Trivselspolitik for Vejlebro

Relaterede dokumenter
TRIVSELSPOLITIK for Store Magleby Skole

Bryndum Skoles antimobbestrategi

Gældende fra den 26. november Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

GRUNDSKOLER. Sinding-Ørre Midtpunkt - Skolen

- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte

Herstedøster Skole Antimobbe- og trivselsplan Oktober Værdigrundlag oktober. Herstedøster Skole. Trippendalsvej Albertslund T

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan

HANDLEPLAN MOD MOBNING FOR SKOLE OG GFO

Værdiregelsæt på Holmebækskolen

Antimobbestrategi for Spurvelundskolen gældende fra den1. oktober 2013

THISTED KOMMUNE. Trivselsplan for elever og personale ved Sennels Skole

Mobbepolitik Der skal være plads til alle

Det overordnede mål med skolens ordensregler er at skabe god adfærd i hverdagen til gavn for den enkelte og for fællesskabet

INDSKOLINGS ALFABET/ PROFIL

HAR DU HAFT EN GOD DAG I SKOLEN?

a) Formanden: Der er kommet trafikoptegninger på Rungstedvej. På Stolbergsvej sker der også noget.

Vi ønsker, at Frederik Barfods Skole skal være et trygt og udviklende sted at være.

Gældende fra den 1.marts 2016 FORMÅL. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

Beders Skoles værdier og værdigrundlag

Skolebestyrelsesmøde Kirke Hyllinge skole Torsdag den 15.august 2013 kl På lærerværelset..

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER

Indskolingen klasse - læring, trivsel og glæde

Cykler stilles i cykelparkeringen bag gymnastiksalene. Der afholdes cyklistprøve i 5. eller 6.kl.

HUMLEBÆK SKOLE. Skole-hjemsamarbejde. Humlebæk Skole - Gl. Strandvej Humlebæk - tlf

Klatretræets værdier som SMTTE

TRIVSELS OG ANTIMOBBEPOLITIK.

Hurup Skoles. Trivselsplan

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning?

Antimobbestrategi. Begreber:

Antimobbestrategi. På Søndermarksskolen har vi fokus på god trivsel derfor tolererer vi ikke mobning. Indhold: Mål..Side 2.

HUMLEBÆK SKOLE. Skole-hjemsamarbejde. Humlebæk Skole - Gl. Strandvej Humlebæk - tlf

Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog

Bakkeskolen HVAD ER MOBNING?

Karensmindeskolens. Trivselspolitik

Stavnsholtskolens trivselspolitik ( Skolens Værdiregelsæt, jf. Folkeskoleloven)

ANTIMOBBESTRATEGI TOFTEVANGSKOLEN OPDATERET JANUAR 2019

Mange mennesker er ikke parate til at forholde sig til sorg og død. I afmagt vælges derfor den eneste løsning, som ikke duer... nemlig at lade som

Referat: Skolebestyrelsen bakker op om arbejdsgruppernes arbejde. Evalueringer, Ture ud af huset og Børneby kommer på som punkter senere igen.

Trivselspolitik for Slangerup Skole. 1. Skolen. 2. Klassen. 3. Skole-hjem-samarbejde. Ordens- og samværsregler på Slangerup Skole

Vi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft.

Vi står sammen mod mobning

Velkommen til Hurup Skoles overbygning

Værdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale

Trivselsplan (Antimobbestrategi)

Trafikpolitik Børnehuset Skattekisten og Lilleåskolen

Gældende fra den Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010

Anti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik)

Undervisningsmiljøvurdering Februar 2014

Trivselspolitik/antimobbestrategi for Hovedgård skole

Det er formålet med denne plan at fremme trivsel og modvirke mobning.

Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret

GRUNDSKOLER. Ved mobning sker sådan noget gentagne gange, og det er vanskeligt for den, der bliver udsat for det, at forsvare sig.

Tåsingeskolens værdiregelsæt og antimobbestrategi

Princip nr. 1 - Elevernes valg af valgfag i 7. klasse for Vaarst- Fjellerad skole

Indskolingen på Randers Realskole. børnehaveklasse

Antimobbestrategi på Sulsted skole

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt

En plan mod. side 1. Definition side 2. Signaler på mobning side 2. Mål for handleplan mod mobning. side 3

Alminde-Viuf Fællesskoles trafikpolitik 2011.

Principper for Virum Skole

Mål -og indholdsbeskrivelser. for skolefritidsordninger

Handleplan til forbedring af trivsel

Antimobbestrategi. Regnbueskolens syn på individ og fællesskab. Mobning. Definition på mobning

Nærum Skoles 4-årige udviklingsplan

Velkommen til Asgård

Elevernes Alsidige Udvikling Engagement/ initiativ/ foretagsomhed

Antimobbestrategi Blovstrød skole

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING...

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Værdiregelsæt for (skolens navn)

Velkommen til Ejby Skole

Pusterummet på Sengeløse Skole

1.udgave 2009 Indholdsfortegnelse. Indledning...3 Hvad forstår vi ved mobning...3 Signaler ved mobning...4

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Tåsingeskolens værdiregelsæt og antimobbestrategi

Evaluering i Helsingør Privatskole

Antimobbestrategi for Ordblindeinstituttet

Skoleledelsen og lærerne i indskolingen i samarbejde med færdselskontaktlærer. Vi appellerer til forældre og medarbejdere om at overholde fartgrænsen.

Bork Skole. Ringkøbing - Skjern Kommune

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole

Skolen på Nyelandsvej Skolebestyrelsen Møde med klasserepræsentanterne. 18. November 2008

1. Princip om skolen som et fælles projekt

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

VI STÅR SAMMEN OM TRIVSEL OG MOD MOBNING

Vesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave

Fri for Mobberi. Konference den 9. september 2009 Red Barnet

Principper om: Skolebestyrelsens arbejde SORGPOLITIK TRIVSELSPOLITIK

Hjemsendes omgående, hjemmet orienteres Der tages hurtigst muligt stilling til: - hvor længe vedkommende er bortvist - anmeldelse

Arbejdet med børnemiljø hos. Børnehaven Kornblomsten. Marts 2015

Kalundborgvej 49, 4591 Føllenslev, Tlf:

Vi vil med vores antimobbestrategi fremme trivslen på Brårup Skole og Brårup Fritidscenter.

Skole/hjem samarbejde på Engstrandskolen

VÆRDIREGELSÆT SYDSKOLENS VÆRDIER

Antimobbestrategi for Kirkeskolen

Samværsregler for Abildgårdskolen

Pædagogiske læreplaner isfo

Gødvadskolens. Trivselspolitik

Transkript:

Indholdsfortegnelse: 1. Formål 2. Ordensregler 3. Handleplan mod mobning 4. Elever der forstyrrer undervisningen 5. Mulighed for særlige tiltag 1. Formål Trivselspolitik for Vejlebro Med trivselspolitikken har vi et værdiregelsæt for, hvad der er god opførsel og hvad pejlemærkerne er for god trivsel for elever og ansatte. Desuden har vi klarlagt konsekvenserne, hvis reglerne brydes i undervisningstiden. Trivselspolitikken skal fremme fælles værdier, engagement og ansvarlighed og gælder for både skole og SFO. Når der i det efterfølgende står Vejlebro, menes der både skole og SFO. 2. Ordensregler Udgangspunktet for at være på Vejlebro er, at vi viser hensyn til hinanden. Vi holder Vejlebro ren, og vi rydder op efter os. Vi vil være med til at gøre Vejlebro til et rart sted at være. Der er adgang til SFO en i SFO ens åbningstid. Alle skolens yderdøre åbnes kl. 7.40. E-huset åbnes kl. 7.50. Eleverne lukkes ind i deres klasselokale af gangvagten i frikvarteret før deres første time, eller når de kommer fra faglokaler. Når klokken ringer, gør alle sig straks klar til undervisning. I frikvartererne må eleverne opholde sig i F- og D-huset, og dørene til klasseværelserne skal være ulåste. Klassens egen havedør må benyttes, hvis det ikke volder problemer m.h.t. rengøring. Ophold/aktiviteter i fællesrum besluttes husvis. Særregler skal meddeles ved opslag samt fremsendes til orientering på førstkommende møde i pædagogisk råd og skolebestyrelse.

Eleverne må ikke forlade skolens område i skoletiden. Fra 7. klasse og opefter kan man dog forlade skolen i spisefrikvarteret efter aftale med skolen og med forældrenes tilsagn. Vi passer på hinanden og trækker derfor cyklerne og undlader at køre på skateboards/løbehjul inde på Vejlebros område. I SFO en er rulleskøjter/skateboards/løbehjul aktivitetsmuligheder. Egne rulleskøjter/skateboards må gerne medbringes og bruges, såfremt der anvendes sikkerhedsudstyr. Vi passer på hinandens ting og undgår derfor leg ved cykelstativerne. Farlige effekter, fundet i undervisningstiden, vil blive inddraget og deponeret på kontoret, hvor de kan afhentes af forældrene. Farlige effekter fundet i SFO-tiden, opbevares i skranken i SFO en og udleveres til forældrene. Mobiltelefoner må ikke forstyrre undervisningen eller skolens virke. Se også Vejlebros princip 12. I SFO en må mobiltelefoner i 0. til 3. klasse bruges som spillemaskine eller musikafspiller, dvs. ingen samtaler. Fra 4. klasse og op må mobiltelefon anvendes også til samtaler. Vi passer på hinanden, også når vi er på tur. Derfor skal eleverne på cykelture i forbindelse med ture, ekskursioner, lejrskoler og hytteture bære cykelhjelm. Cykelhjelme kan evt. lånes på Vejlebro. 3. Handleplan mod mobning På Vejlebro er mobning uacceptabelt. Opdager vi mobning, stopper vi det. Hvad er mobning? Mobning er, når en eller flere personer gentagne gange og over længere tid bliver udsat for negative handlinger fra en eller flere personer, og ofte i situationer, som man ikke kan forlade. Mobning kan være aktiv og synlig i form af fysisk forfølgelse, råb eller slåskampe. Mobning kan være passiv og usynlig uden ord, den tavse udelukkelse. Ofte er parterne i konflikten ikke lige stærke. Den ene part er konstant underlagt den anden/de andre. Offeret har svært ved at forsvare sig over for den/dem, der angriber. Selv om det er mobberen og ikke den mobbede der udgør problemet, kan mobning medføre store sociale problemer for begge parter. Vejlebros indsats for trivsel Med vores indsats for trivsel på Vejlebro ønsker vi at opbygge sociale spilleregler eleverne imellem og at øge de enkelte elevers sociale kompetencer, så alle er glade for at gå på Vejlebro

og får optimale muligheder for at lære og lege. Indsatsen gælder også for alle ansatte på Vejlebro, både imellem voksne og mellem barn og voksen. Hvad kan du som forælder gøre for at forhindre og forebygge mobning? Vis at du i ord såvel som i handling ikke accepterer mobning. Vis interesse for dit barns skolegang og SFO-tid. Lyt når dit barn fortæller om Vejlebro. Spørg hvordan det går i skole og i SFO. Spørg specifikt, så du får et mere udførligt svar. Vær opmærksom på at barnets oplevelser er subjektive og at der altid er to sider af samme sag. Vær aktiv i rollen som forælder. Kom til de møder der indkaldes til på Vejlebro. Kom til de sociale arrangementer, der er i skole og SFO. Det er vigtigt, at forældregruppen fungerer sammen. Kontakt dit barns lærer/pædagog, hvis der er noget, dit barn er ked af. Fortæl skole og SFO, hvis du ser noget, der ligner mobning. Lad dit barn tage venner med hjem. Bak op om private arrangementer såsom fødselsdage og forældrearrangementer. Inviter alle og ikke kun udvalgte piger eller drenge eller evt. hele klassen til fødselsdage og andre private arrangementer. Hvad gør Vejlebro for at forebygge mobning og udvikle sociale kompetencer? Jævnlig evaluering af samværsreglerne. Fokus på om gårdvagtsordningen fungerer optimalt i skolen. Arbejder med Trin for trin i indskolingen. Arbejder med konfliktløsning og elevsamtaler. Arbejder med at eleverne har en god omgangstone. Debat om emnet i elevrådet Inklusion Hvad gør Vejlebro ved observation af mobning? Skole: Uanset, hvem der konstaterer, at der foregår mobning i en klasse, skal det stoppes. Planen er en flerpunktsplan, hvor en eller flere punkter kan benyttes samtidig eller inden for meget kort tid, og stopper naturligvis, når problemet ophører. Klassemøder, hvor problemet afdækkes. LUT-modellen. En systematisk analysemodel, der hjælper lærerne til at afdække opmærksomhedsfelter hos elever og/eller klasser.

Klasselærer og lærerteam mødes for at drøfte situationens omfang og for at tilrettelægge den konkrete plan for at stoppe mobningen. Skolen tager kontakt til de berørte børns forældre og samarbejder om at løse problemet. Der afholdes samtaler med alle børn i klassen for at få så præcist et billede af problemet som muligt. Skolen afholder enkelt- og fællessamtaler med de berørte børn og voksne. Skolepsykologen kan inddrages. Det er en mulighed, at mobberen kan bortvises fra skolen i en afgrænset periode. SFO: I SFO en arbejder vi dagligt med sociale kompetencer: At børnene oplever at være betydningsfulde og aktive dele af et fællesskab. At børnene bliver i stand til at danne relationer til andre børn. At børnene tager hensyn og udviser empati. At børnenes selvværdsfølelse styrkes ved, at de får mulighed for samvær med anerkendende voksne. At børnenes tillid til egen formåen vokser ved, at de får mulighed for passende udfordringer. At børnene tilegner sig sociale spilleregler og ansvarlighed ved, at de får mulighed for at deltage i forpligtende fællesskaber med andre børn og voksne. At børnenes sociale kompetencer udvikles ved, at de får mulighed for at lege eller gennemføre projekter sammen med deres kammerater. Se iøvrigt hele handleplanen for at sikre børns trivsel i SFO på hjemmesiden. 4. Elever der forstyrrer undervisningen Undervisningen skal foregå i et godt arbejdsmiljø for både lærere og elever. Elever, der forstyrrer undervisningen, forringer andre elevers udbytte af denne og skader trivslen i klassen. Når en elev virker forstyrrende på undervisningen, skal hjemmet inddrages hurtigst muligt, idet det også er hjemmets ansvar og en første forudsætning for et succesfyldt undervisningsforløb, at eleven har en deltagende og konstruktiv attitude. Der drages klare konsekvenser af gentagne forstyrrelser, således at den forstyrrende elev eventuelt placeres i et andet undervisningstilbud. Handleplan: Trivsel fremmes af dialog og klare rammer. Der er forskellige trin, i forhold til elever, der forstyrrer undervisningen:

Henstilling fra læreren om at ændre adfærd. Hvis henstillingen ikke virker, gøres eleven opmærksom på, at han/hun vil blive udelukket fra undervisningen og sendt på kontoret. Eleven sendes på kontoret. Kontoret skal orienteres om, at en elev udelukkes fra undervisningen, inden eleven sendes på kontoret. Alternativt medtager eleven en rød seddel fra læreren med begrundelse. Om muligt kan læreren følge eleven op på kontoret og orientere om årsagen til udelukkelsen. Efter timen orienterer læreren ledelsen om årsagen til udelukkelsen. Klasselæreren informeres snarest mundtligt/skriftligt af faglæreren om problemet. Læreren, der har udelukket eleven fra undervisningen, ringer til elevens forældre og orienterer dem. I alvorlige tilfælde bistår kontoret ved kontakten til forældrene. Brug af AKT-lærer. I forbindelse med ovenstående trin er det vigtigt at forholde sig til: Hvad vil det sige at forstyrre undervisningen? Det er umuligt at give en entydig definition på det at forstyrre. Vi har alle forskellige tærskler vi har gode dage, vi har mindre gode dage. Teamet omkring klassen bør drøfte, hvad man kan acceptere af uregelmæssigheder, så eleverne ikke oplever den ene lærer som rimelig og den anden som urimelig. Lærere og pædagoger skal have læst Bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen fra 26. marts 2010 og Bekendtgørelse om tilsyn med folkeskolens elever i skoletiden. I forhold til SFO Forældrene kontaktes og opfordres til i samarbejde med SFO en at arbejde med børnenes sociale kompetencer, således at børnene får mest muligt ud af tiden i SFO en. I SFO 1 kan børn ikke hjemsendes, og der samarbejdes med forældrene om løsninger. I SFO 2 kan børn blive hjemsendt, såfremt deres opførsel gør det umuligt at færdes blandt jævnaldrene. Forældrene vil blive kontaktet ved hjemsendelse. Mulighed for særlige tiltag Skolen ledelse og skolebestyrelsen kan i fællesskab i forbindelse med budgetlægningen beslutte, om der skal afsættes særskilte ressourcer til eksempelvis lektiecafé, værkstedsklasse med særlig vægt på praktiske fag, observationsklasse o. lign. I den forbindelse orienterer skoleledelsen skolebestyrelsen om retningslinjer og praksis for: Inddragelse af de sociale myndigheder, hvis skole-hjem-dialogen ikke fungerer. Modtagelse og placering af elever fra andre skoler, samt eventuelle pædagogiske tiltag i forbindelse hermed.