Praktikhåndbog Professionsbacheloruddannelsen i offentlig administration OA11/OV11 1
1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Forord... 4 3. Formelle forhold... 5 3.1. Uddannelsesbekendtgørelse... 5 3.1.1. Praktikkens mål... 5 3.2. Studieordning... 5 3.2.1. Læringsudbytte... 6 3.3. Bedømmelse... 7 3.3.1. Praktikrapport... 7 3.3.2. Indstilling til godkendelse af praktikforløb... 8 3.3.3. Praktikopgave... 8 4. Rammer for praktikken... 10 4.1. Forløb... 10 4.2. Arbejdsregler... 10 4.3. Uoverensstemmelser i praktikforløbet... 11 5. Ansvar og opgaver... 12 5.1. Uddannelsesinstitution... 12 5.1.1. Godkendelse af praktiksted... 12 5.1.2. Praktikforberedelse og praktikfordeling... 12 5.1.3. Praktikmøde... 12 5.1.4. Praktikintroduktion... 12 5.1.5. Godkendelse af uddannelsesplan... 13 5.1.6. Midtvejsstatus... 13 5.1.7. Praktikopsamling... 14 2
5.1.8. Kvalitetssikring... 14 5.2. Intern praktikvejleder... 14 5.2.1. Midtvejsstatus... 14 5.2.2. Mundtlig tilbagemelding... 14 5.3. Praktiksted... 14 5.4. Ekstern praktikvejleder... 14 5.4.1. Beskrivelse af praktikforløb... 15 5.4.2. Individuel uddannelsesplan... 16 5.4.3. Vejledning... 17 5.4.4. Midtvejsstatus... 19 5.4.5. Indstilling til godkendelse af praktikforløb... 19 5.5. Studerende... 19 5.5.1. Kontakt til praktiksted... 19 5.5.2. Individuel uddannelsesplan... 20 5.5.3. Logbog... 20 5.5.4. Praktikrapport... 20 5.5.5. Mundtlig tilbagemelding... 20 Bilag 1: Uddannelsesbekendtgørelse... 21 Bilag 2: Arbejdsskadesikring... 31 Bilag 3: Uddannelsesplan... 33 Bilag 4: Faglige og personlige mål... 36 Bilag 5: Indstilling... 37 Bilag 6: Logbog... 38 3
2. Forord Kære studerende og praktikvejledere Denne praktikhåndbog er udarbejdet for professionsbacheloruddannelsen i offentlig administration som et opslagsværk for studerende og praktiksteder. Den første del indeholder formelle forhold omkring praktikken, herunder bedømmelseskriterier. Derudover indeholder praktikhåndbogen en række oplysninger om afviklingen af praktikken samt ansvarsfordeling og opgaver. Håndbogen kan ikke give svar på alt, og den kan heller ikke erstatte den personlige kontakt. Hvis der skulle opstå tvivl eller vanskeligheder i praktikforløbet, eller hvis der dukker spørgsmål op, som I gerne vil drøfte, står vi gerne til rådighed, enten for telefonisk kontakt, pr. e- mail eller ved besøg på praktikstedet eller på uddannelsesinstitutionen. Kontaktoplysninger: Uddannelsesleder: Helle Johansen, hjon@viauc.dk, 87 55 33 13 Studiekoordinator: Anne Muñoz Oxvig amox@viauc.dk, 87 553360 4
3. Formelle forhold For praktikken gælder følgende bestemmelser i uddannelsesbekendtgørelsen, studieordningen og denne praktikhåndbog. 3.1. Uddannelsesbekendtgørelse Praktikken afvikles i henhold til Undervisningsministeriets Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i offentlig administration, nr. 202 af 27. marts 2008 (Bilag 1). Praktikken foregår i uddannelsens 6. semester med start primo februar og slut ultimo maj. Praktikken finder sted i offentlige og/eller private institutioner inden for uddannelsens seks studieretninger. 3.1.1. Praktikkens mål Uddannelsesbekendtgørelsens Kapitel 4: Praktik, 7: Stk. 1: Målet med praktikken er at skabe sammenhæng mellem teoretisk og praktisk kundskab og derved sikre professionsbasering og praksisnærhed og udvikling af professionel kompetence. Praktikken tager udgangspunkt i professionens erhvervsforhold og kompetencebehov og tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og selvstændigt udøvende inden for uddannelsens faglige felt. Stk. 2: Praktikstedet udarbejder en beskrivelse af det praktiske undervisningsforløb i overensstemmelse med retningslinjerne herfor i studieordningen. Beskrivelsen godkendes af uddannelsesinstitutionen. Stk. 3: Uddannelsesinstitutionen og praktikstedet samarbejder med henblik på at sikre sammenhængen mellem den teoretiske og praktiske undervisning. Uddannelsesinstitutionen sørger for, at samarbejdet etableres og vedligeholdes. Stk. 4: Nærmere regler om praktikken, herunder om kriterier for godkendelse af praktiksteder og om de studerendes deltagelse i praktikken fastsættes i uddannelsens studieordning. 3.2. Studieordning Professionsbachelorpraktikkens indhold er centreret om en konkret deltagelse i praksisfeltet, som giver mulighed for at koble professionens faglighed og teori med professionens praksis. Der lægges vægt på, at den studerende under praktikken får indblik i praktikfeltets organisering og de politiske, økonomiske og juridiske rammer. Den studerende og praktikstedet (virksomheden) skal inden for praktikperioden træffe nærmere aftale om mødetider og andre praktiske forhold. Den studerende skal udarbejde en uddannelsesplan for praktikperioden. Uddannelsesplanen skal godkendes af praktikstedet (virksomheden) og uddannelsesinstitutionen. 5
3.2.1. Læringsudbytte Administrationsbacheloruddannelsen skal indpasses i en overordnet fælles europæisk kvalifikationsramme for de videregående uddannelser. Dette betyder, at uddannelsens fagelementer skal målbeskrives i forhold til det læringsudbytte, den studerende opnår gennem uddannelsen. Den fælles europæiske kvalifikationsramme indeholder tre kategorier inden for læringsudbytte: Viden Færdigheder Kompetencer Viden Kategorien dækker den studerendes viden om og forståelse af centrale begreber, teorier, empiriske undersøgelser, metoder og praktikker inden for det professionsfaglige område. Læringsudbyttet er, at den studerende skal kunne redegøre for, beskrive, reflektere over, definere og klassificere sin tilegnede viden og forståelse. Den studerende Har viden om praksisfeltet og de institutionelle, økonomiske mv. rammer om praksisfeltet Har specifikke erfaringer fra deltagelsen i løsningen af praktiske arbejdsopgaver Færdigheder Kategorien dækker den studerendes brug af sin viden til at besvare opgaver, vurdere fagrelevante problemstillinger og foreslå løsninger af disse. Læringsudbyttet er, at den studerende skal kunne anvende, analysere, vurdere, perspektivere, argumentere, diskutere og reflektere over professionsfaglige problematikker. Den studerende Kan omsætte den indlærte viden til udøvelse i praksis Kan vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger, der er af relevans for det konkrete praktikforløb Kan anvende relevante teorier til løsning af opgaver på praktikpladsen 6
Kompetencer Kategorien dækker den studerendes udførelse, udvikling, formidling og samarbejde i forhold til det professionsfaglige område. Læringsudbyttet er, at den studerende skal kunne kombinere viden og færdigheder til praktisk arbejde i en bestemt arbejdsmæssig kontekst ved at håndtere, praktisere, igangsætte, tage ansvar, udvikle og strukturere det professionsfaglige område. Den studerende Kan se sin egen faglige rolle i forhold til de konkrete opgaver i professionen Kan indgå i fagligt såvel som tværfagligt samarbejde Kan med forankring i egen faglighed samarbejde på tværs af professioner For at øge læringsudbyttet opfordres de studerende til selv at danne netværk med relevante medstuderende til videnudveksling og sparring i løbet af praktikken. 3.3. Bedømmelse Praktikken er obligatorisk og skal bestås, før den studerende kan afslutte professionsbachelorprojektet. Bedømmelsen sker på baggrund af den studerendes praktikrapport. Praktikrapport: Indehold: Aflevering: 12. juni to eksemplarer til studieadministrationen samt oploaded i afleveringsmappe på studienet. Skriftlig indstilling fra praktiksted (Eventuel udtalelse fra studerende i forbindelse med en negativ indstilling) Praktikopgave: Omfang maksimum 12 normalsider á 2400 anslag inklusiv mellemrum. En figur eller tabel tæller 1 anslag. Uddannelsesplan med underskrift fra praktiksted og den studerende 3.3.1. Praktikrapport Læringsudbyttet udprøves via praktikrapporten, der bedømmes ved intern censur med bestået / ikke bestået. Den samlede bedømmelse sker på baggrund af den udarbejdede uddannelsesplan, praktikstedets skriftlige indstilling og den skriftlige rapport. Praktikrapporten består af den studerendes uddannelsesplan, den skriftlige indstilling fra praktikstedet og den studerendes opgave. Bedømmelsen foretages af uddannelsesinstitutionen. 7
Vurderingskriterier for praktikrapporten er praktikkens læringsudbytte (afsnit 3.2.1) samt indholdskravene til praktikopgaven (afsnit 3.3.3). Klageregler Den studerende kan klage over den afsluttende bedømmelse af praktikken. Klager over interne og eksterne prøver kan vedrøre (jf. Eksamensbekendtgørelsen): Eksaminationsgrundlaget (eksamensspørgsmål, opgaver og lignende) Eksamensforløbet Bedømmelsen Såfremt en studerende ønsker at klage over forhold i forbindelse med bedømmelsen, rettes klagen til studieledelsen, der behandler sagen i overensstemmelse med Eksamensbekendtgørelsen. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Den skal indgives senest 2 uger efter, at resultatet af bedømmelsen er bekendtgjort. Afgørelsen af klagen kan af klageren indbringes for et ankenævn, jf. Eksamensbekendtgørelsen. Reeksamen Hvis den studerende ikke bedømmes til "bestået", er vedkommende automatisk indstillet til reeksamen. 3.3.2. Indstilling til godkendelse af praktikforløb Den studerendes præstation i praktikken skal vurderes af praktikstedet. Den studerendes interne og eksterne praktikvejleder vejleder undervejs i praktikforløbet. Den afsluttende bedømmelse foretages af uddannelsesinstitutionen efter en skriftlig begrundet indstilling fra praktikstedet. Praktikstedets vurdering foretages i relation til praktikkens mål og den studerendes uddannelsesplan. Praktikstedets indstilling baseres endvidere på en vurdering af, om den studerende ud fra sit faglige og personlige niveau er egnet til en jobfunktion i en given administrativ kontekst. I tilfælde, hvor den studerende indstilles negativt fra praktikstedet, har den studerende mulighed for inden for en uge efter indstillingens afsendelse at fremkomme med en udtalelse, som vedlægges praktikstedets indstilling og dermed indgår i den endelige bedømmelse. Den skriftlige indstilling afleveres til den studerende i forbindelse med praktikkens afslutning (Bilag 5). 3.3.3. Praktikopgave Mål: Den studerende skal kunne observere sit praktiksted på en systematisk måde 8
Den studerende skal med inddragelse af fagbegreber og teori kunne anvende egne observationer i en analyse, refleksion og vurdering af praksis. Indhold: Praktikopgaven indeholder tre hovedafsnit. 1. Redegørelse for organisatorisk kontekst gerne med fig. 2. Analyse af en - eller eventuelt flere - aktuel problemstilling, som praktikanten har arbejdet med i praktikforløbet. 3. Refleksioner over egen arbejdsproces og progression i praktikken. I såvel redegørelse for praktikkens organisatoriske kontekst samt analyse og vurdering af en aktuel problemstilling skal den studerende inddrage fagbegreber/teori fra undervisningen. Som pkt. 3 skal praktikopgaven indeholde en refleksion over den arbejdsproces og progression, som den studerende har erfaret i praktikken. Uddannelsesplanen skal inddrages i praktikopgaven, hvor dette findes relevant. Den skal også vedlægges i sin fulde form som bilag. Den skriftlige indstilling kan inddrages og skal vedlægges i sin fulde form som bilag. Opgaven må max fylde 12 normalsider á 2400 anslag inklusiv mellemrum (ekskl. forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og bilag). 9
4. Rammer for praktikken 4.1. Forløb Tidspunkt Opgave Ansvar December Praktikfordeling Uddannelsesinstitutionen December / januar December / januar Praktikkontakt Informationsmøde for interne og eksterne praktikvejledere Studerende Uddannelsesinstitutionen Januar Praktikintroduktion til studerende Uddannelsesinstitutionen D. 3. februar Praktikstart Praktiksted og studerende Ca. midt i Aftale om midtvejsstatus på praktikstedet Uddannelsesinstitutionen praktikforløbet Ca. midt i praktikforløbet Dagsorden til midtvejsstatus Studerende D. 30. maj Praktikafslutning Praktiksted og studerende D. 30. maj Praktikstedet afleverer skriftlig indstilling til den studerende i forbindelse med praktikafslutning Praktiksted 12. juni Aflevere praktikrapport og praktikopsamling Studerende og uddannelsesinstitution Uge 25 Mundtlig tilbagemelding Uddannelsesinstitutionen Ultimo juni Evaluering af praktikforløbet med praktikstederne Uddannelsesinstitutionen 4.2. Arbejdsregler Praktikken er ulønnet, og den studerende indgår ikke i praktikinstitutionens normering. Praktikken indebærer tidsmæssigt en arbejdsuge, der svarer til en fuldtidsstilling (37 timer pr. uge). Hvis den eksterne praktikvejleder er deltidsansat, træffes der aftale med uddannelsesinstitutionen om, hvorledes den normale arbejdstid for den studerende kan opfyldes. Der er mødepligt til alle praktikkens elementer. Væsentligt sygefravær i det samlede praktikforløb medfører, at praktikken ikke kan vurderes som fuldført. Der kan være mulighed for forlængelse af praktikken, hvis fravær skyldes dokumenteret sygdom. Den studerende skal følge den undervisning, som tilrettelægges på uddannelsesinstitutionen som led i praktikken. Fravær til møder indkaldt af uddannelsesinstitutionen indregnes ikke som fravær. Deltagelse i faste råd og udvalg på uddannelsesinstitutionen, samt deltagelse i studenterrådsmøder kan der gives frihed til efter aftale med den eksterne praktikvejleder og uddannelsesinstitutionen. 10
Den studerende kan ikke afholde ferie i praktikken 1. Den studerende følger samme pligter og rettigheder i praktikinstitutionen som for andre ansatte, herunder overholdelse af arbejdstidsregler, meddelelse omkring sygdom og fravær, (praksis beskrives i uddannelsesplanen). Med hensyn til forsikring i praktikperioden henvises til Bilag 2. Den studerende har tavshedspligt som øvrige ansatte (jf. Forvaltningsloven 27 og Straffeloven 152). Tavshedspligten vedvarer efter praktikkens ophør. Hvis den studerende ønsker at benytte skriftligt anonymiseret materiale fra praktikinstitutionen, skal dette godkendes af den eksterne praktikvejleder. 4.3. Uoverensstemmelser i praktikforløbet Hvis der opstår uoverensstemmelser mellem den studerende og praktikstedet, er såvel den studerende som ekstern praktikvejleder ansvarlig for, at problemet drøftes med henblik på en løsning. Løsningen på uoverensstemmelserne skal tage hensyn til både praktikstedets rammer for opgavevaretagelse og personalepolitik og de gældende retningslinjer for praktikforløbet, jf. denne praktikhåndbog. Såfremt enten den studerende eller den eksterne praktikvejleder ønsker det, kan uddannelsesinstitutionen inddrages som mægler i konflikten. Hvis den studerende misligholder praktikken ved fx manglende fremmøde, loyalitetssvigt, uforsvarlig omgang med arbejdsopgaverne og lignende misligholdelser, anvendes de almindelige procedurer omkring advarsler og opsigelser. Dog træder uddannelsesinstitutionen i stedet for den faglige organisation. Ved både uoverensstemmelse og misligholdelse kan der kun tages initiativer med henblik på ophør af praktikforløbet, efter at uddannelsesinstitutionen har været inddraget. Hvis den studerende og den eksterne praktikvejleder vurderer forholdene således, at et praktikskifte er en løsningsmulighed på en konflikt, da skal uddannelsesinstitutionen snarest inddrages, med henblik på at gennemdrøfte situationen og finde den rette løsning. Såfremt drøftelsen resulterer i at anbefale et praktikskifte, da er dette muligt inden for de første 4 uger af praktikforløbet, uden at dette regnes for påbegyndelse af ny praktiktid. Praktikskifte kan som udgangspunkt kun finde sted i det omfang, der er egnede praktikpladser til rådighed. Efter udløbet af de første 4 uger, vil der ikke kunne ske praktikskifte før næste semester. 1 Der kan dispenseres i begrænset omfang i forbindelse med helligdage. 11
5. Ansvar og opgaver 5.1. Uddannelsesinstitution Uddannelsesinstitutionen har det overordnede ansvar for praktikken og yder information om gældende regler til praktikstedet. Uddannelsesinstitutionen yder også bistand, såfremt der er vanskeligheder i praktikforløbet. Uddannelsesinstitutionen skal udpege en intern praktikvejleder, som kan fungere som kontaktperson til praktiksted og den studerende. Blandt praktikvejlederens opgaver er at yde relevant information til praktikstedet, godkende den studerendes uddannelsesplan for praktikforløbet, bistå den studerende i tilfælde af vanskeligheder i praktikken. 5.1.1. Godkendelse af praktiksted Praktikstederne skal godkendes af uddannelsesinstitutionen. I godkendelsen vurderes praktikstedets relevans for uddannelsen til administrationsbachelor, relevans for studieretning, mulighed for at opfylde krav til praktikken og mulighed for at stille ekstern praktikvejleder til rådighed. 5.1.2. Praktikforberedelse og praktikfordeling Uddannelsesinstitutionen har ansvar for at forberede praktiksted og de studerende til praktikken. Dette gøres gennem infomøder i december for praktiksteder og i januar for studerende. Uddannelsesinstitutionen fordeler praktiksteder inden 1. december blandt uddannelsesinstitutionens studerende. 5.1.3. Praktikmøde Uddannelsesinstitutionen indkalder eksterne og interne vejledere til et informationsmøde forud for praktikken. På informationsmødet introduceres vejlederne til deres opgaver og ansvarsområder i forbindelse med praktikken. Herudover etableres kontakt mellem den interne og eksterne vejleder. 5.1.4. Praktikintroduktion Uddannelsesinstitutionen indkalder umiddelbart inden praktikkens start de studerende til en praktikintroduktion. Her introduceres de studerende til rammerne for praktikken. 12
5.1.5. Godkendelse af uddannelsesplan Uddannelsesplanen udarbejdes af den studerende i samarbejde med den eksterne praktikvejleder. To uger efter praktikkens start sendes uddannelsesplanen til uddannelsesinstitutionen. Uddannelsesplanen skal ved fremsendelsen være godkendt og underskrevet af den studerende og den eksterne vejleder. Uddannelsesinstitutionen godkender at uddannelsesplanen kan danne grundlag for et relevantpraktikforløb og underskriver uddannelsesplanen jf. kriterierne, afsnit 5.4.2. Kan uddannelsesplanen ikke godkendes aftales et møde, hvor den studerende, den eksterne vejleder og den interne vejleder justerer planen. Uddannelsesplanen justeres og tilpasses løbende ved vejledningsmøderne mellem den studerende og den eksterne praktikvejleder. Ved midtvejsstatus gennemgås uddannelsesplanen med de justeringer og tilpasninger, der løbende er tilføjet, i forbindelse med vejledningsmøderne mellem den studerende og den eksterne praktikvejleder. Ved praktikafslutning skal den studerende samt den eksterne praktikvejleder underskrive uddannelsesplanen (der vedlægges praktikrapporten) således det dokumenteres, at det beskrevne forløb er gennemført. 5.1.6. Midtvejsstatus Når ca. halvdelen af praktikforløbet er afviklet, afholdes en midtvejsstatus. Formålet med denne drøftelse er at sikre, at praktikken forløber i overensstemmelse med praktikkens mål og læringsudbytte, uddannelsesplanen, og om der skal ske justeringer af praktikken (uddannelsesplanen). Såfremt der på dette tidspunkt er tvivl om, hvorvidt den studerende vil kunne nå praktikkens mål, skal den studerende og uddannelsesinstitutionen gøres opmærksom på dette. Uddannelsesinstitutionen indkalder til et møde på praktikstedet, hvor midtvejsstatus afholdes. I midtvejsstatus deltager den studerende, den eksterne praktikvejleder og den interne praktikvejleder. Andre kan inddrages. Midtvejsstatus vil have en forventet varighed af ca. 1 ½ time. De studerende udarbejder dagsorden for midtvejsstatus i samarbejde med sin eksterne vejleder. 13
5.1.7. Praktikopsamling Når praktikforløbet er afsluttet, indkalder uddannelsesinstitutionen de studerende til en fælles praktikopsamling, hvor praktikforløbene evalueres. Dette sker i forbindelse med afleveringen af praktikrapporten. 5.1.8. Kvalitetssikring Uddannelsesinstitutionen evaluerer med praktiksted efter endt praktikforløb. Tilfredshedsundersøgelsen inddrages i vurderingen og kvalitetssikringen af praktikken. 5.2. Intern praktikvejleder Uddannelsesinstitutionen udpeger en intern praktikvejleder, som følger den enkelte studerende og yder vejledning efter aftale. Det er den interne praktikvejleder som er ansvarlig for kontakten, informationen, koordinationen og evaluering med praktikstederne, jf. "Rammer for praktikken", kapitel 4 i denne håndbog. Ved problemer i praktikken er det den interne vejleder, der kan inddrages. Det er ligeledes den interne vejleder, der er afsluttende bedømmer på praktikrapporten. 5.2.1. Midtvejsstatus Midt i praktikken indkalder den interne praktikvejleder til midtvejsstatus på praktikstedet. Midtvejsstatus tager udgangspunkt i den studerendes uddannelsesplan med de justeringer og tilpasninger, der løbende er tilføjet, i forbindelse med vejledningsmøderne mellem den studerende og den eksterne praktikvejleder. Den studerende udarbejder en dagsorden for midtvejsstatus i samarbejde med den eksterne praktikvejleder. Den studerende tager referat af mødet og sender det efterfølgende til ekstern og intern vejleder. 5.2.2. Mundtlig tilbagemelding Den interne praktikvejleder yder mundtlig tilbagemelding på de studerendes praktikrapport. 5.3. Praktiksted Praktikstedet skal udføre professionsrelevant arbejde, og den studerende skal kunne modtage professionsrettet vejledning. 5.4. Ekstern praktikvejleder Den eksterne praktikvejleder skal yde den studerende faglig bistand i forløbet. Den eksterne praktikvejleder er praktikstedets kontaktperson til uddannelsesinstitutionen. 14
Den eksterne praktikvejleder skal være en fagligt kvalificeret medarbejder med erfaring fra arbejdet inden for den valgte studieretning, og som dermed kan yde professionsrettet vejledning. Den eksterne praktikvejleder er ansvarlig for, at den studerende har adgang til vejledning. Den eksterne praktikvejleder vurderer og bedømmer praktikforløbet. Praktikvejlederen skal kontakte uddannelsesinstitutionen, hvis der under praktikforløbet opstår tvivl om indstilling til godkendelse. Praktikvejlederen er ansvarlig for at registrere den studerendes fravær. Op til praktikkens start melder en række spørgsmål sig, fx: Den studerendes fysiske placering. Information til de øvrige medarbejdere på institutionen om, at den studerende kommer og hvornår, herunder evt. bede kollegerne om at være opmærksomme på egnede opgaver for den studerende. Udarbejdelse af en tidsplan for aktiviteter for den studerende de første dage, evt. den første uge. Ved praktikkens start melder en ny række spørgsmål sig, fx: Præsentation af nærmeste kolleger og daglige samarbejdspartnere. Orientering om mødetider, pauser mv. Aftale om faglig vejledning, hvornår og hvor længe. Orientering om relevant lovstof og anden litteratur, herunder anbefale/præsentere hvad der bør læses i introduktionsfasen. Aftale om, på hvilken måde litteraturlæsning skal foregå, eventuelle læsedage mv. Orientering om praktikstedets placering, organisation, arbejdsområder samt de administrative processer og øvrige kompetenceregler. Udarbejdelse af individuel uddannelsesplan. 5.4.1. Beskrivelse af praktikforløb Den eksterne praktikvejleder skal udarbejde en beskrivelse af praktikforløbet, som skal tilgodese praktikkens mål. På baggrund af denne beskrivelse udarbejdes den studerendes individuelle uddannelsesplan senest 2 uger efter praktikstart. 15
5.4.2. Individuel uddannelsesplan Der skal indenfor de første 2 uger udarbejdes en individuel uddannelsesplan. Formålet med uddannelsesplanen er bl.a.: At den studerende og den eksterne praktikvejleder under forløbet kan have overblik over, hvilke mål der er nået, og hvad der mangler. At uddannelsesinstitutionen og den eksterne praktikvejleder vurderer, om arbejdsopgaverne i praktikperioden muliggør en opfyldelse af bedømmelseskravene - og evt. på bagrrund af dette vurdere, om uddannelsesplanen skal justeres. At indgå som et element ved midtvejsstatus og ved den afsluttende bedømmelse, som bl.a. indeholder en vurdering af, hvordan den studerende har klaret forskellige opgaver. Uddannelsesplanen skal være et produkt af en drøftelse/et samarbejde mellem den studerende og den eksterne praktikvejleder. Den endelige uddannelsesplan udarbejdes af den studerende. Undersøgelsesarbejdet i forbindelse med uddannelsesplanen anses som en del af introduktionsperioden på praktikstedet. Uddannelsesplanen skal som minimum indeholde: (jf. Bilag 3) Praktikstedets, intern og ekstern praktikvejleders og studerendes telefonnummer og e-mailadresse. Organisationsbeskrivelse. En oversigt over de institutioner og samarbejdsrelationer, som det er planlagt den studerende skal i berøring med, for at få et overblik over de interne og eksterne sammenhænge, institutionen fungerer i. Kort beskrivelse af introduktionsperiodens indhold. Oplysninger om den studerendes indføring i praktikinstitutionen. En specifik beskrivelse af de arbejdsopgaver, den studerende skal arbejde med, herunder arbejdsområder og -opgaver. Planlæggende og koordinerende opgaver. En beskrivelse af det planlagte vejledningsforløb. Overvejelser om, hvilke teoretiske uddannelseselementer den studerende forventer at inddrage til løsning af de beskrevne arbejdsområder i praktikforløbet. En konkretisering af den studerendes faglige og personlige mål for praktikken med angivelse af den studerendes udviklingspunkter. Dette skal udfyldes i samarbejde mellem den studerende og den eksterne praktikvejleder før midtvejsstatus. 16
Uddannelsesplanen skal indsendes til uddannelsesinstitutionen til godkendelse senest 2 uger efter praktikkens start. Det skal fremgå af uddannelsesplanen, at den eksterne praktikvejleder har godkendt den. Uddannelsesinstitutionen godkender herefter uddannelsesplanen. 5.4.3. Vejledning Praktik har en grundlæggende betydning for uddannelsens professionsrettede karakter og har en sammenbindende funktion for undervisningen i uddannelsens fag. Progressionen i den studerendes tilegnelse af administrationsfaglighed i uddannelsen tydeliggøres i praktikken. Målet med vejledningen er at skabe en læreproces, hvor den studerende får integreret teori, praksis, holdninger og følelsesmæssige reaktioner, således at den studerende udvikler sin professionelle kompetence. Den studerende bliver således bedre til at udføre professionsrettet arbejde uden at begrænses af egne reaktioner, manglende viden og indsigt. Praktiksemesteret er derfor både et uddannelsessemester og et dannelsessemester. Igennem arbejdet i og med praktikken tilegner den studerende sig en række praktiske og teoretiske administrationsfaglige kompetencer, og samtidig skal praktikken medvirke til at udvikle den studerendes professionelle personlighed. I vejledningen reflekterer den eksterne praktikvejleder og den studerende over konkret praksis. Formålet er at hjælpe den studerende med at afklare og formulere egne intentioner, begrundelser og handlingsforslag samt at hjælpe til valg af fokusområder i forbindelse med analyse og vurdering af fremtidige arbejdsområder, jf. den godkendte uddannelsesplan. Forberedelse til vejledningen kan læne sig op ad nedenstående. Dagsorden 1. Hvad er lavet siden sidst? 2. Hvilke spørgsmål og problemer har det givet anledning til? 3. Er der læst litteratur i forhold til dette? 4. Er der søgt andre informationer, samtaler og andre kilder? 5. Hvordan arbejdes videre med spørgsmål og problemer? 6. Evt. spørgsmål til andre fagpersoner på praktikstedet? Andre punkter: 17
Aftaler: Hvad der skal laves til næste møde med den eksterne vejleder, og hvem er ansvarlig? Hvornår skal det være færdigt, og hvor præsenteres det (fx online eller på næste møde)? Dato for næste møde: Den studerende gives så vidt muligt mulighed for dagligt eller jævnligt at rådføre sig med den eksterne vejleder eller andre, når behovet opstår. Det kan også være praktisk og rimeligt for begge parter at aftale bestemte tidspunkter, hvor den studerende kan drøfte sit arbejde. Den eksterne vejleder skal, idet hun/han er ansvarlig for den studerendes professionalisering, være faglig autoritet, eksempelvis omkring konkret håndtering af rådgivning, vejledning, ydelser mv. Udover den daglige vejledning anbefaler uddannelsesinstitutionerne, at der fastlægges et ugentligt møde mellem den eksterne praktikvejleder og studerende. Den studerende modtager fortrinsvis vejledning af den eksterne vejleder, men andre relevante fagpersoner kan inddrages. Den studerende bringer i vejledningen problemstillinger op, med udgangspunkt i oplevede situationer og egne reaktioner i forbindelse med arbejdsområderne og samarbejde internt og eksternt. Det er hensigtsmæssigt, at den studerende før vejledningen afleverer et meget kort skriftligt oplæg til emnet, refleksionerne derover samt eventuelle forventninger til vejledningen. Den eksterne praktikvejleder kan, med udgangspunkt i den studerendes subjektive oplevelse af situationen, gå ind i drøftelser om holdninger, etiske problemstillinger mv. Han/hun kan støtte den studerende i dennes afklaring af disse professionsfaglige problemområder. I det hele taget gælder, at den studerende opfordres til at undre sig og spørge til ting, der ikke umiddelbart er forståelige. Den eksterne praktikvejleder kan indgå med mere direkte undervisning, der kan tage udgangspunkt i den studerendes arbejde. Både ekstern praktikvejleder og studerende er ansvarlige for indholdet af den professionsfaglige vejledning. Evaluering er en vigtig del af den studerendes læreproces, og den skal således foregå kontinuerligt igennem hele praktikken. Evalueringen skal sammenholdes med praktikkens mål og uddannelsen som helhed. Evaluering bør være en integreret del af den professionsfaglige vejledning og dermed også præget af gensidighed mellem ekstern praktikvejleder og studerende. Evaluering bør således ikke blive en isoleret handling, der alene drøftes ved midtvejsstatus og den afsluttende bedømmelse. Det skal være en proces, der understøtter den studerendes læring i hele praktikken. 18
5.4.4. Midtvejsstatus Midt i praktikken indkaldes den eksterne praktikvejleder og den studerende til midtvejsstatus på praktikstedet. Det er den interne praktikvejleder, der indkalder til midtvejsstatus. Midtvejsstatus tager udgangspunkt i den studerendes uddannelsesplan med de justeringer og tilpasninger, der løbende er tilføjet, i forbindelse med vejledningsmøderne mellem den studerende og den eksterne praktikvejleder. Den studerende udarbejder en dagsorden for midtvejsstatus i samarbejde med den eksterne praktikvejleder. 5.4.5. Indstilling til godkendelse af praktikforløb Den eksterne praktikvejleder indkalder den studerende til en afsluttende samtale om praktikstedets indstilling af den studerende. Indstillingen er skriftlig og foretages på baggrund af praktikkens mål og læringsudbytte, den studerendes uddannelsesplan og midtvejsstatus. Indstillingen udleveres til den studerende ved praktikkens ophør. Indstillingen indgår som en del af den samlede bedømmelse af praktikken. 5.5. Studerende Den studerende har tavshedspligt, der vedvarer efter praktikkens ophør (jf. Forvaltningsloven 27 og Straffeloven 152). Den studerende skal følge praktikinstitutionens arbejdstidstilrettelæggelse og personalepolitik. Hvis den studerende er medlem eller suppleant i uddannelsesinstitutionens udpegede råd, udvalg og bestyrelser, har den studerende ret til at deltage i møder i praktikperioden. Den studerende skal følge den undervisning, som tilrettelægges på uddannelsesinstitutionen som led i praktikken. Den studerende skal med udgangspunkt i den eksterne praktikvejleders beskrivelse af praktikforløbet og i samarbejde med den eksterne praktikvejleder udarbejde en individuel uddannelsesplan, som skal godkendes af uddannelsesinstitutionen. Den studerende skal oplyse uddannelsesinstitutionen, hvis der opstår vanskeligheder i praktikforløbet. 5.5.1. Kontakt til praktiksted Den studerende skal kontakte praktikstedet inden praktikkens start for at træffe forskellige lokale aftaler med praktikstedet. 19
5.5.2. Individuel uddannelsesplan Den studerende skal med udgangspunkt i den eksterne praktikvejleders beskrivelse af praktikforløbet og i samarbejde med den eksterne praktikvejleder udarbejde en individuel uddannelsesplan, som skal godkendes af uddannelsesinstitutionen. Uddannelsesplanen justeres og tilpasses løbende ved vejledningsmøderne mellem den studerende og den eksterne praktikvejleder. Den studerende har ansvar for at tilføje rettelserne i sin uddannelsesplan. 5.5.3. Logbog De studerende opfordres til at føre logbog over praktikken. De studerende får informationer om at anvende logbog i praktikintroduktionen. 5.5.4. Praktikrapport De studerende skal udarbejde en praktikrapport efter praktikforløbets afslutning. Læs mere om dette tidligere i denne håndbog. 5.5.5. Mundtlig tilbagemelding De studerende får individuel mundtlig tilbagemelding på praktikrapporten. Tilbagemeldingen gives af den interne praktikvejleder. 20
Bilag 1: Uddannelsesbekendtgørelse Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i offentlig administration, BEK nr. 202 af 27/03/2008. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i offentlig administration I medfør af 5, stk. 1-3, og 11, stk. 2, i lov nr. 481 af 31. maj 2000 om mellemlange videregående uddannelser fastsættes: Kapitel 1 Uddannelsen 1. Formålet med uddannelsen er, at den uddannede fagligt og teoretisk kan håndtere kompleksiteten i den offentlige administrations opgaveløsning. Stk. 2. Uddannelsen består af en basisdel, hvor den studerende erhverver sig grundlæggende kompetencer i uddannelsens centrale fagområder og en studieretning, hvor den studerende bygger videre på basisdelen og erhverver sig viden om og færdigheder inden for et administrativt fag- eller funktionsområde med henblik på at kunne varetage praksisnære, komplekse og udviklingsorienterede erhvervsfunktioner inden for professionen. 2. Uddannelsen giver ret til betegnelsen professionsbachelor i offentlig administration. Den engelske betegnelse er Bachelor of Public Administration. Kapitel 2 Struktur 3. Uddannelsen er normeret til 3½ studenterårsværk svarende til 210 ECTS-point (European Credit Transfer System). Et studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år. Stk. 2. Uddannelsen er opdelt i semestre og moduler. Et semester har en varighed på 20-24 uger og er opdelt i et eller flere moduler. Et modul er en afsluttet undervisningsenhed. I hvert modul bedømmes den studerendes opnåelse af det for modulet beskrevne læringsudbytte. Stk. 3. Uddannelsens basisdel omfatter i alt 120 ECTS-point, hvoraf samfundsbeskrivelse udgør 10 ECTS-point, jura udgør 20 ECTS-point, økonomi udgør 15 ECTS-point, organisations- og kommunikationsteori udgør 20 ECTS-point, kvalitetssikring og innovation udgør 20 ECTS-point, samfundsvidenskabelig metode udgør 10 ECTS-point, samfundsøkonomi udgør 10 ECTS-point, socialisering og læring udgør 10 ECTS-point og tværfaglige projekter udgør 5 ECTS-point. Stk. 4. Studieretningen omfatter i alt 90 ECTS-point, hvoraf obligatoriske fag udgør 40 ECTS-point, praktikforløb udgør 30 ECTS-point, og bachelorprojekt udgør 20 ECTS-point. Kapitel 3 Mål og fagligt indhold 4. Målet for den samlede uddannelse er, at den studerende kan anvende uddannelsens teorier og praksisfeltets metode, tilegne sig videnskabelig metode og teori for at kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer inden for for- 21
valtningsområdet, indsamle relevant information, analysere og vurdere problemstillinger samt formidle løsninger på et teoretisk velfunderet grundlag. Stk. 2. Målet for basisdelen er, at den studerende kan håndtere udviklingsorienterede situationer, deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang samt tilegne sig færdigheder og ny viden i en struktureret sammenhæng i relation til professionen. Stk. 3. På studieretningen fordyber den studerende sig inden for en af følgende retninger, jf. bilag 1. 1) Human ressource (HR). 2) Økonomi. 3) Velfærd. 4) Beskæftigelsesindsats. 5) Uddannelses- og erhvervsvejledning. 6) Skatte-og afgiftsystemet. 5. Målet med bachelorprojektet er, at den studerende selvstændigt kombinerer teoretiske, praktiske og udviklingsorienterede uddannelsesdele og formidler dette på et solidt metodisk grundlag. I projektet behandles en selvvalgt problemstilling inden for den valgte studieretning med anvendelse af videnskabelig metode og inddragelse af erfaringer fra praksis. Problemstillingen godkendes af institutionen. 6. Uddannelsens videngrundlag er professionsbaseret og udviklingsbaseret og baseret på kundskaber fra samfundsfag, herunder statistik og metode, juridiske fag, økonomifag, kommunikative fag, organisationsteori samt kundskaber om evaluering og kvalitetssikring. Teoretisk og praktisk undervisning kombineres med stigende sværhedsgrad og kompleksitet gennem uddannelsesforløbet med henblik på at sikre praksisnærhed og udvikling af professionsrettede kompetencer. Stk. 2. Uddannelsens professionsbasering sikres ved, at der til stadighed er samspil mellem værdier og kundskaber i uddannelsen og professionen, samt at udviklingen inden for professionen er implementeret i uddannelsens videngrundlag. Stk. 3. Uddannelsens udviklingsbasering sikres ved at inddrage og etablere samspil mellem den nyeste nationale og internationale viden, professionens praksis, forsøgs- og udviklingsarbejde og relevant forskning, således at uddannelsen til stadighed er funderet i den nyeste viden i relation til professionen. Stk. 4. Miljømæssige problemstillinger og samspillet mellem forskellige kulturformer indgår i undervisningen i det omfang, det er relevant inden for det enkelte fagområde. Kapitel 4 Praktik 7. Målet med praktikken er at skabe sammenhæng mellem teoretisk og praktisk kundskab og derved sikre professionsbasering og praksisnærhed og udvikling af professionel kompetence. Praktikken tager udgangspunkt i professionens erhvervsforhold og kompetencebehov og tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og selvstændigt udøvende inden for uddannelsens faglige felt. Stk. 2. Praktikstedet udarbejder en beskrivelse af det praktiske undervisningsforløb i overensstemmelse med retningslinjerne herfor i studieordningen. Beskrivelsen godkendes af uddannelsesinstitutionen. Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen og praktikstedet samarbejder med henblik på at sikre sammenhængen mellem den teoretiske og praktiske undervisning. Uddannelsesinstitutionen sørger for, at samarbejdet etableres og vedligeholdes. Stk. 4. Nærmere regler om praktikken, herunder om kriterier for godkendelse af praktiksteder og om de studerendes deltagelse i praktikken fastsættes i uddannelsens studieordning. Kapitel 5 22
Eksamen, prøver mv. 8. Uddannelsen indeholder 6 eksterne prøver, hvoraf en prøve placeres inden udgangen af 2. semester og Bachelorprojektet placeres i 7. semester. Placeringen af øvrige prøver er fastsat i studieordningen. Stk. 2. De eksterne og interne prøver, der er placeret i studiets 3 første år, skal være bestået, før den studerende kan afslutte bachelorprojektet. Stk. 3. Bachelorprojektet bedømmes ved en mundtlig prøve. Der gives en samlet karakter for det skriftlige arbejde og præsentationen ved prøven. Stk. 4. For eksamen, herunder prøveformer, bedømmelse, eksamensbevis, censorer, klage over eksamen m.v. gælder i øvrigt reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser (eksamensbekendtgørelsen) samt bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse (karakterskalabekendtgørelsen). Kapitel 6 Studieordning 9. Institutionerne udbyder uddannelsen i henhold til en studieordning, som institutionen udarbejder. I studieordningen indgår en beskrivelse af prøver og eksamen, jf. eksamensbekendtgørelsen samt en nærmere beskrivelse af: 1) Indhold i og ECTS-omfang af de enkelte fagområder og moduler i studieforløbet. 2) Indhold, ECTS-omfang, placering og tilrettelæggelse af praktikundervisningen. 3) Udarbejdelse af bachelorprojektet. 4) Undervisnings- og arbejdsformer i uddannelsen, herunder IT i undervisningen. 5) Samarbejde mellem uddannelsesinstitution og praktiksteder. 6) Kriterier for godkendelse af praktiksteder. 7) Internationale uddannelsesmuligheder. 8) Prøver og anvendte bedømmelsesformer. 9) Deltagelsespligt. 10) Merit (fritagelse). 11) Dispensationsmuligheder. 10. Ved usædvanlige forhold kan institutionen dispensere fra de krav, der alene fremgår af studieordningen. Stk. 2. Ved væsentlige ændringer af studieordningen, deltager en repræsentant for de studerende og en repræsentant for praktikstederne. Institutionen fastsætter fornødne overgangsordninger. Stk. 3. Gældende studieordning skal være tilgængelig på institutionens hjemmeside. Kapitel 7 Merit 11. Beståede uddannelseselementer ved en institution, der udbyder uddannelsen efter denne bekendtgørelse, ækvivalerer de tilsvarende uddannelseselementer ved de andre institutioner, der udbyder uddannelsen. Stk. 2. Institutionen kan herudover i hvert enkelt tilfælde eller ved regler i studieordningen godkende, at gennemførte uddannelseselementer fra en anden uddannelse, der er bestået efter reglerne herom, træder i stedet for uddannelseselementer eller dele heraf, der er omfattet af denne bekendtgørelse. Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelsesdele. 23
Kapitel 8 Andre regler 12. Uddannelsen skal være afsluttet senest 6 år efter studiestart. Heri medregnes ikke orlov begrundet i barsel, adoption, militærtjeneste samt FN-tjeneste m.v. Institutionen kan i særlige tilfælde forlænge indskrivningen ud over 6 år. 13. Institutionens afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse kan af den studerende indbringes for Undervisningsministeriet, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Klagen indgives til institutionen senest 14 dage efter modtagelsen af den afgørelse, som klagen vedrører. Såfremt institutionen fastholder sin tidligere meddelte afgørelse, videresendes klagen til Undervisningsministeriet vedlagt institutionens begrundelse og genvurdering. 14. Undervisningsministeren kan fravige bekendtgørelsen som led i forsøg. 15. Bekendtgørelsen træder i kraft den 31. marts 2008. Kapitel 9 Ikrafttræden Undervisningsministeriet, den 27. marts 2008 P.M.V. Jens Strunge Bonde Afdelingschef / Troels Robert Breindal Bilag 1 af marts 2008 til bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i offentlig administration Studieretninger Human ressource (HR) Studieretningen kvalificerer den uddannede til på et administrationsfagligt, praksisnært, teoretisk og metodisk grundlag at varetage komplekse og udviklingsorienterede funktioner inden for HR-området Læringsudbytte: Viden Den uddannede skal have viden om og forståelse af praksis og anvendte teorier og metoder inden for HR-området samt kunne reflektere over professionens praksis og anvendelse af teori og metode, herunder især 1) have viden om almen personaleadministration, væsentlige kollektive overenskomstregler på arbejdsmarkedet og love der regulerer ansættelsesforhold på arbejdsmarkedet, 2) kunne forstå og reflektere over sammenhængen mellem personaleadministration og arbejdsmiljø, 3) have viden om motivationsfaktorer og kunne reflektere over relevansen for personaleledelse og rekruttering, 4) have viden om og forståelse af årsagerne til typiske konflikter på arbejdspladsen eller på arbejdsmarkedet, herunder have viden om forhandlingsteknik og konfliktmægling og 5) have viden om og forståelse af typiske HR-strategiers mål og implementering samt forandringsprocesser og forandringsledelse. 24
Færdigheder Den uddannede skal kunne anvende metoder og redskaber inden for HR-området og mestre de færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for professionen. Den uddannede skal kunne vurdere praksisnære og teoretiske problemstillinger og begrunde og vælge løsningsmodeller samt kunne formidle disse til samarbejdspartnere og brugere, herunder især 1) kunne analysere og vurdere personaleadministrative problemstillinger og samarbejdsprocesser og på grundlag af de forskellige personaleadministrative indfaldsvinkler opstille løsningsmodeller og pege på relevante tiltag, 2) kunne kommunikere og formidle løsningsmodeller til medarbejdere og ledelse, 3) planlægge, koordinere og gennemføre personaleadministrative opgaver, herunder kunne behandle og træffe afgørelser i konkrete personalesager, 4) kunne identificere og analysere konflikter og samarbejdsvanskeligheder med henblik på at opstille mulige løsninger og anvise retlige løsningsforslag, 5) kunne analysere en organisation med henblik på at udvælge relevante strategier, der kan understøtte arbejdspladsens mission, vision og værdier, 6) kunne medvirke til at forenkle og effektivisere personaleadministrative processer, 7) kunne anvende HR-værktøjer til at tiltrække, fastholde og udvikle medarbejdere og 8) kunne foretage analyser af personaleadministrative forhold og afrapportere disse med henblik på planlagte interventioner. Kompetencer Den uddannede skal kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i arbejds- eller studiesammenhænge, selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig ansvar inden for rammerne af en professionel etik samt kunne identificere egne læringsbehov og udvikle egen viden, færdigheder og kompetencer i relation til professionen, herunder især 1) kunne varetage personaleadministrative funktioner, herunder i komplekse og udviklingsorienterede situationer, 2) kunne kommunikere fagligt præcist og samarbejde professionelt om HR-faglige problemstillinger, 3) kunne indgå i og bidrage konstruktivt og professionelt til fagligt og tværfagligt samarbejde om HR-faglige problemstillinger og forandringsprocesser, 4) kunne indgå i systematisk udvikling, dokumentation, opfølgning og evaluering inden for HR-området og 5) kunne identificere egne læringsbehov og holde sig ajour med udviklingen inden for HR-området. Økonomi Studieretningen kvalificerer den uddannede til på et administrationsfagligt, praksisnært, teoretisk og metodisk grundlag at varetage komplekse og udviklingsorienterede funktioner inden for økonomistyring. Læringsudbytte: Viden Den uddannede skal have viden om og forståelse af praksis og anvendte teorier og metoder inden for økonomistyring samt kunne reflektere over professionens praksis og anvendelse af teori og metode, herunder især 1) have viden om samfundsmæssige forhold og lovgivning, der knytter sig til økonomistyring, 2) have viden om og forståelse af anvendte teorier, strategier og metoder til formulering og implementering af styringsmetoder samt kunne reflektere over anvendelsen i praksis i forhold til realisering af politiske og administrative mål og 3) have viden om og forståelse af budgetlægningsmetoder og moderne styringsformer, herunder teorier om markedsstyring af den offentlig sektors udbud af serviceydelser og kontraktstyring. Færdigheder 25
Den uddannede skal kunne anvende metoder og redskaber inden for økonomistyringsområdet og mestre de færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for professionen. Den uddannede skal kunne vurdere praksisnære og teoretiske problemstillinger og begrunde og vælge løsningsmodeller samt kunne formidle disse til samarbejdspartnere og brugere, herunder især 1) kunne analysere og vurdere økonomien og økonomistyringsprincipperne i den offentlige sektor eller i en lignende organisation, 2) kunne beskrive, analysere og vurdere problemstillinger i relation til økonomistyring med henblik på at opstille, begrunde og formidle løsningsmodeller og -forslag i forbindelse med økonomisk prioritering og styring, 3) kunne udføre analyse-, budgetlægnings- og økonomistyringsopgaver og formidle resultaterne af gennemførte analyser, 4) kunne vurdere metoder og redskaber i forhold til hinanden og vælge og anvende relevante analyseværktøjer i forhold til opgavens art og 5) kunne udarbejde beskrivende statistisk materiale ved anvendelse af metoder til tabelopstilling og grafisk afbildning, herunder kunne beregne og kritisk vurdere indeks- og nøgletal. Kompetencer Den uddannede skal kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i arbejds- eller studiesammenhænge, selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig ansvar inden for rammerne af en professionel etik samt kunne identificere egne læringsbehov og udvikle egen viden, færdigheder og kompetencer i relation til professionen, herunder især 1) kunne varetage funktioner inden for økonomistyring, herunder i komplekse og udviklingsorienterede situationer, 2) kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde og bidrage med praktisk anvendelse af relevante analyseværktøjer, herunder bidrage konstruktivt med løsningsforslag og vurderinger i faglige sammenhænge, 3) kunne indgå i systematisk udvikling, dokumentation, opfølgning og evaluering inden for økonomistyringsområdet og 4) kunne identificere egne læringsbehov og holde sig ajour med udviklingen inden for økonomistyringsområdet. Velfærd Studieretningen kvalificerer den uddannede til på et administrationsfagligt, praksisnært, teoretisk og metodisk grundlag at varetage komplekse og udviklingsorienterede administrative funktioner inden for velfærdsområdet. Læringsudbytte: Viden Den uddannede skal have viden om og forståelse af praksis og anvendte teorier og metoder inden for velfærdsområdet samt kunne reflektere over professionens praksis og anvendelse af teori og metode, herunder især 1) have viden om den lovgivning, der knytter sig til administration af velfærdsområdet, samt forståelse af velfærdsområdets relation til andre politikområder, 2) have viden om og forståelse af anvendte teorier og metoder inden for velfærdsområdet, 3) have viden om organiseringen, styringen og administrationen af velfærdsområdet, samt kunne reflektere over velfærdsindsatsens praksis, mål, målgrupper, metoder og redskaber og samarbejdsprocesser og 4) have viden om og forståelse af myndighedens roller og opgaver og kunne reflektere over den velfærdsadministrative sagsbehandlers anvendelse af teori og metode i praksis. Færdigheder Den uddannede skal kunne anvende metoder og redskaber inden for velfærdsområdet og mestre de færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for professionen. Den uddannede skal kunne vurdere praksisnære og teoretiske problemstillinger og begrunde og vælge løsningsmodeller samt kunne formidle disse til samarbejdspartnere og brugere, herunder især 1) kunne anlægge et helhedsorienteret perspektiv på borgeres problemer, ressourcer og behov og på den baggrund kunne planlægge og koordinere en sammenhængende velfærdsindsats og -service, 26