Bilag 2 til Masterplan 2015-2019 på specialundervisningen: Igangværende indsatser



Relaterede dokumenter
25. marts I 1000 kr Rammestyret Indsatsstyret Udsatte børn og unge Specialundervisning Total 154.

1. Beskrivelse af opgaver

1. Beskrivelse af opgaver

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter

Notat: Kommunernes organisering og styring på specialundervisningsområdet

Tønder Kommune Børn- og Skoleudvalget. Referat. Mødedato: 13. maj Starttidspunkt for møde: 09:00. Fraværende:

Regeringen og KL kommer med den første status for kommunernes omstilling til øget inklusion

Resultataftale for Skolen på Fjorden

Beskrivelse af ressourcecenteret for skoleåret 2015/16

Ballerup Kommune. Andre kommuners modeller for udvikling, visitation og økonomi. INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

Sammenfatning af resultater marts 2014

Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning

Rønde skoles special-klasser

Ressourcecenter for inklusion af uopmærksomme og impulsive børn 8. november 2010

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven

SELVEVALUERING Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag.

Information til unge og deres forældre om STU (Særlig tilrettelagt uddannelse)

Støttepædagoger/pædagogisk vejledning

Notatet er udarbejdet på baggrund af drøftelser på kommunalbestyrelsens budgetseminar august 2015.

Analyse af visiteringen til specialundervisning i ekskluderende undervisningstilbud på skoleområdet

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Hvad siger den internationale forskning om inklusion? Hvad har 12 kommuner foreløbig gjort?

Englegårdskolen. Skole med dagbehandling for særligt sensitive børn og unge med angst og traumer.

Anvendelsen af bevillingsbeløbet besluttes af Børne- og Skoleudvalget i overensstemmelse med de generelle retningslinjer for mål- og rammestyring.

Kommunalt grundlag for lokale specialgrupper

Uddannelsesplan 1. praktikniveau Saksild Skole og Børnehus - Odder

Inklusion en fortsat proces

De kommunale muligheder

Visitation til specialundervisning 2010/2011

Serviceniveau for specialundervisning og specialpædagogisk bistand Gladsaxe Kommune

Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten

Børneudvalget. Næstved Kommunes årsberetning af 80

Nej har ikke behov for støtte. Socio-emotionelle vanskeligheder AKT (Adfærd, Kontakt og Trivsel) Hørehandicap og døvhed Synshandicap Bevægehandicap

Efterskoleforeningens syn på mangfoldighed og inklusion i efterskolen

Tosprogede elever, der alene modtager støtte af den årsag, eller som er i modtageklasse, er ikke den målgruppe, vi ønsker oplysninger om.

Indtægtsprognose for budgetperioden

Serviceudgifter Pædagogisk psykologisk rådgivning

Beslutningsoplæg Forslag til organisering af ungdomsuddannelse til unge med særlige behov

Evidens er mere for mindre på en klog måde CASE HERNING KOMMUNE OM STRATEGI OG ORGANISERING

Udvalg Børne- og Skoleudvalget

HinkeRuden. Opgaveoversigten om inklusion skrevet af pædagogisk

Orientering om PPR-betjening af frie skoler for skoleåret 2015/16

Høringssvar i forhold til foreslået skolestruktur:

Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber

Inklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år

Børne- og Ungepolitik

Beskrivelse af AKT-tilbuddet

Udkast til Tidlig indsats og inklusion på dagtilbudsområdet Bornholm

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.

Udvikling af inkluderende læringsmiljøer og Visitationsprocedure af specialundervisning

Grænser for inklusion 2. Nordiske Konference Center for Høretab Fredericia 12. marts 2009

Aftale mellem Varde Byråd og Outrup Skole 2015

2. behandling af struktur på specialområdet - specialklasser

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune

SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE

Kontakt os. Har du lyst til at vide mere er du altid velkommen til at kontakte. Familieplejen på Bornholm Dovreåsvej Rønne

Inklusion og eksklusion Kendskab giver venskab

Dette notat omhandler en udvidet og mere fokuseret mønsterbryderindsats, som den kan se ud i Frederiksberg Kommunes daginstitutioner i 2016.

Ikast-Brande Kommune. En kommune hvor det er rigtig godt at være barn og ung

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I KRUDTUGLEN

BØRNE- OG SKOLEUDVALGET BEVILLINGSRAMME Bevillingsramme Pædagogisk psykologisk rådgivning viser følgende for regnskabsåret

SKOLEN. Inklusion. Parkskolen POSITIV PÆDAGOGIK PÅ PARKSKOLEN

Kvalitet i inklusion Beskrivelse og evaluering af et inklusionsprojekt. Joan Thomsen, pædagogisk vejleder Lone Udengaard, udviklingskonsulent

Kvalitetsrapport 2010

INDHOLD. 2 Velkommen i skole KÆRE FORÆLDRE EN GOD SKOLESTART PARAT TIL SKOLEN? UNDERVISNINGEN I BØRNEHAVEKLASSEN SKOLEFRITIDSORDNINGEN (SFO)

Brobygning. Handleplan

Skole- og Uddannelsesudvalget tirsdag den 5. oktober 2010, kl. 8:00 på Grantofteskolen i mødelokale 1

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune

Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion.

Alle børn og unge er en del af fællesskabet

Inklusion hvorfor nu det? Generator, 5. dec.2013 Niels Egelund, professor i specialpædagogik, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk

Politik for inklusion i Mariagerfjord kommune

Skovsgård Tranum Skole

Længe leve mangfoldigheden

Evaluering af ressourcepædagoger

Høj kvalitet og pædagogik næsten som at være hjemme

Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte

Kvalitetsstandard for anbringelse udenfor hjemmet. Vedtaget af Byrådet den 31. august 2015

Bilag til budgetopfølgningen ultimo december 2013 for børne- og ungdomsudvalget

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf Epost DSA@aarhus.dk

Generalforsamlingen 2012 bestyrelsens beretning v/formanden

VISO. Specialiseret viden fra praksis. - til fagfolk på det sociale område.

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Børn og Unge. Aarhus Kommune. Den 3. oktober 2013

1. Beskrivelse af opgaver

Længe leve mangfoldigheden

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen

Aftale mellem Varde Byråd og Dagplejen 2016

Udskoling og ungdomsuddannelse

Aftale mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN. Side 1 af 7

VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE?

Implementeringsplan til frikommuneforsøg

Kompetenceudvikling/videreuddannelse/tiltag ift. inklusion 2013/2015

TÅRNBORG SKOLENYT. Skolelederen Kære alle. 4. februar 2015

Virksomhedsplan

Inklusionsundersøgelse. Allerød Hørsholm Lærerforening Kreds 29

NOTAT. Antallet af elever definerer tildelingen af personaleressourcer efter følgende parametre:

Serviceniveauer og kvalitetsstander for familier, børn og unge. Det specialiserede socialområde.

KL Nysyn på folkeskolen. økonomi

På områder med overførselsadgang forventes det, at der samlet bliver overført et underskud på kr.

Transkript:

Bilag 2 til Masterplan 2015-2019 på specialundervisningen: Igangværende indsatser marts 2015 Denne masterplan har til formål at fastlægge de indsatser, der skal gennemføres for at overholde de økonomiske rammer for specialundervisning, som er en del af det indsatsstyrede område på politikområdet Udsatte Børn og Unge. Figur 1: Hovedopgaver for specialundervisningsområdet: 1. Specialskoler 5. Befordring til specialskoler Specialundervisning 2. Enkelt integrerede børn i folkeskolen med mere end 12 lektioners støtte 4. Anbringelser i plejefamilier med behov for specialstøtte 3. Anbringelser på opholdssteder med specialundervisning 1. Gennemførte indsatser på området For at leve op til Børne- og Skoleudvalgets målsætninger, blev der i efteråret 2010 beskrevet seks indsatsområder med det formål, at professionalisere indsatsen over for elever i udsatte positioner. De seks indsatsområder er: 1. Visitation og ressourcetildeling, der støtter skolernes incitament til inklusion 2. Støtte til lærerne gennem kompetenceudvikling og supervision samt oprettelse af ressourcecentre på skolerne 3. Løbende evaluering og handleplaner 4. Styrkelse af den almene specialundervisning, herunder AKT området 5. Ændring af PPR s rolle på skolerne 6. Det forebyggende tværfaglige samarbejde i de fire bysamfund Rådhuset Egevangen 3 B DK-2980 Kokkedal Telefon 72 56 50 00 fredensborg@fredensborg.dk www.fredensborg.dk

Adfærd, Kontakt, Trivsel. I skoleårene 2010/11-2012/13 var der særlig fokus på at styrke fagligheden og kompetencerne i almenområdet. Der blev ansat AKT ledere på alle skoler. Der blev iværksat et treårigt uddannelsesforløb for udvalgte AKT lærere, ledere og vejledere. Midlerne hertil finansieres gennem budgettet til almenområdet. At skolerne nu har AKT ledelse har stor betydning for skolens mulighed for inklusion. AKT koordinerer og igangsætter skolens indsatser for elever med udfordringer og specialundervisningsbehov i tæt samarbejde med PPR psykologen. Netværkskonsulenter. Pr. 1. januar 2014 er der i alt 4 netværkskonsulenter, således at alle bysamfund nu har egen netværkskonsulent. Netværkskonsulenterne er ansat under PPR. Formået med ansættelse af netværkskonsulenter er at styrke det forebyggende tværfaglige arbejde med familien i centrum. Netværkskonsulenterne arbejder tæt sammen med AKT- lederne på institutioner og skoler, og med psykologerne i PPR og familiebehandlerteamet med det formål tidligt at kunne hjælpe de børn, som institutioner og skoler er bekymrede for. I 2014 er 2 netværkskonsulenter og 1 PPR psykolog blevet uddannet i evidens baserede metodekurser. Fredensborg kommune kan nu tilbyde skilsmisse kurser til skilte forældre, og et kursus til samboende forældre, hvor relationen og samarbejdet mellem forældrene styrkes. I 2014 var der 3 kurser, og i 2015 er der planlagt 7 kurser over forår og efterår. Side 2 af 5

2. Oversigt over igangværende og nye indsatser Igangværende og nye indsatser tager udgangspunkt i følgende mål for specialundervisningsområdet: 97 pct. af eleverne i 2020 skal inkluderes. Regeringens målsætning er, at 96 pct. af eleverne i 2015 og 97 pct. af eleverne i 2020 skal være inkluderet i den almindelige folkeskole. Ved en opgørelse pr. 1.9.2014 ses at Fredensborg Kommunes folkeskoler inkluderer 95,4 pct. af eleverne i den almene undervisning. Tælles elever i privatskoleregi med, så udgør procentdelen 96,3 pct. Færre elever på specialskoler Flere elever skal modtage specialundervisning og inkluderes i den almene folkeskole, da dette vil være en økonomisk mere fordelagtig løsning for kommunen. Nedenstående oversigtstabel viser igangværende og nye initiativer og deres forventede økonomiske effekt. De enkelte indsatser er efterfølgende uddybet. Den økonomiske effekt af indsatserne er behæftet af væsentlig usikkerhed, dette skyldes at indsatserne afhænger af elevernes udvikling samt af udvikling af kompetencer både hos forældre og lærere omkring eleverne. Tabel 1. Oversigt over indsatser og deres økonomisk effekt i budgetperioden 2015-2019, mio. kr. Indsatser og omlægninger (mio. kr.) 2015 2016 2017 2018 2019 Samlet 2015-2019 1 Specialefterskole og specialklasse i stedet for specialskole. 0,00 0,50 1,00 1,00 1,00 3,50 2 Udlægning af midler til folkeskolen til kompetenceudvikling 0,00 0,00 0,00 0,25 0,25 0,50 og øget inklusion. I alt 0,00 0,50 1,00 1,25 1,25 4,00 De beskrevne indsatser forventes at have en økonomisk effekt på samlet 4 mio. kr. i perioden 2015-2019. 1: Specialefterskole og specialklasse i stedet for specialskole. Specialefterskole til elever i 9. og 10. klasse Specialefterskole kan være et godt alternativ til specialskole i 9. og 10. klasse. Dette kan være en social og faglig god udfordring for eleven, og er en økonomisk mere fordelagtig løsning for kommunen. En specialskole (fx Ullerød) koster ca. 0,5 mio. kr. årligt og et efterskoleophold afhænger af forældrenes indtægt, men anslås til ca. Side 3 af 5

50-60.000 kr. for et skoleår. Dermed er den forventede økonomiske fordel ca. 450.000 kr. pr. elev pr. skoleår. Der forventes, et betalingstilsagn på 50-100 pct. af forældrebetaling fra kommuner til de elever, der går på specialskole frem til 9. eller 10 klasse. Indsatsen kræver et samarbejde med specialskolen, som i årene før arbejder med på ideen om et forestående efterskoleophold i forhold til deres kontakt med forældrene. Ved afslutning af skoleåret 2014-15 udgår 4 elever fra specialskoler til 10. klasse på efterskole. Det er målet at der i skoleåret 2016/17 vil være 2 elever, hvor vi via en foregående proces med forældrene har aftalt et efterskoleophold i 10. klasse. Specialklasse med støtte frem for specialskole. I målgruppen specialskoler vil børnene på 0-6 års området vurderes om børnene kan starte i specialklasse med støtte fremfor specialskole. Denne gruppe af elever er prognostisk usikker, idet deres kognitive udvikling kan være vanskelig at kende. Det anslås at der for skoleåret 2016/17 vil kunne anbringes 1 barn i denne kategori. Opmærksomheden på tidlige signaler om, at børn ikke trives understøttes af projektet Find børnene i kommunens daginstitutioner og skoler. Det vil i kommende skoleår vurderes, om en del af disse elevers skolegang på specialskole kan udsættes til mellemtrinnet. 2: Udlægning af midler til folkeskolen til kompetenceudvikling og øget inklusion. Forældre kompetencer og ressourcer styrkes. Alle forældre til enkeltintegrerede elever med autistdiagnoser og ADHD vanskeligheder tilbydes samtaler af PPR for at forældrene kan skabe støttende rammer. Lærerne på skolen tilbydes supervision af hhv. PPR psykolog og supportteam fra specialskoler. Generelt arbejdes der af netværkskonsulenter og PPR psykologer løbende med at styrke forældre kompetencer og ressourcer gennem kurser og netværksforløb. For nogle elever betyder styrkede forældrekompetencer, at forældre i højere grad magter at støtte op om inklusion i folkeskolen, og at inklusionen lykkes. Øget inklusion i almen undervisning Folkeskolen skal sammen med PPR psykolog overveje specialundervisning, hvis man kan se, at en elev ikke trives fagligt og socialt. Diagnosticeres en elev med autist eller ADHD diagnose skal specialundervisning som enkeltintegreret være iværksat, (mindst indgribende) før en specialskoleplacering vurderes og besluttes. Side 4 af 5

Skolereformen har vist, at især sårbare elever kan have vanskeligt ved at honorere de nye udfordringer i form af flere tilvalg af fag, de fysiske aktiviteter, f.eks. udeskole og flere skift i skoledagen. Man kan på skolerne overveje at etablere tryghedsklasser, hvor struktur, rammer og forventninger er tydelige. Tilbuddet vil kunne give de sårbare elever mulighed for en mindre stresset skoledag. Dette vil have den effekt, at man kan fastholde de elever som ellers skulle gå vider på specialskole i den almene skole. For at inklusion af vores enkeltintegrerede elever skal lykkes, er det vigtigt, at alle fagpersoner/lærere på skolen har forståelse for og samarbejder med at få inklusion til at lykkes. Det er desuden vigtigt, at støtten til enkeltintegrerede elever løftes af uddannede pædagoger med viden om inklusion og elevens vanskeligheder. Pædagogerne skal modtage supervision af en PPR psykolog, ligesom det samlede lærerteam, skal modtage supervision. Side 5 af 5