Evaluering af Rullende skolestart på Ørum skole april 2015

Relaterede dokumenter
Indstilling om nedlæggelse af Rullende skolestart i Auning

Indskoling. Velkommen. - til nye elever og forældre i 0-2Y. Kære forældre

Praktikstedsbeskrivelse

DEN GODE OVERGANG. fra børnehave til skole

Rullende skolestart og aldersintegreret undervisning i Distrikt Als Nord. hvordan og hvorfor?

Indskoling og SFO. Velkommen. - til nye elever og forældre i 0-2Y og SFO

Læsevejledere i grundskolen netværkværksmøder

Information om den nye struktur i indskolingen

Samordnet indskoling på Sønderlandsskolen. Undervisning, leg og læring. - lige dér, hvor barnet er

Daugård Skole. Introfolder til Daugård Skole

Egtved Skoles læringssyn - udpluk. Hvad ved vi fra forskningen. Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om:

Sankt Helene Skole. SkoIestart og indskoling

Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN

Udviklingsplan/indsatsområder 2017/18

Temaaften om status og udvikling

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt

Lilleåmodellen Aldersintegreret Indskoling (AI) En god skolestart for dit barn

Internt notatark. Emne: Evalueringsnotat vedr. glidende overgang (GLO) 2016

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

sundskolen karis kompetencebaseret, aldersintegreret rullende indskoling

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

Indskoling og mellemtrin på Hanebjerg Skole afd. Uvelse er kendetegnet ved:

INFORMATIONSMØDE PÅ TRØRØDSKOLEN DEN 27. NOVEMBER 2017 KL

Løgumkloster Distriktsskole

Fra princip til struktur - Hvad kalder en fremtidig område- og skolestruktur på?

Velkommen på Løsning Skole

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Skoleudviklingsplanen

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN

Skolestart på BillundSkolen

VELKOMMEN TIL ÅLHOLM SKOLE

for børn med behov for en særlig indsats

Mål og indholdsbeskrivelse Lintrup Børnecenter

Trivselsundersøgelse Handlingsplan

Fusionsproces mellem CDA og CUD

VELKOMMEN I INDSKOLINGEN PÅ BAVNEHØJ SKOLE

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

KRAI En ny skolestart INDHOLD Velkommen.. 3 KRAI= 4 Stamholdene.. 4 Klasselærer/kontaktlærer. 4 Kompetencebaserede hold.. 4 Nim Skole og Børnehus

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune

Starttrinnet - et sted med hjerterum

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole

Forbered dit barn. Ramme Skole og SFO Lomborg Børnehave. Ønsker og forventninger til børn og forældre der starter i Ramme Skole og SFO

Informationsfolder om ny model for 0. årgang på Overlund Skole. Skoleåret

Overordnet plan for overgang daginstitution / skole

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse. Dronninggårdskolens SFO/SFK

Velkommen til Vestre Skole

ALSØNDERUPMODELLEN. Den 29. april 2014

Forårs SFO for dit barn

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd

Indhold: Formål og rammebeskrivelse 2 Samarbejdet om det skolestartende barn 3 Overgangspædagogik og skoleparathed...4 Beskrivelse af et barn i

Åparkens Børnehave. Velkommen

udvides til at omfatte Sprog og adfærd 1. (K) ? Fortsat udvikling mod mere inklusion

SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER

Specialklasserne på Beder Skole

SE MIG! jeg er på vej. Skoledistrikt Vest. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Vest

Lokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole

Velkommen til Birkerød Skole

Fælles skolebeskrivelse. Tema 1: Læring og faglig udvikling

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt

FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART

Skolestart- Skoleparat

Velkommen til Rundhøjskolen

Drejebog folkeskolereformen vs. 2

Provstegårdskolen. Forårs SFO for dit barn. Det Sammenhængende Børne og Ungeliv

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Fælles - om en god skolestart

Inklusionsstrategi Solrød Kommune

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Reformens hovedindhold.

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF)

Nyhedsbrev. Juni 2011

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Nyhedsbrev. Nyhedsbrev for

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Velkommen til Ørebroskolen

Velkommen til Stensballeskolen

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1

Skolereform på Herstedvester Skole

Samarbejdsaftale. For Vejle Midtbyskole og børnehaverne: Havnely, Skovhulen (Trip Trap Træsko), Børnehuset Ved Banen, Mælkevejen, Bullerbo & Helgesvej

Brobygningsstrategi. Mål: Målet er at skabe tryghed for såvel børn som forældre i overgangene daginstitution førskole børnehaveklasse.

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gjessø Skole Silkeborg Kommune

Signaturskolens mål- og indholdsbeskrivelse på fritidsdelen 2015/2016

BRØRUPSKOLEN. Fase klassetrin

Rullende indskoling i Nim Skole og Børnehus

Holmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf Mail:

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole

Ansøgning om afkortning af undervisningstiden

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN

Mål- og indholdsbeskrivelse for Trongårdsskolens SFO

Samarbejde. Skole - DUS - børnehave

Skolestart på Hillerød Vest Skolen

Selvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 7 Specialundervisning

Parat til skole? Til forældre til kommende børn på Ahlmann-skolen

Tema Beskrivelse Tegn

Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang ( )

Transkript:

Evaluering af Rullende skolestart på Ørum skole april 2015 I foråret 2012 startede Ørum skole forsøgsprojekt med Rullende skolestart og aldersintegreret undervisning. Målet med projektet var At skabe en glidende overgang fra børnehaven og en skolestart, hvor der er mere tid og fokus på det enkelte skolebarn Det enkelte barns læringsmål i centrum at udfordre det enkelte barn optimalt At skabe mere inkluderende praksis med respekt for børns forskellige forudsætninger At skabe et trygt miljø, hvor børn lærer af børn At sikre optimal ressourceudnyttelse i forhold til svingende elevtal Målstyring og evaluering Rullende skolestart startede som en prøvehandling, og derfor er strukturen blevet ændret nogle gange undervejs i forhold til de erfaringer, vi har gjort os, og de evalueringer vi løbende har lavet. Som det fremgår af evalueringsrapport udarbejdet af Key2see i oktober 2013, valgte vi efter ca. et år at forenkle graden af holddeling, således at indskolingseleverne fast inddeltes i to grupper af ca. 40. Indenfor disse grupper foregik både den aldersintegrerede undervisning samt undervisning på kompetencebaserede hold. Dette betød en kraftig reducering af skift for eleverne og færre voksne at forholde sig til. Hvilket igen betød, at relationsarbejdet fik bedre muligheder. Som det fremgår af rapporten, var der på daværende tidspunkt stor tilfredshed med denne struktur hos både børn, forældre og medarbejdere. Efter endnu et år blev det imidlertid klart, at den nye organisering over tid blev en (for) stor belastning for medarbejderne. Det faglige spænd fra 0. 2. klasse er stort, og for at kunne tilgodese dette, havde den enkelte lærer altid mindst to niveauer, som skulle undervises på én gang. Dette betød dobbelt forberedelse og dobbelt lærergennemgang i hver lektion og levnede for lidt plads til at kunne give nogle børn ekstra opmærksomhed. Da elevtallet samtidig steg igen, blev det vanskeligt at leve op til målsætningen om at skabe en mere inkluderende praksis med fokus på det enkelte barn og respekt for børns forskellige forudsætninger. Ved efterårsferien i indeværende skoleår ændrede vi derfor organiseringen, således at eleverne blev inddelt i hhv. 0. klasse og 1.-2. klasse. Vi har fastholdt den rullende skolestart med tre indrul om året men har nu kun i mindre grad aldersintegreret undervisning. I forbindelse med denne ændring orienterede vi forældrene på et fyraftensmøde og inviterede dem til åbent hus umiddelbart efter efterårsferien. Der var stort fremmøde til arrangementerne, og forældrene udtrykte dels forståelse for ændringerne, dels glæde over at selve den rullende start blev bibeholdt. 1

Organiseringen ser nu ud som følger: Figur 1. De faglige resultater Som det fremgår af den første evalueringsrapport (s.12) oplevede Ørum skole et fald i læseresultater efter indføring af Rullende skolestart og aldersintegreret undervisning. Det fremgår også, at datamaterialet var lille, og at en måneds lockout af lærerne spillede ind; men det var dog stadig noget, som både lærere og ledelse havde fokus på. Nedenfor ses læseresultaterne for ordlæseprøverne i 1. og 2. klasse taget de sidste to år, og her ser vi rigtigt gode resultater. Både nuværende 1. og nuværende 2. klasse ligger over landsgennemsnittet. Igen er det et skrøbeligt datagrundlag at konkludere ud fra; men det er lærernes formodning, at den nuværende model giver bedre mulighed for at gå i dybden og at fokusere indsatsen. Ordlæseprøve 1 nuværende 2. klasse Før-fasen Erkendelse Stabilisering Beherskelse Automatisering Antal (19) 0 1 3 7 8 Procent 0 % 5,3 % 15,8 % 36,8 % 42,1 % 1.kl. forår 0,6 % 10,2 % 47,7 % 27,6 % 13,8 % Ordlæseprøve 1 nuværende 1. klasse Før-fasen Erkendelse Stabilisering Beherskelse Automatisering Antal 0 0 4 12 11 Procent 0 % 0 % 14,8 % 44,4 % 40,7 % 1.kl. forår 0,6 % 10,2 % 47,7 % 27,6 % 13,8 % 2

Ordlæseprøve 2 nuværende 3. klasse Førfasen Erkendelse Stabilisering Beherskelse Automatisering Elitelæser Antal (13) 0 0 11 2 0 0 Procent 0 % 0 % 84,6 % 15,4 % 0 % 0 % 2.kl. forår 1,5 % 9 % 54,2 % 26,3,% 8,8 % 0,2 % Ordlæseprøve 2 nuværende 2. klasse Førfasen Erkendelse Stabilisering Beherskelse Automatisering Elitelæser Antal ((22) 0 1 8 9 4 0 Procent 0 % 4,5 % 36,4 % 40,9 % 18,2 % 0 % 2.kl. forår 1,5 % 9 % 54,2 % 26,3 % 8,8 % 0,2 % Og hvordan ser det ud med de oprindelige mål? At skabe en glidende overgang fra børnehaven og en skolestart, hvor der er mere tid og fokus på det enkelte barn - Dette er til stadighed et vigtigt fokusområde. Vi har et godt og tæt samarbejde mellem skole og børnehaver med klare procedurer for overgangen. Og vi har et brobygningsforum, hvor vi mødes 3-4 gange årligt og evaluerer, således at vi hele tiden kan forbedre og tilpasse forløbet. At børnene nu ruller ind i en børnehaveklasse, giver en mere rolig start med tid til at tilpasse sig den nye hverdag - Åparkens børnehave har lokale på skolen, hvor den ældste gruppe børn kommer hver formiddag. De bliver således en del af indskolingens liv, inden de starter i skole, og det giver en unik mulighed for besøg begge veje. Endelig giver det mulighed for at skabe samarbejde mellem de professionelle i skole og børnehave; at etablere praksisfællesskaber. - Fjellerup børnehaves kommende skolestartere besøger ligeledes skolen flere gange op til skolestart. Dette gør de både i samarbejde med skolen og i samarbejde med Åparken, således at de kommende klassekammerater får lejlighed til at lære hinanden at kende. - SFO-pædagogerne besøger børnehaverne kort før skolestart, således at de også får lejlighed til at besøge børnene i deres egne trygge omgivelser. - Det ser ud til, at vi med de seneste justeringer af organiseringen har fundet den model, der giver bedst mulighed for en glidende overgang. De nye skolestartere glider ind i en allerede etablereret 0.klasse, hvor skolekulturen eksisterer på forhånd men hvor der også er tid og rum til leg og til at være ny. Det enkelte barns læringsmål i centrum at udfordre det enkelte barn optimalt. - Årene med aldersintegreret undervisning har givet personalet en stor erfaring med netop at tilrettelægge undervisningen ud fra det enkelte barns læringsmål. På den led har hele projektet været en god forberedelse til reformens øgede fokus på målstyring. - Gennem hele projektet er der blevet arbejdet med målcirkler, hvor eleven selv er med til at vurdere sin faglige udvikling 3

At skabe en mere inkluderende praksis med respekt for børns forskellige forudsætninger - Ørum skole har en mangeårig tradition for inkluderende praksis, bl.a. fordi vi har mange års erfaring med at arbejde i team. Team som i indskolingen i mange år har bestået af lærere og pædagoger og nu også assistenter. - En af årsagerne til den ændrede organisering i efteråret 2014 var netop, at vi ikke fandt den daværende organisering tilstrækkeligt inkluderende. - Som omtalt allerede i rapporten fra Key2see, er det ofte via børn med særlige behov, at sprækkerne i et system viser sig (s. 23). Den stramme lærerstyring med undervisning af flere niveauer samtidig og voksende holdstørrelse gjorde det svært at sætte ekstra fokus på disse børn. Det har den nye organisering igen skabt bedre rum for. - Omvendt har projektet med aldersintegreret undervisning sat fokus på klasserumsledelse, tydelige rammer og strukturer samt stilladsering i læreprocesserne. Elementer, som knytter an til synlig læring og i høj grad bidrager til en inkluderende praksis. At skabe et trygt miljø, hvor børn lærer af børn - I forhold til at skabe et trygt miljø mener vi, at den nuværende organisering netop er med til at sikre dette. De nye skolestartere ruller stadig ind i en eksisterende skolekultur efter en solid brobygningsperiode. - Børnene får også stadig tilknyttet en skolemakker, som kender skolen og normerne og hjælper dem på vej i den første tid. - Dette får vi bekræftet, når vi ser børnene meget hurtigt færdes hjemmevant på skolen også udenfor indskolingshuset. - I forhold til elementet med at børn skal lære af børn, fik vi i den aldersintegrerede undervisning nogle værdifulde erfaringer, som desværre ikke i samme grad lader sig praktisere i den nuværende organisering. Dette er et område, som vi stadig kan udvikle på. At sikre optimal ressourceudnyttelse i forhold til svingende elevtal - Dette bør altid være et mål, og samtidig finder vi det afgørende, at undervisningen organiseres omkring et team, og at holdstørrelsen passer til dette. - Med svingende elevtal må man derfor hele tiden være parat til at organisere undervisningen og teamene ud fra det aktuelle elevtal. Det betyder, at det til tider er smart at organisere sig med enkelte årgange, til andre tider på tværs af årgange. - Som nævnt i Key2sees rapport var en af baggrundene for Rullende skolestart-projektet netop små årgange. Nu, hvor elevtallet stiger, har det derfor også været naturligt at indrette organiseringen efter dette. Målstyring og evaluering - Som nævnt tidligere er dette noget, som projektet hele tiden har fordret et fokus på. Især i forhold til målstyring har vi derfor fået værdifuld erfaring, som nu udvikles yderligere med reformen og projekt Synlig Læring. - I forhold til evaluering er vi kun så småt i gang. Men også dette arbejder vi på at udvikle yderligere de kommende år; både i forbindelse med Synlig læring og i form af yderligere kompetenceudvikling. 4

Så hvad bliver fokus og udviklingsområder den kommende tid? o Hvordan skaber vi den bedst mulige overgang for børn med særlige behov? o Kan vi udnytte de erfaringer, vi fik med at lade børn lære af børn, i vores nuværende organisering? o Evaluering og feedback Ørum skole 28. april 2015 Kaare Christensen Bestyrelsesformand Lotte Engelbrecht Larsen afdelingsleder, Ørum skole og SFO 5