Med kroppen i naturen

Relaterede dokumenter
Med kroppen i naturen. Program. Udfordringen: Børns motorik. Introduktion til vigtigheden af, at børn får naturoplevelser.

Med kroppen i naturen

Spring Ud I Naturen Baggrundshæfte. 1. udgave, 1. oplag. Forfatter: Bjørn S. Christensen, 2013

SPRING UD I NATUREN. bsc@friluftsraadet.dk. Fakta: Børn lærer gennem kroppen!

Friluftsliv og natur hvorfor? I et sundheds-, lærings-, og bevægelsesperspektiv

Røde Kors Børnehus Pædagogisk idrætsinstitution. Bevægelse. Kreativ leg. Stjernerstunder. Fantasi. Bold. Vi gør det sammen Cykle

INDHOLD HVAD ER MOTORIK? 4 HVAD ER MOTORISK LEG? 4 HVORFOR LEGE MOTORIK? 5 HVORDAN BRUGER JEG MOTORIKSKEMAET? 6 MOTORIKSKEMA FOR BØRN PÅ 1½ ÅR 7

Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken

RAPPORT Natur i generationer September 2009 DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING PROJEKT Udarbejdet af: Celia Paltved-Kaznelson

Storebørnsgruppen for kommende skolebørn i Afdeling Mariesminde. Skoleparat - parat til livet

Informationsfolder til dagplejer og vuggestuer

Æblehuset s bevægelsespolitik

forord I dagplejen får alle børn en god start

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue

Brobygning Sådan samarbejder børnehaverne og skolen i Sejs.

Hej skal vi lege? Informationsfolder til dagplejer, vuggestuer og børnehaver

Pædagogiske læreplaner isfo

Alsidige personlige kompetencer

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Didaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup

SUND SKOLE Jesper Carls

Louisegårdens bevægelsespolitik

Forord. Indholdsfortegnelse

Red Hill Special School

Projekt i uge 47. Barnets alsidige personlige udvikling

Læreplaner - Højer Danske Børnehave LÆREPLANSTEMA- Kulturelle udtryksformer og værdier

Villa Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering

Idræt og sundhed. Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution

Fokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring.

FÅ ET BARN DER STRUTTER AF SELVVÆRD NYHED! KLIK HER OG LÆS MERE OM BOGEN

Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer

Tingstrup Skoles SFO er organiseret i to afdelinger, klasse og klasse.

Multirum (motorik, rollelege, musik)

Pædagogiske Læreplaner

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Bevægelsesdagplejer Dorthea Marie Rønnov Hansen kaldenavn: Dorthe Højvang Nord Vamdrup Tlf:

Pædagogiske læreplaner for Børnehaven Uglebo Områdeinstitution Glamsbjerg-Flemløse.

BØRN SKAL SIKRES ET SUNDT LIV OG GODE MOTORISKE FÆRDIGHEDER

Læreplaner for Boiskov Natur og Udebørnehave.

BRUG BOLDEN. 7 tips til hvordan du bruger bolden sammen med dit barn

Friluftsrådet Spring ud i naturen. Børn, leg og bevægelse Naturen

Pædagogiske udviklingsplaner i Dagplejen

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING

Lærervejledning til undervisningsmaterialet: Leg og bevægelse med Rumlerikkerne

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Beskrivelse af det fysiske børnemiljø i Motorik Børnecenter Æblehuset

Torsdag d Diakonhøjskolen BØRN OG BEVÆGELSE

Pædagogisk læreplan. Alsidig personlig udvikling

Hej Hvad hedder du? Hvor gammel er du? Hvem er vi? Hvem er du? Har du søskende? Ved du hvorfor du er her?

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.

Vi vil gennem positive oplevelser give børnene lyst til at søge nye udfordringer

LÆREPLANER I Snedsted Børnehave.

Vuggeriet og Lysegrøn gruppe

- Stimulering af sanser og hjernens udvikling

Smørhullet. Skolevej 5, Frørup Tlf Velkommen til Smørhullet:


FYSISK-MOTORISK BASISTRÆNING I BADMINTON

Pædagogiske læreplaner.

SUNDHEDSPOLITIK BØRNEHUSET STJERNEN Redigeret 28/8-14

Læreplan for Refmosegård Børnehave

Generel viden om søvn 1 3 år

Pædagogisk Læreplan

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Ud i naturen med misbrugere

PÆDAGOGISK LÆREPLAN FOR FIRKLØVEREN 2008

Ud med passivitet ind med leg og bevægelse

ÅRSPLAN FOR BØRNEHAVEKLASSEN.

Vedrørende: anmodning om godkendelse af den private børnehave Solsikken, som integreret institution.

Børn i bevægelse. Legekoncept med 14 sjove lege. Baggrund. Brug legene hver dag. Legene kan du også finde på: Idé. Sådan kommer I/du i gang.

FREMTIDENS LEGEPLADSER I KØGE KOMMUNE

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q

Interview med drengene

Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund?

Klub Æblebørn. April 2013

Læreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Friluftsliv i børnehøjde. Personale og forældre. Gård-snak Børn i naturlig balance. Engagement, tillid og samarbejde

BØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011

2. Boldleg for begyndere

Motorik. Sammenhæng. Mål

Transkript:

Med kroppen i naturen Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv bsc@friluftsraadet.dk Program Introduktion til vigtigheden af, at børn får naturoplevelser. Sundhedsudfordringer i blandt børn naturen som løsning Introduktion til bevægelsesteori 1

Program Håber I har spændt JA-hatten og er klar I kommer muligvis til at skulle strække Jer, for at nå overliggeren Udfordringen: Børns motorik Hvor mange børn har motoriske problemer ved skolestart? Ingen (hop på stedet) Hver tredje (klap) Hver femte (armsving) Hver tiende (skulder op og ned) 2

Udfordringen: Børns motorik Har børn i dag en god motorik? Nej! Hvert 3. barn har motoriske problemer, når det starter i skole Kun vigtigt for de større børn? Nej! Det er bevist, at børn der som spæde havde dårlig motorik, har også en øget risiko for at få vanskeligheder i skolen. Der skal derfor være fokus på de børn, som har motoriske vanskeligheder i 8-10-måneders alderen, da de tilsyneladende har øget risiko for at få flere motoriske problemer senere. Hvorfor er god en motorik vigtigt? Barnets motorisk udvikling har stor betydning for barnets generelle trivsel. En god motorik giver selvværd og mod. Er barnet sikker i sine kropsbevægelser, har det let ved at lege, spille bold og social interagere. Succesen er er med til at give barnet lyst til og mod på endnu flere udfoldelser og udfordringer, som igen styrker motorikken. Motorikken har også indflydelse på barnets indlæring. Mens barnet med dårlige motorik må bruge energi og koncentration på f.eks. at sidde på stolen, kan barnet med større motorisk sikkerhed koncentrere sig om at høre efter. 3

En løsning: Naturen som motorisk udviklingsramme Vi kan ikke sanse uden at bevæge os. I naturen vækkes kroppen til større sanselighed. Naturen i sig selv fungerer som en motorikbane og tumleplads. Jo flere nuancer og krav vores hjerne bliver præsenteret for, jo større motorisk grundlag og formåen skabes der. Undersøgelse: Børn der leger og opholder sig jævnligt i uderummet har bedre motorik og lavere sygefravær. Jeres erfaringer? Udfordringen: Understimulering Hvor mange børn i Danmark kommer dagligt ud i naturen? Ingen (hop på stedet) Hver anden (klap) Hver tredje (armsving) Hver tiende (skulder op og ned) 4

Udfordringen: Understimulering Nutidens børn kommer sjældent udenfor og mærker naturen på egen krop. Deres sanser bliver understimuleret, kreativiteten i højre hjernehalvdel bliver kun sjældent vakt, og indlæringen får sværere vilkår. Hvorfor er stimulering vigtigt? Konsekvensen Hjerneforsker Kjeld Fredens: Børn vil mangle evnen til at se i helheder; de mister det store overblik, og dermed bliver de nemmere at manipulere Overblik Når vi befinder os inden døre eller går i en by, er alt, vi ser, i lineære strukturer, og det stimulerer kun venstre hjernehalvdel. Det er her, vores analytiske evner sidder. Ensidig stimulering af den analytiske sans gør os for fokuserede på detaljer, ikke helheder. Det gør os manipule rbare og giver os større behov for at være i kontrol. 5

En løsning: Naturen som læringsramme Naturen overrasker konstant og sætter krav til kreativitet Pirrer børns nysgerrighed og gør dem kreative, selvstændige og de bliver bedre til at koncentrere sig Stimulerer kreativiteten i højre hjernehalvdel Børn lærer bedst gennem både oplevelser, handling og forsta else. Størstedelen af læringsformerne møder børn kun ved at bruge kroppen og sanse. Uderummet giver dermed konkret læring gennem oplevelse og handling. Indendørs kan man efterfølgende snakke, læse og tegne med børnene om det, de har oplevet udenfor. Børnene får således viden på det abstrakt plan. Her tilføres den sidste læringsform - forståelsen. Det er helhedslæring. Naturen gør børn mere selvstændige og mere fantasifulde Udfordringen: Børns stressniveau Hvor mange børn (skoleelever) i Danmark oplever stress ugentligt eller oftere? Ingen (hop på stedet) Hver tredje (klap) Hver fjerde (armsving) Hver tiende (skulder op og ned) 6

Udfordringen: Børns stressniveau I Danmark tyder det på at hver fjerde skoleelev oplever stress ugentligt eller oftere. Børn(såvel som voksne!) bliver i dag påvirket og optaget af mange elementer som de har svært ved at slippe(fx computerspil) fokuseret opmærksomhed. Denne konstante fokusering brænder glukose af i hjernen, så barnet bliver træt og uroligt. Hvorfor er stress farligt for børn? Sygdomme som astma, allergi og andre kroniske sygdomme forværres af stress, at langvarig stress medfører nedsat immunforsvar, og at stress giver forhøjet blodsukker. Langvarig stress påvirker hjernen, så muligheden for at lære nyt forringes 7

En løsning: Den fredfyldte natur Naturen med dens uforudsigelighed kalder på børns åbne opmærksomhed Lader batterierne op og stresser af. I naturen er der et lavere støjniveau, og dermed også en lavere stressfaktor. Der er sammenhæng mellem stress og afstand til nærmeste grønne område. Jo tættere på et grønt område folk bor, mindre stressede er de. Tilsvarende er der sammenhæng mellem stress og antallet af besøg og tidsforbruget i naturen. Jo oftere folk besøger grønne områder, og jo mere tid de bruger der jo mindre stressede er de. Jeres erfaringer? Udfordringen: Børns fysiske aktivitetsniveau Hvor mange børn (4-18 år) i Danmark er overvægtige? Hver anden (hop på stedet) Hver femte (klap) Hver tiende (armsving) Hver tyvende (skulder op og ned) 8

Udfordringen: Børns fysiske aktivitetsniveau Har børn i dag et tilpas fysisk aktivitetsniveau? Nej! Undersøgelser fra Sundhedsstyrelsen viser, at ca. 20 % af alle danske børn mellem 4-18 år er overvægtige Det svarer til hvert 5. barn! Et skræmmende faktum er, at enkelte børn er i så dårlig form, at man har fundet tegn på tidligt stadie af diabetes 2 helt ned hos 9-årige. Vigtigt problem? Ja! Man kan kun i ringe omfang, senere i livet, kompensere for manglende vægtbærende fysisk aktivitet i barndommen Hvorfor er fysisk aktivitet vigtigt? Fysisk aktivitet har positiv indvirkning på børns udvikling af sociale og personlige kompetencer og på deres kognitive og emotionelle udvikling. Fysisk aktivitet forebygger alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser på længere sigt, da inaktive børn har en langt større risiko for at udvikle hjerte- og kredsløbssygdomme, diabetes 2, slidgigt og visse typer kræft, end deres normalvægtige og motionerende venner. Fysisk aktivitet er alle former for bevægelse, der øger energiomsætningen - eksempelvis bevægelse i skolen og hjemme, aktiv transport, idræt og sport, forskellige former for leg og lignende. 9

En løsning: Naturen som bevægelsesmiljø Børn bevæger sig mere og har et højere fysisk aktivitetsniveau i naturen end indendørs. Dette skyldes, at naturen tilbyder mulighed for alsidig bevægelse (kravle, løbe, bevæge sig i kuperet terræn, klatre, trille, leg) Samtidig pirrer naturen børnenes fantasi og lyst til bevægelse. Naturen som bevægelsesmiljø Samtidig pirrer naturen børnenes fantasi og lyst til bevægelse Affordance I hvor høj grad et givent rum eller miljø inspirerer eller motiverer til bevægelse eller aktivitet Fysiske omgivelser kommunikerer muligheder Naturen pirrer fantasi, kreativitet og erfaring ved børn Træet inviterer barnet til at klatre Blomsterne vil duftes til Mudderet inviterer til at hoppe? 10

Naturen som bevægelsesmiljø Affordance Høj eller lav? Naturen som bevægelsesmiljø Affordance Høj eller lav? 11

Naturen som bevægelsesmiljø Affordance Kan I give et eksempel på elementer med høj eller lav affordance fra jeres hjem/bevægelsesmiljø? Mit eksempel: Odense Naturen som bevægelsesmiljø Affordance Dagens læring: Affordance er afhængig af om det ses med børne- eller voksenbriller! Pas på ikke at fjerne/stoppe aktiviteter i gode bevægelsesmiljøer i den gode tro 12

Naturen som bevægelsesmiljø Affordance Forskning: I tre traditionelle børnehaver og i tre idrætsbørnehaver bevægede børnene sig stort set lige meget. Det er ikke sikkert, at de aktiviteter, de voksne sætter i gang, opfylder det ønskede mål. Man skal derfor igangsætter være opmærksom på, hvilke aktiviteter man afvikler, og hvordan de organiseres. Man skal være parat til at forkaste eller forbedre. Det er vigtigt at være opmærksom på kvaliteterne i børnenes selvorganiserede lege. Kom ud i naturen hvorfor? Kort sagt! Forskning viser at børn der dagligt kommer ud i naturen og leger har bedre motorik, bedre koncentrationsevne, får fremmet deres udvikling og indlæringsevner samt deres sociale og personlige kompetencer, er mere fantasifulde, mere selvstændige og mindre syge. 13

En løsning men ikke løsningen Det er vigtigt at pointere, at ophold i naturen ikke kan stå alene! Står skulder ved skulder med sund kost, idræt, velvære, dygtige dagplejere/pædagoger og omsorg. Naturen er en ramme og et redskab, i arbejdet med børns udvikling. Naturen i sig selv fordrer ikke alt det gode! I skal løbe forrest Naturen i sig selv fordrer ikke alt det gode. Naturen er redskabet som kun virker hvis I lærer børnene hvordan det skal bruges. Lille krop imiterer stor krop Forskning: Hvis pædagoger er vilde med at bevæge sig, bliver børnene det også. 14

I skal løbe forrest Forskning: Børnehavens/dagplejens rammer og pædagogernes indstilling til fysisk aktivitet betyder 50% mere for børnenes aktivitetsniveau end type af børnehave, køn, alder, barnets BMI, forældres BMI, forældres indkomstforhold og uddannelse. Forskning (som tidligere nævnt): I tre traditionelle børnehaver og i tre idrætsbørnehaver bevægede børnene sig stort set lige meget. Forma l og effekter Skruemodellen Hvem Målgruppe Hvorfor Formål Hvilken Aktivitet Hvordan Tilgang Effekt Hvor Rum 15

Status børn og natur # 1 Færre end hvert fjerde danske barn kommer dagligt ud og lege i naturen, og kun lidt over hvert tredje er i naturen flere gange om ugen - og det er vel at mærke i sommerhalvåret. Status børn og natur # 2 Børn i dag kommer mindre end halvt så meget i naturen som deres bedsteforældre gjorde som børn. Hvis den tendens fortsætter, vil der ikke gå mange generationer, før vi ser det sidste barn i skoven. 16

Status børn og natur # 3 Barrierne for at børn i dag kommer ud i naturen er: Fritiden bruges på computer og TV Længere tids ophold i institutioner Forældres øgede behov for at holde øge med deres børn Vejret Manglende tid pga. andre hobbyer Status børn og natur Vi husker at lufte vores hunde, men glemmer vores børn 17

Tak God arbejdslyst Bjørn Christensen, Spring ud i naturen / Grønne Spirer - Friluftsrådet Scandiagade 13 2450 København SV Tlf. direkte 51925792 e-mail: bsc@friluftsraadet.dk 18