Note om endelige legemer

Relaterede dokumenter
Kursusgang 3 Matrixalgebra Repetition

Lineær algebra: Matrixmultiplikation. Regulære og singulære

Definition multiplikation En m n-matrix og en n p-matrix kan multipliceres (ganges sammen) til en m p-matrix.

Nøgleord og begreber. Definition multiplikation En m n-matrix og en n p-matrix kan multipliceres (ganges sammen) til en m p-matrix.

Oversigt [LA] 1, 2, 3, [S] 9.1-3

Vi indleder med at minde om at ( a) = a gælder i enhver gruppe.

Oversigt [LA] 1, 2, 3, [S] 9.1-3

Matematik YY Foråret Kapitel 1. Grupper og restklasseringe.

Ligningssystemer - nogle konklusioner efter miniprojektet

1.1 Legemer. Legemer er talsystemer udstyret med addition og multiplikation, hvor vi kan regner som vi plejer at gøre med de reelle tal.

Matematik: Struktur og Form Matrixmultiplikation. Regulære og singulære matricer

Nøgleord og begreber

Eksempel 9.1. Areal = (a 1 + b 1 )(a 2 + b 2 ) a 1 a 2 b 1 b 2 2a 2 b 1 = a 1 b 2 a 2 b 1 a 1 a 2 = b 1 b 2

Matricer og Matrixalgebra

DesignMat Kvadratiske matricer, invers matrix, determinant

DesignMat Uge 1 Gensyn med forårets stof

Matricer og lineære ligningssystemer

Eksempler Determinanten af en kvadratisk matrix. Calculus Uge

Talteori. Teori og problemløsning. Indhold. Talteori - Teori og problemløsning, august 2013, Kirsten Rosenkilde.

De rigtige reelle tal

Omskrivningsregler. Frank Nasser. 10. december 2011

Talteori. Teori og problemløsning. Indhold. Talteori - Teori og problemløsning, marts 2014, Kirsten Rosenkilde.

Oversigt [LA] 6, 7, 8

Oversigt over gruppeteori: definitioner og sætninger

Oversigt [LA] 10, 11; [S] 9.3

Talteori: Euklids algoritmer, modulær aritmetik

t a l e n t c a m p d k Talteori Anne Ryelund Anders Friis 16. juli 2014 Slide 1/36

To ligninger i to ubekendte

Algebra med Bea. Bea Kaae Smit. nøgleord andengradsligning, komplekse tal, ligningsløsning, ligningssystemer, nulreglen, reducering

Teoretiske Øvelsesopgaver:

Algebra. Dennis Pipenbring, 10. februar matx.dk

Lineær Algebra. Lars Hesselholt og Nathalie Wahl

sætning: Hvis a og b er heltal da findes heltal s og t så gcd(a, b) = sa + tb.

Figur. To ligninger i to ubekendte. Definition Ved m lineære ligninger med n ubekendte forstås. Definition 6.4 Givet ligningssystemet

Lidt alment om vektorrum et papir som grundlag for diskussion

DesignMat. Preben Alsholm. September Egenværdier og Egenvektorer. Preben Alsholm. Egenværdier og Egenvektorer

Talteoriopgaver Træningsophold ved Sorø Akademi 2007

Kvadratiske matricer. enote Kvadratiske matricer

Lineær Algebra. Lars Hesselholt og Nathalie Wahl

Konstruktion af de reelle tal

Modulpakke 3: Lineære Ligningssystemer

Tapetmønstre. Symmetri i 2 dimensioner. 4. Semester - MAT4 Aalborg Universitet

Konstruktionen af de reelle tal gennem decimaltalsrepræsentation og Dedekind-snit

Matematik Camp Noter og Opgaver

LINALG JULENØD 2013 SUNE PRECHT REEH

DM72 Diskret matematik med anvendelser

Divisorer. Introduktion. Divisorer og delelighed. Divisionsalgoritmen. Definition (Divisor) Lad d og n være hele tal. Hvis der findes et helt tal q så

Elementær Matematik. Tal og Algebra

LINEÆR ALGEBRA DIFFERENTIALLIGNINGER

KRYPTOLOGI ( Litt. Peter Landrock & Knud Nissen : Kryptologi)

13.1 Matrixpotenser og den spektrale radius

Omskrivningsgymnastik

Analyse 2. Bevis af Fatous lemma (Theorem 9.11) Supplerende opgave 1. Øvelser

Program for de næste 3 1/4 dobbeltlektion

Lineær Algebra, TØ, hold MA3

Martin Geisler Mersenne primtal. Marin Mersenne

Matematiske metoder - Opgavesæt

Uge 6 Store Dag. Opgaver til OPGAVER 1. Opgave 1 Udregning af determinant. Håndregning Der er givet matricen A =

Matematik for økonomer 3. semester

Grundlæggende køretidsanalyse af algoritmer

Komplekse tal og rækker

Affine rum. a 1 u 1 + a 2 u 2 + a 3 u 3 = a 1 u 1 + (1 a 1 )( u 2 + a 3. + a 3. u 3 ) 1 a 1. Da a 2

Regning. Mike Vandal Auerbach ( 7) 4x 2 y 2xy 5. 2x + 4 = 3. (x + 3)(2x 1) = 0. (a + b)(a b) a 2 + b 2 2ab.

2. Gruppen af primiske restklasser.

Lineær Algebra eksamen, noter

Matematik A. Studentereksamen. Forberedelsesmateriale. Digital eksamensopgave med adgang til internettet

MAT YY. Elementær Talteori. Søren Jøndrup

En algebra opsamling INDLEDNING. Indhold. Jens Kusk Block Jacobsen 13. januar 2008

Diagonalisering. Definition (diagonaliserbar)

Sylvesters kriterium. Nej, ikke mit kriterium. Sætning 9. Rasmus Sylvester Bryder

12.1 Cayley-Hamilton-Sætningen

Besvarelser til Lineær Algebra Ordinær eksamen - 6. Juni 2016

4.1 Lineære Transformationer

Diskrete Matematiske Metoder. Jesper Lützen

Oversigt [LA] 6, 7, 8

Gruppeteori. Michael Knudsen. 8. marts For at motivere indførelsen af gruppebegrebet begynder vi med et eksempel.

Matematik. 1 Matematiske symboler. Hayati Balo,AAMS. August, 2014

Transkript:

Note om endelige legemer Leif K. Jørgensen 1 Legemer af primtalsorden Vi har i Lauritzen afsnit 2.1.1 set følgende: Proposition 1 Lad n være et positivt helt tal. Vi kan da definere en komposition + på Z/nZ = {[0], [1],..., [n 1]} ved [a] + [b] = [a + b]. Desuden er (Z/nZ, +) en abelsk gruppe. Vi har også i Lauritzen afsnit 2.3.2 set følgende: Proposition 2 Lad n være et positivt helt tal. Vi kan da definere en associativ og kommutativ komposition på Z/nZ = {[0], [1],..., [n 1]} ved [a] [b] = [a b]. Desuden er ((Z/nZ), ) en abelsk gruppe hvor (Z/nZ) = {[a] gcd(a, n) = 1}. Lemma 3 Lad p være et primtal. Så er (Z/pZ) = {[1],..., [p 1]} = (Z/pZ) \ {[0]}. Følgende lemma giver en sammenhæng mellem + og Lemma 4 Den distributive lov gælder i Z/nZ: for alle a, b, c Z. [a] ([b] + [c]) = [a] [b] + [a] [c], 1

Bevis [a] ([b] + [c]) = [a] [b + c] = [a(b + c)] = [ab + ac] = [ab] + [ac] = [a] [b] + [a] [c]. Sætning 5 Lad p være et primtal. Så er (Z/pZ, +, ) et legeme. Dette legeme betegnes også F p. Bevis Ifølge Note om legemer skal vi vise at 9 betingelser er opfyldt. Proposition 1 siger at følgende er opfyldt: 1. + er associativ 2. + er kommutativ 3. der findes et element 0 F, så 0 + x = x, for alle x F 4. for ethvert element x F findes et element x F, så x + ( x) = 0 Proposition 2 og Lemma 3 giver betingelserne 5. 8.: 5. er associativ 6. er kommutativ 7. der findes et element 1 F, så 1 x = x for alle x F (1 0) 8. for ethvert element x F \ {0} findes et element x 1 F, så Lemma 4 giver den sidste betingelse: 9. er distributiv over +, dvs x (x 1 ) = 1 x (y + z) = x y + x z, for alle x, y, z F 2

2 Hvordan foretager man beregninger i F p? Addition: [a]+[b] = [a+b]. Normalt erstattes a+b med divisionsresten af a + b ved division med p. Multiplikation: [a][b] = [ab]. Normalt erstattes ab med divisionsresten af ab ved division med p. Additiv invers/subtraktion: [a] = [ a]. Hvis a {1, 2,... p 1} så er p a {1, 2,... p 1} og [a] = [p a]. [a] [b] = [a b]. Normalt erstattes a b med divisionsresten af a b ved division med p. Multiplikativ invers/division: For at beregne [a] 1 hvor [a] [0] (dvs.: p går ikke op i a) skal vi bruge Euklids udvidede algoritme til at bestemme heltal λ og µ så gcd(a, p) = 1 = λa + µp. Så er [a] 1 = [λ]. Normalt erstattes λ med divisionsresten af λ ved division med p. Hvis vi skal udregne [b] beregnes først [a] 1 og derefter kan vi multiplicere: [b] [a] 1 [a]. Eksempel 6 Vi vil udregne [2] [7] [2] + [7] i F 79. Først udregner vi [2] [7] = [ 5] = [79 5] = [74]. Vi kan dog med fordel regne videre med [ 5] da 5 er et lille tal. Desuden er [2] + [7] = [9]. For at udregne [ 5] skal vi bestemme den multiplikative inverse til [9]. Ved [9] hjælp af Euklids udvidede algoritme finder vi gcd(9, 79) = 1 = ( 35) 9 + 4 79, altså [9] 1 = [ 35] = [79 35] = [44]. Igen er det fordel at regne med [ 35]. Vi får nu [2] [7] [2] + [7] = [ 5] [9] 1 = [ 5] [ 35] = [( 5) ( 35)] = [175] = [2 79+17] = [17]. 3

3 Matrixgrupper Definition 7 Mængden M n (F ) består af n n matricer A = (a ij ), hvor a ij F, for i, j = 1,..., n. På denne mængde defineres kompositionen matrixmultiplikation ved at produktet af A og B er n n matricen AB med indgang (i, j) givet ved: (AB) ij = a is b sj. Lemma 8 Matrixmultiplikation i M n (F ) er associativ og har neutralt element I hvor (I) ij = 1 hvis i = j og (I) ij = 0 hvis i j. Bevis Lad A, B, C M n (F ). Så bestemmes indgang (i, j) i A(BC) ved (A(BC)) ij = a is (BC) sj = a is b st c tj = a is b st c tj, hvor den sidste omskrivning udnytter at vi må gange a is ind i parentesen n, p.g.a. den distributive lov. Tilsvarende bestemmes indgang (i, j) i (AB)C: ((AB)C) ij = (AB) it c tj = ( a is b st )c tj = (a is b st c tj ) = Igen ganger vi ind i parentesen og bytter derefter om på summationerne. Dette svarer til at summere de n 2 led i en anden rækkefølge. Her udnyttes altså at + er kommutativ. Vi får altså at A(BC) = A(BC). Desuden ser vi at (IA) ij = (I) is a sj = a ij, hvor vi udnytter at (I) is = 0 hvis s i og derfor kun får ledet hvor s = i. Dermed er IA = A og tilsvarende er AI = A. Definition 9 Lad F være et legeme og lad n være et positivt helt tal. Mængden alle invertible (m.h.t. ovennævnte multiplikation) matricer i M n (F ) betegnes da GL n (F ) og kaldes den generelle lineære gruppe af n n matricer over F. 4 a is b st c tj.

Proposition 10 GL n (F ) er en gruppe med matrixmultiplikation som komposition. Bevis Lad A, B GL n (F ). Så er AB invertibel med invers (AB) 1 = B 1 A 1. AB ligger altså i GL n (F ), som dermed er lukket under multiplikation. Vi skal blot vise at de tre betingelser i definitionen af en gruppe er opfyldt. Vi har allerede vist at multiplikationen er associativ. Det neutrale element er I som ligger i GL n (F ), da den er sin egen inverse. Enhver matrix A GL n (F ) har en invers ifølge definitionen af GL n (F ) og den inverse ligger også i GL n (F ), da A 1 er invertibel med invers A. Hvis F er et endeligt legeme kan man beregne denne gruppes orden. Proposition 11 Lad F q være et endeligt legeme med q elementer. Så har gruppen GL n (F q ) orden (q n 1)(q n q)(q n q 2 )... (q n q n 1 ). Eksempel 12 Lad F være et legeme og lad n være et positivt helt tal. Lad D betegne følgende delmængde af GL n (F ): D = {ai a F \ {0}}. Så er D en normal undergruppe af GL n (F ) og D er isomorf med (F \ {0}, ). Eksempel 13 Lad F være et legeme og lad G betegne følgende delmængde af GL 2 (F ): ( ) 1 a G = { a F }. 0 1 Så er G en undergruppe af GL 2 (F ) og G er isomorf med (F, +). 5