Indhold 1. Indledning... 5 2. Problemformulering... 7 2.1. Arbejdsspørgsmål... 8 2.2. Hypoteser... 8 2.3. Antagelser om idrætsfagets status... 8 3. Afgrænsning... 8 4. Teoretisk grundlag... 10 4.1. Fagets historie... 10 4.2. Bekendtgørelsen... 12 4.3. Kompetencer i idræt... 14 4.4. Holdninger... 15 4.5. Ungdom... 15 5. Videnskabsteoretisk grundlag... 16 5.1. Forforståelser... 18 6. Metode... 19 6.1. Interview... 19 6.1.1. Udvælgelseskriterier for fokuspersoner til interview... 20 6.1.1.1. Ledelsen... 21 6.1.1.2. Idrætslærere... 21 6.2. Gruppeinterview... 23 6.2.1. Udvælgelseskriterier for eleverne... 23 6.3. Interviewguide... 24 6.3.1. Dataregistrering... 25 6.3.2. Fysiske rammer for interviewene... 25 Side 1 af 56
6.3.3. Spørgeguide... 25 6.4. Transskriberingsmetode... 26 6.5 Analysemetode... 27 7. Resultater, analyse og diskussion... 29 7.1. Idrætslærernes holdning... 29 7.2. Elevernes holdning... 32 7.3. Rektors holdning... 35 7.4. Ikke-idrætslæreres holdning... 36 7.5. Holdning omkring eksamen, karakterer og tværfaglighed... 37 7.5.1. Eksamen... 37 7.5.2. Karakter... 39 7.5.3. Tværfaglighed... 40 7.6. Idrætsfagets status... 40 7.6.1. Indhold?... 40 7.6.2. Anderledeshed?... 42 7.6.3. Læringsfag?... 43 7.7. Ikke behandlet data... 43 8. Metodediskussion... 44 8.1. Reliabilitet... 44 8.2. Validitet... 45 8.3. Generaliserbarhed... 45 8.4. Metodevalg... 46 9. Teorikritik... 46 9.1. Jørgensen (2006)... 46 9.2. Rønholt & Peitersen (2008)... 46 9.3. Erikson (1968) og Ziehe & Stubenrauch (2008)... 47 Side 2 af 56
9.4. Holdninger... 47 9.5. Hermeneutik (Pahuus (2007))... 47 9.6. Kvale & Brinkmann / Brinkmann & Tanggaard / Maunsbach & Lunde... 48 9.7. Brinkmann (2008)... 48 9.8. Bourdieu... 48 10. Konklusion... 48 10.1. Metode konklusion... 51 11. Perspektivering... 51 12. Litteratur... 53 12.1. Bøger... 53 12.2. Publikationer... 54 12.3. Internetsider... 55 13. Bilag Vedlagt på cd-rom... 56 Side 3 af 56
Side 4 af 56
1. Indledning Idræt er ikke som de andre (boglige)fag i gymnasiet. Idræt er et anderledes fag. I idrætstimerne er det kroppen og den fysiske aktivitet der er i centrum. Eleverne skal lærer og gøre sig erfaringer gennem deres krop og for det meste ikke tænke så mange tanker, men bare kaste sig ud i aktiviteterne. Netop denne gode anderledeshed påpeger gymnasielærer ved Frederiksborg Gymnasium og HF Anders Bergholdt, cand. mag i spansk og idræt i en artikel i GIPS nr. 117 (2004). Anders Bergholdt påpeger ligeledes, at idrætsundervisningen også er forskellig fra den idræt eleverne møder i idrætsforeningerne. I foreningerne er det konkurrencen og præstationerne der er målet, mens det i idrætsundervisningen er samarbejde og den fælles målsætning, der er i fokus. Det nytter ikke noget at en elev mestre volleyball slagene fuldt ud, hvis resten af holdet ikke er teknisk dygtige. Det er samarbejdet om at få bolden over nettet, der er vigtigst. Idræt kan altså samtidig med, at eleverne får en oplevelse af deres krop og får nogle fysiske kompetencer og erfaringer, også bidrage til elevernes sociale kompetencer. Endda kan det påstås, at disse sociale kompetencer også er anderledes end det sociale aspekt der findes i de boglige fags gruppearbejde (Ibid.). I gruppearbejde, skal der, godt nok arbejdes sammen, men i sidste ende er det måske ikke gruppens samarbejde, der bliver testet i en eksamen, men den enkelte elevs intellektuelle viden og kunnen. Modsat dette er holdets samarbejde i idræt alt afgørende for, om opgaven kan lykkes. Samarbejder holdet ikke er der ikke noget hold. I den nuværende gymnasiereform, der trådte i kraft i 2005 har faget idræt fået et andet fokus end hidtil 1. Faget idræt nytænkes sådan, at eleverne gennem idrætsfaget får bedre indsigt i og viden om betydningen af motion og kost mv. (Gymnasiereformen 2005, s.11). Der er fokus på sundhed, kost og motion, og i vejledningen til idrætsfaget anbefales det, at give eleverne lektier for, i form af fx to ugentlige træningsgange ud over idrætstimerne. Det er nemlig et fagligt mål, at eleverne skal opnå god fysisk kapacitet, og dette vurderes ikke muligt med kun to ugentlige lektioner i idræt (Stx-bekendtgørelsen. Vejledning/Råd og Vink. Idræt C). Det er altså meningen med idrætsfaget, at det skal give eleverne indsigt i vigtigheden af en sund livsstil. Dette afspejler det fokus, der ligeledes er på sundhed i dagens samfund og i massemedierne. Tvkanalerne præsentere gang på gang nye programmer, der kan sætte fokus på sundhed i den ene eller anden form. I flæng kan der nævnes By på skrump (DR1(a)), Ha det godt (DR1(b)), Meretes 1 Det har dog ikke været muligt, at finde den gamle reform, så viden om denne kommer fra de forskellige kilder. Side 5 af 56
mave/ Livet er fedt (Tv2) Supersize vs. Superskinny (Tv3(a)), Du er hvad du spiser (Tv3(b)). Alle disse udsendelser og flere til fortæller den danske befolkning, hvor vigtigt sundhed er, og hvordan de skal leve sundt. Det er ligeledes nemt, at finde utallige slankeopskrifter i Hjemmet (hjemmet 2011), Familiejournal (familiejournal 2011), Ude og hjemme (udeoghjemme 2011), og der findes endda magasiner der udelukkende omhandler træning og kost (iform 2011). Det er altså ikke kun i skolen, der sættes fokus på sundheden. Ideen med et fag, der omhandler kost og motion og har til formål at få eleverne til at reflektere over disse ting, må siges at være god, set i lyset af den overvægtsproblematik, der præger den vestlige verden i dag. Ifølge World Health Organisation er der 41,7 % voksne danskere, der har et Body Mass Index (BMI) 2 på over 25, hvilket betyder, at de betegnes som overvægtige (WHO 2011). Der er simpelthen behov for en indsats mod de usunde vaner og der skal implementeres en sund livsstil så tidligt som muligt i livet. Børn og unge præsenteres netop for idræt så tidligt som i børnehaveklassen og der er endda begyndt at opstå flere og flere idrætsbørnehaver (DIF 2011). Set i et sundhedsperspektiv burde idræt være et meget vigtigt fag, og det er da også et af de eneste fag, der er obligatorisk fra 1. klasse i folkeskolen til 3.g på det almene gymnasium vel og mærke. Men det obligatoriske idrætsfag er ikke et eksamensfag, faktisk er faget det eneste c-niveaufag, der ikke er eksamensfag i gymnasiet. Det bliver altså ikke betegnet som et fag, der er vigtigt nok til at eleverne skal kunne komme til eksamen i det. En undersøgelse foretaget af Charlotte Agergaard (2004) med titlen Idræt og boldspil i gymnasieskolen set fra elevernes perspektiv (i GISP nr.117, 2004, p.41ff) viser, at idræt er et populært fag blandt eleverne. 46 procent af de adspurgte eleverne har faget blandt deres tre bedste fag og kun ni procent blandt de tre dårligste fag (Ibid.). Undersøgelsen kortlagde ligeledes elevernes forventninger til idrætstimerne, da de startede i gymnasiet. Her havde kun seks procent af eleverne en forventning om, at idræt er et læringsfag på linje med fx dansk, mens 58 procent mente, det er et rekreativt fag, hvor der kan kobles fra. Dette stemmer altså overens med påstanden om, at idræt ikke er et vigtigt fag, da der ikke forefindes eksamener i idræt på c-niveau. Størstedelen af eleverne i Agergaards undersøgelse ser idrætsundervisningen, som noget, der ikke kræver den store indsats læringsmæssigt. Ligeledes er der kun to procent af eleverne, der mener idræt kan avendes til tværfaglige forløb. Selvom faget er populært, bliver det ikke set som et fag, hvor der skal læres noget, og måske er det derfor eleverne kan lide idræt. Eleverne kan nemlig koble fra og have det sjovt. Denne undersøgelse 2 BMI er et redskab, der anvendes til at udregne forholdet mellem en persons høje og vægt. BMI udregnes ved at dividere vægten med (højde gange højde). Er BMI tallet mellem 18,5 og 24,9 er personen normalvægtig og er det mellem 25 og 29,9 kategoriseres det som overvægt, mens BMI på over 30 betegnes fedme og over 40 betegnes ekstrem fedme. (Sundhedsstyrelsen) Side 6 af 56
kan sammenkobles med en kvalitativ undersøgelse udgivet i en rapport af Danmarks Evalueringsinstitut omhandlende idræt i folkeskolen (EVA 2004), med en delundersøgelse af idræt i gymnasiet. Her er det ikke kun elevernes oplevelse af idræt der evalueres, men også idrætslærernes. Idrætslærerne mener, at idræt er et læringsfag på lige fod med andre fag, men de føler ikke denne holdning deles af kollegaer, forældre eller elever. Samtidig mener idrætslærerne ikke altid faget prioriteres lige højt hos kollegaer og ledelsen. Et andet bilag til samme rapport (DMA/Research 2004), viser at flertallet af de adspurgte eleverne mener, at idræt i gymnasiet er mere fagligt præget end det er i folkeskolen. Dog betegnes faget også til at have en rekreativ, afvekslende og social funktion, samtidig med at formålet med idræt også er at introducere til og motivere til at udøve idræt i fritiden (DMA/Research 2004, s.11). Her får idrætsfaget altså en opløftning i form af faglighed i forhold til undersøgelsen af Agergaard (2004). En sidste undersøgelse, der her skal nævnes er fra 2010, hvor en gruppe ph.d.-studerende fra Københavns Universitet foretog en undersøgelse på Rysensteen Gymnasium, om elevernes syn på idræt, herunder både idræt i fritiden og idræt i skolen (Nielsen et al. 2010). Her viser resultaterne, at elevernes syn på skoleidræt afhænger af de forhold der er omkring idræt, eksempelvis badeforhold og faciliteter, samt at drengene generelt er gladere for boldspil og pigerne for dans og rytmik. Undersøgelsen giver dog intet bud på, hvilken generel holdning eleverne har til faget. Undersøgelserne foretaget af EVA (2004) og Agergaard (2004) er lavet inden den nuværende gymnasiereform trådte i kraft, så nu hvor idrætsfagets rammer er kost og motion, og der er mere fokus på elevernes fysiske kapacitet er det spørgsmålet, om idræt er blevet et mere seriøst fag. Bliver det taget alvorligt af både elever og lærer? Samtidig giver undersøgelsen om eleverne på Rysensteen Gymnasium, der er foretaget efter reformen, ikke et bud på elevernes generelle opfattelse af faget. Der er også et uopklaret spørgsmål om idræt overhovedet har ændret sig efter gymnasiereformen? Kan eleverne mærke, at en forbedring af deres fysiske kapacitet er formålet med idrætstimerne? Har idræt stadig status som et forlænget frikvarter eller er det blevet et læringsfag på højde med de andre fag? Disse spørgsmål leder frem til nærværende undersøgelses problemformulering. 2. Problemformulering Hvilken status besidder idrætsfaget i det almene gymnasium? Side 7 af 56
2.1. Arbejdsspørgsmål Til besvarelse af problemformuleringen arbejdes der ud fra følgende spørgsmål Hvilken holdning har idrætslærerne til faget? Hvilken holdning har eleverne til faget? Hvilken holdning har ledelsen til faget? Undersøgelsen udføres som case-studie med interview af en rektor, to idrætslærer, samt seks elever på et alment gymnasium i Nordjylland. 2.2. Hypoteser Tilknyttet problemformuleringen indeholder nærværende undersøgelse en række hypoteser. Disse hypoteser danner grundlag og inspiration for de interviews, der foretages i undersøgelsen. Idræt er det fag, der besidder lavest status i fagrækken på det almene gymnasium Idræt bliver ikke betragtet som et læringsfag Der hersker en opfattelse af, at idræt er et fag, hvor eleverne skal koble af og have det sjovt Der er sket en ændring i idrætsfagets status efter gymnasiereformen i 2005 2.3. Antagelser om idrætsfagets status Sammen med arbejdsspørgsmålene og hypoteserne har nærværende gruppe fire yderligere antagelser om hvilke elementer, der er med til at påvirke definitionen af idrætsfagets status. Disse er følgende: Lærere, der ikke har idræt som fag er med til at angive fagets status Det påvirker fagets status negativt, at det ikke er et eksamensfag Den nyindførte tværfaglighed på gymnasiet er med til at styrke idrætsfagets status Karaktergivningen i faget er med til at styrke dets status Disse vil ligeledes danne grundlag for interviewene i nærværende projekt. 3. Afgrænsning I dette afsnit beskrives, hvilke afgræsninger der er foretaget i forbindelse med nærværende projekt. I problemformuleringen optræder ordet status. Status kan have flere betydninger. Ordet kan både hentyde til en opgørelse over noget, til hvilken tilstand noget er i, eller til hvilken anseelse nogen Side 8 af 56
eller noget har. Der er i nærværende projekt tale om en undersøgelse af, om idrætsfaget fx har høj, middel eller lav status. Altså, hvilken anseelse har faget? I undersøgelsen ligger der dog implicit en opgørelse over faget, en status over faget; hvordan bliver faget betragtet? Hvad er holdning til faget? Hvilken (værdi)status har faget? I problemformuleringen menes der, hvilken status besidder faget? Høj, middel, lav eller samme status som de andre fag i fagrækken? Men en undersøgelse af dette bliver til en undersøgelse af, hvilken tilstand faget er i. For at undgå forvirring vil der i rapporten, når der anvendes ordet status være tale om betydningen værdistatus af ordet. Er der tale om status med betydningen; hvilken tilstand er faget i, vil ordet; tilstand benyttes. På det almene gymnasium er der oftest også klasser med hf-elever. Hf-elever elever har også obligatorisk idræt på c-niveau, men problemstillingen afgrænses fra disse elever, da der ikke gives løbende karakterer i idræt, som der gør på stx. Derfor kunne en undersøgelse med inddragelse af hfelever give et fordrejet og overvejende negativt billede af idræt. På gymnasiet kan eleverne vælge idræt på b-niveau. Dette fag er umiddelbart også med til at definere idrætsfagets status, men inddrages der idræt på b-niveau ville undersøgelsen måske give et overvejende positivt billede på idrætsfaget, da elever, der har valgt dette må vurderes til at være overvejende positivt indstillet for idræt. Der anvendes kun elever, der har idræt på obligatorisk c-niveau i undersøgelsen, da det antages at der må være flere forskellige meninger om det obligatoriske fag end b-niveau valgfaget Både idræt på b-niveau og hf-elever kunne indgå i et studie af idrættens status, men dette ville kræve flere ressourcer end der er rådighed over i nærværende projekt. Der afgrænses samtidig for et fokus på enkelte idrætsgrene i undervisningen, som der fx er i den tidligere beskrevne undersøgelse af Agergaard (2004). Der ønskes i stedet en beskrivelse af, hvordan faget betragtes i helhed med alt hvad det indeholder og ikke kun en del af fagets indhold. Der ønskes at finde en generel status af idræt i nærværende projekt, hvor flere forskellige gruppers holdninger undersøges. Dog, er der grundet de begrænsede ressourcer afgrænset fra ikkeidrætslærerens synspunkter, samt fra skolens bestyrelse, kommunens og politiske holdninger omkring idrætsfaget. Der er valgt at undersøge de grupper, der er i tætteste berøring med idrætsfaget og har med faget at gøre i hverdagen, i det omfang ressourcerne til rådighed muliggjorde. Side 9 af 56
Der er nu præsenteret de indledede afsnit af projektet. De følgende afsnit indeholder de teoretiske aspekter af projektet. 4. Teoretisk grundlag I følgende afsnit vil teori, der har relevans for nærværende projekt bliver præsenteret. Denne teori anvendes som baggrundsviden til at udarbejde og begrunde de valg der er foretaget i forbindelse med de anvendte metoder. Ligeledes anvendes teorien som redskab til at underbygge de foretagne analyser og diskussioner i nærværende projekt. 4.1. Fagets historie Idrætsfaget har været en del af de obligatoriske gymnasiefag siden 1871. Fagets historie vurderes, i nærværende projekt, til at have indflydelse på, hvilken status faget besidder, og der redegøres derfor for fagets historie i dette afsnit. I fagets begyndelse var det kun drengene, der havde idrætstimer, men i 1903 fik pigerne adgang til gymnasiet og havde derfor også idrætstimer, dog ikke sammen med drengene. Faget har fra starten været præget af en mindre vigtighed i forhold til de andre fag, fx har der ikke været store krav til underviseren, der har ikke været karakter eller eksamen i faget og faciliteterne har været dårlige (Jørgensen 2006). Til gengæld har der ugentligt været skemalagt mange lektioner i idræt, der dog har gennemgået en reduktion gennem tiden. I 1871 var der hele fire lektioner, i 1958 tre lektioner, i 1970 blev femdagesugen indført og idræt blev reduceret til to lektioner om ugen, og i 1975 blev lektionerne sat ned fra 50 minutter til 45 minutter (Ibid.). Idræt har altså fået færre og færre lektioner på skemaet og Jørgensen påpeger at der i dag kæmpes for at besvare antallet af lektioner som det er nu (Ibid.). En anden del af idrætsfaget historie er fagets fraværs- og fritagelsesstatistikker. Disse statistikker hænger sammen med karaktergivningen i faget, som blev indført i 1919, hvor der blev givet medtællende karakter. Her faldt fraværsprocenten for drengene fra 22 til 15 procent, og for pigerne fra 49 til 29 procent. Til gengæld var der stadig større problemer med fritagelsesprocenten, der op til de første årtier af det 20. århundrede lå på ca. 35 procent, og få steder helt op til 100 procent for pigerne og 70 for drengene. Jørgensen (2006) påpeger at disse høje tal er bevis på, at mange elever, deres forældre, landets læger og mange lærere langt op i det 20. århundrede simpelt hen ikke tog idræt alvorligt som fag og slet ikke for pigernes vedkommende. (Jørgensen 2006, s.41). Fritagel- Side 10 af 56
sesprocenten faldt dog de næste 70 år. En undersøgelse af 1496 lægeattester viser, at der i skoleåret 1989-1990 var 2 procent af eleverne, der søgte om længerevarende fritagelse fra idræt, stadig med overvægt af piger (Ibid.). Indholdet i idrætstimerne har ligeledes ændret sig gennem tiden. Det har fra starten været Ling gymnastikken 3, der har været dominerende i undervisningen. I 1906 blev det besluttet, at idrætsundervisningen skulle tage udgangspunkt i samme håndbog, der blev anvendt i grundskolen. Der var både tale om den egentlige gymnastik, der bestod af redskabsgymnastik, behændighedsøvelser og Ling gymnastik, og om den anvendte gymnastik, der var lege og boldspil. Undervisningen var præget af en opdragende effekt, både i forhold til disciplin og opdragelse til samarbejde og fællesskab. Der var stadig forskel på, hvad pigerne og drengene skulle lave. Pigerne måtte af hensyn til deres fysiske svaghed ikke udføre fx tovtrækning, og havde de menstruation kunne det ikke kræves, at de deltog i undervisningen. I 1935 forandres synet på idræt, og en idrætstime måtte nu ikke være anstrengende, hvis eleverne havde andre timer efter idræt (Jørgensen 2006). Der blev dog udvidet til flere forskellige boldspil, og i 1953 kom atletik ind i undervisningen. I 1961 blev der for alvor gjort forskel på pigernes og drengens aktiviteter, stadig med gymnastikken som overvejende aktivitet, men til gengæld kom der igen flere forskellige boldspil og aktiviteter at vælge i mellem. Der blev også mere åbenhed for valg af aktiviteter, og eleverne fik mere indflydelse på undervisningen. 10 år senere, i 1971 kom endnu en udvidelse i form af arbejdsteknik, grundtræning og opvarmningsprogrammer, og der en nu ingen forskel på, hvad drenge og piger må lave i idræt (Jørgensen 2006). Senere i 1987 blev idræt på mellemniveau tilbudt eleverne, og eleverne fik medbestemmelse i undervisningen. Samtidig blev fordelene ved kønsintegreret undervisning fremhævet. I 2005 kom så den nuværende gymnasiereform, hvor der igen skete ændringer i undervisningens indhold. Der er blevet indført mere teori i faget omkring sundhed, træning og fysisk aktivitet. Der skal være variation og progression, mens det skal sikres, at eleverne bliver motiveret til vedvarende fysisk aktivitet. Samtidig er undervisning delt op i tre områder 4, hvor hvert område kun må fylde 50 procent af undervisningstiden. Ligeledes er der indført karaktergivning, der tæller som en hel karakter i elevernes gennemsnit, hvor den før i tiden, som nævnt kun var medtællende (Ibid.). Idrætsundervisningen har levet et omskifteligt liv, der dog heldigvis er blevet forbedret gennem tiden. Idrætsundervisningen har altid været anvendt som et middel til at udvikle andre kvaliteter 3 Linggymnastik også kaldet svensk gymnastik blev profileret af den svenske gymnastikpædagog P. H. Ling, og bestod af formgivende, rationelle stillingsøvelser (Den store danske). 4 a)boldspil, b)musik og bevægelse, c)klassiske og nye idrætter. Side 11 af 56
som fx opdragelse og sundhed og ligeledes er indførelse af karakteren blevet anvendt til at løse problemer, som Hvordan disciplinerer man eleverne? Hvorledes får faget og dets lærere større respekt hos elever, hos kollegaerne på lærerværelset eller i offentligheden? Og ikke mindst: Kan karakteren bruges til at komme det store fravær og de mange fritagelser, især hos pigerne, til livs? (Jørgensen 2006, s.41). For at præcisere, hvad faget indeholder og bliver anvendt til nu, vil der i næste afsnit præsenteres de væsentligste punkter i bekendtgørelse for idrætsfaget på obligatorisk c-niveau i det almene gymnasium. Hele bekendtgørelsen findes i bilagene (bilag 13.1). 4.2. Bekendtgørelsen 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Det centrale i faget idræt er den fysiske aktivitet, som understøttes af viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de humanistiske og samfundsvidenskabelige områder. Gennem tilegnelse af idrætslige færdigheder opnås bevægelsesglæde, viden og erfaringer med kroppen og dens bevægelsesmuligheder. Gennem fysisk aktivitet, træning af idrætslige færdigheder og ved inddragelse af teori giver faget dels indsigt i den fysiske aktivitets betydning for sundheden, dels forståelse for idrættens kulturelle værdier. 1.2. Formål Gennem faget opnår eleverne god fysisk kapacitet, grundlæggende idrætslige færdigheder, indsigt i kroppens bevægelsesmuligheder og forståelse for idrættens videnskabsområder. Eleverne udvikler evnen til at kombinere praktiske erfaringer med teoretisk viden i relation til træning og sundhed og sættes i stand til kritisk at kunne analysere og vurdere forhold, der har betydning for den fysiske aktivitets indflydelse på kroppen. Eleverne opnår viden om betydningen af og forudsætningen for at være i god fysisk træningstilstand og opnår en bred forståelse af idrættens bidrag til udvikling af personlig identitet og sociale kompetencer. Eleverne skal gennem alsidig idrætsundervisning opleve glæden ved at bevæge sig, således at de motiveres til fortsat fysisk aktivitet Side 12 af 56
2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1. Faglige mål Eleverne skal følgende: Fokusområde fysisk aktivitet og træning gennem alsidig idrætsundervisning opnå god fysisk kapacitet og i forbindelse hermed kunne redegøre for centrale begreber inden for idrættens discipliner og træning opnå færdigheder inden for udvalgte idrætsdiscipliner og aktiviteter, der tilgodeser færdighedsområderne: a) Boldspil b) musik og bevægelse c) klassiske og nye idrætter udvikle kropsbevidsthed udforme og udføre opvarmnings- og grundtræningsprogrammer samt gennemføre enkle fysiologiske test og i forbindelse hermed kunne redegøre for relevant fysiologisk viden udfærdige, gennemføre og evaluere eget fysisk træningsprogram og kunne redegøre for den fysiske aktivitets og livsstilens betydning for sundheden indgå i forskellige typer samarbejdsrelationer og opnå forståelse for såvel egne som andres roller og etiske forhold kende til mulighederne for fysisk aktivitet uden for skoleregi kunne demonstrere viden om fagets identitet og metoder. 2.2. Kernestof Kernestoffet er: aktiviteter, der fremmer den fysiske kapacitet alsidige idrætsdiscipliner og -aktiviteter, der tilgodeser kropsbeherskelse og boldbeherskelse grundlæggende principper for træning Side 13 af 56
basale natur- og sundhedsvidenskabelige samt humanistiske og samfundsvidenskabelige begreber om træning, livsstil og idrætsvaner idrætter, der fokuserer på samarbejde og etik og fremmer selvværd de for undervisningen relevante videnskabelige metoder. (Stx-bekendtgørelsen. Bilag 28). Som det kan læses her er der i bekendtgørelsen meget fokus på den fysiske aktivitet og på elevernes fysiske kapacitet. Samtidig skal eleverne lærer at arbejde individuelt og i grupper, og de skal lære nogle idrætslige færdigheder. Netop disse fire punkter betegner de kompetencer eleverne kan opnå i idrætsundervisningen. Disse kompetencer beskrives nærmere af Rønholt & Peitersen (2008). 4.3. Kompetencer i idræt Der redegøres her kort for de fire forskellige kompetencer i idræt. Redegørelsen anvendes i nærværende projekts analyse og diskussion (afsnit 7). De fire kompetencer er henholdsvis: idrætslige, kropslige, personlige og sociale. De idrætslige og de kropslige kompetencer har en sammenhæng i og med at de kropslige færdigheder, som at gå, løbe, kaste, gribe, hoppe osv. er en forudsætning for at de idrætslige kompetencer kan udvikles. De idrætslige kompetencer udvikles ved at træne eller øve de forskellige aktiviteter, og der igennem bliver de kropslige kompetencer udfordret (Rønholt & Peitersen, 2008). Dog kan de idrætslige kompetencer indeholde mere end kun de kropslige. Der er også tale om sociale, følelsesmæssige og kognitive dimensioner, som fx, når der skal træffes taktiske beslutninger i et spil, eller når der spilles hold eller individuelle spil (Ibid.). De idrætslige og kropslige kompetencer giver eleverne både viden omkring det faglige indhold i de forskellige discipliner indenfor idræt og samtidig giver det eleverne nogle alment dannende i form af fysiske, psykiske, sociale og kognitive udfordringer (Ibid.). De personlige kompetencer i idræt involverer de affektive og kognitive dimensioner hos individet (Rønholt & Peitersen s.61), som kommer til udtryk i undervisning ved at eleverne kan udtrykke følelser i konkurrencesituationer, de kan råbe og reagere kropsligt på forskellige følelser, hvilken også giver eleverne noget viden omkring dem selv og hvordan de reagere i forskellige situationer (Ibid.). Situationerne i idrætstimerne kan ligeledes medvirke til elevernes sociale kompetencer, da Side 14 af 56
eleverne indgår i samarbejde og skal forholde sig til de andre elever både som med og mod spillere. Dette giver eleverne mulighed for at lærer om empati og solidaritet, samt konfliktløsning (Ibid.). 4.4. Holdninger En del af nærværende projekt er at undersøge hvilken holdning lærere og elever har til idrætsfaget. Derfor vil der her gives en definition på begrebet; holdninger. Dette medtages for at give en baggrundsviden, der er anvendt til udarbejdelse af arbejdsspørgsmål, interviews og analyse. En definition på holdninger (attitudes) er følgende: (a) A reletively enduring organisation of beliefs, fellings and behavioural tendencies towards socially significant objects, groups, events and symbols. (b) A general feeling or evaluation positive or negative about some person, object or issue (Hogg & Vaughan, 2008, s. 148). Det vil sige, at en persons holdninger er påvirket af overbevisninger, intentioner, følelser omkring og vurdering af andre personer, objekter eller situationer. Den holdning eleverne og lærerne har til idræt er altså påvirket af deres intentioner, tro og deres følelser omkring faget og måske om idræt generelt. Deres holdninger er ligeledes præget af den vurdering eleverne fx har om idrætslærerne og de andre elever, og den vurdering idrætslærerne har af eleverne. Fokuspersonernes holdninger til faget skal altså analyseres ud fra de følelser, intentioner og de overbevisninger de har om faget, hvilket også vil afspejles i de besvarelser der kommer fra i de foretagne interviews. 4.5. Ungdom Der er i nærværende undersøgelse foretaget interviews med gymnasieelever. Disse elever befinder sig i den del af deres liv, der betegnes ungdommen. Derfor er der, som baggrundsviden inddraget teori omhandlende ungdom, for at underbygge valg af metode. Der er kun medtaget et kort uddrag af Eriksons teori, da det kun er denne del, der er direkte anvendelig i nærværende projekt. Ifølge Erikson er ungdommen den tid i livet, hvor individer begynder deres identitetsdannelse, og den fysiologiske kønsmodning indtræffer. Derfor er unge optaget af det indtryk de gør på andre mennesker og hvordan disse mennesker opfatter dem. De unge svæver mellem barndom og voksenlivet og søger efter en måde, hvorpå de kan forholde deres tidligere opfattelser af verden til de nye, mere voksne opfattelser de oplever (Erikson 1968). De unge får fx mere ansvar og de kan i de fleste tilfælde vælge, hvad de gerne vil, men nogle gange, som fx i skolen er de unge nødt til at følge regler og gøre som de bliver bedt om. I den sammenhæng påpeger Erikson at unge mennesker er Side 15 af 56
dødens angst for at blive tvunget til aktiviteter, som får ham eller hende til at føle sig latterlig eller til at tvivle på sig selv. (Erikson, 1968, s.122). Unge mennesker vil ofte ikke acceptere de grænser der bliver sat for dem og gør højlydte protester (Ibid.). Sammen med unges angst for at blive udstillet, deres optagelse af, hvad andre mennesker tænker om dem og deres fokus på den fysiologiske udvikling, er idrætsundervisningen et godt eksempel på et forum, hvor de unge kan blive påvirket af disse tanker. Der er både fokus på elevernes fysiologi, idet de laver fysisk aktivitet og eleverne kan føle de bliver udstillet, da de skal kunne nogle bestemte færdigheder i fx fodbold. Dette kan derfor have en indflydelse på, hvad eleverne synes og føler omkring idrætsfaget og dermed have indflydelse på den status faget har. I forlængelse med Eriksons teori omhandlende unge mennesker, skriver sociologen Thomas Ziehe i bogen Ny ungdom og usædvanlige lærerprocesser fra 2008, at der er tale om en kulturel frisættelse i samfundet i dag. Dette betyder for de unge, at deres identitetsdannelse er en meget større proces end før hen. Identitet er ikke længere noget, der overtages fra forældrene, men den kulturelle frisættelse gør de unge fri af traditioner og normer. På den måde kan de forandre deres identitet som de vil og afprøve forskellige identiteter (Ziehe & Stubenrauch 2008). Unge kan derfor selv bestemme, hvem de vi være og hvordan de vil være, der er ingen normer, der kræver at de unge agerer på en bestemt måde. Dette kan også påvirke de unge gymnasieelevers holdning til idrætsundervisningen. Nogle unge synes måske ikke det er en del af deres identitet at være fysisk aktive, og de kan ikke se relevansen i fagets formål. Gymnasieeleverne føler måske det er mere vigtigt at lærer engelsk eller matematik, for det synes de, at de kan anvende i deres kommende arbejdsliv. Ligesom med Eriksons aspekter om ungdommens udfordringer, kan Ziehes pointer omkring de unges identitetsdannelse have indflydelse på opfattelsen og meningen om idrætsfaget, der dermed påvirker fagets status. Der er nu præsenteret den teoretiske baggrund nærværende undersøgelse tager udgangspunkt i. I de følgende afsnit vil projektets videnskabsteoretiske grundlag, samt metodeovervejelser blive præsenteret. 5. Videnskabsteoretisk grundlag I det følgende afsnit vil der redegøres for det videnskabsteoretiske grundlag i nærværende projekt. Dette grundlag vælges, da hermeneutikken beskæftiger sig med fortolkning og mening, der stemmer overens med valget af metode det kvalitative forskningsinterview, hvor der ønskes at undersøge Side 16 af 56
individers livsverden, samt deres holdning og mening omkring et emne, for derefter at fortolke og finde meningen i det, der bliver sagt. Der undersøges i nærværende projekt en reflekteret virkelighed, hvor fokuspersonernes mening omkring idrætsfaget findes gennem deres udsagn. Det grundlæggende i hermeneutikken er fortolkning af noget, der har mening. Hermeneutikkens to centrale begreber er altså fortolkning og mening. Ifølge hermeneutikken tillægges menneskelige eller personlige fænomener mening. Mennesker betegnes som nogle, der har noget at udtrykke. Derfor er det at forstå et menneske at forstå, hvad mennesket giver udtryk for. Menneskets handlen eller aktivitet er dets udtryk (Pahuus 2007). Enhver menneskelig aktivitet, indre som ydre, har en intentionel karakter. Indre handlinger, såsom menen, villen og følen udtrykkes som noget ydre. Dermed har enhver aktivitet en genstand: at mene er at mene noget om noget. At føle og at ville er at føle og at ville noget. At tale er at tale om noget til nogen, og at handle er at gøre noget over for nogen eller med noget. Kort sagt, i enhver aktivitet har vi at gøre med noget (Pahuus, s.141.). Fortolkning er begribelse af mening. Der skelnes mellem to slags mening, (i) mening som er knyttet til det aktuelle menneskets situationsopfattelse, og (ii) mening som er knyttet til den kontekst, som udtrykket optræder i. Når et menneskets handling skal forstås og fortolkes må der skelnes mellem på den ene side forståelsen af den aktuelle menen, følen og villen bag handlinger, den handlendes syn på eller tydning af situationen og han hermed sammenhængende mål (det individuelle, det subjektive, det nye), og på den anden side konteksten, det sociale, det etablerede, det anonyme, som handlingen bygger på og fælder sig ind i. (Pahuus 2007, s. 145) Ligeledes gælder det, når en person taler, at der skal skelnes mellem personens intention med det sagte og den forudindtagede betydning og mening hvert ord allerede har. Ordenes mening er ikke lig med den talendes intention (Ibid.). Fortolkning i hermeneutisk forstand omhandler den hermeneutiske cirkel, hvor der gås frem og tilbage mellem forståelsen af de enkelte dele af fx det sagte og helheden af det sagte (Ibid.). Tekster, der i dette tilfælde er transskriptioner af interviews, vil fortolkes ved at forskellige dele udtages, fortolkes og derved sættes i relation til hele teksten igen. Det handler om at få dybere og dybere forståelse og derved ikke at komme ud af cirklen, men at følge den spiral der åbner sig (Kvale & Brinkmann 2009). (Se mere om nærværende projekts metodiske fremgangsmåde i afsnit 6.5) Side 17 af 56
Et sidste grundbegreb i hermeneutikken, der her skal nævnes, er forforståelse. I følge hermeneutikken, nærmere betegnet den eksistentielle hermeneutik, sker alt forståelse på baggrund af en forforståelse. Mennesker står al tid over for situationer, der skal klares og det kræver forståelse at klare disse situationer. Dermed er mennesket åben for verden og sig selv og derfor forstår det sig på verden og på situationen (Pahuus 2007) Forforståelsen fremkommer af en åbenhed for menneskets væren og derigennem for de situationer mennesket bliver sat i. Forforståelsen indeholder en forståelse for situationen og denne forstås ud fra et bestemt fore-havende, som også ytrer sig i en bestemt form for fore-griben og forud-seen. (Pahuus 2007, s.150.). I forbindelse med fortolkning af et interview vil forskeren altså have en forforståelse af fokuspersonen, der vil have indflydelse på den fortolkningsproces der forekommer i analysen. 5.1. Forforståelser Da et af hermeneutikkens grundbegreber er forforståelser, findes det vigtigt at klarlægge hvilke forforståelser der er hos nærværende gruppe, da dette vil påvirke udarbejdelsen af interviewene og analysefortolkningen. Forforståelserne er opstået gennem gruppemedlemmets liv og oplevelser, og er påvirket af den verden der har omgivet gruppemedlemmet gennem studie tiden på et alment gymnasium og på idrætsstudiet på Aalborg Universitet med alt tilhørende videns- og teoriindsamling. De første forforståelse omhandler idrætslærerne, og lyder følgende: 1. Idrætslærerne mener idræt er godt fordi det er et anderledes fag. 2. Idrætslærerne gør ikke så meget ud af forberedelsen eller undervisning i faget, de synes det er vigtigst at eleverne får mulighed for at røre sig. 3. Idrætslærerne synes fordelen ved idræt er at eleverne oplever sig selv på en anden måde kropsligt, end de måske er vant til. 4. Idrætslærerne mener, det fysiske mest er en sidegevinst ved idrætsfaget, det vigtigste er at eleverne lærer sociale og personlige kompetencer, som lærerne mener, kommer automatisk, når der spilles forskellige spil. En anden forforståelser omhandler de lærer, der ikke har idræt som fag: 1. Ikke-idrætslærere mener, det er godt eleverne kan komme lidt væk fra bøgerne og få noget motion, men de ser ikke faget som et fag, hvor eleverne reelt kan lærer noget fagligt og de Side 18 af 56
tænker ikke nærmere over de kompetencer, der ligger i faget. Dem mener de, eleverne kan lære andre steder, fx i fritidsidræt. De tredje forforståelse handler om rektor: 1. Rektor mener faget er vigtigt for eleverne, pga. anderledesheden fra de boglige fag. 2. Rektor er klar over fagligheden og kvaliteten i idræt og mener ikke eleverne skal være foruden idrætsundervisningen, men det er ikke en prioritet, at idræt fx får flere lektioner på skemaet. De sidste forforståelser omhandler eleverne: 1. Eleverne er generelt negative omkring idræt. 2. Eleverne synes det er et ligegyldigt fag, der ikke er relevant for dem. 3. Eleverne tror det er et fag, hvor de kan slappe af, og ikke tænke. 4. Eleverne er ikke klar over de kvaliteter der ligger i idræt. 5. De elever, der er vant til fysisk aktivitet fra fritidsidræt, synes det er et godt fag, fordi det er anderledes, men de tror ikke de skal lære noget bestemt i faget. Det videnskabsteoretiske grundlag og forforståelser i nærværende undersøgelse er hermed fastlagt. Hermeneutikken anvendes ligeledes som analysemetode (se afsnit 6.5). 6. Metode I dette afsnit præsenteres nærværende projekts metodevalg og metodeovervejelser. Der anvendes kvalitativt forskningsinterview og gruppeinterview som dataindsamlingsmetoder. 6.1. Interview Nærværende undersøgelse anvender interview med idrætslærer og ledelsen på et nordjysk gymnasium. Denne metode anvendes, da undersøgelsen ønsker at få indblik i fokuspersonernes tanker og følelser omkring et bestemt emne, idrætsfaget, og netop Det kvalitative forskningsinterview forsøger at forstå verden ud fra interviewpersonernes synspunkter, udfolde den mening, der knytter sig til deres oplevelser, afdække deres livsverden forud for videnskabelige forklaringer. (Kvale & Brinkmann 2009, s.17). Emnet bliver derved forankret i en virkelighedsnær kontekst for fokuspersonen, og der er samtidig mulighed for at gå i dybden med emnet. Derved er der mulighed for, at indfange mange forskellige aspekter af emnet, i og med at interviewet kan udvikle sig, og give både Side 19 af 56
forskeren og fokuspersonen nye tanker omkring emnet. Svagheden ved det kvalitative forskningsinterview er den store mængde tid, det kræver at gennemfører og bearbejde, men endnu mere de krav det stiller til forskeren. Den viden, der bliver produceret i et forskningsinterview er afhængig af interviewerens viden omkring emnet og hans evne til, at formulere og stille spørgsmål (Ibid.). Et interview kan være struktureret på forskellige måder, fra et stramt til et helt løst struktureret interview. Til nærværende undersøgelse anvendes det såkaldte semistrukturerede interview. Her er nogle spørgsmål forberedt i en interviewguide, hvor andre opstår i interviewsituationen ud fra fokuspersonens svar (Brinkmann & Tanggaard 2010). Fordelen ved et semistruktureret interview er at fokuspersonen bedre kan fortælle om sin livsverden og i interaktionen kan der opponeres mod fortolkninger og spørgsmål (Ibid.). Grunden til valget af semistruktureret interview i nærværende undersøgelse ligger i muligheden for at et nyt emne, som ikke er forberedt inden interviewet kan opstå og derved forføres og anvendes i fortolkning og analysen af problemformuleringen. Det kvalitative forskningsinterview vælges til nærværende undersøgelse, til trods for nærværende gruppes begrænsede erfaring med metoden, da det findes vigtigt, at få et uddybende virkelighedsbillede af, hvad de forskellige fokuspersoner mener og føler omkring idrætsfaget. En anden metode, som fx spørgeskema vil ikke give mulighed for at stille uddybende eller opklarende spørgsmål, der kunne være vigtig for forståelsen, og dermed fortolkningen af fokuspersonernes udsagn. Et spørgeskema kræver præcise formulerede spørgsmål, der ikke kan misfortolkes, hvor der i et interview kan tjekkes op på fortolkningerne af de svar og udsagn, der gives. 6.1.1. Udvælgelseskriterier for fokuspersoner til interview Som nævnt foretages der interview med gymnasielærere, der underviser i idræt og ledelsen, samt gruppeinterview med eleverne på et nordjysk gymnasium (se afsnit 6.2). Disse tre fokusgrupper er valgt til interview, da de opfylder følgende kriterier, der ifølge Maunsbach & Lunde (2003) bør overvejes i forbindelse med udvælgelse af personer til interview. 1. De har viden om feltet, 2. De har erfaring med et eller flere af forskningsemners aspekter, 3. De kan reflektere over emnet, 4. De kan formulere sig om det, 5. De har tid til at deltage, 6. De har lyst til at deltage (Ibid., s.144). Side 20 af 56
Det valgte gymnasium er et alment gymnasium og da dette gymnasium tidligere har arbejdet sammen med Aalborg Universitet, vurderes det, at der vil være interesse fra gymnasiet til at deltage i nærværende undersøgelse. Da der er ansat 20 idrætslærere på det pågældende gymnasium, og der er fem medlemmer af skolens ledelse (www.aalkat-gym.dk (1 & 2)), vil der ud over disse kriterier, opsættes nogle individuelle kriterier for hver gruppe for at muliggøre en nærmere udvælgelse af fokuspersoner. Disse, samt en nærmere beskrivelse af, hvordan de to grupper opfylde de førnævnte seks kriterier præsenteres i de følgende afsnit. Kriterierne fem og seks er afgørende for om undersøgelsen kan gennemføres, da det, hvis ingen fokuspersoner opfylder disse, er umuligt at besvare problemformuleringen. Det må derfor antages at alle de medvirkende fokuspersoner opfylde disse kriterier. 6.1.1.1. Ledelsen En del af definitionen af idrætsfagets status må ligge hos ledelsen på gymnasiet. Ledelsen findes bedst repræsenteret af gymnasiets rektor. Rektor er en daglig del af skolen, han repræsenterer skolen internt og eksternt, og har ansvaret for skolens overordnede pædagogiske ledelse (www.aalkatgym.dk(3)). Han står for skolens vision, strategi og målsætning, samt kvalitetsudvikling. En del af rektorens arbejdsopgaver, er at være faggruppe kontakt til blandt andet de kreative fag, og derved antages det, at han skal forholde sig til blandt andet idræt (Ibid.). På den måde opfyldes udvælgelseskriterierne et til fire. Kriterierne fem og seks er ligeledes med til at sikre opfyldes af kriterium tre og fire. Hvis kriterierne fem og seks opfyldes, altså at rektor tager sig tid og har lyst til at deltage efter at have modtaget information om nærværende undersøgelse, må han have en interesse i at tale om idrætsfagets status. Ligeledes må rektor have taget stilling til, om han kan bidrage med aspekter omkring nærværende problemformulering. 6.1.1.2. Idrætslærere Dem, der er mest i berøring med faget og kan se andre lærere, ledelsens, og især elevernes oplevelser og opfattelser af idrætsfaget er de lærere, der til daglig underviser i faget. idrætslærerne udvælges derfor til interview i nærværende undersøgelse, da de både kan give et bud på, hvilken opfattelse de andre lærer og elever har om faget og de kan give deres egen opfattelser og holdninger til faget. De opfylder derved kriterierne et til fire af de førnævnte seks udvælgelseskriterier. Ligesom hos rektor sikre en opfyldelse af kriterium fem og seks, opfyldelse af kriterierne tre og fire. Side 21 af 56
Ud af de 20 ansatte idrætslærere på det pågældende gymnasium er der valgt at foretage interviews med to af dem. Det er ressourcemæssigt ikke muligt, at foretage interviews med alle idrætslærerne, men da en enkelt fokusperson fra denne gruppe er for begrænset af hensyn til en bredere besvarelse af nærværende problemformulering vælges der to idrætslærere. Der er opstillet særlige kriterier for udvælgelse af denne gruppe, for at kunne vælge hvilke idrætslærere, der skulle interviewes. Det første kriterium er, at de to idrætslærere har været ansat på det pågældende gymnasium i en fuldtidsstilling i mere end 2 år. Dette sikre, at idrætslærerne har haft mulighed for at undervise flere forskellige hold elever og ligeledes er bekendt med kollegaerne, samt ledelsen på gymnasiet. Idrætslærerne skal samtidig have fungeret som idrætslærer, da gymnasiereformen inden 2005 var gældende. Dette kriterium opsættes, da der i nærværende projekt er en hypotese om, at idrætsundervisningen har ændret sig efter reformen i 2005. Det sidste kriterium til de to udvalgte idrætslærere er, at den ene af lærerne skal have studeret idræt på universitetet som hovedfag og den anden idrætslærer skal have studeret faget som bifag. Grunden til dette kriterium er, at en idrætslærer med idræt som hovedfag har flere idrætslektioner om ugen, end en lærer med idræt som bifag (GL 2011). Derfor vil idrætslæren med idræt som hovedfag have mere arbejde med idræt i det daglige, og kan derfor have en større interesse i faget, og have en større identitetsfølelse omkring idrætslærerjobbet (Brinkmann 2008). Dette kan dermed påvirke idrætslærens opfattelse og holdning til fagets og fagets identitet og status. Ligeledes har idrætslæren med idræt som hovedfag gennemgået flere semestre på sin uddannelse og har derved arbejdet mere og bredere med idræt. Dette kan resultere i en mere generel og større forståelse af faget og dets indhold. På den anden side har idrætslæren med idræt som sidefag haft et kortere, men mere fokuseret forløb med idræt på uddannelsen. Dette kan give anledning til en snæver, men konkret forståelse af idrætsundervisningen (KU 2011). Der er valgt at have både en mandlig og en kvindelig fokusperson, da kønsforskellen også kan have indflydelse på holdningen til idrætsfaget og dets indhold. En mandlig lærer kan fx være mere konkurrenceminded og have større fokus på hård fysisk aktivitet, mens den kvindelige lærer fx har fokus på elevernes sociale kompetencer og udvikling, kvinderne kan opfattes som mere bløde og mændene som mere hårde (Bourdieu 1999), hvilket også kan afspejle den måde faget bliver gennemført i praksis og derved påvirke de forskellige elevers opfattelse af faget. Side 22 af 56
6.2. Gruppeinterview Til interview med eleverne anvendes som nævnt gruppeinterview. Til trods for nærværende gruppes manglende erfaring med denne dataindsamlingsmetode er denne metode valgt til eleverne, da de kan være usikre på dem selv (Erikson 1968), og måske finde det ubehageligt at være i fokus under hele interviewet. Det giver derimod en tryghed for eleverne at være flere samlet, at de kender hinanden og de kan uddybe hinandens perspektiver, da alle eleverne har oplevet idrætsundervisningen på skolen (Halkier 2010). En af fordelene ved gruppeinterview er netop, at der er flere personer tilstede, hvilket giver en sociale interaktion, der kan skabe diskussion, samt give deltagerne mulighed for at sammenligne forståelser, erfaringer (Ibid.). Dette vil give nuancerede og ægte udsagn, samt mulighed for at gå i dybden med emnet. Denne metode er samtidig en hurtig måde, at indsamle data fra flere personer på (Ibid.). Et gruppeinterview sætter dog, ligesom hos enkeltmandsinterviewet, krav til intervieweren, her kaldet moderatoren. En god moderator har bl.a. kendskab til gruppedynamik, kan se ting fra deltagernes perspektiv, er følsom, kan udtrykke sig klart og enkelt, er fleksibel, og kan ændre strategi og spøgeteknik, hvis dette er nødvendigt (Ibid.). Det er ligeledes nødvendigt, at begrænse mængden af spørgsmål i forhold til et enkeltmandsinterview pga. det større antal fokuspersoner, hvilket vil give flere udtagelser på et spørgsmål. (Ibid.). 6.2.1. Udvælgelseskriterier for eleverne De elever, der foretages interviewe med skal, ligesom idrætslærerne og rektor opfylde de seks opstillede kriterier. At eleverne har viden om feltet (1) og har erfaring med forskningsemnet (2) opfyldes ved, at eleverne har modtaget undervisning i idræt, på gymnasiet. Om eleverne kan reflektere over (3) og formulere sig (4) om emnet opfyldes ud fra en antagelse om, at eleverne er blevet stillet overfor dette i andre sammenhænge i løbet af deres skoleforløb. Samtidig har eleverne tilvalgt gymnasiet og ved derfor, de skal modtage undervisning i idræt. Kriterium fem og seks opfyldes ved elevernes valg af at deltage i interviewet. Der foretages gruppeinterview med seks elever, da dette, ifølge Brinkmann & Kvale (2009) er minimumsgrænsen for deltager i et gruppeinterview. Da der er afgrænset fra idræt på b-niveau (se afsnit 3) er det et kriterium, at de interviewede elever kun modtager undervisning i idræt på c-niveau. Det er samtidig et kriterium, at eleverne ikke er elever, der hverken er de idrætsfaglige stærkeste eller svageste elever. Dette vil enten give et billede af idræt som et meget høj-status/ populært eller meget lav-status/ upopulært fag, hvilket ikke er hen- Side 23 af 56
sigten med nærværende undersøgelse. Der ønskes derfor elever, der, vurderet af deres idrætslærer har gennemsnitlige idrætsfaglige kompetencer. Eleverne, der ønskes interviewet er 2. års elever på det pågældende gymnasium. Dette kriterium er opsat, da 2.års elever har gennemført et skoleår med idræt på skemaet, og derfor har kendskab til faget, dets metode og form, samt har haft mulighed for at få be- eller afkræftet de forestillinger og forventninger de havde til faget inden de startede på gymnasiet. 1. års elever fravælges, da de ikke har fået samme mulighed og tid til at lærer faget at kende og derfor kan præges af de oplevelser de har fra idrætsundervisningen i folkeskolen. 3. års eleverne fravælges ligeledes, da der er risiko for, de ikke husker folkeskolens idræt, og derfor har vanskeligt ved svare på nogle spørgsmål i interviewet 5. Der ønskes en fordeling af kønnene, som afspejler klassens/holdets kønsfordeling, for at gruppeinterviewet så vidt muligt afspejler den virkelig fordeling af kønnene. 6.3. Interviewguide I dette afsnit afklares de praktiske metoder i forbindelse med interviewene, samt interviewenes spørgeguider. For at få kontakt til de ønskede fokuspersoner, sendes en email til rektor på gymnasiet. Her præsenteres undersøgelsens formål i korte træk og der beskrives hvilke fokuspersoner, der ønskes at interviewe. Den første kontakt med idrætslærerne foregår ligeledes over email, hvor der informeres om projekts formål, og der aftales tid og sted for interviewene. Kontakten til eleverne skabes gennem idrætslærerne, der giver lov til, at nærværende gruppe i en idrætstime præsenterer sig selv og projektet, samt forklarer hvor mange elever der skal interviewes. Derefter opfordrer idrætslærerne de elever, der vurderes til at opfylde udvælgelseskriterierne til at deltage i interviewet, og af de elever der respondere positivt, udvælges fire drenge og to piger. Dette sikre, at de elever der vælges både opfylder de særskilte kriterier og de seks kriterier opstillet af Maunsbach & Lunde (2003). 5 Det viser sig senere, at disse spørgsmål var irrelevante for nærværende undersøgelse, og 3. års elever derfor godt kunne have fungeret som fokuspersoner. Side 24 af 56