vi benytter begge tilbuds lokaler og vi samarbejder om fælles aktiviteter. SFO erne har fysisk base på skolerne. Klubberne er geografisk tæt placeret på skolen. Bohrskolens tre klubber har løbende et tæt samarbejde omkring fælles aktiviteter. Vi forpligter os til i vores fritidstilbud til større børn og unge (Klubberne) i samarbejde med børnene og de unge at skabe aktiviteter og samværsformer, der fremmer den enkeltes alsidige udvikling, selvstændighed og forståelse for demokrati. Klubtilbuddet bidrager til at udvikle børns og unges evne til at indgå i forpligtende relationer og fællesskaber. Desuden giver vi større børn og unge kendskab til øvrige aktivitets-, kultur- og fritidstilbud, så 4

børnene og de unge bliver i stand til selv at tilrettelægge deres fritidsliv, når de ikke er i klubtilbud m.v. Det støtter dem også i deres fremtidige muligheder på uddannelsesområdet og på arbejdsmarkedet. SMART SKOLESTART Vi har i Bohrskolens område etableret en samarbejdsstruktur med dagtilbud i forhold til Smart Skolestart, der sikrer fælles mål for overgangen, så der skabes sammenhæng og progression i forhold til børnenes læring og trivsel. Vi har i fællesskab udarbejdet en årsplan for samarbejdet, der sikrer en god overgang for alle børn, så der er en rød tråd i de indsatser og aktiviteter, der udføres i forhold til det enkelte barn. Vi har udarbejdet sammenhængende mål for pædagogiske indsatser i dagtilbud, førskole og 0. klasse i forhold til læringsstrategierne: Matematisk opmærksomhed Naturfaglige fænomener Kreative og musiske udtryksformer Krop og bevægelse Sprog Engagement og fællesskab Udgangspunktet i førskolen er de faglige læringsmål for 0. klasse. 5

Matematisk opmærksomhed LÆRINGSMÅL AKTIVITETER Skal kunne læse og ordne encifrede tal Kendskab til talsymboler Skal have viden om metode/bestemme antal i hverdagen Genkende og beskrive enkle figurer og mønstre Skabe viden om matematiske begreber Aktiviteter om at skrive, tegne og tælle. Aktiviteter med talsymboler Aktiviteter om størst/flest og mindst/færrest Naturfaglige fænomener LÆRINGSMÅL AKTIVITETER Genkende årstider Skabe respekt og interesse for naturen Kendskab til naturfænomener Lege og færdes i naturen Tale om årstiderne Ture i nærmiljøets skove, strande mm. Vække og fastholde barnets interesse Arbejde med natur, som eksempel dyr, skrald, blomster mm. 6

Kreative og musiske udtryksformer LÆRINGSMÅL Kan udtrykke sig i billeder, musik og drama Oplevelse: Kan fortælle om egne oplevelser af billeder, musik og drama Har viden om basale karakteristika for kunstneriske genrer Fremstilling: Eleven kan eksperimentere med egne udtryk i billeder, musik og drama alene og i fællesskab Eleven har viden om basale redskaber og teknikker inden for billeder, musik og drama Kommunikation: Eleven kan anvende digitale medier i bearbejdelsen af oplevelser og i kreative udtryk Eleven har viden om digitale medier AKTIVITETER Besøge diverse kulturinstitutioner i Esbjerg Emneuger i relation til højtider / årstider Ture i nærområdet. Børnene præsenteres for et bredt udvalg af kreative udtryksformer. Bøger, teater, musik, kunst osv. Aktiviteter som er nysgerrige på børnenes baggrund Samling Sang og musik i forbindelse med traditioner Børnelitteratur, film, faglitteratur Musik og billeder Kulturelle arrangementer Rollespil, mimik og drama 7

Krop og bevægelse LÆRINGSMÅL Kan foretage valg, der styrker og udvikler kroppen Fysik aktivitet: Kan bruge kroppen varieret Har viden om motorik og kroppens opbygning Bevægelse og leg: Kan lege alsidigt Har viden om legeformer, herunder digitale lege Krop og hygiejne: Behersker basal personlig hygiejne Har viden om bakterier og hygiejneregler Det sunde valg: Kan sammensætte et sundt måltid Har viden om kostråd Rundt på min skole: Kan færdes sikkert på skolens områder Har viden om skolens regler og fysiske rammer Trafik og færdsel: Kan begå sig i trafikken Har viden om enkle trafikregler AKTIVITETER Plask og vandleg Idræt Motorisk leg ude og inde. Inddragelse og deltagelse i hverdagens gøremål. Opmærksomhed på kropssproget Fri for Mobberi empati. Klare sig selv så meget som muligt med omsorg. Regellege Sanglege Vekselvirkning mellem stillesiddende og fysiske aktiviteter MUGI (motorisk test) Afprøve muligheder og begrænsninger 8

Sprog Læringsmål Aktiviteter Er opmærksom på forskellige måder at anvende sprog på Kan veksle mellem at lytte og udtrykke sig Har viden om talesprogets funktioner Kan gengive indhold af tekster Har viden om fortællestruktur i fakta og fiktion Kan eksperimentere med rim, bogstavlyde, ord og sætningsdannelse Har viden om bogstavlyd forbindelser og enkle regler for ordog sætningsdannelse Kan eksperimentere med at skrive små tekster Kan eksperimentere med at læse små tekster i forskellige medier Har viden om læseretning og enkle ordlæsestrategier Kan eksperimentere med digitale medier i arbejdet med sprog Har viden om ikoner og værktøjer i digitale medier Sang, rim og remser Højtlæsning inspireret af dialogisk læsning Rim og remser Digte historier Højtlæsning (i dialog med børnene) Fokus på bogstaver Opgaveark Regelspil og regellege i mindre grupper Kropssprog Inddrage IPad og/eller computer i planlagte aktiviteter Tematisk sprogarbejde Samtaler i hverdagen Holde samling; sætte ord på/vente på tur/lytte Fri for Mobberi 9

Engagement og fællesskab LÆRINGSMÅL Kan foretage valg, der styrker og udvikler kroppen Fysik aktivitet: Kan bruge kroppen varieret Har viden om motorik og kroppens opbygning Bevægelse og leg: Kan lege alsidigt Har viden om legeformer, herunder digitale lege Krop og hygiejne: Behersker basal personlig hygiejne Har viden om bakterier og hygiejneregler Det sunde valg: Kan sammensætte et sundt måltid Har viden om kostråd Rundt på min skole: Kan færdes sikkert på skolens områder Har viden om skolens regler og fysiske rammer Trafik og færdsel: Kan begå sig i trafikken Har viden om enkle trafikregler AKTIVITETER Plask og vandleg Idræt Motorisk leg ude og inde. Inddragelse og deltagelse i hverdagens gøremål. Opmærksomhed på kropssproget Fri for Mobberi empati. Klare sig selv så meget som muligt med omsorg. Regellege Sanglege Vekselvirkning mellem stillesiddende og fysiske aktiviteter MUGI (motorisk test) Afprøve muligheder og begrænsninger 10

Trivsel Mål Aktiviteter Skabe relation barn barn Skabe relation barn voksen Inddrage Trin-for-Trin og fri for mobberi Inddrage den frie leg Bruge massage. (Dem man rører mobber man ikke) Lege i fællesskab og i små grupper Brug mindfulness (give børnene ro til at finde sig selv) 11

VÆRDIER På Bohrskolen tilbyder vi inspirerende og forskelligartede faciliteter så vores elever får de bedste muligheder for at opbygge ny viden. Vi påtager os, i samarbejde med forældrene, ansvaret for at give børn og unge lyst til at lære og gøre dem klar til livet. Vi ser forskellighed som en styrke på Bohrskolen. Vi skaber et miljø, hvor vi ser den enkelte samtidig med, at vi skaber rum, hvor eleven kan udvikle sig i fællesskab. På Bohrskolen lægger vi endvidere vægt på en tæt dialog og et stærk samarbejde mellem skole og hjem. Vi forventer at forældrene deltager aktivt både hvad angår forældresamarbejde, interesse i børnenes skolegang og fritidstilbud samt i forbindelse med arrangementer på skolen. Bohrskolen er en kreativ og eksperimenterende skole, der vil give børn og unge mod og lyst til læring. 12

MÅL Med udgangspunkt I Esbjerg Kommunes Børn-og ungepolitik- Sammenhæng og helhed 2014 og Folkeskolens formålsparagraf opstilles der mål for Bohrskolens fritidsdel. Børn og unge skal trives og føle sig trygge Vi vil i samarbejde med forældrene, styrke barnets sociale, personlige og faglige kompetencer og udvikling og understøtte, at der sker en udviklingsmæssig progression for det enkelte barn - med udgangspunkt i barnets konkrete situation. Vi vil skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så børn og unge udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Vi vil give børn og unge en oplevelse af at være en del af et positivt fællesskab, hvor der er plads til alle i et miljø, der er præget af rummelighed og tolerance og hvor de oplever demokratiets spilleregler. Enhver indsats rettes mod at give lige muligheder, og vil derfor være individuel og afhængig af det enkelte barn eller den enkelte unges behov. Vi har et tæt samarbejde mellem dagtilbud, SFO og Klub med henblik på at skabe en tryg sammenhæng mellem de forskellige tilbud Pædagogerne i skolens fritidsdel vægter faglig udvikling højt og de vil gerne kendes på at være anerkendende, omstillingsparate og åbne i samarbejdet omkring børn og unges udvikling både fagligt og socialt med henblik på at alle trives og at skabe sammenhæng i børn og unges hverdag. Fritidsdelen vil arbejde med at give børn og unge Mod og lyst til læring på en Kreativ og eksperimenterende skole 13

Pædagogerne ser børn og unge som hele mennesker, de tænker i helheder og ved, at børn og unge besidder mange kompetencer, som skal udfordres forskelligt fra barn til barn. Pædagogerne er anerkendende og nærværende, de ser det enkelte barn som et selvstændigt individ med hver deres særpræg og de kan møde børnene der, hvor de er lige nu. Pædagogerne er engagerede og kreative og de er gode til at gribe nuet og tage udgangspunkt i børn og unges interesser og styrker. 14

Vi vil gerne kendes på at være en fritidsdel hvor nedenstående er i fokus: Tryghed og omsorg Forældresamarbejde Fællesskab Ansvarlighed over for en selv og for fællesskabet Forskelligheder en anerkendelse og accept af, at vi er forskellige og dermed har forskellige behov. Anerkendende miljø Samarbejde i nærmiljøets forskellige tilbud Leg og bevægelse Læring Tryghed og omsorg I Fritidsdelen lægger vi stor vægt på børn og unges trivsel, vi vil gerne være et sted, der føles trygt for dem at være. Det er at give tryghed og omsorg, når vi ser, hører og lytter til børnene og den unge og anerkender den enkelte, for det menneske det er, ser deres forskelligheder og anerkender at forskellige mennesker har forskellige behov og ikke nødvendigvis skal behandles ens. SFO ernes tredje årgangs børn sluses naturligt over i vores klubber. Pædagogerne tager børnene med over i klubben og deres aktiviteter foregår der, sammen med en pædagog fra SFO en som børnene kender. Det er forskelligt fra afdeling til afdeling, hvordan vi gør det i praksis idet vi har lidt forskellige fysiske rammer på de tre matrikler. Ordningen er med til at sikre, at børnene bliver trygge ved overgangen mellem SFO og Klub og fortrolige med aktiviteterne og livet i Klubben. Ligeledes er der mulighed for en glidende overgang mellem fritidsklub og ungdomsklub. 15

Forældresamarbejde I tråd med Esbjerg Kommunes Børn-og ungepolitik, så anerkender vi forældrenes ansvar og betydning for deres børns udvikling og trivsel. Pædagogerne i Fritidsdelen samarbejder med forældrene på forskellig vis, afhængigt om deres barn går i SFO eller Klub. Vi er bevidste om, hvor stor betydning et godt samarbejde mellem skole og hjem har for barnets og den unges trivsel i Fritidsdelen. I praksis bruger vi, udover den personlige kontakt, forskellige digitale platforme i vores samarbejde. Meddelelser og lign. lægges ud på forældreintra og forældrene bruger mailsystemet til at kommunikere med pædagogerne. På alle tre SFO er er børnene tilknyttet basislokaler med kendte pædagoger, dette skulle gerne give forældrene mulighed for at møde voksne, der har kendskab til deres barns hele dag på skolen. I vores Ungdomsklubber bruger vi Facebook. Det er et medie, som både de unge og deres forældre er meget fortrolige med i deres hverdag, så vi benytter Facebook til informationer og billeder om aktiviteter og hverdagens gang i klubben. Fællesskab I Fritidsdelen er børn og unge en del af et fællesskab, de indgår i en gruppe og får på den måde udviklet både deres sociale og kommunikative kompetencer. De kan spejle sig i jævnaldrende, lære at forhandle og løse konflikter. De gør sig erfaringer med demokratiets spilleregler nogle gange man må bøje sig for et flertal, man må vente på sin tur, man må dele tingene med andre og man må påtage sig et ansvar for sine ord og handlinger. De får en oplevelse af, hvor positivt det kan være, at være del af et fællesskab. Ansvarlighed Pædagogerne har ansvaret for, at børn og unge får mulighed for en fritid, der tager udgangspunkt i deres behov, interesser og evner. Pædagogerne planlægger aktiviteter med udgangspunkt i gruppens behov, årstiden, aktuelle temaer, pædagogens kompetencer og de muligheder skolen og lokalområdet tilbyder. Emner fra skolen inddrages i Fritidsdelen det understøtter, at eleverne får mod og lyst til læring. 16

Børn og unge har ansvaret for deres eget valg af aktivitet, de har et ansvar over for de venner, de har indgået en aftale med, og de har et ansvar over for skolens og klubbens materiel. Vi lægger vægt på, at de rydder op efter sig selv og at de generelt, er med til at passe på hinanden og vores SFO og Klub. De har et ansvar for at tale pænt til og med hinanden og for at rumme hinandens forskelligheder. Forældrene har et ansvar for at støtte deres børn på disse områder og de har et ansvar for at informere personalet om deres barns kommen og gåen i SFO. 17

Forskelligheder Fritidsdelen rummer børn og unge på forskellige alderstrin med forskellige ressourcer og med forskellige baggrunde og behov. Det er pædagogens fornemste opgave at sikre, at Fritidsdelen er et sted for alle. Pædagogerne gør brug af deres indsigt og viden fra team- og forældresamarbejdet i skolen samt fra team- og forældresamarbejdet i SFO og Klub. Hvis mennesker skal behandles ens, skal de behandles forskelligt. Hvis vi kan være med til at styrke den enkeltes selvværdfølelse og tro på sig selv, har vi skab et fundament for, at han/hun kan rumme andres forskelligheder. Vi styrker disse sider i vores børn og unge, når vi sætter aktiviteter i gang, som udfordrer deres kunnen og viden og aktiviteter, der understøtter elevens mod og lyst til læring. Vi tilbyder et varieret tilbud af aktiviteter og er opmærksomme på, at nå rundt om alle børn og deres forskelligheder. I klubberne har børn og unge en stor indflydelse på de aktiviteter, der finder sted. Anerkendende miljø Pædagogerne i Fritidsdelen har et godt kendskab til alle børn og unge samt deres forskellige forhold. Den anerkendende tilgang fremmes, når man har et kendskab til baggrunden for børn og unges handlinger. Generelt handler det om at se, høre og lytte inden, man taler. Pædagogerne følger op på børn og unges ideer og initiativer så de får en følelse af at have indflydelse på deres egen hverdag og, at deres mening har en værdi. Det er det anerkendende miljø, vi tilstræber. Samarbejde i nærmiljøets forskellige tilbud Skolens fritidsdel står for førskoletilbuddet til kommende skolebørn. Sammen med dagtilbud i Sædding-Gjesing området tilrettelægges et sammenhængs- og samarbejdsforløb, med henblik på gode sammenhænge, der understøtter et trygt skift mellem dagtilbud og skole. I dette samarbejde indgår også en plan for læringsaktiviteter i dagtilbud, førskole og 0.klasse således, at der sikres en progression i børnenes læring. 18

SFO og Klubs tætte samarbejde skaber en god sammenhæng mellem disse to tilbud. Vi har pædagoger, der arbejder i begge tilbud, vi benytter begge tilbuds lokaler og vi samarbejder om fælles aktiviteter både på hver enkelt afdeling og de tre afdelinger imellem. De pædagogiske ledere har et tæt struktureret samarbejde, der understøtter dette. Vi åbner os mod lokalområdet Når vores børn og unge benytter områdets aktivitets-, kultur- og fritidstilbud. (F.eks. Cross, Skøjtning, Curling, Ridning, Svømning, Roning, Kunstmuseum, Esbjerg Museum, Bibliotek og skoletjenestens tilbud) Når de lokale idrætsklubber og foreninger besøger os på skolen. Når vi indgår aftaler med det lokale erhvervsliv. Når vi inddrager forældre i vores aktiviteter. Leg og bevægelse Vi vil gerne skabe et miljø, hvor der er mulighed for socialisering gennem respektfuldt samvær og leg. Den spontane samt den voksenstyrede leg og bevægelse betyder meget for SFO barnets trivsel og mulighed for at udvikle sig optimalt, både personligt og socialt. Leg er en umiddelbar, spontan og frivillig aktivitet. For barnet ligger målet i selve legen. Der er også læring i leg. Legen danner ramme om børnenes bearbejdning af oplevelser, eksperimenter, kreativitet og fantasi og er væsentlig for etablering af venskaber. Det er vigtigt at vi skaber rammer for, at barnet gennem leg får mulighed for, at opbygge og vedligeholde sociale relationer samt at tage ansvar. Bevægelse er ikke kun et spørgsmål om motion og sundhed, men også om de processer, der sættes i gang, når man er flere samlet om en aktivitet. Desuden bliver børn og unge bevidste om deres egne fysiske styrker og svagheder de får en øget kropsforståelse. Vi vil give dem muligheden for at udfordre sig selv og opleve en glæde ved at bruge kroppen. Pædagogerne kan i kraft af deres faglighed tilrettelægge betydningsfulde kontekster, leg og pædagogik, der understøtter og udvider rækkevidden af børns handlemuligheder og som skaber rum for børns udvikling og læring. 19

Læring SFO og Klub er en integreret del af skolen og fritidsdelens aktiviteter skal indgå i et samspil med skolens undervisning og skole/hjemsamarbejde. Fritidsdelens aktiviteter understøtter skolens undervisning i kraft af pædagogens arbejde begge steder. Desuden udarbejdes og beskrives der ligeledes mål for fritidens aktiviteter. Man kan sige, at læring i Fritidsdelen sker i praksis og finder sted i et kollektivt læringsrum, i børn/ungegruppen i fællesskab og den er præget af stor frivillighed, idet børnene og de unge i vid udstrækning selv har indflydelse på, hvilke aktiviteter, de ønsker at deltage i. Ved at omgås fagligt kompetente voksne, som har en anerkendende tilgang til børn og unge, lærer de også meget om social omgang med andre mennesker. Pædagogerne er gode rollemodeller for dem i en institution, hvor vi også ser det som en fornem opgave at bidrage til børnenes og de unges socialiserings- og dannelsesproces hvilket også er læring, hvis vi antager, at læring bl.a. er: at det er den person, som gør erfaringen, der lærer og at læring finder sted i såvel formelle som uformelle fællesskaber (s.5, SFO en del af skolens virksomhed, S.M. Harder og M.H. Pedersen Dafolo) Som nævnt flere gange: fritidens aktiviteter understøtter skolen vision om, at give alle børn Mod og lyst til læring på en kreativ og eksperimenterende skole. I alle vores fritidstilbud er der et stille sted med tilsyn og støtte, hvor børnene kan sidde med deres lektier. 20

GODKENDT AF SKOLEBESTYRELSEN Formand for skolebestyrelsen dato: dato: Skoleleder 21