april 2009 Studievalg, frafald, økonomi og eksamen Analysen giver en kvalitativ dimension på eksempelvis de kendte gennemførelsesprocenter, og dermed hvordan de studerende på de danske uddannelsesinstitutioner opfatter valget af studium, frafald, økonomi under uddannelsen og ikke mindst eksamen og overgangen til arbejdsmarkedet. Ingeniørstuderende vælger i udpræget grad uddannelse ud fra en ægte interesse for faget, men samtidig viser analysen med stor tydelighed, at de studerende på ingeniøruddannelserne i stor udstrækning er påvirket af den naturvidenskabelige undervisning, de har oplevet tidligere i uddannelsessystemet. Frafald ligger uacceptabelt højt på ingeniøruddannelserne, og nærværende analyse viser desværre, at hvis først tvivlen indfinder sig, er frafaldet en næsten uundgåelig konsekvens. De studerende er gennem SU-systemet sikret en basisindtægt, men den suppleres af mange studerende med studiearbejde. Derfor er det interessant at se på indholdet og omfanget af studiearbejdet. Analysen viser, at relevant studiearbejde kan bidrage til at skabe bedre udbytte af uddannelserne, men at det også kan have en negativ indflydelse på gennemførelsestiden. Overgangen fra uddannelse til arbejdsmarkedet er et centralt emne i debatten i dag. Det er foreslået at øge de økonomiske incitamenter ved hurtig gennemførelse, men nærværende analyse viser, at dette kan være dyrt og problematisk. Modsat viser analysen, hvilke bekymringer de studerende har i forhold til overgangen fra uddannelse til ingeniørprofession. IDA anbefaler Analysen giver anledning til følgende anbefalinger: Den inspirerende naturfagsundervisning i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne skal styrkes herigennem kan rekrutteringen virkelig øges. Institutionerne skal være langt bedre til at følge op over for studerende, der får frafaldsovervejelser. Erhvervslivet skal være bedre til at tilbyde relevante studiejob til ingeniørstuderende.
Studievalg Valget af studium vil ofte være summen af en lang række påvirkninger, karriereønsker, interesser og måske også lidt tilfældigheder. De studerende i undersøgelsen er blevet spurgt om, hvorfor de valgte en ingeniør-/naturvidenskabelig uddannelse. Svarene er vist i tabel 1. 9 ud af 10 studerende har (heldigvis) haft en grundlæggende interesse for faget, men svarene afslører også, at det blandt de mandlige studerende er næsten halvdelen, der har haft gode karrieremuligheder i baghovedet, da de udfyldte ansøgningsskemaet til Den Koordinerede Tilmelding. Tilsvarende er det hver tredje mand, der har valgt uddannelsen, blandt andet fordi der er gode lønforhold. Det er kun en mindre gruppe af de studerende (14%), som svarer, at det var lidt tilfældigt, at de valgte ingeniørstudiet/en naturvidenskabelig uddannelse. Af de 10%, der ikke umiddelbart har haft en generel interesse for faget, da de valgte uddannelse, er det 43%, som lidt tilfældigt er begyndt inden for det tekniske/naturvidenskabelige område. I den samme gruppe (de 10% der ikke umiddelbart havde grundlæggende interesse for faget) er det halvdelen (51%), som overvejer at droppe studierne. Spørgsmålet om fravær diskuteres nærmere i afsnittet nedenfor. Tabel 1: Hvorfor valgte du dit nuværende studium (Der har været mulighed for at give flere svar) Mænd Kvinder Alle Interesse for faget 89% 91% 90% Gode karrieremuligheder 45% 35% 41% Udsigt til god løn 32% 19% 27% For at tilfredsstille mit opfinder-gen 26% 7% 18% Det var lidt tilfældigt 14% 15% 14% Jeg fik studiet anbefalet 13% 10% 12% Jeg kunne ikke komme ind på drømmestudiet 4% 5% 4% Det er en tradition i familien 3% 2% 3% Mine forældre valgte for mig 0% 0% 0% Andet 5% 5% 5% I direkte forlængelse af hvad der har motiveret de unge til at vælge netop en ingeniørmæssig eller naturvidenskabelig uddannelse, kommer spørgsmålet om, hvad der har lagt kimen til deres interesse for faget. Som det fremgår af tabel 2, er den væsentligste inspirationskilde til de unges interesse for teknik og naturfag en lærer. 40% svarer, at en inspireret fysik-, kemi-, biologi- eller naturfagslærer har været vigtig for deres interesse for faget. Svarene understreger vigtigheden af dygtige og engagerede lærere i både folkeskole og gymnasium, hvis man ønsker at gøre flere interesseret i naturfa- Side 2
gene og dermed også arbejde for at nedbringe manglen på ingeniører og andre med naturvidenskabelig baggrund. En anden vigtig pointe er, at det ikke mindst er kvinderne, der har deres skolelærere som vigtige inspirationskilder til deres interesse for faget. Hvor drengene måske i højere grad allerede tidligt i livet får interesse for teknik, ligger det ikke i de traditionelle kvindelige værdier i opdragelsen at interessere sig for natur og teknik. Så meget desto vigtigere bliver lærerens rolle, hvis man ønsker at inspirere flere kvinder til at blive ingeniører, cand.scient.er eller lignende. Tabel 2: Hvem har været din inspirationskilde til din interesse for naturfag? (Der har været mulighed for at give flere svar) Mænd Kvinder Alle En lærer 34% 48% 40% Forældre 30% 37% 33% Artikler i aviser, tidsskrifter eller lignende 36% 27% 32% TV om emnet 30% 24% 28% Artikler på nettet 25% 9% 18% Venner 21% 11% 17% Anden familie 15% 12% 14% Andet 18% 19% 18% Frafald Der er i dag et betydeligt frafald på de videregående uddannelser. De seneste år er det omkring hver tredje studerende på ingeniøruddannelsen, der falder fra studierne. Allerede i dag er der betydelig mangel på ingeniører, og en fremskrivning af udviklingen på ingeniørarbejdsmarkedet 1 viser, at der allerede i 2015 kan mangle så mange som 9.200 ingeniører. En reduktion af frafaldet på uddannelsen vil kunne løse en del af problemet, og der er derfor al mulig grund til at fokusere på årsagerne til frafald, og hvordan det kan nedbringes. De studerende i undersøgelsen er blevet spurgt, om de tænker på at droppe deres nuværende studium. Det er kun 1%, der svarer, at det gør de ofte, men resultaterne afslører også, at så mange som 33% tænker på det fra tid til anden. Det er klart, at det ikke nødvendigvis betyder, at man er på vej ud af studiet, hvis man fra tid til anden er kørt lidt sur i det og tænker på, at det kunne lyde besnærende at lave noget andet. Alligevel må de mange, der overvejer at forlade studiet, tages alvorligt, ligesom de begrundelser de giver. Svarene i undersøgelsen kan derfor tages som et udtryk for, hvor skoen trykker i forhold til at mindske frafaldet på ingeniør- og naturvidenskabelige uddannelser. 1 Ingeniørmangel en trussel for fremtidens danske vidensamfund. TrendEduc, september 2008 Side 3
Tabel 3: Tænker du på at droppe dit nuværende studium? Ja, ofte 1% Ja, en gang imellem 7% Ja, men kun sjældent 26% Nej, aldrig 65% Ved ikke 1% I alt 100% Tabel 4 opsummerer de studerendes uddannelseshistorik og deres tilfredshed med deres nuværende valg. 51% er på deres første uddannelse og så tilfredse med det, at de aldrig tænker på at droppe studierne. Yderligere 11% har gået på en anden videregående uddannelse, men er skiftet og har nu fundet en uddannelse, som de er helt sikre på. I den anden ende af skalaen er der 4% af de studerende, som er droppet ud af en anden videregående uddannelse, og som også i større eller mindre grad er i tvivl, om deres nuværende valg er det rigtige. Tabel 4: Fordeling af uddannelsesskift Sikre på deres nuværende uddannelsesvalg - Er på deres første videregående uddannelse 51% - Har gået på (men ikke afsluttet) anden videregående uddannelse 11% - Har afsluttet anden videregående uddannelse 4% Usikre på deres nuværende uddannelsesvalg - Er på deres første videregående uddannelse 28% - Har gået på (men ikke afsluttet) anden videregående uddannelse 4% - Har afsluttet anden videregående uddannelse 2% I alt 100% Den mest almindelige begrundelse for at gå med overvejelser om at droppe det nuværende studium er en tvivl, om det nu også er den rigtige uddannelse, de har valgt. Halvdelen af den gruppe, som i perioder tænker på at forlade studiet, er således i tvivl, om det nu også er det rigtige, de er i gang med. Hver tredje af tvivlerne er stresset over studiet, mens det næsten er hver fjerde i tvivlergruppen, der har problemer med at klare de faglige krav. Hvis man vælger at tage udgangspunkt i, hvordan problemerne kan løses, er det altså halvdelen af tvivlergruppen, der kan adresseres med en bedre studievejledning inden studievalget. Det er selvfølgelig utopi helt at eliminere fejlvalg, ligesom studerende også kan skifte interesse undervejs i studierne, men der kunne være et potentiale for at reducere antallet af fejlvalg. En anden gruppe af tvivlere er dem, der svarer, at de har problemer af personlig karakter eller mangler socialt fællesskab på studiet. Her kunne en del af løsningen være bedre muligheder for personlig rådgivning på uddannelsesin- Side 4
stitutionerne, kombineret med en aktiv indsats for at inddrage studerende, der føler sig socialt isolerede i faglige og sociale aktiviteter. En tredje gruppe kunne adresseres med studiemotiverende tiltag, herunder bedre undervisning. Hele 55% af de studerende, som fra tid til anden overvejer at droppe studierne, forklarer det med mangel på motivation eller dårlig undervisning. Endelig kan man identificere en gruppe med dårlig økonomi. 19% af tvivlergruppen svarer, at de har problemer med deres økonomiske situation. I et senere afsnit diskuteres de studerendes syn på det nuværende SU-system. Opdelingen i de fire grupper er selvfølgelig firkantet, men kan alligevel give et overblik over, hvilke store grupper der kan adresseres med forskellige virkemidler. Tabel 5: Hvad er grunden til, at du tænker på at droppe studierne? (Det har været muligt at give flere svar) Alle der tænker på at droppe studiet Dem der ofte tænker på at droppe studiet Jeg er kommet i tvivl, om det er den rigtige uddannelse, jeg har 50% 42% Jeg l t har svært ved at motivere mig til studierne 46% 58% Studiet giver mig stress 34% 47% Jeg har svært ved at leve op til de faglige krav 22% 16% Dårlig økonomi 19% 16% Dårlig undervisning 18% 37% Personlige problemer 14% 21% Mangel på et socialt fællesskab 12% 21% Andet 12% 26% Note: Angiver andel af dem, der tænker på at droppe studierne Studiearbejde De studerendes økonomi og studiearbejde er ofte til diskussion. På den ene side betragtes det af mange af de studerende som et nødvendigt supplement til SU en, hvis studielånet ikke skal vokse eksplosivt. Samtidig kan et studiejob give vigtig erhvervserfaring, afhængig af hvor studierelevant arbejdet er. På den anden side kan studietiden trække ud, hvis ikke studiearbejdet levner plads til lærebøger, opgaver og eksaminer, ligesom mindre tid ved bøgerne kunne tænkes at give dårligere karakterer. Blandt de studerende på ingeniør- og naturvidenskabelige uddannelser er det 58%, som har en eller anden form for arbejde ved siden af studierne. Som det fremgår af tabel 6, stiger andelen med studiearbejde, jo længere tid de studerende har været i gang. Blandt de nyoptagne er det 36%, der arbejder ved si- Side 5
den af studierne, mens så mange som 71% af dem, der har læst i fire år, supplerer SU en med arbejde. Tabellen viser også, at karakteren af arbejdet ændrer sig, som studiet skrider frem. Hvor der i begyndelsen af studietiden næsten udelukkende er tale om ikke studierelevant arbejde, har næsten halvdelen af de studerende, der har været i gang i fire år, studierelevant eller delvist studierelevant arbejde. Tabel 6: Har du arbejde ved siden af studierne? Nyoptagne Læst 2 år Læst 4 år Alle Har ikke arbejde ved siden af studierne 64% 39% 29% 42% Har studierelevant arbejde 3% 14% 25% 17% Har delvist studierelevant arbejde 4% 18% 24% 16% Har ikke-studierelevant arbejde 29% 29% 22% 25% I alt 100% 100% 100% 100% I gennemsnit arbejder de studerende 6 timer om ugen, men der er betydelig spredning i omfanget. Gennemsnittet trækkes ned af de 42%, der slet ikke arbejder ved siden af studierne. Hvis man udelukkende ser på de studerende med studiejob, er den gennemsnitlige arbejdstid 10 timer om ugen. De fleste arbejder mindre end 10 timer om ugen, mens der i den anden ende af skalaen befinder sig 6% af de studerende, som arbejder mere end 15 timer om ugen. Tabel 7: Omfanget af studiearbejde Intet studiearbejde 42% Under 10 timer 41% 11-15 timer 11% Over 15 timer 6% I alt 100% Spøgsmålet er, om studiearbejde forlænger studietiden. En undersøgelse gennemført af IDA i foråret 2008 2 viste, at studiearbejde forlænger studietiden for kandidater med 3-5 måneder. Til gengæld kommer de hurtigere i job. I denne undersøgelse er de studerende blevet spurgt, om de forventer at gennemføre studiet på normeret tid. Der synes ikke at være noget entydigt mønster i svarene, ud over at jo længere tid man har læst, des mindre regner man med at være færdige på normeret tid. Det er altså ikke muligt i første omgang at konkludere, at studiearbejde giver forventet længere studietid. 2 Dimittendundersøgelse, 2008, Ingeniørforeningen (IDA) Side 6
Tabel 8: Sammenhæng mellem studiearbejde, antal år på studiet og vurdering af, om studiet gennemføres på normeret tid Tallene viser andel af de studerende, som forventer at være færdig på normeret tid. Har ikke studiearbejde Har studierelevant arbejde Har arbejde uden studierelevans Nyoptagne 82% 88% 77% Læst 2 år 69% 59% 70% Læst 4 år 53% 48% 45% Ved at betragte de kandidatstuderende, der blev optaget i 2004, og som dermed nærmer sig det forventede tidspunkt for den afsluttende eksamen, kan man få et bud på, om omfanget af studiearbejde betyder, at det trækker ud med at få eksamensbeviset i hånden. I tabel 9 er vist sammenhængen mellem ugentlige arbejdstimer, og om man forventer at afslutte studiet på normeret tid. Tabellen viser, at det tilsyneladende forlænger studiet, når den ugentlige arbejdstid overstiger 10 timer. Tabel 9: Sammenhæng mellem antal timer, de studerende bruger på studiearbejde, og vurdering af om de gennemfører på normeret tid Forventer at afslutte studiet på normeret tid Har ikke studiearbejde 1-10 timer om ugen 11-15 timer om ugen Over 15 timer om ugen 57% 55% 32% 33% En anden negativ konsekvens af (for meget) studiearbejde kunne være dårligere udbytte af undervisningen og dårlige eksamensresultater. De studerende i undersøgelsen er blevet spurgt om deres egen vurdering af studiearbejdet. Som det ses af tabellerne 10 og 11, vurderer hver fjerde studerende med studiearbejde uden relevans for studiet, at det påvirker deres karakterer negativt. Ser man på det studierelevante arbejde, mener 15%, at arbejdet forringer deres resultater, mens der omvendt er 25%, som mener, at relevant studiearbejde er til gavn for deres karakterer. Tabel 10: Hvilken betydning har dit studiejob for dine karakterer? Har studierelevant arbejde Har arbejde uden studierelevans De bliver lavere 15% 25% Uden betydning 56% 68% Det bliver højere 27% 3% Ved ikke 2% 4% I alt 100% 100% På trods af et lidt mudret billede af, om studierelevant arbejde nu også er godt for eksamensbeviset, synes der ikke at være tvivl om, at det giver et større Side 7
fagligt udbytte af studierne. 77% af de studerende med studierelevant arbejde svarer, at arbejdet giver dem et større fagligt udbytte. Tabel 11: Hvilken betydning har dit studiejob for dit faglige udbytte af uddannelsen? (studerende optaget i 2004) Har studierelevant arbejde Har arbejde uden studierelevans Udbyttet bliver lavere 3% 21% Arbejdet påvirker ikke udbyttet 17% 71% Udbyttet bliver højere 77% 4% Ved ikke 3% 4% I alt 100% 100% Såvel studierelevant som ikke-studierelevant arbejde synes at styrke de studerendes færdigheder mht. personlig udvikling. Det fremgår af svarene i tabel 12. Ikke overraskende ligger den store forskel i udbyttet inden for de mere tekniske discipliner. 42% af de studerende med studierelevant arbejde får styrket deres færdigheder inden for grundlæggende ingeniørteknik/naturfag, mens 56% svarer, at de udvikler deres færdigheder inden for mere specifikke fagtekniske områder. Tabel 12: Hvilke færdigheder får du styrket via dit studiejob? (Det har været muligt at give flere svar) Har studierelevant arbejde Har arbejde uden studierelevans Grundlæggende ingeniørteknik/naturvidenskab 42% 1% Speciel fagteknik 56% 3% Teamarbejde 48% 37% Personlig udvikling 74% 60% Generel arbejdsmarkedserfaring 62% 57% Andet 14% 15% Også karrieremulighederne bliver styrket af studierelevant arbejde og også i en del tilfælde af ikke-studierelevant arbejde. Det er i hvert fald, hvad de studerende forventer, når man spørger dem, jf. svarene i tabel 13. Dermed bekræftes de tidligere resultater 3, der peger på, at studierelevant arbejde betyder hurtigere job efter den afsluttende eksamen, ligesom det i gennemsnit også betyder højere løn. 3 Dimittendundersøgelse, 2008, Ingeniørforeningen (IDA) Side 8
Tabel 13: Hvilken betydning har dit studiejob for dine karrieremuligheder efter uddannelsen? Har studierelevant arbejde Har arbejde uden studierelevans De bliver dårligere 0% 1% Det er uden betydning 3% 60% De bliver bedre 96% 37% Ved ikke 1% 4% I alt 100% 100% SU Statens uddannelsesstøtte er hjælp til de studerende i form af stipendier, der ydes kvit og frit, og SU-lån, der skal betales tilbage. Der ydes SU, i hvad der svarer til den normerede studietid plus ekstra 12 måneder. Ved siden af SU en er det muligt at tjene op til 76.440 kroner om året 4. Med en timeløn på 100 kroner svarer det til, at det er muligt at have cirka 15 timers arbejde om ugen, uden at det har indflydelse på SU-beløbet. Hvis timelønnen ligger på 140 kroner, er der kun plads til godt og vel 10 timers arbejde om ugen. De studerende i undersøgelsen er blevet spurgt, om de synes, det nuværende SU-system er rimeligt. Godt og vel halvdelen synes, at de nuværende regler er rimelige eller endda meget rimelige, mens yderligere 20% er neutrale i deres vurdering af systemet. Endelig mener hver fjerde studerende, at systemet er urimeligt. Tabel 14: Hvad er din samlede vurdering af det nuværende SU-system? Meget rimeligt 9% Rimeligt 42% Hverken eller 20% Urimeligt 20% Meget urimeligt 6% Ved ikke 3% Total 100% Blandt de studerende som mener, at de nuværende SU-regler er urimelige, er der flest, der peger på, at selve SU-ydelsen skal i vejret. Den gruppe, der egentlig mener, at SU-systemet er rimeligt, vil derimod foretrække, at beløbsgrænsen for indtægt ved siden af SU sættes op. Kun et mindretal af de stude- 4 2008-tal Side 9
rende peger på, at antallet af SU-klip skal forhøjes, ligesom bedre muligheder for lavtforrentede lån heller ikke står øverst på ønskelisten. Tabel 15: De studerendes vurdering af SU-systemet og deres bud på, hvad der skal laves om SU en er Hverken SU en er rimelig eller urimelig Grænsen for indtægt ved siden af SU skal op 43% 26% 33% SU en skal op 23% 47% 46% Antallet af klip skal op 13% 15% 10% Bedre muligheder for lavtforrentede lån 11% 5% 2% Andet 10% 7% 9% Gennemførelse I bestræbelserne på at sikre mere arbejdskraft er der for den ældre del af befolkningen indført forskellige økonomiske incitamenter for at blive længere på arbejdsmarkedet. Der er ikke indført lignende ordninger for at få de unge hurtigere gennem uddannelsessystemet, på trods af at det også er et mål i bestræbelserne på at skaffe mere arbejdskraft til virksomheder og offentlige arbejdsgivere. Som tankeeksperiment er de unge blevet stillet spørgsmålet, om en eventuel økonomisk gulerod kunne få dem til at gennemføre uddannelsen på normeret tid. 62% svarer, at de under alle omstændigheder forventer at gennemføre på normeret tid. 20% forventer ikke at gennemføre på normeret tid, men svarer at en præmie på 50.000 skattefrie kroner kunne motivere dem til at sætte farten op. Yderligere 6% ville blive motiveret, hvis præmien blev sat op til 100.000 skattefrie kroner. Tallene peger altså på, at man kunne få hver fjerde studerende hurtigere gennem uddannelsessystemet, hvis man indførte økonomiske incitamenter. Der er dog en del ubekendte i tankeeksperimentet, idet man ikke af tallene kan se, hvor lang tid det rent faktisk kunne lade sig gøre at reducere studietiden. Samtidig skal man være opmærksom på, at der er et betydeligt dødvægtstab til alle dem, der ikke forventer at overskride den normerede studietid, men som alligevel ville kunne gøre krav på en økonomisk præmie. Side 10
Tabel 16: Gennemførelse af studierne på normeret tid Forventer at gennemføre studiet på normeret tid 62% Forventer ikke at gennemføre på normeret tid, men kunne blive motiveret til at gennemføre på normeret tid, hvis der var en kontant skattefri præmie på 50.000 kr. 20% Forventer ikke at gennemføre på normeret tid, men kunne blive motiveret til at gennemføre på normeret tid, hvis der var en kontant skattefri præmie på 100.000 kr. 6% Forventer ikke at gennemføre på normeret tid og vil ikke blive yderligere motiveret af en kontant skattefri præmie på 100.000 kr. 12% I alt 100% Praktik Som udgangspunkt er der indlagt obligatorisk praktikophold på studierne som diplomingeniør, eksportingeniør, levnedsmiddelingeniør og levnedsmiddelkandidat. Som stud.polyt. og stud.scient. er der mulighed for at lave et projekt i samarbejde med en virksomhed, men som det fremgår af tabel 17, er det stadig kun en mindre del af de studerende, som udnytter muligheden. Der er ellers tilsyneladende et meget positivt syn på værdien af praktikophold. Blandt de studerende, som rent faktisk har praktikophold som en del af uddannelsen, har ni ud af ti et positivt/meget positivt syn på det. Men også stud.scient.er og stud.polyt.er har et positivt syn på praktikophold. 57% har et positivt syn, mens kun 2% vurderer praktikophold som negativt. Tabel 17: Er praktikophold en del af dit uddannelsesforløb? Stud.scient. 10% 90% Civilingeniør 26% 74% Diplomingeniør 95% 5% Eksportingeniør 92% 8% Levnedsmiddelingeniør 84% 16% Levnedsmiddelkandidat 77% 23% Ja Nej Tabel 18: De studerendes vurdering af praktikophold som en del af uddannelsen Går på uddannelse Går på uddannelse Alle med praktikophold uden praktikophold Positivt/ meget positivt 90% 57% 68% Neutral 5% 21% 15% Negativ/ meget negativ 2% 2% 2% Ved ikke 3% 20% 15% I alt 100% 100% 100% Side 11
Eksamen Et flertal i Folketinget besluttede i 2005, at gruppeeksamen i alle uddannelser skulle afskaffes senest i 2007. Der har i den forbindelse været stor diskussion for og imod gruppeeksamen. De studerende i undersøgelsen er blevet bedt om at tage stilling til en række udsagn om gruppeeksamen. Et stort flertal af de studerende mener, at gruppeeksamener afspejler den måde, man arbejder på arbejdsmarkedet. I samme åndedrag siger mere end halvdelen, at der ofte er deltagere i gruppeeksamen, som kører på frihjul, og som konsekvens heraf peger 81% af de studerende da også på, at hver enkelt deltager i gruppeeksamener bør have en individuel bedømmelse af deres præstation. Imidlertid er det kun 23% af de studerende, som mener, at frihjuls -problemet er så stort, at alle eksamener bør være helt individuelle. Tabel 19: Er du enig eller uenig i følgende udsagn om eksamensformer? Helt/ delvis enig Hverken eller Helt/ delvis uenig Ved ikke Ved gruppeeksamen er der ofte en eller flere, der kører på frihjul 51% 12% 32% 5% 100% Gruppeeksamener afspejler den måde, man arbejder på arbejdsmarkedet 72% 11% 12% 5% 100% Ved gruppeeksamen skal alle have en individuel bedømmelse 81% 9% 8% 2% 100% af deres præstation Eksamener bør afskaffes helt 11% 11% 76% 2% 100% Alle eksamener bør være helt individuelle 23% 20% 55% 2% 100% I alt Forventninger Mødet med arbejdsmarkedet giver visse bekymringer blandt de studerende. Som det fremgår af tabel 20, er der flest, der er nervøse for at få et uinteressant job. Hver tredje frygter at få en dårlig leder, mens det tilsvarende er hver tredje, som er bekymret over, at den sociale del af studielivet forsvinder. I en tid, hvor ledigheden for ingeniører og naturvidenskabelige kandidater har været historisk lav, er det bemærkelsesværdigt, at det stadig er hver fjerde studerende, der er bekymret for, om det vil lykkes at finde et job efter endt eksamen. Resultaterne understreger de studerendes bevidsthed om, at det er vigtigt at finde fodfæste på arbejdsmarkedet, uden der går for lang tid fra den afsluttende eksamen. Ellers har erfaringer fra tidligere dimittendårgange vist, at der er en gruppe, som simpelthen aldrig kommer i gang med at bruge sin uddannelse på arbejdsmarkedet. Tabellen viser også, at det især er kvinderne, som har de bekymringer. Side 12
Tabel 20: Hvad bekymrer dig mest, når du skal ud på arbejdsmarkedet? (Det har været muligt at give flere svar) Kvinder Mænd Alle At jeg får svært ved at få et job 18% 38% 26% At den sociale del af studielivet forsvinder 37% 32% 35% At det er for svært at få tid til familie og fritidsaktiviteter 30% 25% 28% At få stress 16% 18% 17% At få et uinteressant job 56% 50% 54% At få en dårlig leder 37% 31% 34% Et andet væsentligt emne ved mødet med arbejdsmarkedet er, hvor meget man kommer til tjene. Deltagerne i undersøgelsen er blevet bedt om at give et bud på deres startløn. Som det ses af tabel 21 og 22, ligger gennemsnittet for de studerendes forventede løn ikke langt fra den faktiske løn, der gælder for dimittender. I den private sektor er tendensen, at mænd forventer lidt mere end det faktiske gennemsnit, mens kvinder omvendt forventer lidt mindre, end hvad der gælder for nyuddannede. Det tyder altså på, at kvinder systematisk undervurderer deres eget værd, når det kommer til lønnen, og det kan således allerede være her, en del af forklaringen på den konstaterbare lønforskel, der er mellem kvinder og mænd, skal findes. I tabel 22 er vist de tilsvarende tal for den gruppe, der forventer at blive ansat i den offentlige sektor. Igen forventer kvinderne mindre end mændene, men her forventer både kvinder og mænd mere, end hvad der gives til de nyansatte, som kommer direkte fra universitetet eller lignende. Tallene viser altså, at ud over at der er en kønsforskel i forventningerne til startlønnen, så har den offentlige sektor generelt svært ved at leve op til forventningerne til lønnen for ingeniører og andre med naturvidenskabelig baggrund - både når det glæder kvinder og mænd. Tabel 21: Forventninger til startløn i privat sektor efter endt uddannelse Faktisk løn Forventning mænd Forventning kvinder (gns. september 2008 5 ) Cand.scient. 34.197 32.143 32.615 Civilingeniør 33.802 32.770 33.578 Diplomingeniør 33.098 29.957 32.813 5 IDAs lønstatistik 2008 Side 13
Tabel 22: Forventninger til startløn i offentlig sektor efter endt uddannelse Faktisk løn Forventning mænd Forventning kvinder (gns. september 2008) Cand.scient. 31.737 29.545 27.595 Civilingeniør 35.000 31.694 28.222 Diplomingeniør 33.237 30.667 27.788 Anbefalinger Med analysen sættes fokus på en række områder, hvor uddannelsesinstitutionerne, erhvervslivet og ministerierne skal levere løsninger: Naturfagsundervisningen i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne spiller en meget central rolle i forhold til de unges uddannelsesvalg. Derfor skal denne undervisning have fokus, hvis vi skal have et håb om at forbedre rekrutteringen til ingeniøruddannelserne. Frafaldet skal minimeres. Desværre viser denne analyse, at når de studerende begynder at overveje at droppe studiet, er der god sandsynlighed for, at det sker. Uddannelsesinstitutionerne skal derfor være langt bedre til at følge op over for studerende, der er frafaldstruede. Relevante studiejob er med til at øge udbyttet af studierne, men ikke alle studerende har adgang til relevante studiejob. Virksomhederne skal derfor være bedre til at tilbyde de studerende relevante studiejob. Kontakt Spørgsmål til undersøgelsen kan rettes til konsulent Rasmus Dahl eller journalist (navn). Metode Undersøgelsen er gennemført blandt et repræsentativt udsnit af IDAs studiemedlemmer. Undersøgelsen er foretaget i IDAs spørgepanel i perioden septemberoktober 2008. 1.465 personer har deltaget i undersøgelsen, hvilket svarer til 28% procent af de i alt 5.311 inviterede paneldeltagere. Side 14