LOKALPLAN 01-016 VILDTFARM NORD SØNDERHOLM

LOKALPLAN 01-016 VILDTFARM NORD SØNDERHOLM AALBORG KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING DECEMBER 2000

Vejledning En lokalplan fastlægger bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, beplantning, stier, veje o.s.v. skal anvendes, placeres og udformes inden for et bestemt område. Lokalplanen består af en redegørelse (grå sider) og lokalplanbestemmelserne (hvide sider) med vejledende forklaringer. I redegørelsen fortælles kort om de eksisterende forhold inden for og omkring lokalplanområdet samt om, hvordan lokalplanen forholder sig til den øvrige planlægning. Lokalplanbestemmelserne er bindende. Illustrationer samt tekst skrevet i kursiv har til formål at forklare og illustrere lokalplanbestemmelserne. Efter Planloven har byrådet pligt til at udarbejde en lokalplan, - når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse, - inden større byggeri, anlægsarbejde eller udstykning kan sættes igang. Formålet med lokalplanpligten er at opnå større sammenhæng i planlægningen og inddrage borgerne heri. Et lokalplanforslag skal derfor offentliggøres i mindst 8 uger. Herefter vurderer Byrådet eventuelle indsigelser og ændringsforslag og vedtager planen endeligt. Lokalplanens retsvirkninger er nærmere omtalt i lokalplanen. Yderligere oplysninger Aalborg Kommune Teknisk Forvaltning Vesterbro 14 Postboks 765 9100 Aalborg Telefon 99 31 31 31 Forsidebilledet viser skotsk højlandskvæg. Aalborg Kommune

Indholdsfortegnelse Redegørelse Lokalplanens formål...1 Lokalplanområdet...2 Lokalplanområdets omgivelser...2 Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning...3 Regionplanen...3 Kommuneplanen...4 Miljøforhold...4 Tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder...5 Lokalplanen Indledning...1 1. Formål...2 2. Område og zonestatus...2 3. Arealanvendelse...3 4. Udstykning...3 5. Bebyggelsens placering og omfang...3 6. Bebyggelsens udseende...4 7. Ubebyggede arealer...5 8. Veje, parkering og stier...7 9. Tekniske anlæg...7 10. Miljø...7 11. Grundejerforening...7 12. Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug...8 Retsvirkninger...8 Vedtagelse...8 Tinglysning...9 Bilag Matrikelkort... Bilag 1 Arealanvendelse... Bilag 2 Støj fra trafik,... Bilag 3 Aalborg Kommune

Mu Redegørelse Mellemholm v ej Restrup Kærvej Nord Rimmen Nyrup Ny Nibevej Troldkirkevej Vestervej Nibevej Nibevej Sønderholm Vokslevvej Sønderholm Hedevej Skavnshøj Nyrup Mark Mysagervej Sønderholm Hedevej j Lokalplanområdets afgrænsning. Mål 1:25.000 Lokalplanens formål Lokalplanen skal sikre, at området fortsat kan udnyttes til dyreparken/besøgslandbruget Vildtfarm Nord. Vildtfarm Nord viser dyr og fugle fra Europa, Nordamerika og det nordlige Asien. Dyrene holdes i løsdrift i store folde med læskure, så de frit kan gå ud og ind hele året. Man kan således se deres naturlige adfærd og yngelpleje. December 2000 Aalborg Kommune 1

Redegørelse Lokalplanen sikrer det planlægningsmæssige grundlag for vildtfarmens fortsatte eksistens og åbner mulighed for nye initiativer. Hovedvægten skal fortsat være anlæg og bedrift med dyr, planter og natur. Endvidere må suppleres med tema-udstillinger m.v., der eksempelvis skildrer primitive folkeslags livsvilkår og kultur. Der vil således ikke kunne udvikles et sommer- eller legeland. Målgruppen er primært børnefamilier/bedsteforældre med børnebørn, skoler, fritidsordninger, børnehavet etc. samt turister. I åbningsåret 1999 besøgte 9.000 gæster farmen. På længere sigt forventes et årligt besøgstal på 15.000 personer. Det højeste antal besøgende på én dag vurderes at blive omkring 200. Lokalplan-området Området omfatter et areal på ca. 17 ha (170.000 m 2 ). Hovedparten henligger som græs, men der er også mindre granbeplantninger og vådområder. Ved indkørslen til ejendommen er et græsareal indrettet til parkering. Sø ved parkeringspladsen Bebyggelsen er en ældre landbrugsejendom. Udover beboelse, indeholder bygningerne rum til redskaber og foderopbevaring samt faciliteter til gæsterne (rytterstue, toiletter, farmshop). Ude på arealerne findes læhuse til dyrene. Farmen omfatter også et haveanlæg med alpeplanter og forskellige arter af sommerfuglebuske. Der er endvidere en udendørs samling af gamle landbrugsredskaber. Der er daglige aktiviteter som ponyridning på islandske heste og fodring af dyrene. Til børnene er der indrettet et aktivitetsareal med bl.a. et halmhus, hvor de kan tumle sig og bygge huler. Besøgende kan benytte de udendørs grillpladser til at spise købt eller medbragt mad. Herudover står den gamle rytterstue til rådighed. Her findes også toiletfaciliteter. Fra farmshoppen, der ligger i direkte tilknytning til rytterstuen, sælges slik samt mad og drikke. Endvidere sælges produkter med tilknytning til parkens dyr, planter og natur. Lokalplan-områdets omgivelser Bolig ved gårdspladsen 2 Vildtfarm Nord ligger i et landbrugsområde med mange læhegn og småbeplantninger. Mod syd støder området op til Ny Nibevej, og herfra er der kun få hundrede meter til Sønderholm. Aalborg Kommune December 2000

Redegørelse Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning Regionplanen I Regionplan '97 er lokalplanområdet - udlagt som jordbrugsområde, - uden for 3 km afgrænsningen for de kystnære områder, - inden for et område med kun begrænsede drikkevandsinteresser. Vildtfarm Nord er således ikke i strid med de arealmæssige bindinger i Regionplanen. Regionplan '97 omfatter imidlertid også retningslinier for ferie- og fritidsaktiviteter og deres indpasning i landskabet. I Regionplanens kapitel 2: Ferie og fritid, findes hovedmålene og retningslinierne for ferie- og fritidsområdet. Af retningslinie 2.2.1 kan udledes, at Vildtfarm Nord må betragtes som et ferie- og fritidsanlæg af regional betydning, idet virksomheden har mere end et lokalt kundeopland. Af retningslinie 2.2.7 fremgår, at der ved planlægning af ferie- og fritidsformål af regional betydning skal sikres, at anlæggets virkning på omgivelserne ikke strider mod hensynet til naturen og landskabet eller det lokalsamfund, anlægget etableres i eller ved. Vildtfarm Nord er indpasset i et landbrugsområde og påvirker ikke de biologiske og landskabelige værdier, der findes i og omkring området. Trafikalt ligger området godt, idet biltrafikken ledes direkte til Vildtfarmen fra Ny Nibevej, uden gener for bysamfundet Sønderholm. Med hensyn til kollektiv trafik, har flere busruter stop ved Sønderholm Skole, hvorfra der er ca. 1 km til Vildtfarmen ad rolig vej/ stiforbindelse ført i tunnel under Ny Nibevej. På cykel kan området nås bl.a. via det rekreative stinet (fjordstien) fra Nørholm og fra Klitgård. Ifølge regionplanretningslinie 2.2.8 skal udlæg af areal til nye ferie- og fritidsanlæg ske i tilknytning til eksisterende bysamfund med dagligvareservice. Vildtfarm Nord ligger umiddelbart nordvest for Sønderholm, der i kommuneplanen har status af lokalcenter. Alt andet lige vil Vildtfarmen få en positiv virkning på service- og aktivitetsniveauet i byen. I Regionplanens kapitel 3: Det åbne land, siger retningslinie 3.1.7: I det åbne land skal friluftsinteresserne søges indpasset sammen med øvrige interesser. Med denne bestemmelse lægger amtet vægt på, at det skal være muligt at indpasse oplevelsesmuligheder, som tilgodeser befolkningens voksende behov for friluftsliv. Nordjyllands Amt har den 4. oktober 1999 besluttet, at der skal udarbejdes regionplantillæg for Vildtfarm Nord. Amtet og Aalborg Kommune har derfor, i perioden 22. januar til 25. februar 2000, gennemført en fordebat for at høre om borgerne har idéer, forslag og synspunkter til projektet. Vildtfarm Nord er via regionplantillæg nr. 71 optaget som ferie- og fritidsanlæg i Regionplanen, jfr. retningslinie 2.7.7. December 2000 Aalborg Kommune 3

Redegørelse Kommuneplanen I Aalborg Kommuneplans Hovedstruktur er området udlagt som "Øvrige områder". Der er planlægningsmæssig set ingen konflikt i at opretholde Vildtfarm Nord på stedet. Området er omfattet af Kommuneplanen, se rammeområde R2, Aalborg Landområde Syd-Vest, Dyrepark, Blad nr. 2.9.7.R2. Området skal forblive i landzone. Miljøforhold A. Grundvand Lokalplanens område ligger uden for det grundvandsdannende opland for vandindvinding. Derfor er der ikke behov for ekstraordinære restriktioner, der skal hindre forurening af grundvandet. B. Kloakering Lokalplanområdet er ikke omfattet af kommunens spildevandsplan. Til gengæld er området omfattet af regionplanretningslinie 3.7.14 vedr. spildevandsrensning i det åbne land: Spildevandet fra ejendomme med udløb til udpegede vandløbsstrækninger og søer skal som minimum renses svarende til den renseklasse, der er angivet for de vejledende oplande på regionplankortet. Lokalplanområdet ligger inden for "Renseklasse O", oplandsnummer 12. Spildevand skal renses således at der sker en reduktion af organisk stof med 90%. Det skal sikre bedre vandkvalitet i den nord for liggende Munkebæk, som udmunder i Limfjorden ved Nibe Bredning. Rensning kan f.eks. ske v.h.a. et godkendt biologisk minirenseanlæg eller rodzoneanlæg. C. Affaldsdepoter Kommunen har ikke kendskab til, at der inden for lokalplanens område findes depoter, der kan indebære forureningsrisiko for omgivelserne. Farmshoppen 4 Aalborg Kommune December 2000

Redegørelse D. Trafikstøj Eneste trafikstøjkilde er Ny Nibevej syd for lokalplanområdet. Årsdøgnstrafikken var i 1999 på 6.800 køretøjer. Inden for kommuneplanens tidshorisont på 12 år forventes trafikmængden at stige, så årsdøgnstrafikken år 2012 bliver omkring 8.300. Det giver et støjniveau ved vejmidte på 72 db(a). Grænseværdien for støjfølsomme formål (opholdsarealer m.v.) er på 50 db(a). Denne grænseværdi nås i en afstand af ca. 135 m fra Ny Nibevejs midte, se nærmere i bilag 3 i lokalplanen. Ved beregning af dyreenheder anvendes følgende omregningsfaktorer (eksempler): 1 malkeko ~1 dyreenhed 1 so med smågrise ~0,33 dyreenhed 1 hest ~0,5 dyreenhed 1 får med lam ~0,12 dyreenhed 1 hjort ~0,12 dyreenhed 1 and ~0,007 dyreenhed. Ændring eller udvidelse af dyrehold, stalde, gødningsopbevaringsanlæg o.l. skal anmeldes til Aalborg Kommune. E. Dyrehold Området omfatter et areal på ca. 17 ha (170.000 m 2 ). Ejendommens dyrehold skal overholde bestemmelserne i Husdyrgødningsbekendtgørelsen. Det betyder bl.a. at der p.t. ikke må være mere end 34 dyreenheder på farmen. Tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder - Området er pålagt landbrugspligt. Anvendelse til dyrepark o.lign. kræver tilladelse fra Jordbrugskommissionen for Nordjyllands Amt, jfr. landbrugslovens 7. Fra udstillingen af gamle landbrugsredskaber. December 2000 Aalborg Kommune 5

Redegørelse - Lokalplanens pkt. 7.2 giver mulighed for at anlægge søer og vandløb. Kunstigt anlagte søer bliver i løbet af få år omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 om beskyttede naturtyper, fordi der sker en indvandring af et naturligt plante- og dyreliv. Fremtidig ændring af anlagte søers tilstand forudsætter derfor tilladelse fra Nordjyllands Amt. - Inden for lokalplanens område (sydlige del af delområde A og nordlige del af delområde B), er der registreret bebyggelsesspor fra jernalderen. Såfremt der skal foretages jordarbejde på arealet, må der i henhold til Museumslovens 26 påregnes en arkæologisk forundersøgelse og evt. senere opfølgende udgravning. Inden jordarbejde igangsættes kontaktes Aalborg Historiske Museum. 6 Aalborg Kommune December 2000

Mu Matr. nr. 28a m.fl. Sønderholm By, Sønderholm. Anmelder: Aalborg Kommune, Teknisk Forvaltning, Forstæder og Opland, Vesterbro 14, 9000 Aalborg. Tlf.: 99313131 Planbestemmelser Mellemholm v ej Restrup Kærvej Nord Rimmen Nyrup Ny Nibevej Troldkirkevej Vestervej Nibevej Nibevej Sønderholm Vokslevvej Sønderholm Hedevej Skavnshøj Nyrup Mar Mysagervej Fig. 1: Lokalplanområdets afgrænsning. Mål 1:25.000 Indledning Lokalplanens bestemmelser er bindende og tinglyses på de ejendomme, der omfattes af lokalplanen. Tekst i kursiv har til formål at forklare og illustrere lokalplanbestemmelserne. Tekst skrevet i kursiv er altså ikke lokalplanbestemmelser og er således ikke bindende. December 2000 Aalborg Kommune 1

Planbestemmelser 1. Formål 1.1 Lokalplanens gyldighedsområde Lokalplanens bestemmelser gælder kun når området anvendes til Rekreative formål (dyrepark/besøgslandbrug o.lign.), jfr. pkt. 3.1. Ifølge Planlovens 15 stk. 5 kan en lokalplan, der udlægger et område til landbrug (jfr. pkt. 3.1), ikke indeholde bestemmelser om: - ejendommens størrelse og afgrænsning, - bebyggelsens beliggenhed, herunder terrænhøjde, - bygningernes anvendelse - udformning, anvendelse og vedligeholdelse af ubebyggede arealer m.v. 1.2 Lokalplanens formål Lokalplanens formål er At sikre, at området kan anvendes til dyrepark/ besøgslandbrug og lign., herunder temaudstillinger. Såfremt området - eller dele af det - ikke anvendes til dyrepark/besøgslandbrug o. lign., skal det drives landbrugsmæssigt eller henligge som naturområde. At sikre, at der i tilknytning til dyrepark/besøgslandbrug kan indrettes butik med værksted, restaurant eller lignende samt undervisningslokaler. Ovennævnte funktioner må kun indrettes såfremt området anvendes til dyrepark/besøgslandbrug o. lign. At sikre, at bebyggelsen, herunder også læskure m.v. til dyrene, placeres og udformes på en måde, så der opnås en god helhedsvirkning. At sikre, at udendørs lege- og opholdsarealer kun får et beskedent omfang og ikke virker skæmmende. Området må ikke udvikles til en forlystelsespark, et sommerland el. lign. At sikre, at der på lange åbne strækninger etableres beplantning mod omgivelserne. At sikre, at der udlægges tilstrækkeligt parkeringsareal. At sikre sti langs Ny Nibevej. 2. Område og zonestatus 2.1 Matrikeloversigt Lokalplanområdet omfatter følgende matrikelnumre: Sønderholm By, Sønderholm del af 28a, 28o. samt alle parceller, der efter den 14.03.2000 udstykkes fra de nævnte ejendomme inden for lokalplanens område. 2.2 Delområder Lokalplanområdet er opdelt i område A, B og C, jfr. bilag 1 og bilag 2. 2.3 Zonestatus Lokalplanområdet ligger i landzone og skal forblive i landzone. Lokalplanen erstatter landzonetilladelser for anvendelsen til og opførelse af byggeri, som beskrevet i nærværende lokalplan (jfr. Planlovens 36 stk. 1, pkt. 5). Zonemyndigheden overgår til Aalborg Kommune, når lokalplanen er endeligt vedtaget og offentlig bekendtgjort. 2 Aalborg Kommune December 2000

Planbestemmelser 2.4 Landbrugspligt Der er landbrugspligt på hele arealet. Anvendelse til dyrepark/besøgslandbrug o.lign. kræver tilladelse fra Jordbrugskommissionen for Nordjyllands Amt, jfr. landbrugslovens 7. 3. Arealanvendelse 3.1 Anvendelse * Landbrug * Rekreative formål (omfatter: dyrepark/besøgslandbrug o. lign. incl. ridehal, stalde, læskure m.v., udstillingsbygninger samt særlige haveanlæg og søer, udendørs udstillinger, udendørs lege- og opholdsarealer m.v.). Såfremt området som helhed anvendes til Rekreative formål (dyrepark/besøgslandbrug m.v.), må der endvidere indrettes: * Boliger (Max. 2 boliger til ejere, bestyrere eller andre personer tilknyttet virksomheden, men kun hvis det er driftsmæssigt nødvendigt) * Butik med værksted (Max. 200 m 2 for butiksdelen. Kun salg og produktion af produkter med tilknytning til parkens dyr, planter og natur) * Restaurant (Max. 600 m 2 ) * Undervisning 5. Bebyggelsens placering og omfang Bemærk: Bestemmelserne i pkt. 5.1 og 5.2 gælder kun når området anvendes til Rekreative formål (dyrepark/besøgslandbrug o.lign.), jfr. pkt. 1.1. 5.1 Delområde A Delområde A omfatter byggefeltet vist på bilag 2. Den primære byggelse (d.v.s. boliger, butik med værksted, restaurant, undervisningslokaler, udstillingsbygninger, drivhuse, ridehal) skal placeres inden for delområde A. Bebyggelsen skal i hovedsagen grupperes omkring en eller flere gårdspladser, som på en traditionel landbrugsejendom. Herudover må der opføres stalde/læbygninger/huler til dyrener, opstilles legeredskaber og læfaciliteter for publikum og indrettes tekniske anlæg. Endvidere må der etableres jordhøje, stensætninger o.lign. Følgende skal overholdes: * Samlede bruttoetageareal for primære bebyggelse max. 4.000 m 2. * Etager max. 1½. * Højde på ridehal max. 12 m. * Højde på øvrig primær bebyggelse samt på stalde/ læbygninger max. 8½ m. * Højde på andre bygninger og anlæg (tekniske anlæg, legeredskaber, huler, jordhøje, stensætninger o. lign.) max. 6½ m. * Ingen bebyggelse (herunder legeredskaber, huler, jordhøje, stensætninger o. lign.) nærmere skel end 5 m. 4. Udstykning Udstykning må kun foretages som led i ændringer af landbrugsejendommes jordtilliggende. 5.2 Delområde B og C Langs Ny Nibevej (i delområde B) fastlægges en landskabsbyggelinie i en afstand af 150 m målt fra skel mod Ny Nibevej (se bilag 2). På arealet mellem landskabsbyggelinien og Ny Nibevej må ikke opføres egentlig bebyggelse. Der må dog etableres jordhøje, stensætninger, hegn m.v. December 2000 Aalborg Kommune 3

Planbestemmelser Bestemmelsen skal sikre, at Regionplanretningslinie 1.2.8 overholdes. Formålet med retningslinien er bl.a. at værne om de landskabelige værdier og holde byudviklingen på afstand af de overordnede veje. På de øvrige arealer i delområde B og C må opføres stalde/læbygninger/huler til dyrener, udstillingsbygninger, opstilles legeredskaber og læfaciliteter for publikum og indrettes tekniske anlæg. Endvidere må der etableres jordhøje, stensætninger o.lign. Følgende skal overholdes: * Etageareal pr. bygning max. 100 m 2. * Højde på stalde/læbygninger og udstillingsbygninger max. 8½ m. * Højde på øvrige bygninger og anlæg (tekniske anlæg, legeredskaber, huler, jordhøje, stensætninger o. lign.) max. 6½ m. * Ingen bebyggelse (herunder legeredskaber, huler, jordhøje, stensætninger o. lign.) nærmere skel end 5 m. mindre bygningsdele kan udføres i andre materialer, som f.eks. træ eller glas. Ydervægge på udstillingsbygninger og drivhuse kan endvidere opføres i træ, der males/imprægneres i svensk rød farve eller en afdæmpet grøn farve (eksempelvis grøn umbra eller trykimprægneringsgrøn) eller i glas. Ydervægge på ridehal kan opføres i træ, der males/ imprægneres i svensk rød farve eller en afdæmpet grøn farve (eksempelvis grøn umbra eller trykimprægneringsgrøn). Tage skal udføres med en hældning på min. 20 grader. Tagmateriale skal være tegl, skifer, pap, strå, træspån, tørv eller metal. Vælges der metalplader, skal det være plader, der er af metal hele vejen igennem. Metalplader må dog males i sort, grøn eller svensk rød farve. Tage på udstillingsbygninger og drivhuse kan udføres i glas eller i kunststofplader. 6. Bebyggelsens udseende Bemærk: Bestemmelserne i pkt. 6.1 og 6.2 gælder kun når området anvendes til Rekreative formål (dyrepark/besøgslandbrug o.lign.), jfr. pkt. 1.1. 6.1 Delområde A Den primære bebyggelse i delområde A (se pkt. 5.1) skal have et helhedspræg som traditionelt landbrugsbyggeri. Ydervægge skal fremtræde enten som blank murværk i tegl eller som murværk, der er vandskuret eller pudset og malet eller kalket. Malede eller pudsede ydervægge skal fremtræde i afdæmpet gullige eller brunlige farver eller i hvidt. Delpartier og Øvrig bebyggelse i delområde A (d.v.s. stalde/ læbygninger/huler til dyrene, legeredskaber og læfaciliteter for publikum samt tekniske anlæg m.v.), skal have et udseende som nævnt nedenfor under Eksempel I og/eller Eksempel II. Eksempel I: Synlige dele af ydervægge skal være i træ og malet/ imprægneret i svensk rød farve eller en afdæmpet grøn farve (eksempelvis grøn umbra eller trykimprægneringsgrøn). Synlige tage skal udføres med en hældning på min. 20 grader. Tagmateriale skal være tegl, skifer, pap, strå, træspån, tørv eller metal. Vælges der metalplader, skal det være plader, der er af metal hele vejen igennem. Metalplader må dog males i sort, grøn eller svensk rød farve. 4 Aalborg Kommune December 2000

Planbestemmelser For helt eller delvist nedgravede læbygninger/huler o. lign. må synlige dele af vægge og tage bestå af jord, sten eller beton formet og farvet som natursten/ klipper. I sådanne tilfælde ses bort fra bestemmelsen ovenfor om minimums-taghældning. Af hensyn til lysindfald kan delpartier af ydervægge eller tage udføres i glas eller kunststofplader. Eksempel II: Klimatelte, jfr. principskitsen Fig. 2. Teltduge skal være hvide, lysgrå, sandfarvede eller grønne. Indhegning/læhegn omkring teltene skal være i træ og malet/imprægneret i hvid eller lysgrå farve, i svensk rød eller i en afdæmpet grøn farve (eksempelvis grøn umbra eller trykimprægneringsgrøn). Som indhegning må også anvendes halmballer o. lign. 6.2 Delområde B og C Stalde/læbygninger/huler til dyrene, udstillingsbygninger, legeredskaber og læfaciliteter for publikum samt tekniske anlæg m.v.), skal have et udseende som nævnt nedenfor. Synlige dele af ydervægge skal være i træ og malet/ imprægneret i svensk rød farve eller en afdæmpet grøn farve (eksempelvis grøn umbra eller trykimprægneringsgrøn). Synlige tage skal udføres med en hældning på min. 20 grader. Tagmateriale skal være tegl, skifer, pap, strå, træspån, tørv eller metal. Vælges der metalplader, skal det være plader, der er af metal hele vejen igennem. Metalplader skal dog males i sort, grøn eller svensk rød farve. For helt eller delvist nedgravede læbygninger/huler o. lign. må synlige dele af vægge og tage bestå af jord, sten eller beton formet og farvet som natursten/ klipper. I sådanne tilfælde ses bort fra bestemmelsen ovenfor om minimums-taghældning. Af hensyn til lysindfald kan delpartier af ydervægge eller tage udføres i glas eller kunststofplader. 7. Ubebyggede arealer Bemærk: Bestemmelserne i pkt. 7.1; 7,2 og 7.3 gælder kun når området anvendes til Rekreative formål (dyrepark/besøgslandbrug o.lign.), jfr. pkt. 1.1. Skiltning skal overholde de til enhver tid gældende regler herom (p.t. Naturbeskyttelseslovens 21 om friluftsreklamer samt Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 676 af 23. august 1999 om opsætning af oplysningsskilte m.v. i det åbne land). Fig. 2. Principskitse. Klima-telt som læskærm for dyr og mennesker December 2000 Aalborg Kommune 5

Planbestemmelser 7.1 Delområde A Langs områdets afgrænsning udlægges areal til et beplantningsbælte med en udstrækning, som vist i princippet på bilag 2. Beplantningen skal bestå af min. 3 rækker egnstypiske træer. Mindst 75% af beplantningen skal være løvtræ. Beplantningen skal vedligeholdes og efterplantes i fornødent omfang. I område A må opstilles portal eller lign. med højde på max. 4 m og bredde på max. 3,5 m. Eventuelle reklameskilte på portalen skal holdes inden for ovennævnte max. mål. Endvidere må reklameskiltene højst være 60 cm brede. Eventuel belysning af portalen skal være diskret. Inden for område A må endvidere etableres: - Læbælter og skov. Beplantningen skal bestå af træer og buske, der er typiske for egnen. - Søer, vandløb o. lign. - Særlige haveanlæg, udendørs udstillinger, jordhøje, stensætninger o. lign. - Hegn omkring dyrefoldene. Hegn, der opsættes i beplantningsbælterne, må ikke være direkte synlige fra lokalplanområdets omgivelser. - Ridebaner. - Stier og i tilknytning hertil opholdsarealer/legepladser for publikum. Byrådet kan efter Byggelovens 6D forbyde opsætning af skilte o. lign. eller påbyde skilte fjernet, når de er til ulempe eller virker skæmmende i forhold til omgivelserne. 7.2 Delområde B Nedenstående gælder også for arealet mellem landskabsbyggelinien og Ny Nibevej, se pkt. 5.2. Langs områdets afgrænsning udlægges areal til et beplantningsbælte med en udstrækning, som vist i princippet på bilag 2. Beplantningen skal bestå af min. 3 rækker egnstypiske træer. Mindst 75% af beplantningen skal være løvtræ. Beplantningen skal vedligeholdes og efterplantes i fornødent omfang. Inden for område B må endvidere etableres: - Læbælter og skov. Beplantningen skal bestå af træer og buske, der er typiske for egnen. - Søer, vandløb o. lign. - Særlige haveanlæg, udendørs udstillinger, jordhøje, stensætninger o. lign. - Hegn omkring dyrefoldene. Hegn, der opsættes i beplantningsbælterne, må ikke være direkte synlige fra lokalplanområdets omgivelser. - Ridebaner. - Stier og i tilknytning hertil max. 2 opholdsarealer/legepladser for publikum. Byrådet kan efter Byggelovens 6D forbyde opsætning af skilte o. lign. eller påbyde skilte fjernet, når de er til ulempe eller virker skæmmende i forhold til omgivelserne. Opholdsarealer til publikum må ikke anlægges på arealer, hvor trafikstøjen overstiger 50 db(a), jfr. punkt 10.1 og bilag 3. 7.3 Delområde C Langs områdets afgrænsning udlægges areal til et beplantningsbælte med en udstrækning, som vist i princippet på bilag 2. Beplantningen skal bestå af egnstypiske træer og pilebuske. Beplantningen skal vedligeholdes og efterplantes i fornødent omfang. For at sikre, at publikum kan nyde udsigten over fjorden fra områdets nord-vestlige del, kan der her etableres en mere spredt bevoksning, såfremt det sikres, at der ikke bliver direkte indblik til dyreparken udefra. Inden for område C må endvidere etableres: - Læbælter og skov. Beplantningen skal bestå af træer og buske, der er typiske for egnen. - Søer, vandløb o. lign. - Særlige haveanlæg, udendørs udstillinger, jordhøje, stensætninger o. lign. 6 Aalborg Kommune December 2000

Planbestemmelser - Hegn omkring dyrefoldene. Hegn, der opsættes i beplantningsbælterne, må ikke være direkte synlige fra lokalplanområdets omgivelser. - Ridebaner. - Stier og i tilknytning hertil max. 1 opholdsareal/ legeplads for publikum. Byrådet kan efter Byggelovens 6D forbyde opsætning af skilte o. lign. eller påbyde skilte fjernet, når de er til ulempe eller virker skæmmende i forhold til omgivelserne. 8. Veje, parkering og stier 8.1 Delområde B: Tinglyst vejbyggelinie Opmærksomheden henledes på, at der på ejendommen d. 07.10.1999 er tinglyst en 20 m vejbyggelinie målt fra midten af Ny Nibevej, jfr. bilag 2. 9. Tekniske anlæg 9.1 Delområde C: tinglyst kloakledning Opmærksomheden henledes på, at der på ejendommen d. 21.04.1997 er tinglyst deklaration for kloakledning m.v. Kloakledningens omtrentlige placering er vist på bilag 2. Deklarationen omfatter et bælte i 2 m's bredde på hver side af kloakledningen. Påtaleberettiget er Aalborg Byråd. 9.2 Ledningsanlæg El-ledninger o.l. må kun fremføres under terræn. 9.3 Øvrige tekniske anlæg Transformerstationer, pumpeanlæg, rensningsanlæg m.v. kan etableres, når de opfylder kravene i lokalplanens pkt. 5.1; 5.2; 6.1 og 6.2. 8.2 Vejadgang Vejadgang må kun ske fra, som vist på bilag 2. 8.3 Parkering Til parkering udlægges i delområde C et areal på min. 4.000 m 2, med en beliggenhed som vist i princippet på bilag 2. Parkeringspladsen skal anlægges på en måde, så der er vendemulighed for busser. 8.4 Stier I delområde B skal opretholdes areal til stien a-b, med en bredde på min. 4 m, og med en placering som vist i princippet på bilag 2. Stien er tinglyst d. 07.10.1999 i 4 m's bredde. 10. Miljø 10.1 Trafikstøj fra Ny Nibevej I delområde B må der ikke anlægges arealer til støjfølsomme formål (som f.eks. opholdsarealer til publikum), hvor trafikstøjen fra Ny Nibevej overstiger 50 db(a), jfr. bilag 3, Støj fra trafik. 10.2 Spildevand Ifølge regionplanretningslinie 3.7.14 skal spildevand renses til "Renseklasse O", svarende til en reduktion af organisk stof med 90%. 11. Grundejerforening Ingen bestemmelser. December 2000 Aalborg Kommune 7

Planbestemmelser 12. Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug 12.1 Ny bebyggelse må ikke tages i brug før: - Min. halvdelen af det 4.000 m 2 store areal, der er udlagt til parkering, er anlagt eller indrettet som parkeringsplads, og der er sikret vendemulighed for busser, jfr. pkt. 8.3. - Beplantningsbælterne nævnt i pkt. 7.1; 7.2 og 7.3 er etableret. Retsvirkninger Når den endeligt vedtagne lokalplan er offentligt bekendtgjort, må der hverken retligt eller faktisk etableres forhold i strid med planens bestemmelser, medmindre der gives dispensation. Det betyder bl.a. at den hidtidige lovlige brug af ejendommene kan fortsætte, hvorimod f.eks. ændret brug, bebyggelse eller udstykning ikke må stride mod lokalplanen. Byrådet kan dispensere fra lokalplanen, hvis det ikke strider mod planens principper. Mere væsentlige afvigelser kræver derimod udarbejdelse af en ny lokalplan. Lokalplanen fortrænger private byggeservitutter, der strider mod planen. Når det er nødvendigt for at virkeliggøre lokalplanen kan byrådet ekspropriere. Vedtagelse er endeligt vedtaget af Aalborg Byråd den Henning G. Jensen Jens Kristian Munk borgmester kommunaldirektør 8 Aalborg Kommune December 2000

Tinglysning Lokalplanen er offentligt bekendtgjort den fra hvilken dato planens retsvirkninger indtræder. Lars Teglgaard arkitekt m.a.a. December 2000 Aalborg Kommune 9

50ao 50am Matrikelkort: Bilag 1 NORD 50af 50ae SIGNATURER: A, B, C Lokalplangrænse Områdegrænse Delområder 50ab Ejerlav: Sønderholm by, Sønderholm 50ap markvej 28o C 28a 52a A 28o 28b 50ab 52l 52r 52s B 11a 28o 65 Ny Nibevej markvej 0 50 100 150 200 250 m Mål 1:5000 30a TEKNISK FORVALTNING BY OG MILJØ DATO: 10.10.2000

Arealanvendelse: Bilag 2 NORD C SIGNATURER Lokalplangrænse Områdegrænse A, B, C Delområde P Beplantningsbælte Byggefelt Vejadgang Parkering Sti, 4m udlæg Kloakledning m. dekl.bælte P A B b Landskabsbyggelinie 150 m fra skel mod Ny Nibevej Vejbyggelinie 20m fra Ny Nibevejs midte 0 50 100 150 200 250 m Mål 1:5000 a Ny Nibevej TEKNISK FORVALTNING BY OG MILJØ DATO: 10.10.2000

Støj fra trafik: Bilag 3 Støj fra vejtrafik Vejtrafikstøj skal måles og beregnes som det energiækvivalente lydtryksniveau over 24 timer L Aeq,24h. Under normale omstændigheder skal årsdøgntrafikken være på mellem 1.000 og 1.500 biler, før støjniveauet fra vejtrafikken overstiger de 55 db(a), der er grænsen for støjfølsomme formål som f.eks. boliger. Eksisterende og planlagte veje Arealer langs eksisterende og mål, hvor trafikstøjen overstiger de grænseværdier, der planlagte veje må ikke anvendes til støjfølsomme for- er angivet i skema 1. Nye veje og varige trafikomlægninger Ved anlæg af nye veje og ved varige trafikomlægninger, der medfører øget trafik på eksisterende veje, må trafikstøjen ikke overskride de grænseværdier, der er angivet i skema 1. anvendelse udendørs indendørs støjniveau støjniveau rekreative formål og sommerhuse 50 db(a) 30 db(a) (i det åbne land) rekreative formål (i byområde) 55 db(a) 30 db(a) boliger 55 db(a) 30 db(a) hotel 60 db(a) 30 db(a) klinikker (kun hospitaler) undervisning, institutioner 55 db(a) 30dB(A) klinikker (ikke hospitaler) kontorer, service, 60 db(a) 35 db(a) kulturelle formål Skema 1: Grænseværdier for støj fra vejtrafik Konsekvensområder i lokalplan 01-016 På illustrationen er vist 50 db(a)-støjgrænsen for trafikstøj. Mellem denne grænse og Ny Nibevej må der ikke etableres støjfølsomme formål som f.eks opholdsarealer til publikum. Trafikstøjen stammer udelukkende fra Ny Nibevej. I 1999 var vejtrafikken på gennemsnitlig 6.800 biler pr. døgn (årsdøgntrafik). Årsdøgntrafikken år 2012 forventes at være 8.300 køretøjer (år 2012 er valgt som prognoseår, da det svarer til kommuneplanens rækkevidde 12 år frem i tiden). Vejtrafikstøjens udbredelse er beregnet på trafikmængden år 2012, og det er forudsat, at der ikke er støjafskærmende foranstaltninger mellem Ny Nibevej og lokalplanområdet. Konsekvensområdet kommer i givet fald til at omfatte et bælte med en bredde på 135 m målt fra Ny Nibevejs midte. 01-016 under 50dB(A) over 50dB(A) Trafikstøj over 50dB(A) Ny Nibevej Illustration: Trafikstøjbelastet bælte langs Ny Nibevej December 2000 Aalborg Kommune bilag 3

Oversigtskort 01-016 LIMFJORDEN Nørholm Nørholm Enge Klitgårds Fiskerleje Mellemholmvej Re En Mellemholmvej Nyrup Rimmen 01-016 Ny Nibevej Nibevej Ny Nibevej Sønderholm Store Restrup Tostrup Gelstrup Sønderholm Plantage Godthåb Tårup Vokslev Aalborg Kommune