Netværksledelse i Lemvig Kommune

Relaterede dokumenter
Hvad er det vi skal? Anna Barbara Bach // Pædagogisk IT

Netværksledelse i Lemvig Kommune. Dagtilbudsområdet

Elizabeth Gray Dansborgskolen, Hvidovre 30. April

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015

Funktionsbeskrivelse for det pædagogiske læringscenter på Havdrup Skole

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Strategi for anvendelse af skolernes ressourcepersoner (PLC) Skoledistrikt ØST Skoledistrikt VEST

FUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter

Læringscentret lige nu. Læreruddannelsen Zahle, 18/

GRUNDLAG FOR PLC-TEAMETS SAMARBEJDE 1. JANUAR 2016

Udviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole

Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP

De følgende sider er i redigeret og tilpasset udgave - venligst stillet til rådig for anvendelse af København Kommune.

TEAMORGANISERING OG FUNKTIONSBESKRIVELSE DET PÆDAGOGISKE LÆRINGSCENTER - PLC

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Læringscenter Syd

Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området

Strategi for Folkeskole

Kompetencecenteret på Præstemoseskolen

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole

Udviklingscentret på EUC Sjælland

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018

Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Vejledningsindsatser i folkeskolen struktur, rammer og opgaver.

FOLKESKOLEREFORM NY BEKENDTGØRELSE

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Tjørring skole

Fuck bøger vi gider ikke læse! Hvad skal litteraturen egentlig på en skole?

Veje til en stærk vejledningskultur. v. Winnie Henriksen, Læringskonsulent

Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen

Kompetenceudviklingsstrategi Vordingborg Kommunes skolevæsen

Handleplanen ligger således i forlængelse af den brændende platform faglighed og uddannelse og områdefortællingen:

Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Timring skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gullestrup skole

Læsepolitiske retningslinjer SKU

Konference d. 12. maj Udviklings- og forskningsprojekt om. Kompetenceudvikling og teamsamarbejde i dagtilbud og skole

Temaaften om status og udvikling

Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Ørnhøj Skole

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Arbejdspapir til udvikling af Pædagogiske læringscentre

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

STRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan.

Det pædagogiske læringscenter. Status på den nye bekendtgørelse

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows

Fremtidens læringscenter i Faaborg-Midtfyn. Vision

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Vildbjerg Skole

Jens Juulsgaard Larsen

Kvalitetsanalyse 2015

Fælles mål Fokus på It i folkeskolen Fokus på It i folkeskolen Fokus på It i folkeskolen Læringsperspektivet i Fælles Mål

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi

Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Univers skoledelen

Hornbæk Skole Randers Kommune

Teamstruktur og netværksledelse - Lemvig Kommune 2014

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO

Center for Undervisning

Evaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017

Den løbende opfølgning på skolens mål og indsatser

Vejledning til Samarbejdsmodel og skabelon til Stærkt samarbejde

Godkendelse af kommissorium for Samarbejde mellem folkebibliotekerne og Pædagogisk Læringscenter på skolerne

Principper for skolehjemsamarbejdet

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Pædagogisk ledelse i EUD

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Højgårdskolen

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Forord. og fritidstilbud.

Dannelse og kompetencer to sider af samme sag. Århus Skolelederforening

SKOLEPOLITIK

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Bilag 8. Idékatalog for anvendelsessporet - skoler

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Skolernes mål og handleplaner

UDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Kvalitetsanalyse 2015

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

Langmarkskolens uddannelsesplan for lærerstuderende i praktik i studieå ret

Strategi for læring på Egtved skole

En samlet blog til pædagogisk læringscenter på skolen PLC sharing fra skoleblogs.

FUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Drejebog folkeskolereformen vs. 2

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune Alle elever skal lære mere og trives bedre

Folkeskolestrategi

Faglig udvikling hos det pædagogiske personale

IT- og mediestrategi på skoleområdet

Transkript:

Netværksledelse i Lemvig Kommune Skoleområdet Skoleåret 2019/20

Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Netværksledelse og organisering i team... 2 Teamstruktur... 2 Formål med de fælleskommunale teams... 2 Effektmål... 2 Opgaver for ressourcepersoner og koordinatorer... 3 Teamstruktur skoleåret 2019/20... 4 Bæredygtige læsemiljøer lokalt samarbejde og fælleskommunalt initiativ... 4 Fælleskommunalt team dansk... 4 Fælleskommunalt team læsevejledere... 5 Fælleskommunalt team PLC... 5 Fælleskommunalt team fællesskab... 6 Fælleskommunalt naturfagligt team: Bæredygtighedens mange facetter... 6 Fælleskommunalt humanistisk team: Individet i fællesskabet... 7 Pædagoger i skolen... 8 IT-vejledere... 8 Rammesætning for faglige kompetenceløft i de fælleskommunale teams... 9 Baggrund og mål... 9 Organisering... 9 Midler... 9 1

Netværksledelse og organisering i team For at kunne imødekomme arbejdet med folkeskolens tre mål har kommunalbestyrelsen i Lemvig Kommune besluttet, at personale og ledelser på skole- og dagtilbudsområdet skal arbejde i netværksledelse i en teamstruktur. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige som muligt Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Lemvig Kommune ønsker en helhedstænkning, hvor læring, trivsel og udvikling går hånd i hånd fra barnet fødes til det 18. år. En forudsætning herfor er, at alle fagpersoner arbejder tæt sammen, så der skabes meningsfulde sammenhænge for børnene. Teamstruktur Teamstrukturen skal være kendetegnet ved systematisk brug af viden og videndeling, refleksion over egen praksis og løbende justering af metoder og arbejdsformer, således at strukturen fremmer en forundringsog læringskultur. Målet med strukturen er at understøtte opbyggelse af en videns- og læringskultur styrke arbejdet med ledelse af læreprocesser med fokus på mål, resultater og effekt For at arbejde med dette - og samtidigt understøtte værdien i det fælleskommunale perspektiv - er der skabt en organisering, hvor det bærende element er, at en lærer fra hver skole er kontakt omkring faget eller emnet. Det tilstræbes, at fagrådet tænker i teamarbejdsformen ved udviklingen af det samlede skolevæsen, mens der samtidigt løbende vurderes på det investerede tids/ressourceforbrug. Formål med de fælleskommunale teams Målet med de fælleskommunale teams er: videndeling udvikling og erfaringsdeling på det aktuelle felt fokus på forsknings- og evidensbaseret ny viden inden for feltet at understøtte en reflekterende praksis Effektmål Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 2

Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. Nye prøveformer skal integreres med et pædagogisk blik for fagene hele vejen gennem elevens skolegang. Trivselsmålingerne i Lemvig Kommune skal være over landsgennemsnittet og være stabile eller stigende. Opgaver for ressourcepersoner og koordinatorer De koordinerende ressourcepersoner (R) har en nøglerolle. De skal qua deres særlige indsigt i området samt med baggrund i den viden, der genereres via de kommunale teams, yde vejledning, sparring og videndeling i forhold til kolleger på skolen. De koordinerende ressourcepersoner skal medvirke til at forankre teamstrukturen på egen skole. Det er i Fagrådet for skoler besluttet, at alle skoler skal have en lokal struktur, der understøtter arbejdet i en teamorganisering fælleskommunalt. I de fælleskommunale teams er der endvidere udpeget en koordinator (K). Disse koordinatorer har til opgave i samarbejde med Center for Læring at lave dagsorden til fagteammøderne og sikre fagfagligt indhold, der opleves meningsfyldt i en praktisk skolehverdag. Derudover har koordinatorerne til opgave at sikre, at der udarbejdes referat af møderne. 3

Teamstruktur skoleåret 2019/20 Bæredygtige læsemiljøer lokalt samarbejde og fælleskommunalt initiativ De tre fælleskommunale teams dansk, læsevejledere og PLC har fortsat læselyst som indsatsområde i skoleåret 2019/20. De tre teams skal arbejde med læselyst på to niveauer, lokalt på deres egne skoler og fælleskommunalt i form af en fælles kommunal læsefestival, der planlægges i et samarbejde mellem de tre teams. Læsefestivalen vil forløbe over to dage i foråret 2020, og den vil indeholde forfatter og illustratorbesøg, læsemaraton, workshops, tour de læselyst og meget mere. Der er flere mål med læsefestivalen: at give læsning plads og tid også den læsning, man ikke nødvendigvis forbinder med skolens fag! at give lærerne og eleverne et fælles rum til at eksperimentere med læsning og dermed muligheder for nye læseoplevelser. at skabe vækstbetingelser for det lokale samarbejde mellem læsevejleder, PLC og dansklærere på de enkelte skoler. At blive klogere på, hvad et konkret læseinitiativ kaster af sig ifht. elevernes læselyst. Som et led i planlægningen af læsefestivalen afholder de tre teams to fælles møder i løbet af året. Fælleskommunalt team dansk Danskteamet afvikler fire årlige møder. Formål Formålet med teamets arbejde i skoleåret 19/20 er at undersøge, hvordan man ved at arbejde med elevernes læselyst kan udvikle elevernes læseevner, lade dem opleve mestring og læseglæde for derigennem blive klogere på sig selv og verden. Opgaver Danskteamets opgaver er i samspil med de to øvrige læselystteams at have fokus på at udvikle og dyrke elevernes læselyst. Danskteamet vil fortsat anlægge et indholdsperspektiv på begrebet læselyst og med udgangspunkt i forskellige danskfaglige tematikker arbejder teamet videre med elevernes læselyst ud fra følgende overvejelser: Hvordan understøtter vi didaktisk en bevægelse fra læsetvang til læselyst? Underlødig litteratur kan give gode læseoplevelser hvor meget skal vi/tør vi slippe eleverne løs? Hvordan inddrager vi paletten af medier i læsning i danskfaget? Som en overbygning på teamets arbejde i skoleåret 18/19, forventes det, at teamet beskæftiger sig med læsemiljøer og det lokale samarbejde mellem danskfaget, PLC og læsevejlederne omkring læsning. Danskteamet skal bl.a. beskæftige sig med læselyst i et kønsperspektiv, og man skal se på begrebet litteraturlyst over for læselyst. 4

Fælleskommunalt team læsevejledere Læsevejlederteamet afvikler seks årlige møder. Formål Teamets formål er at sparre, udvikle og erfaringsudveksle om understøttelse af læsning i alle sammenhænge, herunder læsning bredt i alle fag. Teamet fortsætter i lighed med danskteamet og PLCteamet arbejdet med læselyst. Formålet er at undersøge, hvordan man ved at arbejde med elevernes læselyst kan udvikle elevernes læseevner, lade dem opleve mestring og læseglæde for derigennem blive klogere på sig selv og verden. Opgaver Arbejdet i team læsevejledere vil i skoleåret 2019/20 tage udgangspunkt i læsning i alle fag. Læsevejledernes opgave er todelt. Dels varetager læsevejlederne en helt central funktion på de enkelte skoler omkring elever med læse- og skrivevanskeligheder. Denne opgave skal have plads og vil være en del af den sparring og udvikling, der finder sted i læsevejlederteamet. Læsevejlederne får hertil til opgave i samarbejde med danskteamet og team PLC at have fokus på at udvikle og dyrke elevernes læselyst. Læsevejlederne vil beskæftige sig med det læsetekniske aspekt af læselyst: hvordan kan læsestrategier bidrage til at fremme elevernes læselyst? Læsevejlederne skal videndele og sparre omkring Hvordan understøtter vi faglærerne i arbejdet med at udvikle elevernes læselyst? Hvordan kan faglærernes kendskab til og arbejde med læsestrategier fremme elevernes lyst til at læse? Læselyst i et differentieringsperspektiv: hvordan kan vi medvirke til, at såvel læseglade som læsefremmede elever har lyst til at læse? Fælleskommunalt team PLC Det fælleskommunale PLC-team består af tovholdere for skolernes læringscentre. Teamet afvikler seks årlige møder. Hvad er skolernes pædagogiske læringscenter? Det pædagogiske læringscenter på skolen er et forum for teamenes koordinerende ressourcepersoner, samt læsevejleder, it-vejleder og skolebibliotekar. Læringscentret skal fremme elevernes læring i en motiverende og varieret skoledag ved at udvikle og understøtte læringsrelaterede aktiviteter for eleverne samt inspirere og understøtte pædagogers og læreres fokus på læreprocesser og læringsresultater. 5

Formål Det fælleskommunale PLC-teams formål er at understøtte læringscentrenes arbejde. Opgaver Opgaver af praktisk karakter Koordinere indkøb og registrering af analoge og digitale læremidler samt at sikre daglig drift af det elektroniske bibliotekssystem Opgaver af pædagogisk og læringsmæssig karakter Facilitering af skoleudviklingsinitiativer inden for læring, herunder at samarbejde med danskteamet og læsevejlederteamet om at fremme elevernes læselyst Formidling af kulturtilbud til børn og unge Sætte forskningsbaseret viden om læring i spil på skolen Understøttelse af samarbejdet mellem skolens ressourcepersoner Opgaver med eksterne samarbejdspartnere Formidling af kulturtilbud til børn og unge Koordinere Åben skole-aktiviteter Fælleskommunalt team fællesskab Fællesskabsteamet afvikler fire årlige møder. Formål: Fællesskabsteamet skal understøtte arbejdet med at skabe robuste og forpligtende fællesskaber, der er præget af tillid og tryghed, og hvor den enkelte tager ansvar og handler. Opgave: Teamet skal understøtte den fortsatte indsats med at skabe gode og robuste fællesskaber, hvor alle har en mentaliserende tilgang til hinanden. I skoleåret 2019/20 arbejdes der konkret med, at alle elever skal have en bevidsthed om og en oplevelse af, hvad et godt fællesskab er, samt hvordan den enkelte kan bidrage til skabelse af et godt fællesskab. I arbejdet inddrages fortsat materialer fra robusthed.dk. Der arbejdes desuden konkret med, hvordan medbestemmelse kan fremmes i undervisningen, både fra et lærerperspektiv og fra et elevperspektiv. Der arbejdes med medbestemmelse set i et overordnet demokratisk perspektiv og med medbestemmelse set i et mikro elevperspektiv. Der laves et katalog med forslag til elevernes handlemuligheder for medindflydelse. Dette katalog skal indeholde en progression i forhold til elevernes medbestemmelse fra indskolingen over mellemtrinnet til udskolingen. Fælleskommunalt naturfagligt team: Bæredygtighedens mange facetter Teamet afvikler fire årlige møder 6

Formål Bæredygtighed har mange implikationer, der griber langt ind i naturfagenes kompetenceområder og er en uundgåelig del af elevernes naturfaglige dannelse. Teamets formål er i skoleåret 2019/20 at arbejde sig ind i bæredygtighedsbegrebet, teoretisk, didaktisk og praktisk. Opgaver Teamets opgave i 2019/20 er at arbejde sig ind i bæredygtighedsbegrebets mange perspektiver. Bæredygtighed og etik fælles ansvar og individuelle behov. Bæredygtighed og verdensmål verdensborgerskab. Perspektiver på bæredygtighed og åben skole det lokale medborgerskab i naturfagsundervisningen. Dette arbejde bygger oven på teamets arbejde i 2018/19, hvor man udarbejdede et Åben Skole-katalog for naturfagene i Lemvig Kommune. Teamet skal endvidere teamet drøfte det pædagogiske dilemma, der er forbundet med undervisningen i miljøudfordringer og klimaforandringer: hvordan finder vi som undervisere balancepunktet mellem at give eleverne viden om, hvordan verden ser ud og samtidig holde øje med, at eleverne ikke mister livsmodet? Fælleskommunalt humanistisk team: Individet i fællesskabet Teamet afvikler fire årlige møder Formål Der er fra 2018 indført ny prøveform i fagene kristendomskundskab, historie og samfundsfag. Prøvens indhold er enkeltfagligt, men eksamensformen er ens for alle tre fag. Teamets formål er at arbejde sig ind i den nye prøveform ved at fokusere på udvalgte områder i krydsfelterne mellem de tre fag. Opgaver Humanistisk team skal i skoleåret 2019/20 have fokus på historiefagets, samfundsfagets og kristendomskundskabsfagets fælles tankegods, elevernes demokratiske dannelse. Eleverne skal gennem fagenes forskellige kompetenceområder blive til livsduelige individer, der evner at indgå i forpligtende fællesskaber på flere niveauer lokalt, nationalt og globalt. Humanistisk teams opgave i skoleåret 19/20 er at udforske forholdet mellem individ og fællesskab i en kulturfaglig optik: Hvordan kan man arbejde med elevernes bevidsthed om sig selv som et individ? Hvordan arbejder man med elevernes bevidsthed om de fælleskaber, de er en del af eller på anden vis forholder sig til? Ovenstående spørgsmål vil naturligt blive behandlet i et progressionsperspektiv fra 3.-9. klasse i teamets arbejde. Teamets arbejde tager udgangspunkt i nedenstående fællesfaglige sigtepunkter: Hvordan skal vi forstå fagenes kompetencesyn og hermed synet på, hvad demokratisk dannelse er? 7

Hvordan kan fagenes didaktik og konkrete undervisningsmetoder understøtte elevernes identitetsdannelse som individ og som en af gruppen? Hvordan arbejder de tre fag enkeltfagligt og tværfagligt med elevernes identitetsdannelse? Hvordan spiller den problemorienterede tilgang til kulturfagene sammen med elevernes identitetsdannelse? På papiret og i praksis! Pædagoger i skolen Center for Læring arrangerer efter behov temamøder hen over skoleåret 2019/20. IT-vejledere Skolernes IT-vejledere afvikler fire årlige møder. Herudover er der mulighed for at mødes efter behov med IT-afdelingens kontaktperson med henblik på drøftelser af tekniske opgaver og udfordringer i forhold til skolernes it-løsninger. Mindst en gang årligt inviteres IT-vejlederne med til fælles møde med PLC-teamet med henblik på koordinering af den mere indholdsmæssige brug og den mere tekniske del. 8

Rammesætning for faglige kompetenceløft i de fælleskommunale teams Baggrund og mål Arbejdet i de fælleskommunale teams har fokus på videndeling, udvikling og erfaringsdeling på det aktuelle felt, fokus på forsknings- og evidensbaseret ny viden inden for feltet samt på at understøtte en reflekterende praksis. Organisering Når indholdet for det kommende skoleårs teamarbejde skal planlægges, tager konsulenten fra CFL kontakt til teamet / K. Sammen reflekteres der over de overordnede kommunale indsatser og deres konkrete udmøntning i teamets arbejde for det kommende skoleår. Konsulenten udarbejder formulering af indhold og opgaver, som efterfølgende skal forelægges fagrådet til godkendelse. Center for Læring understøtter efterfølgende arbejdet i de tværkommunale teams, idet de pædagogiske konsulenter er knyttet op som ressourcer på de enkelte teams. I de tværkommunale teams refererer man som udgangspunkt til sin egen leder. Dette sker ud fra et ønske om at kunne afklare usikkerheder og spørgsmål smidigt og hurtigt. Fagrådet har det samlede og principielle ansvar. Årshjul: Januar: Fagrådet diskuterer og beslutter, hvilke fag der skal indgå i den tværkommunale fagrække det følgende skoleår. Desuden prioriteres overordnede kommunale tiltag. Disse tænkes at have indflydelse på indholdsdelen i de respektive teams. Januar: Fagchefen, konsulenter i CFL og koordinatorerne mødes til status samt gensidig sparring og evaluering af arbejdet i de eksisterende teams. Marts/maj: Ud fra overordnede kommunale indsatsområder udarbejder konsulent fra CFL efter sparring med teamet / K forslag til konkrete indsatser for det kommende skoleår, ligesom der udarbejdes forslag til en konkret mødeplan for kommende skoleår. Juni: Indholdsbeskrivelserne for de respektive teams forelægges fagrådet til godkendelse. Midler Hvert team har ved skoleårets start en ramme på 5000,00 kr., der kan anvendes på faglige kompetenceløft inden for teamets rammer. Desuden kan hvert teammedlem disponere over én arbejdsdag, som teamet i fællesskab kan benytte til kompetenceløftet. Der skal udarbejdes en beskrivelse af formålet med kompetenceløftet i forhold til teamets arbejde. Fravigelser herfra skal fremlægges i et skriftligt forslag og godkendes i fagrådet. Dette gælder ligeledes, hvis et team ønsker at indbyde andre, end teammedlemmer til en kursusdag. 9