Resumé Summary T he following article wishes to focus attention on how bookstore management can optimise their learning. The article will present suggestions, which can induce an improved learning-process through approach and communications. By taking advantage of the reader-samples the sales representatives can acquire individual learning, which can show profitable in a sales situation. The communicative tools can also be used to pass on the learning from the individual sales representatives: It can now be utilised by the whole organisation. Ultimately the learning is essential for the company to stay competitive on the market. The overriding purpose is to point out the way companies can differ from one another. The answer is expert knowledge. Side 1
Indledning Boghandlernes monopol brudt S idder du, som leder, og overvejer, hvordan du kan optimere din boghandel? Denne artikel stiller skarpt på, hvordan du med få midler kan blive mere konkurrencedygtig. I 2005 tog man det første skridt mod frie bogpriser i Danmark ved at ophæve de første priser på visse bøger; og i 2011 er de frie bogpriser helt en realitet. 1 De frie bogpriser er til stor gavn for forbrugerne, der nu har mulighed for at købe billige bøger i supermarkederne. Supermarkederne har mulighed for at sælge bøgerne til dumping-priser, fordi de har andre produkter til at dække omkostningerne - derfor har de frie bogpriser medføre øget konkurrence på markedet. For at bevare jeres kundegruppe er det vigtigt, at I hele tiden følger med udviklingen. Det forstærkes af butikskæden Coop har, på grund af det stigende salg, valgt at udvide deres sortiment af bøger og bliver dermed endnu mere konkurrencedygtige på bogmarkedet og en større trussel for netop dig. 2 En analyse, foretaget af Dansk Handelsblad, på baggrund af tal fra bogbranchen, viser, at forlagene solgte mindst 5,5 millioner bøger til supermarkederne i første halvår af 2010, mens landets boghandlere kun købte 4,9 millioner. Forskellen virker ikke umiddelbart så stor, men af konkurrencemæssige årsager vil de fleste forlag ikke offentliggøre, hvor mange salg der foregår underfor normal ekspedition. Coop vil dog gerne ud med, at omkring 70 procent af deres køb af bøger går udenom forlagsekspeditionerne. 3 Dermed kan forskellen i indkøb mellem boghandlere og supermarkeder straks se anderledes. Denne artikel giver inspiration til, hvordan du, som leder, kan forbedre jeres konkurrenceevne i forhold til supermarkedernes lave priser. Artiklen giver yderligere inspiration til redskaber, der kan bruges i forbindelse med bl.a. læring. Ved at opnå en ekspertviden, som ingen supermarked kan konkurrerer med, kan i forbedre jeres konkurrencefordel, men for at opnå læring er kommunikation et vigtig redskab. Hvordan kommunikeres der internt i virksomheden og hvordan er det muligt at formidle kommunikationen fra individniveau til organisationsniveau, er derfor relevant at undersøge. Læring er en vigtig del af en virksomheds profil; derfor er det vigtigt at I sætter jer ind i, hvilken læringsstil der passer til jeres behov. Personliggør den, arbejd med den. I sidste ende kan i opnå store resultater. Side 2
Viden og erfaring Viden frem for prisen M ed boghandlerforeningens frigivelse af priser på bøger, gjorde man en ende på den gamle tradition for faste bogpriser. 4 Med dette nye tiltag fik boghandlerne større konkurrence. De nye konkurrenter var bl.a. detailhandlerne. Detailhandlere, såsom Føtex og Bilka, så en fordel og begyndte en større satsning på markedet end tidligere. Detailhandlerne sælger ofte bøger tæt på indkøbsprisen for at tiltrække flere kunder og kompensere for den tabte indtjening ved salg af dagligvarer. Denne form for forretning er svært for boghandlere at konkurrere med, da en stor del af deres indtægt kommer fra salg af bøger. Det kan derfor være nødvendigt at adskille sig markant fra detailhandlerne, da prisen ikke er en parameter boghandlerne kan konkurrere med. Boghandlerne kan derfor differentiere sig fra konkurrenterne ved f.eks. at besidde ekstra viden. En strategi som boghandlerne kan gøre brug af for at konkurrer med detailhandlerne er formuleret af den amerikanske økonom Michael Porter. Porter formulerede sine teorier om konkurrencestrategier også kaldet generiske strategier. Ifølge Porter skal en virksomhed formulere sig en konkurrence strategi for at sikre sig bedst muligt mod konkurrenterne. Porter udtrykker at en virksomhed kan besidde enten en omkostningsfordel eller differentieringsfordel. Efter Porters opfattelse må virksomheder træffe et overordnet valg ved enten at fokusere på lave omkostninger sammenlignet med konkurrenterne eller koncentrere sig om at differentiere sig fra konkurrenterne. 5 Detailhandlerne benytter omkostningsfordele, og da boghandlerne ikke kan konkurrere med prisen, må de ifølge Porter, benytte differentieringsfordelsstrategien. En af måderne, hvorpå boghandlerne kan differentiere sig, er igennem læseeksemplarer. Igennem disse læseeksemplarer, som boghandleren får gratis af forlagene, kan medarbejderne opnå viden og erfaring, når de læser dem. Med læseeksemplarerne opnår medarbejderne i boghandleren en unik viden, og dermed erhverver virksomheden en differentieret konkurrencefordel. Denne nye viden kan bruges til at vejlede kunderne bedre. Ligeledes kan den nyerhvervede viden også bruges med henblik på mersalg. Boghandlerne vil være i bedre stand til at adskille sig fra konkurrenterne og dermed sikre, at kunderne får præferencer for virksomhedens produkt. Side 3
Læring Personlig læring B oghandlerne oplever større konkurrence i dag end tidligere, som følge frigivelsen af de faste bogpriser i Danmark. Den øgede konkurrence kommer især fra supermarkederne, som dumper prisen på udvalgte bøger. Denne konkurrence viser, at omverdenen er blevet mere kompleks og uforudsigelig, hvilket bevirker, at boghandlerne er nødt til at differentiere sig for at bevare deres konkurrenceevne. Denne differentiering kan ske gennem læring. Læring er en proces, hvor mennesker og organisationer tilegner sig ny viden og ændrer deres adfærd på grundlag af denne. Læring på individuelt niveau er et vigtigt element, som dog skal kommunikeres ud til andre i organisationen, hvis organisatorisk læring skal finde sted. Organisatorisk læring er et vigtigt element, hvis en organisation fortsat skal udvikle sig. Denne læring er dog - ifølge Peter Senge - blevet mere kompleks over tid. 6 Tidligere bar virksomhed ofte præg af ordrerne kunne gives oppefra, som en slags manual, som de medarbejderne så fulgte, er der i dag ikke et fast regelsæt til at sælge. Det betyder, at der bliver et større behov for viden i det sidste led af salgskæden, ligesom meget viden også opstår hos disse medarbejdere. Denne viden skal så kommunikeres ud til de andre medarbejderne, så organisatorisk læring opstår. Organisatorisk læring er dermed et yderst vigtigt konkurrenceparameter for boghandlerne, når der ikke blot skal konkurreres om prisen. Som beskrevet opstår læring blandt andet gennem læseeksemplarer, men før det er muligt for en organisation at lære, skal en række forudsætninger være opfyldte; 7 Al læring i organisationer begynder med, at individer erfarer noget, som har betydning for organisationen. Herefter reflekteres der over erfaringerne. Den organisatoriske læring forudsætter altså, at de enkelte individer er i stand til at lære. Læringen som det enkelte individ opnår, skal formidles til andre i organisationen internkommunikation er derfor en vigtig faktor for læring i organisationer. Den tredje forudsætning bygger på, at læringen skal anvendes. Det er ikke tilstrækkeligt, hvis personerne ved, hvordan organisationen optimeres, uden at det bliver udført på det strategiske niveau. Derfor er det relevant at analysere, hvordan læring opstår på individniveau og dernæst, hvordan den breder sig ud til hele organisationen. Der findes mange forskellige teorier om læringsprocesser. Fælles for teorierne er, at individet, i begyndelsen, ser, hører eller oplever noget, som sætter deres fantasi i gang; de reflekterer over hvad det er, og hvad det betyder. Dette kan ses i forhold til når en medarbejder i en boghandel læser et læseeksemplar, hvorigennem denne får erfaring og viden. Side 4
Læring Det er også tilfældet med kognitive læringsteorier, der har fokus på, hvordan mennesket behandler og lagrer viden, altså hvordan mennesker reagerer på information. 8 Derfor er kognitive læringsteorier relevante i forhold til analysen af læring gennem læseeksemplarer. Teorien postulerer, at mennesket har en begrænset kognitiv evne til at behandle information. Mennesket bliver udsat for uanede store mængder af information - stimuli - hver dag. Det er umuligt at lagre alle stimuli, derfor er mennesket tvunget til at sortere. Denne sortering foregår både bevidst og ubevidst. Mennesket er tilbøjeligt til at frasortere størstedelen, og lagre de stimuli, som anses for vigtigst og mest relevante, i forhold til den situation, man befinder sig i. Når medarbejderne hos boghandleren vælger at benytte læseeksemplarer, antages det, at det er af egen fri vilje. Ved at tage imod gaven viser medarbejderen, at denne har lyst til at lære. Når en medarbejder læser læseeksemplarerne, lagres stimuli i hukommelsen. Derfor er det relevant at forstå, hvordan informationen lagres i hukommelsen set ud fra et teoretisk synspunkt. Ifølge teorien grupperer man sin viden hierarkisk i forskellige hovedområder. Den mere detaljerede viden bliver henført under et specifikt hovedområde. 9 Disse informationer lagres og fungerer som opskrifter på, hvordan man skal reagere i allerede kendte situationer. Dette hypotetiske begreb kaldes indenfor psykologien kognitive kort. Ofte vil dette resultere i, at man automatisk reagerer på en given stimulans. Eftersom stimulans kan være mange forskellige ting, giver den kognitive læringsteori os en forståelse for, at der findes flere måder at lære på. En medarbejder hos en boghandler modtager et læseeksemplar, som læses. Da medarbejderen læser af fri vilje og interesse, er vedkommende åben overfor en lang række stimuli. Disse stimuli vil hjernen finde relevante, og derfor vil de ikke blive frasorteret, men lagret i hukommelsen. Bevidst eller ubevidst vil informationerne blive lagret som kognitive kort, som medarbejderen vil kunne trække frem i en salgssituation. Erfaringerne kunne f.e.ks være, at medarbejderen har fået et indblik i bogens handling eller større kendskab til forfatterne, hvilket er relevant i forbindelse med kunderådgivning. Side 5
Læring i organisationen Organisatorisk læring opstår gennem kommunikation F or at organisationen får mest muligt ud af individets erfaringer, er det nødvendigt, at erfaringerne bliver kommunikeret ud til andre individer i organisationen. Kommunikation er ikke ensbetydende med, at organisationen tager erfaringer til sig. Det skal kollektivt besluttes, om man ønsker at tage erfaringen til sig og derefter anvende det. Hvis det kollektivt bestemmes, at den nye erfaring skal anvendes, vil de enkelte individer tage denne erfaring til sig. Dermed vil dette, sammen med tidligere erfaringer og viden, danne baggrund for individernes fremtidige adfærd. Hvis erfaringerne derimod forkastes på kollektivt niveau, fortsættes adfærden hos individerne som hidtidig. 10 Dette illustreres i figur 2. Det er tidligere blevet beskrevet, hvordan medarbejderne i en boghandel tilegner sig ny viden og erfaring gennem læseeksemplarer. Denne nye viden og erfaring kan således danne grundlag for medarbejdernes fremtidige adfærd i f.eks. en salgssituation, hvor medarbejderne vil kunne trække på den erhvervede viden og erfaring. Ligeledes vil denne viden og erfaring kunne blive en del af hele organisationens adfærd, hvis det kollektivt besluttes at denne erfaring skal anvendes. For at viden og erfaringer kan deles på kollektivt niveau, er kommunikation, som beskrevet, et vigtigt redskab. Problemet er dog ofte, at denne kommunikation ikke finder sted, og derfor bliver viden ofte skjult hos individet, hvilket gør, at der ikke opstår kollektiv læring. Denne form for viden hos individet kaldes for tavs viden og er enten skjult for andre pga. manglende kommunikation, eller fordi at denne viden kan være svær at videreformidle. Dette skyldes, at den tavse viden hos individet er en lang række erfaringer, som er opbygget over tid, og som danner baggrund for individets adfærd. Når Side 6
Læring i organisationen medarbejderen læser et læseeksemplar, vil denne tilføre dette til sine tidligere erfaringer. Hvis individet tager erfaringerne til sig, vil dette danne baggrund for fremtidig adfærd. Dermed dannes en tavs viden hos medarbejderen. Den viden der erfares ved læseeksemplarerne, kan deles med andre. Det kan gøres på flere måder. De andre medarbejdere kan lære af den enkeltes tavse viden ved f.eks. at observere denne i en salgssituation. Individet kan også vælge at dele sine erfaringer med de andre medarbejdere. Det kan gøres gennem mundtlige samtaler eller f.eks. skriftlige referater. Denne form for læring kaldes eksplicit vidensdeling. Når erfaringerne fra individet deles med andre medarbejdere, opstår der, på grund af individets erfaringer, viden hos de andre medarbejdere. Denne viden kan ligeledes føre til tavs og eksplicit viden hos individet. 11 Dermed opstår der fire forskellige måder at dele viden på: Ovenstående figur viser fire forskellige måder at vidensdele på. Figuren er baseret på to forskellige kommunikations måder; tavs og eksplicit. Ligesom afsenderen kan vælge at kommunikere enten tavst og eksplicit, kan modtager vælge hvordan denne vil videreformidle den nye viden. Socialisering: Denne form for vidensoverførsel sker, som tidligere præsenteret, eksempelvis i en salgssituation, hvor en eller flere medarbejdere tager ved lære af at observere en anden medarbejder, som bruger en del af sin tavse viden. Her overføres viden, uden at medarbejderne kommunikerer eller bevidst forsøger at overføre viden. Eksternalisering: Her overføres viden til andre medarbejdere ved f.eks. at skrive et referat eller fortælle om den erfaring, som individet har dannet på baggrund af et læseeksemplar. Hermed formuleres den tavse viden ud til andre medarbejdere, som dermed også kan få del i denne viden. Internalisering: Her tilpasses eksplicit viden fra flere medarbejdere til individets egen tavse viden. Her bruger medarbejderen både viden fra andres erfaringer med læseeksemplarer og sin egen eksisterende tavse viden. Dermed dannes en ny viden, som medarbejderen kan drage nytte af i en salgssituation. Kombinering: Denne form for vidensdeling kan blandt andet ske ved, at to eller flere medarbejdere har læst det samme læseeksemplar, og derefter deler deres erfaringer. De enkelte medarbejdere har, med stor sandsynlighed, bemærket forskellige ting i bøgerne. Da de ikke har samme udgangspunkt, vil de ofte ende ud med forskellige erfaringer. Deres forskellige erfaringer vil senere danne baggrund for ny viden for de involverede. Side 7
Læring i organisationen Uanset om individets viden og erfaring er tavs eller eksplicit, er det vigtigt, at den kommunikeres ud til andre i organisationen. I en boghandel sker der bestemte aktiviteter, hvor viden og erfaringer fra individet kommunikeres ud til kollektivet. Disse aktiviteter varierer fra boghandler til boghandler, da den enkelte butiks kultur kan påvirke dette. Derfor er følgende karakteristik af en boghandel en generalisering, hvor de mest gængse aktiviteter præsenteres. Uformel vidensdeling De følgende to punkter sker ved uformel kommunikation, det vil sige, at aktiviteter som finder sted mellem medarbejderne i en boghandel, uden at det er en del af arbejdet eller iværksat af ledelsen: 1. Samtale mellem medarbejderne hvor der deles viden og erfaringer efter anbefalinger af bøger blandt medarbejderne. 2. En salgssituation observeres af andre medarbejdere. Punkt et opstår, når viden og erfaringer hos medarbejderne deles ved monolog. Her deler en medarbejder sin eksplicitte viden med andre medarbejdere, som hver især erhverver sig ny viden. Denne viden vil, indtil videre, lagres som tavs viden hos de andre medarbejdere. Der er derfor tale om eksternalisering. Denne erfaringsdeling kan inspirere andre medarbejdere til at læse bogen. Dermed kan der opstå deling af eksplicit viden gennem dialog, når flere medarbejdere har læst den samme bog. Det sker ved, at de medarbejderne hjælper hinanden til at danne en ny samlet viden. Der er her tale om kombinering. Punkt to er også en vigtig metode til, hvordan viden deles i en boghandler. Dette sker ved, at et individ har gjort sig en række erfaringer gennem læseeksemplarer, og bruger disse i en salgssituation. Igennem individets kommunikation med kunden, kan andre medarbejdere, ved observation, drage en række erfaringer. Disse erfaringer kan den enkelte tilpasse sin allerede eksisterende viden og anvende i en salgssituation. Dermed kan tavs viden hos én medarbejder ligeledes blive til tavs viden hos andre medarbejdere. Der er dermed tale om socialisering. Formel vidensdeling I en boghandel foregår der også formel kommunikation vedrørende læseeksemplarer. kommunikation som er organiseret af ledelsen, som en del af medarbejdernes arbejdsopgaver. Dette gøres blandt andet ved: 1. Fokusering på bestemte produkter igennem anmeldelser fra ugebreve, markedsføring osv. 2. Deling erfaringer ved morgenmøder/andre mødre Punkt et viser at deling af erfaringer, som er kommet igennem læseeksemplarer, ikke kun sker i salgsafdelingen, men også i administrationen, marketing og ledelsen. Den erfaring, som opnås i andre afdelinger end salgsafdelingen, kommunikeres ned til salgsafdelingen Side 8
Læring i organisationen gennem forskellige kanaler. Hermed sker der en vertikal deling af viden fra ét niveau i boghandleren, eller den kæde som boghandleren tilhører, ned til salgsafdelingen. Salgsafdelingen består af de enkelte boghandlere, som dermed bliver sidste led inden salget. 12 Dette sker blandt andet igennem ugebreve, hvor der kan være fokus på bestemte bøger, tilbud, tiltag osv., som kan give erfaring i form af et referat. Det kunne være en inspiration til at et individ i salgsafdelingen læser bogen. Derudover kan markedsføring af bestemte bøger give inspiration til boghandlens medarbejdere. Når kæden, som udsender magasinet, vælger at afgrænse deres fokusering til bestemte bøger, vælger de også noget af den stimuli, som medarbejderne udsættes for. Disse stimuli kan enten være fokusering på bestemte bøger i magasiner eller et lille referat om en bog, som så giver medarbejderen lyst til at læse bogen. Denne form for læring er deling af eksplicit viden hos en højerestående afdeling ned til salgsafdelingen, som kan tage erfaringerne til sig og gøre dem til en del af de medarbejderens tavse viden. I de fleste boghandlere er der desuden ugentlige morgenmøder, hvor generelle informationer omkring boghandlen deles. Her er det desuden i mange boghandlere gængs, at der er mulighed for at dele erfaringer omkring bøger, som er blevet læst siden sidste morgenmøde. Dermed deles viden fra individet ud til et kollektivt niveau igennem tiltag fra boghandlerens ledelse. Dette kan både ske ved monolog og dialog, og vil derfor indeholde mange af de samme træk omkring vidensdeling, som ved de uformelle samtaler. Det betyder, at vidensdelingen er enten eksternaliserbar eller kombinerbar. Ovenstående er eksempler på, hvad der er gængs videns- og erfaringsdeling i en boghandler, når det gælder læseeksemplarer. Som tidligere nævnt kan det dog ikke udelukkes, at der i den enkelte boghandler, er en kultur, som gør, at der er andre måder at dele viden på. I boghandlerne sker viden- og erfaringsdelingen både organiseret hos lederne og uorganiseret hos medarbejderne. Side 9
Læring Læseeksemplarer som konkurrenceparameter S om tidligere præsenteret er boghandlerens konkurrenceevne under hårdt pres, hvilket gør at boghandlerne især skal til at konkurrere på viden frem for prisen. Det gør, at læring i organisationer bliver et vigtigt begreb, som er nødvendigt at sætte fokus på. Læring kan blandt andet ske igennem viden og erfaringer, som medarbejderne får ved at læse læseeksemplarer. Derfor kan det være relevant for mange boghandlere at tage nye tiltag i brug for at fremme den organisatoriske læring, som kan danne grundlag for deres fremtidige konkurrenceevne. Her handler det både om at fremme den vertikale og horisontale kommunikation, for at boghandlerne samlet står stærkt overfor konkurrenterne. Vertikal kommunikation er kommunikation mellem top og bund, mens horisontal er kommunikation blandt medarbejdere på samme niveau. Der hvor lederen kan have indflydelse på kommunikationen blandt medarbejderne og dermed også vidensdelingen, er ved formel kommunikation. Ugebreve, marketing og morgenmøder er allerede blevet præsenteret som gængse aktiviteter, der er til for at kunne øge vidensdelingen. Kendetegnet ved disse former for vidensdeling er, at det er kommunikation som skal formidles fra toppen, herunder ledelsen, og videre ned til medarbejderne, som reagerer på disse tiltag. Det kan eksempelvis være, at lederen vil fokusere på en bestemt bog eller en sektion i en afgrænset tidsperiode. Dette leder frem til at medarbejderne finder bestemte rutiner og erfaringer i forhold til denne specifikke opgave, herunder f.eks. at hente information igennem læseeksemplarer. Dermed bestemmer ledelsen, hvad der skal ske i de enkelte butikker, og får herefter en respons på det igennem f.eks. omsætningen på det specifikke område. Ligeledes kan negativ/positiv feedback komme gennem tilbagemelding fra boghandleren. Om feedbacken bliver positiv eller negativ, kan allerede være givet fra starten, da medarbejderne allerede har en række erfaringer, som måske vil kunne sige noget om resultatet på forhånd. Dermed kan der opstå en række tiltag med negativt udfald, som boghandleren kunne have undgået at bruge ressourcer på, hvis man havde taget medarbejderne i den enkelte boghandel med på råd. Et tiltag for at undgå dette kunne være at øge kommunikationen fra bunden, medarbejderne/sælgerne og op til toppen. Det kan også ses i forhold til, at meget viden i dag opstår i det sidste led i salgskæden. I salgsafdelingen har medarbejderne en række erfaringer og viden, som de har fået igennem læseeksemplarer samt salgssituationer. Denne viden deles først og fremmest ud blandt medarbejderne. Bliver denne erfaring og viden også blev delt nedefra og op, så ville denne også kunne hjælpe f.eks. marketingsafdeling. Med denne viden ville de have mere indsigt i Side 10
Læring de tiltag, som kan bidrage positivt til virksomheden. Ligeledes vil ledelsen have mulighed for via ugebreve at kommunikere positiv erfaring fra en boghandler ud til andre. Dermed bliver hele organisationen en del af læringen. 13 Et andet vigtigt område, som en boghandler kan arbejde med for at forbedre konkurrenceevnen, er igennem den uformelle kommunikation. Her kan Chester Barnards teorier omkring den uformelle kommunikation inddrages, da de beskriver vigtigheden af de uformelle samtaler, som ifølge Barnard bevarer sammenhængskraften i den formelle organisation. Læseeksemplarer danner allerede basis for uformel kommunikation, men er det muligt at blive bedre og mere effektiv? Organisering af den uformelle kommunikation, kan ofte virke begrænsende. Dette skal ses i lyset af læseeksemplarer på nuværende tidspunkt blot er en bonus og en fritidsbeskæftigelse. Ved at bringe dette ind som en del af arbejdet, vil det kunne betyde at den enkelte har visse forventninger til sig selv om at læse en masse bøger derhjemme. Dermed tages arbejdet med hjem, fordi medarbejderen ikke vil føle sig utilstrækkeligt og vil samtidig vinde respekt hos de andre medarbejdere og de overordnede. Derfor skal den uformelle kommunikation ikke gøres formel. Måden hvorpå at den uformelle kommunikation kan blive bedre, er ifølge Barnard blandt andet gennem incitamenter. Disse incitamenter antages ofte at være materielle goder, i form af bonusser og ekstra gaver. Immaterielle goder kan også være et incitament for medarbejderne til at forstærke den uformelle kommunikation. Det kan blandt andet være prestigen ved at få lov til at lære de andre medarbejdere om en ny bog, eller ved at give en person et nyt ansvarsområde. Ansvar er et incitament for medarbejderen til at fordybe sig i netop dette område. Det gælder derfor, ligesom med læseeksemplarerne, som anses for en bonus, at skabe tiltag som positivt påvirker medarbejdernes egen lyst til at lære gennem læseeksemplarerne. Ligeledes skal der skabes tiltag så den enkelte får lyst til at dele sin viden og erfaring. 14 Side 11
Øget konkurrence Fra idé til salg D et er svært at være boghandel, og det bliver kun sværere med den nye konkurrencelov, som træder i kraft år 2011. Herefter bliver det stort set umuligt for boghandlerne at konkurrere med detailhandlernes priser. I denne artiklen er der beskrevet nogle mulige tiltag, som den enkelte boghandel kan tage i brug for at opretholde konkurrencen på andre punkter end bogens pris. Her under lægger blandt andet viden igennem læseeksemplarer som konkurrencefordel. Dette skal få kunderne til at vælge boghandlerne i stedet for detailhandlerne, da de hos boghandleren kan få en bedre og mere klassificeret service fra medarbejderne omkring bøgerne. Der er i artiklen blevet præsenteret eksempler, som viser, hvordan den enkelte boghandel igennem forskellige tiltag, kan øge den organisatoriske læring. Her er det blevet pointeret, at kommunikation er et vigtigt redskab her til. Artiklens indhold kan også give inspiration til, hvordan man kan øge sin konkurrenceevne på andre områder, da mange boghandler i dag ikke kun lever at sælge bøger, men også papirvarer, kontorartikler, legetøj og meget mere. De præsenterede tiltag omkring læring igennem læseeksemplarer kan derfor også overføres til andre ting, hvor medarbejderne har mulighed for at arbejde med disse ting gratis og på basis af egen fri vilje. Hermed opstår de samme former for læring som ved læseeksemplarerne. Litteraturhenvisning til fremtidig søgning E fter gennemlæsning af denne artikel kunne det endvidere også have været interessant, at bringe flere aspekter ind i artiklen. Disse punkter til videre undren er opstillet nedenfor. I forbindelse med at give læseeksemplarer til medarbejdere i en boghandel, kunne det endvidere have været spændende, at sætte fokus på de negative aspekter af denne sag. Heriblandt kunne nævnes, hvis sælgeren fra et forlag får præsenteret bogen dårligt, eller bogen ikke falder i medarbejderens smag og sidst, hvis ledelsen forventer, at medarbejderen læser flere bøger end hvad denne reelt gør. I relation til denne problemstilling kunne det derfor være relevant at kigge generelt på kommunikation, beslutningsprocesser og læring. Information om dette kan blandet andet findes i Hvordan organisationer fungerer af Dag Ingvar Jacobsen og Jan Thorsvik, København: Hans Reitzels Forlag, 2007, kapitel 8,9 og 10. Side 12
Information Endnu en anden vinkel på dette kunne have været, hvordan en virksomhed, med størst mulig indtjening for øje, forholder sig til den ekstra viden, som medarbejderne har til bøgerne i en salgssituation. Her menes det, at hvis en medarbejder ikke har nogen viden omkring bøger, så bruges der ikke lang tid på en ekspedition, som hvis en medarbejder har en bred viden om bøgerne. Dette gør ekspeditionerne længere ved den erfarende medarbejder, hvilket gør, at de når færre kunder på en dag. Det interessante kunne have været, at undersøge om det har nogle indvirkning på boghandlernes indtjeningen. Her kunne det være interessant at undersøge nærmere hvilke medarbejderprofiler, virksomheden ønsker. Videre information omkring dette kan findes i Hvordan organisationer fungerer af Dag Ingvar Jacobsen og Jan Thorsvik, København: Hans Reitzels Forlag, 2007, kapitel 7. I forlængelse af det overstående kunne det også være interessant at se på bøger, som kulturbærer. Her kunne det være relevant at kigge på, hvad der var gældende for nogle år tilbage, hvor bøgerne kostede det samme uanset hvilken butik, kunden købte den i, og til i dag, hvor prisen kan variere imellem butikkerne. Dette betyder, at omgivelserne i dag forventer billigere bøger, men det er svært for en boghandler, at konkurrere med prisen. Hvordan hænger det sammen med, at boghandleren i dag skal tænke på den bedste indtjening, men stadig skal tænke på bogen som kulturbærer? Dette viser at forskellige grupper i omgivelserne har forskellige forventninger til boghandlen, og det vil derfor være relevant, at kigge nærmere på den indflydelse, som omgivelserne har på en organisation. Mere information omkring dette kunne eventuelt findes i Hvordan organisationer fungerer af Dag Ingvar Jacobsen og Jan Thorsvik, København: Hans Reitzels Forlag, 2007, kapitel 6. Til de overstående problemstillinger kunne denne artikel fra bogmarkedet Prispolitik: Klart flertal for faste priser, 15 være interessant, da denne beskriver hvordan mange af boghandlerne ikke ønsker prisfastsættelse på nogle bøger. Side 13
Litteratur Kildehenvisninger 1: Sørensen, Rasmus Bo. (2009, 14/5), Politikere: Frie bogpriser er kommet for at blive. Lokaliseret på information.dk d. 3/11-2010. http://www.information.dk/191184 2: NPInvestor. (2010, 10/9), Supermarkeder overhaler boghandlerne. Lokaliseret d. 3/11-2010 på http://npinvestor.dk/ nyheder/supermarkeder-overhaler-boghandlerne-211727.aspx 3: NPInvestor. (2010, 10/9), Supermarkeder overhaler boghandlerne. Lokaliseret d. 3/11-2010 på http://npinvestor.dk/ nyheder/supermarkeder-overhaler-boghandlerne-211727.aspx 4: Bjervig, Nils. (2010, 10/2), Danmark avskaffar de fasta priserna. Lokaliseret d. 3/11 2010 på http://www.svb.se/ nyheter/danmark-avskaffar-de-fasta-priserna?page=282&page=278 5: Haase, Morten m.fl.. (2005), Afsætning B, Århus: Systime, side 116-118 6: Hatch, Mary Jo. (1997), Organization theory, New York: Oxford University Press. S. 369 7: Jacobsen, Dag Ingvar m.fl. (2007), Hvordan organisationer fungerer, København: Hans Reitzels Forlag, side 309 8: Jacobsen, Dag Ingvar m.fl. (2007), Hvordan organisationer fungerer, København: Hans Reitzels Forlag, side 311 9: Jacobsen, Dag Ingvar m.fl. (2007), Hvordan organisationer fungerer, København: Hans Reitzels Forlag, side 312 10: Jacobsen, Dag Ingvar m.fl. (2007), Hvordan organisationer fungerer, København: Hans Reitzels Forlag, side 308-309 11: Jacobsen, Dag Ingvar m.fl. (2007), Hvordan organisationer fungerer, København: Hans Reitzels Forlag, side 36 12: Jacobsen, Dag Ingvar m.fl. (2007), Hvordan organisationer fungerer, København: Hans Reitzels Forlag, side 250-251 13: Jacobsen, Dag Ingvar m.fl. (2007), Hvordan organisationer fungerer, København: Hans Reitzels Forlag, side 249-252 14: Bakka, Jørgen Frode (2008), Organisationsteoriens klassikere, København: Handelshøjskolens Forlag. side 108, 112-114 15: Nielsen, Dorthe Kirkgaard (2009), Prispolitik: Klart flertal for faste priser, BogMarkedet nr. 10 2009 lokaliseret d.3/11 2010 på: http://www.bogmarkedet.dk/sw595.asp?art=4703&stext= Side 14