Professionelt samarbejde i et kommunikationsperspektiv. Jeanette Præstegaard 22. November 2012

Relaterede dokumenter
Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges?

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG

Kulturen på Åse Marie

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

Psykisk arbejdsmiljø. SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard

! "#$%&'( )!* ( * #$%& * ( * +, -+* ( -

Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer.

Godskrivning af 1. og 2. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper.

Etisk. Værdigrundlag FOR SOCIALPÆDAGOGER

Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter

Høj pædagogisk faglighed. Hvorfor handler vi som vi gør? Hvorfor vælger vi f.eks. de aktiviteter vi gør?

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

Service deklaration Lindegården

FORMÅL MED PROCESSEN

Kommunikationspolitik for Region Nordjylland. God kommunikation

SAMTALE OM KOST & MOTION

Handicapbegrebet i dag

Den socialpædagogiske. kernefaglighed

Den dynamiske trio SL Østjylland. Temadag for TR og AMR og deres ledere. Velkommen!

Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede. Professionelt nærvær

Sygeplejefaglige problemstillinger

4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel Viden Færdigheder Kompetencer...

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte

ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle

Sygeplejefaglig referenceramme

Patientsikkerhedsmåling og -monitorering (The measurement and monitoring of safety)

2. praktik. Tema: Social- og sundhedsassistenten og det professionelle samarbejde. Kompetenceområde: Kommunikation, dokumentation og vejledning

Politik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune

7. Mestringskonference i psykiatrien. 1

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio)

Hvordan skaber man arbejdsglæde og øget nærvær?

Fuck Diabetes!!!! Mødet mellem de unge og systemet.

Social kapital & Den attraktive organisation

Selvskade. Program. Hvad er selvskade? Hvor udbredt er det? Hvem skader sig selv? Hvordan kan selvskade forstås? Gode råd til pårørende og netværk

Vibeke Graven

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

OPVARMNING! Forår 2010

Individuel studieplan

- 1. Der var ved modulets start klare og anvendelige mål for læringsudbytter i den kliniske undervisning

ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE

Modulbeskrivelse for modul 11

Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg

Værdighedspolitik - Fanø Kommune.

Mødet, myter og mennesker med psykisk sygdom. v. Michael Bech-Hansen, ledende overlæge, Psykiatrien Øst, Region Sjælland

Den gode dialog. En guide til personalet

Socialpædagogisk kernefaglighed

TVÆRFAGLIGHED FÅR PATIENTER TIL AT SPISE MERE

Vores værdigrundlag skal sikre et fælles fundament i institutionen som helhed og et fælles mål for det pædagogiske arbejde i Tilst SFO.

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg

BLIV BRUGERLÆRER. og få indsigt i dit liv!

Den sociale kontraktklinikkens

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

Projekt Bedre helbred Tag hånd om dig selv Psykolog Janne Rützou & Fysioterapeut Gerd Grupe

Inklusion og forældresamarbejde

Omsorgstvang omsorg omsorgssvigt

Klinisk ræsonnering og -beslutningstagning 15 ECTS. Modul 9. VIA University College. Modul 9 SBSYS U Modul 9_FIA_ mlbu

Regler for etisk forretningsførelse Wulff Supplies

Dagens mål Individuel læringsaftale Kobling til praksis

Velkommen dag 4. Jeg støttende omsorg. uhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens oktober 2015 dag 4

Grundforløb 2 Hvad har de været igennem

MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM

SYGEPLEJESTUDERENDE MODUL 8

Bioanalytikernes fagetiske univers danske bioanalytikere

Læringsaktiviteter Det ordinære Grundforløb

SYGEPLEJERSKENS VIRKSOMHEDSFELT. Patientens advokat

I klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital

Bryd ud af skallen. Sygeplejen i En kronik om hvordan sygeplejen muligvis ser ud i Katrine Jørgensen

Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder

Eleven arbejder med at udvikle nedenstående kompetencer og mål:

AT SIGE VERDEN RET FARVEL

Vision og målsætning LÆRING:

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Symptombehandling. Kommunikation

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik

I kampens hede. Contrazone ved Jens Hyldahl

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.

Velkommen til bostedet Welschsvej

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

Uddannelsesplan for Pædagogstuderende i Myretuen

At leve med ALS Temadag i Aalborg den 20. april 2010

deres autorisation anerkendt i Danmark

Fysioterapeutuddannelsen

Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om tvang i psykiatrien

Patientklager Side 1

Etiske dilemmaer i forebyggelse

Om sygefravær Travlhed og/eller Stress Muskel-skelet besvær m.m. Palle Ørbæk Direktør, speciallæge, dr.med. orskning.

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL

Klatretræets værdier som SMTTE

Interview med hospitalsdirektør Rachel Santini foretaget af Malene Frederiksen og Sacha Lucassen, Patientforeningen Spis for Livet

Etiske og juridiske perspektiver på det at arbejde med sundhed på tværs

Den etiske udfordring i vejledningen. Oplæg af Nadja U. Prætorius UCC s årlige vejlederkonference maj 2016

Transkript:

Professionelt samarbejde i et kommunikationsperspektiv Jeanette Præstegaard 22. November 2012

Model for Clinical Reasoning in Physiotherapy Context Therapist Data collection Client Basic knowledge 1st hand impression and hypotheses Client s social and personal data Anamnesis Activity assessment Impairment assessment Awareness of own capabilities Goal Hypotheses Total assessment and diagnosis Comprehension of the diagnoses Context Knowledge Cognition Metacognition Treatment goal and intervention Plan, goal and client approach Comprehension and acceptance of treatment goals and intervention Comprehension and acceptance of treatment plan and intervention Ability to comprehend and understand the process. Motivation. Context Interdisciplinary team Documentation of treatment results Final assessment Reassessment/ coping of own situation/ increased experience of own capabilities Context 2

Etik på det intuitive niveau Til daglig handler vi ud fra indgroede normer om, hvad der er etisk rigtigt. Normerne fremtræder for os som stærke følelser af, hvad der er rigtigt og forkert at gøre. Det er oftest forbundet med intenst ubehag at handle mod det, man mener, er etisk rigtigt. Kappel K (1996) Medicinsk etik. En filosofisk diskussion af bioetiske grundproblemer. Aalborg: Gyldendal 3

Hvad vil det sige, at anlægge et etisk perspektiv? Ethos; sædvane, det vanemæssige, uskrevne regler Samfundsmæssige, kulturelle Personlige, subkulturelle Moralis; Cicero (106 43 f.kr.); vaner som skaber et opførselsmønster eller en vilje, der bliver til regel Moralske handlinger Umoralsk handlinger Amoralsk handlinger 4

ETIK Studiet af og teorier om det gode liv - hvad er ondt og hvad er godt, rigtigt og forkert Beskriver Foreskriver Begrundes Lov & ret Bygger på idealet om det gode liv på samfundsplan og sætter beskyttelsen af individets ret i relation til andre mennesker MORAL Normer og værdier som gælder i et samfund eller en kultur og er med til at bestemme vore handlinger OBS! Modellen er en forsimplet fremstilling af komplicerede forhold. 5

Karakteristika for sundhedsarbejdet: Magtasymmetri 6

Kravet om etik på det kritiske niveau På det kritiske niveau forsøger man at formulere de normer, forestillinger og principper, der ligger til grund for vores intuitive fornemmelser af, hvad der er etisk rigtigt og forkert. Man forsøger at klargøre om normerne er velbegrundede, om de bør fastholdes, revideres eller forkastes til fordel for andre normer. Kappel K (1996) Medicinsk etik. En filosofisk diskussion af bioetiske grundproblemer. Aalborg: Gyldendal 7

FN s Verdenserklæring om menneskerettigheder Barnet har som følge af sin fysiske og psykiske umodenhed behov for særlig beskyttelse og omsorg, herunder passende juridisk beskyttelse, både før og efter fødslen (FN, 1948). Børn har denne ret til særlig beskyttelse og omsorg, fordi de ikke er juridisk autonome. Dette betyder, at vi har et særligt professionelt ansvar i forbindelse med undersøgelse, træning, behandling, undervisning, omsorg og pleje af børn. De Forende Nationer (1948): Verdenserklæringen om Menneskerettigheder, d.10.december 1948. 8

Rådgivning versus vejledning Rådgivning: Her giver fysioterapeuten råd og svar, om hvordan borgeren skal agere.. Vejledning: Her stille fysioterapeuten spørgsmål, for at give borgeren mulighed for selv at overveje de dybere konsekvenser af sin situation. 9

Formålet med rådgivning og vejledning Bidrage til at borgeren får konkrete og meningsfulde handlemuligheder i forhold til den problemstilling som borgeren ønsker hjælp til. Summe 2 og 2 Hvornår anvender du rådgivning og vejledning i forhold til dine forældre? 10

Rådgivning Vejledning Bygger på en tanke om adfærdstilpasning Den sundhedsprofessionelle er eksperten Borgeren etablerer et beslutningsgrundlag på baggrund af den professionelles råd Borgeren forventes at følge rådene Lægger sig op ad et kritisk humanistisk syn, hvor mennesket er et intentionelt væsen = mennesket er i stand til selv at tænke, vælge og handle Den sundhedsprofessionelle fremstiller muligheder + konsekvenser er konsulenten Borgeren må selv overveje sine valg 11

Rådgivning Borgeren får fx oplysninger om faktuelle risici der er knyttet til en given træning eller adfærd eller præsenteres for evidensbaserede argumenter vedrørende effekten af en bestemt træningsform Udgangspunktet er her den naturvidenskabelige viden Det GENERELLE 12

Vejledning Selvom to personer har den samme diagnose og vil have gavn af at følge den samme rådgivning, er konsekvenserne af en given sygdomssituation typisk vidt forskellige for dem, alt efter hvilket liv de lever, og hvor de befinder sig i livet aldersmæssigt, socialt og arbejdsmæssigt. Ligeledes er måderne at tænke om sygdom på og måder at handle på forskellige, alt efter vores personlighed og erfaringsverden er sat sammen (Brandt J. Rådgivning og vejledning. In: Lund H, Bjørnlund IB, Sjöberg NE. Basisbog i fysioterapi; København: Munksgaard Danmark; 2010,273 280) Det INDIVIDUELLE 13

Vi kan ikke forandre andre Vi kan kun forandre os selv Lineær tankegang Cirkulær tankegang Studerende er uimodtagelige og dovne Jeg bliver vred, frustreret og insisterende! 14

Nærmeste udviklingszone En orientering mod modtagerens nærmeste udviklingszone giver mulighed for at kalibrere udfordringen og læringen, så den kan bæres af modtageren uden at give anledning til forsvar. Hermansen, Mads (1998): Læringens univers Fordrer: Indføling Rettethed mod at forstå den anden person Give en (tilpas) udfordring Være parat til at støtte 15

Hvad er på spil i sundhedsprofessionerne? Hensyn der skal tages Hensynet til sig selv Hensynet til den anden Hensynet til kollegaen Hensynet til patienten, pårørende, forældre m.m. Hensynet til lederen Hensynet til organisationen lokalt og politisk Hensynet til den samfundspolitiske diskurs 16

Hensynet til sig selv At have krav til sig selv om at have: Bevidsthed om faglige kompetencer, paradigmatisk orientering, menneskesyn etc. Bevidsthed om personlige kompetencer; Professionel empati over/under/fejlfortolke, overføre Personligt jeg professionelt jeg Bevidsthed om egen funktion og rolle Klarhed om evt. mer/anden viden ift. kollegaer Klare og eksplicitte aftaler Med forældre Med kollegaer 17

Tre dimensioner på sygdommens mening 1. Den biologiske, fysiologiske dimension Sygdom som forstyrrelse af kroppens funktionssystem DISEASE 2. Den oplevelsesrelaterede fænomenologiske dimension Sygdom som personlig levet erfaring ILLNESS 3. Den sproglige kulturelle dimension Sygdom som navngiven diagnose med vedhæftede kulturelle forestillinger SICKNESS 18

Forståelse af sygdom indenfor den biologiske, fysiologiske dimension DISEASE Årsag effektundersøgelser Observationer (hvor ofte sker noget) Interventioner (eksperimentel klinisk, hvordan optræder symptomerne) Sandsynligheder (kan det ske for mig) Patienten anses først og fremmest som et stykke biologi, som en diagnose; er derfor i konstant risiko for krænkelse 19

Forståelse af sygdom indenfor den oplevelsesorienterede dimension ILLNESS Observation Beskrivelser, åbne deltagende Interview Beskrivelser, forståelser, begrebsmodeller Patienten forstås som et oplevende, subjekt; er derfor i risiko for hvad synes du selv = krænkelse 20

Forståelse af sygdom indenfor den sproglige kulturelle dimension SICKNESS Videnskabelig klassificeringsmani Sprogets betydning gennem tiden gennem kulturer gennem subkulturer Patienten bliver bærer af vores/samfundets krav, behov og forventninger til sin rolle ; er derfor i risiko for krænkelse 21

Definition af værdier Ideelle mål og tilstande, som mennesket stræber efter at opnå Udtrykker hvordan vi bør handle; de er mål og idealer for handling Værdier er de stjerner, man styrer sit liv efter (Aadland E. Etik dilemma og valg. København: Dansk Psykologisk Forlag; 2000, s164) 22

Værdier som ledestjerner Grundværdier i sundhedsvæsenet: Åbenhed Ansvarlighed Respekt Engagement Faglighed (Birkler J. Etik i sundhedsvæsenet. København: Munksgaard; 2006) 23

Eksempler på grundværdier Respekt Åbenhed Kvalitet Engagement Anerkendelse Ansvarlighed Udvikling Effektivitet Dialog Trivsel Fleksibilitet Værdighed Faglighed Tryghed Troværdighed Samarbejde Humor Nærvær Demokrati Tillid Ærlighed Lighed Retfærdig hed Mod Kærlighed 24

Værdiernes indeholdte spændvidde Respekt > < Disrespekt Autonomy > < Paternalism Ansvarlighed > < Uansvarlighed Ærlighed > < Uærlighed Bekræfte > < Afkræfte 25

Hensynet til den anden/patienten At have krav til sig selv om at have: Styr på din rolle Patienten, barnet, familien eller arbejdspladsen i fokus Kendskab og bevidsthed om patientens problematikker Fysisk, psykisk, socialt Muligheder for bevægelse/udfoldelse Kort sigt lang sigt Medicinering pædagogik Bevidsthed om familiens Normer og traditioner Kommunikationsveje 26

Hensynet til kollegaen(r) At have krav til sig selv om at have: Klare aftaler omkring den aktuelle patient med henblik på at have fælles holdning, normer, udtalelser Mono og tværfagligt På tværs af vagter/personaler Forældreaftaler Diskussion af kollegial oplysningspligt versus tavshedspligt 27

Helhedsforståelse 28

Etisk bevidsthed kræver moralsk mod 29

Tak for jeres opmærksomhed Kontakt: Jeanette Præstegaard j.praestegaard@oncable.dk 30