Klinisk farmaci Jette Schougaard er en af landets få kommunalt ansatte farmaceuter. I Hjemmeplejen Indre By/Østerbro i København arbejder hun bl.a. med at højne sygeplejerskernes kompetenceniveau mht. viden om lægemidler og lægemiddelhåndtering. Hun mener, at nøglen til øget kvalitet og sikkerhed for borgerne ligger i tværfaglighed imellem faggrupperne. 4 pharma oktober 2015
Af Christian K. Thorsted / Foto Camilla Schiøler Klinisk farmaci i den kommunale hjemmepleje pharma oktober 2015 5
Klinisk farmaci Sygeplejerskerne er superdygtige og har god føling med, hvordan borgerne har det. Men vi skal have gang i tværfagligheden, hvor vi bruger hinandens kompetencer. Kun få kommuner har ansat farmaceuter, men det kan meget vel ændre sig i takt med, at de kommunale sundhedstilbud i de kommende år udbygges, og der kommer mere fokus på det nære sundhedsvæsen. Jette Schougaard er i Hjemmeplejen Indre By/Østerbro med til at vise vejen for brugen af kliniske farmaceuter i en kommune.»min tilgang til jobbet har været, at jeg hellere vil være proaktiv end efterfølgende at skulle rydde op i borgernes medicin. Jeg kan godt lave medicingennemgange, men jeg mener, at det ikke batter nok, for måneden efter vil jeg igen sidde med de samme eksempler på uhensigtsmæssig medicinering. Derfor er det nødvendigt, at det sundhedspersonale, som er tættest på borgerne i hverdagen, er i stand til at kunne identificere potentielle problemer i borgernes medicinering og reagere på dem. Det kræver viden og uddannelse, så det har været en af mine højeste prioriteter,«siger klinisk farmaceut Jette Schougaard, som inden jobbet i Københavns Kommune bl.a. har arbejdet med klinisk farmaci på et engelsk universitetshospital og på en dialyseafdeling på et nordirsk hospital. Hjemmeplejen Indre By/Østerbro er en af fem lokalområder i Københavns Kommune, der yder pleje og omsorg til ældre borgere. Arbejdspladsen rummer både sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og hjælpere.»hjemmeplejen Indre By/Østerbro har i nogle år haft en farmaceut ansat, som har hjulpet med kvalitetssikring og med at styrke arbejdspladsens farmakologiske tilgang. Ansættelsen skete i sin tid ud fra en streng økonomisk kalkule: Mere kvalitet i medicineringen ville give færre utilsigtede hændelser og færre hjemmebesøg. Økonomien er stram i hjemmeplejen, men man kunne se, at det virkelig kunne betale sig at have en farmaceut ansat,«fortæller Jette Schougaard. Hun skal ikke lave regnskab for, hvad hendes indsats sparer hjemmeplejen for, idet ledelsen altså for længst har anerkendt, at den farmaceutiske ekspertise har en positiv effekt på bundlinjen. Alle aspekter af medicinering Jette Schougaard har i det års tid, hun har været i hjemmeplejen, bl.a. stået for undervisning af og faglig sparring med alle faggrupper. Det har de taget godt imod, ikke mindst sygeplejerskerne.»når jeg annoncerede min undervisning, fik jeg nogle gange at vide af vagtplanlæggerne, at det var svært at få til at gå op med sygeplejerskernes vagtskemaer, og at jeg nok ikke skulle regne med, at de kunne deltage. Men så har der alligevel siddet 22 sygeplejersker og ventet på mig. Det er fedt og viser, at sygeplejerskerne gerne vil styrke deres kompetencer,«siger hun. Men Jette Schougaard har også taget utraditionelle metoder i brug for at nå kollegerne. Et initiativ har været at ophænge information om specifikke problemstillinger på spejlene på toiletterne, fx om bivirkninger ved brug af ACE-hæmmere.»På den måde har jeg også ramt dem, der ikke har nået at komme til undervisning,«siger Jette Schougaard. Ud over undervisning laver hun medicingennemgange, når der er særligt behov for det, og træder til, når der i det daglige opstår specifikke spørgsmål om medicinhåndtering. Det kan fx være omkring injektionsmedicin, som sygeplejerskerne giver meget af.»jeg husker også et konkret eksempel på en borger, som skulle have Kaliumklorid oral opløsning, fordi hun ikke kunne sluge de store Kaleorid tabletter. Det må man ikke hælde op til en uge ad gangen, og derfor ville man være nødt til at have en medarbejder ud hver dag for at give miksturen. Jeg foreslog, at sygeplejersken tog kontakt til lægen for at høre, om man kunne ændre det til det kaliumbesparende diuretika Spironolacton, som er en meget mindre tablet. Det løste rigtig meget for os, og var win-win for os og borgeren.«et slag for tværfagligheden Jette Schougaard understreger, at det aldrig må blive sådan, at farmaceuter skal overtage sygeplejerskernes job med at tage ud til borgerne og dosere medicin.»sygeplejerskerne er superdygtige og har god føling med, hvordan borgerne har det. Men vi skal have gang i tværfagligheden, hvor vi bruger hinandens kompetencer,«siger hun og forklarer videre:»det kan være meget komplekse medicineringer, som sygeplejerskerne skal overskue, fx samtidig behandling af KOL og hjertesygdom. Hvor svært det er, ses jo også af, at de praktiserende læger er tilbageholdne med at ændre i borgernes behandling, fx seponere medicinering, når den først er sat i gang. De ser på borgerens behandling som en pakkeløsning. Men når man sætter borgere i behandling, skal man sørme også turde tage dem af behandling.«6 pharma oktober 2015
Pharmadanmark til møde i KL Erik Nielsen, næstformand for Kommunernes Landsforening (KL), skrev fornylig i et indlæg, at de nære sundhedstilbud skal op i gear, og at der skal være sundhedstilbud af høj kvalitet tæt på borgerne i alle dele af landet. I den forbindelse fastslog han, at der er behov for samarbejde imellem kommunerne og en række andre både offentlige og private aktører. Indlægget fik Pharmadanmark til at skrive til KL for at invitere til et uformelt møde om, hvordan Pharmadanmarks medlemmer kan medvirke til at styrke det nære sundhedsvæsen. Den invitation kvitterede KL hurtigt for, og de to organisationer mødes i den nærmeste fremtid.på mødet vil Pharmadanmark bl.a. gerne drøfte de kommende medicinsamtaler til nye kronikere, og hvordan apotekets kompetencer i højere grad kan bringes i spil i kommunerne. Pharmadanmark ønsker også at diskutere erfaringerne med kommunalt ansatte farmaceuter, den værdi de giver kommunernes sundhedsvæsen, samt hvordan KL konkret vil kunne styrke sin indsats over for bl.a. den ældre medicinske patient ved at ansætte farmaceuter. pharma oktober 2015 7
Klinisk farmaci 8 pharma oktober 2015
Det kan være en udfordring at få en læge i tale, men jeg sørger for, at det sker. Sektorovergange Jette Schougaard er ikke i tvivl om, at farmaceuter som faggruppe har en væsentlig rolle at spille mht. at få gjort noget ved problemerne med sektorovergange. Her går det ofte galt med borgernes medicin.»problemerne skyldes meget strukturen for, hvordan informationen om borgerens medicin deles alle steder i systemet, bl.a. mellem sundhedshjælpere og sygeplejersker, mellem sygeplejersker og praktiserende læger, mellem hospitaler og praktiserende læger og hospitalerne imellem. Det er mange, som skal spille sammen, og hvor informationerne kan mangle. Der kan vi være med til at skabe noget sammenhæng,«siger hun. Hun peger på, at den praktiserende læge nogle gange har svært ved at tage stilling til medicin, som er ordineret på sygehuset, og så er det, at en behandling bare får lov til at fortsætte, selv om den måske er unødvendig eller ligefrem uhensigtsmæssig.»der påtager jeg mig opgaven med at ringe til sygehuset for at tale med en læge, som kan tage aktiv stilling til en behandling. Det kan være en udfordring at få en læge i tale, men jeg sørger for, at det sker.«apotek vs kommune Nogle kommuner vælger at gå i samarbejde med lokale apoteker om fx medicingennemgang. Den type samarbejder er der bestemt værdi i for både kommune og borgere, mener Jette Schougaard, men hendes erfaring siger hende alligevel, at borgerne får mere ud af farmaceuternes kompetencer, hvis de er ansat i kommunen.»der er et andet samspil mellem farmaceuten og kommunens øvrige sundhedspersonale, fordi man er en kollega og har nem adgang til alle informationer. Det giver også et andet samspil, at jeg fx overhører sygeplejerskerne omtale en problematik, som jeg så med det samme kan gå ind i.«hun nævner et eksempel med det smertestillende middel oxycodon. Det kommer i blisterpakninger, som det er meget besværligt for sygeplejerskerne at presse tabletterne ud af.»ringer man til apoteket, får man at vide, at det er sådan, det er, og det er for så vidt rigtigt. Men jeg tænker videre og spørger, hvorfor vi er endt med oxycodon, og hvorfor borgerene ikke bare får morfin, hvor man undgår de håbløse blisterpakninger. Det er et eksempel på, hvad man får ved at have en farmaceut her og ikke bare en ude på apoteket. Men det er under alle omstændigheder vigtigt med et godt samarbejde med det lokale apotek,«siger Jette Schougaard. Læger eller farmaceuter Jette Schougaard oplever et positivt samarbejde med de praktiserende læger, men hun erkender, at der i et større perspektiv kan gå fagpolitik i, hvilken faggruppe der skal foretage medicingennemgange.»men realiteten er, at lægerne ikke er proaktive mht. at få det gjort, og er det gjort én gang på et år, er de ikke tilbøjelige til at gøre det igen. Jeg vil atter slå et slag for tværfagligheden. Lægerne har rigtig godt styr på mange ting, men vi har en anden vinkel på medicin, fordi det er os der er lægemiddeleksperter. Lægerne kan simpelthen ikke holde sig opdateret med alt, der handler om lægemidler. Så der skal være et samspil mellem faggrupperne. Omvendt kan jeg ikke bare sidde isoleret og lave medicingennemgange. Jeg er nødt til at forholde mig til de sundhedspersoner, som kender den enkelte borger.«autorisation Jette Schougaard understreger, at der er en væsentlig ting, som skal på plads, før samfundet kan få det maksimale udbytte af kommunale farmaceuter, nemlig at de autoriseres som sundhedspersoner på linje med mange andre faggrupper. Det bad Pharmadanmark om sidste år, men blev afvist af Sundhedsstyrelsen.»Vi er lige ved at overgå til Fælles Medicinkort (FMK), og der får jeg ikke adgang uden autorisation som sundhedsperson og kan derfor ikke se, hvad borgeren får af medicin. Det er selvfølgelig uhensigtsmæssigt, så det håber jeg bliver ændret, så jeg bedre kan varetage jobbet som klinisk farmaceut.«pharma oktober 2015 9