Beskrivelse af aktuelle boligsociale fokusområder

Beskrivelse af aktuelle boligsociale fokusområder Det boligsociale arbejde på Frederiksberg er en bred tværfaglig indsats i boligområder, hvor der forekommer en negativ udvikling i forhold til tryghed, trivsel og social bæredygtighed. Arbejdet er forankret i et tæt samarbejde mellem boligselskaberne og Frederiksberg Kommune. Herunder samarbejdet omkring de boligsociale helhedsplaner, der får tilskud fra Landsbyggefonden. De boligsociale medarbejdere er ansat under forskellige organisatoriske rammer og arbejder under forskellige forudsætninger med forskellige primære indsatsområder. Nogle af projekterne er ligeledes tidsbegrænsede. Derfor er arbejdet i de enkelte områder tilpasset disse forhold. Beskrivelsen indeholder: En kort introduktion til de overordnede formål for det boligsociale arbejde Status fra alle de 7 indsatsområder: - Søndermarkskvarteret (Frederiksberg forenede Boligselskaber, KAB) - Finsenshave/Solbjerg Have (Frederiksberg forenede boligselskaber, KAB) - Danmarksgården (afdelingen Danmarksgården, Lejerbo) - Stjernen - Finsenshave (Frederiksberg Kommune) - Lindevangskvarteret (Frederiksberg Kommune) - Flintholm Allé (Frederiksberg Kommune) Kort beskrivelse af Landsbyggefonden Orientering om nye initiativer Økonomi Visioner for fremtiden En kort introduktion til de overordnede formål for det boligsociale arbejde som beskrevet i Boligsocial Virksomhedsplan 2008 udarbejdet i dialog med boligorganisationer mv. Målsætning Den boligsociale indsats skal være med til at skabe en attraktiv og social bæredygtig by med velfungerende og attraktive lokal - og boligområder. Formål - at styrke og udvikle social og kulturel integration - at skabe lokal forankring - at støtte og styrke lokale demokratiske processer - at forebygge og afhjælpe lokale problemstillinger - at sikre en helhedsorienteret og koordineret indsats Permanente mål - igangsætte og forankre projekter og aktiviteter - skabe ejerskab/ressourcer til projekter og aktiviteter, herunder at forankre frivillige sociale netværk - opbygge og forankre brede partnerskaber i lokalområdet - styrke og sikre beboerinddragelse og medindflydelse

Kerneydelser - konflikthåndtering og problemløsning - koordinering - formidling - igangsætning af projekter og aktiviteter - administration - analyser og evalueringer Det boligsociale arbejde bliver ofte beskrevet som det lim, der holder et boligområde sammen, og får ressourcerne i området i spil. Dette er både i forhold til at være et synligt bindeled de forskellige samarbejdspartnere imellem, men også at imødekomme og håndtere de udfordringer, der ofte er i udsatte boligområder med dårligt image, mange beboere uden for arbejdsmarkedet, flere svage grupper, øget kriminalitet, dårlig sundhed, børn og unge, der ikke har nogen reel tilknytning til fritidslivet/uddannelsessystemet m.m. Dette kan blandt andet læses ud af KÅS statistikkerne og de naboskabsundersøgelser, der er blevet foretaget, som vil blive belyst senere. Status fra de 7 indsatsområder Søndermarken (FfB helhedsplan 1) Søndermarken er opført i 1955 og ligger på Borgmester Fischersvej nr. 1, 2, 3, 4, 6, 8 og Magnoliavej nr. 70, 72, 74, 76. Søndermarken består af ca. 433 lejemål med ca. 1.200 beboere, heraf er ca. 300 børn. FfB har netop fået godkendt deres prækvalifikationsansøgning til Landsbyggefonden i Socialudvalget til en forlængelse af den boligsociale helhedsplan indtil 2016. Dette afløser den hidtidige helhedsplan, der startede i 2008. I de kommende år står afdelingen Søndermarken og Søndermarkskvarteret overfor en markant byudvikling af området med udvikling af Domus Vista og Nordens Plads, byggeri af plejeboliger og en gennemgribende renovering af afdelingen Søndermarken. De samlede byggeaktiviteter kommer til at påvirke området og forventes at skærpe de nuværende boligsociale udfordringer. Der igangsættes derfor en boligsocial helhedsplan for de kommende fire år med henblik på at sikre en systematisk, struktureret og professionel boligsocial indsats i området. De største udfordringer i området knytter sig til børn, unge og deres familier, som derfor er målgruppe for indsatsen. I Søndermarkskvarteret er hver tredje beboer barn eller ung (0-24 år) og knap halvdelen vokser op i husstande med enlige forsørgere, hvilket er dobbelt så mange som i kommunen under et. Omkring 60% af beboerne har indvandrerbaggrund, heraf langt de fleste fra ikke-vestlige lande, og husstandsindkomsten i området er markant lavere end i kommunen som helhed. Der er generelt få friarealer i området, som ikke er særlig attraktive for områdets mange børn og unge. En gruppe af de unge er ikke tilknyttet det etablerede fritids- og klubliv og hænger derfor ud i området, hvor de skaber utryghed og får etableret negative subkulturer. De kommer ofte fra ressourcesvage hjem med flere søskende, og forældre, der har udfordringer med fx økonomi, sprog, psykiske lidelser mv. Målgruppen for helhedsplanen er områdets børn, unge og familier indenfor følgende indsatsområder:

Uddannelse og beskæftigelse Kultur og fritid Børn, unge og familier Beboerinddragelse, demokrati og inddragelse Søndermarkskvarteret og Domus Vista/Nordens Plads er af Frederiksberg Kommune i kommuneplan 2010 udpeget til byudviklingsområde og der er udarbejdet helhedsplan og lokalplan der muliggør en massiv udvikling af området bl.a. med en markant udvidelse af Domus Vista centret og opførelse af 6.000 m 2 bolig. Det forventes at omdannelsen af Nordens Plads påbegyndes i 2013. Frederiksberg Kommune påbegynder i løbet af 2012 desuden byggeri af plejeboliger i direkte forlængelse af afdelingen Søndermarkens sparsomme friarealer. Frederiksberg Kommune har indtil 2013 et områdefornyelsesprojekt i Søndermarkskvarteret og Domus Vista med henblik på at løfte området fysisk og socialt. Desuden har kommunens integrationsindsats løbende aktiviteter i området. Under den foregående helhedsplan er der blevet etableret et godt og bærende samarbejde mellem de kommunale indsatser og helhedsplanen. Dette samarbejde fortsætter og forventes at blive udviklet og tilpasset i takt med projekternes udvikling og udfasning. Solbjerg Have/Finsenshave (FfB - helhedsplan 2) Solbjerg Have: Bebyggelsen er dels etagehus/tæt/lav og dels blokke med svalegange. Det er Frederiksberg forenede Boligselskaber som ejer bygningerne, som er opført sidst i 1970 erne. Udover de 328 almene boliger omfatter det boligsociale arbejde også 50 pensionistboliger på 2. sal. Disse administreres af Frederiksberg Kommune. Der er 45 beskyttede boliger i stueplan, som ligeledes administreres af Frederiksberg Kommune, disse indgår dog ikke i det boligsociale projekt, da behovene som udgangspunkt er mere plejeorienterede, men boligerne er en integreret del af bebyggelsen. Der er således ca. 380 husstande med ca. 800 beboere. Det boligsociale arbejde startede i 2001 i et samarbejde mellem Frederiksberg Kommune og Frederiksberg forenede Boligselskaber. Fra januar 2004 kom der en tredje tilskudsgiver, da Landsbyggefonden imødekom en ansøgning om tilskud til en boligsocialmedarbejder. Projektperioden er fra d. 1.januar 2008 til december 2012. Den boligsociale medarbejder er både tilknyttet Solbjerg Have og Finsenshavekvarteret. Dette projekt er ikke blevet forlænget, da Landsbyggefonden ikke længere anser områderne for indsatskrævende nok i forhold til andre områder. De aktiviteter, der er kommet op at stå i Solbjerg Have forankres så vidt det er muligt, der hvor det giver bedst mening. Pigeklubben ved Dansk Flygtninge Hjælp er for eksempel blevet placeret i Lindebutikken, der ligger i Lindevangskvarteret. Det er oprettet nogle beboerstyrede aktiviteter og netværk, der forsætter ved frivillige. Integration har været det overordnede tema for projekterne i Solbjerg Have. Indvandrere og efterkommere udgjorde ved projektets start 30 % af beboerne, hvor især de har været fraværende i afdelingens aktiviteter. Der var derfor behov for særlig opmærksomhed omkring integration beboerne imellem, og at sikre at information og kommunikation om boligområdet og dets tilbud når alle beboere, uanset etnisk og kulturel baggrund. Indsatserne i Solbjerg Have har derudover været målrettet børn og unge. Der var ved projektets start 754 beboere, hvoraf 185 var under 18 år, 72 med anden etnisk baggrund end dansk. Der var 56 unge mellem 18-24 år, 21 med anden etnisk baggrund end dansk.

Der er lavet naboskabsundersøgelser i både 2009 og 2012, og den viser en positiv udvikling i området især i forhold til trygheden i området. Obs: Projektet i Solbjerg Have lukkes ned efter 2012. Der er stadig grund til bekymring i forhold til disse problemstillinger: I Solbjerg Have er der på nuværende tidspunkt forskellige problemstillinger: - En synlig gruppe unge (13-18 år), typisk klubløse. De gør området utrygt gennem deres negative adfærd (hærværk, kriminalitet, hashrygning mm) - Flere udsatte beboere, nogle med misbrugsproblemer, psykiske problemer, mm. Tendensen i udviklingen i beboersammensætningen er, at de ressourcestærke flytter fra området. Nytilflyttere er typisk enlige forsørgere eller familier med mange børn. - Det forestående renoveringsprojekt øger huslejeniveauet og kommer til at gøre området uattraktivt i en periode. Det forventes at forstærke det negative flyttemønster. Finsenshave: Kvarteret er beliggende i den vestlige del af Frederiksberg Kommune på grænsen til Vanløse. Kvarteret afgrænses af Finsensvej, Sønderjyllands Allé, Christian Paulsens Vej og Gustav Johannsens Vej. Der bor ca. 800 beboere. Projektet har også inkluderet Finsenshavekvarterets kommunale ejendomme, hvor en sociale profil er noget anderledes end i resten af FfBs ejendomme i området. Dette er ikke normal praksis for en boligsocial helhedsplan støttet af Landsbyggefonden, der umiddelbart kun tager udgangspunkt i de almene bebyggelser. Den boligsociale indsats i området forsætter ved en fast ansættelse af en boligsocial medarbejder 20 timer om ugen som er forankret i Opgangsfællesskabet i Finsenshave. Denne indsats er beskrevet i afsnittet om Finsenshave. Danmarksgården (Lejerbo helhedsplan 4) LejerBos bebyggelse Danmarksgården er beliggende i det østlige Frederiksberg på adressen Vodroffs Tværgade 3A-E og 5A-E. Der bor ca. 700 beboere. KÅS tal vedlagt. Det boligsociale arbejde i Danmarksgården begyndte i januar 2003, hvor der blev ansat en boligsocial medarbejder. Siden 2008 har Danmarksgården haft en boligsocial helhedsplan med støtte fra Landsbyggefonden og Frederiksberg kommune. Denne aftale løber til marts 2012 men er blevet forlænget til at løbe resten af året ud ved hjælp af kommunens medfinansiering. Danmarksgården ansøgte Landsbyggefonden om forlængelse af projektet, men fik et afslag.. DDE Afdelingsbestyrelsen i Danmarksgården har afsat nogle midler til aktiviteter i 2013; men har ikke mulighed for at finansiere en medarbejder. Der er pt. en dialog i gang med Lejerbo om at finde en løsning på dette i samarbejde med Landsbyggefonden og Lejerbos organisationsbestyrelse, men dette giver en tidsmæssig udfordring for projektet i 2013. Aktiviteter og indsatsområder for det boligsociale arbejde i Danmarksgården: Frederiksberg Fodboldskole Opsøgende foreningsarbejde Ambassadør Projekt Street Party Uddannelsesindsats Kompetenceudvikling for beboere og frivillige Samarbejde med Filippa klubben

Samarbejde med integrationsindsatsen Frederiksberg Kommune OBS: På trods af en konstruktiv indsats med succesfulde resultater på især børn og unge området er der stadig store udfordringer i boligområdet. Halvdelen af børnefamilierne har kun en forsørger. Der er dobbelt så mange på kontanthjælp i forhold til kommunen i gennemsnit. Beboernes indkomst er markant lavere end resten af kommunen; for eksempel er antallet af skattepligtige personer, der tjener mere end 300.000 kr. mere end 50% lavere end resten af kommunen. Der er ligeledes halvt så mange, der har en mellemlang eller videregående uddannelse. Der er en stor bekymring for at den positive udvikling går i stå, eller at de samme problematikker genopstår, hvis indsatsen ikke forsætter, da Danmarksgården stadig har den samme beboersammensætning med de udfordringer det giver.n KRG L K Stjernen Stjernen består af 626 lejligheder fordelt på 2-, 3- og 4-værelses lejligheder i 8 blokke. Stjernen er beliggende mellem Nordre Fasanvej, Mariendalsvej og Kong Georgs Vej. Der bor ca. 1410 beboere. Afdelingen Stjernen (før AKB nu KAB) har haft en boligsocial indsats siden 1992. Med varierende indsatser. Siden september 2010 har Stjernen lånt den kommunalt ansatte boligsociale medarbejder fra Flintholm Allé 20 timer om ugen. Indsatsen er fra 2012 blevet opnormeret til en fuldtids boligsocial medarbejder finansieret delvist af kommunen og delvist af afdelingen Stjernen, hvor beboerne giver et tilskud over deres husleje. I øjeblikket er den boligsociale medarbejder støttende i forhold til de eksisterende klubber i afdelingen samt lektiecaféen, ansvarlig for beboerbladet, opsøgende i forhold til udsatte beboere og planlægger af ture og aktiviteter. Derudover samarbejdes der med SSP-projektet Dropp Inn, hvor afdelingen Stjernen har afsat lokaler. Der er i samarbejde med Dansk Flygtninge Hjælp startet en drengeklub. Stjernen ligger ligeledes i det område, der har fået tilsagn fra ministeriet for By, Bolig og landdistrikter om at være det nye Områdefornyelsesområde. Stjernen er tænkt ind i denne ansøgning i forhold til især det boligsociale arbejde. Stjernen er ligeledes udtaget som område i forhold til Sæt kulturen i spil, under Kultur og Fritid, som er med i kulturaftalen for region hovedstaden, aftalen hører under Kulturministeriet, der løber fra 2012-2016. Målgruppen er børnefamilier. Formålene er blandt andet at få øget bevidstheden om kulturinstitutionernes tilbud; skabe involverende aktiviteter, der tager udgangspunkt i området og beboernes egne ressourcer. Tanken er at kulturinstitutionerne skal ud i boligområderne; og der er indgået et samarbejde med biblioteket på Danasvej, Storm P museet og Riddersalens teater. KAB/FfB har overtaget afdelingen Stjernen, og der er derfor nu potentiale for et tættere samarbejde om udarbejdelsen af en egentlig helhedsplan. Flintholm Allé Projektet dækker Flintholm Allé 3-51 og Finsensvej 92-100. Med 300 husstande. Der er ikke noget nyere statistisk på området.

Flintholm Allé består hovedsageligt af kommunens egne ejendomme, hvor der anvises 100%. Projektet startede i 1997, som et SSP projekt. Der er 6 forskellige beboerdemokratier i området, som den boligsociale medarbejder samarbejder med. Der har de sidste par år været byfornyelse og områdefornyelse i området. Byfornyelsen afsluttes slut 2012 og Områdefornyelsen i september 2011. Den boligsociale medarbejder har været meget involveret i denne proces. Siden maj 2012 er der blevet ansat en boligsocial medarbejder, der varetager både Flintholm Allé og Lindevangskvarteret. Siden september 2011 er der blevet etableret nogle fælleslokaler, under områdefornyelsen, som bliver brugt til beboeraktiviteter. Pt. er der fast en lektiecafé og en pigeklub ved Dansk Flygtninge Hjælp. Målgruppen på Flintholm Allé er især børnefamilier, da Frederiksberg Kommune har 100% anvisning til størstedelen af ejendommene på vejen. Det er det, der oprindeligt blev kaldt husvilde boliger. Forudsætningen for at få en bolig i disse boliger er fortrinsvist, at borgeren har børn og står akut på gaden med børn og ikke selv er i stand til at finde eller finansiere en anden bolig. Derfor er beboersammensætningen præget af dette. Under områdefornyelsen er der blevet iværksat en naboskabsundersøgelse, hvis resultater snarest er klar. Lindevangskvarteret Lindevangskvarteret er beliggende i det vestlige Frederiksberg og afgrænses af banelegemet, Lauritz Sørensens Vej, Finsensvej, Dalgas Boulevard, Ved Lindevangen og V.E. Gamborgs Vej. Ejendommene i området er i høj grad ejet af Frederiksberg Boligfond; ellers er det en blanding af kommunes egne boliger, ejerboliger, almene afdelinger og andelsboliger. Der bor ca. 3.000 mennesker i området, og er derfor det største af indsatsområderne med en mere blandet beboersammensætning. Siden 1999 har der været en boligsocial indsats i Lindevangskvarteret. Indsatsen henvender sig primært til børn og unge, men der arbejdes også med bredere beboergrupper, og mange beboerstyrede aktiviteter. Den boligsociale indsat i Lindevangskvarteret handler først og fremmest om at opretholde de gode initiativer, der allerede er i gang i området. Der er i Lindevangskvarteret to indsatser, som hænger sammen. Den ene er de aktiviteter, der foregår i Lindebutikken, som er et lokale der ejes af Frederiksberg Boligfond, som betaler huslejen, men stiller det til rådighed for den boligsociale indsats. Her er den boligsociale medarbejder tovholder på blandt andet lektiecafé, pigeklub, pensionistidræt, kvindenetværk m.m. Lindevangsparken har udover den bemandede legeplads en række faste aktiviteter såsom sommergymnastikken og markedsdagen. Der er flere aktiviteter i parken, som koordineres med blandt andet børnekulturkonsulenten i Kultur og Fritid og SSP netværket. Lindevangsparken opleves af flere som et utrygt sted at færdes. Der har været nogle meget uheldige episoder i området med skuddrab, handel med stoffer osv. Derfor er indsatsen især kriminalpræventiv, og mange af de børn og unge, der færdes fast i Lindevangsparken kommer fra nogle udsatte familier. Udover at arbejde med de udsatte børn og unge, så har den boligsociale indsats i de seneste år været meget opmærksom på at få så mange positive oplevelser ind i parken, blandt andet med øget fokus på at få kultur, idræt og foreningslivet inddraget noget mere.

Der er pt. også en naboskabsundersøgelse i gang. Finsenshave ( den kommunale indsats under opgangsfællesskabet). I de kommunale ejendomme, som omfatter 199 lejligheder, bor der ca. 200 beboere. 185 af lejlighederne er 1-værelses, mens 14 er 1½-værelses. Alle disse er anvist af kommunen. Da lejlighederne er små, er det ofte nogle af kommunens svageste borgere, som bor her. Der er ikke nyere statistik på området. I forbindelse med budgetforliget 2008 blev det besluttet at tildele Finsens Have en ekstra ressource i form af en boligsocial indsats på 20 timer om ugen. Indsatsen blev tilknyttet Opgangsfællesskabet. De 20 timer ligger som en tidsbegrænset bevilling på to år og udløber ved udgangen af 2010. Igennem de sidste to år har der været nogle gennemgående aktiviteter, som de boligsociale medarbejdere og medarbejderne fra Opgangsfællesskabet har været med til at vedligeholde. Det har drejet sig om et morgennetværk, hvor der flere gange om ugen er et tilbud om morgenmad til områdets beboere samt en gang om ugen tilbud om aftensmad og socialt samvær. Der er støtte og rådgivning til flere af områdets beboere og et stort fokus på at støtte social netværksdannelse blandt beboerne. Den boligsociale indsats er både en håndholdt individuel rådgivning af området sårbare beboere, samt nogle netværksskabende aktiviteter såsom fælles morgenmad, fælles aftensmad samt sundhedsfremmende tiltag. Der arbejdes i øjeblikket med et fælleshus ved Områdefornyelsen, hvori det boligsociale arbejde kan benytte sig af lokalerne; men hvor FIU er tovholder. Landsbyggefonden Landsbyggefonden støtter boligsocialt arbejde i almene bebyggelser efter specifikke krav og efter ansøgning fra boligorganisationerne. Ansøgningen forudsætter altid, at kommunerne indgår et samarbejde samt yder en medfinansiering. Landsbyggefonden er en selvejende institution, der er stiftet af almene boligorganisationer og oprettet ved lov. Fonden varetager blandt andet forvaltning af grundkapital til offentligt støttet boligbyggeri samt administration for den almene boligsektor af pligtmæssige bidrag, og opkrævning af indbetalinger til landsdispositionsfonden m.v. Desuden forestår fonden analyseopgaver, den særlige driftsstøtte, støtte til renovering m.v. samt en garantiordning m.v. Ikke alle ansøgninger er blevet imødekommet med det fulde beløb og andre har fået direkte afslag. Dette skyldes at Landsbyggefonden har færre puljemidler end hidtil, og har derfor måtte prioritere de mest udsatte boligområder på landsplan. De tre omhandlede helhedsplaner repræsenterer en samlet udgift de næste fire år på ca. 20 mio. kr., hvor kommunens medfinansiering udgør ca. 20%. Med Landsbyggefondens (delvise) afslag på ansøgningerne er der udsigt til, at det boligsociale arbejde bliver meget begrænset allerede i indeværende år og de kommende fire år. 2013 og frem I forbindelse med budget 2013 ved vi nu, at Landsbyggefonden ikke støtter projekter i Frederiksberg Kommune i fremtiden i samme omfang som hidtil. Forvaltningen vil i den sammenhæng styrke dialogen med Landsbyggefonden om mulighederne.

Der skal derfor i kommunen foretages en klar prioritering af områder, formål og indsatser. Det giver Frederiksberg Kommunen en ændret opgave fra at behandle ansøgninger om prækvalifikationer til selv at have øje for behovene. I forlængelse heraf, bliver det endnu mere nyttigt at indhente statistik over den sociale udvikling i kommunen. Der arbejdes i øjeblikket på at samle løbende oplysninger om bl.a. graden af tilknytning til arbejdsmarkedet i hele kommunen og fordelt på mindre områder. Dette redskab kan medvirke til at målrette indsatser og måle effekten af forskellige indsatser. Til dette har vi KÅS statistikkerne og naboskabsundersøgelserne. Naboskabsundersøgelser: Naboskabet.dk er udviklet af KAB og Nørregård-Nielsen & Rosenmeier, Rådgivende Sociologer ApS og finansieret af Realdania, Landsbyggefonden, Integrationsministeriet og Velfærdsministeriet. På www.naboskabet.dk findes videnskabeligt udviklede spørgeskemaer, som belyser beboernes oplevelse af deres boligområde. En naboskabsundersøgelse kan blandt andet bruges til at sætte fokus på områdets styrker og til at opdage specifikke behov blandt nogle grupper. Undersøgelsen kan gennemføres for alle beboere fra 6 år. Naboskabet som metode er udviklet af KAB og Rådgivende Sociologer Aps, og fået støtte fra Realdania, Landsbyggefonden, Integrationsministeriet og Velfærdsministeriet. Naboskabets temaer: Naboskabet.dk måler beboernes oplevelse af 7 temaer, som samlet måler områdets sociale kapital : Den generelle tilfredshed med at bo i området Naboskabet hvordan omgås man hinanden i området? Beboernes kontakter uden for området igennem sport, frivillige aktiviteter osv. Beboernes oplevelse af trygheden i området Det fysiske miljø hvor gode muligheder giver fællesområderne for at mødes og være sammen? Ressourcerne i boligområdet hvor meget laver man sammen i området? Er der lyst og energi til mere? Accepten af forskellighed i boligområdet er det ok, at vi ikke alle er ens? Søndermarken og Solbjerg Have/ Finsenshave har lavet to naboskabsundersøgelser. Der er pt. undersøgelser i gang, hvor resultaterne ikke er helt færdigbehandlede i Lindevangskvarteret (primært omkring Lindevangsparken), Danmarksgården og Flintholm Allé. Koordination af det boligsociale arbejde Den boligsociale koordinator har ligeledes koordinationen af alle projekterne, Street Party, andre samarbejdsprojekter og sagsbehandlingen af blandt andet De boligsociale helhedsplaner m.m. Der er ligeledes iværksat en Styringsdialog med boligorganisationerne, som koordineres fra Bygge Plan og Miljø, men hvor det er vigtigt at sikre samarbejdet med de andre tværgående indsatser, såsom sundhedsområdet, fleksibel udlejning, udsættelsessager, hjemløsestrategien, integration og frivillighedsområdet m.m. RERKGLSKGPLKGKGØÅKGÅ

LLLLLLLLLLLLLLLLLLLLLLLLLLLLLLLLLLLLLLLLL Tværfagligt samarbejde: Det boligsociale arbejde er en tværfaglig indsats, hvor der arbejdes helhedsorienteret i forhold til at skabe socialt bæredygtige områder. De vigtigste samarbejdspartnere er: Integrationsområdet; at understøtte integrationspolitikken, forankre og implementere projekter i boligområderne. Områdefornyelse; at koordinere især de sociale tiltag i forhold til de udsatte områder. At binde samarbejdet og projekterne sammen. Sundhed: Der samarbejdes med Sundhedscenteret om blandt andet deres ulighed i sundhed ; med fokus på især kost og motion for de brugergrupper sundhedscenteret har svært ved at nå. Kultur og fritid: at få kulturen og foreningslivet ud i boligområderne har været fokusområde de seneste år. Den boligsociale indsats samarbejder blandt andet med foreningsguiderne, forskellige foreninger herunder blandt andet Frederiksberg Boldklub, børnekulturkonsulenten om at få nogle af børneaktiviteterne ud i boligområderne; derudover er boligområdet Stjernen en del af et Sæt kulturen i spil under kulturministeriet. Street Party er endnu et eksempel på et tværgående projekt, hvor der samarbejdes med musikkonsulenten i Frederiksberg Kommune, ungdomsklubberne under børn og unge og kulturministeriet. SSP: SSP indsatsen er en af de vigtige hjørnestene i samarbejdet omkring sårbare børn og unge, og deres familier. Økonomisk oversigt over boligsocial indsats foreløbigt planlagt 2013 kommunal finansiering. Danmarksg Søndermar Stjernen Solbjerg Finsenshav Lindevang Flintholm Ialt ården ken H/FH e Komm. Allé Helhedspla ner t.o.m. 2012 95.000,- + 140.000 671.094 226.183 1.132.277 Helhedspla n 2013. Afslag fra LBF Forudsat komm. støtte på 95.000,- 526.906,- 906.094 +284.188, 1 Helhedspla ner 2013 i alt (95.000) 811.094 906.094 Boligsociale medarb Heraf fin af boligorg. Timer 2 25 25 30-200.000 Timer uge 37 3 1 FfB søgte om to helhedsplaner, hvoraf den ene fik afslag. FK har bibeholdt medfinansieringen til det projekt, der fik afslag. I 2012 fordeltes disse over både Danmarksgården og Søndermarken. Fra 2013 overgår hele beløbet til Søndermarken, der indarbejder elementer fra det projekt ind i den nye helhedsplan. 2 Inkluderet i finansieringen fra LB, FfB, FK 3 Inkluderet i finansieringen fra LB, FfB og FK

Kommunen s egne medarbejde re 4 Timer uge 37 Timer uge 20 300.000 Timer uge 5 Aktiviteter 6 240.000 7 75.000 15 50.000 Timer uge 15 2.121.515. 50.000 415.000 Drift/huslej 267.000 e 8 I alt 2013 3.858.094 9 4 Inklusiv legepladsmedarbejdere i Lindevangsparken, rengøring af Lindebutikken/Flintholm Allé, boligsocial koordinator 37 timer 5 Lindevangskvarteret og Flintholm Allé dækkes af den samme medarbejder 6 Inklusiv tværgående indsats Street Party 7 Bl.a. Stjernekor og lektiecafé 8 Huslejen er steget på Flintholm Allé med 55.000. Midlerne omprioriteres fra Stjernekoret på 75.000, da deltagerantallet ikke stemmer overens med udgiften. 9 Inklusiv midler til indhentning