Søgning til og fremtidig elevgrundlag for STX i Nordjylland. En analyse af det historiske optag samt en fremskrivning heraf til og med 2020

Søgning til og fremtidig elevgrundlag for STX i Nordjylland En analyse af det historiske optag samt en fremskrivning heraf til og med 2020

Søgning til og fremtidig elevgrundlag for STX i Nordjylland Udarbejdet af Thomas Lange, Lange Analyser (www.langeanalyser.dk) Udgivet af Region Nordjylland Regional Udvikling - Kontoret for Uddannelse, Kultur og Oplevelsesøkonomi Region Nordjylland Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Øst www.regionaludvikling.rn.dk tlf. 96 3510 00 August 2011

Indhold 1 Indledning... 3 1.1 Datamateriale... 4 1.2 Rapportens opbygning... 4 2 Sammenfatning og hovedkonklusioner... 5 3 Tilgang og søgning til stx i 2000 2011... 8 4 Udvikling i relevante aldersgrupper og andele der tilgår stx... 10 4.1 Befolkningsudviklingen hos 15 17 årige... 10 4.2 Fremskrivning af antal 15 17 årige 2010 2020... 11 4.3 Andele der påbegynder stx uddannelser... 13 5 Fremskrivning af tilgangen til stx uddannelser 2009 2020... 15 5.1 Fremskrivningsresultater... 15 5.2 Følsomhedsberegninger/alternativscenarier... 18 6 Vendsyssel... 20 6.1 Hjørring Gymnasium og HF Kursus... 20 6.2 Frederikshavn Gymnasium og HF Kursus... 25 6.3 Dronninglund Gymnasium... 30 6.4 Brønderslev Gymnasium og HF... 35 7 Thy Mors Jammerbugt... 40 7.1 Thisted Gymnasium og HF Kursus... 40 7.2 Morsø Gymnasium... 45 7.3 Fjerritslev Gymnasium... 51 8 Aalborg... 56 8.1 Aalborg Katedralskole... 56 8.2 Aalborghus Gymnasium... 61 8.3 Hasseris Gymnasium... 66 8.4 Nørresundby Gymnasium og HF... 71 9 Himmerland... 76 9.1 Vesthimmerlands Gymnasium og HF... 76 9.2 Mariagerfjord Gymnasium... 81 9.3 Støvring Gymnasium... 86 2

1 Indledning Regionsrådet i Nordjylland har en lovmæssig forpligtelse til at koordinere den samlede indsats i Nordjylland for at sikre den bedst mulige sammenhæng i udbuddet af ungdomsuddannelser. Det drejer sig både om det geografiske udbud og også om kapaciteten på uddannelserne, således at der findes et tilstrækkeligt og varieret uddannelsesudbud i Nordjylland. Én måde at koordinere uddannelsesindsatsen på er ved at forsøge at være på forkant med udviklingen. Denne analyse vil gennemgå de historiske optag på de almene gymnasiale uddannelser (stx) for at undersøge, hvordan udviklingen i optaget har været de sidste 10 år. Det gøres bl.a. ved at ved at se på, hvordan institutionernes optageområder har udviklet sig. Den viden om de historiske optag, der etableres i analysen, bruges til at foretage en fremskrivning, der kan være med at give en indikation af, hvilke kapacitetsbehov uddannelsesinstitutionerne får i fremtiden. Det gøres bl.a. ved at lave en model af den historiske udvikling til brug for fremskrivningen baseret på befolkningsprognosen for gruppen af nordjyske unge frem til og med 2020. I analysen inddrages optag til de enkelte gymnasier fra de sogne, som udgør gymnasiernes optageområde. Elevernes sognetilhørsforhold anvendes for at opnå detaljeret viden om optageområdernes geografiske sammensætning. Formålet med analysen er således todelt: - Afdækning af optagemønstrene til de enkelte gymnasiale uddannelsesinstitutioner i Region Nordjylland i perioden 2000-2009 - Beskrivelse af det mulige fremtidige rekrutteringsgrundlag for de gymnasiale uddannelsesinstitutioner i Nordjylland på baggrund af det historiske optag sammenholdt med befolkningsudviklingen. Det fremtidige rekrutteringsgrundlag analyseres ved fremskrivninger med et grundscenario med uændrede tilgangsmønstre i optagesognene, samt tre forskellige scenarier for udvikling i tilgangsmønstrene. Formålet med analyserne er at give Regionsrådet, de nordjyske gymnasiale uddannelsesinstitutioner og andre interessenter et indblik i, hvad vi kan forvente os på det gymnasiale område. Denne viden vil komme til at indgå i uddannelsesarbejdet i Samarbejdsforum for Gymnasiale Uddannelser i Nordjylland samt i arbejdet med kapacitetsfastlæggelse i regionen. Det gymnasiale uddannelsesniveau i Nordjylland Baseret på de nyeste tal fra Undervisningsministeriets Profilmodel er Nordjylland rigtig godt placeret sammenlignet med de øvrige regioner, hvad angår unge, som forventes at få en ungdomsuddannelse. Små 86 % af en årgang forventes at have en ungdomsuddannelse 25 år efter endt 9. klasse. Heraf er det ca. 56 %, som forventes at have opnået en gymnasial studiekompetence (det almene og/eller erhvervsfaglige gymnasium). De gymnasiale uddannelser er traditionelt forberedende til videregående uddannelse, hvorfor der fra mange sider er stor opmærksomhed på andelen af unge med en studentereksamen. Overgangen fra gymnasiet til videregående uddannelse er meget stor i forhold til erhvervsuddannelserne og derfor vigtig for målsætningen om, at 50 % af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse. 3

Der findes 14 almene gymnasier i Nordjylland. Det betyder, at der i alle nordjyske kommuner, undtagen Læsø, findes et alment gymnasium. I analysen Bosætningspræferencer og udviklingsperspektiver (COWI og RN 2011) påvises det, at en stx-uddannelse er den type ungdomsuddannelse, som flest nordjyske unge (ca. 60 % af de 15-19-årige) har adgang til inden for en halv time af deres bopæl med offentlig transport. 1.1 Datamateriale Analysen er hovedsagelig udarbejdet på baggrund af en særkørsel hos Danmarks Statistik, hvor registreringer af tilgange til gymnasiale uddannelser er sammenkørt med elevernes bopælssogne forud for uddannelsestilgangen. Sammen med detaildataene vedr. elevernes bopæl, er anvendt kommunale befolkningsfremskrivninger og sognebefolkningsstatistikker fra Danmarks Statistik, ungdomsuddannelsessøgetal fra Optagelse.dk og en række officielle uddannelsesstatistikker fra Undervisningsministeriet Databank. Hvor der er uoverensstemmelser i dataindholdet (typisk forskelle på 1-2 personer i opgørelser over fx tilgang til uddannelsesinstitutioner), er de officielle statistikker valgt som hovedkilde. 1.2 Rapportens opbygning Rapporten er bygget op således, at der indledes med en sammenfatning af hovedkonklusionerne på analysen. Næst følger afsnit, der redegør for mønstre i tilgang, for udvikling i relevante befolkningsgrupper og for fremskrivningsresultaterne. Sidst kommer et afsnit, der går i dybden med de enkelte uddannelsesinstitutioners optagemønstre og fremskrivningsresultater. Stx-institutionerne behandles inddelt i de geografiske områder Vendsyssel, Aalborg, Thy-Mors- Jammerbugt og Himmerland. 4

2 Sammenfatning og hovedkonklusioner Stx-uddannelserne i Region Nordjylland har i perioden 2000-2009 haft en solid stigning i tilgangen på godt 36 % eller ca. 4 % om året. I 2010 og 2011 tyder ansøgningstallene fra optagelse.dk på, at stigningen på de fleste gymnasier fortsætter med forøget styrke. Stigningen i det forgangne årti skyldes delvist, at der er blevet flere unge i den typiske alder for tilgang til stx: 15-17 år. I fem af regionens 11 kommuner er der i perioden 2001-2009 sket en forøgelse i antallet af 15-17-årige på omkring 3 % om året. I yderligere fire kommuner har stigningen været på omkring 2 % om året, mens én kommune har haft en stigning på 1 % om året. Kun Læsø Kommune har i perioden oplevet fald i antallet af 15-17-årige. Samtidig med stigningen i antallet af unge er der i otte af elleve kommuner i perioden sket en stigning i andelen af unge, der påbegynder stx. Stigningen ligger de fleste steder omkring 1 procentpoint om året. I Morsø og Mariagerfjord kommuner er andelen, der påbegynder stx i perioden, mindsket. Ud over de overordnede tal for antallet af unge i kommunen og kommunens unges stx-frekvenser spiller også de geografiske stx-påbegyndelsesmønstre inden for kommunerne en væsentlig rolle. Der er klar systematik i, at stx-frekvensen i byområder og områder tæt ved stx-institutionerne er højere end stx-frekvenserne i landområder og længere væk fra institutionerne. Når stigningen i tilgang til stx på nogle uddannelsesinstitutioner er højere end det, der kan tilskrives de kommunale befolkningsudviklinger og tilgangsfrekvenserne til stx, skyldes det således, at bosætningsmøntrene resulterer i relativt flere unge i byområderne og tæt ved stx-institutionerne. De kommende par år (indtil ca. 2013) vil der fortsat blive flere unge i de nordjyske kommuner. Herefter mindskes antallet af unge frem til 2020 i samtlige kommuner. Af en sognefremskrivning lavet til analysen fremgår det imidlertid, at udviklingen i antallet af unge ikke vil blive ligelig i kommunerne. Fx vil ingen af de 14 sogne, hvori der ligger stx-gymnasier, i perioden frem til 2020 opleve nævneværdig mindskelse i antallet af 15-17-årige. For en del af gymnasierne kan det dog forudses, at vigtige optagesogne vil opleve negativ udvikling i antallet af unge. Hvert af de 14 gymnasier har et optageområde, hvorfra eleverne optages til stx. For nogle gymnasier er der tale om meget store geografiske områder, hvor gymnasiet er den største stxinstitution. Alle gymnasier uden for Aalborg har optageområder, hvor gymnasier optager næsten alle unge, der påbegynder stx-uddannelser. Disse områder strækker sig fra gymnasiet og ud i alle retninger. I Aalborg er billedet mere uensartet. På nær Aalborg Katedralskole, der kun er største stx-institution i ganske få sogne i og uden for Aalborg, har alle Aalborg-gymnasierne sammenhængende optageområder, som strækker sig fra institutionen og i en eller flere retninger, hvor gymnasierne optager majoriteten af de unge, der påbegynder stx. I en fremskrivning foretaget i analysen, hvor grundscenariet er rent demografisk (dvs. med udgangspunkt i sognefremskrivningen og uændrede stx-frekvenser i sognene), beregnes det, at der fra 2009 og frem til 2020 i Nordjylland overordnet set vil være en tilbagegang i tilgangen af elever på gennemsnitlig 1 % om året. 5

Forskellene i den forventede udvikling frem mod 2020 fremkommer i grundscenariet som effekt af geografiske forskelle i befolkningsudviklingen: I de områder, hvor Hasseris Gymnasium optager, er der frem mod 2020 positiv udvikling i antallet af unge. Omvendt falder antallet af unge markant i optageområderne for de fleste andre gymnasier mest markant for gymnasierne i Frederikshavn og Thisted. Der er væsentlige usikkerheder knyttet til fremskrivningsresultaterne. Usikkerheden vurderes i et usikkerhedsbånd omkring grundscenariets resultater for de enkelte institutioner. Usikkerhedsbåndet udtrykker forventet år-til-år-variation i tilgangstallene samt fejl i befolkningsfremskrivningen (sognefremskrivningen). Der beregnes tre alternative fremskrivningsscenarier, som tjener til at illustrere konsekvenser af, at tilgangsudviklingen ikke bliver rent demografisk ud fra 2009-niveauet: I alternativscenario 1 erstatter søgetallene for 2010 og 2011 tilgangstallene, hvilket forskyder stxfrekvenserne op eller ned svarende til søgetallenes forskel fra de tilgangstal for 2010 og 2011, som estimeres i grundscenariet. 1 For Morsø Gymnasium, Mariagerfjord Gymnasium, Aalborg Katedralskole og Dronninglund Gymnasium er der tale om meget markante, positive ændringer i optagelsesniveauet. For Støvring Gymnasium er der tale om en væsentlig negativ ændring i niveauet. I alternativscenario 2 regnes på eventuelle konsekvenser af fortsat udvikling i de kommunale stxfrekvenser frem til 2020, svarende til trenden i perioden 2001-2009. Overordnet set har der i regionen i 2001-2009 som nævnt været en forøgelse af stx-frekvenserne med 1 % om året. Fortsætter denne udvikling frem til 2020, vil det i grundscenariet bebudede fald i tilgang blive udlignet! Enkelte kommuner har dog i 2001-2009 haft negativ vækst i stx-frekvenserne (Morsø Kommune og i mindre omfang Mariagerfjord Kommune). For gymnasierne i disse kommuner estimeres nedgangen i stx-tilgang i alternativscenariet mere drastisk end i grundscenariet. I alternativscenario 3 påregnes den uddannelsespolitiske målsætning om, at 95 % skal gennemføre en ungdomsuddannelse opnået i alle kommuner fra 2015 (og herefter fastholdt uændret). Da andelen af en ungdomsårgang, der i de nordjyske kommuner i 2009 gennemfører mindst en ungdomsuddannelse, er 87-90 %, regnes i alternativscenariet med forøget stx-frekvens på 5-8 %. Scenariet giver en jævn udvikling, der for samtlige institutioner stort set udligner faldet i den tilgang, der stammer fra den demografiske udvikling. Figur 1 viser forventningen i grundscenariet til udviklingen i tilgang til institutionerne for årene 2015 og 2020. Figuren viser, at de nordjyske institutioner vil blive ramt forskelligt af den kommende nedgang i antallet af 15-17-årige. Effekten af de demografiske forandringer er for alle institutionerne, på nær Hasseris Gymnasium, negativ. Hårdest ramt bliver gymnasierne med optageområder i Frederikshavn og Thisted. 1 Bemærk, at søge- og tilgangstallene er forskellige: Søgetallene er udtryk for tilkendegivelser af uddannelsesønsker, som de unge laver i marts måned, mens tilgangstallene er indberetninger efter 1. oktober til Danmarks Statistik over faktisk indskrevne og påbegyndte elever. Man skal således normalt være varsom med at substituere tilgangstallene med søgetallene, som det gøres i alternativscenario 1. Her gøres det imidlertid som en eksplicit forudsætningsændring i en alternativberegning, hvorfor scenariet tjener til at kvantificere de langsigtede konsekvenser af en situation, hvor tilgangstallene kommer til at se ud som søgetallene. 6

Figur 1 Fremskrevet tilgang til stx. Grundscenario. Tilgang til nordjyske institutioner 2015 og 2020 relativ ændring ift. 2009-tilgang Hjørring Gymnasium og HF-Kursus 2015 Frederikshavn Gymnasium og HF-Kursus 2020 Dronninglund Gymnasium Brønderslev Gymnasium og HF Thisted Gymnasium og HF-Kursus Morsø Gymnasium Fjerritslev Gymnasium Aalborg Katedralskole Aalborghus Gymnasium Hasseris Gymnasium Nørresundby Gymnasium og HF Vesthimmerlands Gymnasium og HF Mariagerfjord Gymnasium Støvring Gymnasium Stx i alt -30% -25% -20% -15% -10% -5% 0% 5% 10% Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik. 7

3 Tilgang og søgning til stx i 2000-2011 Der har over de seneste 10-12 år været flere og flere unge, der har søgt ind på og påbegyndt uddannelser på de nordjyske gymnasier. I Tabel 1 nedenfor ses det, at der samlet set i den nordjyske region har været en årlig stigning i tilgangen til stx på ca. 4 % svarende til ca. 90 elever flere hvert år i perioden 2000-2009. Størst har stigningen været i Aalborg-området, hvor den i gennemsnit har været 5 % om året. I Vendsyssel, Thy-Mors-Jammerbugt og i Himmerland har stigningen været 3-4 % om året. De seneste to års søgetal peger på, at optagetallene siden 2009 er i fortsat positiv udvikling. Tabel 1 Tilgang (og søgning) til stx. Gymnasier i Region Nordjylland 2000-2009 Antal elever 2000 2009 2010* 2011* Gns. i tilgang 2000-9 Årlig gns. stigning 2000-9 Årlig stign. i % af gns. Hjørring Gymnasium og HF-Kursus 220 319 321 343 246 10 4 % Frederikshavn Gymnasium og HF- 203 206 225 205 205 4 2 % Kursus Dronninglund Gymnasium 138 145 148 172 139 4 3 % Brønderslev Gymnasium og HF 108 136 153 139 126 4 3 % Vendsyssel i alt 669 806 847 859 717 22 3 % Thisted Gymnasium og HF-Kursus 136 195 182 191 165 6 4 % Morsø Gymnasium 103 87 118 122 106-0 0 % Fjerritslev Gymnasium 90 116 98 110 91 6 7 % Thy-Mors-Fjerritslev i alt 329 398 398 423 361 12 3 % Aalborg Katedralskole 166 238 284 311 199 8 4 % Aalborghus Gymnasium 188 285 321 331 215 10 5 % Hasseris Gymnasium 119 243 247 282 171 16 9 % Nørresundby Gymnasium og HF 148 230 249 263 196 8 4 % Aalborg i alt 621 996 1.101 1.187 780 42 5 % Vesthimmerlands Gymnasium og HF 94 151 137 157 115 5 4 % Mariagerfjord Gymnasium 128 146 196 189 156 3 2 % Støvring Gymnasium 118 182 166 156 146 6 4 % Himmerland i alt 340 479 499 502 416 15 4 % Samlet 1.959 2.679 2.845 2.971 2.275 91 4 % Kilde: Egne beregninger på data fra UNI-C. *: 2010- og 2011-tallene er søgetal fra Optagelse.dk. Tallene er ikke umiddelbart sammenlignelige med tilgangstallene fra Danmarks Statistik i tabellen, men de giver en vigtig indikation af, hvordan tilgangen til institutionerne i 2010-2011 har været/er. 8

De nordjyske gymnasier optager i varierende grad deres elever fra omkringliggende områder. Figur 2 viser, hvordan stx-tilgangen til gymnasierne fra nordjyske sogne i perioden 2005-9 fordelte sig, når hele sogne blev tilskrevet den institution, der i sognet havde den største andel af samtlige stx-tilgange. Figur 2 Sogne i Region Nordjylland fordelt på gymnasier, der havde den højeste elevandel i sognet i perioden 2005-9 Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik. 9

4 Udvikling i relevante aldersgrupper og andele der tilgår stx Tilgang til stx i Region Nordjylland sker nærmest udelukkende hos 15-17-årige, jf. Tabel 2. Over halvdelen af alle, der påbegynder gymnasiet, er 16 år ved studiestart, mens hhv. 17 og 28 procent er 15 og 17 år. Der er næsten ikke nogen tilgang til stx fra andre aldersgrupper. Tabel 2 Tilgang stx, gennemsnitlig aldersfordeling, Region Nordjylland 2005-2009 Alder 14 15 16 17 18 19 I alt Andel af tilgang 0 % 17 % 54 % 28 % 1 % 0 % 100 % Kilde: Egne beregninger på data fra UNI-C. 4.1 Befolkningsudviklingen hos 15-17-årige I aldersgruppen 15-17 år har der siden 2001 i regionen været vækst i alle kommuner på nær Læsø. Størst vækst har der været i Morsø, Rebild, Jammerbugt, Mariagerfjord og Aalborg kommuner (ca. 3 % i årligt gennemsnit). Mindst vækst har der været i Frederikshavns Kommune (ca. 1 %) og på Læsø, hvor der har været et gennemsnitligt fald på 4 % i antallet af 15-17-årige årligt i perioden. Figur 3 Årlig stigning 2001-2009 i antal af 15-17-årige i % af gennemsnittet af 2001-2009 10

Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik. 4.2 Fremskrivning af antal 15-17-årige 2010-2020 Ifølge Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning vil Region Nordjylland frem til 2020 komme til at opleve, at antallet af 15-17-årige falder med ca. 14 %. 2 Figur 4 viser udviklingstendensen for antallet af 15-17-årige i perioden 2009-2020 for de nordjyske kommuner, som den forventes at forløbe ifølge Danmarks Statistiks kommunale befolkningsfremskrivning. Figur 4 Årlig stigning 2009-2020 i antal af 15-17-årige i % af 2009 Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik. Med udgangspunkt i den kommunale befolkningsfremskrivning og de aldersfordelte befolkningsopgørelser, er befolkningsfremskrivningen brudt ned til de mindre enheder, som et sogn udgør. 3 Antallet af 15-17-årige i sognene vil i tiden frem til 2020 variere år for år, da enkelte årgange (14- årige og 17-årige) hvert år vil bevæge sig ind og ud af aldersgruppen, og da der hvert år vil ske 2 Statistikbanken (Danmarks Statistik) FRKM111. 3 Der er anvendt tabellerne i Statistikbanken (Danmarks Statistik) FRKM111 og KM5. Disse tager udgangspunkt i den aldersfordelte befolkning i sognene i 2010 og anvender beregnede aldersbetingede nettoflytterater. 11

flytninger mellem sognene. Figur 5 viser den forventede udviklingstendens for 2009-2020 i sognene i procent af antallet af 15-17-årige i 2009. Figur 5 Forventet årlig ændring i antal 15-17-årige i perioden 2009-2020 i procent af antallet i 2009 Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik. 12

4.3 Andele der påbegynder stx-uddannelser Andelen af en ungdomsårgang, der vælger at påbegynde stx, er sammen med antallet af unge afgørende for, hvor mange unge, der tilgår uddannelsen. Andelen, der vælger uddannelsen kan estimeres som tilgangsfrekvenser ved at dividere den samlede tilgang med den gennemsnitlige årgangsstørrelse i de typiske tilgangsaldre (15-17 år). De gennemsnitlige tilgangsfrekvenser for 2001-2005 og 2006-2009 er for de nordjyske kommuner vist i Tabel 3. Tabel 3 Andelen i de nordjyske kommuner, der har påbegyndt stx i perioden 2001-2009 Gennemsnit 2001-2005 Gennemsnit 2006-2009 Årlig tendens 2001-2009 (procentpoints) Årlig tendens 2001-2009 i % af gns. 2001-2009 Hjørring Kommune 28 % 32 % 0,8 % 2,7 % Frederikshavn Kommune 26 % 31 % 0,7 % 2,5 % Læsø Kommune 40 % 41 % 0,8 % 2,0 % Brønderslev Kommune 34 % 35 % 0,0 % 0,0 % Vendsyssel i alt 29 % 32 % 0,6 % 2,0 % Thisted Kommune 25 % 30 % 0,5 % 1,8 % Morsø Kommune 28 % 25 % -1,1 % -4,2 % Jammerbugt Kommune 27 % 33 % 1,2 % 4,0 % Thy-Mors-Jammerbugt i alt 27 % 30 % 0,4 % 1,4 % Aalborg Kommune 34 % 39 % 1,0 % 2,7 % Aalborg i alt 34 % 39 % 1,0 % 2,7 % Vesthimmerland Kommune 23 % 25 % 0,3 % 1,3 % Mariagerfjord Kommune 32 % 31 % -0,3 % -1,0 % Rebild Kommune 32 % 35 % 0,9 % 2,7 % Himmerland i alt 29 % 30 % 0,2 % 0,7 % Region Nordjylland i alt Kilde: Egne beregninger på data fra UNI-C og 30 Danmarks % Statistik. 33 % 0,6 % 1,9 % Der er, som det fremgår af tabellen, store relative forskelle i, hvor stor en andel af en ungdomsårgang, der i de nordjyske kommuner påbegynder en stx-uddannelse. Mens ca. 25 % af alle unge i Vesthimmerland Kommune og Morsø Kommune påbegynder stx-uddannelser, er den tilsvarende andel i Aalborg Kommune (og Læsø Kommune) ca. 40 %. Også inden for de fire geografiske områder i regionen er der forskelle i niveau og udvikling af andelene. Hvis andelene, der påbegynder stx, fortsætter med at udvikle sig som observeret for 2001-2009, vil forskellene mellem kommunerne blive mere markante de kommende år. Mens Aalborg, Rebild og Jammerbugt kommuner har vækst i andelene, der påbegynder stx på ca. 1 procentpoint om året, så er der i Morsø og Mariagerfjord kommuner faldende andele af de unge, der vælger stx. 13

Når udviklingen i antallet af 15-17-årige (Figur 3) sammenholdes med udviklingen i andele, der påbegynder stx, kan kommunerne inddeles efter samlet udvikling: Jammerbugt, Aalborg og Rebild kommuner har høj vækst både i befolkningstallet og i andelen, der påbegynder stx. Moderate stigninger i begge tal findes i Thisted, Vesthimmerland og Brønderslev kommuner. I Morsø, Mariagerfjord og Frederikshavn kommuner en enten antallet af unge eller andelen, der påbegynder stx faldende. Inden for kommunerne er der også geografiske forskelle i de andele, der påbegynder stxuddannelse. Figur 6 viser de gennemsnitlige stx-frekvenser i nordjyske sogne for perioden 2007-2009. Det fremgår, at landområder langt fra gymnasierne har væsentlig lavere stx-frekvens end byområderne tættere på gymnasierne. Figur 6 Stx-frekvenser for nordjyske sogne, gennemsnit 2007-2009 Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik. 14

5 Fremskrivning af tilgangen til stx-uddannelser 2009-2020 I dette afsnit præsenteres overordnede fremskrivningsresultater for de 14 nordjyske gymnasiers stx-tilgang. I de efterfølgende rapportafsnit 6 til 9 går vi i dybden med fremskrivningsresultaterne for institutionerne. Bl.a. vurderes her den usikkerhed, der knytter sig år-til-år-svingninger i tilgangene omkring udgangsåret 2009 og til befolkningsfremskrivningerne. Metoden bag fremskrivningen er beskrevet i Appendiks A - Fremskrivningsmetode brugt ved kapacitetsanalyse af nordjyske gymnasiale uddannelsesinstitutioner. 5.1 Fremskrivningsresultater I grundscenariet beregnes elevtilgang til gymnasierne under forudsætning af, at de andele, der tilgår stx på de nordjyske institutioner i de enkelte sogne, holdes konstant på 2009-niveauet frem til 2020. Resultaterne af grundscenariofremskrivningen i årene 2015 og 2020 ses i Tabel 4. Tallene angivet i parentes er den skønnede standardafvigelse, når usikkerhed i befolkningsfremskrivning og år-til-år-variation i tilgangen indregnes. Tabel 4 Fremskrevet tilgang til stx. Gymnasier i Region Nordjylland 2009-2020 Antal elever (± 1 standardafvigelse) 2009 2015 2020 Årlig stign. 2009 20 Årlig stign. i % af 2009 Hjørring Gymnasium og HF- 319 288 (±24) 278 (±28) 5 2 % Kursus Frederikshavn Gymnasium og HF-Kursus 206 184 (±11) 160 (±12) 5 2 % Dronninglund Gymnasium 145 135 (±9) 129 (±11) 1 1 % Brønderslev Gymnasium og HF 136 128 (±5) 128 (±7) 1 1 % Vendsyssel i alt 806 735 (±50) 695 (±58) 13 2 % Thisted Gymnasium og HF- Kursus 195 169 (±15) 156 (±17) 4 2 % Morsø Gymnasium 87 81 (±11) 71 (±11) 2 2 % Fjerritslev Gymnasium 116 113 (±5) 98 (±6) 2 2 % Thy-Mors-Jammerbugt i alt 398 363 (±31) 325 (±34) 8 2 % Aalborg Katedralskole 238 231 (±18) 228 (±23) 2 1 % Aalborghus Gymnasium 285 272 (±20) 264 (±22) 4 1 % Hasseris Gymnasium 243 240 (±13) 257 (±19) 0 0 % Nørresundby Gymnasium og HF 230 221 (±9) 211 (±12) 2 1 % Aalborg i alt 996 964 (±60) 960 (±76) 7 1 % Vesthimmerlands Gymnasium og HF Mariagerfjord Gymnasium 151 137 (±12) 127 (±13) 3 2 % 146 141 (±14) 140 (±16) 1 1 % 15

Støvring Gymnasium 182 168 (±9) 181 (±12) 0 0 % Himmerland i alt 479 446 (±35) 448 (±41) 4 1 % Kilde: Samlet Egne beregninger på data fra Danmarks 2679Statistik. 2.508 (±176) 2.429 (±209) 32 1 % Taget over ét resulterer beregningenj i grundscenariet i en forventning til, at den samlede tilgang til stx på de nordjyske gymnasier fra 2009 til 2020 vil falde med ca. 1 procentpoint om året. Dette kan sammenholdes med perioden 2000-2009, hvor tilgangen steg med ca. 4 procentpoint årligt, jf. Tabel 1. Det fremgår, at fremskrivningen for 12 gymnasier spår faldende elevtal frem mod 2020. Undtagelserne er Støvring Gymnasium og Hasseris Gymnasium. Forskellene i den forventede udvikling frem mod 2020 fremkommer i grundscenariet som effekt af geografiske forskelle i befolkningsudviklingen: I de områder, hvor Hasseris Gymnasium optager, er der frem mod 2020 positiv udvikling i antallet af unge. Omvendt falder antallet af unge markant i optageområderne for de fleste andre gymnasier mest markant for gymnasierne i Frederikshavn og Thisted. I Figur 7 vises grundscenarioresultaterne for 2015 og 2020 relativt i forhold tilgangen i udgangsåret 2009. Det fremgår, at der i grundscenariet er meget forskellige forventninger til kapacitetsændringer for gymnasierne. Figur 7 Fremskrevet tilgang til stx. Grundscenario. Tilgang til nordjyske institutioner 2015 og 2020 relativ ændring ift. 2009-tilgang Hjørring Gymnasium og HF-Kursus 2015 Frederikshavn Gymnasium og HF-Kursus 2020 Dronninglund Gymnasium Brønderslev Gymnasium og HF Thisted Gymnasium og HF-Kursus Morsø Gymnasium Fjerritslev Gymnasium Aalborg Katedralskole Aalborghus Gymnasium Hasseris Gymnasium Nørresundby Gymnasium og HF Vesthimmerlands Gymnasium og HF Mariagerfjord Gymnasium Støvring Gymnasium Stx i alt Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik. -30% -25% -20% -15% -10% -5% 0% 5% 10% Figur 8 viser institutionernes gennemsnitlige elevandele i optageområderne sammenholdt med resultaterne af fremskrivningen. Elevandelene i optageområderne udtrykker, i hvor høj grad en 16

institution rekrutterer i hhv. egne optageområder og i optageområder, der deles med andre. Resultatet af grundscenariofremskrivningen er i figuren udtrykt som den forventede, relative ændring i tilgang til institutionerne fra 2009 til 2020. Figur 8 Stx: Plot af institutionernes gennemsnitlige elevandel i optageområder 2005-2009 mod institutionernes fremskrivningsresultater (ændring i tilgang fra 2009 til 2020 i % af 2009-tilgangen) Gns. elevandel i optageområdet 2005 9 100% Thisted G&HF 90% Frederikshavn G&HF Morsø G 80% 70% Hjørring G&HF Vesthimmerland G&HF Fjerritslev G Dronninglund G Mariagerfjord G Brønderslev G&HF Støvring G 60% Nørresundby G&HF Aalborghus G 50% Hasseris G 40% 30% Aalborg Katedralsk. 20% 25,0% 20,0% 15,0% 10,0% 5,0% 0,0% 5,0% 10,0% Fremskrivningsresultat (grundscenario): Ændring 2009 2020 i % af 2009 Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik. Noter: Elevandelene (lodret akse) i optageområderne udtrykker, i hvor høj grad en institution rekrutterer i hhv. egne optageområder og i optageområder, der deles med andre. Høj elevandel indikerer, at institutionen optager størstedelen af alle stx-elever i sine optageområder, mens lav elevandel indikerer, at eleverne fra optageområderne også vælger andre gymnasier. Fremskrivningsresultaterne (vandret akse) er udtryk som den forventede ændring i tilgang fra 2009 til 2020. Det er normen, at nordjyske gymnasier optager flest elever fra optageområder, hvor institutionen er førstevalg hos de unge. For Thisted Gymnasium og HF-Kursus kommer gennemsnitseleven fra et optageområde, hvor over 90 % af stx-eleverne vælger den pågældende institution. For de fleste gymnasier i Vendsyssel, Thy-Mors-Jammerbugt og Himmerland er elevandelen i gennemsnit mellem 80 og 90 %. Hos institutionerne i Aalborgområdet er optaget mere spredt med lavere gennemsnitlige elevandele til følge. Men kun Aalborg Katedralskole bryder mønstret med primært at optage i områder, hvor institutionen er størst hos dem, der påbegynder stx. På Aalborg Katedralskole kommer gennemsnitseleven således fra et optageområde, hvor kun 26 % af stx-eleverne vælger denne institution. Den observerede sammenhæng mellem gennemsnitlige elevandele og fremskrivningsresultater i Figur 8 udtrykker vilkårene for gymnasiernes manøvremuligheder frem til 2020. Hvor elevandelen i optageområdet generelt er meget høj, hænger det sammen med, at store geografiske (eller transportmæssige) afstande gør, at optageområdet til gymnasiet har sine 17

naturlige afgrænsninger. For gymnasier med gennemsnitligt meget høje elevandele udgør de områder, der deles med andre gymnasier, altså en ubetydelig del af tilgangen. På denne måde at være eneste institution i et geografisk område kan ses som en fordel, når antallet af unge udvikler sig positivt. Ved faldende befolkningstal i optageområderne er det modsat et vilkår, der begrænser institutionernes handlemuligheder for at imødegå nedgang i tilgang. For gymnasierne med store gennemsnitlige elevandele er det således næppe en mulighed (gennem godt ry eller målrettede rekrutteringskampagner) at tiltrække elever, som kan vælge mellem flere gymnasier. Hvor elevandelen i optageområdet er lavere, udtrykker det, at gymnasiet rekrutterer sine elever i områder, hvor også andre gymnasier rekrutterer. For de nordjyske gymnasier gør dette sig gældende især for Aalborggymnasierne (i ekstrem grad for Aalborg Katedralskole) og til dels også for gymnasierne i Støvring og Dronninglund. Disse institutioner er i varierende grad mindre låst til befolkningsudviklingen i optageområderne. Disse institutioner vil (fx gennem kampagner og ved at skabe en attraktiv institution) kunne påvirke tilgangen positivt ved at rekruttere en større andel. 5.2 Følsomhedsberegninger/alternativscenarier Der beregnes ud over hovedscenariet tre alternative scenarier, hvor der ændres på enkelte beregningsforudsætninger: Alternativscenario 1: Tilgangsfrekvensen fastholdes i beregnet 2011-niveau, hvor der tages udgangspunkt i søgetallene for 2011. Alternativscenario 2: Kommunale trends i tilgangsfrekvenserne i perioden 2001-2009 sættes til at fortsætte frem til 2020. Alternativscenario 3: Kommunerne forventes i 2015 at have opnået målet om, at 95 % af de unge skal opnå en ungdomsuddannelse i løbet af 25 år efter 9. klasse. Tilgangsfrekvenser hæves frem til 2015 svarende til kommunernes meruddannelsesbehov i forhold til 2009-resultaterne af Undervisningsministeriet Profilmodel. 4 Tabel 5 viser effekten af forudsætningsændringerne i alternativscenarierne. Alternativscenario 1, der udtrykker effekten af at erstatte den seneste registrerede tilgang med søgetallene fra 2011, viser, at der generelt vil være 10 % flere elever til stx i hele fremskrivningsperioden, hvis vi lægger dette niveau til grund i stedet for 2009-niveauet. For visse gymnasier (Morsø Gymnasium, Mariagerfjord Gymnasium, Aalborg Katedralskole og Dronninglund Gymnasium) øges niveauet betragteligt (25-40 %), mens niveauet falder for enkelte andre gymnasier (Støvring Gymnasium og i mindre grad Fjerritslev Gymnasium og Thisted Gymnasium og HF-Kursus). Alternativscenario 2, der viser en fortsættelse af de kommunale trends i tilgangsfrekvenser fra perioden 2001-2009, giver for de fleste gymnasier flere elever. I gennemsnit vil der i 2015 være 13 % flere elever og i 2020 26 % flere elever, hvis tilgangsfrekvenserne de kommende 11 år forsætter med at udvikle sig som de har gjort siden 2001. Udviklingen i tilgangsfrekvenserne var i 2001-2009 særlig positiv i Jammerbugt kommune og i Aalborgområdet, mens den var negativ i Morsø og Mariagerfjord kommuner. 4 Se http://uvm.dk/service/statistik/tvaergaaende/andel%20der%20faar%20uddannelse.aspx 18

Endelig viser alternativscenario 3 resultater, hvor alle kommuner i 2015 opnår de uddannelsespolitiske mål, at 95 % af ungdomsårgangene skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse. Det fremgår her, at der for nogle kommuner (Aalborg, Rebild, Jammerbugt, Hjørring og Frederikshavn kommuner) er sammenfald mellem den historiske trend, jf. alternativscenario 2, og kravene til forøgelse af tilgangsfrekvenserne i de politiske mål. For andre kommuner gør dette sig langt fra gældende. I gennemsnit skal de nordjyske kommuner øge andelen, der tilgår stx, med 7 % frem til 2015, svarende til ca. 1 % om året. Tabel 5 Følsomhedsberegninger: Relative ændringer i forhold til grundscenariofremskrivningens resultater 2015 2020 Alternativscenario: Antal elever 1 2 3 1 2 3 Hjørring Gymnasium og HF-Kursus 6 % 18 % 5 % 6 % 34 % 5 % Frederikshavn Gymnasium og HF- 31 % 0 % 16 % 6 % 0 % 6 % Kursus Dronninglund Gymnasium 24 % 8 % 7 % 24 % 15 % 7 % Brønderslev Gymnasium og HF 1 % 7 % 6 % 1 % 13 % 6 % Vendsyssel i alt 7 % 13 % 6 % 7 % 26 % 6 % Thisted Gymnasium og HF-Kursus -2 % 12 % 8 % -2 % 23 % 8 % Morsø Gymnasium 40 % -14 % 9 % 40 % -22 % 9 % Fjerritslev Gymnasium -5 % 22 % 6 % -5 % 45 % 6 % Thy-Mors-Jammerbugt i alt 7 % 9 % 8 % 7 % 20 % 8 % Aalborg Katedralskole 26 % 17 % 7 % 26 % 34 % 7 % Aalborghus Gymnasium 12 % 17 % 7 % 12 % 33 % 7 % Hasseris Gymnasium 13 % 17 % 7 % 13 % 32 % 7 % Nørresundby Gymnasium og HF 13 % 19 % 7 % 13 % 38 % 7 % Aalborg i alt 16 % 17 % 7 % 16 % 34 % 7 % Vesthimmerlands Gymnasium og HF 4 % 9 % 7 % 4 % 17 % 7 % Mariagerfjord Gymnasium 27 % -5 % 7 % 27 % -8 % 7 % Støvring Gymnasium -15 % 15 % 6 % -15 % 30 % 6 % Himmerland i alt 4 % 7 % 7 % 4 % 15 % 7 % Samlet 10 % 13 % 7 % 10 % 26 % 7 % Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik. 19

6 Vendsyssel 6.1 Hjørring Gymnasium og HF-Kursus Hjørring Gymnasium og HF-Kursus er det største gymnasium nord for Aalborg og Nørresundby med over 300 stx-elever optaget i 2009. Hjørring ligger midt i Hjørring Kommune. Gymnasiet optager primært elever fra sogne i Hjørring Kommune, der samlet set jf. afsnittene 4.1 og 4.3 i 2001-2009 har haft moderat stigende antal af 15-17-årige (ca. 2 % flere hvert år) og samtidigt stigende andele, der påbegynder stx-uddannelse (stiger knapt 3 % hvert år). Under de relativt store år-til-år-udsving i optagetallet har Hjørring Gymnasium og HF-Kursus i perioden øget optaget med en underliggende tendens på 4 % om året. Antallet af optagne elever fra de 10 mest betydningsfulde sogne for gymnasiet kan ses for hvert år i Tabel 6. Tabel 6 Antal optagne stx-elever på Hjørring Gymnasium og HF-Kursus fra de 10 største optagesogne samt øvrige i perioden 2000-2009 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Gns. Årlig stign. i elever* Stign. i % af gns.* Bindslev 3 12 4 4 6 3 8 9 11 7 7 0,4 6 % Bistrup 14 8 10 13 8 8 15 11 19 25 13 1,1 9 % Bjergby 11 2 5 2 2 6 8 3 8 9 6 0,2 4 % Hirtshals 11 14 13 19 19 16 14 20 15 25 17 0,9 5 % Hjørring 51 33 62 29 50 53 59 53 62 69 52 2,5 5 % Sankt Hans 20 21 37 21 22 30 32 20 31 29 26 0,6 2 % Sankt Olai 15 14 28 10 19 16 20 13 29 26 19 0,9 5 % Sindal 14 9 14 15 12 5 25 8 5 11 12 0,4 3 % Tornby 5 2 8 7 3 9 3 8 8 10 6 0,5 8 % Tårs 5 8 12 9 10 18 20 11 20 17 13 1,4 11 % Øvrige fra RN 65 57 79 63 63 68 69 78 77 80 70 1,8 3 % Øvrig tilgang 6 5 6 1 3 6 8 5 6 11 6 0,4 8 % I alt 220 185 278 193 217 238 281 239 291 319 246 10,4 4 % * Årlig stigning og stigning i procent af gennemsnit er beregnet som lineær tendens i optaget i periodens år. Hjørring Gymnasium og HF-Kursus optager primært elever fra et optageområde, der dækker den nordvestlige del af Vendsyssel. Figur 9 viser den gennemsnitlige elevtilgang 2005-9 for sogne, hvorfra der 2000-9 har været samlet tilgang på mindst 5 elever. 20

Figur 9 Gennemsnitlig årlig stx-tilgang til Hjørring Gymnasium og HF-Kursus fra omliggende sogne 2005-9 Noter: Ikke alle optagesognes navne er gengivet på figuren. Figur 10 viser, at Hjørring Gymnasium og HF-Kursus vælges af næsten alle, der fra de nært omkringliggende sogne tilgår stx. De gymnasier, der ligger tættest på Hjørring Gymnasium og HF-Kursus, er Frederikshavn Gymnasium og HF-Kursus og Brønderslev Gymnasium og HF. I de sogne, der ligger mellem gymnasier, falder elevandelen svarende til, at unge herfra vælger forskellige gymnasier. 21

Figur 10 Hjørring Gymnasium og HF-Kursus: elevandele af stx-tilgang i omliggende sogne 2005-9 Noter: Elevandelene er beregnet som institutionens andel af den samlede stx-tilgang fra optagesognene til stx-institutioner i Region Nordjylland. Ikke alle optagesognes navne er gengivet på figuren. Figur 11 viser, at Hjørring Gymnasium og HF-Kursus både øger elevandelene i enkelte sogne og mindsker dem i andre. 22

Figur 11 Udvikling i Hjørring Gymnasium og HF-Kursus elevandele af stx-tilgang i omliggende sogne 2000-4 til 2005-9 Noter: Elevandelene er beregnet som institutionens andel af den samlede stx-tilgang fra optagesognene til stx-institutioner i Region Nordjylland. Ikke alle optagesognes navne er gengivet på figuren. Beregningen af ændringerne i elevandele er foretaget med udgangspunkt i ofte meget små faktiske tilgange fra de enkelte sogne. Der er ikke foretaget en test af, om ændringerne i tilgangsmønstrene er statistisk signifikante. Fremskrivning af tilgang 2009-2020 Tilgangen af stx-elever til Hjørring Gymnasium og HF-Kursus er fremskrevet med udgangspunkt i den forventede udvikling i antallet af 15-17-årige samt de faktiske elevandele i optageområderne. Figur 12 viser grundscenariet omgivet af usikkerhedsbånd. Dette defineres som én standardafvigelse under og over grundscenariet. Usikkerhedsbåndet søger at opfange den usikkerhed, der knytter sig til befolkningsfremskrivningen og år-til-år-variationen i tilgang til institutionerne omkring udgangsåret for fremskrivningen. 5 Det fremgår af graferne i figuren, at stx-tilgangen til Hjørring Gymnasium og HF-Kursus med stor sandsynlighed vil falde frem til 2015, givet forudsætningerne i grundscenariet. Fra 2015 til 2020 vil niveauet muligvis falde en smule yderligere. 5 Med forbehold for præcisionen i de anvendte usikkerhedsestimater og -skøn vil ca. 70 % af variationen på baggrund af år-til-år-variation og usikkerhed i befolkningsfremskrivningerne være indeholdt i usikkerhedsbåndet. Se Appendiks A. 23

Figur 12 Fremskrevet tilgang til 2020 til Hjørring Gymnasium og HF-Kursus - grundscenario og usikkerhedsgrænser A: Fremskrevet tilgang m. usikkerhedsbånd B: Sandsynlighedsford. tilgang 2015 og 2020 400 350 300 250 200 150 100 50 0 2000 2005 2010 2015 2020 År Hist. tilgang Grundsc. Usikkerhedsgr. 170 270 370 470 Årlig tilgang 2009 2015 2020 Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik. Noter: Figur A viser tilgangen iht. grundscenariet. De stiplede linjer viser det beregnede usikkerhedsbånd om tilgangsscenariet (±1 standardafvigelse). Figur B viser sandsynlighedsfordelingen som relativ sandsynlighed for tilgangen i hhv. 2015 og 2020 i grundscenariet. Sandsynlighedsfordelingen stammer fra usikkerhed om befolkningsudviklingen og år-til-år-variationen i tilgangen i årene omkring fremskrivningens udgangsår. I Tabel 7 er resultatet af fremskrivningen for stx-tilgangen til Hjørring Gymnasium og HF-Kursus vist. Det fremgår, at tilgangen i hovedscenariet forventes at falde fra de 319 elever i 2009 til 278 elever i 2020. Alternativscenario 1 (Fremskrivningen tager udgangspunkt i søgningen til institutionen i 2011): Der vil der være 296 elever (18 flere elever), der tilgår stx på Hjørring Gymnasium og HF-Kursus. Alternativscenario 2 (Udviklingstrenden fra 2001-2009 i andelen, der påbegynder stx, fortsættes frem til 2020): Der vil være 374 elever (96 flere elever), der tilgår gymnasiet i 2020. Alternativscenario 3 (95 %-målsætningen nås i 2015 i alle kommuner og fastholdes på dette niveau frem til 2020): I 2020 vil der være 292 elever (14 flere elever), der tilgår stx på gymnasiet. Tabel 7 Fremskrivning af stx-tilgang til Hjørring Gymnasium og HF-Kursus 2009-2020 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Grundsc. - nedre gr. 319 310 302 296 276 267 264 260 257 251 248 250 Grundscenario 319 330 323 317 299 291 288 285 283 277 276 278 Grundsc. - øvre gr. 319 350 343 339 321 314 312 310 309 304 303 307 Alternativscenario 1 319 321 343 337 318 309 306 303 301 295 293 296 Alternativscenario 2 319 339 340 344 333 333 338 344 351 353 361 374 Alternativscenario 3 319 332 328 325 308 302 302 299 296 291 289 292 Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik. 24

6.2 Frederikshavn Gymnasium og HF-Kursus Frederikshavns Gymnasium og HF-Kursus er det næststørste gymnasium nord for Aalborg og Nørresundby med et optag på omkring 200 elever om året. Frederikshavn ligger ved kysten i Frederikshavn Kommune, der strækker sig langt mod syd og nord. I perioden 2000-2009 har stx-tilgangen til gymnasiet svinget skiftevis ned og op. Tendensen for perioden 2000-2009 har taget over ét været en tilgangsstigning på gennemsnitlig to procent flere elever hvert år. Frederikshavns Gymnasium og HF-Kursus optager primært unge fra sogne i Frederikshavn Kommune. Kommunen har samlet set, jf. afsnittene 4.1 og 4.3, haft en for regionen relativt svag vækst i antallet af 15-17-årige (ca. 1 % årligt) og moderat stigning i andelen, der påbegynder stx (ca. 2,5 % årligt). Antallet af optagne elever fra de 10 mest betydningsfulde sogne for gymnasiet kan ses for hvert år i Tabel 8. Tabel 8 Antal optagne stx-elever på Frederikshavn Gymnasium og HF-Kursus fra de 10 største optagesogne samt øvrige i perioden 2000-2009 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Gns. Årlig stign. i elever* Stign. i % af gns.* Abildgård 21 26 17 25 19 23 37 28 20 29 25 0,8 3 % Bangsbostrand 34 16 25 31 25 16 23 32 31 22 26 0,0 0 % Elling 25 25 22 23 26 30 29 31 33 22 27 0,6 2 % Flade 5 6 4 8 4 3 8 8 6 4 6 0,1 1 % Frederikshavn 17 16 21 11 14 25 20 23 36 35 22 2,1 10 % Råbjerg 10 6 5 10 5 12 6 2 5 7 7-0,3-5 % Skagen 45 37 32 26 29 31 29 26 24 23 30-1,9-6 % Sæby 7 9 7 29 16 9 15 10 20 17 14 0,8 6 % Volstrup 3 6 3 5 9 6 9 9 13 6 7 0,7 10 % Åsted 4 4 6 5 6 6 5 11 5 6 6 0,3 5 % Øvrige fra RN 20 24 35 23 30 41 31 24 47 35 31 1,7 5 % Øvrig tilgang 12 11 12 4 5 4 11 3 6 0 7-1,0-15 % I alt 203 186 189 200 188 206 223 207 246 206 205 3,8 2 % * Årlig stigning og stigning i procent af gennemsnit er beregnet som lineær tendens i optaget i periodens år. Frederikshavn Gymnasium og HF-Kursus optager hvert år elever fra sogne, der ligger spredt i et optageområde omkring Frederikshavn og nordpå til Skagen, se Figur 13. 25

Figur 13 Gennemsnitlig årlig stx-tilgang til Frederikshavn Gymnasium og HF-Kursus fra omliggende sogne 2005-9 Noter: Ikke alle optagesognes navne er gengivet på figuren. Figur 14 viser gymnasiets elevandele af den samlede stx-tilgang fra de omkringliggende sogne. I Frederikshavn og områderne omkring samt nordpå mod Skagen optager Frederikshavn Gymnasium og HF-Kursus over 95 % af alle stx-elever. 26

Figur 14 Frederikshavn Gymnasium og HF-Kursus elevandele af stx-tilgang i omliggende sogne 2005-9 Noter: Elevandelene er beregnet som institutionens andel af den samlede stx-tilgang fra optagesognene til stx-institutioner i Region Nordjylland. Ikke alle optagesognes navne er gengivet på figuren. Frederikshavns Gymnasium og HF-Kursus har fra 2000-4 til 2005-9 øget elevandele i enkelte sogne, der ligger mellem gymnasiet og nabogymnasierne i Hjørring og Brønderslev (se Figur 11 ovenfor). I enkelte andre sogne er elevandelene blevet lavere. 27

Figur 15 Udvikling i Frederikshavn Gymnasium og HF-Kursus elevandele af stx-tilgang i omliggende sogne 2000-4 til 2005-9 Noter: Elevandelene er beregnet som institutionens andel af den samlede stx-tilgang fra optagesognene til stx-institutioner i Region Nordjylland. Ikke alle optagesognes navne er gengivet på figuren. Beregningen af ændringerne i elevandele er foretaget med udgangspunkt i ofte meget små faktiske tilgange fra de enkelte sogne. Der er ikke foretaget en test af, om ændringerne i tilgangsmønstrene er statistisk signifikante. Fremskrivning af tilgang 2009-2020 Tilgangen af stx-elever til Frederikshavns Gymnasium og HF-Kursus er fremskrevet med udgangspunkt i den forventede udvikling i antallet af 15-17-årige samt de observerede elevandele i optageområderne. Figur 16 viser grundscenariet omgivet af usikkerhedsbånd. Dette defineres som én standardafvigelse under og over grundscenariet. Usikkerhedsbåndet søger at opfange den usikkerhed, der knytter sig til befolkningsfremskrivningen og år-til-år-variationen i tilgang til institutionerne omkring udgangsåret for fremskrivningen. 6 Af graferne i figuren fremgår det, at stx-tilgangen til Frederikshavn Gymnasium og HF-Kursus med sikkerhed vil falde i hele perioden frem til 2020. 6 Med forbehold for præcisionen i de anvendte usikkerhedsestimater og -skøn vil ca. 70 % af variationen på baggrund af år-til-år-variation og usikkerhed i befolkningsfremskrivningerne være indeholdt i usikkerhedsbåndet. Se Appendiks A. 28

Figur 16 Fremskrevet tilgang til 2020 til Frederikshavn Gymnasium og HF-Kursus - grundscenario og usikkerhedsgrænser A: Fremskrevet tilgang m. usikkerhedsbånd B: Sandsynlighedsford. tilgang 2015 og 2020 300 250 200 150 100 50 0 2000 2005 2010 2015 2020 År Hist. tilgang Grundsc. Usikkerhedsgr. 120 170 220 270 Årlig tilgang 2009 2015 2020 Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik. Noter: Figur A viser tilgangen iht. grundscenariet. De stiplede linjer viser det beregnede usikkerhedsbånd om tilgangsscenariet (±1 standardafvigelse). Figur B viser sandsynlighedsfordelingen som relativ sandsynlighed for tilgangen i hhv. 2015 og 2020 i grundscenariet. Sandsynlighedsfordelingen stammer fra usikkerhed om befolkningsudviklingen og år-til-år-variationen i tilgangen i årene omkring fremskrivningens udgangsår. Alternativscenario 1 (Fremskrivningen tager udgangspunkt i søgningen til institutionen i 2011): Der er sammenfald mellem forventningen i grundscenariet til tilgangen i 2011 og den faktiske søgning i 2011. De to fremskrivninger har derfor samme resultat. Alternativscenario 2 (Udviklingstrenden fra 2001-2009 i andelen, der påbegynder stx, fortsættes frem til 2020): Der vil være 209 elever (49 flere elever), der tilgår gymnasiet i 2020. Alternativscenario 3 (95 %-målsætningen nås i 2015 i alle kommuner og fastholdes på dette niveau frem til 2020): Der vil i 2020 være 170 elever (10 flere elever), der tilgår stx-uddannelsen. Tabel 9 Fremskrivning af stx-tilgang til Frederikshavn Gymnasium og HF-Kursus 2009-2020 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Grundsc. - nedre gr. 206 195 195 192 188 180 172 164 157 154 151 147 Grundscenario 206 205 205 203 199 191 184 175 169 166 163 160 Grundsc. - øvre gr. 206 215 215 213 210 202 195 186 180 178 175 172 Alternativscenario 1 206 225 205 203 199 191 184 175 169 166 163 160 Alternativscenario 2 206 210 215 218 219 216 212 208 205 207 208 209 Alternativscenario 3 206 207 209 209 207 201 195 186 179 177 173 170 Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik. 29

6.3 Dronninglund Gymnasium Dronninglund Gymnasium ligger i byen Dronninglund i den sydøstlige del af Brønderslev Kommune, ikke langt fra grænsen til Aalborg Kommune. Dronninglund Gymnasium har i perioden 2000-2009 i gennemsnit optaget 139 elever om året (145 i 2009). Dronninglund Gymnasium optager primært elever fra den østlige del af Brønderslev Kommune, samt fra det nordøstligste hjørne af Aalborg Kommune. Brønderslev Kommune havde 2001-2009, som det fremgår af afsnittene 4.1 og 4.3, gennemsnitlig vækst i antallet af 15-17-årige på 2 %, mens andelen af unge, der påbegyndte stx var konstant i perioden. Dronninglund Gymnasium havde i 2000-2009 en gennemsnitlig årlig optagelsesstigning (tendens) på 3 %. Antallet af optagne elever fra de 10 mest betydningsfulde sogne for gymnasiet kan ses for hvert år kan ses i Tabel 10. Tabel 10 Antal optagne stx-elever på Dronninglund Gymnasium fra de 10 største optagesogne samt øvrige i perioden 2000-2009 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Gns. Årlig stign. i elever* Stign. i % af gns.* Albæk, Sæby 9 3 2 3 9 4 6 7 9 3 6 0,1 2 % Aså-Melholt 8 6 8 9 7 8 9 13 11 7 9 0,3 4 % Dronninglund 23 26 18 28 19 17 31 22 20 23 23-0,1 0 % Hals 7 4 10 8 10 8 10 3 15 14 9 0,7 7 % Hellevad 9 6 4 5 11 7 7 18 19 7 9 0,9 9 % Hjallerup 9 18 9 10 28 16 10 28 13 23 16 1,1 6 % Sæby 22 18 15 11 17 14 12 16 24 15 16-0,1-1 % Voer 2 2 3 5 3 5 7 9 9 8 5 0,9 16 % Volstrup 8 2 9 9 3 3 5 8 10 7 6 0,2 3 % Øster Hassing 11 12 13 14 4 18 14 10 9 7 11-0,4-3 % Øvrige fra RN 26 16 24 29 23 26 19 30 31 28 25 0,8 3 % Øvrig tilgang 4 1 5 3 5 4 1 3 4 3 3 0,0-1 % I alt 138 114 120 134 139 130 131 167 174 145 139 4,2 3 % * Årlig stigning og stigning i procent af gennemsnit er beregnet som lineær tendens i optaget i periodens år. Et par år med lav tilgang i 2001 og 2002 og et par år med høj tilgang i 2007 og 2008 er med til at skubbe den gennemsnitlige procentvise udvikling op. I de mellemliggende år er tilgangen tæt på gennemsnittet med omkring 140 elever pr. år. Samlet set er optaget til gymnasiet steget med 4 elever om året i gennemsnit, svarende til en årlig stigning på ca. 3 %. 30

Dronninglund Gymnasium optager primært elever fra et relativt lokalt område, der strækker sig ud fra gymnasiet, se Figur 17. Figur 17 Gennemsnitlig årlig stx-tilgang til Dronninglund Gymnasium fra omliggende sogne 2005-9 Noter: Ikke alle optagesognes navne er gengivet på figuren. Af Fejl! Et bogmærke kan ikke henvise til sig selv. ses, at Dronninglund Gymnasium i 12-13 sogne er førstevalg som stx-institution, men også, at der i alle optagesognene er elever, som søger til andre institutioner. 31

Figur 18 Dronninglund Gymnasium: elevandele af stx-tilgang i omliggende sogne 2005-9 Noter: Elevandelene er beregnet som institutionens andel af den samlede stx-tilgang fra optagesognene til stx-institutioner i Region Nordjylland. Ikke alle optagesognes navne er gengivet på figuren. I det meste af optageområdet er elevandelene, jf. Figur 19, stabile. I enkelte sogne i den nordlige ende af optageområdet, er elevandelene steget og faldet. 32